Aarhus Kommunes kulturpolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommunes kulturpolitik 2014-2016"

Transkript

1 Aarhus Kommunes kulturpolitik Til offentlig høring 27. maj til 21. juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Kulturpolitik Vision Kulturpolitiske mål Kulturpolitiske fokusområder Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner i udvikling Den digitale by Bedre udnyttelse af faciliteter og arealer Festival- og eventsatsning Kunst i det offentlige rum Kunstfaglige konsulenter - armslængdeprincippet Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte Kulturskoletilbud og talentudvikling Udvikling af kulturtilbud til unge Kunst og kultur i skoler og daginstitutioner Vision om et børnekulturelt produktionscenter - kunst og kultur med børn og unge Kultur som erhverv og vækstskaber Side 2 af 39

3 1. Kulturpolitik Kulturpolitikken fastlægger retningen på kulturområdet de næste tre år. Aarhus Byråd vedtog den seneste kulturpolitik i Meget er forandret siden, og udgangspunktet for Aarhus Kommunes kulturpolitik er et helt andet end for fem år siden. Særligt fire forhold danner en ny ramme for kulturpolitik : Rammer for Aarhus Kommunes kulturpolitik Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus midt i en forandringstid Aarhus Kommunes Kulturpolitik Et nyt tankesæt, der udfordrer de bestående samarbejdsog arbejdsmetoder Teknologiske og digitale forandringer: Nye rammer for kunst og kultur og inddragelse af borgere og publikum 1. Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017 I 2012 vandt Aarhus efter flere års forberedelser titlen som Europæisk Kulturhovedstad i Kulturhovedstadsprojektet er den største kulturpolitiske investering i Aarhus i nyere tid og bygger på et tæt samarbejde med Region Midtjylland og de øvrige 18 kommuner i regionen. Aarhus 2017 baserer sig på partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, turistsektoren og ikke mindst kulturinstitutioner, kunstnere og frivillige foreninger. Fonden Aarhus 2017 har ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsåret på baggrund af den ansøgning, der gav byen titlen. Side 3 af 39

4 Fonden er en ny aktør i det aarhusianske kulturmiljø. En kulturinstitution, der på kort tid skal løse den store opgave, det er, at gennemføre et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad. En forudsætning for en succesfuld Europæisk Kulturhovedstad er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem fonden og byens kunstnere, kulturinstitutioner, foreninger, erhvervsvirksomheder, såvel som med kommunens forskellige afdelinger. Fonden Aarhus 2017 skal i 2017 og i årene op til præsentere et omfattende kulturprogram. Men projektet Aarhus 2017 er i lige så høj grad et laboratorium, en katalysator for innovation og kreativitet og en platform for nye samarbejdsmodeller, kompetenceudvikling og gentænkte løsninger. Temaet RETHINK er ikke bare et slogan, men et mindset. Det er en opfordring til refleksion, læring og udvikling og en påmindelse om, at det er nødvendigt at gentænke det bestående og pege på nye løsninger. Aarhus 2017 er drevet af et ønske om at redefinere byen Aarhus som en metropol i Europa med kulturen og kreativiteten som drivkraft. Aarhus 2017 er drevet af et ønske om at redefinere byen Aarhus som en metropol i Europa med kulturen og kreativiteten som centrale drivkræfter. Aarhus 2017 åbner helt nye muligheder for byen. Men potentialerne realiseres ikke af sig selv. Kulturpolitik skal understøtte projektet og de intentioner, der ligger i projektet. Samtidig skal de kulturpolitiske prioriteringer i de kommende år sikre, at Aarhus - byens borgere, publikum, kulturinstitutioner og virksomheder kan høste de langsigtede gevinster af denne enorme satsning. 2. Et nyt tankesæt i forhold til samarbejds- og arbejdsmetoder Lavkonjunktur og økonomiske udfordringer præger hele samfundet og sætter sine spor også på kulturområdet og i kulturmiljøet. Manglen på ressourcer er en udfordring på alle områder i samfundet, og traditionelle løsninger er ikke svaret på de samfundsmæssige udfordringer og nutidens krav. Behovet for at gentænke er stort og - blandt andet med afsæt i forberedelserne til Aarhus er et nyt tankesæt, et nyt mindset, ved at rodfæste sig: Nøgleordene i det nye mindset er: Partnerskaber, netværk, udvikling af nye arbejdsmetoder, nedbrydning af skel mellem de traditionelle sekto- Side 4 af 39

5 rer i samfundet (kultur, erhverv, uddannelse, turisme etc.) og opbygning af nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmetoder. Det er en præmis for den nye kulturpolitik, at de mangfoldige udfordringer kun kan løses, når vi mobiliserer de eksisterende ressourcer og bringer dem i spil på nye gentænkte måder. Dette blev tydeligt i forberedelserne af Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad Med udnævnelsen er der skabt et momentum. Aarhus 2017 har gentænk som det vigtigste kriterium for de kommende års arbejde, og hele projektet er bygget op om partnerskaber, nye samarbejdskonstellationer, udvikling af ny viden, nye metoder og nye kompetencer. Behovet for at gentænke er stort og et nyt mindset er ved at rodfæste sig. Det nye mindset ændrer radikalt på den måde, vi betragter udfordringer og løsninger på også indenfor kulturområdet. 3. Aarhus - midt i en forandringstid Kulturhovedstadsprojektet er en strategisk kulturpolitisk satsning i Aarhus og for resten af Region Midtjylland. Aarhus 2017 skal sætte en ny retning for Aarhus, der også på en række andre områder er under stor forandring. I disse år bliver tidligere industriområder i og tæt på bykernen f.eks. Havneområdet og Godsbaneområdet - omdannet til nye bydele. Store boligområder med socialt boligbyggeri bliver fornyet og revitaliseret. Nye tiltag indenfor trafikområdet bl.a. etablering af en letbane og Marselistunnel - skaber nye bevægelsesmønstre og påvirker bosætningsmønstrene i hele kommunen. Endelig har Aarhus en vækststrategi om, at kommunen inden 2030 har flere indbyggere, nye arbejdspladser og op mod flere studerende sammenlignet med Disse år er dermed blandt de mest intense forandringsperioder i Aarhus historie kun overgået af tiden i begyndelsen af tallet, hvor Landsudstillingen i Aarhus var en afgørende katalysator for byens udvikling. Kunsten og kulturen skal tænkes ind i forandringsprocessen, både når det gælder fysisk infrastruktur og nye byggerier, og når det gælder kulturelle aktiviteter og tilbud. Kunst og kultur har en egenværdi for byens borgere og er samtidig en vækstskaber og et konkurrenceparameter, Side 5 af 39

6 når det gælder om at tiltrække borgere, virksomheder, turister etc. 4. Nye digitale udfordringer og muligheder Den sidste væsentlige ramme for kulturpolitikken er de forandringer, som udviklingen på det digitale område skaber. Computere, tablets og smartphones er i dag en naturlig del af de flestes hverdag. Internet, mobile tjenester og nye sociale medier har forandret vores måde at kommunikere, handle og agere på. I takt med udviklingen stiller borgerne nye krav om tilgængelighed, øget digitalisering, nye kommunikationsformer og distributionskanaler også når det gælder kunst og kultur. Samtidig giver den digitale udvikling stadig flere muligheder for, at den enkelte kan involvere sig. Publikum er ikke længere passive forbrugere, men inviteres til at deltage i og blive medskabende i kunstværker og som aktive producenter af kultur. Interaktionen med og imellem kulturforbrugerne på de digitale medier er blevet en ny central platform for kulturinstitutionerne, ligesom forventningerne til nye former for digital formidling stiger. For kunstnere udvikles nye produktionsmetoder i takt med den digitale udvikling, og på det kunstneriske område er faggrænser og fagligheder under forandring. Kulturpolitik fastlægges således i en periode, hvor forandringerne på det digitale område sker stadig hurtigere. Kulturpolitik fastlægges således i en periode, hvor forandringerne på det digitale område sker stadig hurtigere. De klassiske kunstfaglige søjler og deres digitale udfordringer er et vigtigt afsæt for politikken. De digitale teknologier skal bringes i spil dér, hvor de kan tilbyde en merværdi eksempelvis via publikumsudvikling, nye kunstneriske udtryksformer og oplevelsesformater og i forhold til udvikling af kulturturismen. Kulturpolitik Kulturpolitik skal sætte retningen i denne brydningstid. Kulturpolitikken skal danne grundlag for politiske prioriteringer i årene frem mod 2017, når forandringer viser sig, og nye behov opstår. Samtidig er politikken et arbejdsredskab for forvaltningen i den daglige drift og i den løbende dialog med byens kunstnere og kulturinstitutioner. Side 6 af 39

7 2. Vision Den kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Aarhus. Med visionen ser vi 8-10 år ud i fremtiden. Visionen tegner et billede af det Aarhus, vi ønsker, når kulturhovedstadsprojektet er gennemført, og erfaringerne herfra har rodfæstet sig. Kulturpolitisk vision Aarhus er en kulturel metropol i Europa, og kunst, kultur og kreativitet er hjertet i byens selvforståelse. Visionen kommer til udtryk således: Alle borgere i Aarhus tager del i byens kunst- og kulturtilbud, og der er en bred og dyb folkelig opbakning til kunst og kultur. Byens kulturinstitutioner, arrangører og kulturproducenter har kompetencerne, netværket og erfaringerne til at begå sig på den internationale scene, hvor de høster stor anerkendelse og opmærksomhed. Aarhus er en kreativ og producerende by, hvor kunst og kulturtilbud af høj kvalitet skabes og præsenteres. Gentænkning, eksperimenter, mod og udvikling kendetegner kulturmiljøet. Kunst og kultur er integreret i byens udviklingsstrategi og fungerer som central drivkraft for byens udvikling. Partnerskaber på tværs af kultur, erhverv, turisme, uddannelse og andre sektorer er en naturlig platform for udvikling, der bidrager til at skabe vækst og tiltrække arbejdspladser, nye indbyggere og turister. Visionen tegner dermed et billede af en by, som er forandret på mange niveauer: Forandringerne viser sig i forhold til borgernes kulturforbrug og kulturopfattelse, i byens kulturmiljø, i byens selvforståelse, i byens plads i international sammenhæng, i forhold til byens turisme, omsætning, erhvervsliv, arbejdspladser osv. Side 7 af 39

8 Visionen viser samtidig, at Aarhus har høje kulturpolitiske ambitioner. Ambitioner, der ikke kun vedrører en snæver kultursektor, men som tydeliggør, at kulturbegrebet i dag er forandret og langt bredere. Der er ikke bare en dråbe af kultur i alt. Kulturen er en drivkraft og en nøgle til at løse mange af de udfordringer, som byen og samfundet generelt står overfor. Side 8 af 39

9 3. Kulturpolitiske mål Kulturpolitikken er bygget op om fire kulturpolitiske mål. Kulturpolitiske mål Markant kulturel profil Kunstnerisk kvalitet Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand: I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn. Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus - En producerende by Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer. Side 9 af 39

10 Markant kulturel profil Kunstnerisk kvalitet Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus en producerende by 27. maj 2013 UDKAST TIL KULTURPOLITIK For at opfylde de kulturpolitiske mål arbejdes der i de kommende år inden for en række fokusområder. Alle fokusområder går på tværs af de klassiske kunstgenrer. Hvert fokusområde omfatter konkrete initiativer. I løbet af kulturpolitikperioden kan der igangsættes yderligere initiativer under det enkelte fokusområde, når nye muligheder, ønsker eller behov opstår. Fokusområderne skal fungere som pejlemærker, når der skal foretages politiske prioriteringer i årene frem mod Hvert fokusområde bidrager til at realisere et eller flere af de kulturpolitiske mål. Tabellen nedenfor viser, hvilke mål det enkelte fokusområde primært bidrager til at opfylde. Sammenhæng mellem de fire kulturpolitiske mål og fokusområderne Kulturpolitiske mål Fokusområder Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner x x x x Den digitale by x x Bedre udnyttelse af faciliteter x x Festival- og eventsatsning x x x Kunst i det offentlige rum x x Kunstfaglige råd - armslængdeprincippet x x Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte x x x x Kulturskoletilbud og talentudvikling x x Udvikling af kulturtilbud til unge x Kunst og kultur i skoler og daginstitutioner x x Vision om et børnekulturelt produktionscenter x x x x Kultur som erhverv og vækstskaber x Side 10 af 39

11 4. Kulturpolitiske fokusområder Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner i udvikling De aarhusianske museer, spillesteder, teatre, festivaler og øvrige kulturinstitutioner præsenterer kunst og kultur for byens borgere og besøgende og danner en vigtig ramme om vores fælles oplevelser og møder med kunsten. Mange kulturinstitutioner producerer selv forestillinger, udstillinger og aktiviteter eller fungerer som en fysisk ramme for kunstnerisk produktion. Byens kulturinstitutioner er grundstammen i det aarhusianske kulturmiljø. Institutionerne skaber med deres forskellighed en meget bred palet af kulturtilbud inden for alle kunst- og kulturgenrer. Kulturinstitutionerne møder som andre dele af samfundet stadig større krav til kvalitet, effektivitet og professionel styring. Samtidig er der stigende krav om brug af ny teknologi, brugerinvolvering, nye formidlingsformer, bæredygtighed, innovation og internationalisering. Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 har bl.a. som mål at finde løsninger på mange af disse udfordringer. SELVEJENDE KULTURINSTITUTIONER De fleste aarhusianske kulturinstitutioner er selvejende. Kulturinstitutionerne er organiseret som foreninger, fonde eller selvejende institutioner. Hos de selvejende institutioner er vedtægterne institutionens grundlov, og det overordnede ansvar er placeret hos institutionens bestyrelse. Disse forhold stiller krav til professionel ledelse samt videns- og kompetenceudvikling på flere niveauer i institutionerne. Samtidig er det afgørende, at kulturinstitutionerne har de nødvendige økonomiske, fysiske og (kunst)faglige ressourcer. Mål Aktive medskabere af kulturprogrammet under Aarhus 2017 De aarhusianske kulturinstitutioner skal alle påtage sig et medansvar for at gøre Aarhus 2017 til en kunstnerisk, publikumsmæssig og international succes. Kulturinstitutionerne går konstruktivt ind i samarbejdet med Aarhus 2017 og bidrager aktivt til kulturprogrammet. Samarbejdende kulturinstitutioner I årene frem mod 2017 skal de aarhusianske kulturinstitutioner opbygge og videreudvikle partnerskaber, nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmodeller på tværs af institutioner, kunstarter og øvrige sektorer (erhverv, turisme, uddannelse mv.) med henblik på at ruste sig til nutidens og fremtidens udfordringer. Side 11 af 39

12 Kunstnerisk kvalitet Kulturtilbud og -oplevelser skal have en høj kunstnerisk kvalitet. Kulturinstitutionerne skal frem mod 2017 opretholde og videreudvikle det høje kvalitetsniveau, der i dag kendertegner byens kunst- og kulturtilbud. Publikumsudvikling, synlighed og markedsføring Kulturinstitutionerne skal i årene frem mod 2017 tiltrække stadig nye publikumsgrupper, herunder også flere internationale gæster, opnå større synlighed og arbejde målrettet med produktudvikling og forbedret markedsføring. Professionelt ledede kulturinstitutioner Ud over de (kunst)faglige kompetencer skal kulturinstitutionernes bestyrelser og daglige ledelser besidde de nødvendige organisatoriske, juridiske, økonomiske og forretningsmæssige kompetencer, der sikrer en professionel ledelse. Rammer for produktion af kunst og kultur De fysiske rammer til produktion af kunst og kultur i Aarhus Kommune skal løbende optimeres og videreudvikles med henblik på at skabe stadig bedre produktionsmiljøer. Initiativer Kulturturisme Projektet Rethink Kulturturisme , der går på tværs af erhvervs-, kultur- og turismesektorerne, har til formål at styrke kulturturismen i Region Midtjylland gennem kompetenceudvikling og konkrete initiativer. Aarhus Kommune er partner i projektet, og Kulturforvaltningen vil anvende erfaringer herfra ved indgåelsen af flerårige aftaler og i den løbende dialog med byens kulturinstitutioner. Publikumsudvikling kunst og kultur til alle befolkningsgrupper Det er et kulturpolitisk mål, at der findes kulturtilbud til alle. Kulturforvaltningen vil, med afsæt i oplysninger fra byens kulturinstitutioner og Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, skabe overblik over, hvilke af kommunens befolkningsgrupper, der i ringe eller ingen grad benytter sig af byens kulturelle tilbud. Denne viden skal indgå i dialogen med byens kulturinstitutioner om publikumsudviklingen frem mod Publikumsudviklingen skal desuden ske i samarbejde med Aarhus 2017 og de initiativer, der igangsættes her. Kompetence- og vidensudvikling Kulturforvaltningen vil i samarbejde med Aarhus 2017 understøtte Side 12 af 39

13 kulturinstitutionernes kompetence- og vidensudvikling på en række områder i årene frem mod Dette sker under programområdet Soft City. Bl.a. udvikles et internationalt residencyprogram på Godsbanen for kunstnere og kulturaktører. Fokus vil være på rollen som fremtidens kulturhus samt på viden- og praksisdeling indenfor dette felt. Flerårige kontrakter Kulturforvaltningen vil tage afsæt i de mål, der er opstillet ovenfor, når der indgås nye flerårige aftaler med byens kulturinstitutioner. For de institutioner, der indgår trepartsaftaler med Staten som den tredje part, indarbejdes målene i videst muligt omfang. Opfølgning på museumsrapport Kulturforvaltningen har i samarbejde med Aarhus Universitet og byens museer udarbejdet en museumsrapport, der offentliggøres i juni Rapporten tegner et billede af et stærkt og mangfoldigt museumslandskab og belyser styrker og udfordringer for museerne. Kulturforvaltningen vil i dialog med museerne følge op på rapportens konklusioner via de flerårige aftaler med museerne og via konkrete initiativer. Som led i bevarelsen af mangfoldigheden på museumsområdet vil Kulturforvaltningen endvidere bakke op om Region Midtjyllands undersøgelse af en bæredygtig løsning, der kan sikre fastholdelse af Museum Ovartacis samlinger og aktiviteter i Aarhus. Museum Ovartaci omfatter en psykiatrihistorisk samling samt en kunstsamling og er det største museum af sin art i Europa. Kunstneriske uddannelser For at styrke det kreative produktionsmiljø omkring Godsbanen vil Kulturforvaltningen arbejde for, at Det Jyske Kunstakademi kan opnå forhøjet statsligt tilskud og understøtte Kunstakademiet i overvejelserne om samlokalisering med Arkitektskolen i en ny bygning på Godsbanearealet. De to uddannelsesinstitutioner overvejer samtidig muligheden for at etablere fælles kandidatoverbygning med fokus på kunst i det offentlige rum. En sådan uddannelse kan understøtte satsningen på kunst i det offentlige rum samt en generel opkvalificering af produktionsmiljøerne i byen. Kulturforvaltningen vil derfor arbejde for, at der indgås en samarbejds- eller partnerskabsaftale herom. Fokus på Aarhus historie som garnisonsby Som en del af opfølgningen på museumsrapporten vil Kulturforvaltningen undersøge mulighederne for, at der sættes fokus på Aarhus historie som garnisonsby. TILSKUD, TILSYN & FLERÅRIGE AFTALER Aarhus Kommune yder faste driftstilskud til en række selvejende kulturinstitutioner. Aarhus Kommune indgår en flerårig aftale med de kulturinstitutioner, der modtager offentlige tilskud på mere end 1 mio. kr. årligt Aftalen beskriver vilkårene for tilskuddet og fastlægger mål for institutionen, eksempelvis antal af publikummer, antal forestillinger og udstillinger samt særlige indsatsområder. Aftalen tager afsæt i Aarhus Kommunes kulturpolitik og institutionens egne udviklingsønsker. Visse institutioner på musikområdet indgår trepartsaftaler, hvor Statens Musikudvalg er den tredje aftalepartner ud over kommune og kulturinstitution. Kulturinstitutioner, der får offentlige tilskud, er underlagt et tilsyn. Kulturforvaltningen varetager tilsynsopgaven. Side 13 af 39

14 KULTURINSTITUTIONER I AARHUS Kommunale kulturinstitutioner og selvejende kulturinstitutioner, der modtager fast driftstilskud fra Aarhus Kommune: Museer ARoS Den Gamle By Moesgaard Museum Kvindemuseet Naturhistorisk Museum Gl. Estrup Teater og dans Svalegangen Teaterhuset Filuren Gruppe 38 Bora Bora Teater Katapult Granhøj Dans Teater Refleksion Den Jyske Opera Aarhus Sommeropera Danseværket Den Åbne Scene, Godsbanen Musik Radar Train VoxHall Atlas Aarhus Jazz Orchestra Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester(k) Musikhuset (k) Film og medier Mediehus Aarhus Aarhus Filmværksted Øst for Paradis Billedkunst Det Jyske Kunstakademi Galleri Image Aarhus Kunsthal Kunstnernes Påskeudstilling Børnekultur Teater i undervisning Filurens Skole for teater og dans Aarhus Billed- og Medieskole Aarhus Musikskole (k) Børnekulturhuset (k) Produktionsfaciliteter og produktionscentre Promus Produktionscenteret for rytmisk musik Musikforeningen MONO Den selvejende inst. Godsbanen Godsbanen Drift (k) Aarhus Scenekunstcenter Aarhus Billedkunstcenter Aarhus Litteraturcenter Højbjerg Fotografiske Værksted Filmby Aarhus (k) Øvrige Fonden Aarhus 2017 Aarhus Festuge Frontløberne Papagallo Opgang 2 Aarhus Byhistoriske Udvalg Samrådet for amatørkultur Historisk Samfund for Århus Stift Østjysk Hjemstavnsforening Symbolforklaring (k): Kommunal kulturinstitution Side 14 af 39

15 Den digitale by Fremtidens brug af digitale teknologier rummer både store muligheder og store udfordringer. Således også på det kulturelle område. Borgere bliver i stigende grad inviteret til at deltage i debatter og bliver medskabende i kunstværker og oplevelser. Biblioteker og museer er ikke længere alene formidlere af viden eller kulturarv, men også sociale rum, hvor borgeren opfordres til at involvere sig. Musikere skaber værker, hvor publikum kan producere deres egne versioner. Interaktiv kunst og formidling bliver i stigende grad en naturlig del af kulturlivet. Samtidig introduceres grundlæggende nye produktionsmetoder for kunstnere og designere. De digitale teknologier kan således også på det kulturelle område tilføre en merværdi og åbne nye døre - eksempelvis når det gælder om at tiltrække nye publikumsgrupper, udvikle nye kunstneriske udtryksformer og nye oplevelsesformater og i grænsefladen til oplevelsesøkonomi og kulturturisme. AARHUS DIGITALE STYRKEPOSITIONER Aarhus har i dag sikret sig en førerposition på det digitale felt gennem en række initiativer, aktiviteter og aktører: Smart Aarhus, AND Center for arkitektur, ny teknologi og design, TEKNE Produktion, CAVI, IT-byen Katrinebjerg, Innovation Lab, MAB2012, Enter Action, Alexandra Instituttet m.fl. Mål Fortsat udvikling af Aarhus digitale styrepositioner Aarhus skal fastholde og udvikle byens digitale styrkepositioner på det kulturelle område. Aarhus skal være eksponent for next practice, når det gælder de digitale teknologiers anvendelse ift. borgerinddragelse, publikumsudvikling, kunst i nye formater, udviklingen af de klassiske kunstneriske udtryksformers møde med de nye digitale muligheder samt udviklingen af snitfladerne mellem kunst og kultur på den ene side og vidensmiljøer og erhvervsliv på den anden side. Initiativer Borgerinddragelse og publikumsudvikling Aarhus Kommune er medinitiativtager til projektet Smart Aarhus og understøtter formidlingen af kulturelle og kunstneriske initiativer og inddragelse af borgerne via digitale teknologier. Kulturforvaltningen vil i dialog med Aarhus 2017 arbejde for, at ITplatformen i Aarhus 2017 bliver opbygget, så data bliver lagt ind i Open Data projektet (beholderen), hvor alle kan tilgå data og udvikle forskellige digitale tiltag, f.eks. apps. Kulturforvaltningen vil arbejde for, at øvrige kulturinstitutioner og aktører kan få mulighed for at aflevere data til Open Data projektet (beholderen), så apps og andre digitale tiltag kan udvides til at dække hele kunst- og kulturområdet. Initiativet skal styrke borgerdrevet Side 15 af 39

16 innovation, borgerinddragelsen og publikumsudviklingen samt understøtte en vækst i IT-erhvervet. Den digitale kunst i det offentlige rum Den digitale kunst og de digitale oplevelser er på vej til at indtage det offentlige rum. Medier og oplevelser integreres i byens arkitektur, og borgerne deltager og inddrages via smartphones og tablets. Under fokusområdet Kunst i det offentlige rum gennemføres et eksperimentarium, hvor digital kunst vil være integreret. Den internationale mediearkitektur biennale MAB, som fandt sted i Aarhus 2012, gentages i Digital kunst som nationalt opdrag CAVI har med aktiviteten TEKNE Produktion igennem de seneste år opbygget og forankret viden og kompetencer inden for digital kunst og digitale oplevelser. Dette er sket i et bredt netværkssamarbejde med en række aktører og kunstnere. Kulturforvaltningen vil arbejde aktivt for, at Kulturministeriet fastholder et nationalt opdrag vedrørende digital kunst i Aarhus, samt at der på sigt etableres et nationalt videns- og produktionscenter for digital kunst og digitale oplevelser i Aarhus. Side 16 af 39

17 Bedre udnyttelse af faciliteter og arealer Aarhus har i dag en stærk kulturel infrastruktur med mange bygninger og fysiske rammer til kunst og kulturaktiviteter. I årene frem mod 2017 og under selve kulturhovedstadsåret stiger presset på faciliteter og arealer, og det er nødvendigt at bringe eksisterende faciliteter og arealer i spil på nye, gentænkte og mere fleksible måder. Byggerier skabt specielt til kunst og kultur er imidlertid ikke det eneste aktiv for byen, når kulturaktiviteter skal afvikles. Offentlige bygninger såsom skoler, biblioteker og lokalcentre anvendes i stigende grad til kulturelle aktiviteter og er vigtige brikker, når det gælder medejerskab, lokalt skabte kulturaktiviteter og amatørkulturen. Offentlige såvel som private bygninger og arealer, som i kortere eller længere perioder ligger ubenyttede hen, f.eks. forud for en ombygning eller et salg, er en tredje ressource. Midlertidig brug af arealer, bygninger, lokaler og byrum bør derfor også understøtte udviklingen frem mod Endelig er det forhåbningen, at kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsvirksomheder etc. i perioden frem mod 2017 i endnu højere grad vil give mulighed for, at deres faciliteter og arealer kan anvendes til andre formål end hidtil. Mål Samarbejde om ny anvendelse af eksisterende faciliteter Samarbejdet og forestillingen om, hvad kommunens - og private - bygninger, arealer og faciliteter kan anvendes til, skal udfordres og gentænkes i perioden frem mod Midlertidighed Det skal være nemmere for borgere, kulturinstitutioner, foreninger mv. at realisere forslag og initiativer af midlertidig karakter og anvende tomme bygninger og byrum i tidsafgrænsede perioder. Der skal være gode muligheder for midlertidig byudvikling, anvendelse af tomme bygninger, midlertidig kunst i det offentlige rum og andre midlertidige aktiviteter. KULTURBYGGERIER I AARHUS Inden for de seneste 10 år er der gennemført en række anlægsprojekter på kulturområdet, bl.a.: Filmby Aarhus ( m2), Kunstmuseet ARoS ( m2), udvidelse af Musikhuset Aarhus ( m2), kulturproduktionscenteret Godsbanen ( m2), og produktionscenteret for rytmisk musik Promus og spillestedet Atlas, der sammen med Voxhall råder over m2. Endnu flere store kulturbyggerier vil stå klar inden 2017 bl.a.: Multimediehuset Dokk1 (åbner 2014), ny museumsbygning til Moesgaard Museum (åbner 2014), udvidelse af Den Gamle By med en moderne bydel (åbnes løbende), samt Teater Svalegangens udvidelse og opførelse af ny teatersal (åbner 2015). Initiativer Gentænkt og bedre udnyttelse af eksisterende kommunale faciliteter De kommunale faciliteter skal anvendes optimalt. Kulturforvaltningen bakker op om lokalbibliotekernes transformation til lokale medborgercentre, der bl.a. kan danne ramme om lokale aktiviteter, amatør- Side 17 af 39

