ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK

Transkript

1 NOVEMBER 2014 FORSYNING HELSINGØR, VARME ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2014 FORSYNING HELSINGØR VARME ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 4.0 UDGIVELSESDATO 19. november 2014 UDARBEJDET TNES KONTROLLERET CWN GODKENDT CWN

4

5 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 5 INDHOLD A Oplysninger om ansøger og ejerforhold 9 1) Ansøgers navn, adresse og telefonnummer 9 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer 9 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen 9 4) Virksomhedens kontaktperson 9 B Oplysninger om virksomhedens art 11 5) Virksomhedens listebetegnelse 11 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt 11 7) Forhold til risikobekendtgørelsen 13 8) Ophørstidspunkt for midlertidige projekter 13 C Oplysninger om etablering 14 9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer 14 10) Tidsplan 16 D Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 17 11) Oversigtsplan 17 12) Lokaliseringsovervejelser 18 13) Virksomhedens daglige driftstid 18 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed 19 E Tegninger over virksomhedens indretning 20 15) Relevante tegninger 20 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

6 6 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK F Beskrivelse af virksomhedens produktion 21 16) Produktionskapacitet samt forbrug af råvarer, energi mv. 21 Biobrændsler 21 Slagge og restprodukter fra røggasrensning 22 Andre hjælpestoffer 22 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb 23 18) Oplysning om energianlæg 31 19) Driftsforstyrrelser og uheld 31 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg 35 G Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 36 21) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på BAT 36 H Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 38 Luftforurening 38 22) Massestrømme 38 23) Emissioner fra diffuse kilder 41 24) Afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg 41 25) Beregning af afkasthøjder, OML 41 Spildevand 43 26, 27, 28, 29 og 30) Oplysninger om spildevand 43 Støj 43 31, 31 og 33) Støj 43 Affald 45 34) Sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald 45 35) Håndtering og oplag af affald 47 36) Affaldsmængder til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse 47 Jord og grundvand 47 37) Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand 48 38) Forhold til krav om basistilstandsrapport 48 I Forslag til vilkår og egenkontrol 50 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene 50 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

7 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 7 J Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld (pkt. 40, 41, 42) 51 40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld 51 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld 52 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld 53 K Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 54 43) Foranstaltninger i forbindelse med virksomhedens ophør 54 L Ikke-teknisk resumé 55 44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes til et ikke-teknisk resumé 55 M Bilagsoversigt 57 Bilag 1: Layout af projektområdet 57 Bilag 2: BAT-tjekliste 57 Bilag 3: OML-beregninger 57 Bilag 4: Notat om spildevand 57 Bilag 5: Beregning af ekstern støj 57 Bilag 6: Skema til vurdering af behov for basistilstandsrapport 57 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

8

9 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 9 A Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Forsyning Helsingør, Varme Mads Holms Vej Helsingør Tlf.: [email protected] Kontaktperson: Claus Bo Frederiksen 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer Helsingør Kraftvarme A/S Energivej Helsingør Matr. nr.: 4 dp, del af 4 e, 4 h og 4 f., Rørtang by, Tikøb CVR nummer: P-nummer: ikke tilgængelig 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen Ejer er identisk med ansøger. 4) Virksomhedens kontaktperson Kontaktperson: Claus Bo Frederiksen C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

10 10 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Forsyning Helsingør, Varme Mads Holms Vej Helsingør Tlf.: [email protected] C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

11 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 11 B Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse Den ansøgte virksomhed er omfattet af følgende listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr om godkendelse af listevirksomhed af 20/12/2012): 1.1. Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover: b) Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Helsingør Kommune vedtog i 2009 en Klimaplan med det sigte at reducere udledningen af CO 2 og andre klimagasser. Helsingør Kommune har et mål om, at den nuværende CO 2-udledning pr. borger på 6,2 ton (2013) skal reduceres til højst 1 ton i 2030, og CO 2 neutralitet skal opnås i Et af elementerne i denne plan omhandler omlægning til vedvarende energikilder i den kommunale forsyning og udvidet anvendelse af biomasse, biogas fra losseplads og evt. haveaffald til el- eller fjernvarmeforsyning. 1 Denne ansøgning om miljøgodkendelse omhandler omlægning af kraftvarmeproduktion fra naturgasfyring til stort set CO 2 neutral biomassefyring. Det vurderes derfor, at det ansøgte er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes klimapolitik. 1 Helsingør Kommune: "Helsingør Kommunes klimapolitik", november 2009 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

12 12 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Forsyning Helsingør vil med projektet skabe rammer for at lære besøgende om deres aktiviteter. Dette gøres via den 3. dimension. Formålet med den 3. dimension er at skabe en inviterende, dynamisk og industriel miljø- og forsyningsvirksomhed 2. Det ansøgte projekt omfatter et biomassefyret kraftvarmeværk. Dette anlæg forventes at få en indfyret effekt på ca. 70 MW, en varmeproduktion på ca. 54 MW varme og en elproduktion på ca. 15,9 MW el. Det biomassefyrede kraftvarmeværk skal erstatte et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk på adressen. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk fortsætter som reservelast. I forbindelse med dette projekt opføres der desuden en genbrugsstation på virksomheden, og Forsyning Helsingørs driftscenter flyttes hertil. Der indsendes særskilt ansøgning om miljøgodkendelse til genbrugsstationen. Driftscenteret er ikke omfattet af godkendelsespligt. Der udarbejdes en VVM-redegørelse omfattende alle dele af projektet (kraftvarmeværk, driftscenter og genbrugsstation). Anlægget vil blive fyret med biomasse, primært skovflis. Ved fyring med skovflis vil der være behov for ca. 106 m 3 brændsel pr. time, hvilket svarer til ca. 35 læs flis pr. dag og op til ca tons pr. år. Brændsel modtages mandag til fredag i tidsrummet kl Anlægget er udstyret med naturgasfyrede støttebrændere. Disse benyttes ved opstart samt ved svigtende brændselsleverancer. Der forventes et årligt naturgasforbrug på ca. 340 MWh/år. Dette er beregnet ud fra den forudsætning, at der fyres med naturgas i 48 timer ved 10 % af indfyring effekt. Naturgasforbruget vil variere. Anlægget producerer ca m 3 kondensspildevand fra det biomassefyrede kraftvarmeværk pr. time. Ca. 2 m 3 heraf kan benyttes til spædevand i processen. Dette vand tilsættes NaOH. De resterende ca m 3 kondensspildevand pr. time bortledes efter avanceret rensning og anvendes i første omgang til gulvopvarmning, og herfra ledes det til forsinkelsesbassin og endeligt herfra til Egebæk jf. bilag 4. Det forventes desuden, at spildevand fra befæstede arealer, tagvand mv. udledes i Egebæk via forsinkelsesbassinet. Restprodukterne fra forbrænding af biomasse (slagger og flyveaske) vil udgøre ca. 1 % af de indfyrede mængder ved flisfyring. Om muligt, vil bundasken blive spredt på landbrugsjord eller i skove, mens flyveasken vil blive bortskaffet til oparbejdning eller deponi. Det biomassefyrede kraftvarmeværk etableres med naturgasbrændere. Disse kan benyttes som backup i tilfælde af manglende biomasseleverancer eller som opstart. Kraftvarmeværket etableres enten som et ristefyret anlæg eller som anlæg med fluidiserende bed. 2 "Program for den 3. dimension", Forsyning Helsingør. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

13 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 13 7) Forhold til risikobekendtgørelsen Det biomassefyrede kraftvarmeværk vil ikke blive omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 3. Ammoniak til røggasrensning bliver tilført og oplagret i form af ammoniakvand, der er en 25 % ammoniakopløsning, og mængden vil være så lav, at værket ikke bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Der er ikke andre stoffer eller kemikalier på forsyningscenteret, som gør at virksomheden kan blive omfattet af risikobekendtgørelsen. Biomasse såsom skovflis, er ikke registreret som et farligt stof, men biomasseanlæg er erfaringsmæssigt udsat for en relativ høj brandrisiko, og sammenlignet med andre brændsler er flis relativt letantændeligt. Det er derfor nødvendigt at tage særlige forholdsregler og indrette anlægget efter særlige anvisninger fra brandmyndighederne for at minimere brandrisiko. 8) Ophørstidspunkt for midlertidige projekter Det ansøgte projekt er ikke midlertidigt. 3 Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

14 14 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK C Oplysninger om etablering 9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Det ansøgte projekt kræver opførelse af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk til erstatning for det eksisterende, naturgasfyrede kraftvarmeværk, som skal fungere som reservelast. Figur 1 Visualisering fra Hasløv & Kjærsgaard. Følgende vil blive etableret: Modtagelse, indvejning og fugtmåling Indkørsel for biomasselastbiler vil foregå via en ny vejerbod, der etableres umiddelbart efter indkørsel fra Energivej. Ved vejerboden skal det være muligt at tage repræsentative prøver for analyse af biomassekvaliteten. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

15 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 15 Chaufførfaciliteter Der etableres et toilet for chauffører i forbindelse med aflæsningen. Dette kan evt. kombineres med eksisterende anlæg eller ny kedelbygning. Laboratorium til biomasseanalyse Der vil skulle etableres et laboratorium til opbevaring og analyse af biomasse. Laboratoriet vil skulle placeres i den nye kedelbygning. Aflæsning/aflæssesilo Der etableres mulighed for samtidig aflæsning af lastbiler i 5 separate aflæssebåse. Aflæsningen sker til en mindre betonstøbt silo, der skal have nok kapacitet til aflæsning i alle båse samtidigt og gerne nok kapacitet til mindst to læs i hver bås. Samlet medfører dette behov for et volumen på ca. 900 m 3 (225 tons). Aflæssesiloen vil få dimensionerne LxBxH = 28 x 8 x 9m. Hertil kommer en rampe på ca. 13m i forlængelse af bygningen, der vil være delvist overdækket. I gennemsnit modtages ca. 80 tons biomasse i timen. I bunden af siloen etableres enten et walking floor, bevægelig bund eller en slidske med en transportskrue i bunden. Transportskruen skal have tilstrækkelig med kapacitet til at modtagesiloen ikke bliver flaskehals. Foran aflæssesiloen skal der være tilstrækkelig med areal til at lastbiler kan vende og bakke til aflæssebåsen. Desuden vil der være lastbiler med hængere, der vil skulle tages af, parkeres og føres til aflæssebåsen. Soldhus/screening Fra aflæssebåsen føres biomassen til et soldhus/screeningshus, hvor store emner og metalliske emner udsorteres. Arealbehovet for bygningen vil være ca. 10 x 15 m. Højden er 8 m. Biomasselager Biomasselager udformes som tre runde siloer. Silostørrelsen vurderes til ca m 3 og med en diameter på 22 m. Ved en diameter på 22 m opnås en lagerhøjde på hver af siloerne på 16 m. Idet siloerne ikke er nedgravet, vil der være en frihøjde under siloerne på ca. 5 m. Siloerne vil derfor have en højde på ca. 21 m samt ca. 4m til transportudstyr på toppen. Der vil skulle være en indbyrdes afstand mellem siloerne, så der er plads til passage. Et køreareal på ca. 7 m om hver silo befæstes. Desuden vil adgangsport skulle etableres i siden af siloerne til nødtømning - foran adgangsportene vil der skulle være tilstrækkelig med plads til at etablere rampe samt til manøvrering af brandslukningskøretøjer. Transportør, areal- og afstandsbehov C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

16 16 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Der anvendes af støjmæssige hensyn båndtransportører, hvilket stiller krav til indbyrdes afstand. Kedelbygning Kedelbygningen skal indeholde kedlen, kontrolrum, system for bundaske m.m. Bygningen forventes at få følgende mål: B: 25 m, L: 37 m, H: 39 m. Røggasrensningsbygning Røggasrensningsbygningen indeholder filteranlæg og røggaskondenseringsanlæg, spildevandsrensning samt askesystem. Der etableres posefiltre. Bygningen vil få følgende mål: B: 23 m, L: 33,5 m, H: 32 m. Askesilo Askesiloen med diameter 7,5 m og højde 21 m. Askesiloen forventes foreløbigt placeret udendørs i hjørnet mellem filterbygningen og kedelbygningen som vist på Figur 1, men kan evt. også placeres inden i filterbygningen hvis der bliver plads til den. Askesiloen er løftet så den kan tømmes ned i tankbiler. Skorsten, højde: 58 m 10) Tidsplan Det forventes, at det biomassefyrede kraftvarmeværk tages i drift i Detailprojektering og etablering forventes påbegyndt umiddelbart efter meddelt miljøgodkendelse. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

17 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 17 D Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Oversigtsplan Anlægget vil blive placeret på Energivej i Helsingør ved siden af det naturgasfyrede anlæg, Helsingør Kraftvarmeværk (HØK). Anlægget opføres i forbindelse med et kommende driftscenter med administration samt ny genbrugsstation. Anlægget vil være placeret ved Kongevejen, som er hovedindkørselsvejen til Helsingør. Figur 2 Geografisk placering af anlæg. Der er udarbejdet et lokalplanforslag i samarbejde mellem arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard og Forsyning Helsingør, der har udmøntet sig i en disponering af anlæggene indenfor de arealer, der er til rådighed. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

18 18 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Figur 3 Visualisering fra Hasløv & Kjærsgaard. Det er valgt at placere det biomassefyrede kraftvarmeværk sydøst for det eksisterende naturgasfyrede anlæg, som principielt skitseret i ovenstående figur. Der vil i layoutet skulle tages hensyn til det beskyttede vandområde i den vestlige afgrænsning af arealet, som skal bevares. Desuden skal der placeres en ny regnvandssø til udligning af regnvandsafstrømningen fra de befæstede arealer før udledning til Egebæk. Regnvandssøen placeres nordvest for de 3 siloer som vist i bilag 4. Regnvandssøen er ikke vist på ovenstående visualisering. 12) Lokaliseringsovervejelser Det biomassefyrede kraftvarmeværk er en del af et større projekt, hvor Forsyning Helsingør etablerer et nyt driftscenter, et biomassefyret kraftvarmeværk samt en genbrugsstation på Energivej i Helsingør. Forsyning Helsingør samler derved sine aktiviteter på ét sted. Denne placering er valgt, da der allerede findes et miljøgodkendt, naturgasfyret kraftvarmeværk på adressen. Arealet skal dog udvides. Ved at samle sine aktiviteter opnår Forsyning Helsingør en række driftsmæssige fordele. Desuden vil Forsyning Helsingør med projektet åbne op for adgang for borgere. Bæredygtighed og information til borgerne er tænkt ind i projektet fra starten. Helsingør Kommune har i samarbejde med Hasløv & Kjærgaard udarbejdet et forslag til lokalplan for genbrugsstation, driftscenter og kraftvarmeværk. 13) Virksomhedens daglige driftstid Det biomassefyrede kraftvarmeanlæg kan være i drift hele døgnet alle ugens dage. Anlægget vil typisk køre mellem fuld last og 40 % last. Anlægget vil muligvis blive taget ud af drift i sommermånederne samt kortvarigt i forbindelse med reparationer og vedligeholdelsesarbejder. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

