Notat om 360-graders dialogværktøj til bæredygtig
|
|
- Lilian Filippa Bjerregaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring Bilag 6 Notat om 360-graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning 20. marts 2017 Side 1 af 7 Konklusion 360-graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning er udarbejdet på baggrund af byrådets ønske om at afprøve et helhedsorienteret bæredygtighedsperspektiv på lokalplanlægning og større bygge- og anlægsprojekter. Der foreligger nu et konkret værktøj, som udmønter kommuneplanens målsætninger og visioner for klog vækst i Aarhus. Indhold Baggrund Byrådet besluttede ved budgetforliget i 2014 at afprøve et såkaldt 360-graders perspektiv på lokalplanlægning og sagsbehandling af større bygge- og anlægsprojekter. Målet er at sikre en høj kvalitet i byudviklingen ud fra en række perspektiver og parametre, som siden er defineret i planstrategien, og nu udmøntes i Kommuneplan Metoden skal sikre, at bygherrer forlods får bedre kendskab til, hvilke kriterier byrådet lægger vægt på, og samtidig give byrådet et bedre beslutningsgrundlag. BORGMESTERENS AFDELING OG TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Sideløbende med kommuneplanarbejdet har Teknik og Miljø udviklet 360- graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning, på baggrund af inputs på tværs af magistratsafdelingerne. 360-graders dialogværktøjet tager afsæt i planstrategiens vision om klog vækst og kommuneplanforslagets hovedtemaer, Aarhus - en by og byregion i vækst, Bykvalitet og liveability for alle og Gearet til storby. Introduktion til 360-graders dialogværktøj (360 ) 360 er et dialog- og procesværktøj, en fælles platform til at sikre kvalitet og helhedstænkning - en trykprøvning af konkrete planer og projekter. 360 kommer rundt om det enkelte projekt og konkretiserer byrådets visioner. 360 består af et skema med 14 spørgsmål, som tilsammen afspejler byrådets visioner om bæredygtighed og klog vækst fortætning med kvalitet, liveability, god mobilitet, en grønnere by mv. Skemaet kommer omkring alle de vigtige temaer i kommuneplanen og skal sikre, at lokalplaner og projekter indeholder så mange af kommuneplanens målsætninger som muligt. 360 består af to versioner. I version 1 udfylder bygherre de 14 spørgsmål i den tidlige projektfase, og version 2 udfyldes af Teknik og Miljø i plan- eller byggesagen. I første omgang er 360 udviklet og testet i forhold til lokalplanlægningen. Efterfølgende kan der ske en tilpasning, så værktøjet også kan
2 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring Bilag 6 bruges i byggesagsbehandlingen. Værktøjet vil også kunne anvendes i forbindelse med planlægning for større byområder. 20. marts 2017 Side 2 af illustrerer det enkelte projekts udvikling og resulterer i en samlet bæredygtighedsvurdering i form af et letaflæseligt diagram, se eksempel på side vil følge lokalplanen som en del af det politiske beslutningsgrundlag og tydeliggør de valg, der er truffet undervejs. Eksempel på samlet bæredygtighedsvurdering af et tænkt projekt:
3 360 - dialogværktøj til bæredygtig planlægning Baggrund og formål Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2017 som en udmøntning af Planstrategi Klog vækst frem mod Sideløbende har Aarhus Kommune udviklet dialogværktøj til bæredygtig planlægning til brug i forbindelse med lokalplanlægning og større bygge- og anlægsprojekter. Formålet med 360 er at fremme helhedstænkning og sikre, at byrådets ambition om klog vækst videreføres og fastholdes i de konkrete planer og byggeprojekter. 360 er et dynamisk dialog- og procesværktøj, som tager afsæt i de målsætninger og retningslinjer, der er formuleret i kommuneplanens kapitler Aarhus - en by og byregion i vækst, Bykvalitet og liveability for alle og Gearet til storby. Vejledning 360 består af 14 spørgsmål, der tilsammen giver et overblik over de parametre som Aarhus Kommune lægger vægt på i vurderingen af projekter. Formålet er at komme rundt om det enkelte projekt og synliggøre, at der er taget stilling til målsætningerne. Fokus er at sikre høj kvalitet i byudviklingen - kort sagt skal byggeprojekter og anlægsarbejder give noget tilbage til byen. I Version 1 udfylder bygherre de 14 spørgsmål, og svarene er afsæt for en dialog om projektet og intentionerne bag. Version 2 udfyldes i plan- eller byggesagen og illustererer projektets udvikling. 360 vil følge lokalplanen som en del af det politiske beslutningsgrundlag, og målet er at tydeliggøre de kompromiser og valg, der er truffet undervejs. Velkommen til dialog om, hvordan vi sammen sikrer klog vækst i Aarhus. Teknik og Miljø Version 1 - Bygherre/projektudvikler Version 2 - Plan/byggesag Plan/projekt: navn/lokalitet 1 Aarhus - en by og 2 byregion i vækst 3 Bykvalitet og liveability for alle Gearet til storby samlet resultat
4 Aarhus - en by og byregion i vækst 1. Understøtter planen/projektet byrådets vision om klog vækst i Aarhus - og hvordan? Bidrager projektet til vækst og udvikling i indbyggertal, øget bosætning, nye arbejdspladser, samfundsøkonomiske gevinster? Understøtter projektet visionen om vækst, bæredygtighed og sammenhængskraft, der går hånd i hånd? Byudvikling med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig vækst, bedre bykvalitet og mere liveability. i ringe grad i nogen grad i høj grad i meget høj grad ikke relevant 2. Bidrager planen/projektet til større forbundethed med omverdenen - og hvordan? Understøtte Aarhus attraktion og konkurrencedygtighed som en del af Business Region Aarhus. Fremme erhvervsliv, uddannelse og øget internationalisering til gavn for fremtidig vækst og beskæftigelse. Byudvikling, der understøtter styrkepositionerne inden for uddannelse og forskning, fødevarer, IT og medier, energi, klima, miljø, arkitektur, transport, kultur, mode, design mv. Høj mobilitet/stor bevægelighed via energieffektive og miljøvenlige transportløsninger. Bykvalitet og liveability for alle 3. Hvilke positive bidrag giver planen/projektet til nærområdet eller Aarhus som helhed - og hvordan? Hvad giver projektet tilbage til byen? Hvad er den gode historie? Bidrager projektet til liveability, en grønnere by, særlige kvaliteter? Fx arkitektur og materialer af høj kvalitet. Byliv før byrum før bygninger. Bidrager projektet til at styrke den lokale byidentitet, fx ved etablering af mødesteder, byrum, parker, legepladser, butikker, idræts- eller kulturtilbud? 4. Er der særlige kulturspor i området, som kan bruges aktivt til at højne kvaliteten i planen/projektet - og hvordan? Fx bevaring/genanvendelse af bygninger, bebyggelsesstrukturer o.a. fysiske spor. Sikre markante bygningsværker, bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, eksisterende beplantning, terrænformer, landskab. Skærpe stedets identitet, bringe historien i spil. Samspil ml. nyt og gammelt. Høj arkitektonisk kvalitet. I udpegede kulturmiljøer: Hvordan er der taget højde for kulturmiljøets værdier og sårbarheder, så kulturmiljøet styrkes og bringes i spil i projektet?
5 5. Bidrager planen/projektet med opholdsarealer af høj kvalitet - og hvordan? Fx adgang til-, placering og udformning af opholdsarealer. Hensyn til solorientering, terræn, vindforhold, indblik og skygge. Er der tilstrækkeligt med opholdsareal til bebyggelsen? Plads til legeareal, boldspil, grillplads mv. Er sundhed, tryghed og sikkerhed tænkt ind udformning af opholdsarealer? Udformning og placering af altaner ift. husdybder, -højder og dagslys. Bearbejdning af bygningers kantzoner, overgange mellem offentlige og private zoner. 6. Er projektet/planen med til at sikre en grønnere by - og hvordan? Fx beplantning, fl ere træer, øget biodiversitet, grønne tage og facader. Bidrag til en grønnere by. Blå-grøn struktur. Regnvandshåndtering med vand som synligt rekreativt element. Aktivering og opgradering af restarealer til grøn fortætning. Klimaløsninger indtænkt i byrum og bynære landskaber. Aktivitetsskabende rekreative funktioner. 7. Er adgangen til at dyrke fritidsinteresser, fysisk udfoldelse og leg sikret i planen/projektet - og hvordan? Fx God adgang til at dyrke alsidige fritidsinteresser, motion, ophold i naturen og leg. Adgang til idrætsanlæg og sportshaller. Etablering af legepladser, boldbaner og idrætsfaciliteter eller adgang til faciliteter i nærområdet. Gode gangstier mv. Fremme bevægelse for alle aldre. 8. Er planen/projektet med til at sikre sammenhænge i forhold til nærområdet - og hvordan? Er der i disponeringen af projektet taget hensyn til sammenhænge med tilstødede områder, herunder eksisterende bebyggelse i nærområdet? Hensyn til arkitektoniske sammenhænge, skala, bebyggelsesstruktur, højder, skygge- og indbliksgener mv. Sammenhænge med tilstødende områder? Fx rekreative forbindelser, økologiske spredningskorridorer, sammenhæng i beplantning, funktioner mv. Fysiske forbindelser, fx skoleveje og stier. Tilgængelighed, adgang, fysisk åbenhed, forbundethed til nærområdet. Visuelle forbindelser, kig.
6 Gearet til storby 9. Er planen/projektet med til at sikre fortætning med kvalitet - og hvordan? Fortætning af omdannelsesområder, centerområder, stationsområder o.a. trafi kale knudepunkter. Ligger projektområdet i Kommuneplanens udpegede vækstakser eller fortætningspunkter? Sikrer projektet fortætning, der fremmer byliv, bedre udnyttelse af arealer og infrastruktur? Mulighed for blandede bylivsfunktioner, multifunktionelle områder, offentlig service, institutioner, butikker, idræts- og kulturtilbud? 10. Sikrer planen/projektet blandede naboskaber med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer - og hvordan? Fx blandede boligområder, variation i eksisterende og nye områder. Fremme integration, social balance og robusthed. Almene boliger (jf. boligpolitikken). Boliger til alle behov. Boliger egnet til børnefamilier, ungdomsboliger, ældre- og handicapvenlige boliger. Varierede boligstørrelser. Nye boligformer. I eksisterende boligområder ved udskiftning og fornyelse i boligformer. 11. Understøtter planen/projektet bæredygtig transport og øget mobilitet - og hvordan? Fx indretning af veje, gader og pladser, som understøtter god mobilitet og minimerer transportbehov. Påvirke transportvaner. Udnytte eksisterende infrastruktur. Hvordan kobler projektet sig på det eksisterende vejnet eller kommende udbygninger? Prioritering af bløde trafi kanter, cykel og gang. Parkering i konstruktion/kælder, minimere terrænparkering. Er bygningerne forberedt til elektrifi ceret transport, og er der foretaget dimensionering af el-infrastruktur, der kan håndtere den stigende andel af elbiler?
7 12. Er ressourceeffektivitet, energiforbrug og robusthed ift. klima indtænkt i planen/projektet - og hvordan? Fx infrastruktur og bebyggelse planlagt efter regnvandets strømningsveje og havvandsstigning. Sikring af oversvømmelsestruede arealer. Lokal afl edning af regnvand, LAR. Regnvandshåndtering i rekreative forbindelser. Jordbalance. Fællesfaciliteter og -anlæg til forsyning, affaldshåndtering mv. Forsyning tænkt sammen med samfundsøkonomi. Bygningers energiforbrug, materialeforbrug, cradle to cradle. Imødekommes fremtidens behov, hvor vedvarende energikilder stiller nye krav til felksibelt forbrug i bygninger? Er der mulighed for lagring af energi? Er der gjort overvejelser om lokal energiproduktion, fx solceller? 13. Bidrager projektet til en blandet by, uden at fortrænge eksisterende erhverv - og hvordan? Blandede byområder frem for rene boligområder. Sikre mulighed for iværksættermiljøer og virksomhedsfællesskaber fx ved lettilgængelige lokaler. Lokalisere kontor- og serviceeerhverv i nærhed af station eller trafi kknudepunkt, distributions- og transporterhverv nær motorvej, havnerelaterede erhverv på havnen. Fremme synergi mellem forskningsmiljøer og erhverv ved uddannelsesinstitutioner i nærheden. Sikre støj- og lugthensyn. Sameksistens mellem erhverv og boliger. 14. Er samskabelse og medborgerskab, mulighed for midlertidige aktiviteter og iværksætteri indtænkt i planen/ projektet - og hvordan? En stærkere byidentitet. Strategi for samarbejde om byudvikling. Inddragelse af beboere og interessenter, herunder børn, unge og udsatte borgergrupper. Midlertidig anvendelse af bygninger, arealer mv. Plads til lokale initiativer og ildsjæle, skæve idéer og rekreative miljøer. Tværfaglighed i udformning af projektet.
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs merePLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019
PLANSTRATEGI 2019 Seminar Fællesråd. 4. marts 2019 HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Planlovens krav Planloven Inden udgangen af det andet år af en byrådsperiode skal Byrådet fremlægge sit forslag til Planstrategi
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereProjekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereBilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet
Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereLEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereForslag til Planstrategi 2019 Offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 19. marts 2019 Forslag til Planstrategi 2019 Offentlig høring Fremlæggelse af Forslag til Planstrategi 2019
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereFORSLAG KOMMUNEPLAN
FORSLAG KOMMUNEPLAN 2016-2028 Grønt råd 19. november 2015 Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber Ny Odense: En konkurrencedygtig storby Ny Odense: En tæt storby bygget på kvalitet Ny Odense:
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mere04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Læs mereNotat om temaplaner ved siden af kommuneplanrevisionen
Side 1 af 7 Notat om temaplaner ved siden af kommuneplanrevisionen Konklusion Kommuneplan 2017 kommer ikke rundt om alt. Derfor er der sideløbende med kommuneplanrevisionen igangsat temaplanlægning inden
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereHøringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Økonomiforvaltningen 15. juni 2018 Sagsnr. 2018-0125488 Høringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Dokumentnr.
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE INDHOLD Indledning 3 Handlingsplan 2017 5 Pejlemærke 1 5 Pejlemærke 2 9
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereINDHOLD. TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 24. april Notat til Teknisk Udvalg
Notat til Teknisk Udvalg Side 1 af 9 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring KONKLUSION Dette notat indkredser de emner byrådet den 5. april ønskede drøftet under udvalgsbehandlingen. Dernæst præsenteres
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereR E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,
Læs mereFremtidens København
Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist
Læs mereLokalplaner på vej. 08. Maj 2017
Lokalplaner på vej 08. Maj 2017 1020 Malling syd - Forslag 1060 Idrætsanlæg på Vidtskuevej, Viby - Forslag 1061 Generationernes Hus. Aarhus Ø Forslag 1066 Erhvervsområde ved Søren Frichsvej - Forslag Lokalplan
Læs mereKLOG VÆKST FREM MOD 2050
Forslag Bilag 2 til byrådsindstilling om forslag til Planstrategi 2015 offentlig høring Planstrategi 2015 KLOG VÆKST FREM MOD 2050 1 Planstrategi 2015 er en konkret byudviklingsstrategi, der sætter retningen
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereSCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH
SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH 23.05.2019 OVERSIGTSKORT SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER 4-6 ETAGER PROJEKTET Baggrund: CALUM A/S ønsker mulighed for at opføre boliger, kontor og liberalt
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg
Læs mereUdkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi
Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereAahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE
Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereDer er indhentet oplysning fra Borgerservice om den oplysning Aarhus Kommune pt. har vedr. huslejenævn og lejerrettigheder.
Bilag 1 Forslag og debat vedrørende Boligpolitik Side 1 af 5 Ud over de konkrete spørgsmål, der er behandlet i notatet Boligpolitik behandling i Teknisk Udvalg var der en længere debat på byrådets møde
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereByudvikling i Skanderborg Kommune. 2. februar 2017
Byudvikling i Skanderborg Kommune 2. februar 2017 Planvisioner for smørhullet... Byfortætning Boliger til alle Bosætning og erhverv 2. februar 2017 Bedste beliggenhed Beskæftigelse Boligtilvæksten
Læs mereUdtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune
Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereBy- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mere