Aarhus Kommunes kulturpolitik

Transkript

1 Aarhus Kommunes kulturpolitik

2 Indholdsfortegnelse 1. Kulturpolitik Vision Kulturpolitiske mål Kulturpolitiske fokusområder Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner i udvikling Den digitale by Bedre udnyttelse af faciliteter og arealer Festival- og eventsatsning Kunst i det offentlige rum Kunstfaglige råd - armslængdeprincippet Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte Kulturskoletilbud og talentudvikling Udvikling af kulturtilbud til unge Kunst og kultur i skoler og daginstitutioner Vision om et børnekulturelt produktionscenter - kunst og kultur med børn og unge Kultur som erhverv og vækstskaber Side 2 af 41

3 1. Kulturpolitik Kulturpolitikken fastlægger retningen på kulturområdet de næste tre år. Aarhus Byråd vedtog den seneste kulturpolitik i Meget er forandret siden, og udgangspunktet for Aarhus Kommunes kulturpolitik er et helt andet end for fem år siden. Særligt fem forhold danner en ny ramme for kulturpolitik : Rammer for Aarhus Kommunes kulturpolitik Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus midt i en forandringstid Aarhus Kommunes kulturpolitik Et nyt tankesæt, der udfordrer de bestående samarbejdsog arbejdsmetoder Aarhus en producerende by Teknologiske og digitale forandringer: Nye rammer for kunst og kultur og inddragelse af borgere og publikum 1. Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017 I 2012 vandt Aarhus efter flere års forberedelser titlen som Europæisk Kulturhovedstad i Kulturhovedstadsprojektet er den største kulturpolitiske investering i Aarhus i nyere tid og bygger på et tæt samarbejde med Region Midtjylland og de øvrige 18 kommuner i regionen. Aarhus 2017 baserer sig på partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, turistsektoren og ikke mindst kulturinstitutioner, kunstnere og frivillige foreninger. Fonden Aarhus 2017 har ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsåret på baggrund af den ansøgning, der gav byen titlen. Side 3 af 41

4 Fonden er en ny aktør i det aarhusianske kulturmiljø. En kulturinstitution, der på kort tid skal løse den store opgave, det er, at gennemføre et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad. En forudsætning for en succesfuld Europæisk Kulturhovedstad er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem fonden og byens kunstnere, kulturinstitutioner, foreninger, erhvervsvirksomheder, såvel som med kommunens forskellige afdelinger. Fonden Aarhus 2017 skal i 2017 og i årene op til præsentere et omfattende kulturprogram. Men projektet Aarhus 2017 er i lige så høj grad et laboratorium, en katalysator for innovation og kreativitet og en platform for nye samarbejdsmodeller, kompetenceudvikling og gentænkte løsninger. Temaet RETHINK er ikke bare et slogan, men et mindset. Det er en opfordring til refleksion, læring og udvikling og en påmindelse om, at det er nødvendigt at gentænke det bestående og pege på nye løsninger. Aarhus 2017 er drevet af et ønske om at redefinere byen Aarhus som en markant kulturel by i Europa hvor kulturen og kreativiteten er centrale drivkræfter. Aarhus 2017 åbner helt nye muligheder for byen. Men potentialerne realiseres ikke af sig selv. Kulturpolitik skal understøtte projektet og de intentioner, der ligger i projektet. Samtidig skal de kulturpolitiske prioriteringer i de kommende år sikre, at Aarhus - byens borgere, publikum, kulturinstitutioner og virksomheder kan høste de langsigtede gevinster af denne enorme satsning. 2. Et nyt tankesæt i forhold til samarbejds- og arbejdsmetoder Lavkonjunktur og økonomiske udfordringer præger hele samfundet og sætter sine spor også på kulturområdet og i kulturmiljøet. Manglen på ressourcer er en udfordring på alle områder i samfundet, og traditionelle løsninger er ikke svaret på de samfundsmæssige udfordringer og nutidens krav. Behovet for at gentænke er stort og - blandt andet med afsæt i forberedelserne til Aarhus er et nyt tankesæt, et nyt mindset, ved at rodfæste sig: Nøgleordene i det nye mindset er: Partnerskaber, netværk, udvikling af nye arbejdsmetoder, nedbrydning af skel mellem de traditionelle sektorer i samfundet (kultur, erhverv, uddannelse, turisme etc.) og opbygning af nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmetoder. Side 4 af 41

5 Det er en præmis for den nye kulturpolitik, at de mangfoldige udfordringer kun kan løses, når vi mobiliserer de eksisterende ressourcer og bringer dem i spil på nye gentænkte måder. Dette blev tydeligt i forberedelserne af Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad Med udnævnelsen er der skabt et momentum. Aarhus 2017 har gentænk som det vigtigste kriterium for de kommende års arbejde, og hele projektet er bygget op om partnerskaber, nye samarbejdskonstellationer, udvikling af ny viden, nye metoder og nye kompetencer. Behovet for at gentænke er stort og et nyt mindset er ved at rodfæste sig. Det nye mindset ændrer radikalt på den måde, vi betragter udfordringer og løsninger på også indenfor kulturområdet. 3. Aarhus - midt i en forandringstid Kulturhovedstadsprojektet er en strategisk kulturpolitisk satsning i Aarhus og for resten af Region Midtjylland. Aarhus 2017 skal sætte en ny retning for Aarhus, der også på en række andre områder er under stor forandring. I disse år bliver tidligere industriområder i og tæt på bykernen f.eks. Havneområdet og Godsbaneområdet - omdannet til nye bydele. Store boligområder med socialt boligbyggeri bliver fornyet og revitaliseret. Nye tiltag indenfor trafikområdet bl.a. etablering af en letbane og Marselistunnel - skaber nye bevægelsesmønstre og påvirker bosætningsmønstrene i hele kommunen. Endelig har Aarhus en vækststrategi om, at kommunen inden 2030 har flere indbyggere, nye arbejdspladser og op mod flere studerende sammenlignet med Disse år er dermed blandt de mest intense forandringsperioder i Aarhus historie kun overgået af tiden i begyndelsen af tallet, hvor Landsudstillingen i Aarhus var en afgørende katalysator for byens udvikling. Kunsten og kulturen skal tænkes ind i forandringsprocessen, både når det gælder fysisk infrastruktur og nye byggerier, og når det gælder kulturelle aktiviteter og tilbud. Kunst og kultur har en egenværdi for byens borgere og er samtidig en vækstskaber og et konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække borgere, virksomheder, turister etc. Side 5 af 41

6 4. Aarhus en producerende by Aarhus satsede i Kulturpolitik på udbygning af rammerne for kulturproduktion. Der blev etableret produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen, Promus er åbnet som produktionscenter for rytmisk musik, og Filmby Aarhus fejrede i 2013 sit 10 års jubilæum som kulturproduktionscenter for film med en stærkere profil end nogensinde. Med de tre kulturproduktionscentre har Aarhus skabt rammer for kunstproduktion indenfor alle kunstarter. På dette punkt adskiller byen sig fra andre byer i Danmark. Aarhus har generelt styrket og udviklet sin position som en by med mange producerende og udøvende kunstnere. Det giver et særligt afsæt for kulturpolitik Nye digitale udfordringer og muligheder Den sidste væsentlige ramme for kulturpolitikken er de forandringer, som udviklingen på det digitale område skaber. Computere, tablets og smartphones er i dag en naturlig del af de flestes hverdag. Internet, mobile tjenester og nye sociale medier har forandret vores måde at kommunikere, handle og agere på. I takt med udviklingen stiller borgerne nye krav om tilgængelighed, øget digitalisering, nye kommunikationsformer og distributionskanaler også når det gælder kunst og kultur. Samtidig giver den digitale udvikling stadig flere muligheder for, at den enkelte kan involvere sig. Publikum er ikke længere passive forbrugere, men inviteres til at deltage i og blive medskabende i kunstværker og som aktive producenter af kultur. Interaktionen med og imellem kulturforbrugerne på de digitale medier er blevet en ny central platform for kulturinstitutionerne, ligesom forventningerne til nye former for digital formidling stiger. For kunstnere udvikles nye produktionsmetoder i takt med den digitale udvikling, og på det kunstneriske område er faggrænser og fagligheder under forandring. Et vedvarende fokus på den kunstneriske kvalitet og professionalisme og udvikling af et fortsat højt kunstnerisk niveau er en blandt flere udfordringer i denne forbindelse. Kulturpolitik fastlægges således i en periode, hvor forandringerne på det digitale område sker stadig hurtigere. Kulturpolitik fastlægges således i en periode, hvor forandringerne på det digitale område sker stadig hurtigere. De klassiske kunstfaglige søjler og deres digitale udfordringer er et vigtigt afsæt for Side 6 af 41

7 politikken. De digitale teknologier skal bringes i spil dér, hvor de kan tilbyde en merværdi eksempelvis via publikumsudvikling, nye kunstneriske udtryksformer og oplevelsesformater og i forhold til udvikling af kulturturismen. Kulturpolitik Kulturpolitik skal sætte retningen i denne brydningstid. Kulturpolitikken skal danne grundlag for politiske prioriteringer i årene frem mod 2017, når forandringer viser sig, og nye behov opstår. Samtidig er politikken et arbejdsredskab for forvaltningen i den daglige drift og i den løbende dialog med byens kunstnere og kulturinstitutioner. Kulturpolitikken er én af en række politikker i Aarhus Kommune. Politikken bygger videre på og har snitflader til de øvrige politikker og skal naturligvis ses i sammenhæng med disse. Det gælder bl.a. Sport og Fritidspolitikken, Biblioteks- og borgerservicepolitikken, Børn- og Ungepolitikken herunder 95% målsætningen, Erhvervsplanen, Den internationale strategi, Integrationspolitikken, Handicappolitikken og Sundhedspolitikken. Side 7 af 41

8 2. Vision Den kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Aarhus. Med visionen ser vi 8-10 år ud i fremtiden. Visionen tegner et billede af det Aarhus, vi ønsker, når kulturhovedstadsprojektet er gennemført, og erfaringerne herfra har rodfæstet sig. Kulturpolitisk vision Aarhus er en levende og producerende kulturby i samspil med Europa, og kunst, kultur og kreativitet er hjertet i byens selvforståelse. Visionen kommer til udtryk således: Alle borgere i Aarhus tager del i byens kunst- og kulturtilbud, og der er en bred og dyb folkelig interesse for kunst og kultur. Byens kulturinstitutioner, arrangører og kulturproducenter har kompetencerne, netværket og erfaringerne til at begå sig på den internationale scene, hvor de høster stor anerkendelse og opmærksomhed. Aarhus er en kreativ og producerende by, hvor kunst og kulturtilbud af høj kvalitet skabes og præsenteres. Gentænkning, eksperimenter, mod og udvikling kendetegner kulturmiljøet. Kunst og kultur er integreret i byens udviklingsstrategi og fungerer som central drivkraft for byens udvikling. Partnerskaber på tværs af kultur, erhverv, turisme, uddannelse og andre sektorer er en naturlig platform for udvikling, der bidrager til at skabe vækst og tiltrække arbejdspladser, nye indbyggere og turister. Visionen tegner dermed et billede af en by, som er forandret på mange niveauer: Forandringerne viser sig i forhold til nyskabelserne i den kunst og kultur, der produceres og præsenteres i byen, i borgernes kulturforbrug og kulturopfattelse, i byens kulturmiljø, i byens selvforståelse, i byens plads i international sammenhæng, i forhold til byens turisme, omsætning, erhvervsliv, arbejdspladser osv. Side 8 af 41

9 Visionen viser samtidig, at Aarhus har høje kulturpolitiske ambitioner. Ambitioner, der ikke kun vedrører en snæver kultursektor, men som tydeliggør, at kulturbegrebet i dag er forandret og langt bredere. Der skal ikke bare være et element af kultur i alt. Kulturen er en drivkraft og en nøgle til at løse mange af de udfordringer, som byen og samfundet generelt står overfor. Side 9 af 41

10 3. Kulturpolitiske mål Kulturpolitikken er bygget op om fire kulturpolitiske mål. Markant kulturel profil Kunstnerisk kvalitet Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand: I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn. Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus - En producerende by Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer. Kulturaktiviteterne bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab. Side 10 af 41

11 For at opfylde de kulturpolitiske mål arbejdes der i de kommende år inden for en række fokusområder. Alle fokusområder går på tværs af de klassiske kunstgenrer. Hvert fokusområde omfatter konkrete initiativer. I løbet af kulturpolitikperioden kan der igangsættes yderligere initiativer under det enkelte fokusområde, når nye muligheder, ønsker eller behov opstår. Fokusområderne skal fungere som pejlemærker, når der skal foretages politiske prioriteringer i årene frem mod Hvert fokusområde bidrager til at realisere et eller flere af de kulturpolitiske mål. Tabellen nedenfor viser, hvilke mål det enkelte fokusområde primært bidrager til at opfylde. Sammenhæng mellem de fire kulturpolitiske mål og fokusområderne Fokusområder Kulturpolitiske mål Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner x x x x Den digitale by x x Bedre udnyttelse af faciliteter x x Festival- og eventsatsning x x x Kunst i det offentlige rum x x x Kunstfaglige råd - armslængdeprincippet x x Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte x x x x Kulturskoletilbud og talentudvikling x x Udvikling af kulturtilbud til unge x Kunst og kultur i skoler og daginstitutioner x x Vision om et børnekulturelt produktionscenter x x x x Kultur som erhverv og vækstskaber x x Markant kulturel profil Kunstnerisk kvalitet Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus en producerende by Side 11 af 41

12 4. Kulturpolitiske fokusområder Professionelle og samarbejdende kulturinstitutioner i udvikling De aarhusianske museer, spillesteder, teatre, festivaler og øvrige kulturinstitutioner præsenterer kunst og kultur for byens borgere og besøgende og danner en vigtig ramme om vores fælles oplevelser og møder med kunsten. Mange kulturinstitutioner producerer selv forestillinger, udstillinger og aktiviteter eller fungerer som en fysisk ramme for kunstnerisk produktion. Byens kulturinstitutioner er grundstammen i det aarhusianske kulturmiljø. Institutionerne skaber med deres forskellighed en meget bred palet af kulturtilbud inden for alle kunst- og kulturgenrer. Kulturinstitutionerne møder som andre dele af samfundet stadig større krav til kvalitet, effektivitet og professionel styring. Samtidig er der stigende krav om brug af ny teknologi, brugerinvolvering, nye formidlingsformer, bæredygtighed, innovation og internationalisering. Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 har bl.a. som mål at finde løsninger på mange af disse udfordringer. SELVEJENDE KULTURINSTITUTIONER De fleste kulturinstitutioner i Aarhus er selvejende. Kulturinstitutionerne er organiseret som foreninger, fonde eller selvejende institutioner. Hos de selvejende institutioner er vedtægterne institutionens grundlov, og det overordnede ansvar er placeret hos institutionens bestyrelse. Disse forhold stiller krav til professionel ledelse samt videns- og kompetenceudvikling på flere niveauer i institutionerne. Samtidig er det afgørende, at kulturinstitutionerne har de nødvendige økonomiske, fysiske og (kunst)faglige ressourcer. Mål Aktive medskabere af kulturprogrammet under Aarhus 2017 De aarhusianske kulturinstitutioner skal alle påtage sig et medansvar for at gøre Aarhus 2017 til en kunstnerisk, publikumsmæssig og international succes. Kulturinstitutionerne går konstruktivt ind i samarbejdet med Fonden Aarhus 2017 og bidrager aktivt til kulturprogrammet. Samarbejdet er baseret på en gensidig respekt for begge parters projekter, visioner og mål. Samarbejdende kulturinstitutioner I årene frem mod 2017 skal de aarhusianske kulturinstitutioner opbygge og videreudvikle partnerskaber, nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmodeller på tværs af institutioner, kunstarter og øvrige sektorer Side 12 af 41

13 (erhverv, turisme, uddannelse mv.) med henblik på at ruste sig til nutidens og fremtidens udfordringer. Kunstnerisk kvalitet Kulturtilbud og -oplevelser skal have en høj kunstnerisk kvalitet. Kulturinstitutionerne skal frem mod 2017 opretholde og videreudvikle det høje kvalitetsniveau, der i dag kendertegner byens kunst- og kulturtilbud. Publikumsudvikling, synlighed og markedsføring Kulturinstitutionerne skal i årene frem mod 2017 tiltrække stadig nye publikumsgrupper, herunder også flere internationale gæster, opnå større synlighed og arbejde målrettet med produktudvikling og forbedret markedsføring. Professionelt ledede kulturinstitutioner Ud over de (kunst)faglige kompetencer skal kulturinstitutionernes bestyrelser og daglige ledelser tilsammen besidde de nødvendige organisatoriske, juridiske, økonomiske og forretningsmæssige kompetencer, der sikrer en professionel ledelse. Rammer for produktion af kunst og kultur De fysiske rammer til produktion af kunst og kultur i Aarhus Kommune skal løbende optimeres og videreudvikles med henblik på at skabe stadig bedre produktionsmiljøer. Initiativer Kulturturisme Projektet Rethink Kulturturisme , der går på tværs af erhvervs-, kultur- og turismesektorerne, har til formål at styrke kulturturismen i Region Midtjylland gennem kompetenceudvikling og konkrete initiativer. Aarhus Kommune er partner i projektet, og Kulturforvaltningen vil anvende erfaringer herfra ved indgåelsen af flerårige aftaler og i den løbende dialog med byens kulturinstitutioner. Publikumsudvikling kunst og kultur til alle befolkningsgrupper Det er et kulturpolitisk mål, at der findes kulturtilbud til alle. Kulturforvaltningen vil, med afsæt i oplysninger fra byens kulturinstitutioner og Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, skabe overblik over, hvilke af kommunens befolkningsgrupper, der i ringe eller ingen grad benytter sig af byens kulturelle tilbud. Denne viden skal indgå i dialogen med byens kulturinstitutioner om publikumsudviklingen frem mod Publikumsudviklingen skal desuden ske i samarbejde med Aarhus 2017 og de initiativer, der igangsættes her. Side 13 af 41