19 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 19 Anlægget vil kunne modtage biomasse i tidsrummet mellem kl. 07 og 18, mandag til fredag. Det gennemsnitlige antal transporter til anlægget vil være 35 vogntog per dag svarende til 3-4 per time. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed Til- og frakørsel sker via Energivej. Jf. støjberegningen kan de forventede støjvilkår overholdes. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

20 20 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK E Tegninger over virksomhedens indretning 15) Relevante tegninger Bilag 1 indeholder tegninger over indretning af virksomheden samt visualiseringer. Tegninger og visualiseringer er udkast, og det endelige design afgøres ved en endnu ikke gennemført arkitektkonkurrence. Luftafkast er behandlet i afsnit H. Luftforurening (punkt 22-25). Afløbsforhold er behandlet i afsnit H. Spildevand (punkt 26-30). Støj- og vibrationskilder er behandlet i afsnit H. Støj (punkt 31-32). C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

21 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 21 F Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Produktionskapacitet samt forbrug af råvarer, energi mv. Det biomassefyrede kraftvarmeværk forventes at få en indfyret effekt på ca. 70 MWth. Der vil blive benyttet op til ca ton biomasse pr. år afhængigt af varmebehov og brændværdi af biomassen. Biobrændsler Anlægget vil blive fyret med biomasse, primært skovflis. Skovflis vil blive suppleret med alternative biomassetyper/brændsler. Disse vil være i overensstemmelse med Biomassebekendtgørelsens bilag 1 4. Der søges om følgende brændsler for det biomassefyrede kraftvarmeværk (numre refererer til nummer i Biomassebekendtgørelsen): 1 Råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis. 2 Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. 3 Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. 4 Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer). 4 Bekendtgørelse om Biomasseaffald, BEK nr af 12/12/2006 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

22 22 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 16 Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af denne liste. Foruden disse brændsler, vil anlægget skulle designes til at modtage skaller fra forskellige nødder, olivenkerner og granulat, m.m. samt resttræ af have-park-affald og lignende. Brændselshåndteringsanlæg designes til at kunne håndtere flis. Brændsler med lignende karakteristik, vil dermed også kunne håndteres. Anlægget kan endvidere forberedes til også at kunne håndtere returtræ/nedrivningstræ. Slagge og restprodukter fra røggasrensning Ved anvendelse af træ til energiformål udgør den producerede mængde asketørstof i rent råtræ typisk 0,5 % aske, mens der i bark er ca. 3 %. Der regnes her med, at ca. 1 % af det indfyrede brændsel bliver aske. På en ristefyret kedel går ca. 85 % af askemængden til bundasken (slaggen), mens de resterende cirka 15 % går til flyveasken. I bundasken indgår også aske fra kedlens 2. og 3. træk (overheder træk). På BFB-kedlen (fluised bed) udtages bundasken sammen med bed-materiale, så den samlede bundaskemængde er væsentligt højere. Forbruget af bed-materiale vil være ca ton/år. Baseret på 1 % restproduktmængde og en tør flismængde på ca tons/år, fås nedenstående årlige restproduktmængder: Tabel 1 Restproduktmængder. Askestrømme Ristefyret kedel BFB-kedel Bundaske 640 ton/år 140 ton/år ton/år (bed materiale) Flyveaske 100 ton/år 560 ton/år Andre hjælpestoffer Nedenstående skema viser en oversigt over forbrug af ammoniakvand, bedmateriale samt el ved hhv. ristefyret anlæg og BFB-kedel. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

23 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 23 Tabel 2 Forbruget af hjælpestoffer. Forbrugsstoffer Ammoniakvand til SNCR v. 150 mg NOX/Nm3 Ristefyret kedel BFB-kedel 40 kg/h 13 kg/h Bed materiale 0 kg/h 200 kg/h Elforbrug 1,2 MW 1,9 MW NaOH Ca. 100 ton/år Ca. 100 ton/år 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb Virksomhedens procesforløb er beskrevet ud fra Skitseprojekt for Biomassefyret Kraftvarmeværk, som er udarbejdet af COWI A/S på vegne af Forsyning Helsingør, Varme. Det henvises til skitseprojektet for en mere detaljeret gennemgang. Forudsætninger Det primære brændsel vil som udgangspunkt være skovflis, men andre biomassetyper vil også blive benyttet som angivet nedenfor. Anlægget skal designes til at kunne levere 54 MJ/s og opfylde de generelle driftsforhold, som fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3 Driftsforudsætninger. Driftsforudsætninger Varme-effekt Primære brændsel 54 MJ/s Skovflis (45 % fugt) Last 100 % Driftssituation Varme fra røggaskondensering Al damp til turbine, varmeproduktion fra kondensatorer Aktiv Det forudsættes, at det nye kraftvarmeværk kommer til at fungere som grundlastenhed for fjernvarmenettet. Kun i sommerperioden forudsættes anlægget ikke at være i drift. Dette skyldes dels udetid til revision, og dels at anlægget ikke kan reguleres tilstrækkeligt ned til sommerens lave varmebehov. Anlægget skal være i stand til at kunne drives i by-pass (uden el-produktion), hvor turbinen by-passes for ren varmeproduktion. Desuden vil eksisterende varmeakkumulator kunne anvendes til at give en forøget fleksibilitet i forhold til produktion af fjernvarme. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

24 24 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Anlægget dimensioneres ud fra en fremskrivning af varmebehovet i forsyningsområdet. Brændselshåndtering og -logistik Biomasse leveres med lastbil fra eksterne leverandører. Det leveres i gennemsnit 3-4 læs pr. åbningstime. Der etableres et lager for biomasse. Biomassen læsses direkte fra lastbil til lager først i en modtagesilo og derfra i lagersiloen efter en screening for uønskede emner. Fra lagersiloen transporteres biomassen frem til doserings-/buffersiloen. Siloerne har til formål at fungere som buffere, hvis der opstår mindre afbrydelser i transporten af biomasse samt som grundlag for, at fødningen af biomasse kan kontrolleres. Siloerne dimensioneres for ca min drift, svarende til et volumen på ca m 3. Et indfødningssystem fører biomassen fra siloerne til brændkammeret. Modtagelse af biomasse Der regnes med, at biomasse vil kunne modtages alle hverdage (mandag-fredag) i tidsrummet mellem kl. 07 og kl samlet 11 timer i døgnet og 55 timer om ugen. Brændslet forudsættes at ankomme på lastbil til anlægget, og hver lastbil vurderes at medbringe m 3 biomasse. Hver lastbil antages at kunne transportere ca. 21 tons, hvilket medfører 3-4 læs pr. time i gennemsnit. Brændselsmodtagelse og lager kapacitet Det forudsættes, at der skal etableres lagerkapacitet svarende til 5 dages forbrug ved nominel last. Dermed sikres tilstrækkelig lagerkapacitet også i tilfælde af mindre afbrydelser i biomasseleverancer samt til at dække weekender og helligdage, hvor der ikke vil være lastbiltransporter. Dette medfører et lagervolumen på m 3. Konceptet anbefales at bestå af vejebroer, modtagesilo med min. 5 aflæssebåse, screeningssystem for udsortering af for store emner, jern og sten samt tre runde siloer med skruetransportør i bunden (reclaimer). Størrelse og udformning af siloer er foreløbig vurderet til en diameter på ca. 22 m og en højde på ca. 25 m (incl. transportsystem). Størrelsen vil skulle verificeres endeligt i samarbejde med de relevante brandmyndigheder. En del af lagervolumen vil evt. kunne være i modtagelsen, hvorved lagersiloerne kan reduceres. Transport af brændsel Transport af brændsel udformes som båndtransportører. Der vil skulle være stor fokus på brandforhold i forbindelse med transport og lagring af biomassen. Jo højere fugtindhold, jo længere oplagringstid og jo højere kompaktering (stakkehøjde), jo højere vil risikoen for brand være. Der vil derfor C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

25 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 25 skulle udarbejdes plan for adkomst, slukning og tømning af anlæg i forbindelse med mere detaljeret design af anlægget. Fyringsanlæg Idet anlægget vil have en levetid på mindst 20 år, ønskes et anlæg, der er fleksibelt med hensyn til brændselsvalg, og det skal derfor være i stand til at håndtere en række typer af brændsler. Der er to dominerende forbrændingsteknologier til udnyttelse af biomassen: ristefyring og fyring med fluidiserende bed. Brændselsindfødning Indfødningen sker i princippet ens for fluidiserende bed-kedler og ristefyrede anlæg baseret på skovflis. Biomassen føres fra doseringssiloen via gravitation til cellesluse, der danner lufttætning mellem silo og forbrændingskammer. Efter celleslusen katapulteres biomassen ind i forbrændingskammeret. På ristefyrede anlæg kaldes princippet spreader stoker. For ristefyrede anlæg sker en del af forbrændingen således i suspension (fritsvævende) og en del på forbrændingsristen. På fluidiserende bed-kedler føres biomassen ind over forbrændingszonen. For visse biomassetyper, kan det endvidere være nødvendigt at blæse biomassen ind i forbrændingskammeret. Nedenstående figur viser princip for indfyringssystem med buffersilo, fødeskruer og rotationssluse. Figur 4 Princip for indfyringssystem med doseringssilo og cellesluse (fra AET). Fyringsteknologi Der arbejdes med to forskellige muligheder for fyringsteknologi: ristefyring og fluidiserende bed. Der er ikke taget endelig stilling til valg af teknologi endnu. Grundlæggende adskiller de to fyringsteknologier sig ved, hvorledes forbrændingen foregår - hvor det ved ristefyringen foregår direkte på et fast underlag (eller delvis suspension), sker forbrændingen ved fluidiserende bed i suspension. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

26 26 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK I det følgende beskrives de to teknologier kort. Ved et ristefyret anlæg føres brændslet ind på en skråtstillet rist, hvorpå det brænder. Luft tilføres nedefra gennem huller i risten, og risten vibrerer med mellemrum, hvorved brændslet blandes. Figur 5 Vibrationsrist. (Kilde: Babcock & Wilcox Vølund). I et fluidiserende bed-anlæg opblandes brændslet med et inert medium (bedmaterialet) typisk sand. Forbrændingen foregår over denne bed. I bunden af kedlen findes dyser, som blæser forbrændingsluft gennem bedden, hvorved bedmaterialet opfører sig som en væske den fluidiserer. Fordelen herved er en effektiv varmeoverførsel fra bed-materialet til brændslet. Der er et løbende forbrug af sand til bedden, da der udtages sand sammen med bundasken. Fluidiserende bedteknologien kan inddeles i to kategorier: boblende fluidiserende (BFB) og cirklende fluidiserende (CFB). Det vil kun være BFB-teknologien, der er relevant i den aktuelle størrelse. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

27 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 27 Figur 6 BFB kedel (Kilde: Andritz). Nedenstående oversigtstabel opsummerer de overordnede forskelle mellem de to kedelteknologier: Tabel 4 Oversigtstabel, kedelteknologi. Ristefyret kedel BFB kedel Brændværdi interval (MJ/kg) Brændselsfleksibilitet Alkali og fremmedlegemer Typisk størrelse (MW) Kedel virkningsgrad (%) Planlagte driftsstop pr år 1 1 Rådighed (timer) 8100/ /8200 NOX emissioner uden SNCR (mg/nm3) <200 Mulighed for SNCR Ja Ja Mulighed for SCR Ja Ja Forbrugsstoffer - ammoniakvand til SNCR (kg/h) v. 150 mg NOX/Nm bed-materiale (kg/h) elforbrug (MW) 1,2 1,9 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

28 28 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Anlægskoncept Den primære varmeproduktion vil ske i dampturbinens fjernvarmekondensatorer. Der vil desuden være en relativ stor mængde restenergi i røggassen efter udløbet fra kedlen, som vil kunne udnyttes. Den producerede damp fra kedlen overføres til den eksisterende turbine for el produktion. Restvarmen fra dampen kondenseres i eksisterende høj- og lavtrykskondensator for fjernvarmeproduktion. Nedenstående tabel gengiver dampdata for eksisterende turbine. Tabel 5 Kedel hoveddata. Parameter Værdi Enhed Damptemperatur 502 C Damptryk 77 Bar-a Fødevandstemperatur 120 C Røggastemperatur før posefilter 130 C Iltindhold 5 % tør Kedelvirkningsgrad 89.2 % LHV Nedenstående figur gengiver den principielle opbygning af kraftvarmeværket, hvor det stiplede område viser det eksisterende anlæg, der påtænkes genanvendt. Det skal dog bemærkes, at konfiguration for varmegenvinding af røggassen endnu ikke er fastlagt. 77 bar, 502 C Skorsten Biomasse system Kedel Posefilter Røggasrensning Energioptimering Indfyret effekt MJ/s Spildevand Flyveaske Lufo Bundaske Dampturbine Eksisterende turbineanlæg Netto elproduktion MWe G Forbrændingsluft HT kondenser LT kondenser Fjernvarme retur Aflufter 3.8 MW 30.2 MW Fjernvarme frem Fjernvarmeproduktion 54 MJ/s C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

