TYPO3 webredaktør kursus

Transkript

1 TYPO3 webredaktør kursus 2011 Typovizion

2 TYPO3 webredaktør kursus 2011 Lars Jørgen Hansen, Typovizion

3 Indhold 1 Til kursisten Dagsplan Introduktion Hvem er kursusnoterne beregnet for? Hvad er et CMS? Hvem har udviklet TYPO3? TYPO3 det grundlæggende TYPO3 Frontend TYPO3 Backend Log ind Sidetræet Titler og ikoner Venstre menu / værktøjer Skjul Sidetræ Øvelse: Log ind Siden og sidens elementer TYPO3 et elementbaseret CMS Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på Ret et eksisterende indholdselement HTML Area editor HTML Area: Basic, Typical og Show Off Tekstformatering Øvelse: Grundlæggende tekstformatering Øvelse: Fjern formatering Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout Links Historien bag links Typer af link... 27

4 7.3 Opret links i TYPO Opret eksterne links link, fjern link og link til fil Øvelse: Opret link Øvelse: Link til pdf-dokument Øvelse: Bogmærke link Indsæt billeder Billedbegrænsninger på en hjemmeside Opret nyt element med billede Indholdselement: Tekst m/billede Øvelse: Indsæt billeder Billede under tekst Klik forstør billede Øvelse: Billeder i kolonner Øvelse: Gør billede til et link Øvelse: Billedtekst Filer og Filliste Øvelse: Opret mappe og hent filer Listevisning Liste modulet Øvelse. Orienter dig i Liste visning Brugerindstillinger Øvelse: Personlig opsætning Fillinks Opret et element af typen Fillinks Øvelse: Opret et indholdselement af typen Filliste Øvelse: Filliste med læs fra sti Mailformular Eksempel på mailformular Øvelse: Opret mailformular Øvelse: Takkeside Øvelse: Begrundelse for fravær Tabeller Tabelværktøj i teksteditor... 61

5 14.2 Indsæt tabel som HTML kode Tabel indholdselement Øvelse: Opret tabel som Tabel indholdselement Øvelse: Opret tabel igennem editor Øvelse: Opret tabel som HTML indholdselement Opret nyhed og kalenderaktivitet Opret en nyhed Opret nyt element (ny nyhed) Husk at vælge gruppe/kategori Øvelse: Opret nyhed Opret en kalenderaktivitet TYPO3 webredaktør kursus

6

7 1 Til kursisten 1 1 Til kursisten Hvis du på egen hånd vil læse (mere) om TYPO3, er der blandt andre følgende bøger: W. Altmann, R. Fritz og D. Hinderink: Typo3 EnterpriseContent Management, PACKT 2005 [En bog der dækker TYPO3 generelt] Daniel Koch: Mastering TypoScript, PACKT 2006 [En bog der udelukkende omhandler TypoScript] Kasper Skaarhøj: Kom i gang, (gratis, hentes på [En rigtigt god og gratis vejledning, men alle skærmbilleder er far gamle TYPO3 versioner] TYPO3 nyhedsgrupper [Søg på TYPO3 nyhedsgrupper i fx Google] TYPO3 siden [På kan du følge med i nye versioner af TYPO3 etc.] Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

8 2 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

9 2 Dagsplan 3 2 Dagsplan Kursusmaterialet er beregnet til et dagskursus bestående af ca. 7-8 timers undervisning :00 Grundlæggende redigering med TYPO3 12:00 12:30 Pause 12:30 14:30 De mere avancerede TYPO3 funktioner 14:30 16:00 Workshop 16:00 16:30 Afrunding Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

10 4 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

11 3 Introduktion 5 3 Introduktion 3.1 Hvem er kursusnoterne beregnet for? Dette kursusmateriale er beregnet for TYPO3 begynderen eller dig, der kun har lidt erfaring med redigering af indholdet på en hjemmeside igennem TYPO3. Men materialet er også velegnet, hvis du ikke kender TYPO3, men gerne vil snuse lidt til systemet for at finde ud af, om det er noget for dig. Du kommer godt omkring TYPO3 og den måde, man som redaktør arbejder med systemet på. Materialet har til hensigt at give dig den grundlæggende viden om, hvordan du som redaktør redigerer sideindholdet i form af tekst, billeder, grafik, pdffiler osv. igennem TYPO3. Professionel udvikling af skabeloner og administration af TYPO3 dækkes ikke i dette dokument! 3.2 Hvad er et CMS? TYPO3 er et CMS, men hvad er et CMS egentligt? Allerførst så står CMS for Content Management System, altså et system til styring og administration af indhold på et websted. I et moderne CMS som TYPO3 kan de fleste muligheder tilpasset kundens behov. I et CMS sker al administration og redigering i en almindelig webbrowser. Det vil sige, at blot du har en internetforbindelse, kan du arbejde med hjemmesiden - hvor og når som helst. Indhold og formatering er adskildt Grundideen i et CMS er, at indhold og formatering/design er adskilte. Indholdet på websiderne (tekst, billeder, grafik osv.) gemmes i en database. Når indholdet fra databasen vises på hjemmesiden sættes det først ind i et fordefinerede design i form af en eller flere skabeloner. Det er altså skabelonerne der bestemmer, hvordan designet på hjemmesiden er. Skriftformateringen i form af mulige skrifttyper, skriftsstørrelser og farver samt de muligheder, du har for at ændre på dine tekstformateringer ligger i et StyleSheet samt i de muligheder administrator har givet dig lov at bruge. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

12 6 TYPO3 webredaktør kursus Normalt har en redaktørbruger ikke adgang til hverken at se eller ændre i hverken TYPO3 skabelon eller Stylesheet! Det samme indhold kan bruges igen og igen som byggeklodser på websider, intranet, til udskrift, nyhedsbreve og mobiltelefon. Flere redaktører Der kan enten være én eller mere normalt flere, der skriver indhold til en hjemmeside. Som regel er det en god ide at lade dem, der sidder med stoffet og fingeren på pulsen, også redigere de samme informationer på hjemmesiden. Der er en tendens til, at jo flere led informationerne skal igennem desto trægere går opdateringen. Redigering on-line Man kan vælge at lade redaktørerne udgive det stof de redigerer direkte og online uden at skulle igennem en webmaster eller en chef. Workflow Men TYPO3 har også mulighed for at arbejde i en såkaldt workflow arbejdsgang, hvor redaktørernes arbejde først tjekkes af en overordnet chef webmaster, før stoffet kommer on-line. Selve TYPO3 hører hjemme i maskinrummet Selve TYPO3 CMS er et almindeligt server computerprogram og hører oftest hjemme i en IT-afdeling. En anden mulighed er, at man køber sig ind på et webhotel, der tilbyder TYPO3. Som regel er det den billigste løsning. 3.3 Hvem har udviklet TYPO3? TYPO3 er oprindeligt udviklet af en dansker ved navn Kasper Skaarhøj. Siden er der kommet en hel gruppe af udviklere til fra både danmark, men især også fra Tyskland. På Kaspers Corner, kan du bl.a læse denne korte præsentation: I'm Kasper. I live in Copenhagen, Denmark. Between 1998 and 2007 I have spend much of my time programming TYPO3. In April 2007 I finally passed over the core development leadership to the next generation of TYPO3 gurus. So now, I'm just the Old King. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

13 4 TYPO3 det grundlæggende 7 4 TYPO3 det grundlæggende Som du måske allerede har bemærket, så er TYPO3 delt i to områder. Et åbent område hvor alle har adgang og så et lukket område, der kræver et log ind. Det er kun i det lukkede område, du kan ændre i indholdet. De to områder af TYPO3 kaldes henholdsvis for TYPO3 Backend og Frontend. Navnet i sig selv siger dig nok en del om, hvad de to områder er beregnet til. 4.1 TYPO3 Frontend TYPO3 Frontend er selve hjemmesiden, som vi alle kan se i en webbrowser, hvis vi indtaster den korrekte URL (fx. udv.solutio.dk) i en browser. Figur 1: En hjemmeside som den ser ud i Frontend En webbrowser eller browser er det navn man bruger om det program, du ser hjemmesiderne i. Det kan hedde Microsofts Internet Explorer, Mozilla Firefox eller Apples Safari plus mange flere. I en browser kan du kun se og ikke ændre eller skrive på websiden. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

14 8 TYPO3 webredaktør kursus 4.2 TYPO3 Backend TYPO3 Backend er et lukket område, hvor kun de personer der må administrere og redigerer indholdet (siderne) på webstedet, har adgang. For at få adgang til Backend og dermed kunne ændre på sidernes indhold, skal du være logget ind med et brugernavn og et kodeord. Du skal med andre ord være registreret og kendt af systemet. Figur 2: Backend ser meget anderledes ud end Frontend Du finder altid TYPO3 Backend ved at tilføje et /typo3 (en skråstreg og teksten typo3 med små bogstaver) til websiden adresse som fx denne webadresse: Før du får lov at komme indenfor i TYPO3, skal du indtaste et gyldigt Brugernavn og Kodeord (på engelsk Username og Password). Uden et gyldigt Brugernavn og Kodeord får du ikke adgang. Det er normal administrator for webstedet, der opretter brugere og også definerer, hvad de enkelte brugere og redaktører må se og arbejde med på webstedet. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

15 4 TYPO3 det grundlæggende Log ind For at logge ind i TYPO3 Backend skal du som nævnt indtaste hjemmesidens adresse efterfulgt af /typo3 (adressen til webstedet du skal bruge på kurset får du af kursusinstruktør). Nu kan du indtaste dit Brugernavn og Kodeord (det får du evt. af instruktør på kurset). TIP: Du skal sikre dig, at cookies er slået til i din webbrowser! Hvis du har slået cookies fra kan du ikke logge ind! Hvis du indtastet et korrekt brugernavn og adgangskode vil et skærmbillede lignende dette vise sig på din skærm: Figur 3: Det skærmbillede der vises lige efter log ind. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

16 10 TYPO3 webredaktør kursus I TYPO3 Backend er der en lang række moduler (værktøjer) i menuen til venstre. De kaldes ofte for Klikmenuen. Når du fx vil redigere og oprette sider skal du vælge Side-modulet (det første værktøj i Klikmenuen). Hvert modul viser sit eget indhold. Hvis du er administrator har du adgang til alle moduler. Andre almindelige brugere og redaktører har kun adgang til de moduler, som administrator har valgt de må se! Som administrator er der mange knapper at vælge mellem, og det hele kan virke lidt uoverskueligt. I virkeligheden er det kun ganske få af mulighederne i Klikmenuen, du bruger det meste af tiden. Derfor oprettes en brugereller redaktørkonto som regel med kun de mest nødvendige knapper. Figur 4: Henholdsvis en Administrator og Redaktørs venstre Klikmenu. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

17 4 TYPO3 det grundlæggende 11 Her vises henholdsvis venstre menu for en redaktør og en administrator. Det er administratormenuen (den lange) til venstre. Hvis du holder musen hen over et af værktøjerne vises en lille besked, der fortæller hvad værktøjet bruges til. Overskriften Web i menuen kaldes et hoved-modul og modulerne under det kaldes sub-moduler. 4.4 Sidetræet Alle moduler under Web hoved-modulet har en todelt visning i indholdsrammen Sidetræet til venstre (1) og modulindholdet vedrørende en side fra Sidetræet til højre (2). Sidetræet kan foldes ud ved at klikke på plus- og minus ikonerne (3). Det virker fuldstændig som mapper på din egen computer. Du kan faktisk betragte sidetræet som en mappestruktur, hvori websiderne er organiseret i et hierarki med hovedsider, undersider, under-undersider osv. Figur 5: Sidetræet. 4.5 Titler og ikoner Den næste vigtige ting du skal vide om Sidetræet er, at du kan klikke på både side-ikonet og sidetitlen i Sidetræet og at det gør en forskel! Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

18 12 TYPO3 webredaktør kursus Hvis du klikker på sidetitlen (teksten) vises den aktive sides indhold i den store højre ramme. Nu kan du ændre i selve teksten med mere. Figur 6: Selve siden indhold vises i højre ramme. I dette tilfælde er det Side-modulet, der er aktivt, og du får så vist sidens indhold i den højre ramme. Herfra kan du redigere osv. Det vil vi snart vende tilbage til. Hvis du i stedet for at klikke på titlen klikker på sidens ikon, dukker en lille kontekst-afhængig menu op. Bemærk: Hvis du bruger en ældre browser kommer menuen ikke frem i nærheden af ikonet. I stedet bliver den vist i topramme. Desuden: Hav tålmodighed der kan gå nogle sekunder før menuen viser sig! I rulle-ud-menuen kan du vælge muligheder som relaterer sig til den side du har valgt! For de flestes menupunkters vedkommende kan du sikkert selv regne ud, hvad punkterne dækker over. Figur 7: Klik-menu udfoldet. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

19 4 TYPO3 det grundlæggende Venstre menu / værktøjer I dette eksempel kan du se de værktøjer, der normalt vil være synlige for en TYPO3 redaktør. Men som sagt er det administrator, der konkret bestemmer, hvad en bruger må se og ikke se. Værktøjer i Web-menu og Filer 1. Side (Sideindhold), som du bruger, når du vil redigere sideindholdet. Sideværktøjet bruger du næsten hele tiden. 2. Vis, viser siden som den ser ud i Frontend. 3. Liste, der viser alle de indholdselementer som siden indeholder. Bruges mest hvis man vil bytte rundt på elementer eller lignende. 4. Filliste. Det er her billeder og grafik, der er indsat på siden gemmes. En slags filarkiv. 4.7 Skjul Sidetræ Hvis du har en lille skærm, kan det være svært at få plads til det hele. Du kan med et museklik henholdsvis skjule og vise Sidetræet. Figur 8: Du kan skjule Sidetræet, så du får mere plads. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

20 14 TYPO3 webredaktør kursus Et museklik på den lille sorte pil i den lodrette streg henholdsvis skjuler og viser Sidetræet, så du får mere plads og en mere overskuelig skærmside. 4.8 Øvelse: Log ind Nu er det langt om længe din tur til selv at arbejde med TYPO3. Du skal nu på egen hånd prøve følgende i TYPO3 Backend. 1. Gå til den web-adresse i din internetbrowser der giver dig mulighed for at logge ind i TYPO3 Backend. 2. Log ind med dit Brugernavn og Kodeord. 3. Nu kommer et spørgsmål: a. Siderne i Sidetræet afspejler menustrukturen i Frontend, men er alle sider, du kan se i Backend, nu også vist i Frontend? b. Hvis der er forskel (altså hvis ikke alle sider i Backend vises i Frontend), hvad tror du så det skyldes? c. Noter dig hvilke sider og ikoner i Sidetræet, der ikke vises i Frontend? Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

21 5 Siden og sidens elementer 15 5 Siden og sidens elementer Sidetræet afspejles i webstedets menu hierarki, men hvordan er indholdet på den enkelte side organiseret? 5.1 TYPO3 et elementbaseret CMS TYPO3 er et elementbaseret CMS ligesom de fleste CMS systemer i øvrigt. Det vil sige, at den enkelte side er opbygget af en række små indholdselementer. Det giver en høj grad af fleksibilitet. Den alternative fremgangsmåde til et elementbaseret CMS er en mere fastlåst tilgang, hvor den enkelte side har et fast antal indholdsområder fx et til overskrift, et til brødtekst og et til billeder. Det kan TYPO3 også, men sandsynligvis er det ikke det du ønsker dig. En side i TYPO3 er sat sammen af flere sideindholdselementer, der kan være forskellige typer. Det giver en meget fleksibel side struktur! Figur 9: Indholdselementer på en side i TYPO3. Herover er vist en enkelt side i TYPO3, der består af flere indholdselementer af forskellige typer (her er det henholdsvis indholdselementer af typen: Tekst m/billede og nyheder, der er anvendt, men der er mange andre muligheder). Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

22 16 TYPO3 webredaktør kursus 5.2 Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på Hvis siden og sideelementerne ser anderledes ud i din TYPO3 Backend, så skyldes det at TYPO3 er meget konfigurerbar og fleksibel. Det er let at indsætte andre ikoner og i det hele taget ændre udseendet i Backend. Men det kan også skyldes, at der er flere måder at lave TYPO3 skabeloner på. Skærmbilledet på foregående side stammer fra en Typo3 Backend, hvor skabelon er udviklet på den traditionelle måde. Her er indholdet opdelt på en eller flere af lodrette spalter, der er til rådighed (Venstre, Normal, Højre og Border). I hver spalte kan der være fra en til mange indholdselementer. Dog er de spalter, der ikke kan bruges i designet, som regel skjult, så du kun ser de spalter, du rent faktisk kan bruge. Den anden måde at udvikle skabeloner på kaldes TemplaVoila. Med TV er indholdet ikke fastlåst i en fast spalteopbygning. Det giver nogle nye og lidt friere muligheder for design. Metoden er især rigtig god, hvis den måde indholdselementerne vises på i Backend ligner opbygningen i Frontend. Figur 10: Hjemmeside opbygget med TemplaVoila. Her er et skærmbillede fra en TYPO3 Backend, hvor TemplaVoila metoden er brugt, men det er stadig den traditionelle spalteopbygning, der er anvendt. Her kunne den traditionelle metode lige så godt være brugt. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

23 6 /Ret et eksisterende indholdselement 17 6 Ret et eksisterende indholdselement Du redigerer et eksisterende indholdselement ved med musen at klikke på blyanten. Du kan faktisk også klikke i selve teksten eller på knappen Rediger i tekst. Alle 3 muligheder gør det samme. Det er også den samme fremgangsmåde, du bruger i både TemplaVoila og den traditionelle måde at udvikle skabeloner på. Figur 11: Redigeringsblyanten. Figur 12: Billedet her er fra en TemplaVoila installation. Herefter kommer du en boks frem med nogle faneblade. Antallet af faneblade afhænger af, hvilket indholdselement, du har valgt. Herunder er valgt et indholdselement af typen Tekst. Under det første faneblad ( Generelt ), kan du bl.a. ændre overskriften, og under det andet faneblad ( Tekst ), finder du tekstbehandleren, hvor du kan indtaste brødteksten. Figur 13: Indholdselement af typen tekst. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

24 18 TYPO3 webredaktør kursus Under fanebladet Generelt kan du få vist flere eller færre valgmuligheder. Figur 14: Vis sekundære muligheder. Det styrer du med valgboksen Vis sekundære muligheder, som du finder helt i bunden af boksen. Ofte er det en god ide at skjule de mange ekstra muligheder. Det giver et bedre overblik. 6.1 HTML Area editor Den editor der i dag er indbygget i TYPO3 hedder HTML Area. Har du en ældre TYPO3 version, vil din editor hedde noget andet. Fælles for alle versioner er, at brugerfladen ligner den, vi kender fra en almindelig tekstbehandler. Et stort problem for de ældre editorer var, at de brugte nogle Microsoft funktioner, der kun fandtes i Internet Explorer browseren. Hvis du ville redigere TYPO3 sider igennem Netscape eller Mozilla Firefox browserne, var du nødt til at indtaste formateringer som ren HTML kode. På den led er HTML Area et stort fremskridt. Her er du ikke bundet til Internet Explorer, men kan f.eks. bruge den udbredte Mozilla Firefox browser. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

25 6 /Ret et eksisterende indholdselement HTML Area: Basic, Typical og Show Off HTML Area er meget konfigurer bar. Ved installationen kan man vælge mellem tre konfigurationer, men der er mange andre tilpasningsmuligheder: Basis, hvor der kun er 2 mulighed for at formatere teksten. Figur 15: HTML Area - Basis konfiguration Konfigurationen Typical med mange formateringsmuligheder. Figur 16: HTML Area - Typisk konfiguration. Konfigurationen Demo. Hvor det hele er slået til. Figur 17: HTML Area - demo configuration. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

26 20 TYPO3 webredaktør kursus Her er vist de tre standard konfigurationsmuligheder i TYPO3 Extension Manager. Du skal have administratorrettigheder for at ændre konfigurationen! Figur 18: Extension manager med de 3 konfigurationer. Men i virkeligheden ønsker de fleste nok en konfiguration, der er et sted midt imellem de tre standard muligheder. Faktisk kan HTML Area sættes op, så hver bruger får sine egne indstillinger. Herunder er vist en stump af en konfiguration i User TSConfig for HTML Area, der skjuler nogle af de mange knapper. Det skal du nok igen lige have administrator til at gøre. RTE.default.blindImageOptions = magic RTE.default.hideButtons = blockstylelabel, blockstyle, textstylelabel, textstyle, fontstyle, fontsize, formatblock, blockquote, insertparagraphbefore, insertparagraphafter, textcolor, bgcolor, textindicator, showhelp, underline Og sådan ser en let tilpasset udgave af skrivefladen med kun de relevante valgmuligheder tilbage, når ovenstående Typoscript konfiguration er indsat på rette sted. Figur 19: En tilpasset skriveflade i HTML Area Desuden kan rækkefølgen og den måde som ikonerne vises på i teksteditor tilpasses. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

27 6 /Ret et eksisterende indholdselement Tekstformatering I TYPO3 er skrifttyper, farver og størrelser normalt gemt og defineret i et såkaldt Stylesheet. Det ser ikke pænt ud, hvis siderne har forskellige skrifttyper og alt for mange forskellige størrelser og farver. Derfor er det en meget bedre ide at ændre skriftformater i Stylesheet i stedet for igennem editor. Bed administrator eller webmaster ændre det for dig, det er normalt ikke noget en almindelig bruger- eller redaktør har lov til. Figur 20: En label fortæller, hvad værktøjet gør. Hold musen hen over et af ikonerne, og du får en lille label på skærmen, der fortæller, hvad værktøjet bruges til. Desværre er hjælpeteksten ikke altid oversat til dansk. Værktøjerne til tekstformatering er de gængse fra en moderne tekstbehandler, og du bruger dem, som du plejer. Et praktisk tip: Fjern formatering fra Word værktøjet kræver måske en lille ekstra forklaring. Figur 21: Fjern formatering ikonet. Selv om det er let at indtaste teksten direkte i HTML Area, så vil mange vælge først skrive teksten i f.eks. et Word dokument. Du har så sikkert også erfaret, at hvis du klippe/klistrer tekst fra et Word dokument, får du noget ekstra med, plus du ikke efterfølgende kan formatere teksten. Det skyldes, at der ved en kopi og efterfølgende indsæt af tekst kommer nogle ekstra Word koder med. Dem kan du fjerne med Fjern formatering værktøjet. Figur 22: Fjern formatering valgmuligheder. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

28 22 TYPO3 webredaktør kursus Et andet praktisk tip: Et nyt afsnit dannes ved et tryk på Enter tasten, men den nye linje/det nyt afsnit danner meget luft til teksten ovenover. Figur 23: Et nyt afsnit skaber meget luft. Hvis du ved et linjeskift trykker Shift + Enter, får du et såkaldt blødt linjeskift, der danner meget mindre luft til teksten ovenfor. Figur 24: Her er vist blødt linjeskift. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

29 6 /Ret et eksisterende indholdselement Øvelse: Grundlæggende tekstformatering Så er det din tur. Indtast teksten du ser herunder (husk også 2009) og formater den, så den står præcist som vist her under. Figur 25: Her er brugt både hårdt og blødt linjeskift. 6.5 Øvelse: Fjern formatering Her er en lille ekstra øvelse, som du kan løse, hvis du har tid. Indsæt indholdet fra et Word dokument i et TYPO3 tekst indholdselement (alternativt) et stykke af en HTML side (f.eks. en tabel). Bemærk hvor meget ekstra kode, der kommer med. Du kan se den ekstra kode og evt. fejl ved at vise siden i browser. Prøv efterfølgende at rydde op med Fjern formatering værktøjet. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

30 24 TYPO3 webredaktør kursus 6.6 Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter For en stund vender vi tilbage til de ekstra muligheder, der gemmer sig under fanebladet Generelt. Figur 26: Muligheder under faneblad Generelt. På skærmbilledet ovenfor er alle muligheder vist eller slået til. På din egen TYPO3 installation, kan nogle af mulighederne være valgt fra. Husk også at valgboksen Vis sekundære skal være slået til. Før og Efter behøver næppe den store forklaring. De to funktioner skaber luft henholdsvis før eller efter indholdselementet. Afstanden skal angives i pixel og indtastes som et tal mellem 1 og 50. Ramme bruges til at sætte en ramme og eventuelt en farvet baggrund omkring et indholdselement. Her skal der igen være gjort noget først under installationen for at denne mulighed er til stede. Udseendet af rammer og farver er normalt tilpasset farverne på hjemmesiden. Der er indbygget to mulige ramme layout, som du kan vælge imellem. Begge ramme-design formateres i et Stylesheet, og de kan udformes (næsten) præcist som du ønsker det. Her er definitionen af rammen på næste side..csc-frame-frame1 {border: 1px solid #FFFFFF; padding: px; background-color: #EEEEEE;} Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

31 6 /Ret et eksisterende indholdselement 25 Her er en webside vist med Ramme 1 valgt på et enkelt indholdselement. På denne webside er Ramme 1 designet til at have en mellem grå baggrund og en tynd hvid ramme (den er næppe synlig her). For at give pænt luft omkring indholdet er margin i både top, bund og i højre venstre side sat til 10pixel. Rammer er gode til at fremhæve et tekstafsnit, der er vigtigt. Som standard er alle overskrifter forsynet med et bestemt udseende, der er defineret i et Stylesheet. Det er normalt designer, der bestemmer overskrifter og i det hele taget tekstens udseende. Det kan godt blive lidt stramt og måske også lidt kedeligt. Derfor giver TYPO3 nogle layout varianter, så redaktøren har mulighed for at variere overskrifternes udseende en lille smule. Det er igen noget, der skal være gjort og slået til ved installationen. Lidt forskellige udseender af overskrifter giver ligesom med rammer spænding og dynamik på hjemmesiden. Men der går en hårfin grænse mellem dynamik og anarki, så for mange tekst- og overskrift variationer er sjældent godt. Du kan under type vælge mellem de titelvarianter (Layout 1 5), der er til rådighed. Hvordan overskriften skal se ud med Layout 1 til 5 er helt individuelt, og er defineret ved installation og opsætning af TYPO3. Figur 27: Overskrift Layout 1-5 Det kan f.eks. være en god ide at defineret et overskrifts layout til henholdsvis toppen af siden og til afsnitsoverskrift. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

32 26 TYPO3 webredaktør kursus 6.7 Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout Det er nu din opgave at oprette et indholdselement af typen Text, og afprøve overskriftmulighederne med Layout 1-5 samt finde ud af, hvordan henholdsvis Ramme 1 og 2 ser ud. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

33 7 Links 27 7 Links Det er så at sige links eller som det mere korrekt hedder hyperlinks, der forbinder hele det vidtstrakte internet. 7.1 Historien bag links Teorien bag hyperlinks er ældre end man umiddelbart skulle tro. Du skal faktisk ca. 70 år tilbage i tiden for at finde oprindelsen til hyperlinks. I midten af 1940 skrev en amerikansk biologiprofessor med navnet Vannevar Bush en artikel med titlen As We May Think, The Atlantic Monthly. Her introducerer Vannevar Bush for første gang ideen om associative vidensspring. Et associativt vidensspring er teorien bag det, vi i dag kender som links, altså ideen om at indhente supplerende relevant information til hovedteksten ligesom det det system af links, vi bruger i dag. Da Vannavar Bush skrev artiklen var computerne stort set ikke eksisterende (kun i form at kodebrydere), så ideen kunne den gang ikke omsættes i praksis. Først i slutningen af 80'erne begynder Vannavar Bush teori at finde praktisk anvendelse. Fysikeren Tim Berners-Lee fra CERN udviklingen i slutningen af 1980érne af et system, der var baseret på hyperlinks. Systemet var (kun) tænkt som en måde hurtigt at dele videnskabelige informationer mellem de ansatte ved CERN i Schweiz på. Berners-Lees system blev en stor succes, der indenfor et årti blev udvidet til at omfatte hele verden. Resten af historien kender du. 7.2 Typer af link Der er forskellige typer af link, der bruges i forskellige sammenhænge. Interne link Link der peger på en webside på samme websted som linket selv. Eksterne link Link til fremmede websteder. Et eksternt link åbnes normalt i et nyt browservindue for at markere, at der er ekstern information, der hentes. Desuden er der disse linktyper, der måske ikke kan kaldes særegne linktyper: link og link til filer. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

34 28 TYPO3 webredaktør kursus 7.3 Opret links i TYPO3 Editoren i TYPO3 er så smart, at hvis du indtaster en adresse, der åbenlyst er et link, ja, så laver TYPO3 teksten til et link. Hvis du i editor indtaster f.eks.: eller lars@typovizion.com efterfulgt af Enter, så vil teksten blive gjort til et link. Det er let, men som regel ønsker vi selv at bestemme linkteksten. Vi lægger ud med at oprette et simpelt link til en anden side i det samme websted. Tilsyneladende er det ikke muligt at lave links (ikonet er gråt)? Men når du markerer teksten, der skal være et link, bliver link ikonet aktivt. Klikker du med musen på link ikonet kommer denne boks frem. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

35 7 Links 29 Bemærk, det er kun den første halvdel af boksen, du ser ovenfor. 1. De 4 faneblade viser de mulige linktyper. Side (1) er et internt link. 2. Mål, her bestemmer du om linket skal åbne siden i samme eller et nyt vindue. Et internt link skal selvfølgelig åbne i samme browservindue! a. Top: Linket åbner i samme browservindue b. Nyt vindue. Linket åbner i et nyt vindue. 3. Titel. Når musen føres hen over et link (uden at der klikkes), vises en lille tekst på skærmen i Frontend. Enten skal teksten slettes, eller der skal indtastes en mere relevant tekst end teksten Opens internal. Vælg den interne side, der skal linkes til Længere nede i boksen Indsæt/ret link vælger du den side, der skal linkes til. Da det er et internt link, får du hele sidetræet vist. Klik på titelteksten på den side, der skal linkes til. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

36 30 TYPO3 webredaktør kursus 7.4 Opret eksterne links Eksterne link (link til fremmede websteder) oprettes næsten som interne links. Vælg fanebladet Ekstern URL. 1. URL Indtast den fulde webadresse til den eksterne siden, der skal linkes til (fuld webadresse er f.eks. htttp:// 2. Mål Et eksternt link skal åbne i et Nyt vindue? 3. Titel Fjern enten teksten eller indtast en mere relevant tekst link, fjern link og link til fil Fanebladet Fjern link, giver dig mulighed for at slette et link, og du opretter link så meget lig eksterne links (Ekstern URL), at jeg overlader det til dig selv at afprøve det. Hvis du vil give besøgende på hjemmesiden mulighed for at downloade en fil, så er der flere muligheder. Du kan linke direkte til filen gennem et link, eller du kan anvende indholdselementet Fillinks, som beskrives senere. Hvis du linker til et f.eks. et pdf-dokument, sker der følgende, når en besøgende klikker på dit link: Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

37 7 Links Hvis brugeren, der ønsker at downloade dit Pdf dokument, har Acrobat Reader installeret på egen computer åbnes dokumentet. 2. Men hvis brugeren derimod ikke har Acrobat Reader installeret eller versionen er for gammel etc., så får brugeren mulighed for at hente filen. Der er derimod som sagt ikke er et program, der giver mulighed for at læse pdf-dokumentet. Det samme gælder et Word dokument. Du skal også vide, at hvis du linker til et Word dokument, så kan der ændres i teksten. Opret link der downloader fil 1. En pdf-fil eller et Word-fil (skal) selvfølgelig åbne i Nyt vindue. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

38 32 TYPO3 webredaktør kursus 2. Hent fil fra egen computer. 3. Eller hvis dokumentet allerede ligger på webserver, kan du direkte linke til det. 7.6 Øvelse: Opret link Nu er det din tur til at oprette et eller flere interne links, eksterne link, og e- mail link Øvelse: Link til pdf-dokument Opret også et link der linker til og åbner et pdf-dokument. Link til et af de pdf-dokumenter, der allerede ligger Filområdet. Senere vil du få lejlighed til at hente og linke til filer, der er på din egen computer. 7.7 Øvelse: Bogmærke link Her er en lidt sværere link øvelse for de hurtige og de der kender lidt til hjemmesider i forvejen. Du har måske hørt om bookmark links. Det er et link, der ikke blot viser en ny side, men som også går direkte til et specielt afsnit på siden. Det er nyttigt, hvis siden er lang. Prøv om du selv kan finde ud af, hvordan det gøres. Se skærmbilledet herunder, der gerne skulle give dig en ide om, hvordan du gør. Opret dit bogmærke link til en lang side. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

39 7 Links 33 Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

40 34 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

41 8 Indsæt billeder 35 8 Indsæt billeder Det er godt at have billeder på hjemmesiden. Dels pynter billeder, og som man siger, så fortæller et (godt og relevant) billede mere end 1000 ord. 8.1 Billedbegrænsninger på en hjemmeside Men først er der nogle begrænsninger for billeder på en hjemmeside og nogle specielle TYPO3 begrænsninger, som du skal være klar over. 1. Billeder på en hjemmeside skal have formatet gif, jpg eller png. 2. En computerskærm kan kun vise mellem 72 og 105 dpi. Alt for gode billeder er spild. En computerskærm kan alligevel kun vise billederne i en ringe kvalitet. Desuden tager det lang tid før brugeren på hjemmesiden får billedet frem, hvis billedet er for stort. De ting der bestemmer, hvor meget et billede fylder i KB/MB er dels størrelsen (længden/bredden) og så hvor mange dpi, det består af. 3. I TYPO3 er der en max bredde på billeder. Som standard er den maksimale billedbredde i TYPO3 sat til 800px, men webmaster/administrator har måske sat det yderligere ned. Det vil sige, hvis du lægger et foto taget med et digital kamera på måske 2500 x 1500 px eller bedre ind i TYPO3, så vil TYPO3 automatisk ændre størrelsen til den maksimale bredde (og en tilsvarende højde). 4. TYPO3 har en maksimal filstørrelse. Den maksimale filstørrelse i en standard TYPO3 installation er ca. 10MB. I ældre TYPO3 versioner, er det kun 1 MB. Den størrelse kan igen være ændret af webmaster/administrator. 5. Nogle TYPO3 webhoteller tillader ikke at du bruger masser af plads til filer og billeder med mere. Selv om du måske har et webhotel med fx 60MB plads, så regner nogle webhoteller selve TYPO3 med i den størrelse. TYPO3 fylder i sig selv ca. 40 MB, hvilket ikke levner megen plads til dine filer og billeder. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

42 36 TYPO3 webredaktør kursus 8.2 Opret nyt element med billede Du kan enten ændre typen på et eksisterende indholdselement. Vælg Rediger sideegenskaber og skift Type til Tekst m/ billede eller Billede. Eller opret et nyt Indholdselement og vælg et indholdselement med billeder i listen. Her er der 2 muligheder Tekst m/billede og Kun billeder. Bemærk teksten du ser her er standard tekst og ikoner. Teksten og ikoner kan være ændret af det firma, der har udviklet dit TYPO3 websted. 8.3 Indholdselement: Tekst m/billede Der er under det nye faneblad med navnet Media, du kan du indsætte billeder og angiver alle billedegenskaberne. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

43 8 Indsæt billeder 37 Her er fanebladet Media valgt og alle billedmulighederne vist. Faktisk er der flere valgmuligheder end viste, men de omtales senere. Hvis du ikke har de samme muligheder på din egen TYPO3 installation, kan det skyldes, at nogle af mulighederne er valgt fra af administrator eller, du ikke har sat kryds i valgmuligheden Vis sekundære. Der er mange valgmuligheder. Her er en lille forklaring på de vigtigste valg. 1. Find filer Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

44 38 TYPO3 webredaktør kursus Udpeg det eller de billeder, der skal sættes ind på siden. Find filer ser automatisk efter billeder i dit Filliste område, men du kan både bruge de billeder, du allerede har liggende eller du kan hente helt nye fra harddisken på din egen computer. Her ligger billederne i mappen med navnet billeder, så der er styr på dem. Du lærer senere, hvordan du selv opretter nye mapper. De billeder du henter lægges i den mappe, der er åben og aktiv. Så udpeg mappe før, du henter nye billeder. 2. Gennemse Du føres direkte til din egen computer. De billeder, du henter på denne måde ryger i en stor kasse, hvor du ikke senere kan finde dem igen. Så brug Find filer i stedet. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

45 8 Indsæt billeder Position Hvordan skal billede/billeder placeres i forhold til hinanden. 4. Kolonner Kolonner er en smart funktion, der gør det muligt at sætte billeder pænt og ordentligt op i en slags tabel struktur. Herunder er der valgt henholdsvis 2 og 3 kolonner, og der er i alt 4 billeder sat ind på siden. 5. Kant Skal der en kant (farvet ramme) om billedet. Du kan ikke her selv bestemme farven og bredden af ramme. 6. Bredde/højde Bredden og højden af billedet kan ændres, men ikke billedets længde/bredde forhold. 7. Billedlinks Åbner samme vindue som når du laver links og med samme muligheder. 8. Klik forstør Igen en smart TYPO3 funktion. Hvis du formindsker billedet ved at angive en mindre størrelse end billedets faktiske størrelse (Bredde og højde), vil billedet med Klik forstør åbnes i fuld størrelse ved et museklik. De øvrige valgmuligheder (der ikke er vist på skærmbilledet): Der er endnu flere valgmuligheder for indsættelse af billeder i TYPO3. Ofte ryddes der lidt ud i muligheder ved installationen, for at gøre det hele en lille smule mere overskueligt og brugervenligt. 9. Billedtekst Indsæt en billedtekst under billede. Hvis der er flere billeder indsæt- Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

46 40 TYPO3 webredaktør kursus tes billedteksten til hvert enkelt billede på en linje for sig. 10. Titeltekst Titelteksten er den lille tekst i den gule rektangel, der kommer frem, når musen føres hen over billedet. Hvis teksten giver relevant information om billedet, er det en god ide at bruge titeltekster. 11. Alternativ tekst Den alternative tekst eller alt teksten, som den normalt kaldes finder du siden HTML kode, og den bruges blandt andet af søgemaskiner som Google med flere. 12. Billedvalg Billedvalg kan tilføje nogle simple effekter til billeder. I rigtigt mange TYPO3 installationer, er denne mulighed skjult. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

47 8 Indsæt billeder 41 Du kan rotere billeder, gøre dem lysere mørkere eller sætte billeder på hovedet. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

48 42 TYPO3 webredaktør kursus 8.4 Øvelse: Indsæt billeder Du har nu nogle små øvelser med billeder. For den hurtige eller den, der kender TYPO3 lidt i forvejen, er der lidt ekstra øvelser Billede under tekst Først skal du indsætte et billede under et lille tekstafsnit. Opret et nyt element af typen Tekst m/billede (eller du kan ændre Type på et eksisterende indholdselement) Indtast et par linjers tekst og indsæt et passende billede under teksten, der har samme bredde som teksten Tilpas bredden af billedet. Her er du sikkert nødt til at prøve dig frem Klik forstør billede Dernæst skal du indsætte et billede i venstre del af tekstblokken og gøre billede til et Klik forstør billede af en passende størrelse. I eksemplet er billedet 150px bredt. Indsæt en tekst der fortæller den besøgende på hjemmesiden, at man skal klikke på billedet for at se det i fuld størrelse. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

49 8 Indsæt billeder Øvelse: Billeder i kolonner Med valgmuligheden Kolonner kan du sætte billederne pænt og systematisk op. Bemærk dog at billederne i samme kolonne (linje) linje skal have nogenlunde samme bredde/højde forhold, hvis du ønsker et pænt resultat Øvelse: Gør billede til et link Prøv også om du kan gøre et billede et billede til et link. Hvad skal du angive for at linke henholdsvis til et internt link til side på samme websted og et eksternt link til et fremmed websted? Øvelse: Billedtekst Kan du selv regne ud, hvordan du får den rigtige billedtekst sat på de enkelte billeder, så du får et resultat som vist herunder? Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

50 44 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

51 9 Filer og Filliste 45 9 Filer og Filliste Hoved-menupunktet Filer med sub-menu Filliste er TYPO3 s filarkiv beregnet for billeder, filer med mere. Administrator har den fulde adgang til hele Filliste (1), som vist herunder. Men hvis alle kunne se og ændre i alle filer, kunne det hurtigt blive lidt kaotisk. Derfor begrænser man normalt redaktørens Filliste (2) til kun en lille del af det totale filområde. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

52 46 TYPO3 webredaktør kursus I Filliste området gemmes billeder og grafik med mere, hvis du har fulgt anbefalingen i forrige afsmit. Med Vis miniaturer (3) valgmuligheden vises en lille miniature af billederne i mapperne. Meget praktisk, når du skal genfinde et billede. Det er også muligt direkte at hente og lægge filer op i Filliste området (1) samt oprette nye mapper og filer (2). Det sidste er meget anbefalelsesværdigt. Opret et hierarki af mapper, så du har godt styr på dine billeder og filer, og ved hvor de ligger. Giv mapperne sigende navne. 9.1 Øvelse: Opret mappe og hent filer Gå ind i dit Filliste område og (gen)find de billeder, du tidligere har indsat på en af websiderne. Hvor finder du dem? Opret herefter en ny mappe til dokumenter og hent (upload) et par Pdf filer til mappen. Dem skal vire bruge lidt senere. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

53 10 Listevisning Listevisning Med værktøjerne i hoved-menupunktet Web og under-menupunktet Side kunne vi løse de fleste side- og sideindholds-relaterede opgaver. Liste derimod kan administrere både sider, sideindholdselementer, skabelonposter, domæneposter, brugere og grupper, gæstebogsemner og alt andet som TYPO3 kan håndtere! Igen er de elementer du kan se afhængigt af de rettigheder, der er tilknyttet din brugerkonto 10.1 Liste modulet Hvis du slår "Udvidet visning" til, får du et helt panel med små fikse knapper frem som er genveje, der kan bruges i stedet for at aktivere klik-menuen hele tiden. Med List ser du både alle indholdselementer, men du kan også spare en del museklik. Husk at udvidet visning skal være valgt for at se alle mulighederne Øvelse. Orienter dig i Liste visning Prøv at lege lidt med nogle af knapperne her! Hvis du holder musen hen over et af ikonerne, kommer en lille tekst frem, der fortæller, hvad værktøjet bruges til. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

54 48 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

55 11 Brugerindstillinger Brugerindstillinger Der er selvfølgelig nogle muligheder for individuel indstillinger af de forskellige brugerkonti. I venstre menu under hovedpunktet User tools finder du Indstillinger. Klikker du på teksten Indstillinger, kommer en boks frem, der giver lidt mulighed for tilpasning. Først og fremmest kan du knytte et navn og en mailadresse til din brugerkonto (1) og (2), men du kan også vælge sprog for TYPO3 Backend. Ud over muligheden for Dansk og Engelsk som vist her, er der mange andre sprog at vælge imellem. Sprogmulighederne bestemmes af administrator. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

56 50 TYPO3 webredaktør kursus Som standard åbner TYPO3 Backend med at vise Om moduler. Her kan du ændre åbningen til f.eks. Web -> Side, så du sparer nogle museklik ved hver opstart. Hvis du har is i maven kan du slå rekursiv sletning (2) og kopiering (1) til. Rekursiv betyder at du kan slette og kopiere mange sider på én gang. Her er det selvfølgelig sletning, der er det farlige Øvelse: Personlig opsætning Som du sikkert allerede har gættet, så er det din tur til at ændre den Personlige opsætning og tilføje dit eget navn og adresse Find den åbning, der passer dig bedst, og tilpas rekursiv kopiering og sletning. Men, undlad venligst at ændre dit kodeord. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

57 12 Fillinks Fillinks Du bruger Filliste til at opretter en liste af filer, som kan downloades på hjemmesiden. Linkteksten (teksten der vises til højre for ikonet) er navnet på filen. Bemærk dog, at hvis filnavnet indeholder et æ, et ø, et å eller et mellemrum, bliver det ændret til henholdsvis et ae, oe, aa og _ (underscore) i Fillinks. Herunder er listen vist, som den kan se ud i en browser. Udseendet og farver ændres i et Stylesheet, så udseendet kan i din TYPO3 installation være lidt anderledes. Fillinks er god til automatisk at genkende forskellige typer af filer, og indsætte et tilsvarende fil-ikon. De filer Fillinks kan genkende er Pdf, Word dokumenter, Open Document dokumenter, Excel, gif, jpg osv. alle de almindelige fil-typer. Grunden til at ikonerne for pdf og Word med flere er anderledes end de ikoner du kender fra Microsoft Word eller Adobe skyldes ophavsretslige forhold 12.1 Opret et element af typen Fillinks Fillinks slås til ved at oprette et nyt indholdselement på en side i TYPO3 Backend. Du finder Fillinks på listen over mulige indholdselementer. Herefter vises den sædvanlige boks ved oprettelsen af et nyt element. Under fanebladet Generelt, kan du give indholdselementet en overskrift. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

58 52 TYPO3 webredaktør kursus Hvis du derimod vælger fanebladet med titlen Fillinks, får du disse mere relevante valgmuligheder. Her er lidt uddybende forklaring til de mange valgmuligheder: 1. Find filer (til listen). Ligesom ved billed-indholdselementer leder TYPO3 automatisk efter filer til Fillinks i Filliste området. Hvis filerne ikke allerede er hentet ind i Filliste, har du mulighed for at hente dem fra din egen computer. 2. Læs fra sti. En anden mulighed er at angive stien til og navnet på den mappe filerne ligger i. Her skal du angive den fulde sti. Denne mulighed kan ligesom andre valgmuligheder være skjult i din TYPO3 installation. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

59 12 Fillinks Layout Vælg mellem forskellige foruddefinerede listevisninger. 4. Vis filstørrelse. Vis størrelsen af de enkelte filer på hjemmesiden. Det er en god ide, så man ved om det vil tage 5 min eller timer at hente filen. 5. Beskrivelse. Her kan du give en kort beskrivelse af, hvad filerne indeholder. Beskrivelsen for hver enkelt fil skal stå på sin egen linje Øvelse: Opret et indholdselement af typen Filliste Nu er det din tur. Du skal oprette et indholdselement af typen Fillinks på en af dine sider. Du skal også afprøve de forskellige layout, og bemærke hvordan de forskellige visninger ser ud. Prøv også at indsætte forskellige fil-typer, og se om TYPO3 kan genkende filerne? Øvelse: Filliste med læs fra sti For den hurtige (og skrappe) er her en ekstra lille krølle på opgaven. Du skal lægge nogle filer i en mappe i Filliste områder og herefter finde den korrekte sti, som du efterfølgende skal indsætte i Læs fra sti. Kan du angive den sti til filerne, som du umiddelbart ser i din Filliste eller skal der mere til? Du kan tjekke i Frontend, om du kan finde den korrekte sti. Fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes, for det kan være svært at finde rundt i det komplicerede fil- og mappesystem på en server. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

60 54 TYPO3 webredaktør kursus. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

61 13 Mailformular Mailformular Mailformularen er en nem måde at skabe lidt interaktion på hjemmesiden på. Den består af nogle felter, hvor den besøgende i browseren kan indtaste f.eks. sit navn og adresse, bestille brochurer, tilmelde sig arrangementer. Ved et klik på Send besked sendes det indtastede til en forud angivet mailadresse. Du får en side på skærmen, der bekræfter at formularen er afsendt. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

62 56 TYPO3 webredaktør kursus Sådan ser den mail ud, der sendes til modtager af afsendte mailformularer. Det er ikke en del af en standard TYPO3, men rigtig mange TYPO3 udviklere vælger at tilføje en ekstra funktion, så det indtastede også sendes som en kopi til afsender, så man ved, hvad man har bestilt eller tilmeldt sig Eksempel på mailformular Når du vil oprette en mailformular, skal du allerførst oprette et nyt indholdselement på den side i TYPO3 backend, hvor mailformularen skal oprettes. Under fanebladet Formular findes de nødvendige valgmuligheder. Start med at indtaste Modtagers og klik herefter på det lille ikon i midten til højre ved pilen, der får en lille formular-guide frem. Men gem først! Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

63 13 Mailformular 57 Og sådan ser formular-guiden ud efter du har klikket den. 1. Type (hvilken type af felt ønsker du): a. Linjefelt felt med en tekst etikette og én linje til indtastning. b. Tekstfelt større felt med flere linjer til indtastning. c. Selektor boks en almindelig rulle-ud-menu. d. Knap en almindelig radioknap. e. Afkrydsningsboks en almindelig valgknap. 2. Betegnelse: Teksten foran feltet. Husk evt. :. 3. Påkrævet: Skal feltet udfyldes før formular må sendes? 4. Gem. Vigtigt, felterne opdateres ikke ved før du gemmer! Når du har gemt, har du mulighed for at angive længden af et felt, hvor mange tegn der maksimalt må indtastes i feltet, og om der fra starten evt. skal stå noget i felterne (Værdi). Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

64 58 TYPO3 webredaktør kursus Her er de ekstra og nødvendige ekstra valg for at oprette en radioknap. Husk altid at gemme (og opdatere) løbende, når du opretter en mailformular. 5. Når du er færdig med første felt tilføjer du et nyt felt med 6. Du sletter et felt med 7. Og du ændrer rækkefølgen med op ned pilene Øvelse: Opret mailformular Du skal nu oprette et indholdselement og en mailformular som den du ser herunder med to tekstfelter og radioknap. Når du er færdig med opsætningen, skal du selvfølgelig teste formularen. Send mailformularen til dig selv på en Hotmail eller lignende konto (en mailkonto, du kan se mail på under kurset). Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

65 13 Mailformular Øvelse: Takkeside Formularen du lige har oprettet har en alvorlig mangel. Når man sender tilmeldingen sker der ikke rigtigt noget. Brugeren får blot vist formularen én gang til. Du skal ændre formularen, så der vises en side med en bekræftelse på tilmeldingen. Det er ganske simpelt: 1. Opret en ny side 2. Opret et indholdselement på den ny side med en tekst der bekræfter tilmeldingen. Vælg type tekst. 3. Fortæl TYPO3 mailformularen under Spring til side, at den skal vise takkesiden, når formularen er afsendt Øvelse: Begrundelse for fravær Giv medlemmerne mulighed for at begrunde fraværet. Bemærk også at felterne er gjort længere. Du skal tilføje og ændre din formular, så den bliver som nedenfor. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

66 60 TYPO3 webredaktør kursus Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

67 14 Tabeller Tabeller På en webside er der ikke helt så mange formateringsmuligheder for tabeller, som vi kender fra en almindelig tekstbehandler, men der er til gengæld flere valgmuligheder med hensyn til, hvordan vi opretter tabellen. 1. I teksteditor er der indbygget et tabelværktøj. Det virker fint til simple tabeller, men til de lidt mere komplicerede tabeller kan den være svære at håndtere. 2. En anden mulighed er at indsætte en tabel oprettet i fx Microsoft Frontpage, Dreamweaver med flere som et HTML indholdselement. 3. TYPO3 har et dedikeret tabel-indholdselement, der kun kan håndtere relativt simple tabeller, men som til gengæld er let at bruge Tabelværktøj i teksteditor I editor er der et lille tabelværktøj, der på papiret skulle give alle muligheder. Til simple tabeller fungerer det fint, men ved lidt mere komplicerede tabeller, er det min erfaring, at det kan være vanskeligt at nå målet igennem editors tabelværktøj. Der er 2 vigtige værktøjer. Dels selvfølgelig værktøjet til at Indsætte tabel, men for at kunne se tabellen, skal du bruge værktøjet Slå kanter til eller fra. Figur 28: Indsæt tabel værktøjet. Figur 29: Slå kanter til eller fra. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

68 62 TYPO3 webredaktør kursus Figur 30: Valgmulighederne ved tabeloprettelse. Figur 31: Tabellen er indsat og klar til at få sat indhold på. Hvis du har valgt at vise kanter, vil tabellen se sådan ud i editor. Efterfølgende kan du ved at markere tabellen og højreklikke formatere celler, tabelindhold osv., men husk at gemme løbende, hvis der sker noget uventet. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

69 14 Tabeller Indsæt tabel som HTML kode Fordelen ved at indsætte en tabel som et HTML kode indholdselement er, at det ofte er meget let at oprette en tabel og formatere den i en HTML editor. Figur 32: Her er en lille tabel oprettet i en HTML editor Alle HTML editorer kan vise websiden som HTML kode. Først skal du kopiere HTML koden fra HTML editor. Dernæst skal du i TYPO3 Backend på den side tabellen skal vises indsætte et nyt indholdselement af typen Ren HTML. Figur 33: Indsæt indholdselement af typen HTML. Figur 34: Her er HTML koden indsat. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

70 64 TYPO3 webredaktør kursus Figur 35: Samme tabel set i browser. Når du efterfølgende ser siden i en browser, vil tabellen være som den tabel, du oprettede i din HTML editor. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.

71 14 Tabeller Tabel indholdselement TYPO3 har et dedikeret Tabel indholdselement, der kan vælges som ethvert andet indholdselement. Figur 36: Tabel indholdselementet. Figur 37. Valgmuligheder ved tabeloprettelse. Ovenfor er vist de vigtigste valgmuligheder ved tabeloprettelse. De vigtigste valgmuligheder er beskrevet herunder: 1. Ramme omkring tabellen. Tallet der indtastet angiver bredden af ramme i pixel. 2. Cellemellemrum. Tallet angiver hvor meget luft, der skal være mellem de enkelte celler i tabellen. 3. Cellemargin. Tallet angiver hvor meget tekst og tal skal indrykkes fra venstre kant af cellen. 4. Tabelkolonner. Hvor mange kolonner skal cellen have. Bemærk at der er en øvre grænse. Typovizion, Tjørnevej 10, 8382 Hinnerup

72 66 TYPO3 webredaktør kursus Gem indholdselementet og der kommer en lille Tabel hjælper frem i højre skærmdel. Figur 38: Tabel wizard Figur 39: Tabellen er klar til indtastning. I Tabel wizard vises nu en enkelt række i den tabel med det antal kolonner, du har valgt. Du indtaster tekst eller tal i de enkelte celler. 1. Flyt til bund. 2. Slet række. 3. Flyt række ned. 4. Tilføj række. Figur 40: Værktøjer til række. 1. Yderst til højre. 2. Slet kolonne. 3. Flyt til højre. 4. Tilføj kolonne Figur 41: Værktøjer til kolonne. Typovizion, Åbogade 15, 8200 Århus N.