Forældres perspektiv på samarbejde der virker i dagtilbud - projektbeskrivelse

Transkript

1 Forældres perspektiv på samarbejde der virker i dagtilbud - projektbeskrivelse Baggrund for ansøgningen Der har i de senere år været en intensiveret debat om dagtilbuddenes opgaver og funktion i forhold til børns liv og læring. Pædagogiske læreplaner (2004) og dagtilbudsloven (2007 og 2010) er udtryk for den forøgede interesse for dagtilbuddene. Efter regeringsskiftet i 2011 har Børne- og Undervisningsministeren med sit udspil om Ny Nordisk Skole og Dagtilbud og med regeringsinitiativet for nyligt beskrevet i kronik i Politikken ( ) videreført og skærpet debatten om dagtilbuddene, ikke mindst deres funktion i forhold til børnenes læring. I denne debat er en vigtig interessent ofte fraværende nemlig forældrene. Der er dog to helt aktuelle væsentlige undtagelser fra dette. Det ene er regeringens Taskforce for dagtilbud, som i deres første udgivelse med pejlemærker for fremtidens dagtilbud har forældresamarbejdet som ét ud af fire pejlemærker. Det andet er Københavns kommunes kvalitetsudvalg (2012), som har forældresamarbejdet som ét af seks pejlemærker for udvikling af pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Disse to eksempler skriver sig ind i en sammenhæng, hvor der er begyndende tegn på at større fokus på forældrenes betydning også for børns læring og understøttelse af inklusion (Taskforce 2012: 21), og som konsekvens heraf også for samarbejdet og relationen mellem pædagogisk personale og forældre. Netop fordi den styringsmæssige og den faglige fokusering på forældresamarbejdet bevæger sig mellem forglemmelse og inddragelse, er det vigtigt at sætte fokus på forældresamarbejdet, således som forældrene oplever det konkret i dagligdagen, for at kunne bidrage til at fastholde og udvikle dette samarbejde til gavn for børnene, ikke mindst fordi der kan være en tendens til forskellige opfattelse af dagtilbuddenes opgave hos personale og forældre (Ertmann et al 2008). Danmark har ret tidligt haft en lovgivning om samarbejdet mellem forældre og dagtilbud nemlig lov om forældrebestyrelser fra Det gælder da også i al følgende lovgivning, at arbejdet i dagtilbuddene skal foregå i samarbejde med forældrene. Det er imidlertid ikke særlig præcist, hvad samarbejdet skal gå ud på og hvordan det skal foregå. Da bestemmelserne om pædagogiske læreplaner kom i 2004 blev forældrebestyrelsen tillagt en nøje defineret opgave med hensyn til at fastsætte og evaluere læreplanerne, ligesom bekendtgørelsen om læreplanerne udtrykte forventninger om, at alle forældre skulle inddrages i dette arbejde. Denne intensiverede rolle for forældrene blev forladt med dagtilbudsloven, hvor det er dagtilbuddets leder, der har ansvar for evaluering af læreplanerne. 1

2 I 2007 blev fastsat bestemmelser om obligatoriske sprogvurderinger af alle 3- årige børn, hvor forældrene skrevet ind med en aktiv rolle, idet de også skulle deres foretage vurderinger i 2 af 7 punkter, og efterfølgende indgå i et ligeværdigt samarbejde med pædagogerne om, hvordan barnets sprogtilegnelse støttes bedst muligt såvel i hjemmet som i dagtilbuddet. Hensigten er at betragte forældre og pædagoger som to ligeværdige parter, der sammen og med hver deres kompetencer kan bidrage til børnenes sprogtilegnelsesudvikling. I dag er det imidlertid ikke længere obligatorisk for kommunerne at sprogvurdere alle de 3- årige. Nu er det personalet der fagligt skal vurdere, hvilke børn der skal sprogvurderes, og forældrene har ikke længere mulighed for at sige nej. Disse ændringer af bestemmelser om forældrenes rolle er foregået stort set uden debat. Det kan skyldes, at forældresamarbejdet anses for noget selvfølgeligt, noget man ikke stiller spørgsmålstegn ved. Der laves i mange kommuner tilfredshedsundersøgelser, hvor forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene viser sig at være meget høj også sammenlignet med tilfredsheden med andre af velfærdssamfundets ydelser. Samtidig viser undersøgelser (Højholt 2005), at der godt bagved denne tilfredshed kan gemme sig konflikter, som ikke bliver udtalt. Teorien er, at såvel pædagoger som forældre undgår at italesætte sådanne konflikter, idet hele sektoren tilstræber konsensus (se fx Maja Røn Larsen i Højholt, 2005, og Else Kirk, 1999). I Danmark er der generelt meget lidt forskning om forældres samarbejde med dagtilbud, især set i forhold til, at stort set alle forældre har en årelang kontakt til dagtilbuddene. Der mangler viden om og erfaringer med betydningen af et mere intensivt samarbejde. I mange lande foregår der samarbejde, hvor udgangspunktet er, at det pædagogiske arbejde ikke kan foregå, uden at begge parter arbejder sammen, og hvor den samlede viden i dagtilbud og familie anses for nødvendig for, at det fælles pædagogiske projekt kan gennemføres (se fx Taylor, Bernhard, Gang and Cummins, 2008). En del programmer såvel i Canada som England og USA retter sig mod underprivilegerede familier, og drejer sig om samarbejde om børnenes læring (se fx det engelske program HIPPY der står for Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters og hvor forældre og professionelle samarbejder om støtte til børns læring). Programmerne bygger i høj grad på en empowerment- tankegang, hvor det gælder om at sætte ressourcer, der allerede findes i familierne, i spil. Et enkelt dansk projekt skal nævnes, et projekt der har udgangspunkt i dagtilbud i København, hvor der er de såkaldte familiepladser pladser for børn med forskellige former for vanskeligheder. I en artikel i tidsskriftet Social Kritik beskriver to pædagogiske konsulenter, hvordan der skabes et forældresamarbejde, der bygger på ligeværd, og hvor pædagogikken udvikles i et tæt samarbejde, hvor begge parters viden ses som uundværlig (Georg og Harboe, 2009). 2

3 Projektets formål Der søges støtte til et projekt, der skal afdække, hvordan et intensivt og vedvarende samarbejde mellem pædagogisk personale og forældre konkret kan udformes og organiseres, på baggrund af forældres oplevelser og erfaringer. Hvad er det for indfaldsvinkler, virkemidler og indsatser det kræver fra personales side? og Hvad er det forældre i al sin diversitet - kan bidrage med når forældresamarbejdet skal have konkret vedvarende betydning for børnene, forældrene og dagligdagen i institutionerne? Ved at undersøge samarbejdet i nogle institutioner, hvor samarbejdet er velfungerende set fra forældrenes perspektiv, vil vi udpege nogle af de grundfundamenter et intensivt vedværende forældresamarbejde skal bygge på, når forældrenes perspektiv tages alvorligt. Perspektivet er, at forældresamarbejdet må tage udgangspunkt i de lokale forhold omkring den enkelte institution og afspejle sammensætningen af børnegruppen og deres forældre. På denne måde er mangfoldighed et væsentligt aspekt i samarbejdet mellem personale og forældre i daginstitutioner. Samtidig vil gennemarbejdede eksempler med forældresamarbejde, der virker, kunne virke som inspiration, også i institutioner, som har andre vilkår. Analysen af det indsamlede datamateriale vil både have øje for det særlige og lokale samt de fælles og almene træk, der antagelig vil vise sig i de konkrete eksempler, som forældrene formulerer sig omkring. Projektet vil både have fokus på det formelle og uformelle forældresamarbejde, dvs. både forældremøder og forældresamtaler samt den daglige kommunikation i hverdagen, herunder den digitale, når børnene ankommer til og går hjem eller bliver hentet. Projektets organisering og bemanding Projektet ledes af cand. psych. Suzanne Krogh, leder af konsulentfirmaet Lifelab. Suzanne Krogh er ansvarlig for projektets udførelse, fremdrift og økonomi og dermed ansvarlig i forhold til PUF, Pædagogisk Udviklingsfond, FOA. Medarbejdere på projektet er Cand. Pæd. Peter Mikkelsen og Cand. Psych. og Ph.D, Søren Smidt. Desuden indgår en eller to studentermedhjælpere i arbejdet med udskrivning af båndoptagelser fra interview med forældre. 3

4 Projektets opbygning 1. Der udvælges 6 dagtilbud to i hver af kommunerne, Rudersdal, Høje Taastrup og København. Udvælgelseskriterier er: Dagtilbuddet skal opfatte sig selv som havende et godt forældresamarbejde og en dokumenteret tilfredshed med samarbejdet hos forældrene. I mindst halvdelen skal der være vuggestuebørn Dagtilbuddene skal repræsentere forskellige socioøkonomiske miljøer eller det enkelte dagtilbud skal have børn fra forskellige socioøkonomiske miljøer 2. I hvert af de 6 dagtilbud udvælges 4 6 forældre, som ønsker at være med i undersøgelsen. Forældrene vælges så der er forældre, der deltager aktivt i det formelle forældresamarbejde og forældre der ikke gør. 3. Der udarbejdes en interviewguide, der sikrer at vi får en viden, der kan give anledning til nærmere analyse, struktureret over forældrenes narrativer om det konkrete samarbejde i deres barns institution. Interviewene kan gennemføres enten som enkeltinterview eller fokusgruppeinterview. Evt. kan fokusgruppeinterview suppleres med efterfølgende enkeltinterview, hvis vi ønsker aspekter uddybet (og de pågældende forældre indforstået). 4. Interviewene båndes og udskrives. De udskrevne bånd sendes til de deltagne forældre, som kan supplere deres udtalelser. 5. Interviewene analyseres ud fra en række forskningsspørgsmål Forældrenes perspektiver på børns liv og læring i familien og institutionen Relationer til det pædagogiske personale Relationer til andre forældre Det formelle forældresamarbejde (forældremøder, bestyrelse) Det daglige uformelle samarbejde Barrierer for deltagelse og samarbejde Eksempler på samarbejdsformer Resultatet af analyserne bliver en opstilling af grundelementerne til et intensivt vedvarende forældresamarbejde med konkrete eksempler fra det indsamlede datamateriale. 4

5 6. Tolkningsseminar i samarbejde med FOLA (Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner), hvor analyseresultaterne fremlægges og valideres med en bredt sammensat gruppe af forældre 7. Projektets resultater formidles i form af en artikel til et fagligt tidsskrift og en konference/temadag, der afholdes sammen med FOA. Tidsplan Projektet gennemføres i 2013 (idet der henvises til ovenstående punkter om projektets opbygning). 1 og 2: Udvælgelse af dagtilbud og forældre til interview Januar og februar 3 og 4: Interviews og udskrivning af bånd marts juni 5: Analyse august oktober 6: Tolkningsseminar i samarbejde med FOLA november 7: Udfærdigelse af artikel, forberedelse af konference/temadag december/januar 5

6 Litteratur Cummins, Jim (2004): Multiliteracies Pedagogy and the Role of Identity Texts. I: Leitwood m.fl (red): Teaching for Deep Understanding: Towards the Ontario Curriculum that we need. University of Toronto. Ertman et al (2009): Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud. TMC og Udviklingsforum. FOA. Harboe, Birthe og Georg, Lotte (2009): Ude på Amager og ind på Nørrebro. Eksempler fra Københavns Kommunes familiepladsprojekt. Social Kritik nr HIPPY: Se Højholt, Charlotte, red. (2005): Forældresamarbejde. Forskning I fællesskab. Dansk psykologisk Forlag. Mikkelsen, Peter (2007): I samarbejde med forældrene. I: Mikkelsen og Holm- Larsen (red): Pædagogik og pædagoger. Dafolo 6

7 Mikkelsen, Peter (2010): Forældre, pædagoger og børns sprogtilegnelse. I: Månsson, Basse og Bylander (red): Håndbog for sprogvejledere. Dansk Psykologisk Forlag Pædagogisk Kvalitetsudvalg (2012): Anbefalinger fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg for dagtilbud 0-18 år. Københavns kommune. Taskforce for Fremtidens Dagtilbud (2012): Fremtidens dagtilbud Pejlemærker Fra Taskforce om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning. Taylor, Bernhard, Gang and Cummins (2008): Afirming plural belonging: Building om students familybased cultural and linguistic capital through multiliteracies pedagogy. Journal of Early Childhood Literacy 7