29 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 29 Figur 7 Principiel opbygning af kraftvarmeværket. Kedelanlægget vil have en række bindinger til det eksisterende system på vand/damp-siden. Dette vil primært være højtryksdampledningen samt kondensat fra kondensatorerne. Herudover vil det være spædevand. Dampledningen vil skulle føres fra kedelbygningen til den eksisterende dampturbine, hvilket betyder, at der skal etableres bro mellem bygningerne. Røggasrensning NO x reduktion Der planlægges etableret et SNCR-anlæg (Selective Non-Catalytic Reduction) til rensning af røggassen. Der gøres desuden plads til et SCR-anlæg (Selective Catalytic Reduction), som kan eftermonteres. De forventede krav til massestrøm og emissionsgrænseværdier vil kunne overholdes. SNCR fungerer ved indsprøjtning af ammoniakvand (ca % ammoniak) i røggassen. NO og NO 2 reagerer og danner frit kvælstof. Herved kan NO x- emissionen reduceres med %. SCR fungerer ved indbygning af en katalysator efter kedlen. Der indsprøjtes ammoniak gennem dyser før katalysatoren, og reaktionerne foregår inde i katalysatoren og optimeres herved. Herved kan NO x-emissionen reduceres med op til 80 %. Støvreduktion Posefilter benyttes til rensning af røggas for støv. Posefilteret fungerer ved, at røggassen suges gennem et stykke tekstilmateriale, der filtrerer støvet, der således bliver fanget på tekstilets overflade. Tekstilet er typisk udformet som aflange poser, hvor rågassen føres fra ydersiden af posen til indersiden af posen udefra og ind. Posen er sat udenpå en trådkurv, så posens facon bevares. I takt med at støvlaget vokser på posens yderside, øges trykfaldet. Støvlaget fjernes derfor regelmæssigt ved at sende en trykpuls fra indersiden af posen, så posen udspiles. Derved falder støvlaget af, som efterfølgende kan opsamles i tragte placeret under filteret. Da posefiltrene kræver en vis temperatur, bypasses de ofte ved opstart. HCL reduktion Det vil være nødvendigt at installere specifikt udstyr til fjernelse af HCl fra røggassen. Fjernelse sker i den planlagte kondenseringsskrubber ved tilsætning af lud, eller alternativt ved tilsætning af hydratkalk i posefilteret. Hydratkalken opsamles i posefilteret og bortskaffes sammen med flyveasken. SO 2 reduktion Der vil sandsynligvis skulle installeres et system til afsvovling. Idet der indbygges røggaskondensering, vil det være naturligt at foretage afsvovlingen her ved tilsæt- C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

30 30 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ning af lud, eller alternativt ved tilsætning af hydratkalk i posefilteret som beskrevet ovenfor. Koncept for røggasrensning Koncept for røggasrensning vil bestå af følgende udstyr: Posefilter for fjernelse af støv. Evt. tilsættes hydratkalk til posefilteret. Kondenseringsscrubber med tilsætning af lud for ph-justering. Kondenseringsscrubberen vil kobles med fjernvarmereturvand for udnyttelse af røggassens kondenseringsvarme, ligesom den fungerer som egentlig scrubber for fjernelse af forurenende stoffer. Spildevandsrensningsanlæg, se bilag 4. Absorptionsvarmepumpe for yderligere udnyttelse af kondenseringsvarme eller alternativt anlæg for opfugtning af forbrændingsluft (endeligt koncept afventer mulighed for at udnytte udtag fra dampturbine som drivenergi til absorptionsvarmepumpe). Sugetræksblæser. Emissionsmålestation. Skorsten. Figur 8 Anbefalet koncept for røggasrensning. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

31 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 31 Spildevand Der vil blive produceret ca m 3 kondensspildevand fra det biomassefyrede kraftvarmeværk pr. time. Ca. 2 m 3 kan benyttes som spædevand. De resterende 8-13 m 3 skal bortskaffes til rensning og udledning til recipient. Restprodukter På en ristefyret kedel går ca. 85 % af askemængden bundasken (slaggen), mens de resterende cirka 15 % går til flyveasken. I bundasken indgår også aske fra kedlens 2. og 3. træk (overhedertræk). Bundasken fra et ristefyret anlæg er våd. På BFB-kedlen udtages bundasken sammen med bed-materiale, så den samlede bundaskemængde er væsentligt højere. Forbruget af bed-materiale vil være ca ton/år. Bundasken fra et BFB-anlæg er tør. Ved et fluidiseret bed-anlæg udtages der løbende sand blandet op med aske. Slaggetransporten sker tør. Her udtages ca. 20 % af asken som slagge og de resterende 80 % som flyveaske. Se endvidere Tabel 1. Efter udmadning ledes slagge til silo (BFB) eller container (rist). Der vil blive installeret to containere, således at der kan føres slagge til den ene, mens den anden tømmes. Containerområdet etableres indendørs som et separat rum med portadgang til begge containere. Den tørre flyveaske, som udtages fra posefilteret, skal opbevares i en flyveaskesilo på anlægget. Denne placeres udendørs uden for kedelhuset tæt på posefiltrene. Flyveasken transporteres fra posefiltrene til siloen i et lukket pneumatisk system. Overskudsluft herfra ledes ud via filtre i siloen. Siloen løftes, så en tankbil kan køre ind under og siloen kan tømmes direkte i denne. Dette sker i et lukket system. 18) Oplysning om energianlæg Eneste energianlæg på virksomheden er det biomassefyrede kraftvarmeværk, som denne ansøgning omhandler. Dog bibeholdes det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk (HØK) som reservelastenhed. 19) Driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser kan nævnes: Driftsforstyrrelser på posefilter Dette kan ske som følge af fyldte eller revnede filtre. Risikoen herfor minimeres gennem procedurer for inspektion og udskiftning. Udslip af flyveaske C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

32 32 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Flyveaske udtages fra posefilteret på et befæstet areal. Flyveaske opbevares i flyveaskesilo på et befæstet areal. Askesiloen er løftet over jorden, således at en lastbil kan køre ind under siloen ved pålæsning. Eventuelt diffust spild herfra udvaskes til et lukket kloaksystem. Udslip af NaOH NaOH opbevares i en tæt tank med spildbakke, som muliggør opsamling. Der udføres visuel inspektion og eventuelt spild samles op. Udslip af produkter til røggasrensning (ud over lud), smøre olie og olieaffald Disse stoffer opbevares indendørs i egnede beholdere over spildbakker, således at eventuelle spild kan opdages og opsamles. Udslip af slagge/bundaske Der findes to containere/siloer hertil, hvilket bevirker at slagge/bundaske kan føres til den ene, mens den anden tømmes. Containerne/siloerne befinder sig i et lukket rum. Eventuelt diffust spild herfra udvaskes til et lukket kloaksystem. Udslip af røggaskondensat Røggaskondensat opbevares og renses i et lukket, indendørs system og er omfattet af værkets kontinuerte overvågningssystem indtil udledning til recipient. Risikoen for udslip vurderes derfor minimal. Ikke kondenserende drift I kortere perioder kan det blive nødvendigt at drive værket uden kondensering. Dette medfører en mindre spildevandsproduktion samt en mindre effektiv røggasrensning samt en mindre effekt af værket. Nedenfor uddybes problematikken vedr. brand i biomasselageret. Brand i biomasselager Generelt skal Beredskabsstyrelsens bekendtgørelser, tekniske forskrifter og vejledninger i forbindelse med oplag og håndtering af den aktuelle biomasse følges, herunder krav til indretning, oplagsstørrelse og placering samt krav til brandbekæmpelsesudstyr og forsvarlige indsatsforhold for brandvæsen. Godkendende myndighed vil på det bygningsmæssige område være såvel den lokale bygningsmyndighed som den lokale beredskabsmyndighed (det lokale redningsberedskab/brandvæsen). Den brandtekniske sagsbehandling vil også omfatte designkriterier og udformning af diverse tekniske anlæg. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

33 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 33 Afvigelser i forhold til foreliggende, brandmæssige bestemmelser skal forelægges Beredskabsstyrelsen via den lokale beredskabsmyndighed, hvilket vil være tilfældet for siloer, grundet deres størrelse. Den aktuelle type bygning med tilhørende anlæg, vil også skulle godkendes af Arbejdstilsynet. Den brandmæssige disponering og sikring vil i vid udstrækning afhænge af typen/typerne af brændsler, idet der kan være stor forskel på risici i forbindelse med håndtering og opbevaring af de forskellige typer brændsel. I tilfælde af brand, eksplosion eller anden hændelse, vil der også være forskel i de risici, som brandvæsen vil stå overfor under indsats. Det vigtigste er at undgå brand i primært større lukkede oplag, f.eks. i en silo, da det traditionelt vil kræve længere tids indsats inden en sådan brand er slukket og siloen tømt. Ved asymmetrisk tømning af normalt kendte silotyper i stål via åbning i side(r), vil der være stor risiko for kollaps af silo. Siloer skal derfor, generelt, også være dimensioneret til asymmetrisk tømning. Brand i en silo opstår typisk grundet enten selvantændelse eller fordi der er transporteret brændende materiale eller en "katalysator" over i siloen. Selvantændelse er i vid udstrækning enten driftsbetinget eller skyldes typen af det oplagrede brændsel. Silohøjden og det tryk som brændslet kan blive udsat for kan også forårsage selvantændelse, ligesom fremmedlegemer (metal) kan være årsagen. Såfremt liggetiden i siloen er forholdsvis kort, vurderes risikoen for selvantændelse dog minimal. Der har generelt været diskussioner i Danmark omkring stakkehøjde i såvel siloer som i åbne oplag, ikke mindst drevet af en række brande især i træpillesiloer. Den generelle anbefaling er, at stakkehøjden ikke må være på mere end ca. 8 m. Ved drøftelser med internationale leverandører, anbefales ligeledes en stakkehøjde på maksimalt 8-10 m, men kun for brændsler med høj fugtighed (>65 % fugt, eksempelvis bark), mens der for skovflis ses silohøjder op til 30 m. Så længe liggetiden er mindre end 2 uger, vurderes risikoen for minimal. Der er hidtil forudsat en oplagringshøjde på ca. 16 m., som derved vil overstige den generelle anbefalede maksimale danske stakkehøjde. Indtil videre fastholdes denne højde, hvor der dog må indledes mere konkrete drøftelser med Beredskabsstyrelsen og de lokale brandmyndigheder om endelige krav, når biomassens sammensætning er bedre kendt. Forsyning Helsingør vil dog, generelt, skulle være opmærksom på blanding af forskellige typer af biomasse (med højere fugtighed/større indhold af f.eks. bark og grønt), ligesom der ved stilstand af anlægget skal sørges for, at liggetiden er begrænset og/eller at stakkehøjden er relativt lav. Det må påregnes, at der indeni i siloer skal installeres sluknings- eller brandbekæmpelsesmedie. Ved visse typer brændsel kan det være sprinkling, og ved andre C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

34 34 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK typer kan det være skum. N 2 eller CO 2 vil eventuelt også være en mulighed. Men det kræver tætte siloer og vil kun være egnet til visse typer biobrændsel. Ved brand i siloer med flis vil man typisk anvende skumdækning, som skal vedligeholdes indtil siloen er helt tømt. Skumanlæg med tilhørende skumbeholdning, rørsystemer mv. skal være til stede ved anlægget. Der kan suppleres med åbne sprinklerdyser øverst i siloen, som kan tilføres vand efter behov / efter aftale / instruks af brandvæsen. For visse typer af siloer anvendes sprinkling indtil siloen er helt fyldt med vand (eller biomasse mættet med vand), hvorfor siloen skal dimensioneres til dette ekstra tryk. Tømning af siloen vil først kunne ske efter at det er "bekræftet", at branden er slukket. Siloer, hvor typen af biobrændsel kan forårsage støv/udvikling af brandfarlige og brandbare gasser skal sikres i forhold til dette i form af lemme for eksplosionsaflastning, sikring i forhold til statisk elektricitet mv. I visse tilfælde installeres der temperaturfølere/spyd i siloer. Dette bruges primært til korn og i siloer hvor liggetiden er længere. Det er dog problematisk at opnå en jævn, retvisende måling i hele siloen. Transport af f.eks. biomasse fra silo til kedel udføres ofte uden nævneværdige tiltag. Dog indgår længden af bånd i vurderingen. I visse tilfælde monteres der IRkameraer ved bånd, transportbånd udføres i svært antændeligt materiale, og der installeres ABA- og sprinkleranlæg over bånd (sprinkleranlæg styres normalt manuelt fra døgnbemandet kontrolrum eller sikret plads ved bånd). Mellem kedel og transportbånd/silo indbygges brandsikret sluse, så der ikke kan ske tilbagebrænding fra kedelanlæg. I/ved transportbånd, der tilfører biomasse til oplagssiloen, skal der regnes med indbygning af samme brandsikringstiltag. Supplerende tiltag vil afhænge af typen af biomasse/brandbarheden af denne. Det er yderst vigtigt, at der sørges for frasortering af fremmedlegemer (metaldele, sten mv. som kan forårsage selvantændelse eller antændelse på grund af gnistdannelse). Der skal således indbygges separatorer, gnistmeldere, evt. lokalt internt slukningsanlæg mv. Bånd udføres ligeledes i svært antændeligt materiale, og motorer og valser skal overvåges i forhold til varmløb. I tilfælde af konstateret "brand"/forhøjet temperatur på bånd er det vigtigt at bånd stoppes så hurtigt som muligt, men det er også vigtigt, at der kan ske en afspærring i forhold til siloen f.eks. ved indbygning af brandlem eller lignende. Brandgardiner er ikke tilstrækkelige. Der skal lukkes helt i adskillelsen, hvilket medfører krav om, at bånd kan adskilles/reversere, samt at der er nødforsyning til disse anlæg. Omkring adskillelsen kan der eventuelt indbygges supplerende afskærende sprinkling. Båndlængde fra separatorer mv. og inden den brandmæssige adskillelse, skal have en vis udstrækning, så de tekniske systemer kan nå at reagere, inden det er for sent. IR-kameraer monteret øverst i siloen, overvåger afkast og det øverste lag i siloen, Hvis der registreres en unormal situation øverst i siloen/ved afkast, vil det være muligt at tage aktion på det inden der tilføres yderligere materiale til siloen. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

35 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 35 Indsatsforhold ved brand i biomasselager Det er vigtigt, at indsatsforhold indtænkes i designet fra starten. Der skal, som beskrevet være mulighed for nødtømning af siloer og slukningsindsatsen, kunne kommes til transportbånd herunder også lukkede bånd via lemme. Placeres silobunden over terræn, vil nødtømning foregå ved at porten åbnes, og tømmes manuelt. Der skal endvidere være mulighed for at kunne komme til anlæg og transportsystemer placeret i højden. Også her, har der været eksempler på brande, hvor man ikke har kunnet nå disse dele, ej heller med brandvæsnets drejestiger. Ved nødtømning skal materiale fjernes. Dette kan foregå med frontlæsser og lastbil. Visse typer brændsel har tendens til at "pakke" i en silo, særligt ved længere tids oplagring. Nødtømning kan her vise sig mere problematisk, da materialet skal trækkes/skrabes ud. Jo dybere silo, jo større risici. Hvis der er ild i brændslet vil nødtømning ydermere tage længere tid, være mere risikabel og kræve ekstra tiltag herunder løbende slukning. Som tidligere anført vil nødtømning via port(e) i side(r) af en silo generelt medføre asymmetrisk tømning og dermed belaste en silo anderledes end ved symmetrisk tømning. Siloer skal derfor dimensioneres i forhold til denne "skæve" belastning. Jo større diameter en silo har, jo større kan den "skæve" belastning blive. Siloer skal endvidere dimensioneres for vandfyldning, som et muligt slukningsmedie ved "fyldning" af silo. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Da posefiltrene kræver en vis temperatur, bypasses de ofte ved opstart. Ved opstart af anlægget benyttes de naturgasfyrede støttebrændere. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

