tråden FØLG TRÅDEN FRA KØGES BYMIDTE TIL HAVET - EN VANDRING MED KUNST, BYRUM OG OPLEVELSER

Transkript

1 tråden FØLG TRÅDEN FRA KØGES BYMIDTE TIL HAVET - EN VANDRING MED KUNST, BYRUM OG OPLEVELSER 1

2 Biblioteket Køge Torv KØS Museum for kunst i det offentlige rum Indsejlingen Køge Museum stationsområdet Din impulsive væg Istræet Køge Station Teaterbygningen Originalen collstropgrunden Havnepladsen tråden fra torvet til havet tråden er livsnerven i udviklingen af Køge Kyst. Den slynger sig gennem b ymidten, Stationsområdet, Søndre Havn og Collstropgrunden fra det historiske Køge til havet. Livet før byen er en bærende strategi for Køge Kyst, fordi byen skal opstå i et samspil mellem det sociale og kulturelle liv og arkitekturens fysiske strukturer. Livet spirer og fortætter sig langs Tråden med aktiviteter og danner nye steder. Tråden er dynamisk og kan ændre karakter og forløb i takt med udviklingen af aktiviteter, byggerier og byrum. Fra dag ét fremmer den bylivet og sætter aftryk i den kommende by. Den er altså ikke bare en mellemfase. Hæftet beskriver de elementer, der altid kan opleves på Tråden. lad os følge tråden... Broen Mystikken Vandspejlet Tidsrummet Jens Hansen in memoriam Nyd Hjørnet Gule Hal Strandpromenaden Opdagelsen Havnens puls Søndre Molevej Engen Tapperiet, ungdomskulturhus Promenaden 18 betonsteler er Trådens rygrad. De 3,6 m høje steler er i forvejen kendt fra havnen, hvor de fungerer som støtter for byggematerialer som grus og sten. De grå steler danner et forløb af folkeoplysning, historiefortælling og kunstneriske tolkninger undervejs på stederne. På den ene side af stelerne er fortællinger i tekst og billeder lavet af Køge Arkiverne. Det giver et historisk tilbageblik om netop dét sted, hvor stelen står. På den anden side af stelerne vender Køge Kyst blikket fremad mod den nye by, og viser hvad der kan komme. folkelige monumenter Stelernes tredje element er en kunstnerisk tilføjelse. Farver, tegninger og figurer giver hver stele et særpræg, der tager udgangspunkt i den enkelte steles sociale, historiske og fysiske omgivelser. Men stelen er samtidig et billede, en skulptur eller et monument, om man vil. Alle er udført af billedkunstner Cai-Ulrich von Platen. trådens lys En række poetiske lyssætninger i porte, på træer, på broen, i vandet og i et industrianlæg. Lyset forstærker stederne og peger samtidig på, at lys i en by kan være noget helt andet, end vi tror. Lyssætningen er lavet af lyskunstnerne Catja Thystrup, Illumenarts, og Mads Jacobi, Lyskastellet. nyd kanten Langs Tråden er opsat 12 meget forskellige bænke, der er skabt i et integrations- og kunstprojekt i samarbejde mellem Køge Sprogskole og Billedkunstnerisk Grundkursus. Eleverne har selv bestemt placering og idé med bænkene. streetart og grafitti Enkelte steder er der elementer af gadekunst fra Walk This Way, en udstilling med meter gadekunst, organiseret af KØS i 2011 samt en graffitimur fra Write4Gold i byrum Undervejs på Tråden dukker nogle foreløbige byrum op: Tidsrummet, Opdagelsen, Promenaden, Udsigten samt Nyd Hjørnet ved multikulturhuset Gule Hal, der er et aktivitetssted for køgenserne. 2 3 Søndre Badevej Rominglys Køge Roklub søndre havn Udsigten Køge Kano- og Kajakklub Valkyrien Molen

3 den gamle by trådens ene ende er hæftet i det historiske Køge ved KØS. Området omkring Sct. Nicolai Kirke er byens historiske centrum for kultur- og åndsliv. Til hverdag var her engang et mylder af latinskoledrenge, lærere og præster. Den første offentlige skole, Køge Borgerskole, har siden 1988 huset KØS, museum for kunst i det offentlige rum. Bønderne i oplandet bragte korn, grønt, grise og høns til Køge Torv. De kom fra sognene nærmest Køge: Stevns og egnene omkring Ringsted, Næstved og Roskilde. Ved de årlige markeder kom folk dog fra hele Sjælland. De første valg til Rigsdagen foregik på torvet som et direkte demokrati, hvor både kandidater og vælgere mødte op. Denne form for åbenhed og et handlekraftigt demokrati er en frugtbar inspiration til Livet før Byen. linedanseren Det er en balancegang, en linedans, at gå mellem barndommens tro på verden og den tro, de voksne autoriteter prædiker. hesten H.W. Bissen har udført to statuer af Frederik d. 7. Den ene står på Køge Torv, den anden foran Christiansborg i København. Men i hovedstaden er kongen til hest. Det har siden været et slag for Køges selvopfattelse, at byen åbenbart ikke havde råd til at få hesten med. Men ikke længere, for nu har torvet endelig fået sin hest, selvom det nok mere er folkets hest, end det er kongens. Den har nu sit eget monument og kan nyde sit otium efter et langt og slidsomt liv. 4 5