18 kultur og borgernes aktive deltagelse som udøvere og medskabere af kulturaktiviteter. Kulturforvaltningen vil - sammen med Sport og Fritid og Borgerservice og Biblioteker - invitere eksterne aktører og øvrige magistratsafdelinger til dialog om ny og forbedret udnyttelse af kommunens bygninger til kultur- og fritidstilbud (se også fokusområdet Kulturskoler og talentudvikling ). Midlertidig anvendelse af kommunale arealer og bygninger Et kommunalt ejet areal, der ligger ubenyttet hen i kortere eller længere tid, skal om muligt kunne anvendes af kulturentreprenører, borgere, kunstnere med flere til kulturelle formål i denne overgangsperiode. Det samme gælder kommunalt ejede bygninger, der står tomme eksempelvis forud for ombygninger eller nedrivninger. Kulturforvaltningen vil påtage sig en faciliterende rolle mellem de interesserede og de relevante kommunale afdelinger i forhold til, at en midlertidig anvendelse kan finde sted. Midlertidig anvendelse af private bygninger Privat ejede bygninger, der ligger ubenyttede hen i kortere eller længere perioder, kan også udgøre en ressource. Kulturforvaltningen vil påtage sig en facilliterende rolle mellem kunstnere, kulturentreprenører og ejeren i forhold til at understøtte, at en midlertidig anvendelse kan finde sted, og at der indgås en aftale, der er i alles interesse og samtidig skaber merværdi for byen. Kulturinstitutioners åbenhed De aarhusianske kulturinstitutioner er generelt åbne og imødekommende over for samarbejde. I den kommende periode forventes det, at der bliver endnu større behov for at kunne anvende alle byens faciliteter optimalt. I de flerårige aftaler, der indgås med kulturinstitutionerne, vil Kulturforvaltningen arbejde for, at institutionernes faciliteter og arealer kan bringes i spil på nye tidspunkter, nye måder og med nye aktører for at sikre en optimal udnyttelse af eksisterende faciliteter og arealer. Side 18 af 39

19 Festival- og eventsatsning I Aarhus er kulturfestivaler, tilbagevendende kulturbegivenheder og events blevet en stærk del af byens kulturelle brand. Byen har et væld af tilbud, der spænder fra de folkelige events til mindre, nicheprægede festivaler. De aarhusianske kulturfestivaler dækker såvel kulturhistoriske som alle kunstgenrer; musik, scenekunst, litteratur, billedkunst og film. Festivaler og kulturbegivenheder tiltrækker årligt en meget bred publikumsskare og har en væsentlig turistmæssig betydning for byen. Festivalerne giver publikum en koncentreret og intens kulturoplevelse og kan fungere som platform for præsentation af kunstneriske trends, ungdomsinitiativer og subkulturer. Festivalerne aktiverer samtidig et stort antal borgere som frivillige og skaber derigennem nye netværk i byen. Mål Aarhus en stærk festival- og eventby Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt brand som festival- og eventby og tiltrækker hvert år et stort og bredt publikum til mange forskelligartede begivenheder. Festivaler i udvikling Byens store kulturfestivaler og tilbagevendende begivenheder er i fortsat udvikling og arbejder målrettet med fornyelse i program og samarbejdsflader. Aarhus - En god ramme for afvikling af festivaler, kulturbegivenheder og events Aarhus Kommune er en konstruktiv samarbejdspartner for festival- og eventarrangører. Kommunen er - via organisation, støttestruktur, faciliteter og samarbejdskultur et godt sted at afvikle en begivenhed. Initiativer Forbedrede støttemuligheder til festivaler og tilbagevendende begivenheder ændrede kriterier for kulturarrangementspuljen. De aarhusianske kulturfestivaler og tilbagevendende begivenheder skal sikres en længere planlægningshorisont, et solidt grundlag for videreudvikling af deres kunstneriske program og bedre rammer for at arbejde målrettet med publikumsudvikling. Side 19 af 39

20 Kriterierne for kulturarrangementspuljen ændres, sådan at der gives mulighed for at yde flerårige bevillinger til tilbagevendende begivenheder og festivaler samt mulighed for, at bevillingerne kan ydes som tilskud. Flerårige tilskud gives med afsæt i en konkret vurdering og efter dialog med ansøger. Flerårige tilskud gives, når det vurderes, at tilskuddet kan sikre en videreudvikling af festivalen/begivenheden programmæssigt, publikumsmæssigt eller organisatorisk. Kulturarrangementspuljens formålsbestemmelse justeres samtidig. Festival- og eventstrategi og bedre rammevilkår for eksterne arrangører Der skal skabes bedre vilkår for afvikling af festivaler og events i kommunen. Målet er bl.a., at eksterne festival- og eventarrangører oplever Aarhus Kommune som én organisation og som en tilgængelig, proaktiv samarbejdspartner. Det skal være entydigt, hvem eksterne aktører skal samarbejde med i forbindelse med tiltrækning og afvikling af begivenheder og events. En forandringsproces skal igangsættes med det formål at styrke den interne koordinering mellem afdelingerne i kommunen og etablere et stærkere samarbejde frem mod 2017 mellem eventaktører inden for kultur, sport, turisme, erhverv og myndighedsbehandling. Der tages afsæt i mulighederne for en videreudvikling af portalen samt arrangørernes ønsker om en onestop-shop, flerårige aftaler om brug af pladser/arealer, koordineret tilskudsstruktur m.v. Musiktænketanken fra sommeren 2012 anbefaler, at dette emne prioriteres. Arbejdet forankres i Eventstyregruppen med deltagelse af Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice. Der fremsendes en byrådsindstilling om styrket samarbejde på eventområdet inden udgangen af Som en del af forberedelserne frem mod 2017 skal der endvidere udarbejdes en samlet festival- og eventstrategi for Aarhus Kommune. Strategien skal bl.a. forholde sig til hvilke typer af events, festivaler og begivenheder, der skal prioriteres i årene frem mod 2017, og hvordan Aarhus Kommune kan understøtte disse, økonomisk såvel som via særlige aftaler, øvrige ressourcer etc. Strategien skal udvikles som et supplement til den eventstrategi, der eksisterer på idrætsområdet. Eventstrategien skal udarbejdes i dialog med eksterne festival- og eventarrangører. I starten af 2014 afvikles et visionsseminar med såvel politisk som administrativ deltagelse. Et fælles forslag til strategi udarbejdes efterfølgende og forelægges til politisk beslutning medio Side 20 af 39

21 Større udendørs koncertplads Aarhus har en række udmærkede udendørs arealer til afvikling af større udendørs kulturevents, -begivenheder og -festivaler. Publikumsmæssigt varierer de aarhusianske begivenheder og festivaler fra få hundrede til mange tusinde publikummer. I årene frem mod 2017 stiger behovet for et fremtidssikret udendørs areal til de allerstørste arrangementer, herunder koncerter og festivaler med plads til ca publikummer. Behovet er særlig aktuelt dels på grund af 2017-satsningen, dels fordi Vestereng ikke kan anvendes som koncertplads på længere sigt. Musiktænketanken anbefaler, at planerne om en ny udendørs koncertplads prioriteres. Dette bør ske i god tid inden Ny multiarena indendørs faciliteter De senere år er der erfaring med, at store konferencer, koncerter, events og sportsbegivenheder søger uden om Aarhus på grund af manglende indendørs faciliteter og rammer. Aarhus Kommune er i konstant udvikling, og byen vokser - både inden for vidensmiljøerne og inden for kulturområdet, hvor Aarhus i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad. Der er et behov for at få bedre rammer, så Aarhus kan huse store arrangementer. Det skal undersøges, om der kan findes anlægsfinansiering, samt om der kan skabes et driftsgrundlag for en multiarena ved et partnerskab med erhvervslivet og byens sports- og kulturinstitutioner. MUSIKTÆNKTANK Kulturrådmanden nedsatte i 2012 en Musiktænketank. Musiktænketanken fik til opgave at komme med idéer og inspiration til udvikling af det aarhusianske musikmiljø. Musiktænketanken fremlagde sine anbefalinger i juni Aarhus Festuge Aarhus Festuge er en af byens væsentligste kulturfestivaler og en afgørende samarbejdspartner for en udvikling af festivalområdet i Aarhus Kommune. For at videreudvikle det kulturelle potentiale i Festugen og for at styrke det kulturpolitiske samarbejde overføres tilskuds- og tilsynsopgaven med Aarhus Festuge til Kultur og Borgerservice Side 21 af 39