14 Publikumsudvikling kan omfatte indsatser mod særlige aldersgrupper eller særlige befolkningsgrupper og gøre brug af en række forskellige metoder. Kompetence- og vidensudvikling Kulturforvaltningen vil i samarbejde med Aarhus 2017 understøtte kulturinstitutionernes kompetence- og vidensudvikling på en række områder i årene frem mod Dette sker under programområdet Soft City. Bl.a. udvikles et internationalt residencyprogram på Godsbanen for kunstnere og kulturaktører. Fokus vil være på rollen som fremtidens kulturhus samt på viden- og praksisdeling indenfor dette felt. Flerårige kontrakter Kulturforvaltningen vil tage afsæt i de mål, der er opstillet ovenfor, når der indgås nye flerårige aftaler med byens kulturinstitutioner. For de institutioner, der indgår trepartsaftaler med Staten som den tredje part, indarbejdes målene i videst muligt omfang. Kulturinstitutionernes afsæt er egne visioner og udviklingsmål samt de økonomiske rammer, som institutionen har til rådighed. Opfølgning på museumsrapport Kulturforvaltningen har i samarbejde med Aarhus Universitet og byens museer udarbejdet en museumsrapport, der offentliggøres i juni Rapporten tegner et billede af et stærkt og mangfoldigt museumslandskab og belyser styrker og udfordringer for museerne. Kulturforvaltningen vil i dialog med museerne følge op på rapportens konklusioner via de flerårige aftaler med museerne og via konkrete initiativer. Som led i bevarelsen af mangfoldigheden på museumsområdet vil Kulturforvaltningen endvidere bakke op om Region Midtjyllands undersøgelse af en bæredygtig løsning, der kan sikre fastholdelse af Museum Ovartacis samlinger og aktiviteter i Aarhus. Museum Ovartaci omfatter en psykiatrihistorisk samling samt en kunstsamling og er det største museum af sin art i Europa. Kunstneriske uddannelser For at styrke det kreative produktionsmiljø omkring Godsbanen vil Kulturforvaltningen arbejde for, at Det Jyske Kunstakademi kan opnå forhøjet statsligt tilskud og understøtte Kunstakademiet i overvejelserne om samlokalisering med Arkitektskolen i en ny bygning på Godsbanearealet. De to uddannelsesinstitutioner overvejer samtidig muligheden for at etablere fælles kandidatoverbygning med fokus på kunst i det offentlige rum. En sådan uddannelse kan understøtte satsningen på kunst i det offentlige rum samt en generel opkvalifice- TILSKUD, TILSYN & FLERÅRIGE AFTALER Aarhus Kommune yder faste driftstilskud til en række selvejende kulturinstitutioner. Aarhus Kommune indgår en flerårig aftale med de kulturinstitutioner, der modtager offentlige tilskud på mere end 1 mio. kr. årligt Aftalen beskriver vilkårene for tilskuddet og fastlægger mål for institutionen, eksempelvis antal af publikummer, antal forestillinger og udstillinger samt særlige indsatsområder. Aftalen tager afsæt i Aarhus Kommunes kulturpolitik og institutionens egne udviklingsønsker. Visse institutioner på musikområdet indgår trepartsaftaler, hvor Statens Musikudvalg er den tredje aftalepartner ud over kommune og kulturinstitution. Kulturinstitutioner, der får offentlige tilskud, er underlagt et tilsyn. Kulturforvaltningen varetager tilsynsopgaven. Side 14 af 41

15 ring af produktionsmiljøerne i byen. Kulturforvaltningen vil derfor arbejde for, at der indgås en samarbejds- eller partnerskabsaftale herom. Fokus på Aarhus historie som garnisonsby Som en del af opfølgningen på museumsrapporten vil Kulturforvaltningen undersøge mulighederne for, at der sættes fokus på Aarhus historie som garnisonsby. Vikingemuseum Moesgård Museum har ambitiøse visioner om etablering af et unikt, underjordisk vikingemuseum midt i Aarhus. Museet skal føre publikum direkte tilbage til vikingetiden. Det underjordiske museum, der skal forbinde vikingetiden med nutiden, kommer til at have indgang fra Bispetorvet med forbindelse til det eksisterende vikingemuseum. Målet er, at et nyt museum kan stå klar i Aarhus Kommune bakker aktivt op om visionen. Side 15 af 41

16 KULTURINSTITUTIONER I AARHUS Kommunale kulturinstitutioner og selvejende kulturinstitutioner, der modtager fast driftstilskud fra Aarhus Kommune Billedkunst Det Jyske Kunstakademi Galleri Image Højbjerg Fotografiske Værksted Kunstnernes Påskeudstilling Aarhus Billedkunstcenter Aarhus Kunsthal Teater og dans Bora Bora Danseværket Den Jyske Opera Den Åbne Scene, Godsbanen Granhøj Dans Gruppe 38 Svalegangen Teaterhuset Filuren Teater Katapult Teater Refleksion Aarhus Scenekunstcenter Aarhus Sommeropera Musik Atlas Musikforeningen MONO Musikhus Aarhus Promus Produktionscenteret for rytmisk musik Radar Train VoxHall Aarhus Jazz Orchestra Aarhus Symfoniorkester Litteratur Aarhus Litteraturcenter Film Den Vestdanske Filmpulje Filmby Aarhus Øst for Paradis Aarhus Filmværksted Museer ARoS Den Gamle By Gl. Estrup Kvindemuseet Moesgaard Museum Naturhistorisk Museum Børnekultur Børnekulturhuset Filurens Skole for teater og dans Teater i undervisning Aarhus Billed- og Medieskole Aarhus Musikskole Øvrige / Tværgående Den selvejende inst. Godsbanen Fonden Aarhus 2017 Frontløberne Historisk Samfund for Århus Stift Opgang 2 Papagallo Samrådet for amatørkultur Østjysk Hjemstavnsforening Aarhus Byhistoriske Udvalg Aarhus Festuge Biblioteker og folkeoplysning Samrådet for amatørkultur Aarhus Byhistoriske Udvalg Aarhus Kommunes Biblioteker Aarhus Kommunes Stadsarkiv Folkeoplysning Side 16 af 41

17 TILBAGEVENDENDE KULTURFESTIVALER OG KULTURBEGIVENHEDER I AARHUS der støttes af Aarhus Kommune Musik Northside Festival, SPOT Festival, Aarhus International Jazz Festival, SPOR, International Guitar Festival Aarhus, Danmarks Grimmeste Festival, Aarhus Vocal Festival, POP Revo, Metal Royal, Stella Polaris Scenekunst ILT Internationalt Levende Teater, DANISH+, Quonga Fest Billedkunst og kunsthåndværk Sculpture by the Sea Litteratur Vild med ORD Aarhus Litteraturfestival, Lyd+Litteratur, Verbale Pupiller, Sommerstemmer Film Aarhus Filmfestival Tværgående Aarhus Festuge, Kulturnat Aarhus, Århus Revyen, Mejlgade for Mangfoldighed Side 17 af 41

18 Den digitale by Fremtidens brug af digitale teknologier rummer både store muligheder og store udfordringer. Således også inden for kunst og kultur. Borgere bliver i stigende grad inviteret til at deltage i debatter og bliver medskabende i kunstværker og oplevelser. Biblioteker og museer er ikke længere alene formidlere af viden eller kulturarv, men også sociale rum, hvor borgeren opfordres til at involvere sig. Musikere skaber værker, hvor publikum kan producere deres egne versioner. Interaktiv kunst og formidling bliver i stigende grad en naturlig del af kulturlivet. Samtidig introduceres grundlæggende nye produktionsmetoder for kunstnere og designere. De digitale teknologier kan således også på det kulturelle område tilføre en merværdi og åbne nye døre - eksempelvis når det gælder om at tiltrække nye publikumsgrupper, udvikle nye kunstneriske udtryksformer og nye oplevelsesformater og i grænsefladen til oplevelsesøkonomi og kulturturisme. Mål Fortsat udvikling af Aarhus digitale styrkepositioner på det kulturelle område Aarhus skal fastholde og udvikle byens digitale styrkepositioner på det kulturelle område. AARHUS DIGITALE STYRKEPOSITIONER Aarhus har i dag sikret sig en førerposition på det digitale felt gennem en række initiativer, aktiviteter og aktører: Smart Aarhus, AND Center for arkitektur, ny teknologi og design, TEKNE Produktion, CAVI, IT-byen Katrinebjerg, Innovation Lab, MAB2012, Enter Action, Alexandra Instituttet m.fl. Aarhus skal være eksponent for next practice, når det gælder de digitale teknologiers anvendelse ift. borgerinddragelse, publikumsudvikling, kunst i nye formater, udviklingen af de klassiske kunstneriske udtryksformers møde med de nye digitale muligheder samt udviklingen af snitfladerne mellem kunst og kultur på den ene side og vidensmiljøer og erhvervsliv på den anden side. Initiativer Borgerinddragelse og publikumsudvikling Aarhus Kommune er medinitiativtager til projektet Smart Aarhus og understøtter formidlingen af kulturelle og kunstneriske initiativer og inddragelse af borgerne via digitale teknologier. Kulturforvaltningen vil i dialog med Aarhus 2017 arbejde for, at ITplatformen i Aarhus 2017 bliver opbygget, så data bliver lagt ind i Open Data projektet (beholderen), hvor alle kan tilgå data og udvikle forskellige digitale tiltag, f.eks. apps. Kulturforvaltningen vil arbejde for, at øvrige kulturinstitutioner og aktører kan få mulighed for at aflevere data til Open Data projektet Side 18 af 41

19 (beholderen), så apps og andre digitale tiltag kan udvides til at dække hele kunst- og kulturområdet. Initiativet skal styrke borgerdrevet innovation, borgerinddragelsen og publikumsudviklingen samt understøtte en vækst i IT-erhvervet. Den digitale kunst i det offentlige rum Den digitale kunst og de digitale oplevelser er på vej til at indtage det offentlige rum. Medier og oplevelser integreres i byens arkitektur, og borgerne deltager og inddrages via smartphones og tablets. Under fokusområdet Kunst i det offentlige rum gennemføres et eksperimentarium, hvor digital kunst vil være integreret. Den internationale mediearkitektur biennale MAB, som fandt sted i Aarhus 2012, gentages i Digital kunst som nationalt opdrag CAVI har med aktiviteten TEKNE Produktion igennem de seneste år opbygget og forankret viden og kompetencer inden for digital kunst og digitale oplevelser. Dette er sket i et bredt netværkssamarbejde med en række aktører og kunstnere. Kulturforvaltningen vil arbejde aktivt for, at Kulturministeriet fastholder et nationalt opdrag vedrørende digital kunst i Aarhus, samt at der på sigt etableres et nationalt videns- og produktionscenter for digital kunst og digitale oplevelser i Aarhus. Side 19 af 41

20 Bedre udnyttelse af faciliteter og arealer Aarhus har i dag en stærk kulturel infrastruktur med mange bygninger og fysiske rammer til kunst og kulturaktiviteter. I årene frem mod 2017 og under selve kulturhovedstadsåret stiger presset på faciliteter og arealer, og det er nødvendigt at bringe eksisterende faciliteter og arealer i spil på nye, gentænkte og mere fleksible måder. Byggerier skabt specielt til kunst og kultur er imidlertid ikke det eneste aktiv for byen, når kulturaktiviteter skal afvikles. Offentlige bygninger såsom skoler, biblioteker og lokalcentre anvendes i stigende grad til kulturelle aktiviteter og er vigtige brikker, når det gælder medejerskab, lokalt skabte kulturaktiviteter og amatørkulturen. Offentlige såvel som private bygninger og arealer, som i kortere eller længere perioder ligger ubenyttede hen, f.eks. forud for en ombygning eller et salg, er en tredje ressource. Midlertidig brug af arealer, bygninger, lokaler og byrum bør derfor også understøtte udviklingen frem mod Endelig er det forhåbningen, at kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsvirksomheder etc. i perioden frem mod 2017 i endnu højere grad vil give mulighed for, at deres faciliteter og arealer kan anvendes til andre formål end hidtil. Mål Samarbejde om ny anvendelse af eksisterende faciliteter Samarbejdet og forestillingen om, hvad kommunens - og private - bygninger, arealer og faciliteter kan anvendes til, skal udfordres og gentænkes i perioden frem mod Midlertidighed Det skal være nemmere for borgere, kulturinstitutioner, foreninger mv. at realisere forslag og initiativer af midlertidig karakter og anvende tomme bygninger og byrum i tidsafgrænsede perioder. Der skal være gode muligheder for midlertidig byudvikling, anvendelse af tomme bygninger, midlertidig kunst i det offentlige rum og andre midlertidige aktiviteter. KULTURBYGGERIER I AARHUS Inden for de seneste 10 år er der gennemført en række anlægsprojekter på kulturområdet, bl.a.: Filmby Aarhus ( m2), Kunstmuseet ARoS ( m2), udvidelse af Musikhuset Aarhus ( m2), kulturproduktionscenteret Godsbanen ( m2), og produktionscenteret for rytmisk musik Promus og spillestedet Atlas, der sammen med Voxhall råder over m2. Endnu flere store kulturbyggerier vil stå klar inden 2017 bl.a.: Multimediehuset Dokk1 (åbner 2014), ny museumsbygning til Moesgaard Museum (åbner 2014), udvidelse af Den Gamle By med en moderne bydel (åbnes løbende), samt Teater Svalegangens udvidelse og opførelse af ny teatersal (åbner 2015). Initiativer Gentænkt og bedre udnyttelse af eksisterende kommunale faciliteter De kommunale faciliteter skal anvendes optimalt. Kulturforvaltningen bakker op om lokalbibliotekernes transformation til lokale medborgercentre, der bl.a. kan danne ramme om lokale aktiviteter, amatør- Side 20 af 41

21 kultur og borgernes aktive deltagelse som udøvere og medskabere af kulturaktiviteter. Kulturforvaltningen vil - sammen med Sport og Fritid og Borgerservice og Biblioteker - invitere eksterne aktører og øvrige magistratsafdelinger til dialog om ny og forbedret udnyttelse af kommunens bygninger til kultur- og fritidstilbud (se også fokusområdet Kulturskoler og talentudvikling ). Kulturinstitutioners åbenhed De aarhusianske kulturinstitutioner er generelt åbne og imødekommende over for samarbejde. I den kommende periode forventes det, at der bliver endnu større behov for at kunne anvende alle byens faciliteter optimalt. I de flerårige aftaler, der indgås med kulturinstitutionerne, vil Kulturforvaltningen arbejde for, at institutionernes faciliteter og arealer kan bringes i spil på nye tidspunkter, nye måder og med nye aktører for at sikre en optimal udnyttelse af eksisterende faciliteter og arealer. Dette sker naturligvis under hensyntagen til de enkelte institutioner. Midlertidig anvendelse af kommunale arealer og bygninger Et kommunalt ejet areal, der ligger ubenyttet hen i kortere eller længere tid, skal om muligt kunne anvendes af kulturentreprenører, borgere, kunstnere med flere til kulturelle formål i denne overgangsperiode. Det samme gælder kommunalt ejede bygninger, der står tomme eksempelvis forud for ombygninger eller nedrivninger. Kulturforvaltningen vil påtage sig en faciliterende rolle mellem de interesserede og de relevante kommunale afdelinger i forhold til, at en midlertidig anvendelse kan finde sted. Midlertidig anvendelse af private bygninger Privat ejede bygninger, der ligger ubenyttede hen i kortere eller længere perioder, kan også udgøre en ressource. Kulturforvaltningen vil påtage sig en facilliterende rolle mellem kunstnere, kulturentreprenører og ejeren i forhold til at understøtte, at en midlertidig anvendelse kan finde sted, og at der indgås en aftale, der er i alles interesse og samtidig skaber merværdi for byen. Teknik og Miljø inviteres til et samarbejde herom. Side 21 af 41

22 Festival- og eventsatsning I Aarhus er kulturfestivaler, tilbagevendende kulturbegivenheder og events blevet en stærk del af byens kulturelle brand. Byen har et væld af tilbud, der spænder fra de folkelige events til mindre, nicheprægede festivaler. De aarhusianske kulturfestivaler dækker såvel kulturhistoriske som alle kunstgenrer; musik, scenekunst, litteratur, billedkunst og film. Festivaler og kulturbegivenheder tiltrækker årligt en meget bred publikumsskare og har en væsentlig turistmæssig betydning for byen. Festivalerne giver publikum en koncentreret og intens kulturoplevelse og kan fungere som platform for præsentation af kunstneriske trends, ungdomsinitiativer og subkulturer. Festivalerne aktiverer samtidig et stort antal borgere som frivillige og skaber derigennem nye netværk i byen. Mål Aarhus en stærk festival- og eventby Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt brand som festival- og eventby og tiltrækker hvert år et stort og bredt publikum til mange forskelligartede begivenheder. Festivaler i udvikling Byens store kulturfestivaler og tilbagevendende begivenheder er i fortsat udvikling og arbejder målrettet med fornyelse i program og samarbejdsflader, heriblandt samarbejde med det lokale kunstmiljø og øvrige lokale aktører Aarhus - En god ramme for afvikling af festivaler, kulturbegivenheder og events Aarhus Kommune er en konstruktiv samarbejdspartner for festival- og eventarrangører. Kommunen er - via organisation, støttestruktur, faciliteter og samarbejdskultur et godt sted at afvikle en begivenhed. Initiativer Festival- og eventstrategi og bedre rammevilkår for eksterne arrangører Der skal skabes bedre vilkår for afvikling af festivaler og events i kommunen. Målet er bl.a., at eksterne festival- og eventarrangører oplever Aarhus Kommune som én organisation og som en tilgænge- Side 22 af 41

23 lig, proaktiv samarbejdspartner. Det skal være entydigt, hvem eksterne aktører skal samarbejde med i forbindelse med tiltrækning og afvikling af begivenheder og events. En forandringsproces skal igangsættes med det formål at styrke den interne koordinering mellem afdelingerne i kommunen og etablere et stærkere samarbejde frem mod 2017 mellem eventaktører inden for kultur, sport, turisme, erhverv og myndighedsbehandling. Arbejdet skal inddrage kulturpolitikkens kvalitetsbegreb og have et kulturperspektiv. Arbejdet skal tillige fokusere på inddragelse af frivillige. Der tages afsæt i mulighederne for en videreudvikling af portalen samt arrangørernes ønsker om en onestop-shop, flerårige aftaler om brug af pladser/arealer, koordineret tilskudsstruktur m.v. Musiktænketanken fra sommeren 2012 anbefaler, at dette emne prioriteres. Arbejdet forankres i Eventstyregruppen med deltagelse af Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice. Der fremsendes en byrådsindstilling om styrket samarbejde på eventområdet inden udgangen af Som en del af forberedelserne frem mod 2017 skal der endvidere udarbejdes en samlet festival- og eventstrategi for Aarhus Kommune. Strategien skal bl.a. forholde sig til hvilke typer af events, festivaler og begivenheder, der skal prioriteres i årene frem mod 2017, og hvordan Aarhus Kommune kan understøtte disse, økonomisk såvel som via særlige aftaler, øvrige ressourcer etc. Strategien skal udvikles som et supplement til den eventstrategi, der eksisterer på idrætsområdet. Eventstrategien skal udarbejdes i dialog med eksterne festival- og eventarrangører. I starten af 2014 afvikles et visionsseminar med såvel politisk som administrativ deltagelse. Et fælles forslag til strategi udarbejdes efterfølgende og forelægges til politisk beslutning medio Større udendørs koncertplads Aarhus har en række udmærkede udendørs arealer til afvikling af større udendørs kulturevents, -begivenheder og -festivaler. Publikumsmæssigt varierer de aarhusianske begivenheder og festivaler fra få hundrede til mange tusinde publikummer. I årene frem mod 2017 stiger behovet for et fremtidssikret udendørs areal til de allerstørste arrangementer, herunder koncerter og festivaler med plads til ca publikummer. Behovet er særlig aktuelt dels på grund af 2017-satsningen, dels fordi Vestereng ikke kan anvendes MUSIKTÆNKTANK Kulturrådmanden nedsatte i 2012 en Musiktænketank. Musiktænketanken fik til opgave at komme med idéer og inspiration til udvikling af det aarhusianske musikmiljø. Musiktænketanken fremlagde sine anbefalinger i juni Side 23 af 41

24 som koncertplads på længere sigt. Musiktænketanken anbefaler, at planerne om en ny udendørs koncertplads prioriteres. Dette bør ske i god tid inden Ny stor fleksibel indendørs facilitet De senere år er der erfaring med, at store messer, konferencer, koncerter, events og sportsbegivenheder søger uden om Aarhus på grund af manglende indendørs faciliteter og rammer. Aarhus Kommune er i konstant udvikling, og byen vokser - både inden for vidensmiljøerne og inden for kulturområdet, hvor Aarhus i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad. Der er et behov for at få bedre rammer, så Aarhus kan huse store arrangementer. Det skal undersøges, om der kan findes anlægsfinansiering, samt om der kan skabes et driftsgrundlag for en sådan facilitet ved et partnerskab med erhvervslivet og byens sports- og kulturinstitutioner. Aarhus Festuge Aarhus Festuge er en af byens væsentligste kulturfestivaler og en afgørende samarbejdspartner for en udvikling af festivalområdet i Aarhus Kommune. Aarhus Festuges organisatoriske placering i Aarhus Kommune skal overvejes i forbindelse med arbejdet med en organisatorisk styrkelse af eventområdet, som gennemføres i forlængelse af aftalen om styring, struktur og samarbejdskultur fra marts Side 24 af 41

25 Kunst i det offentlige rum Kunst i det offentlige rum muliggør et direkte og naturligt møde med kunsten i hverdagen. Når kunst placeres i byens rum, på en villavej, på togstationen eller i naturen, når den ud til et stort publikum. Det er Sculpture by the Sea et glimrende eksempel på. Udstillingen, som finder sted langs kysten fra Tangkrogen til Ballehage, er en enorm publikumssucces. Kombinationen af natur og kunst appellerer bredt og tiltrækker mange gæster, der ikke normalt besøger gallerier og kunstmuseer. Kunst i det offentlige rum skal udfoldes og udforskes som et ambitiøst, strategisk og eksperimenterende indsatsområde, hvor alle borgeres møde med kunstnerisk kvalitet er den gennemgående overligger. Mål Eksperimentarium for kunst i det offentlige rum Aarhus Kommune vil sætte en ny dagsorden for kunst i det offentlige rum via et eksperimentarium under overskriften RETHINK kunsten i det offentlige rum Kunst i det offentlige rum i hele kommunen Det skal være muligt at opleve kunst over hele kommunen. Der sættes særligt fokus på forstæder og landsbyer KUNSTEN I DET 21. ÅRHUNDREDE Samtidskunsten er mangfoldig og omfatter alt fra digital kunst, urban gardening, street art, performance til traditionelle skulpturer og lyd- og lysinstallationer. En stor del af samtidskunsten tager afsæt i en undersøgende, eksperimenterende tilgang og ender ikke altid som et fysisk kunstværk. Endelig har en del af samtidskunsten midlertidig karakter, og nogle værker skabes bevidst som forgængelige. Initiativer Eksperimentarium for kunst i det offentlige rum I perioden gennemføres et eksperimentarium for kunst i det offentlige rum under overskriften RETHINK kunsten i det offentlige rum. Byen og landskabet skal udforskes gennem kunstneriske eksperimenter og borgerinddragelse, og der skal sættes fokus på nye, innovative samarbejdsformer og inddragelsesmetoder. En arbejdsgruppe med repræsentanter bl.a. fra det billedkunstneriske miljø, herunder Billedkunstudvalget/Kunstrådet, Aarhus 2017, Alexandra Instituttet, AND, Kultur og Borgerservice, Teknik og Miljø skal beskrive de overordnede visioner og ambitioner for eksperimentariet. Arbejdsgruppen involveres i flere øvrige initiativer herunder. Processen kick-startes med midler fra Kultur og Borgerservices innovationspulje. Pulje til eksperimenter med kunst i det offentlige rum I årene afsættes kr. årligt i en pulje til anskaffelse af permanent såvel som midlertidig kunst og til udvikling af Side 25 af 41

26 samarbejdsformer og nye partnerskaber på området. Puljen skal i årene understøtte eksperimentariet RETHINK kunsten i det offentlige rum. Kunstråd og Billedkunstudvalg inddrages i udmøntningen. Retningslinjer og bedre muligheder for kunst i det offentlige rum I 2014 fremsender Kultur og Borgerservice sammen med Teknik og Miljø en byrådsindstilling. Indstillingen tager afsæt i visionsarbejdet for eksperimentariet RETHINK kunsten i det offentlige rum og skal indeholde retningslinjer for kunst i det offentlige rum, herunder modtagelse af kunstdonationer og -gaver til opstilling i det offentlige rum. Indstillingen skal beskrive det tværmagistratslige samarbejde om placering, finansiering af drift, vedligehold m.m., samt retningslinjer for inddragelsen af Aarhus Kommunes kunstfaglige konsulenter. Endelig skal indstillingen indeholde forslag til udmøntning af puljen til kunst i det offentlige rum. Retningslinjerne skal forenkle adgangen for midlertidig kunst i det offentlige rum og sikre, at der under eksperimentariet skabes muligheder for innovation, afprøvning af nye samarbejdsformer, nye udtryk og ny karakter af kunst i det offentlige rum. Ph.d. stilling: Kunst i det offentlige rum Kulturforvaltningen vil arbejde for, at der i 2014 opslås en Ph.d. stilling med fokus på kunst i det offentlige rum. Stillingen søges etableret på Aarhus Universitet i samarbejde med KØS - Museum for kunst i det offentlige rum og Aarhus Ph.d. projektet skal være praksisorienteret og bl.a. tage afsæt i de eksperimenter, der gennemføres under RETHINK kunst i det offentlige rum. Ph.d. projektet skal desuden danne afsæt for formuleringen af en visionær satsning på kunst i det offentlige rum i forbindelse med Kulturpolitik Kulturforvaltningen vil fungere som partner i projektet. Side 26 af 41

27 Kunstfaglige råd - armslængdeprincippet Aarhus Kommune har i en årrække gået foran, når det gælder inddragelsen af kunstfaglige råd og udvalg i kommunale beslutninger. Det er et bærende princip i Aarhus Kommune, at kunst skal bedømmes på kvalitet, og at kvaliteten bedst vurderes af kunstfagkyndige. Armslængdeprincippet betyder, at faglig vurdering af den kunstneriske kvalitet foretages af kunstfaglige råd eller udvalg. Politikerne fastsætter de overordnede rammer, og de kunstfaglige vurderinger sker uden politisk og administrativ indblanding. Armslængdeprincippet understøtter den kunstneriske frihed og sikrer et konstant fokus på kunstnerisk udvikling og kunstnerisk kvalitet. Mål Kunst skal bedømmes på kvalitet og kvalitet er en faglig vurdering I Aarhus Kommune er kvalitet det afgørende kriterium, når kunstprojekter vurderes. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige konsulenter. Armslængdeprincippet skal fastholdes og videreudvikles frem mod Øget fokus på sammenhæng, videndeling og udnyttelse af de kunstfaglige kompetencer Medlemmerne af de kunstfaglige råd skal indgå i et tværgående velfungerende team, så kunstfaglige vurderinger sker på det bedst mulige grundlag, og så kompetencer og ressourcer udnyttes bedst muligt. Initiativer Ny rådsstruktur De tre kunstfaglige råd Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg skal gentænkes. Målet er at skabe større sammenhæng i arbejdet for medlemmerne af de kunstfaglige råd, bedre udnyttelse af kompetencer, bedre videndeling og mere helhedsorientering i kunststøtten. Samtidig ønskes styrket fokus på tværæstetiske projekter og samarbejder. Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattes de tre eksisterende råd af tre nye råd: Et tværfagligt kunstråd, der dækker scenekunst (teater og dans), billedkunst, musik og litteratur (seks medlemmer), et billedkunstudvalg (tre medlemmer) og et musikudvalg, der dækker alle musikgenrer (fire medlemmer). Kunstrådets hovedopgaver er at behandle puljeansøgninger til kulturudviklingspuljen og basistilskudspuljen. Side 27 af 41

28 Billedkunstudvalgets hovedopgaver er at indkøbe kunst, fordele kunstnerværksteder og deltage i udsmykningsopgaver efter Aarhus Kommunes 1% regel. Musikudvalgets hovedopgaver omfatter behandling af ansøgninger til Musikpuljen samt udpegning af bestyrelsesmedlemmer til udvalgte kulturinstitutioner på musikområdet. Alle tre råd skal yde rådgivning og vejledning til det politiske og administrative niveau og deltage i ad hoc opgaver, hvor der er behov for kunstfaglige vurderinger og perspektiver. Kunstrådet har hovedansvaret for evalueringsopgaver (se nedenfor). Dette skal dog ske i tæt samarbejde med de to øvrige råd. Byrådet udpeger medlemmerne til de tre råd. Medlemmerne til alle tre råd udpeges for en fireårig periode (1. januar december 2017). De tre råd har fuld beslutningskompetence i forhold til puljerne. Gentænkning af evalueringsopgaven Aarhus Kommunes Kunstråd har siden 2002 gennemført kunstfaglige evalueringer af ca. 20 udvalgte kulturinstitutioner hvert fjerde år. Det kommende kunstråd gennemfører evalueringsopgaven som hidtil efter Ønskekvistmodellen. I løbet af politikperioden skal det undersøges, hvordan evalueringsopgaven skal løses fremover. Side 28 af 41

29 Frie kulturpuljer og gentænkt kunststøtte Frie kulturmidler er afgørende for at skabe et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø og give alle borgere og turister en bred vifte af kulturtilbud. De frie midler sikrer, at der kan produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter, og at der eksisterer et mangfoldigt, kreativt og innovativt produktionsmiljø i Aarhus. Mulighederne for at professionelle kunstnere tiltrækkes, fastholdes og oplever et inspirerende miljø i fortsat udvikling, styrkes ved, at kommunen råder over frie kulturmidler. De frie kulturmidler anvendes også til støtte af offentlige begivenheder og festivaler inden for alle kunstarter og genrer. Tilsammen tiltrækker disse arrangementer et meget bredt publikum og mange forskellige målgrupper. Mål Frie kulturmidler med visioner Aarhus Kommunes frie kulturmidler og støttestruktur skal understøtte: - afvikling af kulturbegivenheder og festivaler i kommunen; store og små; smalle og folkelige; og begivenheder inden for alle genrer - den fortsatte udvikling af tilbagevendende kulturbegivenheder, festivaler og kulturevents i kommunen - produktion af kunst inden for de enkelte kunstgenrer såvel som tværæstetiske produktioner - fortsat udvikling af det professionelle kulturliv og de professionelle kunstnere - opkvalificering af de semiprofessionelle kunstnere, talenter og vækstlag - fortsat gentænkning indenfor kunst- og kulturmiljøet - flerårige initiativer og udviklingsprojekter - forberedelserne og afviklingen af Aarhus 2017, bl.a. gennem medfinansiering af projekter i 2017-programmet og via fokus på samarbejdet i regionen og internationalt samarbejde Initiativer Forbedrede støttemuligheder til festivaler og begivenheder De aarhusianske kulturfestivaler og tilbagevendende begivenheder skal sikres en længere planlægningshorisont, et solidt grundlag for videreudvikling af deres kunstneriske program og bedre rammer for at arbejde målrettet med publikumsudvikling. Kriterierne for kulturarrangementspuljen ændres, sådan at der gives mulighed for at yde flerårige bevillinger til tilbagevendende begivenheder og festivaler. Side 29 af 41

30 Bevillinger ydes som tilskud. Flerårige tilskud ydes med afsæt i en konkret vurdering og efter dialog med ansøger. Flerårige tilskud gives, når det vurderes, at tilskuddet kan sikre en videreudvikling af festivalen/begivenheden programmæssigt, publikumsmæssigt eller organisatorisk. Kulturarrangementspuljens formålsbestemmelse justeres samtidig. Ændringerne er en væsentlig del af fokusområdet Festival- og eventsatsning. Fra initiativpuljen ydes bevillinger ligeledes som tilskud. Kulturudvalget vil følge konsekvenserne af ændringerne tæt. Ny tilskudsstruktur: Kunstproduktion og tilskud til professionelle kunstnere og vækstlag Den eksisterende orkesterkonto erstattes af en musikpulje, der dækker alle kunstgenrer. De eksisterende puljer, kulturudviklingspuljen, puljen til kunstindkøb og puljen til basistilskud videreføres. Kulturforvaltningen justerer og opdaterer retningslinjerne for puljerne i efteråret Bl.a. skal kunstindkøbskontoen i højere grad understøtte de kulturpolitiske målsætninger og skabe øget synlighed, om den indkøbte kunst. Kunstrådet har beslutningskompetencen i forhold til kulturudviklingspuljen og basistilskudspuljen. Musikudvalget har beslutningskompetencen i forhold til Musikpuljen. Billedkunstudvalget har beslutningskompetencen i forhold til puljen til kunstindkøb. Der vil være mulighed for at yde flerårige tilskud fra puljerne. Gentænkning af kunstnerværkstederne Aarhus Kommunes kunstnerværksteder skal fremover fungere som en mere aktiv ressource, der kan understøtte kompetenceudvikling, netværksskabelse og samarbejde. Kulturforvaltningen vil i løbet af 2014 igangsætte et visionsarbejde, som skal beskrive nye retningslinjer for kunstnerværkstederne. Det skal vurderes, om værkstederne kan anvendes mere fleksibelt end i dag, f.eks. i kortere perioder, eller af flere kunstnere samt om tildeling af et kunstnerværksted kan kobles til mentorordninger og residencies. Relevante parter, herunder billedkunstmiljøet, Billedkunstudvalget og Kunstrådet, inddrages i processen. Side 30 af 41

31 Kulturskoletilbud og talentudvikling Aarhus Kommune har i dag kulturskoler inden for musik, scenekunst, billedkunst og film. En velbesøgt forfatterskole er startet op af Aarhus Billed- og Medieskole på en midlertidig bevilling. Kulturskolerne inspirerer, stimulerer og styrker børn og unges kreative og musiske evner og deres interesse for f.eks. musik. Størstedelen af kulturskolernes tilbud er placeret i Midtbyen. Mange børn og unge har derfor langt til undervisningsmulighederne. Decentrale tilbud er i høj grad vigtige, hvis man skal nå de yngste børn og unge via kulturskolerne. Kulturskolernes kvalitetstilbud skal være med til at løfte sociale udfordringer i hele byen herunder også i de socialt udsatte bydele. Efterspørgslen efter kulturskolernes tilbud er samtidig større, end hvad skolerne i dag kan udbyde. Den kunstneriske fødekæde i Aarhus er næsten komplet, hvad angår undervisning og uddannelse: Byen har i den ene ende af fødekæden kulturskolerne og i den anden ende de videregående kunstuddannelser som Musikkonservatoriet, Det Jyske Kunstakademi, Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen. Med undtagelse af musik- og filmområdet mangler Aarhus imidlertid tilbud midt i fødekæden, dvs. undervisningstilbud til talenter på et grundkursusniveau. Grundkursusniveau (GK) er forberedende ift. kunstuddannelserne, og etablering af GK er indenfor alle genrer vil gøre fødekæden intakt. Mål Kulturskoletilbud inden for alle kunstarter Alle børn i kommunen skal have mulighed for at deltage og dygtiggøre sig inden for kunstarterne musik, billedkunst, scenekunst, litteratur og film. Kulturskolernes tilbud skal styrkes i årene frem mod 2017, dels med flere decentrale tilbud i lokalområderne for de yngste børn, dels med forankring af forfatterskolen som en del af kulturskolernes palet. NÅR KULTUR LÆRER AF IDRÆTTENS VERDEN Aarhus har i mange år haft fokus på at etablere lokale idrætsfaciliteter. Foreningslivet på idrætsområdet er også i høj grad lokalt funderet. Derfor har børn og unge i dag gode muligheder for at deltage i de sportsgrene, som de interesserer sig for og at dette kan foregå i deres eget lokalområde. På kunstområdet har børn ikke samme mulighed for at dygtiggøre sig og dyrke deres interesser. Der findes ikke samme veludviklede foreningsliv, samme lokale forankring eller samme lokale udbud af fritidstilbud. Med dette fokusområde ønsker vi at trække på erfaringerne fra idrættens verden, når det gælder lokale tilbud, lokale partnerskaber og talentudvikling. Kunstneriske grundkurser (GK er) inden for alle kunstgenrer Unge talenter indenfor musik, billedkunst, litteratur, scenekunst skal tilbydes talentudvikling via kunstneriske grundkurser MGK (musik), BGK (billedkunst), FGK (litteratur), SGK (scenekunst). Stærkt talentudviklingsmiljø Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, som udklækker og udvikler talenter inden for alle kunstarter og som er foreneligt med talenternes øvrige uddannelse. Side 31 af 41

32 Initiativer Gentænkt og bedre udnyttelse af eksisterende kommunale faciliteter Egnede lokaler og fysiske faciliteter til kulturskoleundervisning og kunst- og kulturaktiviteter i øvrigt er nødvendige, hvis lokale tilbud skal styrkes og udvikles. Sammen med Sport og Fritid og Borgerservice og Biblioteker vil Kulturforvaltningen invitere øvrige magistratsafdelinger i kommunen samt eksterne aktører til dialog om ny og forbedret udnyttelse af kommunens bygninger til kultur- og fritidstilbud. Målet er bl.a. bedre udnyttelse af eksisterende lokaler og etablering af stærke lokale partnerskaber og samarbejdsaftaler. Arbejdet igangsættes i (Se også fokusområdet Bedre udnyttelse af faciliteter og arealer ). Nye decentrale kulturskolehold via partnerskaber Etablering af nye kulturskolehold i et lokalområde tager både tid og kræver mange ressourcer, som kulturskolerne ikke råder over i dag. Det er derfor hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at indgå partnerskaber med relevante aktører, der også agerer inden for området. Kulturforvaltningen vil i 2014 igangsætte et kortlægningsarbejde. Arbejdet skal belyse muligheder og effekter ved at indgå partnerskabsaftaler om nye decentrale kulturskolehold inden for de eksisterende økonomiske rammer. Tværgående samarbejde om talentudvikling og opbygning af talentudviklingsmiljøer Aarhus Kommune ønsker at undersøge og udnytte erfaringer fra arbejdet med talentudvikling på tværs af sektorer (sport, kunst, erhverv og uddannelse). Sport og Fritid faciliterer allerede en arbejdsgruppe med deltagelse fra de forskellige sektorer. Gruppen skal undersøge behov og muligheder for et fremtidigt samarbejde omkring talentudvikling i Aarhus, herunder muligheden for at etablere et videnscenter for talentudvikling. Samarbejdet skal bl.a. fokusere på, hvordan udfordringerne med at forene talentarbejdet på den ene side og skole/uddannelse på den anden side kan forenes. Fremtidig etablering af BGK, SGK og FGK Aarhus Musikskole er ansvarlig for Musikalsk GrundKursus Østjylland, (MGKØ) som er et treårigt talentudviklingskursus for unge musikere. MGK er lovfæstet som en del af kommunernes forpligtelse til at tilbyde musikundervisning og er hovedsageligt statsligt finansieret. Dette er ikke tilfældet for øvrige kunstarter som scenekunst, billedkunst og litteratur. Få kommuner, eksempelvis Holstebro og Esbjerg, har etableret tilbud om talentundervisning indenfor disse gen- Hvad er GK er? GK (Grund Kursus) er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til en kulturskole. Formålet med GK erne er at uddanne kunstneriske udøvere, som kan stimulere det lokale kunstliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående kunstnerisk uddannelse. Eleverne på GK erne er i alderen år. Blandt GK erne er det i dag kun MGK (Musikalsk GrundKursus) der er omfattet af lovgivning og det eneste, der modtager statslig støtte. De øvrige GK ere omfatter BGK (Billedkunstnerisk Grund Kursus), TGK (Teater Grund Kursus) og FGK (Forfatter Grund Kursus). Side 32 af 41

33 rer via BGK, SGK og FGK. Kulturforvaltningen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer fra øvrige kommuner i forhold til etablering og drift af BGK, SGK og FGK. Gruppen skal beskrive mulighederne for at etablere BGK, SGK og FGK i Aarhus, herunder organisering, økonomi og finansieringskilder. Gruppen skal samtidig undersøge og beskrive mulighederne for etablering af en AD-GK (Arkitektur og Design Grund Kursus). Side 33 af 41

34 Udvikling af kulturtilbud til unge Aarhus er rig på nysgerrige og initiativrige unge, og mangfoldigheden af ungdomskulturer er stor. Forberedelserne af Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad påviste et behov for et kulturpolitisk fokus på ungdommens kulturproduktion og rammer for unges udfoldelse og engagement. I ungdommen søger de fleste selvstændiggørelse, et personligt udtryk og måder at udvikle deres identitet på. De unge er på samme tid kritiske og søgende efter nøgler til at forstå sig selv og andre. De unge er formentlig den gruppe, som har det største mod til at eksperimentere, tage ny trends til sig og stille spørgsmål til det eksisterende. Dette gælder også i forhold til kunst og kultur. Rammerne for kunst- og kulturaktiviteter skal derfor leve op til unges behov og ønsker, men samtidig udfordre og favne mangfoldigheden blandt unge. De unge er, som digitale indfødte, hurtige til at optage nye teknologiske forandringer og udfordrer dermed det etablerede kulturliv på eksempelvis brugen af teknologi. Kunsten og kulturelle aktiviteter for og med unge kan bidrage til både større selvforståelse og danne ramme om anerkendelse, fællesskab og almen dannelse. Mål Kulturtilbud til unge Aarhus Kommune vil arbejde for, at der skabes interessante og relevante kulturtilbud til unge. Tilbuddene udvikles i samarbejde med de unge og er både for, med og af de unge. Rammer til ungdoms- og vækstlagsaktiviteter Aarhus Kommune støtter aktivt op om ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne og vil i dialog med de unge tage stilling til hvilke rammer, der bedst understøtter ungdomsmiljøerne. Initiativer Kulturhus for unge tre års laboratorieforsøg De unge udtrykker et stort ønske om et kulturhus for unge, hvor de sammen med voksne udvikler bæredygtige rammer og aktiviteter, som understøtter de unges kreative iværksætteri. Der igangsættes over tre år et laboratorieforsøg, hvor teser om ungdomskultur, ungeinvolvering og ungt iværksætteri testes af i et fysisk, midlertidigt rum. Forsøget igangsættes i et samarbejde med de unge, og mellem relevante kommunale afdelinger og eksterne aktører. Kulturforvaltningen deltager som partner i visionsprocessen og understøtter de eksterne initiativer. Side 34 af 41

35 Kunst og kultur i skoler og daginstitutioner Visionen for børnekulturen i Aarhus Kommune er, at alle børn og unge skal have adgang til kunst og kultur for, med og af børn og unge og at tilbuddene til børn har en høj kvalitet. Mange børn og unge får kulturelle oplevelser sammen med deres familier og deltager i kulturelle tilbud eksempelvis musikundervisning - i deres fritid. Skoler og daginstitutioner er imidlertid også en vigtig platform, når det gælder børn og unges møde med kunst og kultur. Internationale undersøgelser dokumenterer, at unge, der har gået i skoler, hvor kunst og kultur har været en stor og integreret del af undervisningen, har større sandsynlighed for at tage en uddannelse, for at deltage aktivt i civilsamfundet i form af frivilligt arbejde og foreningsarbejde samt mindre risiko for arbejdsløshed. Kunst og kultur er således en væsentlig del af børn og unges dannelse og uddannelse. Fokus bør være både på uddannelse i kunstarterne (undervisning i musik, billedkunst, dans, teater, litteratur,, film mv). og uddannelse gennem kunstarterne, hvor kunstarterne indgår i andre fag med henblik på at skabe nye undervisningsformer og bidrage til elevernes viden, engagement, sociale og kulturelle fællesskab og forståelse. De kreative fag styrker børn og unges kompetencer i forhold til samarbejde, fordybelse, disciplin, inklusion, præsentation. Øget fokus på den kunstneriske og kulturelle dimension i skoler og dagtilbud understøtter derfor også målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Mål Styrkelse af kunst og kultur i skoler og daginstitutioner Kunst og kultur skal være en integreret del af børn og unges hverdag i skole og dagtilbud og skal indgå i lærere og pædagogers tilrettelæggelse af aktiviteter, læringstrin og undervisning. Alle børn og unge skal præsenteres for og selv deltage aktivt i aktiviteter med kunst og kultur både i daginstitutioner og i løbet af hele skoleforløbet. Kunst og kultur skal samtidig bidrage til at løfte kerneopgaverne i skolen. Side 35 af 41

36 Initiativer Udvikling af strategi for børn og unges møde med kunst og kultur i skoler og dagsinstitutioner Aarhus Kommune har i dag ikke mål for, hvordan kunsten og kulturen bliver en del af alle børn og unges hverdag i skoler og dagsinstitutioner. Som landets næststørste by har Aarhus særlige udfordringer, men også særlige muligheder for at udvikle en model, som drager nytte af byens mange kulturtilbud og professionelle kulturinstitutioner. Kulturforvaltningen vil invitere Børn og Unge til et samarbejde herom. Målet er at udvikle en strategi, der understøtter målene i Kulturpolitikken såvel som i Børn og Ungepolitikken, samt iværksætte konkrete tiltag. Etablering af task-force til støtte for skoler, der ønsker at være profilskole med kunstnerisk/kreativ profil Der skal etableres en task-force-gruppe, der kan understøtte og rådgive skoler, der har interesse for at blive modelskoler. Gruppen etableres i et samarbejde mellem Kultur og Borgerservice og Børn og Unge. Profilskoler forpligter sig til at udforme kulturelle læreplaner med gensidigt forpligtende aftaler mellem skolen og kulturlivet. Profilforsøget skal tage udgangspunkt i eksisterende folkeskoler med en styrkeposition på det kreative/kulturelle område. Erfaringerne fra forsøget skal formidles til andre skoler. Støttegruppen skal facilitere processen med inddragelse af skolens lærere og pædagoger, ULF i Aarhus og repræsentanter for kulturinstitutioner og foreninger. ULF i Aarhus ULF i Aarhus er en portal, der samler undervisnings- og læringstilbud i Aarhus og omegn indenfor kunst og kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab samt idræt og bevægelse. Portalen giver undervisere og pædagoger et overblik over de mange tilbud og har til formål at inspirere til planlægningen af aktiviteter og undervisning, der foregår uden for de vante rammer. ULF i Aarhus drives af Børnekulturhuset og har bl.a. samarbejde med institutionernes skoletjenester, natur- og idrætsaktører samt Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge. Side 36 af 41

37 Vision om et børnekulturelt produktionscenter - kunst og kultur med børn og unge Børn og unge har ret til kvalitet og professionalisme i de tilbud, som er udviklet til dem. Det er her, de lærer kunsten og kulturen at kende. Børn, unge, familier og turister skal i Aarhus mødes med en bred vifte af børnekulturelle tilbud og oplevelser, der signalerer seriøsitet om børn og unges møde med kunst og kultur. Aarhus har mange fagligt kompetente og engagerede formidlere af kunst og kultur til børn og unge. En samling af de fagprofessionelle producenter og formidlere af børnekultur som allerede har til huse centralt i byen - under samme tag vil styrke talentudviklingen. Det vil skabe bedre vilkår for international udveksling mellem børn, unge og professionelle kunstnere samt fungere som et attraktivt miljø for efteruddannelse af kunstnere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn, unge, kunst og kultur. De eksisterende bygninger og lokaler er ikke skabt til de behov, som børn og unge har, eller til de kunstarter, der undervises eller formidles i. Det tværgående samarbejde, som er oplagt i moderne børnekultur, understøttes heller ikke af de nuværende faciliteter. Som led i udviklingen af de børnekulturelle tilbud skal egnede fysiske rammer tilvejebringes. Mål ArtExpress (arbejdstitel)- Etablering af et nationalt børnekulturelt produktionscenter Inden 2017 skal der etableres et nyt fysisk børnekulturelt fyrtårn i Aarhus. Arbejdstitlen er ArtExpress. Med barnet i centrum skal ArtExpress rumme en bred vifte af kunst- og kulturoplevelser og tilbud målrettet børn og unge, børnefamilier, skoler og dagtilbud. ArtExpress skal markere Aarhus stærke position på det børnekulturelle landkort. På indholdssiden skal produktionscenteret bygge bro mellem kunstarterne, kulturen og videnskaben og forene praktisk erfaring og teoretisk viden om børn, unge, kunst og kultur. Produktionscentret skal danne ramme om styrket talentudvikling i kunstarterne og tiltrække nationale og internationale samarbejdspartnere til produktioner mellem professionelle kunstnere, børn og unge. Initiativer Udarbejdelse af visionsoplæg Kulturforvaltningen og Børnekulturhuset vil i samarbejde med rele- Side 37 af 41

38 vante parter i løbet af 2014 udarbejde et visionsoplæg for et nationalt børnekulturelt produktionscenter. Visionsoplægget skal beskrive centerets indhold, hvilke aktører, der skal tilknyttes, samt centrets potentiale som nationalt forsøgscenter og metodeudvikler på det børnekulturelle område. Oplægget skal også forholde sig til de fysiske rammer og faciliteter, herunder forudsætningerne for, at centeret kan markere sig nationalt og internationalt med kunstnere, gæstespil, udstillinger og koncerter til børn og unge. Sideløbende igangsættes udarbejdelse af en foreløbig finansieringsplan, som kan danne grundlag for fundraising. Side 38 af 41

39 Kultur som erhverv og vækstskaber Udviklingspotentialet indenfor de kreative erhverv i Danmark er et aktuelt fokusområde: Regeringen har i 2013 lanceret en vækstplan for kreative erhverv, og Region Midtjylland har en stor regional satsning på kreative partnerskaber via More.Creative. I Aarhus 2017 er kreative erhverv både en styrkeposition og et fokusområde med konkrete projekter, som skal understøtte og udvikle vækstpotentialet både nationalt og internationalt. Det skal bl.a. ske via netværksdannelse og partnerskaber mellem mindre virksomheder inden for og på tværs af brancher. Aarhus huser cirka halvdelen af regionens kreative virksomheder, som via omsætning og arbejdspladser har betydning for byens økonomi. De kreative erhverv bidrager til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv og på kunst- og kulturområdet. I Aarhus findes også både netværk og institutioner, eksempelvis Filmby Aarhus og Promus, der fremmer udviklingen, stiller fysiske faciliteter til rådighed og faciliterer udviklingsmiljøer på hvert deres område. Gennem såvel kulturpolitik som erhvervshandlingsplan vil Aarhus Kommune støtte op om de lokale, nationale og regionale initiativer, herunder Aarhus Dette skal ske gennem indsatser, der bl.a. er målrettet fysiske rammer, talentudvikling, klyngemiljøer og samarbejde på tværs af sektorer og brancher. KULTURELLE IVÆRKSÆTTERMILJØER I AARHUS Aarhus har en række dynamiske iværksættermiljøer indenfor de kreative erhverv. Kulturelle iværksættermiljøer er bl.a. koncentreret omkring Institut for (X) på arealet bag Godsbanen, i tilknytning til Lynfabrikken i Vestergade, i de gamle industribygninger ved Århus Slagtehus i Jægergårdsgade samt i den gamle chokoladefabrik i Klosterport. Mål Aarhus - en god ramme for kreative virksomheder Aarhus Kommune er en konstruktiv samarbejdspartner for kreative virksomheder med afsæt i kultursektoren. Kommunen er - via organisation, støttemuligheder og netværk et godt sted at etablere eller videreudvikle en kreativ virksomhed. Kommunen understøtter opbygningen af partnerskaber og netværk på tværs af kommune-, regions- og landegrænser. Ny vækst gennem kultur og kreative erhverv I Aarhus skabes via strategiske investeringer i kunst og kultur vækst, arbejdspladser og turisme. Aarhus udvikler potentialer på tværs af medier Aarhus vil gå forrest i at inddrage byens kreative aktører i relevante projekter på tværs af områder og medier (eksempelvis musik, film, digitale medier, spil) for på den måde at skabe ny vækst i byen. Side 39 af 41

40 Initiativer Aarhus som hovedsæde for den nye musikbranche Aarhus har i dag et stærkt musikmiljø med en stærk infrastruktur på musikområdet. Musiktænketanken beskriver, hvordan grænsen mellem musikere og øvrige aktører udviskes, og at musikere i dag skal kunne manøvrere mellem forskellige kreative platforme og arbejde på tværs af traditionelle brancheskel. Musikmiljøet er således også omdrejningspunkt for nye forretningsområder og forretningsmodeller med særligt fokus på det tværkulturelle og dermed også en branche i vækst og udvikling. Eksempelvis i RE:MIX Northside, hvor der arbejdes med udvidelse af værdikæden og dermed erhvervsudvikling i tilknytning til koncertoplevelsen. Udviklingen indebærer, at Aarhus kan bringes i en førerposition, hvis der arbejdes målrettet med udvikling af strukturer, kompetencer og netværk inden for musikområdet. Efter anbefaling fra Musiktænketanken nedsætter Kulturforvaltningen en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører inden for området. Arbejdsgruppen skal have fokus på en styrkelse af netværket blandt aktørerne i den nye musikbranche i Aarhus samt udvikle en strategi for området. Styrkelse og udvikling af klyngemiljøet på filmområdet Den Vestdanske Filmpulje arbejder i tæt samspil med Filmby Aarhus som en del af det regionale film- og mediecenter i Jylland. Filmby Aarhus har fokus på udviklingen af filmkulturen og produktionsmiljøerne, herunder uddannelse, talentudvikling og rammevilkår. For at styrke udvikling af det kreative og producerende film- og mediemiljø, vil Kulturforvaltningen arbejde aktivt for: at der kan tilvejebringes nye lejemål til film- og medievirksomhed i forbindelse med Filmby Aarhus. at der med Filmaftalen kommer en anden forvaltning af de regionale støttemidler hos Det danske Filminstitut. Målet er, at Folketinget afsætter midler direkte til de regionale filmfonde. Talentudvikling på film og medieområdet Lokal talentudvikling er en afgørende forudsætning for vækst i det aarhusianske film- og mediemiljø. I august 2013 starter det første hold studerende på den nye professionsbachelor under VIA University College (Multiplatform Storytelling and Production). Samtidig flytter Kaospiloterne sine uddannelsesaktiviteter til Filmbyen. Filmby Aarhus vil etablere et talent- og inkubatormiljø med henblik Side 40 af 41

41 på at skabe erhvervsmuligheder for de studerende efter endt uddannelse. Kulturforvaltningen, herunder Filmby Aarhus, vil desuden undersøge mulighederne for at tiltrække flere film- og medierelaterede uddannelser til klyngemiljøet omkring Filmby Aarhus. Kulturturisme udløst af film og tv-serier Film og tv-serier markedsfører i dag byer og områder. Serier og film bliver på den måde også katalysator for turisme, når publikum opsøger destinationerne som en del af en udvidet filmoplevelse. I 2013 har tv-serien DICTE, som både er optaget i og foregår i Aarhus, fungeret som en platform for filmturisme. Filmby Aarhus vil i 2013 og 2014 undersøge potentialet i filmturismen med henblik på en mulig permanent indsats. Fokus vil også være på forankringen af fiktionsuniverser i de fysiske miljøer, hvor en film eller tv-serie foregår, synergi mellem filmproduktion og destinationer, samt etablering af samarbejder med blandt andet turistorganisationer på kommunalt og regionalt plan. Shareplay 2.0 Shareplay hjælper virksomheder og iværksættere med at fortælle historier og skabe brugeroplevelser, der bryder traditionelle mediegrænser og anvender nye teknologier. Shareplay Sekretariatet drives fra Filmby Aarhus. Shareplay Fonden er finansieret af EU-midler til regional udvikling frem til Aarhus Kommune vil i samarbejde med Vækstfora i Region Midtjylland og Region Nordjylland arbejde for at udvikle en ny model for Shareplay 2.0 som en nationalt forankret satsning med internationalt sigte. Shareplay 2.0 skal tilbyde netværk, faglig udvikling og projektstøtte. Aarhus Kommune vil desuden arbejde for et tættere samarbejde med Den Vestdanske Filmpulje, så det til forskel fra den nuværende ordning bliver muligt at tilbyde egentlig produktionsstøtte i tværmedielt regi. Side 41 af 41