Århus Kommunes. Kulturpolitik

Transkript

1 Århus Kommunes Kulturpolitik Vedtaget af Århus Byråd d. 5. marts 2008 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Marts 2008

2 1. Kulturpolitik maj 2008 Side 2 Indhold 1. Kulturpolitik Vision Kulturpolitiske mål Strategi Satsningsområder...11 TVÆRGÅENDE SATSNINGSOMRÅDER Etablering af produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur - Godsbanen Kulturel Mangfoldighed MUSIK Etablering af produktionscenter for rytmisk musik Etablering af nyt rytmisk spillested med forpligtelse til præsentation af jazz, folkemusik og verdensmusik SCENEKUNST Styrkelse af teaterområdet Styrkelse af danseområdet BILLEDKUNST Kunst i byrum LITTERATUR Styrkelse af litteraturområdet MUSEUMSOMRÅDET Museumsprojekter med internationalt format FILM OG MEDIER Udvikling af film- og medieområdet KULTURTILBUD TIL BØRN OG UNGE Etablering af center for kunst og kultur med børn og unge Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud ØVRIGE SATSNINGSOMRÅDER Digital kunst og oplevelse Kultur-erhverv Arkitektur og design Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede Musikhus Armslængdeprincippet...42 Kunstfaglige råd Evalueringer Kulturinstitutioner...46 Selvejende kulturinstitutioner Kontrakter Kommunale kulturinstitutioner Frie kulturmidler Regional kulturaftale...59

3 1. Kulturpolitik maj 2008 Side 3 1. Kulturpolitik Med kulturpolitikken fremlægges en helhedsplan for kulturområdet. Århus Kommune har en lang tradition for at lade kulturplaner bestemme retningen for udviklingen på kulturområdet. Kulturpolitik er den 6. i rækken. Året 2017 udgør et særligt pejlemærke for denne kulturpolitik. Byrådet har besluttet, at Århus skal arbejde for at blive Europæisk Kulturhovedstad i Dette ambitiøse mål er således centralt i den kulturpolitiske vision, som danner rammen for hele kulturpolitikken. Kulturpolitikken indeholder fire kulturpolitiske mål, som skal bidrage til at realisere visionen. Målene er retningsgivende for den kommunale indsats i de kommende år og er dermed udtryk for, hvad der lægges vægt på kulturpolitisk, og hvordan der skal prioriteres i den daglige drift såvel som i forhold til større udviklingsprojekter. Århus Kommune vil arbejde hen imod de fire mål gennem en indsats bestående af to søjler. Den første søjle består af en række satsningsområder med et antal konkrete initiativer. Initiativerne vil bidrage til at udvikle kulturmiljøet og kulturlivet i Århus i den retning, der er formuleret i de fire kulturpolitiske mål. Blandt satsningsområderne er der beslutninger fra den tidligere kulturpolitik, som skal implementeres i de kommende år, andre har udspring i budgetforlig, og andre igen er helt nye tiltag. Satsningsområderne spænder bredt over de forskellige kulturgenrer og dækker såvel det børnekulturelle område som styrkelse af talentudvikling og forbedrede forhold for de professionelle kunstnere. Satsningsområderne er væsentlige skridt på vejen, hvis Århus skal være rustet til at danne ramme om en kulturhovedstadsbegivenhed i Ud over satsningsområderne arbejder Århus Kommune også aktivt på en række andre områder for at opfylde de fire kulturpolitiske mål. Dette sker bl.a. via principperne for den kommunale tilskuds- og støttepolitik, der bygger på armslængdeprincippet og brugen af kunstfaglige råd; anvendelsen af flerårige kontrakter med de større kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud; indgåelsen af regional kulturaftale med Kulturministeriet samt evalueringer af den kunstneriske kvalitet hos de institutioner, der modtager driftstilskud. Disse elementer er grundpiller i den århusianske kulturpolitik og udgør den anden søjle i indsatsen for at realisere de fire mål.

4 2. Vision maj 2008 Side 4 2. Vision Århus er kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby og bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser Århus har et kunst- og kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front Kulturen giver Århus PULS via - kulturel mangfoldighed - globalt udsyn og lokal indsigt - levende brug af ny teknologi - vækstlag og talentudvikling Den kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Kulturbyen Århus. Visionens tidshorisont er længere end de fire år, som kulturpolitikken dækker. Vi ser ti år ind i fremtiden, og konturerne af Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 tegner sig. Ønsket om at blive Europæisk Kulturhovedstad er en krumtap i den kulturpolitiske vision. Det er ambitiøst, og det kræver store satsninger og investeringer på det kulturelle område. Der skal investeres i udvikling af de kulturinstitutioner, som er bærende i det århusianske kulturliv små såvel som store. Institutioner som skal løfte en stor del af opgaven forud for og under et kulturhovedstadsår. Der skal arbejdes målrettet med at udvikle og forbedre vilkårene, herunder også de fysiske rammer for kunstproduktionen og dermed for de professionelle kunstnere og for det vækstlag og de talenter, som er grundlaget for en fortsat vækst og nytænkning på området. Et stort indsatsområde vedrører formidlingen af kulturtilbuddene og udvikling af kontakten til publikum. For at blive kulturhovedstad skal borgerne opleve kunsten og kulturen som identitetsskabende, som et element i at opnå større indsigt i og forståelse af samtiden. For den enkelte borger i Århus skal det være tydeligt, at man bor i en kommune og en by, hvor kunst og kultur indtager en væsentlig position, og hvor kunsten og kulturen er for borgerne. Kunsten og kulturen skal være synlig for borgerne, og der skal være både kulturinstitutioner og kulturtilbud til borgerne over hele kommunen. Kunsten skal være meningsfuld og være i dialog med publikum, med sig selv og med omverdenen. Kulturoplevelserne skal overraske og udfordre publikum, og byens samlede kulturliv skal være mangfoldigt med en bred

5 2. Vision maj 2008 Side 5 vifte af kunstgenrer, stilarter og kunst- og kulturtilbud. Byen skal samtidig rumme en række kulturtilbud, der muliggør, at kulturinteresserede borgere selv deltager aktivt i kulturelle aktiviteter. Men visionen om kulturhovedstad 2017 er ikke kun et kulturprojekt. Der skal satses på byudvikling og byrummenes æstetik, på integration og erhvervsudvikling, på turisme og infrastruktur og på udvikling af internationale kontakter og samarbejder. Større investeringer, som Byrådet allerede har vedtaget at gennemføre, eller hvis realisering drøftes i disse år, er også centrale for et kulturhovedstadsprojekt. Eksempelvis udvikling af Gellerupområdet, det nye byområde på havnen, multihallen, multimediehuset og idrætsramblaen. Alle sammen faktorer, der er afgørende for, at Århus ikke blot fremstår men også fungerer som en markant og moderne by i udvikling og en god by for alle. Kulturhovedstadsprojektet er heller ikke kun et kommunalt projekt. Visionen kan kun realiseres, hvis byen løfter i flok. En lang række personer, organisationer, virksomheder og foreninger uden for den kommunale organisation besidder viden, kompetencer og ressourcer, som er afgørende brikker i det store puslespil. Jo flere parter, der tager del i ansvaret for at udvikle byen og for at løse den lange række af opgaver, der står foran os, des større er chancen for succes med et kulturhovedstadsår, som ikke blot beriger byens borgere og besøgende i de 12 måneder, hvor begivenheden finder sted, men som også sætter spor langt ind i fremtiden. Visionen om at blive kulturhovedstad i 2017 er byens projekt. Men kulturen er den faktor, der skaber sammenhængen og binder byens borgere sammen. Med denne kulturpolitik tages de første skridt i en stor investering for byen.

6 3. Kulturpolitiske mål maj 2008 Side 6 3. Kulturpolitiske mål Med afsæt i visionen er kulturpolitikken opbygget om fire mål, der tilsammen angiver udviklingsretningen for kulturområdet i Århus Kommune. De kulturpolitiske mål beskriver de resultater, vi ønsker at opnå for kulturbyen Århus. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Århus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. Kulturel mangfoldighed Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Århus skal være kendt lokalt, nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. Kunstnerisk kvalitet Publikum skal i Århus have mulighed for at opleve kunst og kultur af højeste kunstneriske kvalitet. Udgangspunktet for kulturpolitikken er, at kvaliteten af den kunst, der produceres, og de kulturtilbud, der tilbydes, kan bedømmes. I Århus Kommune har det gennem en årrække været et bærende princip, at kvalitet skal bedømmes af fagkyndige. Til at vurdere den kunstneriske kvalitet har Århus Kommune derfor en række fagkyndige råd, som dels gennemfører evalueringer af den kunstneriske kvalitet hos de kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Århus Kommune, dels har ansvaret for at fordele en række af de frie midler, hvor det kvalitative er det afgørende kriterium for støtte. Som led i at styrke kvalitetsvurderingerne har Århus Kommune deltaget i et udvik-

7 3. Kulturpolitiske mål maj 2008 Side 7 lingsprojekt sammen med Aarhus Universitet. Projektet resulterede i en model, Ønskekvist-modellen, der blev publiceret i 2003, og som anvendes i forbindelse med bedømmelse af kvaliteten i det kunstneriske arbejde. Ønskekvistmodellens kvalitetsbegreb indeholder tre elementer: Villen, Kunnen og Skullen. Ifølge modellen kendetegnes god kunst således ved at være - båret af engagement, ikke af ligegyldighed (villen) - baseret på udfoldet kunstnerisk talent og særlige kunstneriske evner, ikke overladt til løse tilfældigheder (kunnen) - berørende sin samtids mennesker og problemstillinger, ikke uvedkommende eller bagudrettet (skullen) Kulturel mangfoldighed Kulturel mangfoldighed er en værdi i sig selv. Den skaber en rig og forskelligartet by, der giver valgmuligheder og beriger borgernes liv og værdier. Kulturel mangfoldighed er kilde til kreativitet og inspiration og skaber potentiale for kunstnerisk fremskridt, nytænkning og kulturel udvikling. Kulturel mangfoldighed har flere dimensioner. En publikumsdimension, en kunstnerdimension og en udbudsdimension. De tre dimensioner hænger uløseligt sammen. Mangfoldighed i forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud er et mål om, at byen rummer en bred vifte af tilbud indenfor forskellige kunstgenrer, stilarter, og i forhold til emner og indhold. Det er et mål, at der findes såvel store som små kulturinstitutioner, smalle såvel som bredt appellerende kulturtilbud og store begivenheder såvel som små eksperimenter men også at der er kulturtilbud og kulturelle aktiviteter over hele kommunen. Kulturel mangfoldighed vedrører også de udøvende kunstnere. En forudsætning for et forskelligartet og rigt kulturliv er, at der blandt de professionelle kunstnere kan iagttages diversitet. Kulturel mangfoldighed realiseres således også gennem eksistensen af kunstnere med forskellige værdier, forskellige faglige kodeks og forskellige faglige baggrunde. Mangfoldigheden bør kunne iagttages i forhold til alder, køn, socio-økonomiske forhold og etnicitet og i forhold til funktionsniveau (eventuelle handicaps og funktionsnedsættelser). Kulturel mangfoldighed hænger derfor også sammen med kulturel ytringsfrihed, kulturelt demokrati og værdien af den enkeltes stemme. Mangfoldighed blandt publikum handler om kulturbrugerne. Det er en udfordring for enhver kulturinstitution og ethvert kulturtilbud at tiltrække en interesseret og bredest mulig publikumsgruppe. I kulturpolitisk sammenhæng er det et overordnet mål, at der blandt alle byens grupper af borgere på tværs af alder, køn, etnicitet, socioøkonomiske forhold etc. findes aktive kulturbrugere, og at den samlede pub-

8 3. Kulturpolitiske mål maj 2008 Side 8 likumsgruppe er mangfoldig. Mangfoldighed blandt publikum betyder ikke, at ethvert kulturtilbud skal appellere til alle. Men byens samlede vifte af kulturtilbud skal være så rummeligt og pluralistisk, at enhver kan finde kunst- og kulturtilbud af interesse. Der lægges herunder bl.a. vægt på byens funktion som uddannelsesby med deraf følgende mange unge. Målet om kulturel mangfoldighed er udtryk for et ønske om at berige det århusianske kulturlandskab. Det handler om at skabe rum for variation og forskellige udtryk og således også gensidig respekt. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om et aktivt og kreativt produktionsmiljø inden for alle genrer og lag. De skabende professionelle kunstnere skal have gode vilkår for at udvikle sig i byen. Eksperimenter, nytænkning og kreativitet skal karakterisere byens produktionsmiljøer, og vækstlag og talenter skal sikres udviklingsmuligheder og albuerum. For Århus er det ikke tilstrækkeligt at kunne præsentere og formidle kunst og kultur. Kunstproduktionen skal også finde sted i byen. Århus har i dag en unik position på kulturområdet i og med, at der i byen findes mange producerende og udøvende kunstnere. Forudsætningen for at bevare og styrke denne position er, at produktionsmiljøerne er i fortsat udvikling. Udvikling i produktionsmiljøerne er ensbetydende med veludviklede kunstneriske fødekæder, hvor vækstlag og talenter har rum til at udfolde sig, og hvor etablerede kunstnere og kulturinstitutioner også tager ansvar for at stimulere og udfolde potentialet blandt talenter og vækstlag. Udvikling fordrer således dialog og samspil på tværs af de forskellige led i fødekæden, men også dialog og samarbejde på tværs af de forskellige kunstgenrer. Tværfaglige samarbejder og nye koblinger mellem de kunstneriske udtryksformer kendetegner således også levende produktionsmiljøer i fortsat udvikling. Markant kulturel profil Århus kulturelle profil skal være tydelig for byens egne borgere og det lokale publikum. Borgerne skal have kendskab til de kulturtilbud, der findes i byen, og viden om hvor der kan findes information om kommende kulturbegivenheder og events. Nationalt og internationalt skal Århus fremstå med en unik og markant kulturel profil. Byens kulturelle profil skal afspejle de unikke træk, som kendetegner Århus kendetegn som søges styrket via kulturpolitikken. Nøgleordene er kvalitet, mangfoldighed og produktionsmiljøer i udvikling. De tre nøgleord bør derfor gå igen i såvel byens kulturelle selvforståelse som i profileringen af byen.

9 3. Kulturpolitiske mål maj 2008 Side 9 En bys kulturelle profil vil altid være præget af de store kulturinstitutioner og -begivenheder, men Århus skal også fremstå med et internationalt ry som byen, der satser på den enkelte kunstners muligheder for udfoldelse og eksperimenteren og på, at også små kulturinstitutioner eksponeres både i byen og internationalt. Med afsæt i den kulturpolitiske vision om at Århus i 2017 bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad, skal der således arbejdes målrettet med at profilere Århus som international kulturby yderligere. Som led i opfyldelsen af dette mål vil Århus Kommune bl.a. i samarbejde med Visit Århus udarbejde forslag til kulturruter samt en kulturportal, der skal sikre øget synlighed af kulturtilbuddene i Århus Kommune.

10 4. Strategi maj 2008 Side Strategi For at opfylde de kulturpolitiske mål vil Århus Kommune i den kommende fireårige periode arbejde med en række satsningsområder, der dækker et stort antal konkrete initiativer. Satsningsområderne omfatter initiativer inden for en række forskellige kunstgenrer og dækker tiltag for såvel det professionelle kulturmiljø som for talenter, vækstlag samt inden for det børnekulturelle område. En realisering af de initiativer, der er omfattet af satsningsområderne, vil medføre et betydeligt løft for kulturlivet i Århus et løft der er nødvendigt, hvis Århus i 2017 skal være Europæisk Kulturhovedstad. Satsningsområderne er beskrevet i afsnit 5. Ud over satsningsområderne arbejder Århus Kommune aktivt på en række andre områder for at opfylde de mål, der er opstillet i denne Kulturpolitik. Her er tale om en række grundpiller i den kulturpolitiske indsats. Disse grundpiller omfatter principperne for den kommunale tilskuds- og støttepolitik, der bygger på armslængdeprincippet og brug af kunstfaglige råd; anvendelse af flerårige kontrakter med de kulturinstitutioner, der modtager løbende driftstilskud; kunstfaglige evalueringer, regional kulturaftale mv. Disse forhold, der knytter sig til den daglige drift, er beskrevet i afsnittene 6-9.

11 5. Satsningsområder maj 2008 Side Satsningsområder De satsningsområder, som er indeholdt i denne kulturpolitik, dækker et bredt spekter af tiltag. De fleste satsningsområder indeholder flere initiativer. Mange af satsningsområderne bidrager således også til at realisere flere af de kulturpolitiske mål, der blev beskrevet i afsnit 3. Oversigten nedenfor illustrerer hvilke mål, de enkelte satsningsområder primært bidrager til at opfylde. Kunstnerisk kvalitet Kulturel mangfoldighed Produktionsmiljøer i udvikling Markant profil Produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur Godsbanen Kulturel mangfoldighed Etablering af produktionscenter for rytmisk musik Etablering af nyt rytmisk spillested Styrkelse af teaterområdet Styrkelse af danseområdet Kunst i byrum Styrkelse af litteraturområdet Museumsprojekter med internationalt format Udvikling af film- og medieområdet Etablering af center for kunst og kultur med børn og unge Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud Digital kunst og oplevelse Kultur-erhverv Arkitektur og design Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede Musikhus

12 5. Satsningsområder maj 2008 Side 12 TVÆRGÅENDE SATSNINGSOMRÅDER Etablering af produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur - Godsbanen Århus har en unik position med mange producerende og udøvende kunstnere inden for billedkunst, scenekunst og litteratur. Med et produktionscenter skabes professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer, der arbejder med scenekunst, billedkunst og litteratur. Centerets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer. Centeret vil fungere som et dynamisk kraftcenter, der stimulerer den innovative kulturproduktion og -formidling. Hermed skabes gode rammer for kunstnerisk grundforskning, stimulering og udvikling af de kunstneriske arbejdsprocesser, interdisciplinære produktioner, et stimulerende læringsmiljø for talentudvikling og sikring af den kulturelle fødekæde, et internationalt formidlingscenter samt art and businessrådgivning. Etableringen af et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen vil således også bidrage til at styrke Århus position inden for de tre kunstgenrer i national og international sammenhæng. Mål Der skal etableres et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Godsbanen indrettes med fysiske faciliteter, der stimulerer den kunstneriske produktion eksempelvis fleksible produktionsrum, scener og udstillingsrum, kontorfaciliteter og arbejdsstationer for iværksættere og projekter. Indretning og organisering skal bl.a. samtænkes med forslagene fra Teatertænketanken, jf. satsningsområdet Styrkelse af teaterområdet, og det skal sikres, at der vil være faciliteter til rådighed for kunstnerisk produktion mv. på alle niveauer, således at Godsbanen bliver et åbent miljø i forhold til byens borgere både som udøvende og som publikum. Godsbanens driftsorganisation skal løse en række opgaver, der støtter de producerende kunstnere. Eksempelvis ved at forestå rådgivning og vejledning, opbygge netværk lokalt, nationalt og internationalt, inddrage kommercielle og ikkekommercielle aktører samt være projektopbygger og evt. projektafvikler. Udvikling og drift af en tværfaglig kunstportal kunne ligeledes være blandt organisationens opgaver. I tilknytning til produktionscenteret skal det undersøges, om der eventuelt i forbindelse med en skaterbane i en af hallerne kan skabes plads til udfoldelse af forskelli-

13 5. Satsningsområder maj 2008 Side 13 ge former for ungdomskultur. Produktionscenteret skal endvidere være i vekselvirkning med de omliggende boligområder og byen i øvrigt, og være et centralt element i det nye byrum. Initiativer I sommeren 2008 forelægges Byrådet en indstilling om Godsbaneprojektets overordnede indhold, organisationen, en bygningsmæssig analyse samt finansiering af moderniserings- og driftsudgifterne Baggrund Beslutningen om et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen blev truffet med vedtagelsen af Kulturpolitik Der gennemførtes en proces med fokusgrupper, inddragelse af konsulenter m.m. i perioden Samtlige partier i Byrådet principbesluttede i maj 2007 med aftalen Fremsyn for Århus at erhverve Godsbanearealet, og den 15. august 2007 vedtog Byrådet en indstilling om køb af arealerne på Godsbanen. Den 31. januar 2008 blev der med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 afsat kr. i 2009 samt 3 mio. kr. fra 2010 til detailplanlægning og realisering af de ambitioner, der er beskrevet ovenfor. Yderligere blev der afsat samlet 4,34 mio. kr. i perioden til opstart af produktionscentret. Prisen for hovedbygningen og hallerne (i alt 46 mio. kr.) bliver dækket ved salg af det resterende areal. Samtidig blev der tilvejebragt et finansieringsgrundlag på 63 mio. kr. til moderniseringsudgifter samt afsat en årlig driftsramme på 5,4 mio. kr. heraf kr. til projekt- og driftsledelse af stedet. Kulturel Mangfoldighed En mangfoldighed i byens kunst og kultur med en vifte af tilbud inden for forskellige kunstgenrer, stilarter og emner giver mulighed for, at alle byens borgere kan finde kunst- og kulturtilbud af interesse. Forudsætningen for et bredt udbud af kulturtilbud er en mangfoldighed blandt byens kulturinstitutioner og blandt de udøvende kunstnere. Kulturel mangfoldighed skaber en rig og forskelligartet by og bidrager til kulturel udvikling og nytænkning. Formidling af forskellige kulturelle udtryk kan skabe gensidig respekt og bygge bro mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund. Mål I Århus Kommune er kulturel mangfoldighed et overordnet kulturpolitisk mål. Der ønskes en mangfoldighed i forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud, i forhold til de udøvende kunstnere og i forhold til det publikum, som deltager i byens kulturelle aktiviteter og tilbud.

14 5. Satsningsområder maj 2008 Side 14 Århus Kommune har en stor andel af borgere med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk. Denne del af byens borgere udgør imidlertid kun en lille del af det samlede publikum til byens kulturtilbud, og samtidig er der blandt byens udøvende kunstnere kun få med anden etnisk baggrund end dansk, som er synlige for et større publikum. I den kommende fireårige periode vil Århus Kommune via en række forskelligartede initiativer arbejde for at styrke den kulturelle mangfoldighed. F.eks. ved at sætte fokus på særlige publikumsgrupper såsom studerende og uddannelsessøgende eller borgere med anden etnisk baggrund, eller ved at sætte fokus på talenter og kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk eller kulturelle aktiviteter eller kunst, der har tilknytning til anden etnicitet. Initiativer I 2009 skal der igangsættes en kulturkortlægning (cultural mapping). Formålet er i første omgang at skabe et overblik over de kreative miljøer i Århus, herunder kortlægning af hvilke kulturaktører, -ressourcer og potentialer, der eksisterer. Processen skal gennemføres med betydelig inddragelse af personer med relevant viden og netværk i det århusianske kulturmiljø (Realisering af initiativet forudsætter en budgetudvidelse). De to kommunale kulturinstitutioner Musikhuset Aarhus og Aarhus Symfoniorkester vil i den kommende fireårige periode sætte særligt fokus på mangfoldighed. Indsatsen vil blandt andet omfatte tiltag i forhold til publikum m.h.p. at tiltrække nye og bredere publikumsgrupper, herunder publikum med anden etnisk baggrund end dansk samt tiltag, der har til hensigt at styrke mangfoldigheden og kvaliteten i det udbud af kulturaktiviteter og forestillinger, der finder sted i Musikhuset. World Music Centers aktivitetsniveau øges i årene , så centerets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. World Music Center er en afdeling af Århus Musikskole. Centret, der er det eneste af sin slags i Norden, har tilknyttet professionelle musikere og dansere med anden kulturel baggrund, som underviser børn og unge i folkeskolen og musikskolen. Undervisningen har fokus på at bruge musikken og dansen som kulturel isbryder til at skabe positive kulturmøder og bygge bro mellem folk med forskellig baggrund. Med vedtagelsen af budgettet for 2008 besluttede Århus Byråd at give et øget tilskud på kr. til World Music Center i perioden Rammerne for aktivitetsforøgelsen aftales mellem Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev der afsat yderligere kr. årligt i årene til aktivitetsudvidelse på World Music Center.

15 5. Satsningsområder maj 2008 Side 15 Århus Kommune vil arbejde for at etablere et Videnscenter for Verdensmusik og Kulturmøder, der skal indsamle, dokumentere og formidle erfaringer og viden om verdensmusik. Fokus vil være dels undervisning, dels det kulturmøde, der opstår i mødet med verdensmusikere og deres musik. Centerets rolle vil desuden være at initiere og støtte ny forskning, nye tiltag og ny udvikling. Århus Kommune vil i forhandlingerne med Kulturministeren arbejde for, at Videnscenteret bliver et nyt udviklingsprojekt i en kommende fireårig kulturaftale. (Etableringen af et Videnscenter for Verdensmusik og kulturmøder inden for rammerne af en ny kulturaftale forudsætter dels en kommunal budgetudvidelse dels en betydelig statslig medfinansiering). Med henblik på at styrke kulturprojekter med et internationalt perspektiv skal Kulturudviklingspuljen styrkes. (Forhøjelse af Kulturudviklingspuljens budget forudsætter budgetudvidelse). Århus Kommune vil undersøge mulighederne for at blive Friby for forfulgte forfattere inden for rammerne af ICORN (International Cities of Refuge Network). Når den nye selvejende kulturinstitution Magma er etableret, vil Århus Kommune i samarbejde med initiativtagerne bag Magma undersøge mulighederne for at skabe betingelser for institutionens fremtidige virke i byen, herunder analysere og vurdere lokalebehov og -muligheder, eventuel kommunal støtte samt eventuelle samarbejdsmuligheder med byens øvrige teatre. Baggrund Med vedtagelsen af budgettet for 2008 besluttede Århus Byråd at give et øget tilskud på kr. til World Music Center i perioden , og der blev afsat yderligere kr. årligt i årene ved forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 fra d. 31. januar Samtidig blev det besluttet, at en udvidelse af kulturudviklingspuljen indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

16 5. Satsningsområder maj 2008 Side 16 MUSIK Etablering af produktionscenter for rytmisk musik Det rytmiske miljø i Århus herunder hele spekteret inden for den rytmiske musik fra den traditionelle jazz til den eksperimenterende elektroniske musik skal udvikles og udbygges. Rammerne for personer og grupper inden for det rytmiske musikmiljø, herunder institutioner, organisationer og virksomheder, skal forbedres så netværket styrkes og der skabes synergi i det århusianske musikmiljø, som kan bidrage til at styrke Århus position i national og international sammenhæng. Mål Der skal etableres et produktionscenter for rytmisk musik på Vester Alle 15. Produktionscenteret skal huse en række institutioner og organisationer inden for det rytmiske miljø og rumme fysiske faciliteter, eksempelvis showcaserum, projektarbejdspladser og laboratorier, som kan understøtte det kreative arbejde i forbindelse med produktion af rytmisk musik. En organisation i tilknytning til centeret skal løse en række opgaver, der støtter de producerende kunstnere eksempelvis ved at forestå rådgivning og vejledning af det lokale vækstlag, opbygge netværk i det århusianske musikmiljø nationalt og internationalt, inddrage kommercielle og ikke-kommercielle aktører samt være projektopbygger og evt. projektafvikler. Organisationen skal indgå i samspil med øvrige aktører i det århusianske musikmiljø herunder bl.a. øvelokaleforeningen MONO. Initiativer Produktionscenteret for rytmisk musik etableres i løbet af 2008 og 2009 m.h.p. ibrugtagning ultimo Baggrund Beslutning om etablering af et produktionscenter for rytmisk musik blev truffet med vedtagelsen af Kulturpolitikken for De fysiske og økonomiske rammer blev fastlagt ved budgetforliget for I foråret 2007 fremlagde Kulturforvaltningen rapporten Redegørelse vedrørende etablering af Produktionscenter for Rytmisk Musik og Jazzspillested i Vester Alle 15, som forudsat i budgetforliget. Rapporten indeholdt bl.a. forslag til centerets indhold, organisation og finansiering. I udarbejdelsen af rapporten deltog en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det rytmiske musikmiljø. På baggrund af rapporten er der fremsendt en indstilling til Byrådet i efteråret 2007.

17 5. Satsningsområder maj 2008 Side 17 Etablering af nyt rytmisk spillested med forpligtelse til præsentation af jazz, folkemusik og verdensmusik Århus skal udbygge sin status på spillestedsområdet. Publikum skal sikres adgang til en bred vifte af koncerter inden for rytmisk musik af højeste kunstneriske kvalitet, ligesom der skal sikres bedre præsentationsvilkår for udøvere indenfor genrer, der traditionelt har haft vanskelige præsentationsvilkår eksempelvis jazz, folke- og verdensmusik. Mål Århus Kommune vil etablere et nyt spillested i tilknytning til det nye produktionscenter for rytmisk musik på Vester Alle 15. Målet er at sikre fortsat mulighed for udvikling og nytænkning på den rytmiske scene. Spillestedet skal rumme en scene med plads til maksimalt 300 stående publikummer. Scenens profil skal være genremæssigt åben, men med særlige forpligtelser til at sikre præsentation af jazz-, verdens- og folkemusik. Genrer som hidtil har haft vanskelige præsentationsvilkår i byen. Initiativer Spillestedet etableres i løbet af 2008 og 2009 m.h.p. ibrugtagning ultimo Århus Kommune vil gennem forhandlinger med Statens Kunstråds Musikudvalg arbejde for, at det nye spillested får status af regionalt spillested eventuelt i samdrift med det nuværende regionale spillested VoxHall. Baggrund Med Kulturpolitikken for vedtog Byrådet, at der skulle arbejdes hen imod etablering af et nyt spillested. Placering og økonomiske rammer blev fastlagt ved budgetforliget for I foråret 2007 fremlagde Kulturforvaltningen rapporten Redegørelse vedrørende etablering af Produktionscenter for Rytmisk Musik og Jazzspillested i Vester Alle 15, som forudsat i budgetforliget. I udarbejdelsen af rapporten deltog en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det rytmiske musikmiljø. På baggrund af rapporten er der fremsendt en indstilling til Byrådet i efteråret 2007.

18 5. Satsningsområder maj 2008 Side 18 SCENEKUNST Styrkelse af teaterområdet Århus har et mangfoldigt teater- og scenekunstmiljø såvel professionelt som semiprofessionelt. Kunstrådets seneste evalueringer viser, i lighed med tidligere, at byens teatre har et højt kvalitativt niveau. Med henblik på en målrettet og optimal udvikling af teaterområdet nedsatte Rådmanden for Kultur og Borgerservice i september 2006 en Teatertænketank bestående af 25 medlemmer, som dækkede området fra professionelt teater til amatørteater. Tænketanken skulle komme med sit bud på, hvordan man ønskede, at byens teaterliv skulle se ud om fem år. I februar 2007 præsenterede Teatertænketanken sine visioner for scenekunstområdet i oplægget: Teater forandrer Mål Århus Kommune ønsker at bidrage til realisering af teatermiljøets vision, som den er formuleret i Teater forandrer : Århus skal være en af Nordeuropas mest tiltrækkende og dynamiske teaterbyer med en mangfoldighed af scener, grupper og kunstnere. Alle skal med hvert sit kunstneriske særpræg være en væsentlig del af byens liv og i samarbejde med andre kunstarter skabe et dynamisk og inspirerende kulturmiljø, der vækker national og international opmærksomhed. Teatermiljøet skal have optimal mulighed for at opretholde og udvikle kunstneriske fødekæder og for at samarbejde og udveksle erfaringer og forestillinger på globalt plan. Scenekunstområdet skal styrkes og udvikles gennem en indsats, der koncentrerer sig om de fire indsatsområder, der blev foreslået af Teatertænketanken: Synlighed, Talentudvikling, Det samarbejdende teatermiljø og Det internationale. Indsatsen skal koncentreres om realisering af miljøets egne forslag. Initiativer: Der skal etableres et scenekunstcenter for Århus TeaterbyAarhus.dk. Scenekunstcenteret har til formål o at initiere og løbende opretholde samarbejdet mellem aktørerne i byens teatermiljø, o at skabe synlighed om hele miljøet lokalt, nationalt og internationalt, o at hjælpe de enkelte aktører under centeret til at skærpe profilen og målrette PR, o at initiere samarbejdet med andre kunstarter i Århus, o at drive, redigere og vedligeholde en aktiv blog om teaterliv i Århus med henblik på verden. Århus Kommune betragter Scenekunstcenteret som en naturlig del af et kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen.

19 5. Satsningsområder maj 2008 Side 19 Der skal fra 2009 etableres en årligt tilbagevendende international teaterfestival med gæstespil, master classes og anden talentudvikling. Målet er at give publikum store teateroplevelser og skabe rammer for talentudvikling, inspiration og samarbejde i teatermiljøet. Der skal i 2009 udskrives en prisopgave for teatermiljøet i Århus. Prisopgaven skal animere scenekunstnere i byen til at skabe væsentlige og pågående forestillinger om et givet emne. Prisopgaven udskrives for såvel uprøvede talenter som etablerede scenekunstnere. Projektet gennemføres og vises i Århus Kommune i teatersæsonen 2009/2010. (Et kommunalt bidrag til prisopgaven forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune vil i samarbejde med teatermiljøet arbejde for at give alle byens tilflyttere tilbud om en gratis teateroplevelse eventuelt som led i et bredere initiativ med flere tilbud. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune forhøjer driftstilskuddet til Gruppe 38 med kr. årligt fra 2009 samt driftstilskuddet til Teater Refleksion med kr. i 2008 samt kr. fra 2009 som led i en styrkelse af byens teatermiljø. Århus Kommune ønsker at forhøje bevillingen til Svalegangen, Entré Scenen og Teater Katapult som led i en styrkelse af byens teatermiljø. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Baggrund Teatertænketankens rapport Teater forandrer blev udgivet i februar En mindre kreds af tænketankens deltagere udarbejdede efterfølgende med respekt for det arbejde og de drøftelser, der fandt sted i Teatertænketanken, fire forslag som skridt på vejen til realisering af den vision, som tænketanken havde formuleret. I forbindelse med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017, som blev indgået d. 31. januar 2008, blev driftstilskuddet til Teater Refleksion og Gruppe 38 forhøjet fra hhv og Samtidig blev der afsat kr. i 2009, 2 mio. kr. i 2010 samt 1 mio. kr. i hvert af årene 2011 og 2012 til etablering af et scenekunstcenter samt til afholdelse af en international festival. Med forliget blev det endvidere besluttet, at en forhøjelse af driftstilskudet til Svalegangen, Entré Scenen og Teater Katapult samt fuld gennemførelse af Teatertænketankens initiativer indgår i prioriteringsgruppe 1, såfremt der ved de kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

20 5. Satsningsområder maj 2008 Side 20 Styrkelse af danseområdet Publikum har i Århus adgang til et stort antal danseforestillinger på et højt kvalitativt niveau. Århus Kommune har gennem den seneste årrække satset målrettet på danseområdet, og Kunstrådet vurderer i deres seneste evaluering fra 2007, at denne satsning har medført en tydelig opblomstring i hele dansemiljøet, som i dag er levende og professionelt. På danseområdet huser Århus i dag bl.a. to professionelle dansekompagnier (Granhøj Dans og Mancopy), et koreografisk center for dans i tilknytning til en gæstespilsscene (Koreografisk Center Archauz), en institution, som bl.a. arbejder målrettet med talentudvikling, videreudvikling af professionelle dansere og rådgivning af dansere og koreografer (Danseværket), samt såvel et antal danse- og performancegrupper som professionelle og semiprofessionelle sportsdansere på et højt internationalt niveau. Mål Århus Kommune ønsker at bevare og styrke den enestående status på danseområdet, som har kendetegnet byen gennem de seneste år. Det professionelle dansemiljø skal sikres fortsatte udviklingsmuligheder i byen og derigennem virke som inspirationskilde for de yngre talentfulde dansere. Samtidig skal fødekæden og samspillet mellem de forskellige kulturinstitutioner og kulturaktører på dansens område styrkes, så vilkårene for såvel vækstlag, talenter som professionelle forbedres. Århus Kommune ønsker desuden at udbrede kendskabet til og interessen for dans og ny scenekunst. Publikum har i dag adgang til kunstneriske oplevelser af høj kvalitet, og der skal arbejdes aktivt med fortsat at synliggøre disse kulturtilbud. Initiativer Århus kommune vil styrke byens position på danseområdet gennem en øget satsning på dans via et forhøjet driftstilskud til Granhøj Dans på 1,5 mio. kr. årligt i perioden Endvidere ydes et engangstilskud på 1,5 mio. kr. i 2008 til sceneteknik mv. i Camel-bygningen.. Århus Kommune vil styrke byens position på danseområdet gennem en øget satsning på dans via øget bevilling til Danseværket. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune vil i kontraktforhandlingerne med det nye Koreografisk Center Archauz lægge særlig vægt på, at centeret arbejder målrettet med udvikling af

21 5. Satsningsområder maj 2008 Side 21 den moderne dans i samspil med byens øvrige dansemiljø. Århus Kommune ønsker et særligt fokus på udvikling af talenter, professionel undervisning samt at centeret arbejder for at styrke samarbejdet med de øvrige kulturinstitutioner og lokale kræfter i dansemiljøet. Samtidig er det målet, at der fra gæstespilscenen fortsat præsenteres danseforestillinger på et højt niveau. I forbindelse med forhandlingerne med Kulturministeriet om fremtidig kulturaftale vil Århus Kommune undersøge mulighederne for, at der igangsættes et nyt udviklingsprojekt på danseområdet. Projektet bør udspringe i initiativer hos de eksisterende kulturinstitutioner i dansemiljøet. Baggrund Med Byrådets beslutning fra 2007 om en ny driftsherre på gæstespilscenen i Valdemarsgade, Koreografisk Center Archauz det tidligere GRAN - teater for dans står Århus overfor nye udfordringer og muligheder på danseområdet. I forbindelse med budgetforliget for 2008 vedtog forligspartierne, at Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skal arbejde for at bevare et danseteater på et anerkendt internationalt niveau (Granhøj Dans). Afdelingen skal i den forbindelse fremlægge en plan for forligspartierne for, hvordan denne hensigtserklæring kan realiseres. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 af 31. januar 2008 enedes forligspartierne om at forhøje driftstilskuddet til Granhøj Dans, og det blev besluttet, at et forhøjet driftstilskud til Danseværket indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

22 5. Satsningsområder maj 2008 Side 22 BILLEDKUNST Kunst i byrum Kunstnerisk udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og skabe oplevelser for byens borgere og turister. Mål Århus Kommune ønsker at skabe byrum med fine arkitektoniske og billedkunstneriske oplevelser, hvor dette er muligt og relevant. Svarende til den ordning, hvorefter Århus Kommune afsætter 1 % af byggesummen i større kommunale nybyggerier, ombygninger eller tilbygninger til udsmykning af byggeriet, skal der laves et forslag til en ordning, som kan sikre flere kunstneriske udsmykninger i byens offentlige rum. Ordningen kunne eksempelvis gennemføres ved at oprette en central fond, hvor en mindre del af anlægsudgifterne ved andre typer af større kommunale anlægsprojekter skal afsættes. Midlerne anvendes herefter til større udsmykninger af byens offentlige rum, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt og ønskeligt. Gennem de senere år har Århus styrket sin profil på billedkunstområdet, bl.a. via opførelsen af ARoS og udvidelsen af Århus Kunstbygning samt en række nye spændende gallerier og udstillingssteder. På det billedkunstneriske uddannelsesområde spiller Det Jyske Kunstakademi samt Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet en betydningsfuld rolle, som er med til at fastholde og præge et levende billedkunstnerisk miljø med mange aktive billedkunstnere. Denne stærke billedkunstneriske profil skal synliggøres i byens offentlige rum via større udsmykninger af byens offentlige rum. Initiativer I 2008 skal der udarbejdes forslag til en ordning vedrørende kunstnerisk udsmykning af byrummet. Forslaget skal tage udgangspunkt i den byrådsvedtagne ordning for kunstnerisk udsmykning af kommunalt nybyggeri. Forslaget skal udarbejdes i et samarbejde mellem magistratsafdelingerne for Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice og med inddragelse af øvrige magistratsafdelinger og andre relevante aktører og forelægges Byrådet. Der er afsat 1 mio. kr. i årene 2010, 2011 samt 2012 til aktiviteter i og udsmykning af byrum.

23 5. Satsningsområder maj 2008 Side 23 Baggrund Århus Byråd har besluttet, at der ved kommunale om- og tilbygninger samt nybyggerier over 1 mio. kr. skal afsættes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Byrådet vedtog reviderede retningslinjer i februar Her blev det præciseret, at Århus Kommunes Billedkunstudvalg skal medvirke som rådgivere ved udsmykningsopgaverne. Med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 af d. 31. januar 2008 blev det besluttet at afsætte 1 mio. kr. i årene til aktiviteter i og udsmykning af byrum.

24 5. Satsningsområder maj 2008 Side 24 LITTERATUR Styrkelse af litteraturområdet I 2006 viste en kortlægning af litteraturområdet i Århus Kommune, at der eksisterer et stort og aktivt vækstlag af skrivende børn, unge og voksne i Århus. Litteraturmiljøet omfatter et stort antal foreninger, grupper og enkeltpersoner, som står bag en bred række tilbud og aktiviteter på litteraturområdet. Aktiviteterne spænder genremæssigt vidt. Der er arrangementer rettet mod børn, unge og voksne samt mod såvel læsere som udøvende skribenter, og litteraturen præsenteres i både traditionelle og eksperimenterende rammer, alene og i samspil med andre kulturgenrer. Mål Århus Kommune ønsker at udvikle det litterære miljø i byen med særligt fokus på talentudvikling. Målet er et aktivt og kreativt litteraturmiljø inden for alle litterære genrer og lag, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere stimuleres og udvikles. Initiativerne skal tage afsæt i de forslag, der blev formuleret af litteraturmiljøet i Den Litteraturpolitiske Tænketank og blev fremlagt i rapporten Litteraturmiljøet i Århus. Meget af aktiviteten på området er i dag præget af præsentation og formidling af litteratur. Det er derfor afgørende for områdets videreudvikling, at fokus rettes særligt mod den skabende proces. Initiativer Århus Kommune vil afsætte midler til et forsøg med en litteraturkoordinator. Koordinatorens væsentligste opgaver bliver at arbejde for en styrkelse og udvikling af området med særligt fokus på talentudvikling. Koordinatoren skal fungere som netværksskaber, rådgiver og sparringspartner for litteraturmiljøet i bred forstand og således også være en samlende faktor i miljøet. Koordinatorens arbejde skal endvidere danne baggrund for videreudvikling af området indenfor rammerne af et kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Rammerne for litteraturkoordinatorens virke, herunder arbejdsopgaver og organisation skal ske i dialog med litteraturmiljøet. (Ansættelse af en litteraturkoordinator forudsætter en budgetudvidelse). I forbindelse med forhandlingerne med Kulturministeriet om den fremtidige fireårige kulturaftale vil Århus Kommune arbejde for, at der igangsættes et nyt udviklingsprojekt på litteraturområdet.

25 5. Satsningsområder maj 2008 Side 25 Jf. satsningsområdet Etablering af produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur skal der etableres professionelle produktionsvilkår for de aktive kunstnere og talenter i litteraturmiljøet. Baggrund Med vedtagelsen af Kulturpolitik besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en litteraturpolitik for talentudvikling. Kultur og Borgerservice fremlagde i juni 2006 rapporten Litteraturområdet i Århus Kommune, som indeholdt en kortlægning af litteraturmiljøet i byen samt en række anbefalinger til fremtidige satsninger på området. 21 personer fra litteraturmiljøet havde deltaget i en Litteraturpolitisk Tænketank, og Tænketankens ideer, vurderinger og forslag udgjorde grundlaget for rapportens anbefalinger. Med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 blev det besluttet, at midler til ansættelse af en litteraturkoordinator indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved de kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

26 5. Satsningsområder maj 2008 Side 26 MUSEUMSOMRÅDET Museumsprojekter med internationalt format Århus huser i dag seks statsanerkendte museer; ARoS, Bymuseet, Den Gamle By, Kvindemuseet, Moesgård Museum og Naturhistorisk Museum. Mål Århus Kommune skal i samarbejde med staten sikre museernes mulighed for at bevare kulturarven samt medvirke til, at kravene til en fortsat udvikling af moderne museumsvirksomhed kan opfyldes - herunder at bygninger, faciliteter, udstillingsvirksomhed og formidling er tidssvarende og lever op til publikums forventninger. Museerne bør inden for hvert sit felt til stadighed sørge for opdatering og ajourføring af deres permanente udstillinger samt præsentere aktuelle særudstillinger og sikre og udvikle formidling til et bredt publikum. Perioden vil på museumsområdet være præget af anlægsaktiviteter på tre af byens store museer; ARoS, Moesgård Museum og Den Gamle By. Samlet skal udvidelserne styrke Århus Kommunes profil på museumsområdet og cementere de enkelte museers status som væsentlige byprofileringsikoner. Initiativer ARoS har siden åbningen i 2004 med sine fine permanente samlinger og spektakulære særudstillinger opnået høj status på den nationale og internationale kunstscene og er blevet et af Århus væsentligste byprofileringsikoner. Århus Kommune vil som bygherre i 2008 og 2009 stå bag realiseringen af den store tagudsmykning, Your Rainbow Panorama, af Olafur Eliasson på toppen af ARoS. Tagudsmykningen bliver et selvstændigt arkitektonisk kunstværk af internationalt format, der skal fremhæve de oplevelsesværdier, som ligger på ARoS tagflade 40 meter over Århus by. Værket vil fuldende virkeliggørelsen af museets hovedkoncept fra helvede til himmel og skal være tilgængeligt hele året rundt. Den Gamle By opfattes ligesom ARoS som et spektakulært byprofileringsikon med stor international bevågenhed. Den store satsning i den kommende årrække vil blive udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Som led i denne udvidelse af museet indgår også lokaler til Dansk Plakatmuseums samling. Århus Kommune vil vurdere muligheden for at medvirke til sikringen af den fremtidige drift af Den Moderne By i form af øget driftstilskud til Den Gamle By ved budgetlægningen for (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Moesgård Museum, der er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi, vil frem til 2011 opføre en ny museumsbygning på m 2. Udvidelsen vil muliggøre en nyopsætning af de eksisterende udstillinger og en betragtelig udvidelse af udstillingskapaciteten på både det arkæologiske og etno-

27 5. Satsningsområder maj 2008 Side 27 grafiske område. Århus Kommune vil fra 2008 øge driftstilskuddet til Moesgård med 2,75 mio. kr. årligt. Arven fra vikingetiden er en af Danmarks største turistattraktioner. Vikingemuseet er et unikt eksempel på formidling af Århus tidligste rødder og viser på autentisk vis en vigtig del af Århus historie. Århus Kommune yder i 2008 støtte på kr. (inkl. moms) til renoveringen af museet i form af en nyopsætning af udstillingen. Baggrund I august 2006 traf Byrådet beslutning om etablering af en taghave på ARoS. Efterfølgende blev der afholdt en konkurrence, som blev vundet af den dansk/islandske kunstner Olafur Elisasson. Projektet, Your Rainbow Panorama, er fuldt finansieret via en donation fra RealDania til ARoS. Den Gamle By: I forbindelse med budgetforliget for 2008 har Byrådet besluttet, at sikringen af den fremtidige drift af Den Moderne By i form af et øget driftstilskud til Den Gamle By skal vurderes ved budgetlægningen for budget Et forhøjet driftstilskud til Den Moderne By blev ved forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 placeret i prioriteringsgruppe 1, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler. Moesgård Museum: Byrådet vedtog at bevilge 2,75 mio. kr. årligt fra 2008 i forhøjet driftstilskud til Moesgård Museum i lyset af den nye museumsbygning. Det blev samtidig vedtaget, at såfremt der skulle vise sig behov for et mindre, offentligt anlægstilskud som supplement til bidrag fra fonde m.v., vil Århus Kommune vurdere muligheden for at yde tilskud hertil. Tilskuddet forventes i givet fald at blive i form af huslejetilskud fra 2010 eller Såfremt det bliver påkrævet med et tilskud forudsættes, at staten yder et tilsvarende tilskud. Vikingemuseet: I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 blev der afsat kr. til renovering af museet.

28 5. Satsningsområder maj 2008 Side 28 FILM OG MEDIER Udvikling af film- og medieområdet Film- og medieområdet dækker produktion af TV, radio og film samt fremvisning af film og adgangen til at sende såvel radio som TV. Mål Århus Kommunes indsats på film- og medieområdet vil i de kommende år fokusere på tre områder. Den Vestdanske Filmpulje & Filmby Århus Kulturerhvervene, herunder filmområdet, hører til blandt de erhverv, der har de højeste vækstrater. Hovedparten af den erhvervsmæssige aktivitet på dette felt er imidlertid placeret i hovedstadsområdet. Århus Kommune har siden slutningen af 90 erne forsøgt at vende denne udvikling ved at have en filmstøtteordning (Den Vestdanske Filmpulje) og en særlig erhvervspark for filmindustrien og beslægtede erhverv (Filmby Århus). Det er Århus Kommunes mål, at Århusområdet skal udvikle sig til det vestdanske center for filmproduktion. Dette mål skal realiseres dels via en udbygning af erhvervsparken Filmby Århus og dels gennem en styrkelse af Den Vestdanske Filmpulje. En art cinema (kunstbiograf) er et dynamisk og nødvendigt omdrejningspunkt for et kunstnerisk filmmiljø. En art cinema har et repertoire af kunstnerisk værdifulde film og giver det århusianske biografpublikum adgang til at se film, der ikke nødvendigvis er kommercielt grundlag for at vise i øvrige biografer. Eksempelvis dokumentarfilm, kortfilm, spillefilm fra forskellige sprogområder, film der appellerer til specielle etniske grupper samt øvrige film med et smallere publikumsgrundlag. En art cinema bidrager til at sikre en kulturel mangfoldighed, som kommer byens mange forskellige befolkningsgrupper til gode. Det er derfor Århus Kommunes mål at finde en varig løsning for en art cinema i Århus. På medieområdet sker der i løbet af 2008 og 2009 en digitalisering af sendenettet. På radioområdet forventes digitaliseringen implementeret i løbet af 2008, mens det for TV ventes at ske i slutningen af Digitaliseringen vil påvirke Århus Kommunes egen lokalradiostation (Mediehus Århus radiostation) og lokal-tv-station (MTVS), som begge er organiseret i Mediehus Århus. Det er Århus Kommunes mål, at overgangen til det digitale sendenet ikke forringer borgernes adgang til disse medier, og at der fortsat er en fri og lige adgang til de elektroniske medier i form af en lokalradio og lokal-tv. Initiativer Filmby Århus og Den Vestdanske filmpulje: I 2008 vil Århus Kommune, når den nye lokalplan for Filmby Århus foreligger, arbejde for en udvikling af Filmbyen som erhvervspark ved at udnytte den resterende byggeret på arealet gennem

29 5. Satsningsområder maj 2008 Side 29 salg af byggeretten til de formål, der beskrives i lokalplanen. Samtidig søges samarbejdet med Region Midtjylland, en række kommuner samt evt. Region Nordjylland intensiveret m.h.p. at styrke den samlede filmindsats i det vestdanske område med centrum i Århus. Århus Kommune afsætter yderligere 1 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden til Den Vestdanske Filmpulje. Filmby Århus: I 2009 gennemføres en evaluering af Filmbysekretariatets struktur og økonomi. Art Cinema: Århus Kommune vil undersøge forskellige løsningsmuligheder for etablering af en fremtidig art cinema i Århus. Senest ved udgangen af 2008 forelægges Byrådet et eller flere forslag til placering, ejerform og driftsforhold for en kommende art cinema. Århus Kommune yder, indtil den varige løsning er gennemført, et årligt driftstilskud på 0,5 mio. kr. til Øst for Paradis m.h.p. at sikre biografens drift. Digital lokalradio og TV: Århus Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som skal afdække de fremtidige vilkår for at sende lokal-tv på det digitale sendenet, herunder de tekniske, økonomiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som digitaliseringen medfører. Arbejdsgruppen skal afdække problemstillingerne og udarbejde forslag til en løsning, der kan sikre en fri og lige adgang til de elektroniske medier. Baggrund Art Cinema: Ved budgetforliget for 2007 blev der afsat et anlægsbeløb på 25 mio. kr. i 2009 til etablering af en art cinema samt en årlig bevilling på 0,5 mio. kr. som et årligt driftstilskud til Øst for Paradis. Af de afsatte midler besluttede Byrådet d. 27. juni 2007 at bevilge kr. til indkøb af inventar til Øst for Paradis. Inventaret skal senere anvendes i den kommende art cinema. Filmby Århus/Den Vestdanske Filmpulje: Århus Kommune yder hvert år et direkte tilskud til Den Vestdanske Filmpulje på ca. 3,5 mio. kr. Med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev det besluttet at forhøje det kommunale tilskud til puljen med 1 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. i årene 2010, 2011 og I 2001 besluttede Byrådet at etablere Filmby Århus. Filmbyen administrerer et grundareal på ca m 2 og et etageareal på ca m 2. Filmby Århus modtager ikke kommunalt driftstilskud, men alene husleje fra lejerne i erhvervsparken og finansierer heraf renter af byggelånet, udgifter til bygningsdrift og sekretariat. Overskuddet på godt 1 mio. kr. årligt bruges til Den Vestdanske Filmpulje og andre filmformål. Lokalradio og lokal-tv: Århus Kommune har sin egen lokalradio og sin egen lokaltv-station placeret i Mediehus Århus, der er organiseret som en almennyttig fond. Stationerne finansieres dels via et kommunalt driftstilskud og dels via Kulturmini-

30 5. Satsningsområder maj 2008 Side 30 steriet. I forbindelse med budgetforliget for 2008 blev den kommunale bevilling, der er på ca. 1 mio. kr. årligt, øget med 0,5 mio. kr. i årene

31 5. Satsningsområder maj 2008 Side 31 KULTURTILBUD TIL BØRN OG UNGE Etablering af center for kunst og kultur med børn og unge Et center for kunst og kultur med børn og unge giver Århus et tilbud om daglige kunstneriske og kulturelle aktiviteter for, med og af børn og unge. Centeret kan præsentere kunst for børn og unge, danne ramme for aktiviteter som børn og unge laver i samarbejde med professionelle kunstnere og fremvise resultater af børnenes egne aktiviteter. Via de kunstneriske temabaserede aktiviteter bidrager centeret til at skabe et nuanceret billede af den mangfoldige verden, der omgiver os lokalt. Mål Der skal etableres et center for kunst og kultur med børn og unge på Brobjergskolen. Centerets tilbud vil tage afsæt i moderne børns forventning om selv at deltage aktivt i kulturelle aktiviteter. Med en række kulturtilbud og aktiviteter vil centeret blive et naturligt kraftcenter for børnekulturen i kommunen. Målgruppen for centerets aktiviteter er børn og unge, familier samt skoler og daginstitutioner. Centeret skal stimulere børn og unges kreative evner og deres interesse for kunst og kultur i bred forstand. Med tilbud til skoler og daginstitutioner vil centeret henvende sig bredt til kommunens børn og unge og således ikke blot til et betalende publikum. Samtidig skal centeret forestå talentudvikling og talentpleje bl.a. via kulturskolernes undervisning. Det er målet, at centeret skal rumme tre dele: 1) Kulturskoler, hvor der tilbydes undervisning for børn og unge i dans, teater, musik samt billed- og mediekunst 2) Landsforeninger på børnekulturområdet 3) Et oplevelseshus. Oplevelseshuset skal med en daglig åbningstid og gennem en usædvanlig arkitektur og fleksibel indretning give mulighed for kreative udfordringer og kulturelle aktiviteter, eksempelvis udstillinger, koncerter, forestillinger, læse- og skriveværksteder samt temabaserede aktiviteter. Huset skal samtidig fungere som rum for præsentation af børns egne kunstbidrag og -udtryk. Målgruppen for oplevelseshuset er børn i alderen 0-14 år. Oplevelseshuset og undervisningen i kulturskolerne bliver hjertet i centeret, hvor børn og unge dagligt vil skabe aktivitet. Ved at placere Børnekulturhuset, visse af kulturskolernes administration og en række landsforeninger under ét tag skabes et naturligt forum for udveksling af viden og

32 5. Satsningsområder maj 2008 Side 32 ideer blandt væsentlige aktører på det børnekulturelle område, som alle har fokus på udvikling af nye kulturtilbud og formidlingsformer til børn og unge. Samtidig skabes basis for at øge samarbejdet, synergien og et bedre grundlag for fælles initiativer på tværs af organisationerne til gavn for kommunens børn og unge. Centeret vil derigennem fungere som motor i samarbejdet mellem børnekulturelle aktører og i udviklingen af netværksarbejdet. Initiativer I 2008 påbegyndes en omprioritering af lokaleressourcerne, som vil forbedre kulturskolernes vilkår og muliggøre landsforeningernes indflytning på Brobjergskolen. I 2008 igangsættes et udredningsarbejde, der dels skal pege på muligheder for en optimal udnyttelse og indretning af centerets fysiske rammer i forhold til centerets mange brugere og aktører. Udredningsarbejdet skal samtidig kortlægge anlægs- og driftsudgifterne til etablering af oplevelseshuset. Udredningsarbejdet skal omfatte undersøgelse af renoverings- og ombygningsbehovet i de eksisterende bygninger og mulighederne for ekstern finansiering. Centeret for kunst og kultur med børn og unge forventes etableret etapevis med påbegyndelse i 2010 (Realisering af dette initiativ forudsætter budgetudvidelse). Baggrund I 2000 traf Byrådet beslutning om etablering af et børnekulturhus og iværksættelse af børnekulturaktiviteter. Børnekulturhuset har siden haft lokaler på Brobjergskolen. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 besluttede Byrådet at fusionere Århus Billedskole og Multimedieværkstedet, samt at den nye organisation skulle placeres på Brobjergskolen. Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud Alle børn i Århus Kommune skal have lige muligheder for at deltage i kulturskolernes kulturtilbud inden for musik, billedkunst, dans og teater, uanset hvor i kommunen, de bor. Tilbuddene til de yngste skal være placeret decentralt i lokalområderne. Mål Den langsigtede vision er, at der i hvert af kommunens 13 børn- og ungeområder er tilbud om undervisning i musik samt i et eller flere af fagene billedkunst, dans og teater i regi af de kommunalt støttede kulturskoler. I hvert område skal kulturskolernes tilbud være samlet ét sted. Det skaber et kulturelt miljø for de børn, der tager del i tilbuddene, giver underviserne mulighed for i fællesskab at udvikle tilbuddene og skaber større synlighed omkring kulturskolernes aktiviteter lokalt. Med en

33 5. Satsningsområder maj 2008 Side 33 base i hvert område får børn mulighed for undervisning både i og efter skole eller daginstitution i deres nærområde. I den kommende fireårige periode skal kulturskolernes decentrale aktivitetsniveau øges med flere tilbud i lokalområderne. De nye tilbud skal især være målrettede børn op til 12 år. Initiativer I 2008 gennemføres en kortlægning af de eksisterende kulturskoletilbud lokalt m.h.p. at skabe et overblik over de eksisterende decentrale tilbud, herunder deres geografiske placering i de 13 områder. Samtidig tages kontakt til områdecheferne i Magistratsafdelingen for Børn og Unge m.h.p. at udpege egnede placeringer til de decentrale kulturtilbud. Desuden skal mulighederne for at udnytte kulturskolernes ressourcer i såvel skolernes som daginstitutionernes dagligdag kortlægges. Der er allerede gode eksempler på partnerskaber mellem daginstitutioner og skoler og Århus Musikskole. I løbet af 2008 skal der på baggrund af kortlægningsarbejdet udvikles en model for, hvordan kulturskolernes tilbud kan udbredes til de 13 områder. Modellen skal udvikles i samarbejde med bl.a. Magistratsafdelingen for Børn og Unge og repræsentanter fra kulturskolerne. Som led i udbygningen af de lokale kulturskoletilbud vil Århus Kommune desuden forsøge at iværksætte et udviklingsprojekt m.h.p. at udmønte det engangsbeløb til fremme af fritidstilbud til kreative og musiske børn, som blev afsat ved budget Projektet søges gennemført med inddragelse af relevante interessenter m.h.p. at tiltrække yderligere ekstern finansiering, f.eks. statslige midler. Senest i 2009 skal udbygningen af de lokale kulturskoletilbud igangsættes indenfor rammerne af den model, der er udviklet. Udbygningen af de lokale tilbud skal herefter fortløbende udvides, således at de lokale kulturskoletilbud indenfor musik, dans, billedkunst og teater styrkes. Udbygningen skal bl.a. ske via udmøntning af de fireårige forsøgsmidler, der blev afsat ved budget 2008 til Århus Musikskole samt via de midler, der blev afsat til kulturskolerne med forliget Kulturen på skinner frem mod Baggrund Der tilbydes i dag undervisning i regi af de kommunalt støttede kulturskoler inden for musik, dans, teater og billedkunst. I 2007 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på kulturskolerne, som viser meget stor tilfredshed blandt brugerne på skolerne. Århus Byråd besluttede med vedtagelsen af Budget 2008 at forhøje tilskuddet til Århus Musikskole med kr. i årene Samtidig blev der afsat et

34 5. Satsningsområder maj 2008 Side 34 engangsbeløb på 1 mio. kr. i 2008 m.h.p. at fremme fritidstilbud til kreative og musiske børn. Ved forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 blev der afsat yderligere kr. i årene samt 1 mio. kr. i 2012 til udbygning af kulturskoletilbuddene og til afskaffelse af ventelisterne på kulturskolerne.

35 5. Satsningsområder maj 2008 Side 35 ØVRIGE SATSNINGSOMRÅDER Digital kunst og oplevelse Traditionelt tænker man på kunst opdelt i udtryksformer som f.eks. billedkunst, musik, teater, dans og opera. Denne tradition er uhensigtsmæssig i forhold til de nye muligheder som digitale materialer giver kunstnerne. Anvendelse af digitale materialer skaber nye koblinger mellem de kunstneriske udtryksformer og helt nye funktioner og fænomener i værkerne. Digitale materialer åbner for nye kunstneriske udfordringer blandt andet gives der på nye måder muligheder for interaktion med værkerne for både publikum og kunstnere. Fremstillingen af værkerne kræver nye kompetencer og værktøjer og sker ofte i tværfaglige samarbejder med stor bredde. I fremtiden vil anvendelsen af digitale materialer i kunstproduktionen blive et grundvilkår for kunstnere og designere, men i dag er erfaringerne små, og de tværfaglige og nyskabende projekter har vanskelige vilkår. Mål Århus Kommune ønsker at være i front, når det gælder digital kunst og digitale kunst- og kulturoplevelser. Der skal gøres erfaringer med produktion indenfor den digitale kunst og arbejdes med nye udtryk og på tværs af de traditionelle udtryksformer. Anvendelsen af digitale materialer i kunstneriske og oplevelsesmæssige sammenhænge skal kvalificeres, og det tværfaglige samarbejde mellem kunstnere, videninstitutioner, kulturinstitutioner og erhvervsliv skal fremmes. Initiativer Inden for rammerne af Århus Kommunes kulturaftale med Kulturministeriet gennemføres udviklingsprojektet Produktionsinitiativ for digital kunst. Projektet er forankret i CAVI (Centre for Advanced Visualization and Interaction), der er et center på Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med avancerede visualiseringer inden for en lang række områder som arkitektur, kunst, sundhedsvidenskab, design og videnskabelig visualisering. Projektet modtager tilskud til projektet i 2007 og Produktionsinitiativet skal både skabe færdige værker og produktioner og danne grundlag for, at flere nye kunstnere får indblik i og kommer til at anvende de muligheder, som de nye teknologier giver. Produktionsinitiativet vil således danne ramme om kompetenceopbygning og udveksling af ideer og viden mellem videninstitutionerne på den ene side og kunstnerne på den anden.

36 5. Satsningsområder maj 2008 Side 36 Århus Kommune vil i forbindelse med forhandlingerne om den kommende kulturaftale med Kulturministeriet arbejde for at produktionsinitiativet bliver et nationalt opdrag. Med et nationalt opdrag varetager en lokal institution en udviklingsopgave af national betydning i en midlertidig periode. Institutionen, hvor projektet er forankret, forpligter sig til at videreformidle viden og resultater fra projektet til omverdenen. Århus Kommune vil i forbindelse med forhandlingerne om den kommende kulturaftale for arbejde for, at produktionsinitiativet for digital kunst videreføres inden for rammerne af kulturaftalen. Produktionsinitiativet er forankret under netværket TEKNE, der hører under Alexandra Instituttet A/S. TEKNE er et tværfagligt netværk om digital kunst og oplevelser, som henvender sig til kunstnere, kulturinstitutioner, virksomheder og forskere, der bl.a. sigter på at skabe en tættere sammenhæng mellem Århus-regionens markante kulturprofil og dens forsknings- og erhvervsmæssige styrkeposition inden for IT. Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af tillægsaftale gældende for perioden 1. januar 31. december 2007 til kulturaftalen mellem Kulturministeriet og Århus Kommune vedtog Århus Byråd den 29. august 2007 at udvide tillægsaftalen med udviklingsprojektet Produktionsinitiativ digital kunst, kultur og oplevelser. Kultur-erhverv Kulturlivet og erhvervsområdet kan gensidigt tilføre hinanden væsentlige værdier, der kan bidrage til at styrke begge områder til gavn for såvel den enkelte virksomhed og kulturinstitution som for bysamfundet og det regionale opland. Samarbejde og samspil mellem kultur- og erhvervsliv er drivkraft både for udvikling af kulturmiljøet som egentligt væksterhverv og for udvikling af kreative kompetencer på erhvervsområdet. Et mangfoldigt kulturliv med et varieret udbud af kulturtilbud kan styrke erhvervsvirksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Samtidig kan erhvervslivet høste gevinster af et stærkt samspil med kulturaktører i form af bidrag til forandrings-, innovations- og udviklingsprocesser i forbindelse med produktion og design, ledelse og organisation samt markedsføring og imagepleje. For kulturlivet skaber et stærkt erhvervsliv i udvikling blandt andet grundlag for omsætning i byen generelt og på kulturområdet mere specifikt. Samtidig kan et tæt samarbejde med erhvervslivet styrke kulturlivets forretningsmæssige kompetencer og bidrage til forbedret økonomi for kulturlivet bl.a. via samarbejde, sponsorater og øget eksponering.

37 5. Satsningsområder maj 2008 Side 37 Mål Århus Kommune ønsker en by kendetegnet ved et stærkt kulturmiljø såvel som et stærkt erhvervsliv, og at samspillet og samarbejdet mellem kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder til stadighed er i vækst og under udvikling. Århus Kommunes initiativer på kultur-erhvervområdet, herunder initiativer m.h.p. at styrke samspillet mellem kultur og erhverv omfatter ikke kun de kulturpolitiske initiativer, der er anført herunder. En række tiltag varetages af de kommunale kulturinstitutioner, eksempelvis Musikhuset Aarhus. I erhvervspolitisk regi er feltet genstand for udvikling bl.a. gennem initiativer indenfor oplevelsesøkonomi, og kultur-erhvervsrelationerne indgår også som en vigtig brik i Århus Kommunes branding af bysamfundet Århus. Et eksempel på et felt, som forbinder kultur og erhverv, er arkitektur og design. Dette område udgør et selvstændigt satsningsområde såvel i denne kulturpolitik som i erhvervspolitikken. Initiativer I 2008 gennemfører Århus Kommune en større konference under temaet kulturerhverv. Resultaterne af konferencen forventes at indgå i den videre udvikling af området. I erhvervspolitisk regi skal der nedsættes en tænketank, der skal fokusere på relationerne mellem kultur og erhverv. Tænketanken skal give forslag til udvikling og igangsætning af nye initiativer, der kan bidrage til at styrke samspillet. (Jf. Vækst i Århus IV, Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan ). Resultater og erfaringer fra Kultur-Erhverv Konferencen skal danne baggrund for tænketankens arbejde. Århus Kommune har afsat 15 mio. til en eventpulje til hvervning og gennemførelse af store events i perioden Puljen skal ses i sammenhæng med et initiativ fra en gruppe lokale erhvervsfolk, som har etableret en tilsvarende pulje med det formål at bidrage til at skabe store events i byen. Århus Kommune vil iværksætte en række initiativer indenfor området arkitektur og design. Disse er beskrevet under et selvstændigt satsningsområde i denne kulturpolitik. Baggrund Byrådet vedtog i 2005 Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV. I 2006 udgav Kulturforvaltningen rapporten Sponsorater i det århusianske kulturliv, der belyste sponsorsamarbejder mellem private virksomheder og kulturinstitutioner i Århus Kommune. Forligspartierne besluttede i forbindelse med aftalen om Budget 2008 at afsætte 15 mio. kr. til en eventpulje.

38 5. Satsningsområder maj 2008 Side 38 Arkitektur og design Århus har opnået en betydningsfuld position indenfor arkitektur og design. Byen er hjemsted for en række anerkendte og nyskabende erhvervsvirksomheder på arkitektur- og designområdet, som både nationalt og internationalt har markeret sig meget stærkt. Bl.a. har flere af byens arkitekter deltaget i og vundet internationale arkitektkonkurrencer med spektakulære projekter. Denne position er, foruden at være en vigtig del af byens erhvervsliv, væsentlig for profilering af Århus som kultur- og erhvervsby. Derfor bør Århus Kommune være med til at styrke en fortsat udvikling på disse områder. Mål I Århus Kommune er der fokus på arkitektur og design i en række sammenhænge. På det kulturpolitiske område skal der i første omgang, gennem udstillingsvirksomhed og formidling af viden om design og arkitektur, sættes fokus på arkitektur og design for her igennem at skabe debat og øget bevidsthed om disse erhvervs regionale betydning samt at skabe international opmærksomhed. Dette skal ske i et samarbejde mellem de pågældende erhverv, byens kultur- og uddannelsesinstitutioner og Århus Kommune samt øvrige relevante samarbejdspartnere. I erhvervspolitisk regi er målet blandt andet at etablere platforme for videreudvikling af videndeling og erfaringsudveksling mellem erhvervsliv, videninstitutioner og det offentlige. Samarbejdet skal styrke de eksisterende klyngedannelser m.h.p. at opnå synergi og større markedsandele. Århus Byråd har endvidere besluttet, at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø skal udarbejde et forslag til en arkitekturpolitik, der skal sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet, når rammerne for byudvikling i kommunen udmøntes. Initiativer I 2008 og 2009 vil Børnekulturhuset i Århus med støtte fra Børnekulturens Netværk under Kulturministeriet gennemføre et modelkommuneforsøg om arkitektur. Formålet er bl.a. at formidle oplevelser omkring arkitektur til børn og unge og at sikre arkitekturen en plads i de kulturtilbud, som kommunen har til børn og unge. I forbindelse med genforhandling af kontrakterne med ARoS, Bymuseet og Århus Kunstbygning for perioden vil Århus Kommune lægge vægt på, at de pågældende institutioner som en del af udstillingsvirksomheden sætter fokus på arkitektur og design.

39 5. Satsningsområder maj 2008 Side 39 I erhvervspolitisk regi vil Århus Kommune nedsætte en tænketank for arkitektur og design, som løbende skal følge udviklingen på området og fungere som inspirerende og kreativt omdrejningspunkt for igangsætning og udvikling af nye initiativer, samt markedsføring af regionens styrkepositioner (jf. Vækst i Århus IV, Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan ). Med henblik på skabelse af et arkitektur- og designhus i Århus nedsættes en tænketank, som får til opgave at pege på finansieringsmuligheder, konkretisere planerne for indholdet af arkitektur- og designhuset, pege på placeringsmuligheder samt skabe lokal og national opbakning til projektet. Tænketanken skal bestå af personer fra kultur-, uddannelses- og erhvervslivet og skal aflevere en delbetænkning i sommeren Arbejdet gennemføres i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling samt Kultur og Borgerservice. Der er afsat kr. i hvert af årene 2008 og 2009 til projektet. I forbindelse med forhandlingerne med Kulturministeriet om fremtidig kulturaftale vil Århus Kommune arbejde for, at der igangsættes et nyt statsligtkommunalt udviklingsprojekt indenfor området arkitektur & design. Et projekt kunne tage afsæt i de ideer, der udvikles af tænketanken for arkitektur og design. I erhvervspolitisk regi vil Århus Kommune undersøge mulighederne for at etablere en såkaldt oplevelseszone indenfor arkitektur og design inden for de rammer, som Kultur- og Erhvervsministeriet har udarbejdet i forbindelse med bl.a. udmøntning af midler fra globaliseringspuljen. Baggrund Århus Kommune er i juni 2007 blevet udvalgt til at være modelkommune for Børnekultur med arkitekturprojektet Søge Spor, Sætte spor. Århus Byråd har med vedtagelsen af Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV besluttet at sætte fokus på design/arkitektur som et af flere områder indenfor oplevelsesøkonomien. I september 2007 vedtog Århus Byråd, at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø skal udarbejde forslag til en arkitekturpolitik, som sætter fokus på den arkitektoniske kvalitet, når rammerne for byudviklingen udmøntes. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev der afsat kr. i hvert af årene 2008 og 2009 til en tænketank, der skal undersøge mulighederne for et arkitekturog designhus. Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede Musikhus Musikhuset Aarhus er i 2007 udvidet, så det rummer mere end m 2 inklusiv 12 scener med plads til mellem 50 og 4000 publikummer, herunder blandt andet fire kammerkoncertsale og en udendørs amfiscene.

40 5. Satsningsområder maj 2008 Side 40 Det udvidede Musikhus vil fra september 2007 huse en koncertarrangerende organisation (Musikhusets nuværende konstruktion), en uddannelsesinstitution (Det Jyske Musikkonservatorium), et symfoniorkester (Aarhus Symfoniorkester), administrationen til en opera (Den Jyske Opera) og et børneteater (Filuren). Med fem forskellige kulturinstitutioner under ét tag skabes gode rammer for samarbejde og alternative tiltag indenfor en mangfoldig række af genrer og kulturfelter. Samtidig skabes et enestående center for musikuddannelse og musikudøvelse, hvor Århus kan blive førende i forhold til at sikre og forbedre den musikalske fødekæde. Mål Århus Kommune ønsker, at det udvidede Musikhus med sin unikke blanding af koncerthus, konservatorium, kongrescenter og hjemsted for fem forskellige kulturinstitutioner bliver kulturelt kraftcenter i byen med velbesøgte arrangementer og aktiviteter af høj kunstnerisk kvalitet. Huset skal derigennem fremstå som et fyrtårn i det nationale, nordiske og europæiske kulturlandskab. Samtidig ønsker Århus Kommune, at de fælles fysiske rammer for de fem kulturinstitutioner danner basis for samarbejder og fælles tiltag, der kan bidrage til at styrke den enkelte institution, det samlede hus og de aktiviteter og kulturtilbud, der er tilgængelige for publikum. Initiativer Musikhuset Aarhus og Aarhus Symfoniorkester vil som kommunale institutioner arbejde målrettet for, at de fem institutioner i det nye hus etablerer samarbejdsrelationer og indgår konkrete samarbejder indenfor en række områder, eksempelvis forestillinger, aktiviteter og opsætninger; fælles kompetenceudvikling; profilering og markedsføring samt praktikforløb for konservatoriestuderende m.h.p. at styrke såvel de enkelte institutioners profil og arbejde som kvaliteten af de kulturelle aktiviteter, som huset afvikler. De nye rammer i det udvidede Musikhus giver muligheder for et meget bredspektret udbud af kulturarrangementer. Musikhuset forestår udlejning af faciliteterne og har samtidig egen arrangementsvirksomhed. Gennem Musikhusets egne arrangementer vil Musikhuset i den kommende fireårige periode arbejde for at bringe udfordrende kunstneriske oplevelser til byen i form af markante arrangementer, der kan bidrage til at styrke husets profil. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Baggrund I 2004 og 2005 traf Århus Byråd beslutning om opførelse af en tilbygning til Musikhuset Aarhus indeholdende koncertsal bygget til symfonisk musik med tilskuerfaciliteter til ca gæster, øvelokaler, kontorer m.v. til Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, et nyt musikkonservatorium til Det Jyske Musikkonservatorium, etablering af en rytmisk koncertsal på 600 m 2 samt en ny børneteatersal.

41 5. Satsningsområder maj 2008 Side 41 Med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 blev det besluttet, at en styrkelse af Musikhusets drift og arrangementer indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

42 6. Armslængdeprincippet maj 2008 Side Armslængdeprincippet Armslængdeprincippet er velkonsolideret i århusiansk kulturpolitik og videreføres i perioden efter de hidtidige retningslinjer. Brugen af armslængdeprincippet er fra Århus Kommunes side et væsentligt bidrag til at nå målet om kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige råd Kunst skal bedømmes på kvalitet, og kvaliteten bedømmes bedst af kunstfagkyndige. Det er et bærende princip i Århus Kommunes kulturpolitik. Derfor har Kommunen nedsat tre kunstfaglige råd Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg. Desuden har Kulturforvaltningen en faglig konsulent tilknyttet indenfor elektronisk musik, ligesom to filmfaglige konsulenter er tilknyttet Den Vestdanske Filmpulje. De kunstfaglige råd er udtryk for det såkaldte armslængdeprincip. Armslængdeprincippet indebærer en adskillelse af det politiske og administrative niveau på den ene side og den kunstfaglige sagkundskab og kunstneriske frihed på den anden side. Konkret betyder armslængdeprincippet, at den faglige bedømmelse af den kunstneriske kvalitet foretages af kunstfagkyndige. Armslængdeprincippet anvendes i en række sammenhænge, hvor målet er, at beslutninger træffes på baggrund af en kunstfaglig ekspertise. Dette sker blandt andet i forbindelse med fordeling af de frie kulturmidler, hvor ansøgningerne underlægges kunstfaglige vurderinger, i forbindelse med indkøb af kommunal kunst og tildeling af kunstnerværksteder samt i forbindelse med kunstfaglige evalueringer af byens større kulturinstitutioner. De tre kunstneriske fagråd fungerer endvidere som konsulenter for det politiske og administrative niveau i sager, hvor en kunstfaglig vurdering er relevant. De kunstfaglige råd holder et årligt fællesmøde m.h.p. koordinering og erfaringsudveksling. Brugen af de kunstfaglige råd og rådsstrukturen videreføres i perioden Kunstrådet Århus Kommunes Kunstråd var det første af sin slags i Danmark. Kunstrådet består af 7 fagkyndige eksperter inden for forskellige kunstarter. Kunstrådets opgaver består i at foretage kunstfaglige vurderinger af ansøgninger til den største af kulturpuljerne - Kulturudviklingspuljen - og udarbejde indstilling om fordeling af puljens midler til Rådmanden for Kultur og Borgerservice.

43 6. Armslængdeprincippet maj 2008 Side 43 Desuden fungerer Kunstrådet som rådgiver for politikerne i kunstfaglige spørgsmål som led i den politiske proces, ligesom Kunstrådet i relevant omfang anmodes om kunstfaglige vurderinger af ansøgninger til puljer, som administreres af forvaltningen. Kunstrådet forestår også hvert fjerde år en kunstfaglig evaluering af de større kulturinstitutioner, som er på kontrakt med Århus Kommune. Kunstrådets 7 medlemmer udpeges for en fireårig periode af Byrådet efter indstilling fra Rådmanden for Kultur og Borgerservice. I 2008 nedsættes det tredje Kunstråd i Århus Kommune. Rytmisk Udvalg Rytmisk Udvalg består af tre medlemmer med relevant faglig baggrund inden for den rytmiske musik. Udvalget behandler ansøgningerne til Orkesterkontoen og Spillestedskontoen og foretager indstilling herom til Rådmanden for Kultur og Borgerservice. Rytmisk Udvalg deltager i fastlæggelsen af de overordnede principper for det kommende års tildelinger fra Puljen for Elektronisk Musik i samarbejde med konsulenten for elektronisk musik samt repræsentanter fra det elektroniske musikmiljø. Rytmisk Udvalg har fungeret siden Medlemmerne udpeges af Rådmanden for Kultur og Borgerservice for en 3-årig periode, således at ét medlem udskiftes hvert år. Billedkunstudvalget Billedkunstudvalget består af tre professionelle billedkunstnere. Billedkunstudvalget behandler ansøgninger om kommunale kunstnerværksteder og udarbejder indstilling om fordeling til Rådmanden for Kultur og Borgerservice. Billedkunstudvalget fungerer endvidere som konsulenter i forbindelse med kommunens indkøb af billedkunst samt i forbindelse med udsmykningsopgaver af kommunale bygninger og byens offentlige rum. Udvalget har endvidere hidtil udarbejdet indstilling til Rådmanden om fordeling af billedkunststipendier. Billedkunstudvalget blev nedsat første gang i år Udvalgets medlemmer udpeges af Rådmanden for Kultur og Borgerservice og vælges for en 3-årig periode således, at der hvert år udskiftes ét medlem. Konsulent for elektronisk musik Konsulenten for elektronisk musik har en faglig baggrund inden for rytmisk musik med speciale i elektronisk musik. Konsulenten fungerer som rådgiver for forvaltningen i forbindelse med behandling af ansøgninger til Puljen for Elektronisk Musik. Fastlæggelsen af de overordnede principper for det kommende års tildelinger fra

44 6. Armslængdeprincippet maj 2008 Side 44 puljen sker på et årligt møde med deltagelse af den elektroniske konsulent, Rytmisk Udvalg og et antal repræsentanter fra den elektroniske musikscene. Konsulenten udpeges af Rådmanden for Kultur og Borgerservice for et år ad gangen. Filmfaglige konsulenter Århus Kommune er langt den største bidragsyder til Den Vestdanske Filmpulje, som ledes af en bestyrelse bestående af en repræsentant fra hver af de tilsluttede kommuner med Rådmanden for Kultur og Borgerservice som formand. Bestyrelsen har tilknyttet to filmfaglige konsulenter, én til fiktionsfilm og én til dokumentarfilm. Konsulenterne vurderer ansøgningernes filmfaglige niveau og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen. Ud over konsulenternes udtalelse udarbejder filmpuljens sekretariat (Filmbysekretariatet) en udtalelse om, hvorvidt ansøgningerne lever op til filmpuljens øvrige formål. Bestyrelsen træffer herefter beslutning om fordeling af puljens midler. De filmfaglige konsulenter, der har en relevant filmfaglig baggrund, udpeges af Bestyrelsen for Den Vestdanske Filmpulje. Evalueringer Århus Kommune ønsker et højt kvalitativt niveau hos de kulturinstitutioner, som modtager driftstilskud fra Kommunen. Hvert fjerde år gennemføres systematiske evalueringer af den kunstneriske kvalitet. Udgangspunktet er, at kunst kan evalueres, og kvalitet kan bedømmes. Armslængdeprincippet gælder i evalueringsprocessen. Derfor foretages evalueringen af Kunstrådet. Vurderingen af den kunstneriske kvalitet sker dermed af fagkyndige med relevante kunstfaglige kompetencer og er dermed også uafhængig i forhold til det politiske og administrative niveau. For at styrke kvaliteten af evalueringsarbejdet har Århus Kommune i samarbejde med Kulturministeriet stået for et udviklingsprojekt gennemført af Aarhus Universitet, som mundede ud i en evalueringsmodel Ønskekvistmodellen. Modellen blev anvendt af Kunstrådet ved den seneste evaluering i og indgik ligeledes om end den ikke var helt færdiggjort som inspiration for det tidligere Kunstråds evaluering i Evalueringerne danner grundlag for kulturpolitiske prioriteringer og for udarbejdelsen af kulturpolitikken. Evalueringerne anvendes også af Århus Kommune i forbin-

45 maj 2008 Side 45 delse med kontraktforhandlingerne med de enkelte institutioner. Evalueringsprocessen tilrettelægges med stor inddragelse af de enkelte institutioner, der bl.a. gennemfører selvevalueringer og er i dialog med Kunstrådet i processen. Det er således et selvstændigt mål, at evalueringerne kan anvendes internt i de enkelte kulturinstitutioner til at styrke og videreudvikle den kunstneriske kvalitet. Evalueringerne er offentlige og kan ses på Århus Kommunes hjemmeside. Århus Kommunes Kunstråd vil også i slutningen af perioden gennemføre en evaluering af kvaliteten hos kulturinstitutionerne. Konklusion Armslængdeprincippet, herunder brugen af kunstfaglige råd og konsulenter, videreføres i perioden

46 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side Kulturinstitutioner Selvejende kulturinstitutioner Århus Kommune yder driftstilskud til en række af byens selvejende kulturinstitutioner 1. Med denne kulturpolitik lægges op til en styrkelse af det kommunale driftstilskud til følgende kulturinstitutioner: Teater: Svalegangen, Entré Scenen, Katapult, Gruppe 38 og Teater Refleksion. Billedkunst: Århus Kunstbygning. Museumsområdet: Kvindemuseet, Moesgaard Museum og Den Gamle By. Dans: Granhøj Dans og Danseværket. Forhøjelse af driftstilskuddene til disse institutioner skal bl.a. ses i lyset af Kunstrådets evalueringer og bygger på et mål om at styrke den kunstneriske kvalitet i byens kulturudbud. Desuden lægges op til, at følgende tre kulturinstitutioner optages på det kommunale budget: SPOT Festival, Aarhus International Jazz Festival samt Aarhus Filmfestival. De tre store festivaler har eksisteret i en lang årrække og profilerer Århus på hvert sit felt. Forhøjelse af driftstilskud Teater Refleksion Teater Refleksion, der arbejder med animationsteater, fik meget flotte evalueringer af Kunstrådet ved seneste evalueringsrunde. Kunstrådet fremhæver særligt teatrets evne til at skabe vedkommende, rørende og fantasifulde forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet. Teater Refleksion har ifølge Kunstrådet en enestående kunstnerisk profil. Teatret formår at gribe tilskueren og beskrives som en betydende og vigtig aktør blandt byens og landets børneteatre. Kunstrådet anbefaler, at teatret får status som Lille Storbyteater og anbefaler, at teatret sikres bedre lokaleforhold og derigennem større synlighed lokalt. Århus Kommune forhøjer tilskuddet til Teater Refleksion med kr. i 2008 og kr. årligt fra Museer: Den Gamle By, Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, ARoS, Kvindemuseet, Bymuseet, Besættelsesmuseet i Århus , Gl. Estrup Teater og dans: Svalegangen, Filuren, Gruppe 38, Entré Scenen, Granhøj Dans, Teater Refleksion, Archauz, Danseværket, Gellerupscenen, Katapult Rytmisk musik: Klüvers Big Band, Musikforeningen MONO, Musikcaféen, Train, VoxHall, Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og folkedansere i Århus Kommune Opera: Århus Sommeropera, Den Jyske Opera Billedkunst: Århus Kunstbygning, Galleri Image, Det jyske Kunstakademi, Kunstnernes Påskeudstilling Film og medier: Århus Filmværksted, Mediehus Århus, Kulturskoler: Teaterskolen for børn, Teaterskolen for unge, Filurens KompetenceCenter, Århus Billed- og medieskole, Århus Filmværksted/Mediehus Diverse: Frontløberne, Pappagallo, Historisk Samfund for Århus Stift, HUSETs værksteder, Østjysk hjemstavnsforening, Århus Byhistoriske Fond

47 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 47 Gruppe 38 Gruppe 38 fik i 2007 endnu engang en fremragende evaluering af Kunstrådet. Kunstrådet beskriver teateret som et flagskib og roser teatret for dets høje kunstneriske kvalitet og den fortsatte stræben efter kunstnerisk udvikling. Kunstrådet vurderer Gruppe 38, som et teater, der i udpræget grad formår at forene kunstnerisk engagement, evner og nødvendigheder demonstreret gennem forestillinger, der sætter sig mærkbare spor ved på en og samme gang at kunne forundre, forandre og løfte sig til kunstnerisk magi uden at slippe jordforbindelsen, den kunstneriske relevans og grebet i publikums samtid. Kunstrådet anbefaler, at Gruppe 38s bevilling øges blandt andet m.h.p., at teateret kan udfolde sit store udviklingspotentiale og opnå større synlighed lokalt. Gruppe 38 har desuden modtaget et stort antal priser og er meget efterspurgt i international sammenhæng. Århus Kommune forhøjer Gruppe 38s driftstilskud med kr. årligt fra Granhøj Dans Det professionelle dansekompagni Granhøj Dans har gennem den seneste årrække spillet en afgørende rolle for Århus centrale position på danseområdet. Kunstrådet beskriver i den seneste evaluering Granhøj Dans som det kunstneriske fyrtårn på dansescenen i Århus, og som én af landets bedste, måske faktisk den bedste dansescene. Århus Kommune forhøjer driftstilskuddet til Granhøj Dans med 1,5 mio. kr. i årene Endvidere ydes et engangstilskud på 1,5 mio. kr. i 2008 til sceneteknik mv. i den tidligere Carmel-bygning, hvor kompagniet har et ønske om at etablere sig. SPOT Festivalen Musikfestivalen SPOT manifesterer sig med større og større synlighed i den internationale musikverden, og festivalen er ved at udvikle sig til den mest betydende af sin art i Norden. Festivalen vurderes at have en høj kunstnerisk kvalitet. Ved siden af Roskilde Festival og Danish Music Awards er SPOT Festivalen den begivenhed i Danmark, der tiltrækker den største gruppe af fagligt relevante personer inden for den rytmiske musik. Hidtil er tilskuddet til festivalen givet som en underskudsgaranti fra Kulturarrangementspuljen, men da begivenheden alle år har gjort fuldt brug af underskudsgarantien, har det lagt et stort pres på puljen. Århus Kommune har i perioden afsat kr. i fast driftsstøtte til festivalen. Moesgård Museum Moesgård Museum, der er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi, vil frem til 2011 opføre en ny museumsbygning på m 2. Udvidelsen vil muliggøre en nyopsætning af de eksisterende udstillinger og en betragtelig udvidelse af udstillingskapaciteten på både det arkæologiske og etnografiske område. Århus Kommune vil fra 2008 øge driftstilskuddet til Moesgård med 2,75 mio. kr. årligt.

48 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 48 Den Gamle By Den Gamle By opfattes som et spektakulært byprofileringsikon med stor international bevågenhed. Den store satsning i den kommende årrække vil blive udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Som led i denne udvidelse af museet indgår også lokaler til Dansk Plakatmuseums samling. Århus Kommune vil vurdere muligheden for at medvirke til sikringen af den fremtidige drift af Den Moderne By i form af øget driftstilskud til Den Gamle By ved budgetlægningen for (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Svalegangen I den seneste evaluering fra 2007 beskriver Kunstrådet bl.a. Svalegangen som et markant og levende teater. Særligt Svalegangens evne til at samarbejde lokalt, nationalt og internationalt, dets engagement i forhold til talentpleje og teatrets evne til at fungere som en meget aktiv medspiller i byens kulturelle landskab fremhæves. Kunstrådet påpeger, at dette teater bør have de bedste muligheder for at komme videre i sin udvikling ( ) findes pengene ikke, lider kunsten. Resultatet bliver færre forestillinger med færre medvirkende og færre kunstneriske satsninger. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Entré Scenen Kunstrådet beskriver Entré Scenen som enestående, med store ambitioner, mod til at satse og evnerne til at gennemføre deres visioner. Kunstrådet vurderer videre, at Entré Scenen er en væsentlig del af fødekæden, vækstlaget og netværket i teaterlivet i Århus. Det påpeges, at teatret i kraft af et stort engagement og med høje kunstneriske ambitioner har formået at placeret sig som et centralt og afgørende sted for fremtidens teater, hvor nye og endnu ikke skabte kunstformer kan få de optimale vækstbetingelser og præsenteres for publikum. Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd har anbefalet at give Entré Scenen status som Lille Storbyteater. Dette vil forøge Entré Scenens udviklingsmuligheder betydeligt. I forhandlingerne med Staten om ny kulturaftale vil Århus Kommune arbejde for at få forhøjet tilskudsrammen til storbyteatrene i Århus. Et forhøjet kommunalt tilskud til Entré Scenen vil understrege den lokale opbakning til teatret, og vurderes dermed at øge teatres chancer for at blive anerkendt som lille storbyteater. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Teater Katapult Foreningen Katapult har siden 2002 administreret teaterhuset i Rosensgade 11 og blev fra starten støttet via Kulturudviklingspuljen. Katapult skabte et "hus" fortrinsvis for vækstlaget, hvor bl.a. Dramatisk Fertilitetsklinik så dagens lys, et tilbud hvor vækstlaget kunne få støtte lige fra manuskriptudvikling til den færdige teaterproduktion. Desuden har Teater Katapult bl.a. afholdt readings, workshops, årlige tilbagevendende festivaler som DramaRama, teaterforestilling fra vækstlagsniveau til det professionelle niveau, stand up comedy, litterære aktiviteter og musikarrangementer. Teater Katapults arbejde har især understøttet unge talentfulde kunstnere,

49 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 49 som var på vej op. I 2004 fik Teater Katapult bevilget et 2-årigt basistilskud på kr. årligt. Kunstrådet anførte som begrundelse: "Kunstrådet anser Katapult som en vigtig aktør i det århusianske kultur- og teaterliv. Kunstrådet har med interesse fulgt Katapults arbejde og finder det vigtigt at stedet får økonomiske vilkår, der muliggør det fortsatte arbejde ( ). Basistilskuddet bortfaldt med udgangen af 2005, hvorefter Teater Katapult via projektbevillinger og en mindre bevilling fra det tidligere Århus Amt har videreført et mindre antal af aktiviteterne. Et fast driftstilskud vil skabe grundlag for, at Katapult kan forsætte udviklingsarbejdet for vækstlaget. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Århus Kunstbygning Århus Kunstbygning overgik pr. 1. januar 2006 fra kommunal institution til selvejende fond. Kunstrådet vurderer, at Århus Kunstbygning siden har gennemgået en fornyelsesproces i retning af at blive et markant selvstændigt udstillingshus for samtidskunst. Kunstrådet anbefaler, at tilskuddet til Århus Kunstbygning forøges med henblik på en styrkelse af udstillingsvirksomheden, så de høje ambitioner kan udfoldes. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Danseværket Danseværket, der bl.a. arbejder med træning af professionelle dansere, talentudvikling og rådgivning af dansere og koreografer, fungerer som et center for moderne dans i Århus. Kunstrådet vurderer, at Danseværket er medskaber af det levende dansemiljø i byen, samt at institutionen er uundværlig i forhold til den fortsatte udvikling af det kunstneriske niveau i det århusianske dansemiljø. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Kvindemuseet Kvindemuseet er et unikt specialmuseum, som i en anerkendt national attraktionsvurdering i 2007 opnåede 4 ud af 5 stjerner. I vurderingen beskrives Kvindemuseet som 'en helstøbt attraktion, som på nationalt niveau er af meget høj værdi. Attraktionen er førende inden for sin kategori i Danmark og på højt niveau internationalt'. Kvindemuseet arbejder i øjeblikket på at opnå godkendelse efter museumslovens 16, hvilket betyder, at staten kan yde et særligt driftstilskud til museumsvirksomhed af særlig betydning i forbindelse med varetagelse af et museumsfagligt speciale. M.h.p. at understøtte bestræbelserne på at Kvindemuseet kan opnå 16 status anbefales det at forhøje det kommunale driftstilskud til museet. (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Aarhus International Jazz Festival Aarhus International Jazzfestival udgør, som et af de tilbagevendende omdrejningspunkter i det århusianske musikliv, et stort aktiv for Århus. Bortset fra Copenhagen International Jazz Festival er der ikke en større festivalbegivenhed inden for jazzmusikken i Danmark. Århus Kommunes tilskud til festivalen er hidtil givet som en underskudsgaranti fra Kulturarrangementspuljen, men da begivenheden alle år har gjort fuldt brug af underskudsgarantien, har det lagt et stort pres på puljen.

50 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 50 (Et fast driftstilskud til festivalen forudsætter budgetudvidelse). Aarhus Filmfestival Aarhus Filmfestival har udviklet sig til den mest betydningsfulde filmfestival i Jylland og på sit særlige område (kort- og dokumentarfilm) den vigtigste i hele landet. Filmfestivalens særkende er fremvisning af internationalt prisbelønnede kort- og dokumentarfilm, og festivalen har stor betydning for udviklingen af kort- og dokumentarfilm i Danmark. Aarhus Filmfestival gennemførte i efteråret 2007 sin 10. festival. Aarhus Filmfestival har hidtil været finansieret af først Den Østjyske Filmfond og efter fondens nedlæggelse i 2001, af Den Vestdanske Filmpulje. Den Vestdanske Filmpuljes hovedopgave er imidlertid at yde støtte til enkeltstående filmproduktioner og filmbegivenheder. (Et fast driftstilskud til festivalen forudsætter budgetudvidelse). Indirekte kulturstøtte til kulturinstitutionerne I 2008 gennemføres en afdækning af den indirekte kultur- og fritidsstøtte i Århus Kommune. Målet er at synliggøre den reelle kulturstøtte til kulturinstitutionerne. I forlængelse af analysen skal der beskrives et princip for tildeling af kulturstøtte, der er tydeligt, direkte og demokratisk. Baggrund Med budgetforliget for 2008 blev det besluttet at forhøje driftstilskuddet til Moesgård Museum med 2,75 mio. kr. årligt fra I forbindelse med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 blev det besluttet at forhøje driftstilskuddet til Teater Refleksion ( kr. i 2008 og kr. fra 2009), Gruppe 38 ( kr. fra 2009) samt Granhøj Dans (1,5 mio. kr. i årene ). Ved samme forbindelse vedtog forligspartierne en hensigtserklæring om prioritering af evt. fremtidige budgetudvidelser på kulturområdet. Forhøjelse af driftstilskuddet til Den Gamle By, Svalegangen, Entré Scenen og Teater Katapult indgår i prioriteringsgruppe 1 ifølge hensigtserklæringen. Forhøjelse af driftstilskuddet til Århus Kunstbygning, Danseværket og Kvindemuseet indgår i prioriteringsgruppe 2 ifølge hensigtserklæringen. Analysen af den indirekte kulturstøtte blev endvidere besluttet ved forliget d. 31. januar Kontrakter Århus Kommunes samarbejde med de større selvejende institutioner reguleres gennem fireårige kontrakter, som fastlægger de mål, institutionerne skal opfylde inden for kontraktperioden og hvilke ressourcer, kommunen stiller til rådighed herfor. Kulturinstitutioner med et samlet offentligt tilskud på minimum 1 mio. kr. er på kontrakt. Dette princip videreføres med denne kulturpolitik.

51 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 51 Kontrakterne har til og med Kulturpolitik tidsmæssigt fulgt kulturpolitikperioderne. Århus Kommune ønsker at forlænge de eksisterende kontrakter ét år, således at kontraktperioden fremover er forskudt ét år i forhold til kulturpolitikken. Som udgangspunkt forlænges kontrakterne uændret, dog således at væsentlige ændringer i f.eks. de økonomiske tilskud naturligt må afspejle sig i de øvrige kontraktsvilkår. De kommende fireårige kontrakter forhandles således for perioden d. 1. januar 2009 til d. 31. december Herved forbedres muligheden for at lægge de kulturpolitiske mål til grund ved kontraktforhandlingerne, så der kan skabes en klar sammenhæng mellem kulturpolitikken og de aftaler, der laves med de enkelte institutioner. For teater og danseområdet gælder, at kontraktperioden følger regnskabsåret (dvs. 1/7 30/6). De teatre, der ikke er omfattet af udfordringsret (Granhøj Dans, Teater Refleksion, Archauz, Århus Sommeropera og Den Jyske Opera) indgår fireårige aftaler for perioden d. 1. juli 2009 til d. 30. juni De teatre, der er omfattet af udfordringsretten i denne første omgang (Gruppe 38, Svalegangen, Gellerupscenen, Entré Scenen og Filuren) får forlænget deres flerårige kontrakt yderligere 1 år, dvs. i perioden d. 1. juni 2009 til d. 30. juni med de reguleringer, der følger af kulturpolitikken og kulturforliget af 31. januar Processen vedrørende udfordringsret og eventuelle efterfølgende udbud gennemføres og afsluttes inden udgangen af Herefter indgås treårige kontrakter fra d. 1. juli 2010 til d. 30. juni Således skal alle flerårige aftaler på teater- og danseområdet genforhandles fra d. 1. juli Kontrakterne fungerer som et vigtigt dialogværktøj i kontakten med institutionerne og udgør samtidig et styringsredskab i forbindelse med udmøntning af kommunale kulturpolitiske mål. Ved forhandlingerne om kommende fireårige kontrakter med institutionerne vil Århus Kommune lægge særlig vægt på følgende områder: Udvikling af den kunstneriske kvalitet Kulturel mangfoldighed Produktionsmiljøer i udvikling forpligtelser i forhold til vækstlag, talentudvikling og samarbejde Profilering De fire fokusområder ligger i umiddelbar forlængelse af de fire kulturpolitiske mål, der er omdrejningspunktet for denne kulturpolitik. Kontrakternes indhold skal stå mål med den enkelte institutions karakter, ressourcer og den aktuelle tilskudsstørrelse, og drøftelserne af de fire fokusområder skal

52 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 52 tilpasses den enkelte institutions størrelse, formål, kunstfelt, ressourcemæssige kapacitet etc. Udvikling af den kunstneriske kvalitet Kunstrådets seneste evaluering bliver det naturlige udgangspunkt i drøftelserne med institutionerne, når der i de kommende fireårige kontrakter skal formuleres udviklingsmål for den enkelte institution. Kontrakten skal fokusere på, hvor institutionens fremadrettede indsats skal ligge, og hvorledes indsatsen føres ud i livet. Kulturel mangfoldighed Det overordnede kulturpolitiske mål om kulturel mangfoldighed dækker flere dimensioner. I drøftelserne med institutionerne skal der fokuseres på, hvorledes den enkelte institution kan bidrage til at opfylde dette mål. Der kan eksempelvis arbejdes særligt med at øge mangfoldigheden blandt publikum ved at søge nye publikumsgrupper; mangfoldighed i udbuddet af kunst- og kulturtilbud kan søges via nye samarbejdsrelationer eller projekter osv. Produktionsmiljøer i udvikling: Forpligtelser i forhold til vækstlag, talentudvikling og samarbejde De etablerede kulturinstitutioner udgør en væsentlig brik i de kunstneriske og kulturelle miljøer i byen blandt andet i kraft af deres professionelle rammer og erfaring. Institutionerne kan således spille en væsentlig rolle i forhold til videreudvikling af området. Derfor skal en diskussion af institutionernes medansvar for vækstlag, talentudvikling og samarbejde med andre kulturaktører indgå i kontraktforhandlingerne. Det er et mål for Århus Kommune, at de kommunalt støttede kulturinstitutioner bidrager til et samspil med de øvrige dele af den kunstneriske fødekæde på deres respektive felter. Samtidig ser Århus Kommune gerne øget samarbejde på tværs af de eksisterende kulturinstitutioner og kulturaktører i byen, bl.a. som led i en styrkelse af Århus kulturmiljø forud for byens kandidatur til at blive Kulturhovedstad i Profil I forlængelse af det kulturpolitiske mål om Århus som en kulturby med en markant kulturel profil, skal den enkelte kulturinstitutions profilering drøftes som led i kontraktforhandlingerne. Århus Kommune ønsker, at samtlige kommunalt støttede kulturinstitutioner til stadighed arbejder bevidst med at profilere og synliggøre sig selv og sine aktiviteter, og drøftelse af metoder hertil vil indgå i kontraktforhandlingerne. Kommunale kulturinstitutioner De kommunale og decentrale kulturinstitutioner omfatter Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Kulturhus Århus 2, Børnekulturhuset, Århus Musikskole og Filmby Århus. 2 Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007, at Kulturhus Århus skal fusionere med Århus Festuge. Der arbejdes fortsat på at implementere byrådets beslutning.

53 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 53 Disse institutioner bidrager gennem deres daglige virke og via større udviklingsprojekter og initiativer også til at realisere de kulturpolitiske mål, som er opstillet i kulturpolitikken. Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Børnekulturhuset, Århus Musikskole og Filmby Århus er omfattet af initiativer, der er beskrevet under satsningsområderne i afsnit 5. Aarhus Symfoniorkester Ud over de initiativer, der er beskrevet under satsningsområderne lægges der med denne kulturpolitik op til en successiv udvidelse af Aarhus Symfoniorkester, der i dag har 72 musikere. Det langsigtede mål er, at orkesteret har fuld symfonisk størrelse (96 musikere) senest i Kunstrådet fremhæver i den seneste evaluering bl.a. orkesterets høje professionalisme, engagement og høje kunstneriske kvalitet. Kunstrådet anbefaler ud fra et kunstnerisk synspunkt, at orkesterets strygergruppe udvides. Med en første forøgelse af tilskuddet til Aarhus Symfoniorkester på kr. kan orkesteret udvide med en strygerstilling og besætte harpestillingen, som p.t. er ubesat. Det forudsættes, at staten, som en væsentlig tilskudsyder, gradvis medfinansierer fra I forbindelse med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 d. 31. januar 2008 blev det besluttet, at udvidelse af Symfoniorkesteret indgår i prioriteringsgruppe 1, såfremt der ved de kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

54 7. Kulturinstitutioner maj 2008 Side 54 Konklusion Driftstilskuddet til følgende selvejende kulturinstitutioner forhøjes i kulturpolitikperioden: Moesgård Museum (2,75 mio. kr. fra 2008), Teater Refleksion ( kr. i 2008 samt kr. fra 2009) Gruppe 38 ( kr. årligt fra 2009) samt Granhøj Dans (1,5 mio. kr. i perioden ). Endvidere optages SPOT Festivalen på det kommunale budget ( kr. i perioden ). Driftstilskuddet til følgende selvejende kulturinstitutioner søges forhøjet i kulturpolitikperioden: Den Gamle By, Svalegangen, Entré Scenen, Katapult, Århus Kunstbygning, Danseværket og Kvindemuseet. Endvidere søges Aarhus International Jazz Festival samt Aarhus Filmfestival optaget på det kommunale budget med et fast driftstilskud (forudsætter budgetudvidelse). De eksisterende kontrakter med de selvejende kulturinstitutioner forlænges et år, og de kommende fireårige kontrakter indgås for perioden (for teatre og danseområdet d. 1. juli 2009 til d. 30. juni 2013, så kontraktperioden fortsat følger regnskabsåret). Kultur og Borgerservice vil i de kommende kontraktforhandlinger med kulturinstitutionerne lægge særlig vægt på følgende områder, som ligger i umiddelbar forlængelse af de fire kulturpolitiske mål: o Udvikling af den kunstneriske kvalitet o Kulturel mangfoldighed o Produktionsmiljøer i udvikling forpligtelser i forhold til vækstlag, talentudvikling og samarbejde o Profilering Driftstilskuddet til Aarhus Symfoniorkester forhøjes m.h.p. en successiv udvidelse af orkesteret frem mod fuld symfonisk størrelse i (Forudsætter budgetudvidelse).

55 8. Frie kulturmidler maj 2008 Side Frie kulturmidler Frie kulturmidler er en vigtig løftestang til at sikre udvikling i byens kulturmiljø. Størstedelen af de frie kulturmidler er rettet mod de professionelle kunstnere og de kulturelle vækstmiljøer og anvendes til at støtte projekter, der er karakteriseret ved deres nyskabende og kvalitative niveau. Disse kulturmidler fordeles efter indstilling fra kunstfaglige råd. De frie kulturmidler er et væsentligt element i forhold til realisering af de kulturpolitiske mål, idet midlerne medvirker til, at en mangfoldighed af projekter på et højt kvalitativt niveau kan realiseres. Århus Kommunes frie kulturmidler omfatter: Kulturudviklingspuljen Kulturarrangementspuljen Initiativpuljen Puljen for Elektronisk Musik Orkesterkontoen Spillestedskontoen Kunstindkøb Børnekulturpuljen Teaterteknikpuljen Puljen for Alternative Musikskoler Den Vestdanske Filmpulje 3 Pulje til forberedelse af Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 Pulje til Landsudstillingen i 2009 Med denne kulturpolitik sker der et løft i de frie kulturmidler. Samtidig foretages enkelte ændringer og omlægninger i tilskudsstrukturen. Billedkunstnerstipendier Århus kommune har gennem de senere år konstateret, at der i stigende grad modtages ansøgninger til såvel Kulturudviklingspuljen som til Billedkunstnerstipendiepuljen fra samme ansøgere og til samme formål. Det er samtidig vurderingen, at formålene med de fleste af de ansøgninger, der modtages til Billedkunstnerstipendier, lige så vel kunne tilgodeses med tilskud fra Kulturudviklingspuljen. 3 Filmstøtteordningen Den Vestdanske Filmpulje administreres af Filmby Århus. Århus Kommune er den største bidragsyder til puljen, som også støttes af et antal øvrige kommuner i Midt- og Nordjylland. Beslutning om fordeling af puljens midler træffes af filmpuljens bestyrelse, der består af en repræsentant fra hver af de tilsluttede kommuner. Rådmanden for Kultur og Borgerservice i Århus Kommune er formand.

56 8. Frie kulturmidler maj 2008 Side 56 Med denne kulturpolitik overføres halvdelen af midlerne i Billedkunstnerstipendiepuljen til Kulturudviklingspuljen. Den anden halvdel overføres til kontoen for indkøb af billedkunst, som herigennem får et betydeligt løft. Kulturudviklingspuljen Puljen støtter produktioner på et højt kvalitativt niveau, initiativer, som bidrager til den fortsatte udvikling af det professionelle kulturliv i Århus Kommune og projekter, der bidrager til opkvalificering af de kulturelle vækstlag, som har et vist kvalitativt niveau, og som formodes at være i besiddelse af yderligere kvalitativt potentiale. Kulturudviklingspuljens budget forhøjes med midler fra kunstnerstipendieordningen. Derudover skal puljens budget forhøjes m.h.p. at styrke kulturprojekter med internationalt perspektiv. (Forudsætter budgetudvidelse) Puljen til kommunalt kunstindkøb Århus Kommune har afsat midler til indkøb af kunstværker til udsmykning af kommunale bygninger. Køb af billedkunst sker under medvirken af Billedkunstudvalget og således på baggrund af fagkyndiges kvalitetsvurderinger. Ordningen fungerer derigennem som en væsentlig kunststøtte for billedkunstnere. Med en overførsel af midler fra billedkunstnerstipendierne sker der en betydelig styrkelse af puljen til kunstindkøb. Kulturarrangementspuljen Gennem Kulturarrangementspuljen støttes især større kulturbegivenheder, der har en økonomisk, turistmæssig og PR-mæssig værdi for byen. Antallet og omfanget af sådanne begivenheder er støt stigende. Der lægges med denne kulturpolitik op til at sikre to af de største tilbagevendende begivenheder, der gennem en årrække har modtaget tilskud fra Kulturarrangementspuljen (Aarhus International Jazz Festival og SPOT Festival) en fast driftsstøtte gennem budgetudvidelser, således at der gennem puljen bliver bedre muligheder for at støtte nye initiativer og store engangsbegivenheder. Der ydes således kr. årligt i perioden i fast driftsstøtte til SPOT Festivalen. (Fast driftsstøtte til Aarhus International Jazz Festival forudsætter budgetudvidelse). Spillestedskontoen Spillestedskontoen er synonym med honorarstøtte i medfør af musikloven. Honorarstøtten ydes til rytmiske spillesteder og musikforeninger i form af støtte til musikerhonorarer. Århus har siden ordningens indførelse i 2000 ligget under niveauet i forhold til de byer, man normalt sammenligner sig med inden for rytmisk musik, primært København og Ålborg. De ansøgte beløb til spillestedskontoen er endvidere steget med ca. 80 % de seneste to år. Der lægges derfor op til en forhøjelse af puljen. (Forhøjelse af puljen forudsætter budgetudvidelse) Basistilskud Basistilskud er tidsbegrænset flerårig driftsstøtte.

57 8. Frie kulturmidler maj 2008 Side 57 Med denne kulturpolitik fastholdes den samlede pulje til basistilskud, dog med den ændring, at der fremover er tale om et maksimumbeløb, hvor evt. ubrugte midler efter Kunstrådets indstilling kan overføres til Kulturudviklingspuljen til brug for projektstøtte. Ved vurdering af ansøgninger vil der fremover blive lagt særligt vægt på, at ansøgerne indgår samarbejdsprojekter med etablerede kulturinstitutioner, som kan bidrage til en kunstnerisk udvikling i tilskudsperioden. Som et nyt tiltag skal Kunstrådet i slutningen af en tilskudsperiode udarbejde en kunstfaglig udtalelse af basistilskudsmodtagerens aktiviteter, som forelægges Kulturudvalget til orientering. Den Vestdanske Filmpulje Med Den Vestdanske Filmpulje støttes film, tv- og multimedieproduktion. Århus Kommunes tilskud til Filmpuljen forhøjes med 1 mio. kr. i 2009 samt 1,5 mio. kr. i perioden Puljen til forberedelse af Århus kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 I 2012 forventes det afgjort, hvilken dansk by der skal bære titlen som Europæisk Kulturhovedstad i I årene 2010, 2011 og 2012 afsættes der en pulje på 2 mio. kr. årligt til aktiviteter, der peger frem mod og understøtter Århus kandidatur. Kulturforvaltningen fremlægger forslag til tildelingskriterier til godkendelse hos forligspartierne bag forliget Kulturen på Skinner frem mod Puljen til Landsudstillingen 2009 I 2009 markeres 100 året for Landsudstillingen i Århus Kommune har afsat 2,5 mio. kr. i henholdsvis 2008 og 2009 til markeringen af 100 året. Prioritering af hvilke initiativer, der skal støttes, vil ske i tæt samarbejde med det forretningsudvalg, der er nedsat m.h.p. planlægning og markering af 100 året for Landsudstillingen i De øvrige eksisterende puljer videreføres uændret. Baggrund Med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 fra 31. januar 2008 blev det besluttet at oprette en pulje til forberedelse af Århus kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 samt en pulje til markeringen af 100 året for Landsudstillingen i Det blev også vedtaget at forhøje Århus Kommunes tilskud til Den Vestdanske Filmpulje i årene 2009 til Samtidig blev det besluttet, at en styrkelse af spillestedskontoen samt en udvidelse af Kulturudviklingspuljen m.h.p. at styrke kulturprojekter med internationalt perspektiv indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler.

58 8. Frie kulturmidler maj 2008 Side 58 Konklusion Halvdelen af midlerne i Billedkunstnerstipendiepuljen overflyttes til Kulturudviklingspuljen og den anden halvdel overføres til kontoen for indkøb af billedkunst. Kulturudviklingspuljens budget forhøjes m.h.p. at styrke kulturprojekter med internationalt perspektiv. (Forudsætter budgetudvidelse). Spillestedskontoens budget forhøjes. (Forudsætter budgetudvidelse). Eventuelle ubrugte midler i puljen til basistilskud kan efter Kunstrådets indstilling overføres til Kulturudviklingspuljen til brug for projektstøtte. Ved vurdering af ansøgninger til basistilskud vil der fremover blive lagt særlig vægt på, at ansøgerne indgår samarbejdsprojekter med etablerede kulturinstitutioner, som kan bidrage til en kunstnerisk udvikling i tilskudsperioden. Kunstrådet skal i slutningen af en basistilskudsperiode udarbejde en kunstfaglig udtalelse af basistilskudsmodtagerens aktiviteter, som forelægges Kulturudvalget til orientering. Tilskuddet til Den Vestdanske Filmpulje forhøjes med 1 mio. kr. i 2009 samt 1,5 mio. kr. i årene Der oprettes en pulje på 2 mio. kr. i årene til forberedelse af Århus kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i Der oprettes en pulje på 2,5 mio. kr. i årene 2008 og 2009 til markeringen af 100 året for Landsudstillingen i De øvrige kulturpuljer videreføres uændret

59 9. Regional kulturaftale maj 2008 Side Regional kulturaftale Den regionale kulturaftale med Kulturministeriet er et centralt element i forhold til kommunens kulturpolitik. Kulturaftalen består i hovedtræk af en målsætningsdel, en rammebevilling og udviklingsprojekter. Målsætningsdelen omfatter de statslige og kommunale mål for den kulturelle udvikling. Rammebevillingen omfatter samtlige statstilskud til de institutioner og aktiviteter, der er omfattet af aftalen. Endelig kan der iværksættes et antal særlige udviklingsprojekter, hvor staten bidrager økonomisk til projekternes realisering og gennemførelse. Den regionale kulturaftale indgås for fireårige perioder. Aftaleperioderne har hidtil fulgt kulturpolitikperioderne. Århus Kommune ønsker, at de fremtidige fireårige kulturaftaler forskydes et år i forhold til den kommunale kulturpolitik, således at den kommende fireårige kulturaftale dækker perioden Formålet er at sikre, at Kulturaftalen tager udgangspunkt i den gældende kulturpolitik. I forhandlingerne med Kulturministeriet om fremtidige kulturaftaler vil Århus Kommunes forhandlingsudspil således udspringe af den gældende byrådsvedtagne kulturpolitik. Dermed er det også et mål for Århus Kommune, at de udviklingsprojekter, der iværksættes under kulturaftalen, falder inden for de kulturpolitiske mål og satsningsområder, der er fastsat i denne kulturpolitik. Århus Kommune vil i forhandlinger om den kommende fireårige kulturaftale for som udgangspunkt foreslå at iværksætte udviklingsprojekter inden for følgende områder: Litteratur (se satsningsområdet Styrkelse af litteraturområdet ) Videnscenter for Verdensmusik (se satsningsområdet Kulturel mangfoldighed ) Arkitektur og design (se satsningsområdet Arkitektur og design ) Dans (se satsningsområdet Styrkelse af danseområdet ) Desuden vil Århus Kommune arbejde for, at produktionsinitiativet inden for digital kunst (se satsningsområdet Digital Kunst og oplevelse ) bliver et nationalt opdrag. Det vil kunne indgå i en kommende kulturaftale, at flere kommuner indgår i aftalen eventuelt som samarbejdspartnere i konkrete udviklingsprojekter. 4 Århus Byråd vedtog d. 29. august 2007 indstillingen Tillægsaftale for perioden 1. januar 31. december 2007 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus. Heraf fremgik det, at der forhandles om en etårig forlængelse af kulturaftalen for 2008.

60 9. Regional kulturaftale maj 2008 Side 60 Konklusion Der indgås en etårig forlængelse af kulturaftalen med Kulturministeriet gældende for Den kommende fireårige kulturaftale indgås for perioden , således at fremtidige fireårige kulturaftaler er forskudt et år i forhold til den gældende kommunale kulturpolitik. I forhandling om den kommende fireårige kulturaftale for vil Århus Kommunes forhandlingsudspil udspringe i den gældende byrådsvedtagne kulturpolitik. Århus Kommune har som mål, at de udviklingsprojekter, der iværksættes under kulturaftalen falder inden for de kulturpolitiske mål og satsningsområder, der er fastsat i kulturpolitikken. Ved forhandlingerne om kulturaftalen for foreslås som udgangspunkt at iværksætte udviklingsprojekter inden for følgende områder: o Litteratur o Videnscenter for Verdensmusik o Arkitektur og design o Dans Desuden vil Århus Kommune arbejde for at produktionsinitiativet inden for digital kunst (se satsningsområdet Digital Kunst og oplevelse ) bliver et nationalt opdrag.

61 10. Bilag maj 2008 Side Bilag Oversigt over initiativer i Kulturpolitik , som gennemføres inden for eksisterende økonomi Henvisning Kulturpolitik Satsningsområde Forslag Vision Kulturby ansættelse af en Kulturhovedstadssekretær X X X X Side 4-5 Mål Udarbejdelse af forslag til kulturruter og kulturportal i samarbejde med Visit Århus X Side 6-9 Produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur Igangsættelse af forberedelsesproces for etablering af Godsbanen - herunder byrådsindstilling, udbudsproces for ombygning samt ombygning. Ibrugtagning 2011 X X X X Side Kulturel mangfoldighed Etablering af produktionscenter for rytmisk musik Etablering af nyt rytmisk spillested Fokus på kulturel mangfoldighed i Musikhus og Symfoniorkesteret X X X X Side Øget aktivitetsniveau i World Music Center X X X X Side Undersøgelse af mulighederne for at blive friby for forfulgte forfattere X Side Undersøgelse af mulighederne for at skabe betingelser for MAGMAs fremtidige virke i byen X X Side Produktionscenteret etableres i 2008 og 2009 X X Side 16 Spillestedet etableres i 2008 og X X Side 17 Arbejde for at få det nye spillested anerkendt som regionalt spillested X X X X Side 17 Styrkelse af teaterområdet Styrkelse af danseområdet Kunst i byrum Etablering af scenekunstcenter X X Side International teaterfestival X X X Side Gruppe 38 - forhøjelse af driftstilskud X X X Side Teater Refleksion - forhøjelse af driftstilskud X X X X Side Granhøj Dans - forhøjelse af driftstilskud X X X Side Granhøj Dans - engangstilskud til sceneteknik mv. i Carmelbygn. X Side Kontraktforhandlinger med Archauz med særligt fokus på samarbejde X Side med byens øvrige dansemiljø Forhandlinger med Kulturministeriet om nyt udviklingsprojekt på danseområdet i kommende kulturaftale X Side Forslag til en ordning vedr. kunstnerisk udsmykning af byrummet X Side Aktiviteter og i og udsmykning af byrum X X Side Styrkelse af litteraturområdetforhandlinger med Kulturministeriet om nyt udviklingsprojekt på litteraturområdet i kommende kulturaftale X Side Museumsprojekter med internationalt format Udvikling af film- og medieområdet Etablering af tagudsmykning, Your Rainbow Panorama, på ARoS X X Side Opførelse af ny museumsbygning, Moesgaard Museum X X X X Side Engangsbeløb til renovering af Vikingemuseet X Side Udnyttelse af eksisterende byggeret ved Filmby Århus samt forhøjelse X X X X Side af indskud i Den Vestdanske Filmpulje Evaluering af Filmby Århus sekretariats struktur og økonomi X Side Etablering af varig løsning for en art cinema X X X X Side Kortlægning af udfordringer ved det digitale sendenet X Side Etablering af center for Omprioritering af lokaleressourcerne på Brobjergskolen X X X X Side kunst og kultur med børn og unge Udredningsarbejde foranalyse vedr. centeretableringen X X Side Styrkelse af kulturskolernes Kortlægning X Side decentrale tilbud Udvikling af model for udbredelse af kulturskolernes tilbud X Side Udbygning af de decentrale kulturskoletilbud X X X X Side Udviklingsprojekt m.h.p.. at fremme fritidstilbud til kreative og musiske børn X Side (skemaet fortsættes på næste side)

62 10. Bilag maj 2008 Side 62 Digital kunst og oplevelse Kultur og Erhverv Arkitektur og design Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede musikhus Produktionsinitiativ for digital kunst gennemføres X Side Forhandlinger med Kulturministeriet om at produktionsinitiativet for X Side digital kunst videreføres inden for den regionale kulturaftale Forhandlinger med Kulturministeriet om at gøre produktionsinitiativet X Side for digital kunst til nationalt opdrag Kultur-erhvervkonference X Side Tænketank med fokus på kultur-erhverv X X Side Eventpulje X X X X Side Modelkommuneforsøg om arkitektur og design X X Side Kontraktforhandlinger med ARoS, Bymuseet og Århus Kunstbygning X Side med særlig fokus på arkitektur og design Forhandlinger med Kulturministeriet om et nyt statsligt-kommunalt X Side udviklingsprojekt indenfor arkitektur og design Tænketank for arkitektur og design X X Side Tænketank for arkitektur- og designhus X X Side Forhandlinger med Kulturministeriet om nyt udviklingsprojekt inden for X Side arkitektur og design i kommende kulturaftale Etablering af oplevelseszone inden for arkitektur og design X Side Styrkelse af samarbejdsrelationer blandt de fem institutioner i det X X X X Side udvidede musikhus Armslængdeprincippet Armslængdeprincippet videreføres i perioden. X X X X Side Kulturinstitutioner SPOT Festival - driftstøtte X X X Side Analyse af indirekte kulturstøtte X Side Kontrakter forlænges et år og genforhandles i 2008 for perioden X Side Kontraktforhandlinger vil have særligt fokus på Udvikling af kunstnerisk kvalitet, Kulturel mangfoldighed, Produktionsmiljøer i udvikling og Profilering X Side Frie kulturmidler Nedlæggelse af Billedkunstnerstipendier og overførsel af midler herfra til kontoen for indkøb af kunst samt kulturudviklingspuljen. Kulturprojekter med internationalt perspektiv gøres til et prioriteret område indenfor kulturudviklingspuljen i perioden Eventuelle ubrugte midler i puljen til basistilskud kan efter Kunstrådets indstilling overføres til Kulturudviklingspuljen til brug for projektstøtte. Ved Kunstrådets vurderinger af ansøgninger til basistilskud vil der blive lagt særlig vægt på samarbejdsprojekter. Kunstrådet skal i slutningen af en basistilskudsperiode udarbejde en kunstfaglig udtalelse af basistilskudsmodtagerens aktiviteter, som forelægges Kulturudvalget til orientering. X Side X X X X Side X X X X Side X X X X Side X X X X Side Pulje til Landsudstillingen 2009 X X Side Pulje til forberedelse af Århus kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 X X Side Regional Kulturaftale Der indgås en etårig forlængelse af kulturaftalen med X Side Kulturministeriet. Den kommende fireårige kulturaftale indgås for perioden X Side 59-60

63 10. Bilag maj 2008 Side 63 Oversigt over budgetudvidelsesforslag til gennemførelse af Kulturpolitik Satsningsområde Initiativ Gennemsnit Rådmandens oprindelige prioritering Priotering - jf. hensigterklæring i kulturforlig Henvis-ning til Kulturpolitik Kulturel mangfoldighed Kulturkortlægning X Side Etablering af Videnscenter for Verdensmusik og Kulturmøder Side Forhøjelse af kulturudviklingspuljen m.h.p. at styrke kulturprojekter med X 2 internationalt perspektiv Side Styrkelse af teaterområdet Fuld gennemførelse af teatertænketankens initiativer, herunder bla. prisopgave for teatermiljøet, velkomstpakke Svalegangen - forhøjelse af driftstilskud Entré Scenen - forhøjelse af driftstilskud Katapult - forhøjelse af driftstilskud X 1 X 1 X 1 X 1 Side Side Side Side Styrkelse af danseområdet Danseværket - forhøjelse af driftstilskud Side Styrkelse af litteraturområdet Ansættelse af en litteraturkoordinator X 2 Side Museumsprojekter med internationalt format Udvikling af Den Moderne By i Den Gamle By Side Etablering af center for kunst og kultur med børn og unge Påbegyndelse af etablering af centeret Side Styrkelse af Styrkelse af Musikhusets samarbejde og arrangementsdel kvalitet i det udvidede musikhus X 2 Side Kulturinstitutioner Århus Kunstbygning X 2 Side Kvindemuseet Side Aarhus International Jazz Festival Side Århus Film Festival Side Aarhus Symfoniorkester X 2 Side Frie kulturmidler Spillestedskonto - budgetforhøjelse X 2 Side I alt Rådmandens prioriterede initiativer I alt Alle initiativer