22 TILBAGEVENDE KULTURFESTIVALER OG KULTURBEGIVENHEDER I AARHUS der støttes af Aarhus Kommune Musik Northside Festival, SPOT Festival, Aarhus International Jazz Festival, SPOR, International Guitar Festival Aarhus, Danmarks Grimmeste Festival, Aarhus Vocal Festival, POP Revo, Metal Royal, Stella Polaris Scenekunst ILT Internationalt Levende Teater, DANISH+, Quonga Fest Billedkunst og kunsthåndværk Sculpture by the Sea Litteratur Vild med ORD Aarhus Litteraturfestival, Lyd+Litteratur, Verbale Pupiller Film Nordisk Panorama, Aarhus Filmfestival Tværgående Aarhus Festuge, Kulturnat Aarhus, Århus Revyen, Mejlgade for Mangfoldighed Side 22 af 39

23 Kunst i det offentlige rum Kunst i det offentlige rum muliggør et direkte og naturligt møde med kunsten i hverdagen. Når kunst placeres i byens rum, på en villavej, på togstationen eller i naturen, når den ud til et stort publikum. Det er Sculpture by the Sea et glimrende eksempel på. Udstillingen, som finder sted langs kysten fra Tangkrogen til Ballehage, er en enorm publikumssucces. Kombinationen af natur og kunst appellerer bredt og tiltrækker mange gæster, der ikke normalt besøger gallerier og kunstmuseer. Kunst i det offentlige rum skal udfoldes og udforskes som et ambitiøst, strategisk og eksperimenterende indsatsområde, hvor alle borgeres møde med kunstnerisk kvalitet er den gennemgående overligger. Mål Eksperimentarium for kunst i det offentlige rum Aarhus Kommune vil sætte en ny dagsorden for kunst i det offentlige rum via et eksperimentarium under overskriften RETHINK kunsten i det offentlige rum Kunst i det offentlige rum i hele kommunen Det skal være muligt at opleve kunst over hele kommunen. KUNSTEN I DET 21. ÅRHUNDREDE Samtidskunsten er mangfoldig og omfatter alt fra digital kunst, urban gardening, street art, performance til traditionelle skulpturer og lyd- og lysinstallationer. En stor del af samtidskunsten tager afsæt i en undersøgende, eksperimenterende tilgang og ender ikke altid som et fysisk kunstværk. Endelig har en del af samtidskunsten midlertidig karakter, og nogle værker skabes bevidst som forgængelige. Initiativer Eksperimentarium for kunst i det offentlige rum I perioden gennemføres et eksperimentarium for kunst i det offentlige rum under overskriften RETHINK kunsten i det offentlige rum. Byen og landskabet skal udforskes gennem kunstneriske eksperimenter og borgerinddragelse, og der skal sættes fokus på nye, innovative samarbejdsformer og inddragelsesmetoder. En arbejdsgruppe med repræsentanter for Aarhus 2017, Alexandra Instituttet, AND, Kultur og Borgerservice, Teknik og Miljø, samt andre eksterne aktører skal beskrive de overordnede visioner og ambitioner for eksperimentariet. Arbejdsgruppen involveres i flere øvrige initiativer herunder. Processen kick-startes med midler fra Kultur og Borgerservices innovationspulje. Pulje til eksperimenter med kunst i det offentlige rum Fra 2014 afsættes årligt en promille af de samlede anlægsmidler i Aarhus Kommune til kunst i det offentlige rum. Midlerne placeres i en pulje til anskaffelse af permanent såvel som midlertidig kunst og Side 23 af 39

24 til udvikling af samarbejdsformer og nye partnerskaber på området. Puljen skal i årene understøtte eksperimentariet RETHINK kunsten i det offentlige rum. Retningslinjer og bedre muligheder for kunst i det offentlige rum Medio 2014 fremsender Kultur og Borgerservice sammen med Teknik og Miljø en byrådsindstilling. Indstillingen tager afsæt i visionsarbejdet for eksperimentariet RETHINK kunsten i det offentlige rum og skal indeholde retningslinjer for kunst i det offentlige rum, herunder modtagelse af kunstdonationer og -gaver til opstilling i det offentlige rum. Indstillingen skal beskrive det tværmagistratslige samarbejde om placering, finansiering af drift, vedligehold m.m., samt retningslinjer for inddragelsen af Aarhus Kommunes kunstfaglige konsulenter. Endelig skal indstillingen indeholde forslag til udmøntning af puljen til kunst i det offentlige rum. Retningslinjerne skal forenkle adgangen for midlertidig kunst i det offentlige rum og sikre, at der under eksperimentariet skabes muligheder for innovation, afprøvning af nye samarbejdsformer, nye udtryk og ny karakter af kunst i det offentlige rum. Ph.d. stilling: Kunst i det offentlige rum Kulturforvaltningen vil arbejde for, at der i 2014 opslås en Ph.d. stilling med fokus på kunst i det offentlige rum. Stillingen søges etableret på Aarhus Universitet i samarbejde med KØS - Museum for kunst i det offentlige rum og Aarhus Ph.d. projektet skal være praksisorienteret og bl.a. tage afsæt i de eksperimenter, der gennemføres under RETHINK kunst i det offentlige rum. Ph.d. projektet skal desuden danne afsæt for formuleringen af en visionær satsning på kunst i det offentlige rum i forbindelse med Kulturpolitik Kulturforvaltningen vil fungere som partner i projektet. Side 24 af 39