4 bevaring og bevægelse Køge fik købstadsrettigheder i Både byplan, matrikelskel og mange enkelte bygninger er velbevarede på trods af den store bybrand i Bymidten blev ikke til på grundlag af en detaljeret byplan men bestod af et torv og nogle gader. Middelalderbyen er skabt af mange bygninger, der løbende er føjet til, og arkitekturen var indlejret i materialer, erfaring og håndværk. I det moderne Køge er der både bygget videre på det eksisterende og skabt brud ved at rive ned, som det skete med jernbanestationen, posthuset og svineslagteriet. I 1970 erne blev hele Bygårdsstræde revet ned for at give plads til udvidelsen af Køge Rådhus. Gaden lå, hvor der i dag er en overdækket rådhusarkade. Køge Kyst broderer videre på den eksisterende bystruktur. Slipperne mellem Nørregade/Brogade og jernbanen med de lange smalle kig ind i gårdene mellem bygningerne er et typisk træk i Køges historiske bymidte. De nye bygninger vil følge den samme øst-vestgående akse, der samler det gamle og det nye. fundamentet Køge er om noget en by, der varetager sin arkitektoniske kulturarv. Man er bevidst om, at der er et solidt fundament (af røde munkesten), som al udviklingsarbejde må forholde sig til. indsejlingen Trådens Lys starter i porten ved torvet med værket Indsejlingen. To gamle lanterner og andre lysende elementer skaber et dragende rum, hvor grøn og rød markerer søsprogets styrbord og bagbord. Tanken er, at værket skal lokke borgere og besøgende ud på en gåtur hen ad Tråden. Turen sættes i gang med et slag på skibsklokken. din impulsive væg I Svogers Gård lever en gammel efeu på muren ved Rådhuset. Imellem dens blade er der monteret et stort antal dioder, som konstant varierer i farver og rytme. Om sommeren er efeu-muren lidt mystisk med lys gennem bladene, og om vinteren virker lyset kraftigere og skaber en stærkere sammenhæng til torvet. Værket er interaktivt og reagerer ved trin i bestemte zoner. 6 7

5 krydsning hylden Mennesker, hentet fra byens trafik og advarselstavler, møder hinanden, og små fortællinger opstår. En buttet rytter passerer den hårdt arbejdende vejmand. Børnene flygter fra den arrige golfspiller. scenetæppet På et teater spiller scenetæppet en meget vigtig rolle. Det er den præcise skillelinie mellem virkeligheden og fiktionen. Når tæppet trækkes til side, kan magien begynde. istræet består af to dele: En bemaling af de femten meter høje stammer med cyanfarvet lys og en masse solcellekugler med dioder indeni, der lyser op i aftentimerne. Kuglerne bliver ladet op af sollys og er 100 % CO2-neutrale i drift. Værket skifter derfor udtryk med årets og vejrets rytme. originalen Til Teaterbygningens gavl er der skabt et re-design til den smukke gamle lampe, der har hængt overset og ubrugt de sidste mange år. Med et smukt sort design har Mads Jacobi genfortalt og understreget lampens kvaliteter, så den taler sammen med bygningen. Samtidig er energiforbruget blevet reduceret med markant. here + there To træer er malet med mønstre, der ad åre vil vokse med træet og give patina gennem mos og fine sprækker. Josefine Günschel stiller spørgsmålet: Hvad er naturligt, og hvad er kunstigt? Hvor meget er uberørt natur, og hvor meget natur er designet og kultiveret af mennesket? Udført af den tyske kunstner Josefine Günschel. køgenserne kender det. På vej til byen eller ud på havnen, lige når man skal til at krydse banen, går bommene ned. Det er en anledning til at få en sludder med de andre, der også venter. Men det er også en irriterende barriere i en travl hverdag. For at få en niveaufri krydsning af banen laver Køge Kyst en lys og bred underføring. Den mentale og visuelle afstand mellem Køge Torv og den nye Havneplads bliver kortere. Underføringen bliver et rart og livligt nyt byrum i Køge med biograf, café og andre aktiviteter. Den nye underføring starter i Apotekerhaven, som tilhørte Køge Apotek, der blev opført i Haven var en del af en frodig by, hvor der også på andre bagarealer blev dyrket urter og mad. Teaterbygningen har i 125 år været Køges forsamlingshus med musik, teater og fester. Stelen foran står lige dér, hvor underføringen kommer. Denne ende af bygningen bliver revet ned, mens den anden og oprindelige del bliver bevaret. 8 9

6 havnepladsen hustruen Når sømanden er på fiskere og søfolk fra skibene, købmænd og handlende, beboere, værtshusgæster, havnearbejdere, skibsbyggere og nysgerrige børn og voksne havde alle travle hverdage på havnen. De gjorde Køge Havn til et livligt sted i byen. Skibe fra mange lande lagde til kaj, ligesom de stadig gør. Havnen blev flyttet ud til åmundingen i 1400-tallet og gav en naturlig beskyttelse af skibene. Den 13. november 1872 blev Køge ramt af orkan og stormflod. Først var vandet blevet presset ud af bugten, og da vinden skiftede retning, væltede det tilbage mod Sjællands østkyst. Stormflodssøjlen på Toldboden viser vandstanden 3,5 m over dagligt vande, da stormen var på sit højeste. I den nye by bliver sikringen mod højere vandstand som følge af klimaforandringer blandt andet etableret som et dige, 2,5 m over dagligt vande. Diget bliver integreret i havnekajernes udformning. Udviklingsplanen er afstemt til, at lastning og losning af tømmer og korn kan fortsætte nogle år endnu. Nordkajen vil fortsat være erhvervshavn, mens havnekajen ved den store hvide ØA-bygning bliver en promenade. havet, sidder konen tilbage og spejder ud over vandet. kaptajnen En sømand, som ikke længere sejler, er klatret op i udkigskurven. Herfra ser han langt, og længes måske tilbage til styrhuset på det gode skib Karaboudjan

7 klapbroen fiskerne bruger området ved Køge Ås udmunding til både, skure, garn og bødepladser. Den østlige side af Åhavnen gennemgik omkring 2003 en omfattende forandring. Det skete efter kraftige protester fra borgere og foreninger, der mente, at et værdifuldt maritimt kulturmiljø var truet. Den første forbindelse over åen til Søndre Havn blev anlagt som en enkel, smal træbro. Anlægget af en kaj på havnens sydside i 1916 udløste et behov for en bedre forbindelse. Den nye bro var en tofløjet, håndbetjent klapbro af jern. Den nuværende klapbro fra 1962 er lavet efter hollandsk forbillede med ophængte kontravægte. I den nye by bliver klapbroen både en forbindelse til Søndre Havn og et vartegn. vandspejlingen Som en ekstra magisk dimension til broens lys er elementernes rasen iscenesat ved at skyde lys ned i vandet under broen. Lyset reflekterer vandets bevægelser op på broen og på den høje facade af nabobygningen Køge Korn og skaber således drømmeagtige skygger. mystikken Køge Korn er aktiv i dagtimerne, men i aftenens mørke minder den med sit omrids om en forladt kirke. Bygningen får nyt liv om aftenen med en dynamisk og disharmonisk lyssætning. Nogle vil måske opleve det som om det spøger i huset, når lyset blinker og skifter farve. broen Klapbroen er med sin markante geometriske struktur og fine lyseblå farve et centralt sted i havnen. For Køges fiskere og lystsejlere er den ind- og udgangen for al trafik til inderhavnen. Dette er fremhævet ved at belyse broen med et poetisk lys, der i en langsom rytme skifter mellem forskellige nuancer af blå

8 tidsrummet på søndre havn følger Tråden det gamle jernbanetracé, der går fra Køge Station og ud på Søndre Havn. I starten er sporene synlige i asfalten og fortsætter ved porten til Tidsrummet som et tracé, der er belagt med barkflis eller grus gennem Tidsrummet, Opdagelsen og videre ud til Engen. Engang lå her en af de første virksomheder på Søndre Havn. Køge Sækkelager lavede kornsække til landbruget. Det var en innovativ virksomhed, der fulgte med tiden og fandt en niche i udstyr til friluftsliv: Cykeltasker, telte og regntøj. Fabrikken designede et fortelt til den populære familiebil folkevognen. Tidsrummet er et udendørs kulturhus. Den ene side af rummet er dannet af en høj boldmur, der også kan bruges til film. Den anden side er grøn med træer og buske. En del af fladen er belagt med asfalt, og en anden del er belagt med barkflis fra havnen. Rummet samles omkring en container med en overdækket grillplads, der er forsynet med bænke og højbede, hvor der gror krydderurter og blomster. I Tidsrummet er der mulighed for at spille bold, skate, opfinde helt nye lege eller lave en lounge med musik. Tidsrummet er ikke færdigt og kan udvikle sig over tid med nye elementer efter behov. den, der søger; den, der arbejder; den, der tænker er en vandskulptur i granit og bronze af billedkunstner og skulptør Gert Daae Funder. Skulpturen, der reflekterer livet på havnene og i verden, sprøjter vand, når den aktiveres. provins Det behøver ikke at være provinsielt... Bare fordi det er i... provinsen. Sådan lyder teksten på den ene side af containeren, som den danske billedkunstner Tejn har bearbejdet. familiesofaen er kæmpestor, fordi hele familien skal kunne sidde sammen på bænken. Her kan de snakke og kigge på børnene, som hopper og kravler på de fire legemoduler, der er placeret i nærheden, lavet af samme træ som bænken. Kursisterne fra sprogskolen deltog i udformningen af bænkene og bragte deres egne mønstre og billeder ind i formsproget. Vi er en stor familie, som skal kunne sidde i sofaen. broen Den gamle vippebro danner overgangen mellem byen og havnen. Den lille bro på toppen af stelen er et billede på, at der også skal dannes en overgang eller en sammenhæng, mellem den gamle og den nye by

9 gule hal & geniale hansen nyd hjørnet - kobler kvarteret og aktiviteter i Gule Hal i et byrum, der inviterer til ophold og aktiviteter. Om aftenen er der sat lys, der skaber stemninger. Vandbassinet kan bruges til at sejle med modelskibe og om vinteren til at skøjte på. En farverig markering af indgangen til skaterhallen spiller op til de unge brugere. Belysning af skiltet Gule Hal skaber en gul halo på bagvæggen omkring bogstaverne. Farven kan ændres ved særlige lejligheder. Lys i varme farver fra pladsens bænke spiller sammen med Jens Hansen in Memoriam og skiltelyset. En brugsbelysning af vandbassinet øger trygheden, når der skøjtes i de mørke vintertimer. blomsterbænken er inspireret af blomster og havebrug. gule hal er en gammel industrihal, opført af firmaet C.F. Petersen i midten af 1970 erne. Her er der opstået et dynamisk miljø ved at blande mange forskellige aktiviteter og aktører på tværs af alder. Gule Hal er et samlingssted for børn og unge, der skater, kører på inliners, BMX-cykler, streetdance og parkour i den kolde ende af hallen. Skatemiljøets spontanitet, frygtløshed og væren i nuet er egenskaber Køge Kyst vil bruge i byudviklingen. I den opvarmede ende holder Køge Maritime Aktivitetscenter til. Det er et arbejdende værksted, hvor overvejende ældre herrer omhyggeligt bygger modeller i 1:20 af gamle orlogsskibe, som er gået ned i Køge Bugt. Det tager flere år at lægge spanter, støbe kanoner og skære ribber og rebe sejl. Denne sans for det lange tidsperspektiv og den langsomme proces, detaljen, og kærligheden til resultatet er en anden grundegenskab, som Køge Kyst vil bruge i byudviklingen. Herudover er der rum, som bruges til udstillinger, systue, billedskole, debat, møder og meget mere. Køge Museum har også en permanent maritim udstilling i hallen. Jens Hansen var en af Køges innovative personligheder. Han var først med de nye teknologier og var den første i Køge, der havde en cykel, og den første, der havde en bil. Han byggede også en dampbåd, som han sejlede med på Køge Å, i 1884 lavede han den første telefonlinje i byen, og senere åbnede han det første offentlige elektricitetsværk

10 opdagelsen opdagelsen er det store rum efter Tidsrummet, mellem Søndre Molevej og ØA-bygningen. Rummet er domineret af en skyline, dannet af industribygninger og himmelen. Opdagelsen spiller sammen med Tidsrummet og bliver brugt til aktiviteter, der kræver plads, for eksempel til et værk under Urban Play-udstillingen i Opdagelsen bliver også brugt til afprøvning og visning af flere af bæredygtighedens facetter i byudviklingen. Der er igangsat et forstudie til de grønne byrum, der er planlagt på Søndre Havn. Det foregår i regi af Jens Hansens Folkeuniversitet, som bruger Opdagelsen til et forløb, hvor kombinationen af teori, køgensernes viden og håndelag samt praktisk afprøvning giver idéer og løsninger, der kan overføres til Almindingerne og andre steder i Køge Kyst, eller inspirere hele Køge. Det Grønne Hus i Køge spiller en vigtig rolle i dette forløb. Der kan dyrkes grøntsager og planter, der er karakteristiske for den oprindelige flora på Søndre Havn. De kan blive en del af frodigheden i de nye biotoper, hvor havnebierne summer rundt og samler honning, når de ikke er på engene eller i Køges haver. Opdagelsen inviterer til Open Air-biograf, og terrænet er egnet til sportsaktiviteter. trillebøren Der stilles store krav til bæredygtigheden i den nye havn. Et gammelt men stadig lige anvendeligt hjælpemiddel til at øge bæredygtigheden er en trillebør. børn bag hegnet Portrætterne af de tre børn er lavet som linoleumssnit, der er farvelagt og klæbet op på containerne. De er udført af den amerikanske kunstner Swoon og indgik i Walk This Way. den store røde mor 2011 På gavlen mod Sdr. Molevej er sprayet en stor rød fugl. Den danske billedkunstner Tejn kommenterer sin egen generations svagheder og aktuelle sociale eller politiske forhold. Drengen på ØA-bygningen var udført til Walk This Way af de italienske kunstnere Sten & Lex

11 engen håndtegnet Når man river en gammel fabrik ned men ikke bygger noget nyt, opstår der en tomt et åbent areal, der ofte får karakter af frirum. Naturen tager lige så langsomt over, nye mennesker anvender området, og de industrielle efterladenskaber bliver brugt på nye måder. Unge mennesker har gjort en gammel mur til et billede af tiden i dag, men graffiti, tags og håndtegn er egentlig ikke nye fænomener. De to håndtegn på stelen symboliserer for eksempel Gud og Satan og har været kendt siden tidernes morgen. 20 engen blev brugt af virksomheder, der fyldte gas på tunge gasflasker. Da propangas kom til, blev flaskegassen i 1930 erne en populær energikilde i Danmark. I 1941 åbnede Dansk Flaskegas Co. en filial, der blev til Kosangas. Efter ophør som industrielt område blev Engen med tiden til en frodig biotop med en stor diversitet af planter, som kom med vind og fugle. Engen viser, hvad der er af hjemhørende vækster på Søndre Havn. Det er en viden, som bliver brugt, når Almindingerne skal laves. Langs Engens ene side er der en høj betonmur, som blev brugt til graffiti under Write- 4Gold-festivalen i Tappehallen ved Søndre Badevej er konstrueret sådan, at en eventuel eksplosion ville skubbe væggene ud, uden at overtrykket fik hele bygningen til at falde sammen. I 2006 åbnede kommunen Tapperiet, som er et ungdomskulturhus og spillested. hvileplads er en bænk, der består af en hævet platform med tre forskellige siddepladser. Et godt sted at slå sig ned med kaffen uden at få våde fødder i det høje græs. sommerhuset Da naturområderne syd for havnen blev forvandlet til fritidsområder, begyndte sommerhusene at skyde op. Dengang var det ikke ualmindeligt, at man byggede selv med de materialer, der nu var til rådighed. Modelsommerhuset forsøger at leve op til den tids nybyggerånd. Det er bygget af bræddestumper fundet rundt om på havnen. 21

12 promenaden på strandene langs Køge Bugt var badehoteller, sommerhuse, vandrerhjem og teltpladser i mellemkrigstiden et folkeligt alternativ til Sjællands mondæne nordkyst. Søndre Strand var fra 1930 erne en teltplads, hvor der blev opført hustelte med trægulv, stoftag og sider af plader. For at give en fornemmelse af det fremtidige urbane miljø og lave en ny forbindelse til stranden er der mellem campingpladsen og Udsigten lagt en promenade af traller, som normalt bliver brugt til murerstilladser. En del af dem er lagt af borgerne i april 2011 på En hyggelig arbejdsdag. Køge Kyst tog en gammel Køge-tradition op, hvor børn, unge og gamle samlede sten på stranden for at gøre den indbydende for både dem selv og turisterne. Også i den nye by vil borgerne få mulighed for at være medskabere og forme deres egne steder og bymiljøer. Køge Kyst vil ikke lave alt færdigt og fylder alle hjørner ud i byggemodningen. Ufærdigt færdigt betyder, at der efterlades steder, der kan arbejdes med og fyldes nu, når nogen tager initiativet. Løse ender giver mulighed for frodighed og initiativ. teltet Et monument, der hylder det enkle campingliv! vi er mange nationaliteter Siddemodul med plads til to, dekoreret med flag fra de lande, der er repræsenteret i arbejdsgruppen. holdeplads Inspireret af et busskur står en bænk på vej til Udsigten. Bænken tilbyder et vue ud over strandengen og giver samtidig lidt læ for regn og blæst

13 jens hansen in memoriam Søndre Molevej er vejen fra Havnepladsen, gennem industrikvarteret, forbi Nynas og Roklubben og ud til havet. Starten af vejen prydes af en køn trærække, der skaber en allé for fodgængerne. Dette er forstærket, så den nu ligger hen i et poetisk lys, og kigger man nøje efter, kan man se sin silhuet på væggen

14 udsigten udsigten Stranden har to meget væsentlige attraktioner: sommerens badeliv og så det at kunne se langt ud over vandet, i alt slags vejr og fra morgen til aften. udsigten ligger op til det enorme rum mellem Kemityls store beholdere, Køge Bugt mod øst og strandengen mod syd. Oppe fra broen på de to containere og fra trapperne er der udsigt til Sverige, Stevns og ind over Køge. Tre megarammer giver et særligt perspektiv på omgivelserne og er tænkt som rammer for fantasier om havet og det fremtidige liv i den nye strandpark. Udsigten er lavet med enkle midler med traller som grundelement. Der kan tilføjes nye faciliteter, efterhånden som der er behov for dem. Et bedre spisested en sommeraften end Udsigten findes ikke. I ly af den udspændte sejldug kan alle nyde duften af deres friskfangede fisk fra molen eller medbragte lammestykker, krydderurter og løg, der syder på en af grillene. Det er et godt sted at sidde med sin harmonika, mens andre tager turen ud på badebroen for at få sig en dukkert. Lige dér hvor Udsigten er, vil der når den nye strandø er anlagt være en kanal. På ydersiden kommer en langstrakt strandø med godt badevand, strandliv, vandsport og meget mere. Mellem øen og strandengen dannes en lagune med frisk vand via direkte gennemstrømning af havvand mod nord og syd. Strandøen bliver etableret så tidligt som muligt, som en ny attraktion for både de nuværende køgensere og de nye borgere

15 molen kiggeren De yderste havnemoler har en stærk psykologisk ladning. De er som et billede på længslen efter at rejse ud i verden men også frygten for, at de som er derude, ikke skal komme sikkert i havn. Den lille kiggende dreng på stelen er måske så nysgerrig efter det fremmede, at han, ligesom Ole på knolden, forlader det vante til fordel for det ukendte. hochsitzen Fiskeri er en vigtig aktivitet, og en dobbelt fiskebænk med høje ben giver udsyn over havet og ro til koncentration. Ved siden af står et kraftigt fiskebord, som er designet til klargøring af friskfangede fisk. Praktisk, nemt at gøre rent og med plads til affaldsspand. bølgen er en bænk, hvor ryggen er udformet som flere bølger, placeret med udkig over havet, stranden og molen. molen er den yderste pynt. Herfra kan man længes ud i verden eller følge med i trafikken af skibe. Havnen var Køges port til verden. I 1638 ankom der 159 skuder til Køge, især fra Holland, Norge, Sverige samt byerne Rostock og Lübeck i Tyskland. Indtil jernbanen kom til Køge i 1870, foregik det meste af transporten ad søvejen. Skibene bragte klæde, byggematerialer, salt, tjære, kul, jern, glas og lidt krydderier og vin til Køge. Udlængsel og eventyrlyst fik i 1890 en ung køgenser ved navn Emil Opffer til at rejse jorden rundt. Ved hjemkomsten, efter to år, blev han fejret med en fest, hvor familie og venner var klædt ud i dragter fra hele verden. Køge var altså tidligt med på globaliseringen. Køge Kyst samarbejder både med lokale, nationale og internationale aktører med intentionen om at være både stedsspecifikke og lærende. Ude i bugten er der velsmagende og sunde fisk. De bliver fanget med stang af lystfiskere på molen eller fra både med garn. Der forventes en ny strandø med gode badeog aktivitetsmuligheder for både eksisterende og nye brugere. Ønsket er at skabe et mangfoldigt og levende sted hele året rundt

16 bagagen rørføringen Et billede på den jordnære og pragmatiske opfindsomhed, som er noget man ikke kan undvære, når der skal løses praktiske problemer i en industrihavn. Køge Havn vrimler med eksempler på huse og anlæg, der netop på grund af deres specialiserede formål, har en ganske særlig og meget interessant æstetik. køge kyst bliver bygget ind i den gamle by. Køges megastrukturer, havnen, jernbanen og vejene, bliver fortsat tydelige i den nye by, hvor hver af de fire delområder har deres egen særlige historie. Byudviklingen kom til Søndre Havn i begyndelsen af 1900-tallet. Hændernes arbejde og ingeniørernes snilde på havnen og på værfterne er en brugbar historisk bagage, der bliver bygget videre på. Enkelte bygninger, Søndre Molevej med rækken af seljerøn, den aktive vandkultur og strandengen vil give Køge Kyst intimitet og en tidsmæssig dybde. Historien bliver gjort levende og flettet ind i samtiden via de mange fortællinger fra folk, der selv kan huske, eller som giver videre, hvad de har fået fortalt om livet på Søndre Havn i byen og på havet. hammeren Det stykke værktøj, der først og fremmest er symbolet på håndens arbejde og på arbejderklassens kamp for rettigheder og respekt. romiglys I Køge Roklub har Køges helt egen Georg Gearløs Peter Bolwig udviklet et enestående lysprojekt. Ved hjælp af snedig ingeniørkunst har Bolwig skabt et værk, hvor ti af klubbens romaskiner laver strøm til lysværket på roklubbens facade. Dem der går forbi udenfor kan se, hvor mange af maskinerne, der bliver brugt, og hvor hurtigt der bliver roet. Installationen er 100% energineutral

17 havnens puls nynas er en af de store virksomheder på Søndre Havn. Den producerer bitumen, som er et naturligt forekommende stof, der bruges som bindemiddel i blandt andet asfalt. Bitumen fremstilles af råvarer, der kommer med skib og blive suget op i de store tanke. Her bliver materialerne opvarmet for at kunne udskille de forskellige kvaliteter af bitumen. Virksomheden indgik i et samarbejde med Køge Kyst om at lave lysværket Havnens Puls. havnens puls Den største installation i Trådens Lys er en markering af asfaltfabrikken Nynas. Lyset understreger, at industrien er essentiel i byens historie og har været med til at gøre Køge til det, byen er i dag. Industrien og arbejderne udgør stadig hjertet i havnen. Dette er markeret ved, at der er sat lys på fabrikkens indre, rørene, hvorfra lysene pulserer ligesom en hjerterytme. Samtidig belyses enkelte af siloerne, hvilket giver dem fornyet liv i aftentimerne 32 33

18 stationen stilladset Et sted i Norge vokser et fyrretræ. Det skal fældes, fragtes til kysten og sejles til Køge Havn for til sidst at blive skåret op til gulvbrædder eller måske til lægter. De lægter, som stilladset er bygget af. hammer og stok På det gamle fotografi af de pæne borgermænd, der stod bag jernbanens indtog i Køge, løfter en af mændene nonchalant sin stok. Som var det en dirigentstok signalerer han, at her er det os, der styrer. Men penge og initiativ er ikke nok til at bygge en jernbane. Nogen måtte lægge skinnerne og hamre dem fast til svellerne. i slutningen af 1800-tallet havde Køge behov for at vokse, men der var kun plads øst for banen. Mod syd og vest var mulighederne for vækst begrænset af de store godser og skove, mod øst og nord var der åbne strandenge. De første virksomheder her var Collstrop, der imprægnerede jernbanesveller, og Køge Trævarefabrik, der lavede træsko. Men efterhånden blev Junckers Industrier den dominerende virksomhed. Dette område, hvor der op til stationen ligger en stor p-plads, har ikke samme identitet som byen vest for banen. Her skal der være et virksomhedsfællesskab, der supplerer Køges erhvervsstruktur og får mange stationsnære arbejdspladser. Arkitektonisk er der frihed til og behov for at skabe noget helt nyt og stort, der giver stedet sin egen profil. Den nye bebyggelse bliver hævet og opført oven på to lag parkering. Der er direkte adgang i niveau over banen via broen, der lander lige midt i det nye butiksog stationsområde med mange nye butikker. Det bliver ikke et lukket, traditionelt butikscenter, men der bliver bygget videre på bymidtens eksisterende struktur. Det vil være et supplement til det mangfoldige Køge, der er blevet til over hundreder af år. Denne diversitet, tætheden, stemningerne og møderne mellem mennesker, skal føres med ind i det nye stationsområde. Vandkunsten på Stationspladsen er udført af billedhugger Pontus Kjerrmann i

19 fortællingerne folkelige monumenter køge arkiverne har formidlet nogle glimt af Køges historie på en række af de betonsteler, som markerer Trådens forløb: Fra det gamle Køge, værfterne på havnen, de første virksomheder og livet på stranden. Det er fortællinger om stærke arbejdere og opfindsomme folk, der skabte et Køge, som i de næste mange år skal omdannes til en anden slags by. Det er fantastisk hvordan de gamle billeder viser den vitalitet, der var i byen. Børn, folk på torvet, værftsarbejdere, badende alle udstråler en stor livsglæde og skabertrang. Vores ambition var, at tekster og billeder på stelerne satte omgivelserne ved de enkelte steler i scene for at vise, at der er en følsom historie, som er brugbar og som vi skal vise respekt. Tilsammen danner det et løst væv af fortællinger om en mangfoldighed af aktiviteter, tanker og fysiske elementer, som den nye by kan optage i sig. De andre elementer om fremtiden og Cai-Ulrich von Platens bearbejdning griber fat i det, der er og peger fremad, fortæller Birte Broch fra Køge Arkiverne. køge arkiverne har et stort materiale med dokumenter, avisudklip, videoer og fotos at dykke ned i. Materialet er frit tilgængeligt. Smartcodes på stelerne giver adgang til flere informationer. På kan du både se film og læse mere. Har du selv materiale eller historier, som du tror Køge Arkiverne kan bruge, er du velkommen til at kontakte dem. billedkunstneren cai-ulrich von platen har tilføjet Køge Arkivernes fortællinger og Køge Kysts planer et tredje element, som både giver stelerne en signalværdi, så de kan fungere som pejlemærker, der markerer Trådens forløb og samtidig, på en mere subtil måde, fortolker og kommenterer de steder, hvor stelerne står. Stelerne er bearbejdet med farver, tegninger og skulpturelle tilføjelser, således at hver stele har fået sit eget særpræg. En konsekvent brug af mættede bundfarver skaber desuden en sammenhæng I forløbet med omgivelserne. Det var meget interessant at finde en måde, hvor samspillet mellem de tre ingredienser: Historierne, fremtidsplanerne og kunsten blev meningsfuldt. Jeg synes, vi er endt med en sjov blanding af folkeoplysning og offentlig kunst, der forhåbentlig kan bidrage til en grundig diskussion af havnens fremtid, fortæller Cai-Ulrich von Platen cai-ulrich von platen (f. 1955) er billedkunstner, uddannet ved det Kongelige Danske Kunstakademi Han har siden markeret sig inden for maleri, tegning, fotografi, film og installationskunst og har været en af drivkræfterne bag en lang række kunstnerstyrede udstillingsinitiativer, f.eks. TAPKO, hvor de tilknyttede kunstnere har udforsket en kunstnerisk praksis via installationer. Cai-Ulrich von Platen har desuden været kunstnerisk konsulent i Ballerup Kommune siden

20 nyd kanten trådens lys nyd kanten s bænke blev til i foråret og sommeren 2011 i et samarbejde mellem kursister fra 12 lande, sproglærere fra Center for Dansk og Integration i Køge, møbelsnedkerne Claus og Henning Petersen samt Billedkunstnerisk Grundkursus i Køge. Bænkenes og legemodulernes design og placeringen langs Tråden blev fastlagt af kursisterne selv. Selvom vi lavede projektet som en del af sprogskolen, så var det her meget mere end sprogundervisning. Det var noget rigtigt, noget alvorligt, som blev realiseret ude i byen, hvor alle ville bruge bænkene og se dem. Det gav kursisterne et enorm ejerskab og engagement i en tillidsfuld flerstemmig atmosfære, hvor det var naturligt, at alle bidrog med at hamre, male og så videre. Netop i et producerende fællesskab bliver sproget aktivt og et nødvendigt middel til at lave det fælles værk. De brugte sproget, som snedkeren brugte værktøjet. Derfor er det ikke tilfældigt, at de klarede sig ualmindeligt godt til skolens sprogprøve, fortæller Kit Kjærbye, der vil arbejde videre med lignende projekter fremover. kit kjærbye, der har stået for projektet, er uddannet maler og kunstpædagog, cand. phil.art fra kunstakademiet i København. Hun er leder af Billedkunstnerisk Grundkursus, BGK, i Køge, hvor billedkunstner Ole Holm også har medvirket. når mørket falder på, toner bygninger, træer, klapbroen, siloer, lamper, vægge og rådhusporten frem som poetiske lysfortællinger. Installationerne viser andre strukturer og detaljer i byen, end dem vi ser i dagtimerne. Lyset skaber en variation hen over døgnet. Vi har taget udgangspunkt i byens historie og det eksisterende miljø og brugt lyset til at gå i dialog med omgivelsernes karakter og detaljer. Lys og mørke er et undervurderet felt. Trådens lys peger ind i den nye by ved at vise, at lys kan skabe stemninger og rum. Men kunstnerisk belysning er meget mere og andet end blot noget pænt; det løser også funktionelle udfordringer i stor skala, ved at vise vej fra by til strand og i lille skala ved oplyse et fortov eller en teaterbygning, fortæller Catja Thystrup og Mads Jacobi. Syv af installationerne er lavet med dynamisk lys, der skifter. Nogle er skabt elektronisk, andre via naturens egen dynamik eller som demokratisk lys, ved at borgerne selv skaber variation og leger med lyset. Der er så vidt muligt brugt lavenergiløsninger. Romiglys er for eksempel 100% bæredygtigt, og Istræet lades op af solen. catja thystrup er tidligere kunstnerisk leder af Illumenarts og har kurateret og arrangeret mange lys- og mediekunstprojekter i lille og stor skala. Catja Thystrup er nu ansat som belysningsplanlægger i ÅF Lighting. mads jacobi fra Lyskastellet er uddannet industriel designer og har i en årrække blandt andet udviklet lampedesigns og større udendørs lysevents

21 kunstmuseet køs Museum for kunst i det offentlige rum køs er hele danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Museet har eksisteret siden 1977, hvor det blev oprettet som Køge Skitsesamling. Som museum for kunst i det offentlige rum er det oplagt for os at agere i vores nærmiljø. Vi eksperimenterer hele tiden med at trække kunsten ud af museet og møde borgerne i byrummet og i havneområdet, senest med den populære udstilling om gadekunst Walk This Way. Det er blevet meget positivt modtaget, og vi vil fremover udvikle denne dynamiske relation mellem byen, borgerne og museet. Det greb, som Køge Kyst har taget på byudviklingen, matcher museets intentioner, fordi det giver os mulighed for konkret at vise hvad kunsten kan i byen samtidig med at Køge Kyst og Køge får tilføjet nogle af de særlige kvaliteter i bymiljøerne, som netop kunstnere kan bidrage med, siger Christine Buhl Andersen, museumsdirektør KØS. udover skiftende udstillinger og andre aktiviteter på KØS har museet en samling af skitser, forarbejder og modeller til værker i det offentlige rum. Et udvalg af disse kan ses på KØS i Nørregade, på KØS Lellinge og på Senest har museet etableret en national database over værker i det offentlige rum. køge kyst køge kyst skal over de næste år skabe en helt ny levende og bæredygtig bydel mellem Køges bymidte og vandet. I alt 24 hektar skal udvikles til boliger, butikker, kontorerhverv og kultur på området med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden. Samtidig skal infrastrukturen i området forbedres markant, så byen åbnes mod vandet. Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Køge Kyst lancerede i slutningen af 2011 en udviklingsplan med afsæt i resultatet af en international parallelkonkurrence i Køge Kyst tror på, at livet skal skabes før bygningerne. Med en kulturpulje på 30 mio kr. kan vi videreudvikle og synliggøre allerede kendte kulturelle aktiviteter i området og invitere nye kulturelle aktører til at etablere værksteder, udstillinger, musikbegivenheder, konkurrencer mv. Puljen skaber også mulighed for at afprøve forskellige funktioner, organiseringer og måder at indrette byrum på, som giver værdifulde erfaringer til den kommende bybygning, siger projektdirektør for Køge Kyst Jes Møller. livet før byen byen for livet. Udviklingsplanen for Køge Kyst. November følg livet før byen på facebook.com/kkbyliv 40 41

22 i begyndelsen var ordet Alting begynder med at vi taler om tingene. Når det drejer sig om Søndre Havn, har køgenserne talt om det i 15 år godt og vel. I 1995 blev de første streger slået til en ny bydel her i området. Byrådet traf vigtige beslutninger, først og fremmest at opkøbe alle arealerne, så byudviklingen kunne sættes i gang.ifølge den gamle skabelsesberetning tog det 7 dage at skabe jorden. Vi giver os mere tid. Hastværk er lastværk, ikke mindst når det gælder byudvikling. Vores horisont er 20 år mindst. På den måde kan vi skabe en by, som alle kan følge med i og påvirke, og vi kan lære af erfaringerne undervejs. Teksten er fra Det Bevægende Borgermøde under Søndre Havnedag

23 tråden i livet før byen og hvorfor så hele denne satsning på kultur og aktiviteter? Fra begyndelsen har Køge Kyst arbejdet målrettet med at integrere kultur som en vigtig del af udviklingen af Køges nye bydel. Det sker ud fra en overbevisning om, at byliv skal komme før byggeri og anlæg. I Etape 0 etablerer og afprøver Køge Kyst i samarbejde med lokale aktører løbende forskellige byrum, organiseringer og udfoldelse langs Tråden. Det liv, som de nye steder og forbindelser skaber, bliver brugt til at afprøve løsninger og udvikle sammenhængen mellem Køges gamle bymidte og havneområdet. Tråden fremhæves fysisk ved hjælp af byrum, steler, bænke, kunstværker og kulturhallen Gule Hal. Etape 0 er ikke midlertidig underholdning, indtil de øvrige etaper etableres. De aktiviteter, organiseringer, netværk, traditioner og den viden, der er opstået, vil blive brugt i den videre udvikling. Ved at afprøve forskellige aktiviteter og fysiske strukturer gør Etape 0 os klogere på, hvad den fremtidige bydel skal rumme. Etape 0 er dermed et fundament for den fremtidige bydel. Derfor understøtter Køge Kyst udviklingskulturen i området og de mange aktiviteter, som især lokale kræfter står bag. Det sker ofte i samarbejde med både nationale og internationale samarbejdspartnere. Køge Kyst støtter blandt andet kulturen i kraft af en særlig kulturpulje. I Køge Kyst er kultur både mål og middel. Kulturen rummer blandt andet musik, leg, kunst, dans, vandsport, udstillinger og den måde vi bruger og forandrer byen på. Kultur er både det folkelige og det specialiserede, som gennem forskellige aktiviteter giver oplevelser og skaber erfaringer. Det kan for eksempel være i form af havkajak, vinterbadning, billedværksted, madskole, havnevandringer, udstillinger, store kunstprojekter som KURS:HAVNEN, Walk This Way og Urban Play samt koncerter, foredrag og debat, graffitifestival, skate, dans, parkouraftener og meget mere. Aktiviteterne er på én gang med til at samle borgerne, styrke bylivets organisering, skabe de fysiske strukturer og give oplevelser og viden. Her spiller Jens Hansens Folkeuniversitet en særlig rolle. En række aktører i Køge har med afsæt i køgepioneren Jens Hansens gåpåmod, udsyn og trang til nybrud skabt en række debatmøder, foredrag, udstillinger mv., som kan bringe ny viden ind i byens udvikling. Alle aktiviteter skal koble erfaring og viden og udfordre inden for emner som bæredygtighed, bevægelse, sundhed, kunst, kulturarv, historie mv

24 Tråden. er udarbejdet af Køge Kyst P/S i samarbejde med Peter Schultz Jørgensen. Tråden... er udgivet i juli Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering og videredistribution af hæftet i dets helhed kan dog ske uden samtykke. Tråden. kan hentes på Foto af lyskunst side 6-7, 9, 13, samt side af Anders Sune Berg. Lysinstallationerne er skabt af Illumenarts og Lyskastellet. Øvrige fotos Køge Kyst. Layout: basicly.dk Det bevægende borgermøde for at fremme borgernes medskaben og kvalificere dialogen er mødet i marken vigtigt. Dialogen på stedet, dér hvor byen er under udvikling, bringer debatten ned på jorden og i øjenhøjde. Derfor gennemførte Køge Kyst under Sønder Havnedag i 2011 Det Bevægende Borgermøde. På en vandring langs Tråden ved Udsigten, på Engen, på Opdagelsen og Havnepladsen skabte tableauer forestillinger hos borgerne om den nye by, der spirer frem i Køge

25 Hæftet udleveres, så længe oplag haves, hos: køge kyst p/s havnen køge Hæftet kan også downloades på Følg også Tråden på facebook.com/kkbyliv kontaktperson Chefkonsulent byudvikling, kultur og byliv Siv Raun Andersen, ,