TYPO3 bruger kursus. Sdr. Felding byportal Typovizion (

Transkript

1 TYPO3 bruger kursus Sdr. Felding byportal 2009 Typovizion (

2 TYPO3 bruger kursus Sdr. Felding byportal 2009 Lars Jørgen Hansen, Typovizion

3 Indhold 1 Til kursisten Dagsplan Introduktion Hvem er kursusnoterne beregnet for? Hvad er et CMS? Hvem har udviklet TYPO3? TYPO3 det grundlæggende TYPO3 Frontend TYPO3 Backend Log ind Sidetræet Titler og ikoner Venstre menu / værktøjer Skjul Sidetræ Øvelse: Log ind Siden og sidens elementer TYPO3 et elementbaseret CMS Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på Ret et eksisterende indholdselement HTML Area editor HTML Area: Basic, Typical og Show Off Tekstformatering Øvelse: Grundlæggende tekstformatering Øvelse: Fjern formatering Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout Links Historien bag links Typer af link...25

4 7.3 Opret links i TYPO Opret eksterne links link, fjern link og link til fil Øvelse: Opret link Øvelse: Link til pdf-dokument Øvelse: Bogmærke link Indsæt billeder Billedbegrænsninger på en hjemmeside Opret nyt element med billede Indholdselement: Tekst m/billede Øvelse: Indsæt billeder Billede under tekst Klik forstør billede Øvelse: Billeder i kolonner Øvelse: Gør billede til et link Øvelse: Billedtekst Filer og Filliste Øvelse: Opret mappe og hent filer Listevisning Liste modulet Øvelse. Orienter dig i Liste visning Brugerindstillinger Øvelse: Personlig opsætning Fillinks Opret et element af typen Fillinks Øvelse: Opret et indholdselement af typen Filliste Øvelse: Filliste med læs fra sti Mailformular Eksempel på mailformular Øvelse: Opret mailformular Øvelse: Takkeside Øvelse: Begrundelse for fravær Tabeller Tabelværktøj i teksteditor... 55

5 14.2Indsæt tabel som HTML kode Tabel indholdselement Øvelse: Opret tabel som Tabel indholdselement Øvelse: Opret tabel igennem editor Øvelse: Opret tabel som HTML indholdselement TYPO3 brugerkursus for Sdr. Felding byportal

6

7 1 Til kursisten 1 1 Til kursisten Hvis du på egen hånd vil læse (mere) om TYPO3, er der blandt andre følgende bøger: W. Altmann, R. Fritz og D. Hinderink: Typo3 EnterpriseContent Management, PACKT 2005 [En bog der dækker TYPO3 generelt] Daniel Koch: Mastering TypoScript, PACKT 2006 [En bog der udelukkende omhandler TypoScript] Kasper Skaarhøj: Kom i gang, (gratis, hentes på [En rigtigt god og gratis vejledning, men alle skærmbilleder er far gamle TYPO3 versioner] TYPO3 nyhedsgrupper [Søg på TYPO3 nyhedsgrupper i fx Google] TYPO3 siden [På kan du følge med i nye versioner af TYPO3 etc.] 2009 Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

8 2 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal 2 Dagsplan Kursusmaterialet er beregnet til et dagskursus bestående af ca. 7-8 timers undervisning :00 Grundlæggende redigering med TYPO3 12:00 12:30 Pause 12:30 14:30 De mere avancerede TYPO3 funktioner 14:30 16:00 Workshop 16:00 16:30 Afrunding Typovizion 2009

9 3 Introduktion 3 3 Introduktion 3.1 Hvem er kursusnoterne beregnet for? Dette kursusmateriale er beregnet for TYPO3 begynderen eller dig, der kun har lidt erfaring med redigering af indholdet på en hjemmeside igennem TYPO3. Men materialet er også velegnet, hvis du ikke kender TYPO3, men gerne vil snuse lidt til systemet for at finde ud af, om det er noget for dig. Du kommer godt omkring TYPO3 og den måde, man som redaktør arbejder med systemet på. Materialet har til hensigt at give dig den grundlæggende viden om, hvordan du som redaktør redigerer sideindholdet i form af tekst, billeder, grafik, pdffiler osv. igennem TYPO3. Professionel udvikling af skabeloner og administration af TYPO3 dækkes ikke i dette dokument! 3.2 Hvad er et CMS? TYPO3 er et CMS, men hvad er et CMS egentligt? Allerførst så står CMS for Content Management System, altså et system til styring og administration af indhold på et websted. I et moderne CMS som TYPO3 kan de fleste muligheder tilpasset kundens behov. I et CMS sker al administration og redigering i en almindelig webbrowser. Det vil sige, at blot du har en internetforbindelse, kan du arbejde med hjemmesiden - hvor og når som helst. Indhold og formatering er adskildt Grundideen i et CMS er, at indhold og formatering/design er adskilte. Indholdet på websiderne (tekst, billeder, grafik osv.) gemmes i en database. Når indholdet fra databasen vises på hjemmesiden sættes det først ind i et fordefinerede design i form af en eller flere skabeloner. Det er altså skabelonerne der bestemmer, hvordan designet på hjemmesiden er. Skriftformateringen i form af mulige skrifttyper, skriftsstørrelser og farver samt de muligheder, du har for at ændre på dine tekstformateringer ligger i et StyleSheet samt i de muligheder administrator har givet dig lov at bruge Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

10 4 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Normalt har en redaktørbruger ikke adgang til hverken at se eller ændre i hverken TYPO3 skabelon eller Stylesheet! Det samme indhold kan bruges igen og igen som byggeklodser på websider, intranet, til udskrift, nyhedsbreve og mobiltelefon. Flere redaktører Der kan enten være én eller mere normalt flere, der skriver indhold til en hjemmeside. Som regel er det en god ide at lade dem, der sidder med stoffet og fingeren på pulsen, også redigere de samme informationer på hjemmesiden. Der er en tendens til, at jo flere led informationerne skal igennem desto trægere går opdateringen. Redigering on-line Man kan vælge at lade redaktørerne udgive det stof de redigerer direkte og online uden at skulle igennem en webmaster eller en chef. Workflow Men TYPO3 har også mulighed for at arbejde i en såkaldt workflow arbejdsgang, hvor redaktørernes arbejde først tjekkes af en overordnet chef webmaster, før stoffet kommer on-line. Selve TYPO3 hører hjemme i maskinrummet Selve TYPO3 CMS er et almindeligt server computerprogram og hører oftest hjemme i en IT-afdeling. En anden mulighed er, at man køber sig ind på et webhotel, der tilbyder TYPO3. Som regel er det den billigste løsning. 3.3 Hvem har udviklet TYPO3? TYPO3 er oprindeligt udviklet af en dansker ved navn Kasper Skaarhøj. Siden er der kommet en hel gruppe af udviklere til fra både danmark, men især også fra Tyskland. På Kaspers Corner, kan du bl.a læse denne korte præsentation: I'm Kasper. I live in Copenhagen, Denmark. Between 1998 and 2007 I have spend much of my time programming TYPO3. In April 2007 I finally passed over the core development leadership to the next generation of TYPO3 gurus. So now, I'm just the Old King. Typovizion 2009

11 4 TYPO3 det grundlæggende 5 4 TYPO3 det grundlæggende Som du måske allerede har bemærket, så er TYPO3 delt i to områder. Et åbent område hvor alle har adgang og så et lukket område, der kræver et log ind. Det er kun i det lukkede område, du kan ændre i indholdet. De to områder af TYPO3 kaldes henholdsvis for TYPO3 Backend og Frontend. Navnet i sig selv siger dig nok en del om, hvad de to områder er beregnet til. 4.1 TYPO3 Frontend TYPO3 Frontend er selve hjemmesiden, som vi alle kan se i en webbrowser, hvis vi indtaster den korrekte URL (fx. i en browser. Figur 1: En hjemmeside som den ser ud i Frontend En webbrowser eller browser er det navn man bruger om det program, du ser hjemmesiderne i. Det kan hedde Microsofts Internet Explorer, Mozilla Firefox eller Apples Safari plus mange flere. I en browser kan du kun se og ikke ændre eller skrive på websiden Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

12 6 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Figur 2: Backend ser meget anderledes ud end Frontend 4.2 TYPO3 Backend TYPO3 Backend er et lukket område, hvor kun de personer der må administrere og redigerer indholdet (siderne) på webstedet, har adgang. For at få adgang til Backend og dermed kunne ændre på sidernes indhold, skal du være logget ind med et brugernavn og et kodeord. Du skal med an- dre ord være registreret og kendt af systemet. Du finder altid TYPO3 Backend ved at tilføje et /typo3 (en skråstreg og teksten typo3 med små bogstaver) til websiden adresse som fx denne web- adresse: Før du får lov at komme indenfor i TYPO3, skal du indtaste et gyldigt Brugernavn og Kodeord (på engelsk Username og Password). Uden et gyldigt Brugernavn og Kodeord får du ikke adgang. Det er normal administrator for webstedet, der opretter brugere og også definerer, hvad de enkelte brugere og redaktører må se og arbejde med på webstedet. Typovizion 2009

13 4 TYPO3 det grundlæggende Log ind For at logge ind i TYPO3 Backend skal du som nævnt nt indtaste hjemmesiadresse efterfulgt af /typo3 (adressen til webstedet du skal bruge på kurset får du af kursusinstruktør). dens Nu kan du indtaste dit Brugernavn og Kodeord (det får du evt. af instruktør på kurset). TIP: : Du skal sikre dig, at cookies er slået til i din webbrowser! Hvis du har slået cookies fra kan du ikke logge ind! Hvis du indtastet et korrekt brugernavn og adgangskode vil et skærmbillede lignende dette vise sig på din skærm: Figur 3: Det skærmbillede der vises lige efter log ind Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

14 8 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal I TYPO3 Backend er der en lang række moduler (værktøjer) i menuen til venstre. De kaldes ofte for Klikmenuen. Når du fx vil redigere og oprette sider skal du vælge Side-modulet (det første værktøj i Klikmenuen). Hvert modul viser sit eget indhold. Hvis du er administrator har du adgang til alle moduler. Andre almindelige brugere og redaktører har kun adgang til de moduler, som administrator har valgt de må se! Som administrator er der mange knapper at vælge mellem, og det hele kan virke lidt uoverskueligt. I virkeligheden er det kun ganske få af mulighederne i Klikmenuen, du bruger det meste af tiden. Derfor oprettes en brugereller redaktørkonto som regel med kun de mest nødvendige knapper. Figur 4: Henholdsvis en Administrator og Redaktørs venstre Klikmenu. Typovizion 2009

15 4 TYPO3 det grundlæggende 9 Her vises henholdsvis venstre menu for en redaktør og en administrator. Det er administratormenuen (den lange) til venstre. Hvis du holder musen hen over et af værktøjerne vises en lille besked, ed, der fortæller hvad værktøjet bruog modulerne under ges til. Overskriften Web i menuen kaldes et hoved-modul det kaldes sub-moduler. 4.4 Sidetræet Alle moduler under Web hoved-modulet har en todelt visning i indholdse en side fra rammen Sidetræet til venstre (1) og modulindholdet vedrørende Sidetræet til højre (2). Sidetræet kan foldes ud ved at klikke på plus- og minus ikonerne (3). Det virker fuldstændig som mapper på din egen computer. Du kan faktisk be- tragte sidetræet som en mappestruktur, hvori websiderne er organiseret i et hierarki med hovedsider, undersider, under-undersider osv. Figur 5: Sidetræet. 4.5 Titler og ikoner Den næste vigtige ting du skal vide om Sidetræet er, at du kan klikke på både side-ikonet og sidetitlen i Sidetræet og at det gør en forskel! 2009 Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

16 10 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Hvis du klikker på sidetitlen (teksten) vises den aktive sides indhold i den store højre ramme. Nu kan du ændre i selve teksten med mere. Figur 6: Selve siden indhold vises i højre ramme. I dette tilfælde er det Side-modulet, der er aktivt, og du får så vist sidens indhold i den højre ramme. Herfra kan du redigere osv. Det vil vi snart vende tilbage til. Hvis du i stedet for at klikke på titlen klikker på sidens ikon,, dukker en lille kontekst-afhængig menu op. Bemærk: Hvis du bruger en ældre browser kommer menuen ikke frem i nærheden af ikonet. I stedet blitopramme. ver den vist i Desuden: Hav tålmodighed der kan gå nogle sekunder før menuen viser sig! I rulle-ud-menuen kan du vælge muligheder som relaterer sig til den side du har valgt! For de flestes menupunkters vedkomdu sikkert selv regne ud, hvad punkterne dækker mende kan over. Figur 7: Klik-menu udfoldet. Typovizion 2009

17 4 TYPO3 det grundlæggende Venstre menu / værktøjer I dette eksempel kan du se de værktøjer, der normalt vil være synlige for en TYPO3 redaktør. Men som sagt er det administrator, der konkret bestem- mer, hvad en bruger må se og ikke se. Værktøjer i Web-menu og Filer 1. Side (Sideindhold), som du bruger, når du vil redigere sideindholdet. Sideværktøjet bruger du næsten hele tiden. 2. Vis, viser siden som den ser ud i Frontend. 3. Liste, der viser alle de indholdselementer som siden indeholder. Bruges mest hvis man vil bytte rundt på elementer eller lignende. 4. Filliste. Det er her billeder og grafik, der er indsat på siden gemmes. En slags filarkiv. 4.7 Skjul Sidetræ Hvis du har en lille skærm, kan det være svært at få plads til det hele. Du kan med et museklik henholdsvis skjule og vise Sidetræet. Figur 8: Du kan skjule Sidetræet, så du får mere plads Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

18 12 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Et museklik på den lille sorte pil i den lodrette streg henholdsvis skjuler og viser Sidetræet,, så du får mere plads og en mere overskuelig skærmside. 4.8 Øvelse: Log ind Nu er det langt om længe din tur til selv at arbejde med TYPO3. Du skal nu på egen hånd prøve følgende i TYPO3 Backend. 1. Gå til den web-adresse i din internetbrowser der giver dig mulighed for at logge ind i TYPO3 Backend. 2. Log ind med dit Brugernavn og Kodeord. 3. Nu kommer et spørgsmål: a. Siderne i Sidetræet afspejler menustrukturen i Frontend, men er alle sider, du kan se i Backend,, nu også vist i Frontend? b. Hvis der er forskel (altså hvis ikke alle sider i Backend vises i Frontend), hvad tror du så det skyldes? c. Noter dig hvilke sider og ikoner i Sidetræet, der ikke vi- ses i Frontend? Typovizion 2009

19 5 Siden og sidens elementer 13 5 Siden og sidens elementer Sidetræet afspejles i webstedets menu hierarki, men hvordan er indholdet på den enkelte side organiseret? 5.1 TYPO3 et elementbaseret CMS TYPO3 er et elementbaseret CMS ligesom de fleste CMS systemer i øv- rigt. Det vil sige, at den enkelte side er opbygget af en række små indholds- elementer. Det giver en høj grad af fleksibilitet. Den alternative fremgangsenkelte side har et fast antal indholdsområder fx et til overskrift, et til brødtekst og måde til et elementbaseret CMS er en mere fastlåst tilgang, hvor den et til billeder. Det kan TYPO3 også, men sandsynligvis er det ikke det du ønsker dig. En side i TYPO3 er sat sammen af flere sideindholdselementer, der kan være forskellige typer. Det giver en meget fleksibel side struktur! Figur 9: Indholdselementer på en side i TYPO3. Herover er vist en enkelt side i TYPO3, der består af flere indholdselemenindholdselementer af typen: ter af forskellige typer (her er det henholdsvis Tekst m/billede og nyheder,, der er anvendt, men der er mange andre mulig- heder) Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

20 14 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal 5.2 Forskellige måder at lave TYPO3 skabeloner på Hvis siden og sideelementerne ser anderledes ud i din TYPO3 Backend, så skyldes det at TYPO3 er meget konfigurerbar og fleksibel. Det er let at ind- sætte andre ikoner og i det hele taget ændre udseendet i Backend. Men det kan også skyldes, at der er flere måder at lave TYPO3 skabeloner på. Skærmbilledet på foregående side stammer fra en Typo3 Backend, hvor ska- belon er udviklet på den traditionelle måde. Her er indholdet opdelt på en eller flere af lodrette spalter, der er til rådighed (Venstre, Normal, Højre og Border). I hver spalte kan der være fra en til mange indholdselementer. Dog er de spalter, der ikke kan bruges i designet, som regel skjult, så du kun ser de spalter, du rent faktisk kan bruge. Den anden måde at udvikle skabeloner på kaldes TemplaVoila. Med TV er indholdet ikke fastlåst i en fast spalteopbygning. Det giver nogle nye og lidt friere muligheder for design. Metoden er især rigtig god, hvis den måde indholdselementerne vises på i Backend ligner opbygningen i Frontend. Figur 10: Hjemmeside opbygget med TemplaVoila. Her er et skærmbillede fra en TYPO3 Backend, hvor TemplaVoila metoden er brugt, men det er stadig den traditionelle spalteopbygning, der er anvendt. Her kunne den traditionelle metode lige så godt være brugt. Typovizion 2009

21 6 /Ret et eksisterende indholdselement 15 6 Ret et eksisterende indholdselement Du redigerer et eksisterende indholdselement ved med musen at klikke på blyanten. Du kan faktisk også klikke i selve teksten eller på knappen Redi- ger i tekst. Alle 3 muligheder gør det samme. Det er også den samme fremgangsmåog den traditionelle måde at udvikle ska- de, du bruger i både TemplaVoila beloner på. Figur 11: Redigeringsblyanten. Figur 12: Billedet her er fra en TemplaVoila installation. Herefter kommer du en boks frem med nogle faneblade. Antallet af faneblade afhænger af, hvilket indholdselement, du har valgt. Herunder er valgt et indholdselement af typen Tekst.. Under det første faandet neblad ( Generelt ), kan du bl.a. ændre overskriften, og under det faneblad ( Tekst ), ), finder du tekstbehandleren, hvor du kan indtaste brød- teksten. Figur 13: Indholdselement af typen tekst Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

22 16 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Under fanebladet Generelt kan du få vist flere eller færre valgmuligheder. Figur 14: Vis sekundære muligheder. Det styrer du med valgboksen Vis sekundære muligheder, som du finder helt i bunden af boksen. Ofte er det en god ide at skjule de mange ekstra muligheder. Det giver et bedre overblik. 6.1 HTML Area editor Den editor der i dag er indbygget i TYPO3 hedder HTML Area. Har du en ældre TYPO3 version, vil din editor hedde noget andet. Fælles for alle ver- sioner er, at brugerfladen ligner den, vi kender fra en almindelig tekstbebrugte nogle Microsoft funktioner, der kun fandtes i Internet Explorer browseren. Hvis du ville redigere TYPO3 sider igennem Netscape eller Mozilla Firefox browserne, var du nødt til at indtaste formateringer som ren HTML kode. handler. Et stort problem for de ældre editorer var, at de På den led er HTML Area et stort fremskridt. Her er du ikke bundet til Inter- net Explorer, men kan f.eks. bruge den udbredte Mozilla Firefox browser. Typovizion 2009

23 6 /Ret et eksisterende indholdselement HTML Area: Basic, Typical og Show Off HTML Area er meget konfigurer bar. Ved installationen kan man vælge mellem tre konfigurationer, men der er mange andre tilpasningsmuligheder: Basis, hvor der kun er 2 mulighed for at formatere teksten. Figur 15: HTML Area - Basis konfiguration Konfigurationen Typical med mange formateringsmuligheder. Figur 16: HTML Area - Typisk konfiguration. Konfigurationen Demo.. Hvor det hele er slået til. Figur 17: HTML Area - demo configuration Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

24 18 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Figur 18: Extension manager med de 3 konfigurationer. Her er vist de tre standard konfigurationsmuligheder i TYPO3 Extension Manager.. Du skal have administratorrettigheder for at ændre konfiguratio- nen! Men i virkeligheden ønsker de fleste nok en konfiguration, der er et sted midt imellem de tre standard muligheder. Faktisk kan HTML Area sættes op, så hver bruger får sine egne indstillinger. Herunder er vist en stump af en konfiguration i User TSConfig for HTML Area,, der skjuler nogle af de mange knapper. Det skal du nok igen lige have administrator til at gøre. RTE.default.blindImageOptions = magic RTE.default.hideButtons = blockstylelabel, blockstyle, textstylelabel, textstyle, fontstyle, fontsize, formatblock, blockquote, insertparagraphbefore, insertparagraphafter, textcolor, bgcolor, textindicator, showhelp, underline Og sådan ser en let tilpasset udgave af skrivefladen med kun de relevante valgmuligheder tilbage, når ovenstående Typoscript konfiguration er indsat på rette sted. Figur 19: En tilpasset skriveflade i HTML Area Desuden kan rækkefølgen og den måde som ikonerne vises på i teksteditor tilpasses. Typovizion 2009

25 6 /Ret et eksisterende indholdselement Tekstformatering I TYPO3 er skrifttyper, farver og størrelser normalt gemt og defineret i et såkaldt Stylesheet.. Det ser ikke pænt ud, hvis siderne har forskellige skrift- typer og alt for mange forskellige størrelser og farver. Derfor er det en meget bedre ide at ændre skriftformater i Stylesheet i stedet for igennem editor. Bed administrator eller webmaster ændre det for dig, det er normalt ikke noget en almindelig bruger- eller redaktør har lov til. Figur 20: En label fortæller, hvad værktøjet gør. Hold musen hen over et af ikonerne, og du får en lille label på skærmen, der fortæller, ler, hvad værktøjet bruges til. Desværre er hjælpeteksten ikke altid oversat til dansk. Værktøjerne til tekstformatering er de gængse fra en moderne tekstbehand- ekstra ler, og du bruger dem, som du plejer. Et praktisk tip: Fjern formatering fra Word værktøjet kræver måske en lille forklaring. Figur 21: Fjern formatering ikonet. Selv om det er let at indtaste teksten direkte i HTML Area,, så vil mange vælge først skrive teksten i f.eks. et Word dokument. Du har så sikkert også erfaret, at hvis du klippe/klistrer tekst fra et Word dokument, får du noget ekstra med, plus du ikke efterfølformatere teksten. gende kan Det skyldes, at der ved en kopi og efterfølgende indsæt af tekst kommer nogle ekstra Word koder med. Dem kan du fjerne med Fjern formatering værktøjet. Figur 22: Fjern formatering valgmuligheder Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

26 20 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Et andet praktisk tip: Et nyt afsnit dannes ved et tryk på Enter tasten, men den nye linje/det nyt afsnit danner meget luft til teksten ovenover. Figur 23: Et nyt afsnit skaber meget luft. Hvis du ved et linjeskift trykker Shift + Enter,, får du et såkaldt blødt linje- skift, der danner meget mindre luft til teksten ovenfor. Figur 24: Her er vist blødt linjeskift. Typovizion 2009

27 6 /Ret et eksisterende indholdselement Øvelse: Grundlæggende tekstformatering Så er det din tur. Indtast teksten du ser herunder (husk også 2009) og formater den, så den står præcist som vist her under. Figur 25: Her er brugt både hårdt og blødt linjeskift. 6.5 Øvelse: Fjern formatering Her er en lille ekstra øvelse, som du kan løse, hvis du har tid. Indsæt indholdet fra et Word dokument i et TYPO3 tekst indholdselement (alternativt) et stykke af en HTML side (f.eks. en tabel). Bemærk hvor me- get ekstra kode, der kommer med. Du kan se den ekstra kode og evt. fejl ved at vise siden i browser. Prøv efterfølgende at rydde op med Fjern formatering værktøjet Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

28 22 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal Figur 26: Muligheder under faneblad Generelt. 6.6 Alternativ Overskrift, Ramme og Før og Efter For en stund vender vi tilbage til de ekstra muligheder, der gemmer sig un- der fanebladet Generelt. På skærmbilledet ovenfor er alle muligheder vist eller slået til. På din egen TYPO3 installation, kan nogle af mulighederne være valgt fra. Husk også at valgboksen Vis sekundære skal være slået til. Før og Efter behøver næppe den store forklaring. De to funktioner skaber luft henholdsvis før eller efter indholdselementet. Afstanden skal angives i pixel og indtastes som et tal mellem 1 og 50. Ramme bruges til at sætte en ramme og eventuelt en farvet baggrund omkring et indholdselement. Her skal der igen være gjort noget først under installationen for at denne mulighed er til stede. Udseendet af rammer og farver er normalt tilpasset farverne på hjemmesiden. Der er indbygget to mulige ramme layout, som du kan vælge imellem. Beg- ge ramme-design formateres i et Stylesheet, og de kan udformes (næsten) præcist som du ønsker det. Her er definitionen af rammen på næste side..csc-frame-frame1 frame1 {border: 1px solid #FFFFFF; padding: px; background-color: #EEEEEE;} Typovizion 2009

29 6 /Ret et eksisterende indholdselement 23 Her er en webside vist med Ramme 1 valgt på et enkelt indholdselement. På denne webside er Ramme 1 designet til at have en mellem grå baggrund og en tynd hvid ramme (den er næppe synlig her). For at give pænt luft omkring indholdet er margin i både top, bund og i højre venstre side sat til 10pixel. Rammer er gode til at fremhæve et tekstafsnit, der er vigtigt. Figur 27: Overskrift Layout 1-5 Som standard er alle overskrifter forsynet med et bestemt udseende, der er defineret i et Stylesheet.. Det er normalt designer, der bestemmer overskrifter og i det hele taget tekstens udseende. Det kan godt blive lidt stramt og måske også lidt kedeligt. Derfor giver TYPO3 nogle layout varianter, så redaktøren har mulighed for at variere overskrifternes udseende en lille smule. Det er igen noget, der skal være gjort og slået til ved installationen. Lidt forskellige udseender af overskrifter giver ligesom med rammer spænding og dynamik på hjemmesiden. Men der går en hårfin grænse mellem dynamik og anarki, så for mange tekst- og overskrift variationer er sjældent godt. Du kan under type vælge mellem de titelvarianter (Layout 1 5),, der er til rådighed. Hvordan overskriften skal se ud med Layout 1 til 5 er helt indivi- duelt, og er defineret ved installation og opsætning af TYPO3. Det kan f.eks. være en god ide at defineret et overskrifts layout til henholds- vis toppen af siden og til afsnitsoverskrift Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

30 24 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal 6.7 Øvelse: Afprøv mulighederne med Ramme og Layout Det er nu din opgave at oprette et indholdselement af typen Text, og afprøve overskriftmulighederne med Layout 1-5 samt finde ud af, hvordan henholdsvis Ramme 1 og 2 ser ud. Typovizion 2009

31 7 Links 25 7 Links Det er så at sige links eller som det mere korrekt hedder hyperlinks, der forbinder hele det vidtstrakte internet. 7.1 Historien bag links Teorien bag hyperlinks er ældre end man umiddelbart skulle tro. Du skal faktisk ca. 70 år tilbage i tiden for at finde oprindelsen til hyperlinks. I midten af 1940 skrev en amerikansk biologiprofessor med navnet Vannevar Bush en artikel med titlen As We May Think, The Atlantic Monthly. Her introducerer Vannevar Bush for første gang ideen om associative vidensspring. Et associativt vidensspring er teorien bag det, vi i dag kender som links, altså ideen om at indhente supplerende relevant information til hovedteksten ligesom det det system af links, vi bruger i dag. Da Vannavar Bush skrev artiklen var computerne stort set ikke eksisterende (kun i form at kodebrydere), så ideen kunne den gang ikke omsættes i praksis. Først i slutningen af 80'erne begynder Vannavar Bush teori at finde praktisk anvendelse. Fysikeren Tim Berners-Lee fra CERN udviklingen i slutningen af 1980érne af et system, der var baseret på hyperlinks. Systemet var (kun) tænkt som en måde hurtigt at dele videnskabelige informationer mellem de ansatte ved CERN i Schweiz på. Berners-Lees system blev en stor succes, der indenfor et årti blev udvidet til at omfatte hele verden. Resten af historien kender du. 7.2 Typer af link Der er forskellige typer af link, der bruges i forskellige sammenhænge. Interne link Link der peger på en webside på samme websted som linket selv. Eksterne link Link til fremmede websteder. Et eksternt link åbnes normalt i et nyt browservindue for at markere, at der er ekstern information, der hentes. Desuden er der disse linktyper, der måske ikke kan kaldes særegne linktyper: link og link til filer Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

32 26 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal 7.3 Opret links i TYPO3 Editoren i TYPO3 er så smart, at hvis du indtaster en adresse, der åbenlyst er et link, ja, så laver TYPO3 teksten til et link. Hvis du i editor indtaster f.eks.: eller lars@typovizion.com efterfulgt af Enter, så vil teksten blive gjort til et link. Det er let, men som regel ønsker vi selv at bestemme linkteksten. Vi lægger ud med at oprette et simpelt link til en anden side i det samme websted. Tilsyneladende er det ikke muligt at lave links (ikonet er gråt)? Men når du markerer teksten, der skal være et link, bliver link ikonet aktivt. Klikker du med musen på link ikonet kommer denne boks frem. Typovizion 2009

33 7 Links 27 Bemærk, det er kun den første halvdel af boksen, du ser ovenfor. 1. De 4 faneblade viser de mulige linktyper. Side (1) er et internt link. 2. Mål, her bestemmer du om linket skal åbne siden i samme eller et nyt vindue. Et internt link skal selvfølgelig åbne i samme browser- vindue! a. Top: : Linket åbner i samme browservindue b. Nyt vindue. Linket åbner i et nyt vindue. 3. Titel. Når musen føres hen over et link (uden at der klikkes), vises en lille tekst på skærmen i Frontend. Enten skal teksten slettes, eller der skal indtastes en mere relevant tekst end teksten Opens internal. Vælg den interne side, der skal linkes til Længere nede i boksen Indsæt/ret link vælger du den side, der skal linkes til. Da det er et internt link, får du hele sidetræet vist. Klik på ti- telteksten teksten på den side, der skal linkes til Typovizion, Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

34 28 TYPO3 bruger kursus for Sdr. Felding byportal 7.4 Opret eksterne links Eksterne link (link til fremmede websteder) oprettes næsten som interne links. Vælg fanebladet Ekstern URL. 1. URL Indtast den fulde webadresse til den eksterne erne siden, der skal linkes til (fuld webadresse er f.eks. htttp:// 2. Mål Et eksternt link skal åbne i et Nyt vindue? 3. Titel Fjern enten teksten eller indtast en mere relevant tekst link, fjern link og link til fil Fanebladet Fjern link,, giver dig mulighed for at slette et link, og du opretter link så meget lig eksterne links (Ekstern URL), at jeg overlader det til dig selv at afprøve det. Hvis du vil give besøgende på hjemmesiden mulighed for at downloade en fil, så er der flere muligheder. Du kan linke direkte til filen gennem et link, eller du kan anvende indholdselementet Fillinks,, som beskrives senere. Hvis du linker til et f.eks. et pdf-dokument, dokument, sker der følgende, når en besø- gende klikker på dit link: Typovizion 2009