25 Kunstfaglige konsulenter - armslængdeprincippet Aarhus Kommune har i en årrække gået foran, når det gælder inddragelsen af kunstfaglige råd og udvalg i kommunale beslutninger. Det er et bærende princip i Aarhus Kommune, at kunst skal bedømmes på kvalitet, og at kvaliteten bedst vurderes af kunstfagkyndige. Armslængdeprincippet betyder, at faglig vurdering af den kunstneriske kvalitet foretages af kunstfaglige råd eller udvalg. Politikerne fastsætter de overordnede rammer, og de kunstfaglige vurderinger sker uden politisk og administrativ indblanding. Armslængdeprincippet understøtter den kunstneriske frihed og sikrer et konstant fokus på kunstnerisk udvikling og kunstnerisk kvalitet. Mål Kunst skal bedømmes på kvalitet og kvalitet er en faglig vurdering I Aarhus Kommune er kvalitet det afgørende kriterium, når kunstprojekter vurderes. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige konsulenter. Armslængdeprincippet skal fastholdes og videreudvikles frem mod Øget fokus på sammenhæng, videndeling og udnyttelse af de kunstfaglige kompetencer De kunstfaglige konsulenter, som er tilknyttet Aarhus Kommune, skal indgå i et velfungerende team, så kunstfaglige vurderinger sker på det bedst mulige grundlag, og så kompetencer og ressourcer udnyttes bedst muligt. Initiativer Et gentænkt Kunstråd: Et team af kunstfaglige konsulenter med fuld armslængde De tre kunstfaglige råd, Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg, skal gentænkes. Målet er at skabe større sammenhæng i arbejdet for de kunstfaglige konsulenter, bedre udnyttelse af kompetencer, bedre videndeling og mere helhedsorientering i kunststøtten. Samtidig ønskes styrket fokus på tværæstetiske projekter og samarbejder. I 2013 nedsættes derfor ét samlet kunstfagligt råd. Det nye Kunstråd består af 12 kunstfaglige eksperter, der tilsammen dækker scenekunst, billedkunst, musik og litteratur. Ved udpegningen vil der også blive lagt vægt på, at flere medlemmer har tværkunstneriske erfaringer eller kompetencer samt indsigt i nye digitale udtryksformer. Side 25 af 39

26 Kunstrådet har en formand og organiserer sig internt i mindre teams omkring rådets arbejdsopgaver. Det nye Kunstråds hovedopgaver bliver: At behandle puljeansøgninger (til de nye puljer se fokusområdet Frie kulturpuljer og gentænkt kulturstøtte ), indkøbe kunst, fordele kunstnerværksteder og deltage i udsmykningsopgaver efter Aarhus Kommunes 1% regel. Herudover skal det nye Kunstråd yde rådgivning og vejledning til det politiske og administrative niveau og deltage i ad hoc opgaver, hvor der er behov for kunstfaglige vurderinger og perspektiver. Kunstrådet har også ansvar for at udpege bestyrelsesmedlemmer til udvalgte kulturinstitutioner på musikområdet. Byrådet udpeger Kunstrådets medlemmer. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode. Hvert andet år udskiftes halvdelen af medlemmerne. Udpegning sker efter en åben opstillingsproces. Det nye Kunstråd får fuld armslængde i form af beslutningskompetence inden for de økonomiske rammer, der fastlægges politisk. Gentænkning af evalueringsopgaven Aarhus Kommunes Kunstråd har siden 2002 gennemført kunstfaglige evalueringer af ca. 20 udvalgte kulturinstitutioner hvert fjerde år. I perioden frem mod 2017 påtager byens kulturinstitutioner, kunstnere og kulturmiljøer sig en stor opgave ved at bidrage til at realisere Aarhus Det sker gennem udvikling af nye og gentænkte projekter, nye samarbejdsmetoder, partnerskaber, aktiviteter osv. I årene frem mod 2017 er det naturligt at gentænke det eksisterende, herunder også evalueringsopgaven. I perioden lægges der op til et mere fleksibelt evalueringskoncept: En gang årligt (første gang i 2014) gennemføres en kulturpolitisk konference med deltagelse af Kulturudvalget, Kulturrådmanden, Kunstrådet og eventuelt eksterne oplægsholdere. Her drøftes aktuelle emner og problemstillinger ift. kunstnerisk kvalitet, produktion af kunst og kultur, kunstneriske miljøer etc. Rådmanden og Kulturudvalget tager i forlængelse af konferencen stilling til det aktuelle behov for kunstfaglige evalueringer. Evalueringerne kan vedrøre særlige kunstmiljøer, udvalgte institutioner eller krydsfelter mellem kunstarterne. Et evalueringsteam med de relevante kunstfaglige kompetencer nedsættes til den aktuelle opgave. Evalueringsteamet består af relevante medlemmer fra Kunstrådet eventuelt suppleret af eksterne medlemmer efter behov. Når evalueringen foreligger, præsenteres resultaterne offentligt og udgør grundlaget for en efterfølgende politisk temadrøftelse. Side 26 af 39

27 Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte Frie kulturmidler er afgørende for at skabe et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø og give alle borgere og turister en bred vifte af kulturtilbud. De frie midler sikrer, at der kan produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter, og at der eksisterer et mangfoldigt, kreativt og innovativt produktionsmiljø i Aarhus. Mulighederne for at professionelle kunstnere tiltrækkes, fastholdes og oplever et inspirerende miljø i fortsat udvikling, styrkes ved, at kommunen råder over frie kulturmidler. De frie kulturmidler anvendes også til støtte af offentlige begivenheder og festivaler inden for alle kunstarter og genrer. Tilsammen tiltrækker disse arrangementer et meget bredt publikum og mange forskellige målgrupper. Mål Frie kulturmidler med visioner Aarhus Kommunes frie kulturmidler og støttestruktur skal understøtte: - afvikling af kulturbegivenheder og festivaler i kommunen: Store og små, smalle og folkelige, samt begivenheder inden for alle genrer - fortsat udvikling af tilbagevendende kulturbegivenheder, festivaler og kulturevents - produktion af kunst inden for og mellem de enkelte kunstgenrer - opkvalificering af de semiprofessionelle kunstnere, talenter og vækstlag samt fortsat udvikling af det professionelle kulturliv og de professionelle kunstnere - gentænkning indenfor kunst- og kulturmiljøet - forberedelserne og afviklingen af Aarhus og styrke internationaliseringen Initiativer Forbedrede støttemuligheder til festivaler og tilbagevendende begivenheder ændrede kriterier for kulturarrangementspuljen. De aarhusianske kulturfestivaler og tilbagevendende begivenheder skal sikres en længere planlægningshorisont, et solidt grundlag for videreudvikling af deres kunstneriske program og bedre rammer for at arbejde målrettet med publikumsudvikling. Kriterierne for kulturarrangementspuljen ændres, sådan at der gives mulighed for at yde flerårige bevillinger til tilbagevendende begivenheder og festivaler samt mulighed for, at bevillingerne kan ydes som tilskud. Flerårige tilskud ydes med afsæt i en konkret vurdering og efter dialog med ansøger. Flerårige tilskud gives, når det vurderes, at tilskuddet kan sikre en videreudvikling af festivalen/begivenheden programmæssigt, publikumsmæssigt eller organisatorisk. Kulturar- Side 27 af 39

28 rangementspuljens formålsbestemmelse justeres samtidig. Ændringerne er en væsentlig del af fokusområdet Festival- og eventsatsning. Ny tilskudsstruktur: Kunstproduktion og tilskud til professionelle kunstnere og vækstlag De fire eksisterende puljer kulturudviklingspuljen, puljen til basistilskud, orkesterkontoen og kunstindkøbspuljen erstattes af fire nye puljer: 1) En musikpulje, der omfatter alle musikgenrer 2) en billedkunstpulje; herunder midler til kunstindkøb og præmiering; 3) en scenekunstpulje samt 4) en tværkunstnerisk pulje, der også rummer litteratur. Ansøgningerne vurderes af Aarhus Kommunes Kunstråd. Kunstrådet sammensætter mindre konsulentteams med relevante kompetencer omkring hver pulje, og det enkelte konsulentteam behandler ansøgninger til den enkelte pulje. De enkelte teams koordinerer løbende deres arbejde. Der vil være mulighed for at yde flerårige tilskud fra puljerne. Kunstrådet har den fulde beslutningskompetence til at udmønte puljerne inden for de rammer, der fastlægges politisk (se også fokusområdet Kunstfaglige konsulenter - armslængdeprincippet ). Gentænkning af kunstnerværkstederne Aarhus Kommunes kunstnerværksteder skal fremover fungere som en mere aktiv ressource, der kan understøtte kompetenceudvikling, netværksskabelse og samarbejde. Kulturforvaltningen vil i løbet af 2014 igangsætte et undersøgelsesog visionsarbejde, der skal munde ud i nye retningslinjer for kunstnerværkstederne. Det skal vurderes, om værkstederne kan kobles til mentorordninger og residencies, og om værkstederne kan anvendes mere fleksibelt end i dag. Relevante parter, herunder billedkunstmiljøet og det nye Kunstråd, inddrages i processen. Side 28 af 39

