Notat om 360-graders dialogværktøj til bæredygtig

Transkript

1 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring Bilag 6 Notat om 360-graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning 20. marts 2017 Side 1 af 7 Konklusion 360-graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning er udarbejdet på baggrund af byrådets ønske om at afprøve et helhedsorienteret bæredygtighedsperspektiv på lokalplanlægning og større bygge- og anlægsprojekter. Der foreligger nu et konkret værktøj, som udmønter kommuneplanens målsætninger og visioner for klog vækst i Aarhus. Indhold Baggrund Byrådet besluttede ved budgetforliget i 2014 at afprøve et såkaldt 360-graders perspektiv på lokalplanlægning og sagsbehandling af større bygge- og anlægsprojekter. Målet er at sikre en høj kvalitet i byudviklingen ud fra en række perspektiver og parametre, som siden er defineret i planstrategien, og nu udmøntes i Kommuneplan Metoden skal sikre, at bygherrer forlods får bedre kendskab til, hvilke kriterier byrådet lægger vægt på, og samtidig give byrådet et bedre beslutningsgrundlag. BORGMESTERENS AFDELING OG TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Sideløbende med kommuneplanarbejdet har Teknik og Miljø udviklet 360- graders dialogværktøj til bæredygtig planlægning, på baggrund af inputs på tværs af magistratsafdelingerne. 360-graders dialogværktøjet tager afsæt i planstrategiens vision om klog vækst og kommuneplanforslagets hovedtemaer, Aarhus - en by og byregion i vækst, Bykvalitet og liveability for alle og Gearet til storby. Introduktion til 360-graders dialogværktøj (360 ) 360 er et dialog- og procesværktøj, en fælles platform til at sikre kvalitet og helhedstænkning - en trykprøvning af konkrete planer og projekter. 360 kommer rundt om det enkelte projekt og konkretiserer byrådets visioner. 360 består af et skema med 14 spørgsmål, som tilsammen afspejler byrådets visioner om bæredygtighed og klog vækst fortætning med kvalitet, liveability, god mobilitet, en grønnere by mv. Skemaet kommer omkring alle de vigtige temaer i kommuneplanen og skal sikre, at lokalplaner og projekter indeholder så mange af kommuneplanens målsætninger som muligt. 360 består af to versioner. I version 1 udfylder bygherre de 14 spørgsmål i den tidlige projektfase, og version 2 udfyldes af Teknik og Miljø i plan- eller byggesagen. I første omgang er 360 udviklet og testet i forhold til lokalplanlægningen. Efterfølgende kan der ske en tilpasning, så værktøjet også kan

2 Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring Bilag 6 bruges i byggesagsbehandlingen. Værktøjet vil også kunne anvendes i forbindelse med planlægning for større byområder. 20. marts 2017 Side 2 af illustrerer det enkelte projekts udvikling og resulterer i en samlet bæredygtighedsvurdering i form af et letaflæseligt diagram, se eksempel på side vil følge lokalplanen som en del af det politiske beslutningsgrundlag og tydeliggør de valg, der er truffet undervejs. Eksempel på samlet bæredygtighedsvurdering af et tænkt projekt:

3 360 - dialogværktøj til bæredygtig planlægning Baggrund og formål Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2017 som en udmøntning af Planstrategi Klog vækst frem mod Sideløbende har Aarhus Kommune udviklet dialogværktøj til bæredygtig planlægning til brug i forbindelse med lokalplanlægning og større bygge- og anlægsprojekter. Formålet med 360 er at fremme helhedstænkning og sikre, at byrådets ambition om klog vækst videreføres og fastholdes i de konkrete planer og byggeprojekter. 360 er et dynamisk dialog- og procesværktøj, som tager afsæt i de målsætninger og retningslinjer, der er formuleret i kommuneplanens kapitler Aarhus - en by og byregion i vækst, Bykvalitet og liveability for alle og Gearet til storby. Vejledning 360 består af 14 spørgsmål, der tilsammen giver et overblik over de parametre som Aarhus Kommune lægger vægt på i vurderingen af projekter. Formålet er at komme rundt om det enkelte projekt og synliggøre, at der er taget stilling til målsætningerne. Fokus er at sikre høj kvalitet i byudviklingen - kort sagt skal byggeprojekter og anlægsarbejder give noget tilbage til byen. I Version 1 udfylder bygherre de 14 spørgsmål, og svarene er afsæt for en dialog om projektet og intentionerne bag. Version 2 udfyldes i plan- eller byggesagen og illustererer projektets udvikling. 360 vil følge lokalplanen som en del af det politiske beslutningsgrundlag, og målet er at tydeliggøre de kompromiser og valg, der er truffet undervejs. Velkommen til dialog om, hvordan vi sammen sikrer klog vækst i Aarhus. Teknik og Miljø Version 1 - Bygherre/projektudvikler Version 2 - Plan/byggesag Plan/projekt: navn/lokalitet 1 Aarhus - en by og 2 byregion i vækst 3 Bykvalitet og liveability for alle Gearet til storby samlet resultat

4 Aarhus - en by og byregion i vækst 1. Understøtter planen/projektet byrådets vision om klog vækst i Aarhus - og hvordan? Bidrager projektet til vækst og udvikling i indbyggertal, øget bosætning, nye arbejdspladser, samfundsøkonomiske gevinster? Understøtter projektet visionen om vækst, bæredygtighed og sammenhængskraft, der går hånd i hånd? Byudvikling med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig vækst, bedre bykvalitet og mere liveability. i ringe grad i nogen grad i høj grad i meget høj grad ikke relevant 2. Bidrager planen/projektet til større forbundethed med omverdenen - og hvordan? Understøtte Aarhus attraktion og konkurrencedygtighed som en del af Business Region Aarhus. Fremme erhvervsliv, uddannelse og øget internationalisering til gavn for fremtidig vækst og beskæftigelse. Byudvikling, der understøtter styrkepositionerne inden for uddannelse og forskning, fødevarer, IT og medier, energi, klima, miljø, arkitektur, transport, kultur, mode, design mv. Høj mobilitet/stor bevægelighed via energieffektive og miljøvenlige transportløsninger. Bykvalitet og liveability for alle 3. Hvilke positive bidrag giver planen/projektet til nærområdet eller Aarhus som helhed - og hvordan? Hvad giver projektet tilbage til byen? Hvad er den gode historie? Bidrager projektet til liveability, en grønnere by, særlige kvaliteter? Fx arkitektur og materialer af høj kvalitet. Byliv før byrum før bygninger. Bidrager projektet til at styrke den lokale byidentitet, fx ved etablering af mødesteder, byrum, parker, legepladser, butikker, idræts- eller kulturtilbud? 4. Er der særlige kulturspor i området, som kan bruges aktivt til at højne kvaliteten i planen/projektet - og hvordan? Fx bevaring/genanvendelse af bygninger, bebyggelsesstrukturer o.a. fysiske spor. Sikre markante bygningsværker, bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, eksisterende beplantning, terrænformer, landskab. Skærpe stedets identitet, bringe historien i spil. Samspil ml. nyt og gammelt. Høj arkitektonisk kvalitet. I udpegede kulturmiljøer: Hvordan er der taget højde for kulturmiljøets værdier og sårbarheder, så kulturmiljøet styrkes og bringes i spil i projektet?

5 5. Bidrager planen/projektet med opholdsarealer af høj kvalitet - og hvordan? Fx adgang til-, placering og udformning af opholdsarealer. Hensyn til solorientering, terræn, vindforhold, indblik og skygge. Er der tilstrækkeligt med opholdsareal til bebyggelsen? Plads til legeareal, boldspil, grillplads mv. Er sundhed, tryghed og sikkerhed tænkt ind udformning af opholdsarealer? Udformning og placering af altaner ift. husdybder, -højder og dagslys. Bearbejdning af bygningers kantzoner, overgange mellem offentlige og private zoner. 6. Er projektet/planen med til at sikre en grønnere by - og hvordan? Fx beplantning, fl ere træer, øget biodiversitet, grønne tage og facader. Bidrag til en grønnere by. Blå-grøn struktur. Regnvandshåndtering med vand som synligt rekreativt element. Aktivering og opgradering af restarealer til grøn fortætning. Klimaløsninger indtænkt i byrum og bynære landskaber. Aktivitetsskabende rekreative funktioner. 7. Er adgangen til at dyrke fritidsinteresser, fysisk udfoldelse og leg sikret i planen/projektet - og hvordan? Fx God adgang til at dyrke alsidige fritidsinteresser, motion, ophold i naturen og leg. Adgang til idrætsanlæg og sportshaller. Etablering af legepladser, boldbaner og idrætsfaciliteter eller adgang til faciliteter i nærområdet. Gode gangstier mv. Fremme bevægelse for alle aldre. 8. Er planen/projektet med til at sikre sammenhænge i forhold til nærområdet - og hvordan? Er der i disponeringen af projektet taget hensyn til sammenhænge med tilstødede områder, herunder eksisterende bebyggelse i nærområdet? Hensyn til arkitektoniske sammenhænge, skala, bebyggelsesstruktur, højder, skygge- og indbliksgener mv. Sammenhænge med tilstødende områder? Fx rekreative forbindelser, økologiske spredningskorridorer, sammenhæng i beplantning, funktioner mv. Fysiske forbindelser, fx skoleveje og stier. Tilgængelighed, adgang, fysisk åbenhed, forbundethed til nærområdet. Visuelle forbindelser, kig.

6 Gearet til storby 9. Er planen/projektet med til at sikre fortætning med kvalitet - og hvordan? Fortætning af omdannelsesområder, centerområder, stationsområder o.a. trafi kale knudepunkter. Ligger projektområdet i Kommuneplanens udpegede vækstakser eller fortætningspunkter? Sikrer projektet fortætning, der fremmer byliv, bedre udnyttelse af arealer og infrastruktur? Mulighed for blandede bylivsfunktioner, multifunktionelle områder, offentlig service, institutioner, butikker, idræts- og kulturtilbud? 10. Sikrer planen/projektet blandede naboskaber med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer - og hvordan? Fx blandede boligområder, variation i eksisterende og nye områder. Fremme integration, social balance og robusthed. Almene boliger (jf. boligpolitikken). Boliger til alle behov. Boliger egnet til børnefamilier, ungdomsboliger, ældre- og handicapvenlige boliger. Varierede boligstørrelser. Nye boligformer. I eksisterende boligområder ved udskiftning og fornyelse i boligformer. 11. Understøtter planen/projektet bæredygtig transport og øget mobilitet - og hvordan? Fx indretning af veje, gader og pladser, som understøtter god mobilitet og minimerer transportbehov. Påvirke transportvaner. Udnytte eksisterende infrastruktur. Hvordan kobler projektet sig på det eksisterende vejnet eller kommende udbygninger? Prioritering af bløde trafi kanter, cykel og gang. Parkering i konstruktion/kælder, minimere terrænparkering. Er bygningerne forberedt til elektrifi ceret transport, og er der foretaget dimensionering af el-infrastruktur, der kan håndtere den stigende andel af elbiler?

7 12. Er ressourceeffektivitet, energiforbrug og robusthed ift. klima indtænkt i planen/projektet - og hvordan? Fx infrastruktur og bebyggelse planlagt efter regnvandets strømningsveje og havvandsstigning. Sikring af oversvømmelsestruede arealer. Lokal afl edning af regnvand, LAR. Regnvandshåndtering i rekreative forbindelser. Jordbalance. Fællesfaciliteter og -anlæg til forsyning, affaldshåndtering mv. Forsyning tænkt sammen med samfundsøkonomi. Bygningers energiforbrug, materialeforbrug, cradle to cradle. Imødekommes fremtidens behov, hvor vedvarende energikilder stiller nye krav til felksibelt forbrug i bygninger? Er der mulighed for lagring af energi? Er der gjort overvejelser om lokal energiproduktion, fx solceller? 13. Bidrager projektet til en blandet by, uden at fortrænge eksisterende erhverv - og hvordan? Blandede byområder frem for rene boligområder. Sikre mulighed for iværksættermiljøer og virksomhedsfællesskaber fx ved lettilgængelige lokaler. Lokalisere kontor- og serviceeerhverv i nærhed af station eller trafi kknudepunkt, distributions- og transporterhverv nær motorvej, havnerelaterede erhverv på havnen. Fremme synergi mellem forskningsmiljøer og erhverv ved uddannelsesinstitutioner i nærheden. Sikre støj- og lugthensyn. Sameksistens mellem erhverv og boliger. 14. Er samskabelse og medborgerskab, mulighed for midlertidige aktiviteter og iværksætteri indtænkt i planen/ projektet - og hvordan? En stærkere byidentitet. Strategi for samarbejde om byudvikling. Inddragelse af beboere og interessenter, herunder børn, unge og udsatte borgergrupper. Midlertidig anvendelse af bygninger, arealer mv. Plads til lokale initiativer og ildsjæle, skæve idéer og rekreative miljøer. Tværfaglighed i udformning af projektet.