36 36 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK G Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 21) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på BAT Anlægget er omfattet af EU s BREF-note om store fyringsanlæg af juli I bilag 2 er vedlagt en udfyldt BAT-tjekliste, hvor det er vurderet, at anlægget opfylder BAT-kravene i dette dokument. Opsummerende kan nævnes, at der etableres et kraftvarmeproducerende værk med en høj virkningsgrad, der indføres støvreducerende tiltag og tiltag til beskyttelse af jord og grundvand. Det skal desuden bemærkes, at virksomhedens emissionsgrænseværdier overholder værdierne i udkastet til ny BREF på området, jf. afsnit 22 om luftforurening. Anlægget er desuden omfattet af EU s BREF-note for emissioner fra oplag af juli Det er vurderet, at de væsentligste, relevante anbefalinger heri er opfyldt: Der etableres sekundær inddæmning (tankgrav) under ammoniakvandtanken. Tanken laves af uigennemtrængeligt materiale. Inddæmningen vil være overdækket eller have tilstrækkelig frihøjde til også at kunne rumme regnvand. Anlægget bygges i betonkar udendørs. Emissioner fra ammoniak (giftigt stof) fra tanken reduceres med mindst 98 %, ved tilbageføring af fortrængningsluft til tankbiler under påfyldning, eller ved etablering af et aktiv kulfilter på afkastet. Tank til NaOH placeres indendørs i en betonkumme, der minimum kan rumme tankens volumen. Der anvendes overjordiske, lukkede rørsystemer. Oplagring af faste stoffer (her: røggasrensningsprodukt) sker i silo med udluftning. Der renses ned til 10 mg støv/nm 3. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

37 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 37 Oplagring af biomasse: Faldhøjder minimeres, og støvdannelse fra biomasse minimeres i nødvendigt omfang ved vandpåsprøjtning. Transportbånd lukkes i det omfang, det er muligt ud fra rengørings- og vedligeholdelseshensyn. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

38 38 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK H Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) Massestrømme Den 8. november 2010 vedtog EU nye regler om industrielle emissioner, der skal erstatte IPPC-direktivet og 6 andre industridirektiver. Det nye direktiv (2010/75), kaldet Industrial Emissions Directive (IED), indebar en væsentlig skærpelse af emissionskravene bl.a. til store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg, fordi brugen af Best Available Techniques (BAT) styrkes. Direktivet om industrielle emissioner erstatter følgende direktiver: IPPC-direktivet (1996/61) Forbrændingsdirektivet (2000/76) Direktiv om store fyringsanlæg (2001/80) VOC-direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) Tre direktiver rettet mod titaniumdioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). Med det nye direktiv om industrielle emissioner har EU i praksis besluttet, at bindende emissionsgrænser for store fyringsanlæg fastsættes i overensstemmelse med BAT. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

39 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 39 Det nye direktiv skulle være indført i Dansk lovgivning inden , og emissionskrav heri gælder for anlæg, der sættes i drift efter udgangen af 2015 (3 år efter direktivets vedtagelse). Forsyning Helsingørs anlæg bliver derfor på nuværende tidspunkt omfattet af disse emissionskrav. Kravene er på nuværende tidspunkt på vej til at blive forældede. Miljøstyrelsen har følgende kommentar: 5 "Anbefalingerne i BREF-dokumenterne skal derfor lægges til grund ved fastsættelse af vilkår i en godkendelse, uanset om bekendtgørelsens grænseværdier måske siger noget andet." EU har i 2013 udarbejdet et første forslag til en revideret BREF (BAT Reference document) for LCP (Large Combustion Plants Store Fyringsanlæg). Dette udkast fra juni repræsenterer den seneste opdatering af BAT (Best Available Technique) herunder emissionsgrænseværdier, der omtales som "BAT-konklusioner". Den nye BREF er til kommentering i medlemslandene i øjeblikket, og kan derfor undergå forandringer. Det forventes, at den nye BREF bliver vedtaget i 2014, og kravene vil blive bindende senest fra 2018, 4 år efter vedtagelse. Disse krav erstatter dermed de nuværende krav i IED (Industrial Emissions Directive). Et nyt stort fyringsanlæg, som på Forsyning Helsingør, vil på dette tidspunkt blive underlagt kravene heri. Der er dog store diskussioner i EU om bl.a. grænseværdierne i den nye BREF, hvor flere lande har udtrykt en bekymring over at BAT konklusionerne er for strenge, og det vides ikke på nuværende tidspunkt om det vil ske en lempelse af værdierne ved den endelige vedtagelse. Nedenstående skema indeholder de forventede emissionsgrænseværdier for det ansøgte anlæg. Disse værdier er antaget ud fra udkast til BAT-konklusioner (som ligeledes fremgår af skemaet) samt ud fra den forventede præstation af det planlagte anlæg. Tabel 6 BAT-konklusioner fra udkast til ny BREF (juni 2013). Nye anlæg med fast biomassebrændsel, samt forventede emissionsgrænseværdier for det konkrete anlæg. Emissionsværdier for tør røggas, 6 % O 2. Alle værdier skal måles kontinuert. Det årlige gennemsnit er et gennemsnit af hele året. Det daglige gennemsnit er et gennemsnit af den 24-timers periode med de maksimale emissionsmålinger over 1 år. Måleparameter Enhed BAT konklusioner Nye anlæg, MWth Anbefalet til nyt biomassefyret anlæg 70 MWth Gennemsnit målt Årligt Dagligt Årligt Dagligt 5 +bedst+tilgaengelige+teknik/saerligt_vedr_store_fyr_og_affaldsforbraending.htm 6 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

40 40 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Måleparameter Enhed BAT konklusioner Nye anlæg, MWth Anbefalet til nyt biomassefyret anlæg 70 MWth NOx mg/nm NH₃ mg/nm CO mg/nm SOx mg/nm HCl mg/nm 3 0,3-8 < HF mg/nm 3 <0,01-0,8 0,4 Støv mg/nm 3 < Kviksølv, Hg µg/nm3 <1-5 3 Det påpeges, at udkast til BREF indeholder emissionsgrænseværdier, der er væsentligt strammere end de tidligere BAT-krav og IED. Det biomassefyrede kraftvarmeværk vurderes at kunne overholde de foreslåede emissionsgrænseværdier, jf. ovenstående tabel. Anlægget etableres med ristefyring eller fluidiseret bed. Der installeres desuden SNCR-rensning. For NO x og CO forventes der emissionsgrænseværdier, som ligger indenfor spektret, men i den højere ende. Dette skyldes, at emissionerne ikke umiddelbart kan reduceres mere med de benyttede metoder. For de resterende parametre foreslås der emissionsgrænseværdier svarende til den laveste ende af BAT-intervallet. Overholdelse af emissionsgrænseværdien for NO x planlægges overholdt via brugen af et SNCR-anlæg til rensning af røggas for NO x. Emissionen af CO afhænger af opblandingen i fyrrummet. Opblandingen skal planlægges, således en tilstrækkelig opblanding opnås. Der er ikke i gældende lovgivning eller i det nye udkast til BREF stillet krav til emissionen af PAH-emissionen fra biomasseanlæg. PAH dannes som en konsekvens af ufuldstændig forbrænding i anlægget. Når forbrændingsprocessen ikke fungerer optimalt, vil der både blive dannet PAH og CO i røggassen. Der gælder strenge krav for CO, der reguleres med en emissionsgrænseværdi på 50 mg/nm³ (årsmiddelværdi), blandt andet med henblik på at sikre en fuldstændig forbrænding. Så længe værket overholder gældende krav for CO vil PAH-koncentrationerne også være ubetydelige (jf. kapitel i udkast til BREF for Large Combustion Plants, Juni 2013). Der etableres én skorsten. Røggaskondenseringen udnyttes fuldt ud, og røggassen vil derfor give anledning til en tydelig dampfane under de fleste vejrforhold. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

41 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 41 Ifølge BAT-konklusionerne skal der etableres kontinuert måling af NO x, NH 3, SO 2, HCl, støv og CO. For stofferne HF og Hg skal der måles et antal gange over året. Derudover er der nødvendigt med måling af O 2 og flow for korrektion af førnævnte målinger. Der installeres målestudse for at kunne lave enkelt- og referencemålinger. 23) Emissioner fra diffuse kilder Der er kun regnet OML på skorstenen fra kraftvarmeværket. Derudover er der afkast fra brændselssiloer og oplag samt ventilationsudsug. Der etableres 1 stk. 900 m 3 aflæssesilo for biomasse, 2 stk m 3 flissiloer, og 1 askesilo. Der er ikke taget endelig stilling til om askesiloen placeres indendørs eller udendørs. Støvende afkast fra siloer forsynes med posefiltre, så en emissionsgrænse på 10 mg/nm3 for askestøv og 5 mg/nm3 for træstøv kan overholdes. Der er teoretisk mulighed for emission af diffust støv fra håndtering af biomasse. Der indføres dog foranstaltninger for at undgå denne dannelse af diffust støv. Dette omfatter bl.a. overrisling af biomasse ved behov, begrænset faldhøjde ved håndtering af biomasse og opbevaring af biomasse i lukkede siloer. Der kan opstå diffus emission af støv fra flis indeholdende endotoksiner. Det har ikke været muligt at finde brugbare erfaringstal herfor, og dermed har det ligeledes ikke været muligt at eftervise, at B-værdien herfor kan overholdes. Målinger af endotoxiner udført af Dansk Fjernvarme på flisfyringsanlæg tyder dog ikke på at der er problemer med at overholde grænseværdierne. Efter idriftsættelsen af værket kan der evt. udtages og analyseres prøver. Herudfra kan det via OML-beregninger eftervises om B-værdien overholdes. 24) Afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Posefilter bypasses ved opstart, da det har brug for en vis temperatur for at fungere. Der benyttes desuden naturgasfyrede støttebrændere ved opstart. 25) Beregning af afkasthøjder, OML Der er gennemført en OML-beregning af skorstenen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk ved hjælp af OML 6.01 med anvendelse af 1 års meteorologi fra Kastrup Lufthavn. Anlægget har ét afkast. Emissioner, B-værdier, kildestyrke og spredningsfaktor fremgår af nedenstående tabel. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

42 42 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Tabel 7 Emissioner, B-værdier, kildestyrke og spredningsfaktor. Emissionskoncentration - årsmiddel (mg/nm 3 ) B-værdi (mg/m 3 ) Kildestyrke (mg/s) Spredningsfaktor Lugt LE/m³ 421,2* Støv 2 0, CO NO₂ 150 0, NH₃ 2 0, SO₂ 25 0, HCl 3 0, HF 0,4 0, Hg 0,003 0,0001 0, * Da lugt emissionen er beregnet på en måling fra et mindre lignende anlæg, er der lagt en sikkerhed ind i beregningerne, ved at kildestyrken (lugt) er beregnet på baggrund af den aktuelle røggasmængde (27 Nm³/s, våd, 9,5 % ilt). Ydermere er den ganget med 7,8 for at kunne indsættes i OML Multi som ug/s. Som det fremgår af ovenstående tabel, har lugt den højeste spredningsfaktor og er dermed dimensionsgivende. Der er gennemført OML-beregninger for lugt og NO 2. Ved en skorsten på 57,6 m over terræn er immissionerne således: Tabel 8 Immissioner og B-værdier. De maksimale immissioner findes i en afstand af 300 m fra skorstenen i retning 340 grader i 7 måned. Stof Immission B-værdi NO₂ 0,033 mg/m³ 0,125 mg/m 3 Lugt 5 LE 5 LE Reelt skal skorstenen dimensioneres ud fra timemiddelværdier af emissioner, og der er derfor lavet en supplerende vurdering af skorstenshøjden for NO 2 med anvendelse af en max. timemiddelværdi på 200 % af årsmiddelværdien, svarende til 300 mg/nm 3. Det antages herved, at årsmiddelværdi og månedsmiddelværdi er nogenlunde ens. Dette svarer til en fordobling af emissionskoncentrationen og dermed også til en fordobling af den beregnede immissionskoncentration, der derved bliver 0,066 mg/m 3, dvs. under B-værdien på 0,125 mg/m 3. Lugt bliver hermed dimensionerende for skorstenen med den angivne emission. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

43 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 43 En beregningsudskrift af OML-beregningen baseret på årsmiddelværdien af NO 2 er vedlagt som bilag 3. På baggrund af ovenstående skal skorstenen være min. 57,6 ~58 m høj. Spildevand 26, 27, 28, 29 og 30) Oplysninger om spildevand Der henvises til bilag 4. Virksomheden har et eksisterende vandværk/vandbehandlingsanlæg. Dette vil tildeles blive bibeholdt og ombygget som følge af projektet. Støj 31, 31 og 33) Støj Der er gennemført støjberegninger til eftervisning af, at virksomheden kan overholde de forventede støjgrænser. Med hensyn til forventede støjgrænser er der taget udgangspunkt i miljøgodkendelsen for det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk af 17. november 1992, revideret 11. juni Heri er angivet følgende vilkår vedrørende støj: Støj Helsingør Kraftvarmeværks bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier i db(a): Tabel 9 Forventede støjgrænser. Beregningspunkt Adresse Forventes støjgrænse dag/aften/nat, db(a) 1 Julianelund 39 45/40/35 2 Julianelund 43 45/40/35 3 Ørnholmsvej 8 55/45/40 4 Ørnholmsvej 3A og 3B 55/45/40 5 Skibsegen 22 45/40/35 6 Støberivej 19, Jehovas Vidner 50/50/50 7 Energivej 2 60/60/60 8 Energivej 4 60/60/60 9 Energivej 3 60/60/60 10 Energivej 25 60/60/60 11 Energivej 27 60/60/60 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

44 44 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Det forventes at disse støjgrænser vil blive fastholdt i forhold til det nye kraftvarmeværk. Foruden disse områder skal støjgrænserne også overholdes i de nærmeste boligområder ved Skibsegen og ved Julianelund. Her forventes støjgrænser svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for åben og lav boligbebyggelse på 45/40/35 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. I bilag 5 er vedlagt en støjrapport. Heraf fremgår virksomhedens betydende støjkilder samt en beregning af den samlede støjbelastning fra virksomheden. På baggrund af de udførte beregninger er virksomhedens samlede støjbelastning L r bestemt til nedenstående niveauer i db(a). I parentes ses forventede støjgrænsevædier. Tabel 10 Beregnet støjbelastning. Beregningspunkt Hverdage kl Lørdag, sønog helligdag kl Alle dage kl Alle dage kl , Julianelund (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 2, Julianelund (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 3, Ørnholmvej 8 40 (55) 39 (45) 39 (45) 39 (40) 4, Ørnholmvej 3A og 3B 40 (55) 39 (45) 39 (45) 39 (40) 5, Skibsegen (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 6, Støberivej 19, Jehovas Vidner 38 (50) 38 (50) 38 (50) 38 (50) 7, Energivej 2 31 (60) 29 (60) 29 (60) 29 (60) 8, Energivej 4 29 (60) 28 (60) 28 (60) 28 (60) 9, Energivej 3 48 (60) 42 (60) 42 (60) 42 (60) 10, Energivej (60) 45 (60) 45 (60) 45 (60) 11, Energivej (60) 41 (60) 41 (60) 41 (60) Det fremgår af beregningerne, at virksomhedens støjbelastning i dag-, aften- og natperioden er lavere end støjgrænseværdierne ved alle naboer. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

45 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 45 Affald 34) Sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald Virksomhedens væsentligste affaldsfraktion består af aske. Jf. afsnit om Slagge og restprodukter fra røggasrensning. Askemængderne er gentaget i nedenstående tabel. Tabellen indeholder desuden antagede affaldsmængder for andre fraktioner. Tabel 11 Affaldsmængder. Affaldstype Maksimal mængde Nuværende anlæg Maksimal mængde Kommende anlæg Mængde opbevaret på virksomheden Bortskaffelse Bundaske Ristefyret anlæg: 710 ton/år BFB kedel: 168 ton/år Befæstet areal til opbevaring af bundaske indrettes på kraftvarmeværket. Genanvendelse i skove eller på landbrugsjorde eller lignende godkendt anvendelse ton/år (bedmateriale) Flyveaske Ristefyret anlæg: 130 ton/år BFB kedel: 672 ton/år Flyveaskesilo på kraftvarmeværket Bortskaffes til Langøya, Norge eller lignende godkendt anvendelse Træstøv fra posefiltre på flissiloer og fra støvsugeranlæg opsamles i 2 separate container. 25 tons Træstøv fra posefiltre på flissiloer indfyres i kedlen Støv fra støvsugeranlæg bortskaffes til deponi Slam fra ultrafiltrering Ca. 80 m³/år Opbevares i 10 m³ indendørs tank eller 1000 l palletanke Bortskaffes til kommunalt renseanlæg, NORD eller lignende godkendt bortskaffelse Vaskevand fra ren- Ca. 15 m³/år Opbevares i tank eller Bortskaffes til kom- gøring af filtre 1000 l palletanke munalt renseanlæg, NORD eller lignende godkendt bortskaffelse Slam fra rensning af Ca. 5 m 3 eluat pr. år Opbevares i 1000 l Bortskaffes til NORD kondensspildevand palletanke eller lignende godkendt bortskaffelse Ristegods fra rens- Afhænger af brænd- Container til opbeva- Ristegods bortskaffes ning af brændsel selstypen ring af ristegods op- til deponi eller af- C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

46 46 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Affaldstype Maksimal mængde Nuværende anlæg Maksimal mængde Kommende anlæg Mængde opbevaret på virksomheden Bortskaffelse (sold) store sten, stilles på kraftvarme- faldsforbrænding store grene o. lign. værket eller lignende godkendt bortskaffelse Spildolie 1600 l 1600 l Opbevares i en 1200 l tank og en 200 l tromle på tæt underlag med mulighed for opsamling af spild Bortskaffes til AVISTA Oil eller anden godkendt modtager af spildolie Andet flydende farligt affald (f.eks. væske fra naturgas, vand fra vask af kompressorblade, slam og olie fra olieudskillere, kølervæske) 400 l 400 l Opbevares i 180 l spunstromle i kondensatgrav Bortskaffes til NORD eller anden godkendt modtager af de pågældende affaldstyper Oliefiltre 100 kg 200 kg Opbevares i 180 l spændelågsfad på tæt underlag med mulighed for opsamling af spild Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af oliefiltre Andet fast farligt affald (bl.a. emballage med rester af farligt affald, tomme spraydåser) 100 kg 100 kg Opbevares i 60 l spændelågsfad på tæt underlag med mulighed for opsamling af spild Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af disse affaldstyper Brændbart affald 1 container 1 container Småt brændbart opbevares i midicontainer på 6 m 3 og stort brændbart opbevares i maxicontainer på 16 m 3 Dagrenovation 1 container 1 container Dagrenovation opsamles i en 600 l minicontainer Pap 1 container 1 container Opsamles i 1000 l minicontainer Papir 1 container 1 container Opsamles i 660 l minicontainer Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af disse affaldstyper Bortskaffes til FH affald eller anden godkendt modtager Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af denne affaldstype Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af denne affaldstype C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

47 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 47 Affaldstype Maksimal mængde Nuværende anlæg Maksimal mængde Kommende anlæg Mængde opbevaret på virksomheden Bortskaffelse Glas 1 container 1 container Opsamles i 660 l minicontainer Elektronik 100 kg 100 kg Opsamles i 600 l minicontainer Batterier 100 kg 100 kg Opsamles i 60 l spændelågsfade Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af denne affaldstype Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af denne affaldstype Bortskaffes til Marius Pedersen eller anden godkendt modtager af denne affaldstype 35) Håndtering og oplag af affald På det biomassefyrede kraftvarmeværk vil restprodukterne udgøre ca. 1 % af den indfyrede brændselsmængde (ved flisfyring). Der skal indrettes et areal til opbevaring af bundaske (hovedparten af asken), før den bortskaffes i henhold til Helsingør Kommunes affaldsregulativ eller udbringes til genanvendelse på landbrugsjord eller i skove. Ved udbringning på landbrugsjord eller i skove, indgår næringsstofferne i asken (primært fosfor) i naturens kredsløb igen. Pga. det forholdsvis høje cadmiumindhold i bundaske fra flisfyring er det tvivlsomt, om den kan bringes ud på landbrugsjord. Forsyning Helsingør oplever desuden vanskeligheder med at finde interesserede aftagere. Flyveasken, som kan indeholde forhøjede værdier af tungmetaller, opsamles i silo og transporteres til miljøgodkendt behandling eller deponering i overensstemmelse med Helsingør Kommunes affaldsregulativ. Sandsynligvis vil flyveaske blive deponeret enten i øen Langøya i Oslofjorden eller i nedlagte tyske miner. 36) Affaldsmængder til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse Jf. ovenstående vil restprodukter fra forbrændingen sandsynligvis blive bortskaffet til deponering. Jord og grundvand Virksomheden er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde), hvor særlig beskyttelse af grundvandet er påkrævet. Virksomheden har truffet følgende foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

48 48 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 37) Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand Biomasse opbevares i lukkede, tætte siloer. Ammoniakvand og lud opbevares i nye overjordiske tanke med mulighed for opsamling af spild adskilt i tankgrav uden afløb. Tankgraven vil blive overdækket og kan rumme indholdet af tankene. Der etableres sekundær inddæmning (tankgrav) under ammoniakvandtanken. Tanken laves af uigennemtrængeligt materiale. Inddæmningen vil være overdækket eller have tilstrækkelig frihøjde til også at kunne rumme regnvand. Anlægget bygges i betonkar udendørs. Underjordiske rør til fjernvarmevand, spildevand mv. etableres som almindelige tætte rør af pvc. Al lastbiltransport foregår på asfalterede veje og pladser med opsamling af overfladevand. Der etableres kun asfaltering hvor der er nødvendigt af hensyn til køreforhold og grundvandsbeskyttelse. Der etableres et tæt regnvandsbassin for forsinkelse af renset processpildevand og overfladevand før udledning til Egebæk. 38) Forhold til krav om basistilstandsrapport Udgangspunktet, for at vurdere om der skal udarbejdes basistilstandsrapport er, om der bruges, frigives eller fremstilles farlige relevante stoffer. Der er i nærværende vurdering taget udgangspunkt i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 og EU-Kommissionens udkast til vejledning om udarbejdelse af basistilstandsrapport af 17. juni Jf. EU-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter er farlige stoffer dem, som er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger 7. Vurdering af hvorvidt stoffet er relevant skal baseres på stoffets kemiske egenskaber og mængder og en vurdering af om stoffet udgør en risiko for en længerevarende påvirkning af jord og grundvand inden for virksomhedens areal. Det er kun de stoffer, der indgår som en integreret del af den ansøgte IED-aktivitet, der skal medtages i vurderingen. 7 CLP C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

49 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 49 Det vurderes fra ansøgers side, at den ansøgte aktivitet ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Selve vurderingen, og hvilke stoffer der er omfattet af vurderingen, fremgår af bilag 6. Helsingør Kommune har den 8. juli 2014 påbudt at der gennemføres en basistilstandsundersøgelse fordi der forekommer tungmetaller, phenol og PAH på anlægget. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

50 50 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK I Forslag til vilkår og egenkontrol 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene Følgende vilkår foreslås for det biomassefyrede kraftvarmevæk: Krav til emission fra skorstenen foreslås fastsat ud fra forslag til kommende BREF for store fyringsanlæg, som angivet i afsnit H om luftforurening. Skorstenshøjden foreslås fastsat til 58 m. Støvkrav til øvrige støvende afkast foreslås fastsat til max. 10 mg støv /Nm 3, dog 5 mg/nm 3 for støv fra træflis. Kontrol af røggas fra skorstenen foreslås fastsat ud fra IE-direktivet /ny BREF for store fyringsanlæg. Støjkrav foreslås fastsat som angivet i tabel 10. Udlederkrav for kondensspildevand til Egebæk foreslås fastsat som angivet i bilag 4. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

51 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 51 J Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld (pkt. 40, 41, 42) De væsentligste uheld der kan forekomme, er brand i biomasselageret. Dette er behandlet i punkt 19. I det følgende beskrives øvrige driftsforstyrrelser og uheld. 40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld Driftsforstyrrelser på røggasrensningssystem Ved driftsforstyrrelser på røggasrensningssystemet vil der kunne udledes urenset luft fra anlægget. Dette kan medføre forøgede emissionskoncentrationer. Driftsforstyrrelser på posefilter og i flyveaskesystem Ved driftsforstyrrelser i posefilteret vil røggassen ikke blive filtreret tilstrækkeligt, og støv/flyveaske vil derfor spredes i omgivelserne. Ved utætheder i flyveaskesystemet vil støv/flyveaske ligeledes blive spredt i omgivelserne. Udslip af flyveaske Ved udslip fra opbevaringssystemet til flyveaske vil der blive ledt flyveaske til det lukkede kloaksystem. Flyveaske indeholder tungmetaller, PAH og dioxiner. Udslip af NaOH Ved et eventuelt udslip af NaOH vil NaOH med tiden blive neutraliseret i jord og grundvand. Udslip af produkter til røggasrensning (ud over lud), smøre olie og olieaffald C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

52 52 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK Eventuelt spild herfra kan medføre forurening af jord med olie og andre kemikalier. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke stoffer der vil blive brugt til røggasrensning. Udslip af slagge/bundaske Udslip af slagge/bundaske kan medføre en forurening med tungmetaller, PAH og dioxiner. Udslip af røggaskondensat Udslip af urenset røggaskondensat til regnvandsbassinet kan medføre en øget forureningsbelastning af Egebæk. Ikke kondenserende drift Dette vil medføre forøget emissioner til luften. 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser kan nævnes: Driftsforstyrrelser på røggasrensningssystem Røggasrensningssystemet overvåges og vedligeholdes løbende. Driftsforstyrrelser på posefilter og i flyveaskesystem Flyveaske transporteres og opbevares i et lukket system. Flyveasken transporteres fra posefiltrene til siloen via et lukket pneumatisk system. Overskudsluft udledes gennem filtre i siloen. Afhentning foregår med lastbil, som kører ind under siloen. Pålæsning sker i et lukket system, hvor asken ikke slipper ud, og hvor eventuel fortrængningsluft udledes via filtre. Risikoen for driftsforstyrrelser i posefilteret og i flyveaskesystemet minimeres gennem procedurer for inspektion, vedligehold og udskiftning. Eventuelle fejl udbedres straks. Udslip af flyveaske Flyveaske udtages fra posefilteret på et befæstet areal. Flyveaske opbevares i flyveaskesilo på et befæstet areal. Askesiloen er løftet over jorden således en lastbil kan køre ind under siloen ved pålæsning. Eventuelt diffust spild herfra udvaskes til et lukket kloaksystem. Udslip af NaOH C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

53 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 53 NaOH opbevares i en tæt tank med spildbakke, som muliggør opsamling. Der udføres visuel inspektion og eventuelt spild samles op. Udslip af produkter til røggasrensning (udover lud), smøre olie og olieaffald Disse stoffer opbevares indendørs i egnede beholdere over spildbakker, således eventuelle spild kan opdages og opsamles. Udslip af slagge/bundaske Der findes to containere/siloer hertil, hvilket bevirker at slagge/bundaske kan føres til den ene, mens den anden tømmes. Containerne/siloerne befinder sig i et lukket rum. Eventuelt diffust spild herfra udvaskes til et lukket kloaksystem. Udslip af røggaskondensat Røggaskondensat opbevares og rensens indendørs i et lukket system og er omfattet af værkets kontinuerte overvågningssystem. Der er derfor meget lille mulighed for spild af urenset kondensat. I tilfælde af at kondensatrensningen ikke fungerer korrekt er der mulighed for at undlade kondensatrensning kortvarigt med den konsekvens at røggasemissionerne øges lidt. Alternativt kan det dårligere rensede kondensatspildevand omkobles så det ikke udledes til regnvandssøen, men i stedet ledes til kommunens rensningsanlæg, se bilag 4 for en nærmere beskrivelse af dette. Ikke kondenserende drift De perioder, hvor der køres ikke kondenserende drift forsøges begrænset. 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld Dette er beskrevet i det ovenstående. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

