Røde Møllegård Børnehave 2010/2011

Transkript

1 Røde Møllegård Børnehave 2010/2011 1

2 Indhold Normering og åbningstid side 3 Mini-specialisering side 4 Formål og kendetegn side 4 Bestyrelsen side 5 Eksterne samarbejdspartnere side 6 Personale samarbejde og udvikling side 6 Forældresamarbejde og møder side 7 Børnehaven - inde side 9 Sundhedspolitikker: Hygiejne side 11 Mad og måltider side 12 Børnehaven - udendørs side 15 Bevægelse side 18 Traditioner side 19 Pædagogiske Læreplaner side 21 Leg side 23 Pædagogiske Læreplaner de 6 temaer side 25 Sprogstimulering/vurdering side 26 Pædagogisk perspektivplan side 28 Børn med særlige behov side 28 Anerkendende relationer side 30 Fokuspunkter 2009 og 2010/11: Støj side 32 Fokuspunkt afd. Lyongade: Kulturelle udtryksformer side 33 og værdier Heltetræning side 34 Sociale kompetencer side 39 Fokuspunkt afd. Rødegård: Natur og naturfænomener side 40 Børnemiljø side 42 Årsplanens tilblivelse og evaluering side 44 Budget 2009 side 44 2

3 Velkommen til børnehaven Røde Møllegård Røde Møllegård er en selvejende institution tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Institutionen har driftsoverenskomst med Københavns Kommune, og er beliggende i to geografisk adskilte afdelinger: Lyongade København S Tlf lyongade30@stofanet.dk Rødegård København S Tlf roedegaard@mail.dk Hjemmeside: Børnehavens åbningstid er 52,5 timer pr. uge dvs. vi har åbent fra kl morgen til kl eftermiddag. Vi holder lukket den 1.maj og Grundlovsdag, i dagene mellem jul og nytår, samt fredagen efter Kristi Himmelfartsdag. Børnehaven er normeret til 42 børn, i alderen 2,10 til 6 år. Personalenormeringen er p.t. pr. uge: 175 pædagogtimer fordelt mellem leder, souschef og assistenter. 67 pædagogmedhjælpertimer. 40 køkken/rengøringstimer. 3 gårdmandstimer. Personalet er organiserede i deres respektive fagforeninger. Børnehaven har, i perioder, pædagogstuderende i øvelsespraktik. Børnehaverne Røde Møllegård og Rødegård blev sammenlagt 1.august 2008 og fungerer som to geografisk adskilte afdelinger med fælles ledelse. Vi er i en stadig udviklingsproces, hvor vi, udfra et fælles værdigrundlag og fælles pædagogiske principper og læreplaner, eksperimenterer med struktur, samarbejds- og kommunikationsformer. 3

4 Minispecialisering Pr.1 maj 2002, blev der i børnehaven, i tæt samarbejde med den daværende pædagogiske konsulent, etableret projekt: mini-specialisering. Projektet omhandlede inkludering af 4 børn med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Til dette projekt blev knyttet to 30-timers støttepædagoger. Dette projekt blev evalueret og vurderet som særdeles vellykket, og vi har siden da arbejdet med denne form for inklusion. Ved sammenlægningen af Børnehaven Røde Møllegård og Børnehaven Rødegård blev specialgruppen udvidet med 2 børn og en 30 timers støttepædagog. En stadig fortsættelse af denne institutionsstruktur er afhængig af Børne- og Ungdomsforvaltningen Distrikt Amagers vurdering af det pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssige i denne måde at inkludere børn med funktionsnedsættelser i det almene dagtilbud. Vi har derfor, på grund af strukturændringer, pt. 2 børn i afd. Rødegård og 3 i afd. Lyongade med 2 støttepædagoger fra Distrikt Amagers støttepædagogkorps tilknyttet. I dagligdagen vægter vi, specifikt i forhold til disse børn; struktur, visualisering, overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed og gentagelse. Vores succeskriterie er: at kvaliteten af den pædagogiske indsats, for det enkelte barn og dets familie, findes højere end ved et almindeligt institutionstilbud. Børnehavens formål Børnehavens personale skal i samarbejde med forældre og børn skabe rammer, der fremmer udvikling, trivsel og selvstændighed. Der skal skabes et miljø, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, og som i en glad og tryg atmosfære giver sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at barnet herved får øget lyst til at lære og til at udfolde sin fantasi. Alt med sigte på at fremme en alsidig udvikling. Arbejdet i børnehaven skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde med forældrene. Børnehaven står åben for alle uanset race, religion, og politisk anskuelse. Påvirkning, der sigter mod ensretning, må ikke finde sted. Børnehaven skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed. Vi vil gerne kendes for At vi er en lille børnehave med en venlig atmosfære og god mulighed for nære relationer imellem børn, personale og forældre. At vi bestræber os på at møde hinanden med respekt og anerkendelse, samt klare og tydelige signaler. At vi prioriterer den gode hverdag, hvor der er vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter vi prøver at gribe dagen og livet her og nu. At vi sammen skaber et nærværende, omsorgsfuldt og udviklende miljø, med varme, humor og mulighed for udfoldelser, der støtter og fremmer livsglæde, selvværd, fantasi, kreativitet, nysgerrighed og handlemod. 4

5 Bestyrelsen Børnehavens ledelse varetages af en enstrenget bestyrelse, dvs. den har et flertal af valgte forældre, der er ansvarlige for den overordnede drift, og en leder, der varetager den daglige pædagogiske og administrative ledelse og drift af børnehaven. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf et flertal vil være forældre med børn indskrevet i børnehaven. 3 af bestyrelsens medlemmer er forældre, 1 medlem er medarbejderrepræsentant og 1 medlem er udpeget af Frie Børnehaver. Ud over bestyrelsens medlemmer vælges 1 suppleant for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant for medarbejderrepræsentanten. Valgperioden er på 2 år, genvalg kan finde sted. Lederen deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær/sagsbehandler for bestyrelsen. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand. Formanden repræsenterer, sammen med børnehavelederen, institutionen udadtil. Bestyrelsen holder mindst 4 møder årligt, fra hvilke der føres referat. Formanden indkalder, i samarbejde med lederen, til og leder møderne. Bestyrelsen kan beslutte at indbyde andre til at deltage i møderne. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal, i visse specielle beslutninger kræves kvalificeret flertal. Bestyrelsen påser at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift, i henhold til driftsoverenskomsten. Børnehavens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen, under forbehold af godkendelse fra Københavns Kommune. Ansættelse og afskedigelse af børnehavens personale varetages af lederen. Afskedigelse af personale skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen er medvirkende til at fastlægge børnehavens overordnede pædagogiske principper, og principper for anvendelse af budgetrammen. På bestyrelsesmøderne orienteres medlemmerne om aktuelle forhold i børnehaven. Denne orientering sker oftest ved oplæg fra leder og medarbejderrepræsentant, hvorefter bestyrelsens medlemmer fremkommer med kommentarer, spørgsmål, forslag og evt. instrukser. Bestyrelsesarbejde anno 2009 Der er blevet afholdt 4 møder i løbet af På disse møder er bestyrelsen blevet løbende orienteret om dagligdagen i børnehaven, politiske tiltag samt budget og regnskab. Regnskabet og budgettet er gennemgået af den regnskabsansvarlige fra Landsforeningen af Frie Børnehaver, og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen har givet input i forhold til de problemstillinger, der er blevet rejst af ledelsesteamet. Hovedemnerne i 2009 har været økonomi, personale, arbejdet med fokuspunkter i årsplan, specialgruppen, og selvfølgelig helt centralt: Madordning. 5

6 Eksterne samarbejdspartnere Børnehaven er tilknyttet Landsforeningen af Frie børnehaver og Fritidshjem, en paraplyorganisation, der varetager en del af de administrative opgaver. Desuden er vi medlem af Landsforeningens psykologordning, og samarbejder med psykolog Martin Suwalski. Børnehaven hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen, Artillerivej sal, 2300 Kbh. S. og samarbejder med diverse pædagogiske konsulenter, team-chefer og sagsbehandlere fra forvaltningen, Pædagogisk / Psykologisk Rådgivnings talepædagoger og psykologer, sidstnævnte bl.a. ved rådgivning angående skolestart. I forbindelse med arbejdet med vores lille gruppe af børn med funktionsnedsættelser, indgår vi i et samarbejde med sagsbehandlere og konsulenter fra Handicapcenter Ligeledes er vi aktive i møder omkring sprogstimulering, ledelse og ledernetværk. Personale - samarbejde og udvikling Kompetenceudvikling 2009 Internt Inspireret af vores succesoplevelse af teamsamarbejdet i forbindelse med de støttekrævende børn, ændrede vi i 2006, for at kvalificere børnehavens læringsmiljø, vores pædagogiske samarbejds- og mødestruktur, således at: Det pædagogiske personale er inddelt i teams, knyttet til forskellige aktiviteter og projekter. Teamet består af mellem to til fire personaler. Teamdannelsen sker på kryds og tværs i personalegruppen. De respektive teams planlægger, udfører, dokumenterer og evaluerer pædagogiske aktiviteter/projekter. Temaet har hovedansvaret for information til forældrene. Teamet har ansvar for at delagtiggøre de andre personaler i vigtige informationer. På personalemøder, fra til hvert kvartal, fremlægges projekt/aktivitets forløb og erfaringer, og pædagogiske problemstillinger diskuteres. Praktiske ting, aftaler og skriftlig information varetages i personalets kontortid. Vores nuværende erfaringer med denne samarbejdsform er overvejende positiv, der bliver samarbejdet mere ligeværdigt, hele personalegruppen gives kompetence og ansvar for planlægning, dokumentation og evaluering. Vi oplever, at dette giver fagligheden og arbejdsglæden et løft, men at det også er både struktur og tidskrævende. Kontortid Alle personaler har en ugentlig, skemalagt times tid til andet arbejde. Eksternt Kurser for sprogansvarlige ang. sprogstimulering og sprogvurdering. Leder deltager i ledelseskonference i Børne- Ungeforvaltnings regi. Kurser / temadage med relevans til fokuspunkter i årsplan. Pædagogmedhjælper på Pædagogisk Grundkursus. Kurser/temadage med relevans til den obligatoriske madordning. 6

7 Forældresamarbejde Det er vores intention at skabe en atmosfære præget af gensidig tillid og åben dialog mellem børnehavens forældre og personale. Men selv om vi lægger vægt på at få sagt godmorgen, goddag og farvel, med de små bemærkninger, der hører sig til, for at barnet kan få en så god og sammenhængende dag som muligt, kan det i det daglige være vanskeligt at få tid til en længere samtale omkring det enkelte barn. Har du, som forældre, behov for dette, er du altid velkommen til at aftale en tid med personalet, ligesom vi selvfølgelig også beder dig om tid til samtale, når vi ser et behov for dette. Forældremøde I oktober holder vi ordinært forældremøde, hvor vi diskuterer børnehavens dagligliv, pædagogik etc. På dette møde er der valg til bestyrelsen. Forældresamtaler Når dit barn er nybegynder i børnehaven tilbyder vi en samtale bl.a. om gensidige forventninger. En gang årligt tilbyder vi forældresamtaler. Nye børn Det kan være en stor udfordring at starte i børnehave både for børn og forældre. Meget foregår måske anderledes end barnet er vant til; mere støj, mange børn, nye voksne. Vi er færre antal voksne til pr. antal børn, end I er vant til fra vuggestuen og dagplejen. Vi har erfaring for at det er rart for barnet, hvis I har mulighed for at besøge os inden starten, samt at de første dage bliver korte. Gå aldrig uden at sige farvel! Bed os om hjælp, og ring gerne lidt senere og hør hvordan det går. Personalet arbejder sammen omkring modtagelsen af nye børn og forældre: Ved den første henvendelse fra forældrene; når de har fået tilbudt plads til deres barn, viser en af os rundt i børnehaven og fortæller om: vores børnegruppe, børn med særlige behov, dagen og ugens gang med div. aktiviteter, forplejning, udeliv, mm. Når barnets har gået en måneds tid i børnehaven og vi har lært hinanden lidt at kende afholder vi samtale med forældrene. Her udfyldes et udvidet kartotekskort, hvor vi bl.a. kommer ind på gensidige forventninger, familiemæssige forhold og evt. forældrebekymringer. Samtalen er berammet til at vare omkring ½ time. Barnet indgår i dagligdagen i samspil og aktiviteter på kryds og tværs med alle børn og voksne. Hvis forældre eller pædagoger skønner det nødvendigt inddrages tolkebistand til samtalerne. 7

8 Aflevering Du kan komme med dit barn, hvornår du vil, men ring venligst, hvis det bliver efter kl.9.30 vi tager tit på spontane småture. Husk altid at kontakte en voksen, så vi er opmærksomme på, at dit barn er kommet, og vi kan få sagt ordentligt goddag. Afhentning Du skal hente dit barn senest kl Husk altid at sige farvel til en voksen, så vi ved I er gået. Skal dit barn hentes af andre end forældrene, skal vi informeres om det. Sygdom / fridag Vi vil meget gerne have besked, hvis dit barn holder fri eller er syg. Som hovedregel skal barnet blive hjemme, når det er meget forkølet, ved maveinfektioner og ved smitsom sygdom i øvrigt. Hvis dit barn bliver sygt i børnehaven kontakter vi dig, og beder dig hente dit barn. Hovedprincippet er, at et sygt barn slet ikke møder op i børnehaven, og at et barn med smitsom sygdom først kommer igen, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i børnehaven. Med andre ord skal det kunne deltage i de aktiviteter, som det plejer at være med til, uden at have behov for særlig pasning. Generelt gælder det, at personalet ikke må påtage sig nogen form for medicin-givning. Det er vigtigt vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker dit barn noget derfor hjælp os med at kartotekskortet holdes ajour. Fødselsdag Vi vil meget gerne fejre dit barns fødselsdag i børnehaven. Vi vil også gerne komme hjem til jer, men kun hvis invitationen gælder hele børnegruppen. Vi har forståelse for at barnet gerne vil dele lækkerier ud, men opfordrer dig til at serveringen bliver så enkel og sund som muligt. Vi giver gerne råd og ideer. Private fødselsdagskort med indbydelser til enkelte børn, må du sende til hjemmet. Det er svært for et lille barn at forstå og rumme, ikke at blive inviteret med til en børnehavekammerats fødselsdag. Påklædning Alle, både små og store, skal helst have hjemmesko, skiftetøj, gummistøvler og regntøj (gerne med navn i) med i børnehaven. Børnehaven har kun en lille smule lånetøj. Whiteboardtavler Vi benytter whiteboard-magnettavle og fotos til daglig markering af fremmøde, aktiviteter mm., - og til at skrive informationer på. Piktogrammer I dagligdagen gør vi en del brug af piktogrammer( fotos eller tegninger som repræsenterer genstande, sociale situationer, følelser, handlemuligheder). Piktogrammerne hjælper børnene med at overskue og forstå omverden, med at se og forstå sammenhænge og sociale spilleregler. Piktogrammerne understøtter barnets tænkning og kommunikation med andre børn og voksne. 8

9 Børnehaven, afdeling Lyongade : Børnehaven - indendørs Børnehaven er beliggende i en beboelsesejendom og består af to sammenlagte 2 ½ værelses lejligheder. Vi har forsøgt at udnytte rum og kroge optimalt i vores indretning af børnehaven, således at forskellige former for leg og læring bliver tilgodeset. Det er krævende for børn at være tæt sammen med andre hele dagen, derfor har vi indrettet et par kroge og smårum, hvor børnene kan lege i ro og ubemærkethed. De 4 større rum lægger op til forskellige former for leg og aktivitet i kraft af deres indretning: I tumlerummet med puder, tæpper og en stor madras er der god plads til at røre sig, lege vildt, danse og bygge huler. Her er desuden TV, videoafspiller og udklædningstøj, Ved tegnebordet er der altid adgang til papir, tusser, farver, sakse, lim, tape og modellervoks. Det er som regel også her vi maler, leger med trylledej og klippe/klistrer. Alt til fri afbenyttelse, næsten uden restriktioner. Bordet er et yndet samlingssted, hvor børn og voksne snakker og hygger sig, og stort set alle børn benytter sig dagligt af denne mulighed for kreativ aktivitet. Spil, puslespil, lego, biler, dyr etc. er anbragt på reolerne, hvor børnene kan nå det meste selv. Her er gang i leg på bord og gulv og højtlæsning i sofaen. Fra vinduet kan vi se vores legeplads og følge gårdmændenes færden med arbejdsredskaber, der fascinerer en del børn. I vores sidste store rum har vi prioriteret lidt mere gulvplads, så der er rum til at lege med de store klodser, tog- og vejbane og dukkevogne. Her er også bogreoler og en stor briks, hvor vi læser og tumler. Børnene leger også i garderoben og det medfører ofte lidt rod, men hvis vi alle hjælpes ad med at holde styr på tøj og legetøj, går det som regel fint. På badeværelset får børnene ind imellem lov til at lege med vand, men det skal også være muligt at gå på toilettet i fred og ro, så er det godt at kunne bruge voksentoilettet. Børnene kan færdes frit i hele børnehaven, men skal vi bruge kontoret, eller bliver køkkenet en for farlig legeplads, må de pågældende børn finde alternative legesteder. Computer Vi har i 2007 fået computer målrettet børnene. Her har alle børn mulighed for at blive fortrolige med den teknologiske verden og nye måder at kommunikere på. Computeren lærer ikke bare børn at søge viden, men kan åbne for helt nye måder at skrive på, f. eks. med brug af billeder og lyd. Rent praktisk skriver børnene sig på en liste, hvis de har lyst til at bruge computeren. Det går så efter tur med adgangstid på en ca.20 minutter vi bruger æggeur. 9

10 Belysning Vi har i 2002, via en økonomisk ekstrabevilling, fået installeret ny loftsbelysning, primært for at tilgodese et svagtsynet barns udviklingsmuligheder, men naturligvis til gavn og glæde for os alle. Børnehaven, afdeling Rødegård: Børnehaven indendørs Børnehaven er beliggende i en beboelsesejendom og er en tidligere butik. Børnehaven har to stuer. Den største, som vi kalder den store stue har et åbent køkken med borde og stole. Her har vi reoler med spil, papir, tusser, vandfarver, sakse osv. til fri afbenyttelse ved bordene. I den anden ende af rummet er der en scene og en hule man kan klatre op i. På scenen er der mulighed for at lege teater. Vi har en stor kasse med udklædningstøj. Vi har bøger, og kasser med biler, lego og lign. som man kan lege med her. Man kan også sidde og læse bøger og hygge sig, eller bare nyde udsigten. Under scenen er der store træklodser og brio-togbane, der er god gulvplads ved siden af scenen, så der kan bygges og leges med disse ting der. Den anden stue, som vi kalder Den lille stue er indrettet med dukkekrog/køkken og udklædningstøj (fine prinsessekjoler). Her er også borde og stole og forskellige spil, man kan sidde med. Denne stue har musikanlæg og en sofa, hvor man kan sidde sammen og lytte til musik. I kælderen er der et lille puderum, hvor børnene har mulighed for at være i fred. Her kan der leges vildt og brænde noget energi af, eller man kan lege stille og slappe af. Ved siden af puderummet er der et værksted med arbejdsbord og reoler fra gulv til loft, fyldt med mange spændende ting og materialer. Her er det kun muligt at komme ind sammen med en voksen. Kontoret er pænt stort, så foruden de voksnes skrivebord er der et højt bord med tilhørende taburetter. Herinde har vi de lidt sværere spil, og det er her man kan trække sig tilbage i en lille gruppe, hvis muligt. Børnetoilettet er ret lille og bruges udelukkende til toiletbesøg og håndvask. Vi har ikke vores egen legeplads, men lige udenfor har vi en nyetableret legeplads, hørende til bebyggelsen. Vi bruger den meget, og føler lidt det er vores egen. Vi har et kælderrum, hvor vi opbevarer sandting, bolde, kridt mm. og cykler, som vi tager med på legepladsen. Derudover har vi jo også Røde Møllegårds legeplads, som vi kan benytte. 10

11 Fælles for begge afdelinger: Legetøj Børnene må gerne have legetøj, bøger og cd`er med i børnehaven. Men vi påtager os intet erstatningsansvar, hvis tingene bliver væk eller går i stykker. Rundkreds Vi holder rundkreds hver dag kl ca. og her tilbydes brød og mælk, evt. frugt. Børnene skiftes til at tælle hvor mange vi er Vi taler om hvem, der er fraværende og hvorfor. Vi taler om planlagte aktiviteter og ture. Vi skiftes til at fortælle om spændende ting vi har oplevet. Vi synger, både sammen og solo. Vi leger sanglege og andre traditionelle fælleslege. Vi læser højt og fortæller historier. Pædagogerne laver på skift dagsorden for og forestår rundkredsen. Dette for at skærpe struktur og indhold. Lille ven For at styrke og understøtte børnene i at koncentrere sig, vente på tur og lytte til hinanden har vi en lille plys-leopard, navngivet lille ven. Hvis barn eller voksen vil fortælle, spørger man om at få lille ven og har så taletid. Det bliver på denne måde mere forpligtende at fortælle, og ikke bare snakke, snakke, snakke. Vi oplever, at børnene er meget glade for lille ven og går højt op i proceduren omkring taletid. Garderobe Garderoben er meget lille og der opstår nemt konflikter, når børnene løber rundt, rammer hinanden eller kommer til at træde på tøj, fingre mv. Eller når vi ikke har tid til at vente på, at børnene selv kan. Derfor tilstræber vi: o At have god tid og at være flere voksne i garderoben, ved på - og afklædning. o At børnene opmuntres til selv at finde deres tøj og gå i gang o At enkelte børn hjælpes med at tage tøjet ind på stuen, så der skabes lidt mere fysisk rum. o At vi hjælper, når barnet har behov, men yder kun den nødvendige hjælp for at barnet kan komme videre. o At børnene hænger/sætter tøj og fodtøj på plads Hygiejne Vi har i det daglige synlige, faste rutiner for hygiejne; o Rengøring hver dag. o Udluftning morgen og efter frokost, plus det løse. o Håndvask før måltider, efter ude-ophold og naturligvis efter toiletbesøg. o Vi træner at hoste i albuen, ikke i hånden. o Engangshåndklæder på børnebadeværelset. 11

12 Børnehavemåltider Med budgetaftalen for 2010 blev det besluttet, at der skulle være fuld forplejning af alle 0-5 års børn i Københavns Kommune. Efterfølgende blev der, i januar 2010, indgået aftale mellem forligspartierne omkring ændring af lovgrundlaget for madordningerne. Den nye model betyder, at kommunen fortsat skal tilbyde et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner, og så er det op til forældrebestyrelsen i den enkelte institution, om de vil fravælge dette. Lovændringen forventes vedtaget i maj/juni Som det ser ud pt. vil forældrebestyrelserne først skulle tage stilling til madordningen i januar Hvis det besluttes at fravælge den kommunale madordning, vil dette kunne træde i kraft 1.juli Pga. vores køkkenforhold har vi været nødt til at få frokosten udefra. Vores leverandør er Claus Tingstrøm A/S Foodsource. Vi får kold mad 2 gange og varm mad 3 gange om ugen. Vi har haft besøg af vejleder fra Økologisk Oplysnings Forbund og fra Københavns Madhus, og fået inspiration, råd og vejledning i forhold til ernæringsværdien og sammensætningen af de daglige måltider børnehaven tilbyder. Vi serverer primært økologiske produkter. Vores daglige tilbud ser sådan ud: Morgenmad : Brød, knækbrød, ost, marmelade, havregryn, rosiner og mælk. Rundkreds : Amager-madder eller frugt. Frokost 11.45: Mad fra Foodsource. Frugt 14.30: Frugt, grønsager, boller eller brød. Hvis børnene er sultne senere på eftermiddagen kan vi tilbyde et stykke rug- eller knækbrød. Til specielle, festlige lejligheder drikker vi saftevand, juice eller kakao. Frokostmåltidet Vi spiser frokost i børnehaven hver dag. Vi ved fra mange forældre, at selv med de bedste intentioner, kan det i dagligdagen være svært at samle familien til et fælles måltid. Børnene er trætte og falder i søvn inden maden er færdig, eller spiser foran tv. Andre skal til sport, spejder og aftenskole. På den måde bliver frokosten i børnehaven, nemt det eneste daglige måltid småbørn spiser i et større fællesskab. I vores børnehave vil vi gerne gøre frokosten til en daglig tilbagevendende rar oplevelse. En lille times tid, hvor vi gearer ned og tager os tid til maden og samværet. Vi vil gerne have : At alle føler sig velkomne. At maden spises ved et indbydende bord. At vi giver os tid til at spise, smage og nyde. At vi har tid og ro til samtale. At vi spiser uden alt for mange forstyrrende afbrydelser. 12

13 Vi prøver at forberede børnene på måltidet i god tid, så de får mulighed for at afslutte igangværende leg/aktivitet, og får vasket hænder. Børnene deltager aktivt i forberedelser og oprydning 2-3 børn og 1voksen hjælper hinanden med borddækning, en oplagt mulighed for at øve sig i at tælle, fordele og skelne rum og farver. Bordene dækkes med glas, porcelænstallerkner, skåle, små kander og bestikbeholdere, så der gives mulighed for selv at øse/hælde op og spise med kniv og gaffel. De børn og voksne, der ikke deltager i borddækning kigger og læser bøger sammen. Efter frokosten bærer barnet det brugte service ud på køkkenbordet. Børnene skiftes til at sige værs go og det enkelte barn spiser den mad det kan, i den rækkefølge det har lyst til. De småtspisende og de forslugne tilbyder vi hjælp til at strukturere måltidet, evt. tage lidt af gangen, smage lidt af det nye og ukendte, skære i mindre stykker osv. Der sidder altid en voksen ved hvert bord under måltidet. Den voksne er nærværende og inspirator for samtale. Hvis der er meget langsomt spisende børn, samles de, ved slutningen af måltidet, ved et bord. Dette giver mulighed for, at der kan ryddes op og leges ved de øvrige. Øjebliksbilleder fra frokostmåltidet: I fotofortællingen, der kan ses på de følgende sider, ses læringsprocessor indenfor flere af temaerne i de pædagogiske læreplaner. Børnene deltager i børnehavens sociale og kulturelle fællesskab omkring måltidet. De gives mulighed for at tage initiativ og deltage aktivt. De deler deres erfaringer og følelser gennem krop og sprog, samtidig med at motorik og selvorganisering styrkes. 13

14 Frokost. Selvom man har en broccoli i hånden, kan man sagtens have én til. Ved dette bord er broccolien ikke så populær, men det er til gengæld purløget. Rugbrød med purløg spises lystigt ved dette bord. Her bliver alt prøvesmagt! Noget smager da også bedre end andet. 14

15 Børnehaven, afdeling Lyongade - udendørs. Vi har en stor legeplads, hvis grund vi lejer af ejendomsselskabet. For at komme ind på vores legeplads skal vi over en mindre passage, hvor der ind imellem bliver kørt cykler og knallerter, renovationsbiler og gårdmændenes arbejdskøretøjer. Vi er opmærksomme, når børnene løber ud og ind, og der er altid en voksen på legepladsen sammen med børnene. Ifølge ejendommens vedtægter er det ikke tilladt at køre med bil om til legepladsen, så forældre med bil må finde et andet sted til parkering og gå rundt om ejendommen, hvis vi er på legepladsen. Er vi på legepladsen, er der opsat skilt i garderobevinduet, der vender ud mod Lyongade. Vi bruger vores legeplads i alt slags vejr, og da der f.eks. bliver meget mudret i regnvejr, er det vigtigt at alle har fornuftigt tøj og fodtøj på. På legepladsen har vi 2 gynger, et klatre/udkigstårn, et legehus, en kæmpe sandkasse og en lille sandkasse, en lille bakke med træbro og et skur fyldt med cykler, trækvogne, spande, skovle, bolde etc. Sommeren 2002 blev legepladsen renoveret på grund af en diffus jordforurening. Miljøkontrollen fik fjernet den øverste halve meter jord, og har erstattet med ny ren jord. Vi har fået ny beplantning; bambus, pil og diverse blomstrende buske. Også vores gamle forurenede sveller er erstattet af nye i lærketræ. Vi har indgået aftale med Københavns Kommunes legepladsinspektion, der en gang årligt foretager inspektion af legepladsen og rådgiver omkring lovgivning og gældende regler. Eventuelle fejl og mangler udbedres løbende, og vi har desuden fået plantet et par frugttræer og buske. Øjebliksbillede fra legepladsen I det lille øjebliksbillede, der kan ses på næste side, ses læringsprocesser indenfor flere af temaerne i de pædagogiske læreplaner: Børnene udfolder sig som selvstændige og alsidige personer, der selv kan tage initiativ og dele erfaringer med hinanden. De er aktive deltagere i samarbejdet med hinanden og udforsker nye fremgangsmåder. For at kunne bevare den relation der er opstået, er det vigtig børnene er i stand til at kommunikere. Det at kunne lytte til en anden og acceptere andre måder at lege på, kræver stor rummelighed. Børnene her kommunikerer både kropsligt og sprogligt, samtidig styrkes børnenes grov- og finmotoriske færdigheder, og de udforsker forskellige muligheder og løsninger. 15

16 Legepladsen. Hej og velkommen til vores legeplads Pigerne samarbejder om at grave et stort hul. Her samarbejdes om en cykeltur. Børnene skubber en voksen 16

17 Man kan give gyngeture på mange forskellige måder. I sandkassen kan man lave mange forskellige ting, f.eks. prøve at plante et træ. Der løbes om kap med en cykel. 17

18 Fysisk aktivitet Den fysiske aktivitet er en selvfølgelig del af vores hverdag. Vi vil gerne videregive det enkelte barn forståelse for kroppen, og glæden ved at kende og bruge sin krop. Vi sanser, føler, lærer og skaber gennem kroppen. Når vi støtter og styrker børnenes fortrolighed med egen krop og deres motoriske færdigheder, giver vi dem større handlemod. Vi tror på, at kropsbevidsthed og fysisk selvsikkerhed giver mod og evne til at melde fysisk til og fra. Vi er flittige brugere af de gode legepladser i nærmiljøet. Hvorfor bevægelse/fysisk aktivitet: Børn er som udgangspunkt aktive, det ligger i deres natur at opleve verden og udvikle sig gennem bevægelse. Succesoplevelser med bevægelse i børnehaven giver større mulighed for succesoplevelser i skolen. Indlæring af gode bevægelsesvaner tidligt i livet giver større chance for at man er fysisk aktiv som voksen. Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på motivation og koncentration, selvopfattelse og læring. 18

19 Traditioner Vi har en række traditioner, som vi ønsker at bevare og udvikle. Vi har brug for mærkedage, hvor traditioner og skikke holdes i hævd og skaber mening, tryghed og sammenhæng i en travl hverdag. Der er tryghed i det tilbagevendende og genkendelige, og fælles oplevelser og minder skaber samhørighed. Nytårsfest Vi begynder året med en nytårsfest en fredag i januar. Vi spiser festmåltid, holder diskotek, danser ballondans og morer os med serpentiner, stjernekastere og festlige nytårshatte. Fastelavn Vi holder fastelavnsfest fastelavns mandag. Alle, der har lyst, er udklædte og vi slår katten af tønden, bider til bolle, synger og fester. Påskefest Vi holder påskefest fredagen inden påskeferien. Vi leger forskellige påskelege; triller æg, gemmer chokoladeharer og spiser påskefrokost. Fællesspisning Vi spiser sammen en gang om året børn, forældre og personale. Hver familie medbringer en ret til vores kæmpebuffet, og så spiser, leger og snakker vi nogle timer. Gamle børns dag Vi inviterer vores gamle børn på besøg en dag i efteråret. De kommer og leger, og om aftenen er der middag for dem og de ældste børn i børnehaven. Julefest Vi holder julefest i begyndelsen af december børn, forældre og personale. Vi klipper julestads, laver juledekorationer etc., drikker kaffe, gløgg eller saft og spiser æbleskiver og julekager. Vi danser om juletræet ude på legepladsen, og måske får vi besøg af julemanden. 19

20 Fra Fastelavn: Vi slår katten af tønden. børnene. Fra Påske: Vi laver gækkebreve og pynt med Fra Bondegården. Vi tager på fælles tur i efteråret. 20

21 Fra Jul: Vi holder julefrokost. Pædagogiske Læreplaner Folketinget vedtog 25. marts 2004 ændringer i lov om Social service, og indførte hermed Pædagogiske Læreplaner i dagtilbud til børn. Fremover bliver det obligatorisk for den enkelte daginstitution at skulle udarbejde læreplaner for børnegruppen, planer der giver rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive institutionens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder, naturligvis med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes sammensætning. Læreplanen skal omhandle følgende seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Det skal afklares hvilke erfaringer og hvilke kompetencer børnene skal have mulighed for at tilegne sig. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. For overhovedet at være i stand til at udarbejde og iværksætte disse planer, har vi fundet det nødvendigt med en afklaring af, hvordan vi forstår og definerer begrebet læring i børnehaven Røde Møllegård. Definitioner på læring På Learning Lab Denmark har man forsøgt at indkredse og beskrive et læringsbegreb, der er anvendeligt i daginstitutionerne. Udgangspunktet er således et begreb, der kan indfange de forandringsprocesser, som børn gennemgår i deres institutionsliv. Læringingsbegrebet forstås og beskrives her, som knyttet til forandring og udvikling, med den lærende(barnet eller den voksne) som aktiv part, der løbende skaber sin egen læring alene eller sammen med andre. Relationen mellem den voksne og barnet er central. Når barnet begriber verden på nye måder og bliver en person i relation til den verden, det er en del af, indebærer det, at den voksne må begribe og handle i forhold til barnets nye måder. Den voksne må tage stilling til, 21

22 hvordan hun kan understøtte og bidrage til barnets læreprocesser. Den voksne må ville noget, have noget på hjerte. Dette giver den voksne anledning til refleksion over sin egen rolle i forhold til barnet, hvilket igen kan tilføre noget til den voksnes egen læreproces og identitet. Med udgangspunkt i dette kan vi forstå læring som en proces af forandring, der altid er i bevægelse mere eller mindre, og som ændrer personen ved at give hende eller ham en større viden og kompetence. Vi antager at læring : finder sted i en dynamisk proces, der sættes i gang i det gensidige samspil i relationerne mellem børn og voksne, og børnene indbyrdes, og vel også mellem de voksne indbyrdes. foregår mellem menneske og omverden og fordrer fokus på menneskets egen aktive deltagelse. bl.a. finder sted gennem imitering. er forskellig i forskellige rammer. er en del af den personlige identitetsdannelse. altid foregår på flere planer samtidig. styrkes gennem brug af alle sanser. har intet fast start eller slutpunkt. Refleksion over egen og fælles praksis er en nødvendighed i et levende og udviklende læringsmiljø. Læring må tage udgangspunkt i børns og voksnes nysgerrighed og glæde ved at opleve og handle. Det er pædagogernes opgave at tilrettelægge tid, rum og miljø således, at der er mulighed for læring. Man har lært noget, når man : kan noget nyt - nye færdigheder ved noget nyt - kundskaber og viden forstår, begriber noget nyt gør noget nyt handlemåder og vaner oplever eller opfatter noget nyt har lært noget at kende - erkendelse Det at lære kan knyttes til begreberne: at kunne, at vide, at forstå, at ændre holdning, at handle, at blive opmærksom. At lære sig selv og sin verden at kende. Og at legen danner grundlag for daglige læreprocesser. 22

23 Leg Leg er barnets dominerende virksomhed og vigtig for den almenmenneskelige opførsel og udvikling. Hvis mennesket ikke får lov til at lege, bliver det trist, aggressivt og asocialt. Gennem samspil med omverden konstruerer og tilegner barnet sig viden, normer og værdier. Legen er et eksperiment med livet og dets indhold. Barnet leger for at lege. Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse, forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på og kontrol over eget liv, sammen med andre. Derfor må vi, som pædagoger, udvise stor grad af fleksibilitet over for børn og deres lege, og sørge for, at legen kan finde sted. At der er plads, tid, rum og ting som eventuelt kan inspirere og udvide legen. Leg er børns mulighed for fantasi og fordybelse. Vi skal observere, hvad børnene leger, og sikre os at de rum, der stilles til rådighed, kan bruges til de lege, som børnene har brug for at lege. På den måde tager vi børns ret til indflydelse på eget liv alvorligt Gennem legen tilegner børnene sig en række egenskaber, som er afgørende for en positiv udvikling. Børnene får udviklet deres fantasi, kreativitet og handlekraft. De får lært at tage initiativer og handle målrettet, og de lærer at handle sammen med andre mennesker og tilegner sig vigtige sociale færdigheder. Forhandlingerne er netop noget af det allervigtigste i legen. Børn kan være meget diplomatiske og indrette sig efter hinanden. De finder oftest en løsning, sikkert fordi legen er vigtigere for dem end konflikten.. I legen erfarer og oplever barnet væsentlige aspekter ved det at være menneske, og en intuitiv erkendelse af det, som knytter mennesker sammen. På den måde udvikler barnet, igennem legen, grundlæggende forudsætninger for at kunne blive en kompetent og aktiv deltager i den moderne verden. Legen er af stor betydning for etableringen af barnets identitet og udvikling af personlighed. De mest lærerige aktiviteter er præget af stærke positive følelser. Da meget læring foregår ubevidst, er det vigtigt også at tænke på de ubevidste associationer, der er tilknyttet det lærte. Hvis et barn skal lære at spille på et instrument, men undervisningen er en ubehagelig oplevelse, kan barnet få en opfattelse af at musik generelt er ubehageligt. Hvorimod hvis læringssituationen er en god oplevelse, opfattes musik som noget positivt og behageligt. De yngste børn i børnehaven er i biografen og de fire største børn (alle drenge) bliver hjemme med en voksen. De beslutter sig for at lave biograf i puderummet, vælger filmen Bjørnebrødre og laver det hyggeligt med puder og tæpper. De ser filmen og den voksne svarer undervejs på børnenes spørgsmål. Filmen handler om indianernes tro, sjæleverdenen, kraft, dyr osv., hvilket sætter en masse tanker i gang hos drengene. Efter filmen vil de alle gerne tegne bjørne, nordlys, dyresjæle og hvad de ellers kan huske fra filmen. Den voksne finder en bog frem med billeder af forskellige dyr og sammen bearbejder de filmens indtryk på papir, mens samtalen går på fantasifuld og nysgerrig vis. En vigtig drivkraft til at lære er netop de positive følelser kroppen belønner os med, når vi lærer noget betydningsfuldt. Den tilstand man kommer i, når man er helt opslugt af noget og glemmer tid og sted kan kaldes flow. Det er i denne tilstand den mest optimale læring foregår. Dette tidspunkt er 23

24 for børn oftest under leg, barnets foretrukne aktivitetsform. Om det er fantasilege, regellege eller sansemotoriske lege udvikles de konstant, så de passer til kompetencerne og udfordringerne hos aktørerne. En følelse af flow er netop kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, det vil sige, at ens kompetencer matcher de udfordringer man står overfor. For lidt udfordring kan skabe kedsomhed, og for meget kan skabe angst. To 3-årige drenge leger med biler på et vejbanetæppe. De kører frem og tilbage og siger billyde. To lidt ældre drenge kommer hen og står og kigger på. Den ene prøver at forklare noget om bilerne, men de små drenge hører ikke efter. Den store dreng tager nogle klodser og sætter under tæppet. De to små protesterer lidt, men den store bliver ivrigt ved at bygge klodser under tæppet. Se, siger han, nu er der bakker. De små drenge begynder nu at køre bilerne op ad bakkerne. Den anden store dreng står og kigger lidt, så vender han sig og går væk fra legen. Nu kommer en tredje dreng til. Han får hurtigt fat i en bil, men begge de 3-årige protesterer. du må ikke være med. Drengen går ned for enden af tæppet og leger med bilen. Han prøver at bevæge sig op ad tæppet til de andre, men bliver hurtigt sat på plads igen. De tre andre leger i lang tid videre med bilerne og banen. Sang: Selv om man er lille kan man godt synge højt! Vi tror på at sang er sundt og socialt, så vi synger meget både i Lyongade og i Rødegård. Vi ved at musikalsk stimulans fremmer børns evner for læring, kommunikation, kreativitet, motorisk overskud og ro. Gennem sangen lærer børn at skelne mellem lyde, stilhed, intensitet, klang, rytme og melodier. De lærer at improvisere, at udvikle selvkontrol og at koncentrere sig. Sangen styrker den sproglige udvikling og de sociale kompetencer. Når man synger sammen, lærer man hinanden at kende. Børn synger spontant af sig selv, de kommunikerer med sangen, de har det sjovt og har endnu ikke de sanglige hæmninger, de fleste voksne kæmper med. Denne umiddelbare tilgang til sangen finder vi vigtig at understøtte, og skabe et miljø og rum for børnene, hvor der synges meget og hvor der kan leges og eksperimenteres med sangen. Vi holder fokus på at der bliver sunget, frem for at personalet har de rigtige musikalske færdigheder. Vi synger, så sang bliver en naturlig del af hverdagen. Fru Hansen fra Nede i fru Hansens kælder tegnet af Martin, 3 ½ år. 24

25 Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige, drevet af lysten til at lære og når de mødes af meningsfulde udfordringer, sammen med mennesker de har det godt sammen med. Pædagogiske Læreplaner - de 6 temaer Vi stræber efter at skabe et socialt og anerkendende læringsmiljø, med en bred vifte af aktiviteter og oplevelser, der giver mulighed for at udvikle alsidige kompetencer. Vi arbejder i børnehavens praksisfællesskab hen imod: Personlig udvikling. At skabe muligheder for at det enkelte barn oplever sig selv som værdifuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. At give plads til at barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativ og dele erfaringer med andre. At barnet lærer at fortælle og udtrykke egne meninger og følelser overfor andre. At barnet lærer at tage hensyn, vise tolerance og respekt, og anvende almindelig høflighed. At barnet lærer at lytte til andre og bliver i stand til at modtage en kollektiv besked. At barnet får tid og mulighed for at forfølge egne ideer og eksperimentere. Sociale kompetencer. At alle kommer til at opleve glæden ved at tilhøre et fællesskab, hvor vi er ligeværdige, nødvendige, medbestemmende og medansvarlige. At alle inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At alle får oplevet at have gode kammerater og gerne venskaber, hvis det er muligt. At give børnene mulighed for at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, og bidrage til løsninger af fælles opgaver. At alle gives masser af tid og mulighed for at lege, både det stille og det vilde. Krop. At styrke børnenes grov- og finmotoriske færdigheder gennem varierede og mangfoldige bevægelsesudfordringer. At alle får kendskab til deres krop og oplever glæden ved at bruge den i leg, til rytmik/gymnastik, svømning, gåture etc. At styrke børnenes kropslige kompetence, så det råder over et antal handleformer, som kan indgå i de konkrete sociale situationer. Kulturelle udtryksformer At alle gives mulighed for sanselig og kreativ udfoldelse; tegning, maling, madlavning, sang og sanglege, rim, udklædning, historiefortælling, dramalege etc. At alle får gode oplevelser med diverse kulturelle institutioner som f.eks. teatre, museer, biblioteker. At alle får mulighed for at opleve musik og sang af forskellig etnisk oprindelse og i forskellige genrer, og selv får lov at synge og spille. At alle stifter bekendtskab med mad og traditioner af forskellig etnisk oprindelse. 25

26 Natur og naturfænomener At alle får gode oplevelser og erfaringer om natur og elementer. At alle får kendskab til forskellige dyr og planter, og får lov til at lege med vand, vind og jord og en lille smule ild. At alle får mulighed for at arbejde og eksperimentere med naturmaterialer. At alle får mulighed for at arbejde/lege med form, farve og antal og vægt. Sprog. At støtte børnenes sproglige udvikling gennem dagligdags aktiviteter, sætte ord på det vi gør. At støtte børnene i at tilegne sig sprog, begreber og symboler. At give børnene mulighed for at lege og fjolle med sproget At alle får mulighed for at opleve musik og sang af forskellig etnisk oprindelse og i forskellige genrer, og selv får lov at synge og spille. At alle lærer både at lytte og fortælle, og udtrykke egne meninger og følelser overfor andre. At læse højt og fortælle historier, rim og remser. Vores aktiviteter skal være meningsfulde og have betydning for deltagerne. Børn og voksne skal være oprigtigt engagerede i en aktivitet, før vi kan karakterisere den som vellykket. Vi stræber efter, at alle udvikler færdigheder og kompetencer, således at de kan: Deltage aktivt Tage initiativ Vise hensyn Lytte og lyttes til Udtrykke sig Samarbejde Sprogstimulering I august 1999 trådte folkeskolens 4a, om sprogstimulering af tosprogede børn i kraft. Denne lov pålægger os at vurdere de tosprogede børns sproglige kompetencer og tilbyde sprogstimulering til de børn, der har behov. Her i børnehaven er to pædagoger hovedansvarlige for dette sprogarbejde. Vi har de seneste år ikke haft tosprogede børn med særlige behov, men arbejder i daglig praksis med at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling. Alle børn er afhængige af sproget for at kunne kommunikere, der er brug for sproget, når barnet skal formidle egne behov og forstå andres. Sprog skaber kontakt og fremmer evnen til at forstå andre, og er en nødvendig forudsætning for at lege og få oplevelser sammen med andre børn, på lige vilkår. Vi giver det enkelte barn mulighed for at udvikle sit sprog gennem legen og den samtale, der opstår omkring de daglige gøremål og aktiviteter. Vi støtter barnet i at udvikle dets ordforråd og evne til at bruge sproget relevant i forskellige situationer og sammenhænge, og forsøger at skabe tid til, at børn kan udtrykke sig og blive lyttet til. 26

27 Det er vigtigt at træne dialogen; lytte, stille spørgsmål og give svar, og i det hele taget hjælpe børnene med at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i hverdagen. Vi har et varieret udvalg af bøger og spil, og er flittige brugere af børnebiblioteket. Børnene præsenteres for skriftsproget, hvor det falder naturligt; f.eks. navne på børnenes garderober, drikkekrus og skuffer, og på deres egne produkter; tegninger etc. Sprogvurdering Der er stort fokus på børns sproglige udvikling og både Folketing og Københavns Kommune har vedtaget en række tiltag, der skal understøtte det pædagogiske arbejde med sprogstimulering. Sprogindsatsen for de tre- til femårige børn skal ses som et samlet forløb med følgende hovedemner: Alle forældre til børn mellem 2,10 år og 3,4 skal tilbydes en 3-års sprogvurdering.. Sprogvurderingen foretages i institutionen i tæt samarbejde med forældrene. Som et naturligt element i den pædagogiske hverdag skal behovet for sproglig støtte løbende revurderes. Pædagogisk opfølgning på sprogvurdering; Viser vurderingen behov for særlig sproglig indsats, planlægges dette i et samarbejde mellem pædagoger og forældre. Vidensoverdragelse til barnets kommende skole/fritidsinstitution. Formålet med sprogvurdering er at sikre at alle børn får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling. Sprogvurderingen skal ses som et redskab, der skal give det pædagogiske personale viden om børnenes sproglige udvikling. Dette giver mulighed for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så der kan tages hensyn til det enkelte barns forudsætninger og behov, på en måde så det bliver meningsfuldt for hele børnegruppen. Overgang til skole og fritidshjem Når dit barn når 6 års alderen skal det videre i skole og fritidstilbud. Børnene fra Røde Møllegård går videre til mange forskellige skoler, private såvel som kommunale. Vi samarbejder primært med Sønderbro Skole, der er vores distriktsskole. Børnehaveklasselærer og forældrebestyrelsesrepræsentant kommer til fyraftensmøde i børnehaven og fortæller om skolelivet, og vi er inviteret til en formiddag i børnehaveklassen med de børn, der er indskrevet i skolen. Vi er åbne overfor invitation til besøg i andre skoler og besøger også gerne fritidshjem, eller får selv besøg derfra. Vidensoverdragelse Børnehaven skal være med til at sikre, at der sker en overdragelse af viden i forbindelse med børns overgang til skole og fritidstilbud. Vidensoverdragelse tager udgangspunkt i et anerkendende og ressourcepræget syn på barnet og har til formål at støtte barnet i mødet med nye voksne og institutioner og understøtte barnets inklusion i almensystemet. Vidensoverdragelse skal ske i samarbejde med forældrene. Denne vidensoverdragelse skal ske for: Tosprogede børn, der i det sidste år har modtaget sprogstimulering i henhold til folkeskoleloven 4a Børn, der har deltaget i pædagogisk opfølgning Børn, der af forskellige grunde har påkaldt sig forældre og pædagogers særlige opmærksomhed. Børn, der i det sidste år har modtaget støtte via støttepædagogbudgettet 27

28 Pædagogisk perspektivplan Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommune vedtog den 17. juni Pædagogisk Perspektivplan. Planens formål er at angive mål og rammer for dagtilbuddet, og er udarbejdet med afsæt i en større spørgeskemaundersøgelse om holdninger og værdier blandt forældre og personale, og en række dialoger mellem de involverede parter. Pædagogisk Perspektivplan skal i de kommende år, i samspil med de Pædagogiske Læreplaner, være rammegivende i forhold til de aktiviteter og udviklingsmuligheder, der tilbydes børn, forældre og personale i de københavnske dagtilbud. Den enkelte institution skal tolke Pædagogisk Perspektivplan og tilrettelægge deres egen pædagogik i forhold til egne særlige kendetegn og børnenes særlige forudsætninger og behov. Pædagogisk Perspektivplan opstiller en række visioner for det daglige arbejde i institutionerne, visioner for : Børns trivsel, udvikling, medbestemmelse. Integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Forebyggende indsats overfor børn i dagtilbud. Samarbejde mellem personale og forældre. Samarbejde mellem dagtilbud og andre. Vi har valgt primært at fokusere på børns trivsel, da vi antager at barnets trivsel er nødvendigt grundlag for dets udviklings- og læringsprocesser. Desuden antager vi, at en øget opmærksomhed omkring det enkelte barns trivsel, er af forebyggende virkning i forhold til udsatte børn. I perspektivplanen defineres trivsel som en generel tilstand, der kommer til udtryk som almen tilfredshed og velvære hos det enkelte barn. Trivsel har både en fysisk, psykisk og social dimension. Børn, der trives, er kendetegnet ved at være glade, sunde og aktive. Børns trivsel er det bedste fundament for udvikling af selvværd, der kan give barnet mod til at prøve nyt og lyst til at tilegne sig færdigheder. Vi må i samarbejde med forældrene skabe en kultur med rutiner, traditioner, normer og en atmosfære, hvor alle børn mødes med dialog, respekt og tillid. Retten til at være forskellig fra andre og stadig blive respekteret og anerkendt som person. Børnene møder institutionslivet med allerede dannede forståelser, meninger, holdninger og begribelser. Børn og voksnes forskelligheder må mødes som en velkommen lejlighed til udvikling af mangfoldighed og forskellighed. Børn med særlige behov Det kan diskuteres hvilke børn, der tales om når vi bruger udtryk som børn med særlige behov, eller udsatte børn. Er det de børn, der vokser op med betydelige funktionsnedsættelser, er det de børn, der oplever vold, misbrug eller svære skilsmisser. Eller er det de børn, der har svært ved at gå ind i forpligtende relationer med andre børn og voksne? Lige fra børnehaven kræver omgivelserne i dag, at vi er socialt kompetente, omstillingsparate, udadvendte og gode til at samarbejde under tidspres. For at tilgodese alle børn, og ikke kun de børn, der allerede stortrives, må vi i børnehaven tage udgangspunkt i det enkelte barn, og bygge vores pædagogiske praksis på respekten for børnenes baggrunde og forskelligheder, men også støtte barnet i at se sig selv, som en del af et større fællesskab. Børn med særlige behov skal ikke bare rummes og tåles, men inddrages på lige fod med de øvrige børn. 28