Aarhus Kommunes kulturpolitik 2014-2016

Aarhus Kommunes kulturpolitik 2014-2016 Aarhus Kommunes kulturpolitik 2014-2016 Indholdsfortegnelse 1. Kulturpolitik 2014-2016...3 2. Vision...8 3. Kulturpolitiske mål... 10 4. Kulturpolitiske fokusområder... 12 Professionelle og samarbejdende

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Aarhus Kommune. Kulturevaluering Powered by Enalyzer Survey Solution

Aarhus Kommune. Kulturevaluering Powered by Enalyzer Survey Solution Aarhus Kommune Kulturevaluering 2013 24-06-2013 Powered by Enalyzer Survey Solution Gennemførselsstatistik Procent Antal Ikke svaret 14% 608 Vil ikke deltage 0% 0 Ufuldstændig 13% 577 Gennemført 73% 3246

Læs mere

Indstilling. Kulturpolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 19. august 2013.

Indstilling. Kulturpolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 19. august 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 19. august 2013 Kulturpolitik 2014-2016 Denne nye treårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet i årene frem mod kulturhovedstadsåret

Læs mere

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad

Læs mere

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020. Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret

Læs mere

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet. Notat Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus Til: Kulturudvalget d. 24. februar 2015 Side 1 af 8 Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner 2015/2016 1. Resume Det er et

Læs mere

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet. Notat Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus Til: Kulturudvalget d. 28. oktober 2014 Kopi til De kunstfaglige råd: Musikudvalget, Billedkunstudvalget, Kunstrådet Kunstfaglige evalueringer

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål. Udpegning af nye medlemmer til. Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget. for perioden

Ofte stillede spørgsmål. Udpegning af nye medlemmer til. Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget. for perioden Ofte stillede spørgsmål Udpegning af nye medlemmer til Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget for perioden 2014-2017 Efterår 2013 1 Ofte stillede spørgsmål Hvorfor har Aarhus Kommune tre kunstfaglige

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KULTURPOLITIK Aarhus Kommune

KULTURPOLITIK Aarhus Kommune KULTURPOLITIK 2017-2020 Aarhus Kommune 1 INDLEDNING Denne Kulturpolitik skal fastlægge retningen på kulturområdet i Aarhus Kommune fra 2017 og frem til 2020. Politikken træder i kraft i 2017. Det er et

Læs mere

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice Bilag 5 Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD: Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

KULTURPOLITIK

KULTURPOLITIK KULTURPOLITIK 2017-2020 Aarhus Kommune Åbningen af Den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 Foto: MKB Kommunikation Kulturpolitik 2017-2020 /// 1 FORORD Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 2017. Den

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007 Kulturforvaltningen Side 1 af 6 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 07-01382 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Beslutning og begrundelse Foreningen May Music & Drama Produktion Frans af Assisi, Musicaloratorium

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 8940

Læs mere

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik med titlen Frem mod 2020 med det mål, at der i 2020 er opnået en tydelig

Læs mere

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget Notat Emne: Foretræde for Kulturudvalget Til: Kulturudvalget, til møde 5. februar 2013 Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Den 1.2.2013 Promus, Billedkunstcenteret,

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

Forlig om kulturpolitik

Forlig om kulturpolitik 14. august 2014 Forlig om kulturpolitik 2014-2016 Kulturpolitik 2014-2016 tager sit væsentligste afsæt i, at Aarhus er udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Udpegningen er resultatet af en politisk

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

KULTUR POLITIK

KULTUR POLITIK Foto: Uggi Kaldan KULTUR POLITIK 2015-17 2 Foto: Randers Kunstmuseum, Henrik Espensen Karoline H. Larsen /copydanbilleder.dk I Randers har vi et mangfoldigt udbud af kulturaktiviteter. Vi ved, at dét vi

Læs mere

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013 Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016 Handleplan 2013 Kultur- og Fritidsafdelingen Silkeborg Kommune 1 Indhold En attraktiv kommune... 3 Idékatalog med handlemuligheder... 3 Årlige handleplaner for

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Beslutningsreferat af Kulturarrangementspuljen 1. puljerunde 2014

Beslutningsreferat af Kulturarrangementspuljen 1. puljerunde 2014 Sag Sagsbeh. Kategori Titel Ansøger Ansøgt Bevilling Indstilling beløb 1165 Ole Jørgensen Danmarks Grimmeste Festival 2014 Danmarks Grimmeste Festival 500.000,00 125.000,00 Danmarks Grimmeste Festival

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 4888 /

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 Foto fra Randers Ugens afslutningskoncert 2011 på Skovbakken Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra januar

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET Der er et stort behov og ønske om højere vægtning af vækstlaget i det københavnske teatermiljø: Der er brug for en scene og et miljø, der sikrer og skaber

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2013-2016 Kultur- og udviklingsafdelingen 0 Politikken Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs Kultur og fritid i Norddjurs Kommune I sommeren

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. februar 2010 Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus 1. Resume Århus lagde i 2009

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Vedtaget af Århus Byråd d. 5. marts 2008 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Marts 2008 1. Kulturpolitik 2008-2011 maj 2008 Side 2 Indhold 1.

Læs mere

Indstilling. Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform. 1.

Indstilling. Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform. 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 12. januar 2010 Fastlæggelse af strategiske mål for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt valg af fremtidig selskabsform

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Politik for Borgerservice og Biblioteker Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden #BREVFLET# Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden 1.- 5. 2014 31.12. 2017 Aalborg Kommune Sundheds - og Kulturforvaltningen Forord Formålet med denne aftale er at være et udviklings-

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Slagelse Kommune. En dynamisk og visionær kulturpolitik

Slagelse Kommune. En dynamisk og visionær kulturpolitik Slagelse Kommune En dynamisk og visionær kulturpolitik Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 Indledning... s. 5 Fem ledende principper for kulturpolitikken... s. 5 Kulturpolitiske visioner... s. 6 En dynamisk

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume I forbindelse med budgetforliget for 2010-2013

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Sag nr. 3 Emne: Særlig pulje til kulturarrangementer 3 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice KOLOFON: Fotografer: Anders Bach André Andersen Jonna Keldsen/Ida Valsted Prag Kim Glud Liam Daniels Line

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

Statens Kunstfond på 5 minutter

Statens Kunstfond på 5 minutter Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets

Læs mere

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 TIL BYRÅDSVEDTAGELSE Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Oktober 2007 1. Kulturpolitik 2008-2011 november 2007 Side 2 Indhold 1. Kulturpolitik

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017 Musikby 2020 Udvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 285228 Brevid. 2446325 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Dagsorden for 3. møde i Musikby 2020 Udvalget den 30. januar

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere