Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland"

Transkript

1 Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Indledning og formål Region Sjælland har gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt, hvis formål var at beskrive kvaliteten af kommunikationen mellem almen praksis og sygehusene om lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse og udskrivelse af patienter. Kvalitetsudviklingsprojektet tog udgangspunkt i de medicinoplysninger der følger patienterne i deres vej gennem sundhedssystemet fra indlæggelse til udskrivelse. Der var primært fokus på om det Fælles Medicin Kort 1 (FMK), henvisningerne 2 fra almen praksis og udskrivelsesbrevene 3 (epikriserne) gav et entydigt billede af patienternes medicinering. Herudover blev der set på kvaliteten af medicinoplysningerne i henvisningerne og udskrivelsesbrevene. I det nedenstående angives de væsentlige punkter fra projektet. Baggrund Utilstrækkelig kommunikation om patienters lægemiddelbehandling ved sektorovergange kan føre til potentielt skadelige medicineringsfejl [1, 2, 3, 8]. Flere aktører er ofte involveret i lægemiddelbehandlingen af den enkelte patient, hvorfor det kan være vanskeligt, at få det fulde overblik over patientens aktuelle lægemiddelbehandling [3, 9, 10]. For at opnå et godt patientforløb er det derfor blandt andet vigtigt med præcis og tidstro kommunikation mellem behandlerne [3]. Problemer i medicineringen er årsag til øget sygelighed, indlæggelse og død, hvilket kan føre til øgede omkostninger i sundhedsvæsenet [4, 5, 6]. En opgørelse fra Patientombuddets Læringsenhed viste, at godt ¼ af de utilsigtede hændelser vedrørende genindlæggelser i perioden var relateret til uoverensstemmelser i medicineringen. [7]. For at give de forskellige aktører et bedre overblik over den enkelte patients aktuelle medicinstatus 4, forhindre fejl i medicinen og overmedicinering blev det Fælles Medicinkort (FMK) tilgængeligt i 2010 [3, 11, 12, 13]. Ved introduktionen af FMK blev det i overenskomsten mellem almen praksis og regionerne angivet, at de praktiserende læger 5 er forpligtede til, at slå op i FMK og til at anvende FMK ved fremadrettede ordinationer, men ikke til at rydde op i egne patienters medicinkort [14]. Disse forhold gør sig stadig gældende. Regionerne har, i henhold til økonomiaftalen med regeringen, forpligtet sig til at sikre fuld udbredelse og anvendelse af FMK i regionerne i 2013 og samtidig sørge 1 FMK indeholder oplysninger om den enkelte borgers køb af receptmedicin gennem de seneste 24 måneder samt en liste over aktuelle lægemiddelordinationer [12]. Borgeren selv og dennes behandlere har adgang til disse oplysninger [12,15]. 2 Henvisninger dækker over det notat almen praksis fremsender til akutafdelingen ved indlæggelse af en patient. Notatet bør blandet andet indeholde oplysninger om patientens aktuelle medicinstatus (vanlig medicin) [22]. 3 Udskrivelsesbrevet (epikrise) dækker over det notat sygehusafdelingen, som patienten udskrives fra, udarbejder på udskrivelsestidspunktet og som fremsendes almen praksis. Notatet bør blandet andet indeholde oplysninger om patientens aktuelle medicinstatus (vanlig medicin) samt beskrivelse og plan for evt. ændringer foretaget [21]. 4 Medicinstatus er en oversigt over hvilke lægemidler, herunder dosering med videre, den enkelt patient er i behandling med. Hvis patienten ikke er i lægemiddelbehandling angives dette under medicinstatus. 5 Praktiserende læger omfatter både alment praktiserende læger og speciallæger.

2 for, at sygehusene har opstartet/opdateret patientens medicinkort, når patienten forlader sygehuset/ambulatoriet [14, 17]. I Region Sjælland er FMK fuldt implementeret i sygehussystemet og over 99 % (per november 2014) af de alment praktiserende læger i regionen har indbygget FMK i deres praksissystem [18]. Af disse er godt 8 % inaktive 6 [19]. I en beretning fra Rigsrevisionen, fra september 2014, kritiseres regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK [16], herunder at regionerne ikke har sikret, at der blev ryddet op i medicinkortene, så sundhedspersonalet kan få et korrekt overblik over patientens medicinoplysninger. Samtidig påpeges at brugerne ikke anvender FMK korrekt grundet mangelfuld oplæring og evaluering. Det vurderes samlet set i beretningen, at FMK i dag er et program med betydelige forsinkelser og udeståender. Dette projekt forsøger ikke at afdække kvaliteten af arbejdet i akutafdelingerne eller i almen praksis, men at belyse om der er problemstillinger relateret til kommunikationen om lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse og udskrivelse. Dette kan have betydning for, om borgerne har et sikkert og optimalt patientforløb. Metode Data blev indsamlet i april og maj 2014, her havde 90 % af regionens alment praktiserende læger implementeret FMK og 8 % var inaktive 6. FMK var fuldt implementeret på Regionens sygehuse. Der blev rekrutteret patienter fra akutafdelingerne på Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Sygehus. Der blev indhentet skriftligt samtykke fra alle deltagende patienter, om adgang til medicinoplysninger. Projektet blev godkendt af Kvalitetsrådet i Region Sjælland og indberettet til Datatilsynet. Der blev anvendt to metoder til at undersøge kvaliteten af kommunikationen om lægemiddelbehandlingen mellem alment praktiserende læger og sygehusene: 1. Vurdering af graden af overensstemmelse 7 mellem medicinstatus/-liste i kilderne tilgængelig ved indlæggelse og ved udskrivelse. Medicinstatus blev sammenlignet i henhold til nedenstående. Kilder sammenlignet ved indlæggelse Kilder sammenlignet ved udskrivelse 1. Indlæggelsesnotat versus henvisning 1. Udskrivelsesbrev versus FMK 2. Indlæggelsesnotat versus FMK 2. Udskrivelsesbrev versus OPUS Medicin 3. Indlæggelsesnotat versus OPUS Medicin 4. Henvisning versus FMK 6 Inaktivitet opgjort af Medcom og defineres ved at FMK ikke har været anvendt i over 4 uger. 7 Uoverensstemmelse i kildernes medicinstatus blev defineret som forskel i aktivt stof, døgndosis, doseringstidspunkt inklusiv doseringshyppighed og om lægemiddel skulle tages fast eller ved behov. Andre uoverensstemmelser så som forskel i administrationsform blev også noteret. 2

3 2. Vurdering af medicinoplysninger i henvisningerne fra almen praksis og i udskrivelsesbrevene (epikriserne) fra sygehuset. Her blev tilstedeværelsen af nedenstående parametre undersøgt. Parametre 8 Henvisning Udskrivelsesbrev - En medicinstatus/-liste 9. Hvis mangler, skal det angives at det ikke var muligt at fremskaffe oplysningerne. - En medicinstatus/-liste 5. - Årsag til ændring i vanlig medicin. - Årsag til nyopstartet lægemiddel. - Plan for opfølgning. - Plan for midlertidige ændringer, hvor relevant. Resultater Resultaterne er baseret på 99 patienters medicinoplysninger ved indlæggelse og udskrivelse. Patienterne blev indlagt akut enten via alment praktiserende læge, vagtlæge, ambulance eller akuttelefonen/skadestuen. 45 af patienterne havde en henvisning fra almen praksis. Der blev udarbejdet 98 indlæggelsesnotater 10 på sygehusene og 97 udskrivelsesbreve til almen praksis. De væsentligste resultater er nævnt herunder. Vurdering af graden af overensstemmelse mellem medicinoplysninger i kilderne: Der blev i alt fundet 669 uoverensstemmelser, hvilket svarer til godt 5 uoverensstemmelser per patient. 31 % af uoverensstemmelserne involverede lægemidler der kategoriseres som risikosituationslægemidler % af sammenligningerne mellem henvisningerne og FMK havde uoverensstemmelser. 77 % af sammenligningerne mellem indlæggelsesnotaterne og FMK havde uoverensstemmelser. 92 % af sammenligningerne mellem indlæggelsesnotaterne og henvisningerne havde uoverensstemmelser. 8 De angivne parametre er jævnfør de regionale anbefalinger i Den Gode henvisning [20], Epikrise [21] og Medicingennemgang, medicinstatus og Medicinafstemning [22]. 9 Det blev i dette projekt defineret, at en medicinliste bør indeholde informationer om; præparatnavn/indholdsstof, dosis, doseringshyppighed/tidspunkt for dosering, administrationsform, indikationen for behandlingen samt om præparatet skal tages fast eller ved behov. Denne definition er baseret på anbefalinger fra Medcom [23, 30] og Sundhedsstyrelsen [24]. Baggrunden for denne definition var, at det i de regionale retningslinjer på området ikke specifikt er angivet hvad en medicinliste bør indeholde. 10 Indlæggelsesnotatet (anamnesen) dækker over det notat sygehusafdelingen, som patienten indlægges på, udarbejder på indlæggelsestidspunktet. Notatet indeholder blandt andet patientens brug af vanlig medicin inden indlæggelsen. 11 Risikosituationslægemidler er lægemidler, der har resulteret i utilsigtede alvorlige hændelser, som det har været muligt at forebygge [28]. 3

4 72 % af uoverensstemmelserne mellem kilderne tilgængelig ved indlæggelse var grundet forskel i lægemiddel angivet, mens forskel i døgndosis udgjorde 18,9 % og forskel i doseringstidspunkt 7,1 %. 62 % af sammenligningerne mellem udskrivelsesbrevene og FMK havde uoverensstemmelser. Den hyppigste (67 %) var forskel i lægemiddel angivet. 27 % af sammenligningerne mellem udskrivelsesbrevene og OPUS Medicin havde uoverensstemmelser. Den hyppigste (68 %) var forskel i døgndosis. Vurdering af medicinoplysninger i henvisningerne: I 42 % af henvisningerne manglede der angivelse af om patienten var i behandling med lægemidler eller ej inden indlæggelse, dvs. der var ingen medicinstatus. I 75 % af henvisningerne, hvori der var angivet en medicinliste, manglede der oplysninger 12. Vurdering af medicinoplysninger i udskrivelsesbrevene: I 24 % af udskrivelsesbrevene manglede der angivelse af om patienten var i behandling med lægemidler eller ej ved udskrivelse, dvs. der var ingen medicinstatus. I 63 % af udskrivelsesbrevene, hvori der var angivet en medicinliste, manglede der oplysninger 12. I 66 % af udskrivelsesbrevene, hvor lægemidler i medicinlisten var ændret i forhold til patientens vanlige medicin inden indlæggelse, var årsagen til ændringen ikke beskrevet. Behandlingsplanen var ej heller beskrevet i 46 % af brevene. Diskussion Andre danske studier der har set på medicinoplysningerne i henvisninger og udskrivelsesbreve samt overensstemmelser mellem oplysninger om lægemidler ved sektorovergange har fået lignende resultater [1, 3, 8, 25, 26, 27]. Disse studier er udført inden introduktionen og brugen af FMK i det danske sundhedsvæsen. Resultaterne fra projektet er et øjebliksbillede og viser, hvordan det så ud i Region Sjælland på det undersøgte tidspunkt. Der er tale om et mindre antal patienter, så nogle af fundene kan være tilfældige. Resultaterne viser dog en klar tendens til, at der på trods af indførslen af FMK stadig er uoverensstemmelser i oplysningerne om lægemiddelbehandlingen blandt forskellige kilder, og at mange af disse uoverensstemmelser berører potentielt risikofyldte lægemidler. I takt med, at FMK bliver implementeret og taget i brug af flere sundhedsprofessionelle, må det med tiden forventes, at der fremstår et mere fyldestgørende billede af patientens aktuelle behandling i FMK. Dette kræver dog, at der løbende bliver foretaget en evaluering af, om patienten er i fortsat behandling med de på FMK angivne lægemidler, således, at medicinkortet viser den aktuelle behandling på alle tidspunkter. Det vurderes dog, at FMK ikke kan erstatte den nuværende procedure på sygehusene 12 Manglende oplysninger kunne enten være i relation til manglende angivelse af dosis, doseringstidspunkt/- hyppighed, administrationsform eller indikation for behandlingen, det vil sige årsagen til behandlingen med lægemidlet. 4

5 vedrørende optagelse af indlæggelsesnotatet. Dette særligt af hensyn til, den manglende opdatering af medicinkortet og manglende medicinoplysninger i henvisningen fra almen praksis samt de manglende informationer om patientens brug af ikke-receptpligtige lægemidler. Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad patienten indtager af medicin. Der blev ikke foretaget dybdegående projektrelaterede interview med patienterne for at afdække deres brug af medicin, ud over de rutinemæssige indlæggelsessamtaler lægen havde med patienten. Resultatet heraf blev angivet i indlæggelsesnotatet. Der er alene tale om en sammenligning mellem medicinoplysningerne i de forskellige kilder. Det blev ej heller evalueret om uoverensstemmelser uden forklaring var tilsigtede. Uafhængigt af dette bidrager uoverensstemmelserne til manglende overblik, og man kan stille spørgsmålet: Hvor er egentlig de rigtige informationer?. Ved henvisning af akut syge patienter til sygehusene, har den alment praktiserende læge ikke altid mulighed for computertilgang, da kontakten med patienten ofte sker i dennes bolig. Derved udarbejdes henvisningen til sygehusets akutafdeling typisk efterfølgende, hvilket opdatering af FMK også gør. Dette kan have betydning for kvaliteten af indholdet, da lægen ikke har mulighed for at spørge patienten ved udarbejdelsen. I visse tilfælde kan det være vanskeligt for den praktiserende læge, at få informationer fra patienten om vanlig brug af medicin, hvorfor henvisningen og FMK kan være mangelfuld. Ikke desto mindre er det vigtigt, at fokus fortsat bevares på denne særligt sårbare gruppe af patienter, der bliver indlagt akut, og ikke er i et planlagt indlæggelsesforløb. Det at akutafdelingerne i høj grad er bemandet med yngre læger under uddannelse, der typisk udskiftes halvårligt, er særligt udfordrende i forhold til at bevare kvaliteten i udskrivelsesbrevene. Akutafdelingerne arbejder løbende hermed. Studiet viser at antallet af uoverensstemmelser i medicineringen ved sektorovergang er på samme niveau som før implementeringen af FMK. Indførelsen af FMK har på nuværende tidpunkt ikke gjort kommunikation vedrørende lægemidler ved sektorovergang mere entydig. Det vurderes, at selv ved fuld implementering og korrekt anvendelse af FMK, vil der forsat være behov for yderligere kommunikation mellem sundhedsprofessionelle om lægemiddelbehandlingen i skiftet mellem sektorerne for at minimere risikoen for fejl, hvorfor indholdet i henvisningen og udskrivelsesbrevene fortsat vurderes relevant [11]. Eksempelvis kan behandlingsplan og begrundelsen for medicinændringer ikke angives i FMK. FMK bør ses som et hjælperedskab til at få information om patientens aktuelle behandling, men vurderes på nuværende tidspunkt ikke at kunne løse udfordringerne relateret til kommunikationen om lægemiddelbehandling ved sektorskifte. Konklusion Kommunikationen om patienternes brug af medicin ved sektorovergange i Region Sjælland manglede, i den undersøgte periode, ofte informationer om patientens medicinstatus. I tilfælde hvor medicinstatus var angivet, var der typisk uoverensstemmelse mellem informationerne i kilderne ved indlæggelse og i kilderne ved udskrivelse. Der var gennemsnitligt 5 uoverensstemmelser per patient og af disse involverede 31 % af tilfældene risikosituationslægemidler. Der bør derfor fortsat være fokus på kvaliteten i kommunikationen om lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse og udskrivelse. Dette særligt i forhold til anvendelse af FMK, således at patienten sikres den bedst mulige behandling på tværs af sektorerne. 5

6 Handleplan Der anbefales, at der findes mulige løsninger på de udfordringer, der eksisterer i snitfladerne mellem almen praksis og sygehusene vedrørende information om patienternes lægemiddelbehandling. Dette bør ske i samarbejde og dialog med relevante aktører i både primærog sekundærsektoren. Det anbefales at følgende aktører informeres og involveres: Kvalitetsrådet Den regionale Lægemiddelkomitéen Sekundærsektoren herunder sygehusledelser, relevante afdelingsledelser og klinikere Den regionale FMK-styregruppe herunder også FMK-projektleder og FMK-arbejdsgruppe Praksissektoren herunder Praktiserende Lægers Organisation Sjælland, Primær Sundhed, Samarbejdsudvalget for Almen Praksis og afdelingen Kvalitet i Almen Praksis (KAP-S) Det tværgående center Kvalitet og Udvikling (enheden KU-Kvalitet) I tabel 1 er angivet 4 konkrete initiativer, der bidrager til løsningen eller yderligere belysning af problemstillingerne: Uoverensstemmelser i medicinoplysninger ved indlæggelse og udskrivelse Manglende angivelse af medicinoplysninger i henvisninger og epikrise Tabel 1 Initiativer Revidering af regionale vejledninger og skabeloner Revidering af regionale vejledninger mht. medicinoplysninger i henvisningen og epikrisen herunder beskrivelse af brugen af FMK samt eventuel optimering af elektroniske skabeloner til henvisninger og epikriser. Pilotprojekt i akutmodtagelse Projekt i akutmodtagelse, hvor personer med viden inden for lægemiddelområdet (fx farmaceut, farmakonom, sygeplejerske) bidrager til arbejdet med medicinafstemning ved indlæggelse og medicinafstemning ved udskrivelse fra akutafdelingen inkl. indhold i epikrisen om medicinen. Fokus på medicinafstemning, FMK og epikriser i sekundærsektoren Ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten af medicinafstemning, brugen af FMK og udarbejdelse af epikriser. Det skal sikres at eventuelle barrierer og tekniske udfordringer identificeres og løses, herunder uddannelse af personale sikres. Oprydning i FMK Der bør med praktiserende læger i primærsektoren indledes forhandlinger vedrørende oprydning i FMK. Dette særligt i forhold til at sikre oprydning i FMK for patienter der ikke er tilknyttet ældrecenter eller hjemmepleje. Udførende Arbejdsgruppen med fokus på projekt Epikriser og henvisninger. Arbejdsgruppen er nedsat af Implementerings- og koordineringsudvalget i Region Sjælland Den Regionale Lægemiddelkomité Afdelingsledelserne på sygehusene, Region Sjælland med involvering af FMK-organisationen i Region Sjælland Samarbejdsudvalget for Almen Praksis, Region Sjælland Tak for bidrag Der rettes en tak til akutmodtagelserne på Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Sygehus, som gjorde det muligt at rekruttere patienter til projektet. Tak til Teis Andersen (vicedirektør og lægefaglige chef, Roskilde Sygehus) Stig Ejdrup Andersen (overlæge, Klinisk Farmakologisk Enhed, Roskilde Sygehus) og Karina Belinda Reimer (FMK-Projektleder, Region Sjælland) for input til 6

7 projektbeskrivelsen. Desuden tak til Helga Lind Nielsen (almen praktiserende læge, Ringsted) for input og sparring til projektbeskrivelsen og dette resumé. Udarbejdet af Jeanette V. Worm-Hansen, Regional Lægemiddelkonsulent, 27. april

8 Referencer 1. Foss, S et al. Congruence on medication between patients and physicians involved in patient course. Eur J Clin Pharmacol. 2004; 59: Frydenberg, K., Brekke, M. Poor communication on patients medication across health care levels leads to potentially harmful medication errors. Scand J Prim Health Care. 2012; 30: Christensen, HR., Krølner, BK. Medicinproblemer ved sektorskifte. Ugeskr Læger 171/ Danmarks Apotekerforening danskere er polyfarmacipatienter. December ( ). 5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler. Udvalg om Medicintilskud %20Publikationer_i_pdf/2004/Medicintilskud%20og%20rigtig%20anvendelse%20af%20l ægemidler.ashx ( ). 6. Knudsen, P., Rossing, C. Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. Pharmakon Patientombuddet. Genindlæggelser på sygehuse. Nyhedsbrev %20Nyhedsbrev% ashx ( ) 8. Glintborg B, Andersen, S.E. Dalhoff K. Insufficient communication about medication use at the interface between hosiptal and primary care. Qual Saf Health Care. 2007;16: Schytte-Hansen, S., Karkov, L.L., Balslev-Clause, A.P. Personlig elektronisk medicinprofil medvirker til at udgå fejlmedicineering ved sektorovergang. Ugeskr Læger. 2011;173/44: Christensen, S. H., Mud, A.Ø. Lægemiddelkontinuitet over sektorgrænser for ældre medicinske patienter Rapport+om+laegemiddelkontinuitet+over+sektorgraenser+for+aeldre+medicinske+patie nter.htm?siu=true 11. Rossing, C., Herborg, H., Søndergaard, B. Medicineringsforløb ved sektorovergange hvad ved vi? Pharmakon ( ) 12. Statens Serum Institut. National Sundheds-IT. Fælles Medicinkort ( ). 13. Statens Serum Institut. National Sundheds-IT. Baggrund og Vision ( ). 14. Lægeforeningen. Overenskomst om almen praksis PDF ( ) 15. Ministeret for sundhed og forebyggelse. Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger. BEK nr. 436 af 11/05/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ( ). 8

9 16. Rigsrevisionen. Beretning til statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort etning%20om%20problemerne%20med%20at%20udvikle%20og%20implementere%20fæl les%20medicinkort.pdf.ashx ( ) 17. Lægeforeningen. Overenskomst om almen praksis /OK%20om%20almen%20praksis/OK% ( ) 18. Medcom 13. Det danske Sundhedsdatanet. FMK-udbredelse. ( ). 19. Medcom 10. Det danske Sundhedsdatanet. FMK-anvendelse. ( ). 20. Region Sjælland. Den gode henvisning. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almenpraksis/sjaelland/patientforloeb/visitation-vejledninger/den-gode-henvisning/ ( ). 21. Region Sjælland. Regionalt D4-dokument: Epikrise ( ). 22. Region Sjælland. Regionalt D4-dokument: Medicingennemgang medicinstatus medicinafstemning ( ). 23. Medcom. Den gode henvisning ( ). 24. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv r.pdf ( ). 25. Barat I, Andreasen F, Damsgaard EMS.. Drug therapy in the elderly: what doctors believe and their patients actually do. Br J Clin Pharmacol 2001; 51: Bjeldbak-Olesen, M et al. Medication reconciliation is a prerequisite for obtaining a valid medication review. Dan Med J. 2013; 60(4): A Schytte-Hansen, S. Karkov, L.L., Balslev-Clausen, A.J. Personlig elektronisk medicinprofil medvirker til at undgå fejlmedicinering ved sektorovergang. Ugeskr Læger. 2011; 173: Lægemiddelstyrelsen. Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser ( ). 29. Sundhed.dk. Den Gode Henvisning https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almenpraksis/sjaelland/patientforloeb/visitation-vejledninger/den-gode-henvisning/ ( ). 30. Medcom. Den gode epikrise f ( ). 13 MedCom er en offentligt finansieret, non profit organisation, der er ejes i forening af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Medcom skal blandt andet bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. MedCom løser opgaver med fokus på at understøtte effektiv drift og trinvis udbygning af den nationale sundheds-it-infrastruktur, som er nødvendig for en sikker og sammenhængende adgang til relevante data og meddelelser på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. 9

10 31. Statens Serum Institut. Fælles Medicinkort Baggrund og Vision ( ) 10

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014 Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort September 2014 BERETNING OM PROBLEMERNE MED AT UDVIKLE OG IMPLEMENTERE FÆLLES MEDICINKORT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Introduktiontil FællesMedicinKort Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Et lilleeksperiment Brug2 minuttertilat noteredine bud på: Forskellene og lighederne mellem: 1. Kontoudtoget

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Dagsorden. 1. Godkendelse af referat fra mødet den 27.11.2014. Bilag: Referat FMK-møde 27.11.2014

Dagsorden. 1. Godkendelse af referat fra mødet den 27.11.2014. Bilag: Referat FMK-møde 27.11.2014 Dagsorden til møde i den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. implementering af FMK i Region Midtjylland Onsdag den 28. januar 2015 Mødelokale: Hospitalsledelsesmødelokale, Bygning 4, 1. sal, Nørrebrogade

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Regionens Farmakonomprojekt. - baggrund, beskrivelse og evaluering. Region Hovedstaden

Regionens Farmakonomprojekt. - baggrund, beskrivelse og evaluering. Region Hovedstaden Region Hovedstaden Regionens Farmakonomprojekt Farmakonomprojekt 2014 - baggrund, beskrivelse og evaluering Afdeling for Sammenhængende Patientforløb Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Udgivere Afdeling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Standardisering af klinisk/administrativt indhold i Region Sjælland og Region Hovedstaden

Standardisering af klinisk/administrativt indhold i Region Sjælland og Region Hovedstaden Standardisering af klinisk/administrativt indhold i Region Sjælland og Region Hovedstaden en del af Sundhedsplatformen Hvor er klinisk/administrativ praksis beskrevet? Regionale kliniske vejledninger fra

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5. 1.1 Den danske strategi... 8. 2 Afgrænsning... 12. 2.1 Overordnet problemstilling...

I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5. 1.1 Den danske strategi... 8. 2 Afgrænsning... 12. 2.1 Overordnet problemstilling... Aalborg Universitet 1 Sundhedssektoren før og efter Fælles Medicinkort I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5 1 Sundhedssektoren før og efter Fælles Medicinkort... 7 1.1 Den danske strategi...

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Referat. Mødedeltagere:

Referat. Mødedeltagere: Referat Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: Torsdag d. 11. april 2013 Kl.: 13 14 Sted: Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, Herlev Mødelokale ved Administrationen Mødedeltagere: Vicedirektør

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke LÆGEFORENINGEN Lægemidler behandling med omtanke Lægeforeningens lægemiddelpolitik skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet i det danske

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Gode kliniske ophold Hvordan?

Gode kliniske ophold Hvordan? Gode kliniske ophold Hvordan? Peter Bytzer & Lasse Bremholm Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Det er ikke raketvidenskab Hvordan vurderer du overordnet afdelingen som uddannelsessted for tredjesemesterkandidatstuderende

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren DET ETISKE RÅD - DET FÆLLES MEDICINKORT 1 1 Det Fælles Medicinkort Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren Det er med

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere