Dette stod på i ca. 10 min. Jo mere jeg råbte, des flere bøder skrev han ud.

Transkript

1 Vittigheder - Flest af den lange slags En p-bøde Her i udsalgstiden kan det være vanskeligt at finde en p-plads. I går var jeg inde i en butik i max 5 minutter, og da jeg kom ud igen, stod der en motorcykelbetjent og skrev et bødeforlæg. Jeg gik hen til ham og sagde "Slap nu lige lidt af. Giv dog lige folk en chance!". Han ignorerede mig fuldstændigt. Gik blot hen foran bilen og skrev registreringsnummer ned. Jeg hævede stemmen lidt og kaldte ham røvhul og regelrytter. Han kiggede på mig, mens han hev bøden af og derpå begyndte at undersøge dækkene. Så begyndte han fandeme på en ny bøde. Jeg bad ham stoppe og kaldte ham blandt meget andet en forbandet æggeskal. Da han var færdig med den anden bøde, satte han begge bøderne under vinduesviskeren Så undersøgte han gummikanten på viskeren og begyndte at skrive en ny bøde. Dette stod på i ca. 10 min. Jo mere jeg råbte, des flere bøder skrev han ud. Til sidst gad jeg ikke mere. Min egen bil holdt trods alt lige rundt om hjørnet... Punkeren og den gamle mand En gammel mand står på toget og sætter sig i en kupé, hvor der sidder en punker med hanekam og alt, hvad der nu hører sig til en punker. Den gamle mand og punkeren sidder længe og ser på hinanden uden at sige noget. Da de har kørt et stykke tid uden at sige noget, siger punkeren til den gamle mand: Hvad så, dit gamle fjols, har du aldrig gjort noget vildt? Den gamle mand sidder et stykke tid og kigger intenst på punkeren, inden han svarer: Jo, det har jeg faktisk. Dengang jeg var ung, kneppede jeg en høne, og nu sidder jeg og spekulerer på, om du er min søn.. Fodboldekspert "Du siger du ved alt om fodbold?" "Ja, spørg løs!" "Godt. Sig mig, hvor mange huller er der i et fodboldnet?" Saddam Hussein og Paddy En eftermiddag sad Saddam Hussein og kedede sig på sit kontor, mens han spekulerede på, hvem han nu skulle invadere. Så ringede telefonen

2 "Hallo, Hr. Hussein," sagde stemmen med en kraftig accent, "Det er Paddy fra County Meath i Irland. Jeg ringer for officielt at informere dig om, at vi erklærer dig krig!" "Javel, Paddy," svarede Saddam, "interessant nyhed, men hvor stor er lige jeres hær?" "På nuværende tidspunkt er der mig selv, min fætter Sean, med nabo Gerry og hele dartteamet fra pubben, så det bliver 8 ialt," svarede Paddy. Saddam sukkede... "Jeg er nødt til at fortælle dig, at min hær tæller en million mand" "Sådan noget lort," svarede Paddy - "Jeg ringer lige tilbage" Ganske rigtigt, næste dag var Paddy igen i røret: "Hr. Saddam, vi er stadig i krig! Det er lykkedes os at fremskaffe noget materiel" "Hvilken slags materiel?" spurgte Saddam "2 mejetærskere, 1 bulldozer og Myrphy's traktor" Endnu en gang sukkede Saddam - "Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg har 1000 kampvogne, 3000 PMV'er, og min hær er vokset til 1,5 million mand" "Øv, jeg ringer lige tilbage," svarede Paddy. Ganske rigtigt, næste dag: "Hr. Hussein, vi er stadig i krig! Det er lykkedes os at blive luftbårne - vi har udstyret Teds gamle sprøjtefly med et par rifler, og nu har bridgeholdet også sluttet sig til os" "Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg har 2000 bombefly, 5000 MIG jagere, mine millitæranlæg er beskyttet af jord-til-luft missiler, og min hær er vokset til 2 millioner mand," svarede Hussein. "Holy Shit, jeg ringer tilbage," sagde Paddy. Ganske rigtigt, næste dag ringede Paddy. "Hr. Hussein, jeg er desværre nødt til at afblæse krigen". "Det er jeg da frygteligt ked af at høre," svarede Saddam, "Hvorfor den pludselige ko-vending?" "Jooooo," svarede Paddy, "vi har haft os en god snak og er kommet til den konklusion, at vi ikke aner, hvad vi skal stille op med 2 millioner krigsfanger" Københavneren og jydebageren Det var langt ude på landet. Den københavnske turist var gået ind i den lokale bagerforretning. Mens han blev ekspederet, kunne han kigge ud i bageriet. Der så han bageren stå og rulle en klat dej ud til en lang sag. Så tog han den og slyngede den rundt om livet. Derefter strakte han den lidt med kagerullen igen. Så fik den en tur til rundt om livet. "Hvad er det, bageren laver med dejen?", spurgte han ekspeditricen. "Han tager bare mål af dejen, så kringlerne kan blive lige store". "Det er da noget farligt griseri", sagde kunden. "Nåh, så skulle du da bare se, når han laver vanillekranse".

3 Grå hår Lille Per stod og kiggede på sin mor der vaskede op. Efter at have stirret meget intenst på moderens hår i nogle minutter, spurgte han forundret: - "Mor! Hvorfor er nogle enkelte af dine hår grå og ikke brune som resten af håret?" - "Det er fordi, hver gang du gør noget dumt, eller gør mig ked af det, så bliver et af hårene grå." - "Mor! Hvorfor har mormor helt gråt hår?" Gud, Adam og Eva Da Gud havde skabt Adam og Eva, havde han to gaver tilbage, som han ville give til dem. Gud sagde: "Jeg har to gaver tilbage til jer. Den ene er kunsten at tisse stående..." Adam afbrød: "Jeg, jeg vil ha' den, det ville være vildt godt, livet vil blive så meget enklere og sjovere!" Gud kiggede på Eva, og Eva nikkede og sagde: "Hvorfor ikke, det er ikke så vigtigt for mig." Så Gud gav Adam gaven. Adam skreg af glæde, han hoppede op og tissede rundt omkring, op og ned af væggene og løb ned til stranden, hvor han tissede og beundrede mønstret, som han lavede i sandet. Gud og Eva betragtede Adams glæde, og Eva spurgte Gud: "Og den anden gave du ville give??" "Hjerne, Eva, hjerne." En gåde Hvad er det der har fire ben og en arm? -En pittbull, der forlader en legeplads Et eventyr Der var engang en konge, som boede på det smukkeste slot, og som havde den smukkeste datter - prinsessen. Men midt i al denne idyl var der et problem: Alt, prinsessen rørte ved, smeltede. Alt, ligegyldigt hvad: metal, træ, plastik - alt smeltede. Det medførte, at samtlige mænd i kongeriget var bange for prinsessen. Der var ingen, der vovede at fri til hende af frygt for at smelte. Kongen var meget fortvivlet. Hvad kunne han gøre for at hjælpe sin datter? Han spurgte alle sine magikere og troldmænd til råds. En af troldmændene fortalte kongen: "Hvis Deres datter rører ved én ting, der ikke smelter i hænderne på hende, da vil hun være kureret" Kongen var overlykkelig - nu kunne han endelig hjælpe sin datter. Den næste dag afholdt kongen en konkurrence. Den mand, der kunne fremskaffe en ting, som ikke ville smelte ved berøring af prinsessens hånd, ville få både prinsessen og det halve kongerige. Tre unge prinser tog udfordringen op. Den første medbragte et skrin lavet af ekstra hård titanium, men ak, i samme nu som prinsessen rørte ved skrinet, smeltede det mellem hendes hænder. Prinsen forlod slottet i nedslået tilstand.

4 Den anden prins havde den største diamant i verden med, idet han jo vidste, at diamant er det hårdeste stof i verden, og at det ikke kan smelte. Men ak, igen smeltede diamanten mellem prinsessens hænder. Prinsen skyndte sig væk med bøjet hoved. Den tredje prins blev vist ind. Han sagde til prinsessen: "Put Deres fine hånd i min lomme og mærk godt efter." Prinsessen gjorde, som prinsen sagde - og blev straks derefter meget rød i hovedet. Hun kunne mærke noget hårdt. Hun holdt det i sin fine hånd. Og det smeltede ikke!!! Kongen jublede. Ja, alle i kongeriget jublede, for nu var prinsessen jo kureret. Prinsen fik selvfølgelig prinsessen og det halve kongerige, og de levede lykkeligt til deres dages ende. PS: Hvad var det, der var i prinsens lomme, som ikke smeltede ved prinsessens berøring?? Det var selvfølgelig M&M's - smelter i munden og ikke i hånden....hvad troede du? En japansk forretningsmand i København En japansk forretningsmand prajer en taxi midt i København: - Til lufthavn, tak. Jeg have travlt. Chaufføren sætter Mercedes'en i gear og begynder at køre. Lidt efter bliver de overhalet. Japaneren siger: - Toyota. Made in Japan. Meget hurtig. Chaufføren ryster bare på hovedet. Lidt efter bliver de overhalet igen, hvortil japaneren siger: - Honda. Made in Japan. Meget hurtig. Nu bliver chaufføren lidt irriteret, men kører videre. Et øjeblik efter bliver de endnu engang overhalet. Japaneren slår ud med armene: - Mitsubishi. Made in Japan. Meget hurtig. Da de kommer til lufthavnen, siger chaufføren: - Det bliver 800 kroner, tak kroner? Chaufføren peger på taxameteret: - Taxameter. Made in Japan. Meget hurtig. Bynavne En dag, da lille Per kom i skole, sagde han til læreren: Der var engang en borg, og uden om den borg var der en stor ål. Hvad tror du, byen kom til at hedde? Læreren: Aalborg? Lille Per: Nej, for ålen den hed Sven

5 Galejslaver 40 galejslaver roede flittigt. En oppasser kom hen til dem og sagde: Jeg har en god og en dårlig nyhed til jer. Den gode er, at I får en ekstra ration rom. Den dårlige er, at kaptajnen har besluttet, at han vil stå på vandski. Bush og Blair George W. Bush og Tony Blair står i en bar. En gæst kommer hen og spørger, hvad de taler om. - Vi planlægger 3. verdenskrig, siger Bush. - Åhhh, siger gæsten. Og hvordan lyder planen? - Vi tænker på at tage livet af 14 millioner muslimer og én IT-konsulent, siger Bush. Gæsten bliver stående helt måbende. - Én... IT-konsulent? siger gæsten. Hvorfor det? Hvorfor i alverden skal der tages livet af ÉN ITkonsulent? Da klapper George W. Bush Tony Blair på skulderen og siger: - Hva' var det, jeg sagde? Ingen kommer til at spørge efter muslimerne.. Smæk aldrig telefonrøret på En dag, jeg sad på kontoret, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg skulle ringe til en dame, som havde lagt en besked på min telefonsvarer. Jeg fandt papirlappen med nummeret, jeg havde skrevet ned, og ringede. En mand svarede i den anden ende - "Hallo?". Høfligt spørger jeg, om det er muligt at komme til at tale med Inger Lise Lunde. Før jeg kunne nå at tale færdig, blev røret smækket på i den anden ende. Jeg blev pænt overrasket og troede egentlig ikke, at nogen kunne være så uhøflige. Derefter ringede jeg til Oplysningen, 180, og fik det korrekte nummer til Inger Lise Lunde (det viste sig, at jeg havde byttet om på de to sidste cifre i hendes nummer). Efter at have snakket med Inger Lise, så jeg igen nummeret, jeg først havde nedskrevet, og jeg bestemte mig for at ringe en gang til. Da den samme person svarede i den anden ende, skreg jeg: "Du er en kæmpenar!", hvorefter jeg smed røret på. Herefter skrev jeg "Kæmpenar" på papirlappen med nummeret og lagde den ned i min skrivebordsskuffe. Når jeg nu og da i den følgende tid havde betalt nogle regninger, eller af andre årsager var i dårligt humør eller havde en dårlig dag, ringede jeg til dette nummer og skreg "DU ER EN KÆMPENAR!" Det fik mig altid i meget bedre humør. Senere kom jeg til at tænke på, at vedkommende måske kunne se mit telefonnummer. Der gik nogle uger, uden at jeg turde ringe, men så kom jeg pludselig på en lys ide. Jeg ringede og sagde: "Goddag, det er Emil Kristiansen fra kundeservice i TDC. Er du interesseret i et Vis-Nummer-Abonnement?"

6 Han svarede "Nej!" og smed røret på! Grunden til, at jeg ønsker at dele dette med jer, er, at hvis nogen eller noget plager jer, kan I gøre noget ved det - bare ring til (Læs videre - det bliver meget bedre...) En gammel dame i bil uden for Bilka en lørdag formiddag brugte laaaaaaang tid på at komme ud af den parkeringsbås, hun havde parkeret bilen i (og som jeg ventede på at overtage). Jeg troede aldrig, hun skulle få bilen i bakgear, men pludselig lykkedes det, og sagte men sikkert sneglede hun sig ud. Jeg bakkede lidt tilbage, så hun fik mere plads at boltre sig på, og før jeg kunne nå at sætte bilen i 1. gear, kom der en fyr i en Chevrolet Blazer og huggede "min" p-plads. Idet fyren stod ud af bilen, rullede jeg vinduet ned og skreg "Hvad har du gang i, fister? Så du ikke, jeg holdt og ventede?!?"..men til ingen nytte. Fyren ignorerede mig fuldstændig, men han ufortrødent vraltede ind i butikken. Jeg tænkte ved mig selv, hvilken kæmpenar, han var, og netop da opdagede jeg et hjemmelavet skilt i bilens bagrude. "Til salg" stod der, efterfulgt af et telefonnummer. Jeg skrev nummeret ned og fandt til sidst en anden ledig p-plads. Et par dage senere var jeg på kontoret igen. Jeg havde netop lagt røret på efter at have ringet til og skreget "Din kæmpenar!" (jeg havde kodet nummeret ind - for nemhedens skyld), da jeg opdagede papirlappen med Chrevroletfyrens telefonnummer. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte prøve at ringe til ham også, og efter et par ring, blev telefonen taget. "Hallo, det er Erik Caspersen. Er det dig, som vil sælge en sort Chevrolet Blazer?" spurgte jeg "Ja, det er det," svarede han. "Du, hvor bor du? Jeg kunne godt tænke mig at kigge lidt nærmere på den." "Jeg bor Lindebækvejen 62, et stort rødt hus, og bilen står parkeret lige ved siden af carporten," svarede han. "Hvad hedder du?" spurgte jeg. "Brian Vang" Så spurgte jeg, hvornår det var nemmest at træffe ham hjemme "Om eftermiddagen" "Må jeg fortælle dig noget, Brian Vang?" spurgte jeg. "Ja?" "Du er en kæmpenar!" sagde jeg og smed røret på. Herefter kodede jeg også dette nummer ind på telefonen, og i et stykke tid så det ud til, at alting gik meget bedre. Mit humør var stabilt, og jeg morede mig virkelig med at bruge disse telefonnumre. Efter et par måneder begyndte det dog at blive småkedeligt. Det gav mig ikke længere den helt store tilfredsstillelse at ringe. Jeg tænkte længe over det, og til sidst slog det mig: Først ringede jeg til kæmpenar nummer 1 og skreg "Din kæmpenar", men jeg smed ikke røret på. Kæmpenarren sagde: "...Er du der endnu?" "Ja," svarede jeg "Hold op med at ringe til mig," sagde han

7 "Næ!" "Hvad hedder du?" spurgte han "Brian Vang," svarede jeg "Hvor bor du?" "Jeg bor Lindebækvejen 62 i et stort rødt hus, og bilen - en sort Chevrolet Blazer står parkeret lige ved siden af carporten," svarede jeg. "Så kommer jeg med det samme, og jeg tror, du skal forberede dig på at få så mange bank, at du ikke kan gå på arbejde i flere dage!" sagde kæmpenarren. "Din kæmpenar!" svarede jeg, og smed røret på. Derefter ringede jeg til kæmpenar nummer 2. "Hallo" sagde han "Kæmpenar!" råbte jeg "Hvis jeg nogensinde finder ud af, hvem du er, så skal jeg..." sagde han rasende. "Ja, hvad skal du så?" spurgte jeg "Så vil jeg banke dig sønder og sammen, så du kommer til at fortryde, du overhovedet er blevet født!" skreg han til mig. "Jamen, så vil jeg give dig mulighed for at stå ved dit ord. Jeg kommer med det samme, og så kan vi jo se, hvor sej du er," svarede jeg og smed røret på. Derefter satte jeg mig ned og ventede i ca minutter, før jeg ringede til politiet og skreg, at jeg sad hjemme på Lindebækvejen 62 og ventede på, at min homofile elsker skulle komme hjem fra arbejde, og at jeg ville dræbe ham, fordi han havde været mig utro. Så smed jeg røret på. Derefter ringede jeg til TV2 og fortalte, at nynazister og anarkister var i masseslagsmål på Lindebækvejen 62. Så satte jeg mig ind i bilen og kørte selv derhen for at tage dette skue i nærmere øjesyn: To kæmpenarre som tæskede løs på hinanden foran 3 politibiler, 10 bevæbnede politimænd og 2 kameramænd fra TV2. Moralen i denne historie er: Pas på med at smide telefonrøret på! JNbassen.co.cc