54 54 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK K Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 43) Foranstaltninger i forbindelse med virksomhedens ophør Ved virksomhedens ophør, enten ved salg, nedlæggelse eller påbegyndelse af ny type virksomhed, vil der blive truffet foranstaltninger for at forebygge forurening. Følgende typer foranstaltninger vil blive taget i anvendelse alt efter om der er tale om virksomhedsoverdragelse, nedlæggelse eller påbegyndelse af en ny type produktion. Oplagrede mængder af råmaterialer samt forarbejdede materialer vil enten blive overdraget til den efterfølgende ejer af virksomheden eller bortskaffet i henhold til Helsingør Kommunes anvisninger. Produktionsudstyr, tanke, transportenheder mv. vil enten blive overdraget til den nye ejer af virksomheden eller bortskaffet i henhold til Helsingør Kommunes anvisninger. Faste belægninger, bygningsdele mv. som ikke kan genbruges andre steder vil enten blive overdraget til den efterfølgende ejer eller bortskaffet i henhold til Helsingør Kommunes anvisninger. Ved nedlæggelse af virksomheden vil regnvandsbassin samt ledninger i jord blive opgravet og bortskaffet i henhold til Helsingør Kommunes anvisninger. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

55 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 55 L Ikke-teknisk resumé 44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes til et ikke-teknisk resumé Forsyning Helsingør, Varme søger om en miljøgodkendelse til etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk på adressen Energivej 19, 3000 Helsingør. Det biomassefyrede kraftvarmeværk erstatter det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk. Energiproduktion på biomasse stemmer godt overens med Helsingør Kommunes vision om at blive CO 2-neutral. Det biomassefyrede kraftvarmeværk får en indfyret effekt på 70 MWth. Værket fyres med biomasse, primært skovflis. Der vil desuden blive benyttet naturgas ved opstart. Biomasse transporteres til virksomheden i lastbiler. Der ankommer ca. 35 læs flis pr. dag. Der etableres en 58 m høj skorsten. Via denne skorsten sikres det, at gældende krav til påvirkning i omgivelserne herfra kan overholdes. Kravene til udledning fra skorstenen sættes stramt, således at kommende EU-krav til den bedste tilgængelige teknik kan overholdes. Der er gennemført beregninger af støj fra anlægget. Disse beregninger viser, at virksomhedens gældende samt de vejledende støjgrænser kan overholdes. Den væsentligste affaldstype fra anlægget er aske. Aske vil om muligt blive spredt på landbrugsjord som jordforbedringsmiddel. Dette er sandsynligvis ikke muligt pga. højt indhold af tungmetaller. Asken vil derfor sandsynligvis blive deponeret. Værket producerer kondensspildevand fra røggassen (af hensyn til udnyttelse af røggassens varmeindhold). Kondensspildevandet renses i et avanceret rensningsanlæg før det udledes sammen med overfladevand til en regnvandssø og derfra til Egebæk. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

56

57 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK M Bilagsoversigt Bilag 1: Layout af projektområdet Bilag 2: BAT-tjekliste Bilag 3: OML-beregninger Bilag 4: Notat om spildevand Bilag 5: Beregning af ekstern støj Bilag 6: Skema til vurdering af behov for basistilstandsrapport C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Ansøgning om miljøgodkendelse - Biomassefyret kraftvarmeværk_ docx

58

59 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE - BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK BILAG Bilag 2: BAT tjekliste

60 BAT-tjekliste Bilag 3 BAT-tjekliste-biomassefyret kraftvarmeværk_fh.xls 1 BAT-tjekliste for varmeværker og kraftværker EU BREF on Large Combustion Plants Endelig udgave, 2008 Juli 2006 Checklisten er et resume af BREF-dokumentet. Man skal derfor under alle omstændigheder kontrollere BREF-dokumentet for uddybende forklaringer. BAT referencenr. (BREFdokument, kap. 5.) BAT-definition 5.5 BAT - Forbrænding af biomasse, tørv og additiver Losning, oplag og håndtering af biomasse, tørv og additiver Biomasse Støv Brug af laste- og losseudstyr med minimal faldhøjde til og tørv reducering af støv BATreferencen r. (BREFdokument, kap. nr.) BATstatus: Virksomhede ns nuværende status med hensyn til at opfylde BATkravet BAT-handlingsplan: Virksomhedens planlagte aktiviteter for at opfylde BAT-kravet Løsning er endnu ikke valgt, men punktet vil blibe taget i betragtning i udformningen Brug af vandspredere på oplagsplads Oprethold et minimum vandindhold på 40 % under transport af selvantændende materialer (tørv) Rationalisering af transportsystemer, så unødig transport undgås Placering af transportbånd m.v. således, at påkørsel undgås Brug af lukkede transportsystemer med driftssikkert og robust udtagnings- og filtreringsudstyr ved omkast Brug af renseudstyr på transportbånd, så støv undgås Vandpåsprøjtning vil ske i nødvendigt omfang i tørre perioder Der transporteres ikke tørv Dette er endnu ikke planlagt, men vil blive overvejet i forbindelse med detailprojekteringen. Dette er endnu ikke planlagt, men vil blive overvejet i forbindelse med detailprojekteringen. Transportbånd vil blive så lukkede som muligt under hensyn til muligheden for vedligeholdelse Der etableres vandforstøver til minimering af støvemission langs hele transportbåndet. Vandforurening Brug godt design og konstruktionspraksis og tilstrækkelig vedligeholdelse Oplag/opbevaring i lukkede siloer med udsugningsfiltreringsudstyr og/eller befæstede oplagspladser med dræn, perkolatopsamling og rensning af perkolat Anlægget etableres bl.a. på baggrund af erfaringer fra eksisterende flisfyringsanlæg. Forskellige designalternativer er vurderet i skitseprojektet, og det bedste valgt. Ved opbevaring af flis på åbent befæstet areal vil perkolat blive opsamlet og ført til det kommunale rensningsanlæg, når der er flis på pladsen. Stable combustion (halmforbrænding) Opsamling af overfladevand fra oplagsplads og behandling af dette vand før udledning Udførelse af kvalitetstjek af det leverede halm og efterfølgende dataopsamling på en central logistisk computer Sikre, at der ved kombineret forbrænding med flere typer biomasse er to eller flere lagersystemer, så blanding af brændsel kan systematiseres efter brændselskvaliteten Ingen oplagsplads. Ikke relevant, da det ikke fyres med halm Opblanding vil ske. Brandforebyggelse Overvågning af automatiske brandslukningssystemer på oplagspladsen Siloer med flis planlægges etableret med brandslukningsudstyr eller brandslukningsmedie. Kalk og TASP Støv Brug af lukkede transportsystemer med driftssikkert og robust udtagnings- og filtreringsudstyr ved omkast Kalk og restprodukter fra røggasrensning vil blive transporteret i lukkede rør og opbevaret i lukkede siloer. Afkast fra siloer forsynes med filtre

61 BAT-tjekliste Bilag 3 BAT-tjekliste-biomassefyret kraftvarmeværk_fh.xls 2 Flydende ammoniak Arbejdsmiljø Trykbeholder over 100 m 3 bør placeres under jorden og konstrueres med dobbeltvægge. Trykbeholdere på 100 m3 eller mindre skal fremstilles ved f.eks. udglødningsproces Der anvendes ikke trykbeholdere til ammoniak. Anvendelse af ammoniak/vandopløsning er mindre risikabelt end oplagring og håndtering af ren flydende ammoniak Der anvendes ammonian i en vandig opløsning Brændselsopberedning Frasortering af større sten eller træstykker Ved urent brændsel er BAT at have kendskab til forureningstypen samt et analytisk kenskab til komponenterne forud for modtagelse Tørring med henblik på at nedbringe vandmængden i tørv og biomasse anses som BAT Reducering af vandforbrug samt forøgelse af den termiske virkningsgrad i tørvfyrede kedler ved tørring i forbindelse med mellemdepot på tørvgravningsområderne Der etableres sold til fjernelse af grene og større sten i flis ved transporten til kedelen Brændslet vil blive analyseret i det omfang det kræves af miljømyndighederne. Desuden føres omfattende kontrol af røggassen jf. lovgivningen. Flisen tørres ikke. Der anvendes ikke tørv som brændsel Forbrænding Ved forbrænding af biomasse og tørv anses pulverfyring (PC), fluid-bed, både boblende og cirkulerende (CFBC og BFBC), spreader-stoker ristefyringsteknik for træ samt vibrerende og vandkølet risteanlæg til halmforbrænding for at være BAT. Tørvstøvsfyrede forbrændingsanlæg anses kun for BAT for esisterende anlæg Der er endnu ikke taget beslutning om der anvends fluid bed eller ristefyring. Ved ristefyring af biomasse med spreader-stoker transportriste er Nox- og CO-emissioner sædvanligvis lave Ved halmfyrede anlæg, hvor der anvendes vibrerende, vandkølede riste, skal damptemperaturen holdes under 500 C for at styre korrosion Anvendelse af advancerede computerstyrede systemer for at opnå en optimal kedelydelse samt en forhøjet forbrænding, der medvirker til reduktion af emissioner Det sikres at emissionerne overholder BAT krav jf. nedenfor. Ikke relevant, da det ikke fyres med halm. Anlægget er nyt Termisk virkningsgrad Teknikker til forøgelse af den termiske virkningsgrad til nedbringelse af drivhusgasser især CO 2 (tørvfyringsanlæg), reduktion af mængden af brændsel (biomasse) anses for BAT Maksimalt belastede anlæg med hyppige opstartsforløb skal designes med lavere dampparametre og dermed lavere virkningsgrad Varmefremstilling ved kombineret kraftvarmeproduktion (CHP) anses for den mest effektive løsning til nedbringelse af CO 2 og anbefales til alle nyanlæg, hvor varmegrundlaget er til stede Tabel 5.31 BAT-niveauer for termisk effekt Samlet termisk virkningsgrad: > 100%. Det er dog afhængigt af leverandør og det endelige design. Anlægget kan køre fuldlast og producere varme kontinuert om vinteren. Om sommeren vil anlægget være nedlukket i en periode. Desuden viol akkumuleringstanken blive benyttet. profil om sommeren. Anlægget er et kraftvarmeværk. Netto El-virkningsgrad: ca. 20%. Dette er dog afhængigt af leverandør og det endelige design

62 BAT-tjekliste Bilag 3 BAT-tjekliste-biomassefyret kraftvarmeværk_fh.xls Støv Tungmetaller Anvendelse af elektrofiltre (ESP) eller posefiltre (FF), hvoraf sidstnævnte sikrer et emissionsniveau på under 5 mg/nm 3 Tabel 5.32 BAT niveauer for støvemissioner Anvendelse af højeffektive elfiltre (ESP) med en udskilningseffekt på over 99,95 % eller et posefilter med en udskilningseffektivitet på over 99,99 % Der etableres posefiltre. Posefilteret forventes som minimum at kunne overholde et støvemissionskrav på 2 mg/nm3, 6% O2, tør luft, som dagsgennemsnit, hvilket ligger inden for de kommende BAT krav. Der anvendes posefilter SO 2 -emission Anvendelse af en kombination af Pm (Primære tiltag til nedbringelse af SO 2 ) og Sm (Sekundære tiltag til nedbringelse af SO 2 ) Kombineret forbrænding med tørv og forskellige typer træbiomasse (savsmuld, træflis bark mv.) anses som BAT til reduktion af både SO 2 og CO 2 Tabel 5.33 BAT niveau for SO2-emissioner Det forventes at SO2 emissionen vil kunne overholde 25 mg/nm3, hvilket ligger i intervallet for det kommende BAT krav på 1-50 mg/nm3. Der anvendes flis som brændsel. Flis kombineers evt. med andre typer biobrændsel. Der etableres desuden støttefyring med naturgas. Anlægget forberedes til at kunne overholde de forventede, kommende BAT værdier. For SOx foreslås der en grænseværdi på 25 mg/nm3, hvilket ligger i intervallet for de kommene BAT på 1-50 mg/nm NOx-emission Anvendelse af en kombination af Pm (Primære tiltag til nedbringelse af NO x ) og Sm (Sekundære tiltag til nedbringelse af NO x ) som SCR eller SNCR Ved ristefyringsanlæg til biomasse, især træbaseret biomasse anses spreader-stoker-teknikken som BAT Ved tørvstøvsfyrede anlæg anses en kombination af primære tiltag/løsninger for at være BAT For FBC-kedler til biomasse eller tørv er BAT en reduktion gennem luftfordeling eller recirkulering af forbrændingsgas. Den laveste emission opnås ved anvendelse af CFBC-kedel (både BFBC og CFBC) Anvendelse af selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) ved tilsætning af ammoniak eller urea i forbrændingsovnen anses som BAT Tabel 5.34 BAT-niveau for NO x -emissioner Der etableres SNCR anlæg til Nox rensning, og der gøres plads til eventuel senere eftermontering af et SCR anlæg. Det er endnu ikke afgjort, om der benyttes ristefyring. Der fyres ikke med tørv. Det er endnu ikke afgjort, om der laves en fluid-bed kedel. Der anvendes SNCR Anlægget forberedes til at kunne overholde de forventede, kommende BAT værdier. For NOx foreslås der en grænseværdi på 150 mg/nm3, hvilket ligger i intervallet for de kommene BAT på mg/nm CO-emission Fuldstændig forbrænding, hvilket opnås ved en god ovnkonstruktion, brug af højtydende overvågnings- og procesreguleringsteknikker samt vedligeholdelse af forbrændingssystemet. Et anlæg veloptimeret i forhold til NO x vil ligeledes holde et lavt CO-niveau ( mg/nm 3, hvor emissionsniveauet for FBC-kedler typisk ligger i den lave ende af intervallet). En fuldstændig forbrænding tilstræbes altid for at opnå højest mulig brændselseffektivitet. Der foreslås en grænseværdi for CO på 50 mg/nm3, hvilket ligger i intervallet for de kommene BAT på 4-80 mg/nm

63 BAT-tjekliste Bilag 3 BAT-tjekliste-biomassefyret kraftvarmeværk_fh.xls HF og HCl Anvendelse af samme BAT som ved reduktion af SO 2 - emission, da disse stoffer fjernes effektivt både ved semitørre og våde afsvovlingsanlæg (98-99 %) Disse emissioner afhænger af brændslets indholdet af stofferne.træflis har et forholdsvist lavt indhold af disse stoffer og anlægget vhil derfor kunne leve op til de kommende BAT krav uden yderligere rensning NH 3 ammoniak Ammoniakudslip i forbindelse med brug af BAT til NOx reduktion bør være under 5 mg/nm3 Tilsætningen af ammoniakvand vil blive optimeret gennem styring af Nox emissionen, således at der ikke er overskud af NH3 i røggassen. Der foreslås en grænse på 2 mg/nm3 som forventes herigennem at kunne overholdes Dioxin og furan Støj Det anses for muligt at opnå et emissionsniveau for dioxin og furan på under 0,1 ng/nm 3 BAT for tilskæring af halm er at anvende hammerknuser (hvilket har et højt støjniveau). Derudover er der den trykluftsdrevne transport til kedlen Emissionen vil bl.a. afhænge af klorindholdet i flisen. Ikke relevant Vandforurening Restprodukter Tabel 5.35 BAT-niveau for spildevandsbehandling Biomasse og tørv bør opbevares på befæstede overflader med dræn og perkolatopsamling eller i lukkede siloer eller lukkede lagerhaller. Det opsamlede spildevand bør behandles før udledning. BAT- emissionsniveauet for spildevand bør være under 30 mg/l Enhver overfladeafstrømning (regnvand) fra brændselslagerområder bør opsamles og renses (bundfældning), før det udledes. På et kraftværk kan det ikke undgås, at der lejlighedsvis forekommer små mængder olieforurenet vand (vaskevand). Olieudskillere er BAT til at undgå miljøforurening herfra. Udnyttelse og genavnvendelse af forbrændingsrester og biprodukter, frem for deponering, har første priotet som BAT Flis opbevares i silo. Flis opbevares i silo. Muligheden for udspredning på landbrugsjord eller i skove undersøges. Alternativt vil restproduktet sandsynligvis blive bortskaffet til deponi

64 Bilag 3: OML-beregninger

65 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til COWI A/S (DK), Jens Chr. Skous Vej 9, DK-8000 Århus C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 5 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 3.

66 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

67 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Lugt Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biomasse Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

68 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

69 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 190 grader i måned 8.

70 Dato: 2014/11/18 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 4.95 i afstand 200 m og retning 190 grader i måned 8.

71 Bilag 4: Spildevandsansøgning

72 MAJ 2014 FORSYNING HELSINGØR VARME A/S ANSØGNING OM UDLEDNING AF SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND FRA DET BIOMASSEFYREDE KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING

73

74 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 FORSYNING HELSINGØR VARME A/S ANSØGNING OM UDLEDNING AF SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND FRA DET BIOMASSEFYREDE KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET trk KONTROLLERET kam GODKENDT cwn

75

76 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Ansøgning om udledning af renset røggaskondensat Karakterisering af spildevandet Transport og udledning Spildevandsbehandling Foreslåede udlederkrav 11 3 Ansøgning om udledning af overfladevand fra forsyningscenteret Karakterisering af overfladevandet Transport og udledning Behandling af overfladevandet Foreslåede udlederkrav 16 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

77

78 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 7 1 Indledning Forsyning Helsingør Varme A/S ønsker at opføre et biomassefyret kraftvarmeværk i forbindelse med etablering af et nyt forsyningscenter på Energivej. Forsyningscenteret omfatter et biomassefyret kraftvarmeværk, en genbrugsstation og et driftscenter. Det biomassefyrede kraftvarmeværk producerer spildevand i form af kondensat og Forsyning Helsingør Varme A/S anmoder i denne ansøgning om tilladelse til egen udledning af dette kondensat til Egebæk efter rensning og udligning i en regnvandssø. I forbindelse med etablering af forsyningscenteret er der desuden behov for at aflede tagvand, overfladevand fra befæstede arealer og vejvand fra hele forsyningscenteret. Dette vand forventes udledt til et nyt udligningsbassin/ regnvandssø og overløbet planlægges udledt til Egebækken. Der ansøges derfor i denne ansøgning om udledningstilladelse for dette overløbsvand fælles for hele området. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

79 8 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 2 Ansøgning om udledning af renset røggaskondensat 2.1 Karakterisering af spildevandet Spildevandstype Spildevandet består udelukkende af røggaskondensat, som genereres i det flisfyrede kraftvarmeværks varmegenvindingssystem. Varmegenindvindingssystemet består af røggasskrubber og opfugter. Kondensatet forventes at indeholde små mængder askepartikler, fibre, olielignende tjærerester, salte (bl.a. klorid og sulfat), tungmetaller og ammonium Spildevandsmængder I nedenstående tabel fremgår kondensatmængde: Tabel 1: Kondensatmængder Enhed Værdi m3/time m3/år Der forventes en driftstid for varmegenindvindingssystemet på 6000 timer/år. 2.2 Transport og udledning Renset kondensat vil have en temperatur på C og vil derfor i første omgang blive genanvendt internt i et planlagt gulvvarmesystem på Forsyningscenteret. Herfra ledes vandet til regnvandssøen for overfladevand, beskrevet i afsnit 3 nedenfor om udledning af overfladevand. Fra søen ledes vandet ud i Egebæk. Søens størrelse C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

80 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 9 er beregnet så den samlede udledning til Egebæk ikke overstiger 2 l/s/ha. (se afsnit 3 i ansøgningen) Udledningstemperatur Det forventes at temperaturen i det udledte, rensede kondensat efter køling i gulvvarmesystem og opblanding med overfladevand ikke overstiger temperaturen på overfladevandet, dvs. ca C. Overfladevandsbassinet vil blive indrettet så der udover det nødvendige beregnede opstuvningsvolumen til at sikre udligningen (se nedenfor) også vil være et permanent vandvolumen i bunden af søen, så den fungerer som kølebassin, også i situationer hvor det ikke regner (tørre sommerperioder). Hvis det skulle vise sig ikke at give tilstrækkelig køling vil der være mulighed for at etablere en aktiv luftkøling eller køling ved hjælp af grundvand. Dette afklares under detailprojekteringen af anlægget ph ph i det rensede kondensat justeres således at ph ligger i intervallet 6,5-8, Spildevandsbehandling Rensning For at kunne rense ned til de foreslåede udlederkrav, skal kondensatet renses i et avanceret renseanlæg. Renseanlægget vil blive udbudt på funktionskrav, hvor leverandøren dimensionerer og leverer et anlæg til overholdelse af de stillede krav. Det forventes, at renseanlægget vil bestå af følgende renseprocesser: Mikrofiltrering og ultrafiltrering I forbindelse med mikrofiltreringen og ultrafiltreringen der primært fjerner de grovere partikler opstår en slamfraktion der udgør omkring 10 l/h. Denne slamfraktion tilbageføres til kedlen eller anvendes til befugtning af brændsel. Få gange om året benyttes kemikalier til rensning af filterduge. Inden filtreringsprocessen sker en ph-justering af kondensatet med NaOH. Omvendt osmose For at kunne overholde de strenge krav til tungmetaller og kravet til kvælstof efterbehandles det filterede vand i et to-trins omvendt osmoseanlæg. I forbindelse med omvendt osmose behandlingen opstår et koncentrat der indeholder ammoniak og tungmetaller renset fra kondensatet. Dette koncentrat tilbageføres til kondensvandskredsløbet (quench) efter yderligere behandling. Koncentratmængden kan udgøre op til 25 % af kondensatmængden. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

81 10 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK For at undgå specielt emission af kviksølv men også andre tungmetaller behandles koncentratet fra omvendt osmosetrinnet i en speciel ionbytter. Det skønnes at koncentratet før ionbytning indeholder ca. 4 mg tungmetal/l. Ionbytteren regenereres med syre og base. Eluatet fra regenerereting af ionbytteren bortskaffes som farligt affald til NORD. Mængder af eluat udgør skønsmæssigt 25 m 3 /år. Tallet er dog behæftet med stor usikkerhed, da sammensætningen af det rå kondensat ikke kendes præcist. Der er måske også behov for behandling af koncentratet for at fjerne ammoniak og genanvende den i de-no x processen. Det afhænger af koncentrationen i kondensatet. Ammoniakken i koncentratet fjernes f.eks. ved en yderligere membranproces. Her hæves ph i koncentratet, og ammoniakken transporteres gennem en gaspermeabel membran ind i en strøm af fortyndet svovlsyre, hvor den bindes som ammoniumsulfat. Reaktionen med svovlsyren sørger for at der altid er en koncentrationsgradient af ammoniak over membranen, hvorved der opnås hurtigst mulige diffusion og højst rensningsgrad i forhold til en absorbent (rent vand) som ikke reagerer med ammoniak. Opløsningen af ammoniumsulfat kan til slut neutraliseres med ammoniak som led i opberedning af den opløsning der sprøjtes ind til SNCRprocessen. På den måde genbruges ammoniakken i processen. Da der er tale om en membranproces, skal kondensatet på dette trin i praksis være partikelfrit, og der må ikke dannes faste stoffer som følge af udfældninger af salte eller kalk. Dette sætter visse grænser for placeringen af processen i forhold til de øvrige rensetrin. Det rensede koncentrat returneres til quench og indgår derved i kondensvandskredsløbet igen. For at undgå opkoncentrering i kondensvandet udtages en lille delstrøm løbende fra quenchen der ledes retur til kedlen (Bleed). Den beskrevne renseproces forventes at reducere koncentrationen af salte i kondensspildevandet med ca. 99 %. Forsøgskørsler med rensningsanlægget Den beskrevne proces skal vurderes nærmere for at optimere den økonomisk og miljømæssigt, og for at sikre at udlederkravene kan overholdes. Det vil ske i forbindelse med detailprojekteringen af anlægget. Desuden foreslås det at der køres forsøgskørsler med renseanlægget under samtidig udtagning og analyse af prøver af det rensede spildevand. Under forsøgskørslerne ansøges der om midlertidigt at må tilslutte det rensede spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Når anlægget er optimeret og udlederkravene kan overholdes, omkobles udledningen til regnvandsbassinet og herfra til Egebæk. Løbende driftskontrol Desuden foreslås det at denne omkoblingsmulighed mellem recipient og kommunens rensningsanlæg bibeholdes som en sikkerhedsforanstaltning under driften. Ved den løbende kontrol af udledningen, er der hermed en mulighed for at koble tilbage til rensningsanlægget hvis f.eks. ledningsevnen i det rensede spildevand øges på grund af fejl i rensningen. Under forsøgskørslen med rensningsanlægget fastlægges det hvilke indikatorparametre der vil være relevante til den løbende kontrol af kvaliteten af det rensede kondensspildevand. Denne kontrol forventes at C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

82 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 11 kunne udføres som kontinuert måling ved hjælp af elektroder, suppleret med stikprøveanalyser for udvalgte stoffer. Prøvetagnings og kontrolprogram forslås aftalt nærmere med kommunen på baggrund af forsøgskørslerne. 2.4 Foreslåede udlederkrav Idet der ansøges om udledning til fersk recipient (Egebæk) og da Egebæk har en meget lille vandføring (0 i tørre sommerperioder), foreslås udlederkrav til udløb fra kondensvandsrensningsanlægget (før udledning og opblanding med overfladevand i regnvandssøen), som vist i Tabel 2. På grund af opblanding med overfladevand vil der i perioder ske en yderligere fortynding inden udledningen til Egebæk. Denne fortynding er der dog ikke taget hensyn til i de nedenfor foreslåede udledergrænseværdier. Der er foreslået grænseværdier for de parametre der er omtalt i udkast BREF for Large Combustion Plants fra juni 2013, tabel 10.1, dog suppleret med forslag til grænseværdier for formaldehyd, PAH, BI5, (NH 3+NH 4)-N, total-p, temperatur og bufferkapacitet. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

83 12 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK Tabel 2 Foreslåede udlederkrav Foreslåede Udlederkrav, jf. BEK 1022 BAT konklusion jf. udkast til BREF Kontrolparameter Enhed As µg/l 4,3 1,1-111 Sb µg/l 113 1,1-111 Pb µg/l 0,34 1,1-111 Cd µg/l 0, Cr µg/l 3,4 1,1-111 Cu µg/l 1 1,1-111 Co µg/l 0,28 1,1-111 Hg µg/l 0, Mn µg/l 150 1,1-111 Ni µg/l 2,3 1,1-111 Tl µg/l 0, V µg/l 4,1 1,1-111 Zn µg/l 7, Formaldehyd µg/l 9,2 - PAH acenaphten mg/l 3,8 - PAH acenaphthylen mg/l 1,3 - PAH benz(a)anthracen mg/l 0,012 - PAH dibenz(a,h)anthracen mg/l 0, PAH phenanthren mg/l 1,3 - PAH anthracen mg/l 0,1 - PAH flouranthen mg/l 0,1 - Foreslåede øvrige udlederkrav BAT konklusion jf. udkast til BREF Kontrolparameter Enhed ph, max. - 8,5 - ph, min. - 6,5 - Temp. max. o C 40 - SS mg/l BI5 mg/l 15 - COD mg/l Total kulbrinter (THC) mg/l Total N mg/l (NH 3+NH 4)-N mg/l 1 - Total P mg/l 1,5 - Flourid (F) mg/l Chlorid (Cl) mg/l Sulfat (SO 4) mg/l Sulfid (S) mg/l 0,1 0,01-0,1 Sulfit (SO 3) mg/l Total alkalinitet (buffervirkning) meq/l 3 - C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

84 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 13 De foreslåede udlederkrav for tungmetaller, formaldehyd og PAH er taget fra "Bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet", Bilag 2 generelle krav for ferskvandsrecipienter. De foreslåede generelle udlederkrav for ph, SS, BI5, COD og Total N er anført i "Bekendtgørelse nr om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4". De foreslåede udlederkrav til chlorid, sulfat og (NH 3+NH 4)-N og bufferkapacitet er fastlagt efter anbefalinger fra Helsingør Kommunes recipientafdeling. Bufferkapaciteten kan reguleres ved at NaOH tilsætningen i forbindelse med neutraliseringen af kondensatet kan suppleres med tilsætning af NaHCO3 (natriumbicarbonat). Kravet til max. temperatur er valgt som den højst forventede temperatur i kondensspildevandet inden opblanding og køling i regnvandssøen. Øvrige udlederkrav er valgt som den øverste værdi i BAT konklusionerne i udkastet til BREF for store fyringsanlæg, juni BAT vurdering De foreslåede udlederkrav er sammenlignet med BAT kravene i udkast til BREF for Large Combustion Plants fra juni 2013, tabel Kravene gælder for udledning til vand fra anlæg forsynet med våd røggasrensning. Kravene antages fordelt jævnt på de enkelte parametre, som følger: BAT-krav Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V = 0,01-1 mg/l er i tabel 2 fordelt med 1/9 til hver af de angivne parametre svarende til 1,1-111 µg/l. BAT-krav Cd + Tl = 0,01-0,25 mg/l er i tabel 2 fordelt med ½ til hver af de 2 parametre svarende til µg/l For Formaldehyd er det antaget at 1/10 af THC kravet på 1-10 mg/l kan tildeles formaldehyd. Med disse forudsætninger ligger de foreslåede udlederkrav lavere end eller indenfor det angivne interval for BAT-konklusionerne i den kommende BREF. Kun for Sb og Mn er der en mindre overskridelse, men da de øvrige 7 parametre i denne gruppe ligger langt under BAT kravet, er der ikke vanskeligheder med at den samlede gruppe af 9 stoffer kan overholde BAT kravet på 0,01-1 mg/l. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

85 14 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 3 Ansøgning om udledning af overfladevand fra forsyningscenteret 3.1 Karakterisering af overfladevandet Alle befæstede arealer på forsyningscenteret er opgjort og indtegnet på kortet, Figur 1. Da flis håndteres i lukkede systemer og der er en meget effektiv røggasrensning på biomassefyret, forventes tage og befæstede overflader ikke at være forurenede udover hvad der kommer fra almindelig biltrafik. Det overfladevand der søges om udledning til, er således udelukkende overfladevand af en sammensætning som almindeligt vejvand. I de nedenstående beregninger af regnvandssøens størrelse er der taget hensyn til at der også tilledes kondensspildevand til regnvandssøen og herfra til Egebæk, som beskrevet i afsnit 2. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

86 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 15 Figur 1 Afvanding af overfladearealer C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

87 16 ANSØGNING OM SPILDEVANDSUDLEDNINGBIOMASSEFYRET KRAFVARMEVÆRK 3.2 Transport og udledning Overfladevandet samles i et udligningsbassin (regnvandssøen) placeret f.eks. som vist i ovenstående figur. Overløb fra regnvandssøen udledes til Egebækken. 3.3 Behandling af overfladevandet Vi har på baggrund af foreløbige oplysninger om arealdisponering på hhv. genbrugsstationen, driftscentret og biomassefyr anlægget beregnet nødvendigt bassinvolumen for et tæt bassin der kan forsinke overfladevand og renset kondensspildevand inden det ledes til Egebækken. Med følgende forudsætninger: Tilladt afløb fra bassin: 2 l/s/fys.ha Samlet reduceret overfladeareal der afvandes 4,96 ha Samlet udledt mængde overfladevand 14,78 l/s, ved afløb 2 l/s/fys.ha Udledt mængde af kondensspildevand 4,17 l/s Årsnedbør: 603 mm (Station 30030; Kronborg Fyr) Sikkerhedsfaktor (fortætning, statistisk og klima): 1,57 Hydrologisk reduktionsfaktor: 1,0 (T = 2); 0,9 (T=5); 0,8 (T=10) Giver det et nødvendigt bassin volumen på hhv.: m³ (T=2 år) m³ (T=5 år) m³ (T=10 år) Disse kubikmetre er beregnet uden koblede regn, idet bassinet vil blive tømt efter 96 timer med 2 l/s/ha. Som konklusion på disse beregninger er der foreslået et udligningsbassin på ca m 2 placeret som vist på Figur 1 og en opstuvningsdybde på knap 1,35 m ved anlæg 1:3. Udledningen fra bassinet til Egebækken vil blive styret af en Mosbæk CEV afløbsregulator. 3.4 Foreslåede udlederkrav Der foreslås et udlederkrav for overfladevand til Egebækken på max. 2 l/sek/ha, som reguleres via en Mosbæk CEV afløbsregulator. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 4_spildevandsansøgning_biomassefyr_rev docx

88 FORSYNING HELSINGØR MILJØANSØGNING FOR BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK 1 1 Bilag 5: Støjrapport C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 forside.docx

89 MARTS 2014 FORSYNING HELSINGØR BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ENERGIVEJ MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ

90

91 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MARTS 2014 FORSYNING HELSINGØR BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ENERGIVEJ MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. Støj VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 09. maj 2014 UDARBEJDET JVM KONTROLLERET LRVI GODKENDT JVM

92

93 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Beskrivelse af virksomheden 8 Planforhold og støjgrænser 9 3 Driftsforhold og støjkilder 10 4 Lydudbredelsesforhold og baggrundsstøj 12 Baggrundsstøj 12 5 Støjberegning 13 Beregningsmetode 13 Beregningspunkter 13 Beregningsresultater 14 Ubestemthed 15 6 Konklusion 16 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

94

95 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 7 1 Indledning Forsyning Helsingør ønsker at bygge et nyt hovedsæde, genbrugscenter, driftscenter og biomassefyret kraftvarmeværk i området ved Energivej i Helsingør. I forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser for genbrugscenteret og kraftvarmeværket er støjbelastningen i omgivelserne bestemt og dokumenteret. Nærværende rapport omfatter dokumentation af støjbelastningen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk, baseret på lay-out af marts Undersøgelsen er gennemført så den overholder retningslinjerne fastsat i Miljøstyrelsens ordning for personcertificering vedr. Miljømåling ekstern støj, DS/EN ISO/IEC C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

96 8 BIOMASSEANLÆG ENERGIVEJ 2 Beskrivelse af virksomheden Det biomassefyrede kraftvarmeværk er beliggende på adressen Energivej 19, Helsingør og tænkt til afløsning af det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk. Biomasse varmeværket placeres ved siden af det eksisterende varmeværk, og kapaciteten vil være en indfyret effekt på ca. 70 MW, en varmeproduktion på ca. 54 MW varme og en elproduktion på ca. 15,9 MW el. Det eksisterende varmeværk vil blive bevaret, men vil kun være i drift som aflastning. De to varmeværker vil således ikke være i drift samtidig. Placering jf. nedenstående figur 1. Figur 1 Placering af biomassefyret kraftvarmeværk samt de nærmeste omgivelser. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

97 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 9 Planforhold og støjgrænser Helsingør Kommune har igangsat en proces omkring udarbejdelse af lokalplan for området indeholdende genbrugsstation, driftscenter og kraftvarmeværk. Denne pågår og foreligger ikke endnu. Med hensyn til forventede støjgrænser er der taget udgangspunkt i miljøgodkendelsen for det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk af 17. november 1992, revideret 11. juni Heri er i vilkår 6 angivet følgende vedrørende støj: Støj Helsingør Kraftvarmeværks bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier i db(a): Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervsområde, enhed 1 Erhvervsområde, enhed 2 Offentligt grønt område, enhed 3, 6 og 8 Ørnholmsvej 3A, 3B og 8 samt Kongevejen Det forventes at disse støjgrænser vil blive fastholdt i forhold til det nye kraftvarmeværk. Foruden disse områder skal støjgrænserne også overholdes i de nærmeste boligområder ved Skibsegen og ved Julianelund. Her forventes støjgrænser svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for åben og lav boligbebyggelse på 45/40/35 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

98 10 BIOMASSEANLÆG ENERGIVEJ 3 Driftsforhold og støjkilder Kraftvarmeværket vil være i konstant drift. Tilkørsel af biomasse vil ske i tidsrummet kl på hverdage. Der er udpeget nedenstående støjende aktiviteter og støjkilder som vurderes at være væsentlige i omgivelserne; S1, Kørsel med lastvogne til og fra anlæg med biomasse der forventes at komme 44 læs pr. hverdage i tidsrummet kl Kildestyrke for lastvognskørsel 10 km/t med svag acceleration er L WA=101 db, jf Støjdatabogen. S2, Udkørsel af restaffald med lastvogn fra kedelbygning der forventes at komme 2 lastvogne pr uge. I beregningerne er antaget 1 lastvogn pr. dag i tidsrummet kl Kildestyrke L WA=101 db. S3, Aflæsning af biomasse i pitområde 44 læs pr. hverdag aflæsses. Kildestyrken for aflæsning fastsættes som lastvogne i forhøjet tomgang, L wa=96 db, jf. Støjdatabogen. Der regnes med 5 minutter pr. lastvogn. S4a-S4d, Transportbånd der er medtaget transportbånd fra biomassepit til sorteringsbygning, fra sorteringsbygning til silo, mellem siloer og fra silo til kedelbygning. Kildestyrken vurderes til L WA=85 db pr. bånd. Kildestyrken er en erfaringsværdi taget fra COWIs database. Døgndrift S5, Sorteringsbygning, ventilationsriste i facade der regnes med et maksimalt støjniveau indendørs på L Aeq=80 db. Med 2 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på L WA=77 db. Døgndrift. S6, Kedelbygning, ventilationsriste - der regnes med et maksimalt støjniveau indendørs på L Aeq=80 db. Med 10 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på L WA=84 db. Døgndrift. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

99 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 11 S7, Filterbygning, ventilationsriste - der regnes med et maksimalt støjniveau indendørs på L Aeq=80 db. Med 10 m² riste til ventilation beregnes en kildestyrke på L WA=84 db. Bygningen indeholder filtre til røggasrensning, kompressorer, sugetræksblæsere mv. Døgndrift. S8, Skorstensafkast, biomasseanlæg der regnes med et kedel- og filteranlæg som sikrer, at støjen fra skorstenstoppen ikke er højere end fra det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk. Her er kildestyrken målt til L WA=97 db. Døgndrift. Placering af kilderne fremgår af figur 2. Det eksisterende kraftvarmeværk påregnes kun at skulle anvendes som aflastningsanlæg, og de to anlæg vil aldrig køre samtidig. Figur 2 Oversigtsplan, indretning og støjkilder C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

100 12 BIOMASSEANLÆG ENERGIVEJ 4 Lydudbredelsesforhold og baggrundsstøj Der er regnet med akustisk hårdt terræn indenfor varmeværkets område samt ved andre større virksomheder i nærheden. Derudover er der regnet med akustisk porøst terræn. Baggrundsstøj De væsentligste kilder til baggrundsstøj vil være vejtrafik og andre virksomheder i området. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

101 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 13 5 Støjberegning Beregningsmetode Støjen er beregnet efter den fællesnordiske beregningsmodel for ekstern støj fra virksomheder, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Alle beregninger er foretaget ved hjælp af programmet SoundPLAN ver 7.1 med opdatering Der er i SoundPLAN etableret en 3-dimensionel topografisk model omfattende terræn, støjkilder, bygninger og andre skærmende eller reflekterende genstande. Modellen er digitaliseret på baggrund af ortofoto og situationsplan over virksomheden. Terrænoverflader er digitaliseret på baggrund af ortofoto og regnes som akustisk porøse undtagen befæstede arealer. Beregningspunkter Støjen er beregnet i en række punkter ved nærmeste støjfølsomme ejendomme, som udpeget i miljøgodkendelsen for det eksisterende varmeværk. Disse punkter er suppleret med andre relevante punkter i omgivelserne. Alle beregninger er udført i højden 1,5 m over terræn. Punkterne er angivet i nedenstående tabel 1, hvor de forventede vejledende støjgrænser tillige er anført. Placering af beregningspunkterne fremgår af bilag 1. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

102 14 BIOMASSEANLÆG ENERGIVEJ Beregningspunkt Adresse Forventes støjgrænse dag/aften/nat, db(a) 1 Julianelund 39 45/40/35 2 Julianelund 43 45/40/35 3 Ørnholmsvej 8 55/45/40 4 Ørnholmsvej 3A og 3B 55/45/40 5 Skibsegen 22 45/40/35 6 Støberivej 19, Jehovas Vidner 50/50/50 7 Energivej 2 60/60/60 8 Energivej 4 60/60/60 9 Energivej 3 60/60/60 10 Energivej 25 60/60/60 11 Energivej 27 60/60/60 Tabel 1 Oversigt over beregningspunkter Beregningsresultater Støjberegningerne er foretaget for dag- aften og natperioden med referencetidsrum på henholdsvis 8, 1 og ½ time. De beregnede støjniveauer L Aeq korrigeret for driftstid er beregnet til de i nedenstående tabel 2 viste værdier: Beregningspunkt Hverdage kl Lørdag, sønog helligdag kl Alle dage kl Alle dage kl , Julianelund 39 31,1 30,8 30,8 30,8 2, Julianelund 43 31,3 30,9 30,9 30,9 3, Ørnholmvej 8 39,5 39,4 39,4 39,4 C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

103 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 15 4, Ørnholmsvej 3A og 3B 40,1 39,3 39,3 39,3 5, Skibsegen 22 33,8 30,6 30,6 30,6 6, Støberivej 19, Jehovas Vidner 38,1 37,5 37,5 37,5 7, Energivej 2 30,9 29,2 29,2 29,2 8, Energivej 4 28,6 27,8 27,8 27,8 9, Energivej 3 47,9 42,4 42,4 42,4 10, Energivej 25 45,3 45,1 45,1 45,1 11, Energivej 27 41,6 40,7 40,7 40,7 Tabel 2 Beregningsresultater for det ækvivalente støjniveau L Aeq i db(a) Det kan ikke på det forhåndenværende grundlag vurderes om støjen i omgivelserne indeholder tydelige toner eller tydelige impulser, som eventuelt kunne udløse et tillæg på + 5 db. Der er derfor ikke korrigeret herfor, og virksomhedens støjbelastning L r antages at være lig med de beregnede støjniveauer L Aeq. Der er supplerende foretaget støjberegninger i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstand på 10 m til optegning af interpolerede støjniveaukontorer. Disse er vist for dagperioden i bilag 1. Ubestemthed Der er ikke foretaget bestemmelse af den udvidede usikkerhed på beregningerne af støjbelastningen, da der er tale om en støjberegning til planlægningsbrug, hvor der ikke må tages hensyn til denne ved vurdering af om støjgrænserne overholdes. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

104 16 BIOMASSEANLÆG ENERGIVEJ 6 Konklusion På grundlag af de udførte beregninger er virksomhedens samlede støjbelastning L r bestemt til nedenstående niveauer i db(a). I parentes er se forventede støjgrænsevædier vist. Beregningspunkt Hverdage kl Lørdag, sønog helligdag kl Alle dage kl Alle dage kl , Julianelund (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 2, Julianelund (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 3, Ørnholmvej 8 40 (55) 39 (45) 39 (45) 39 (40) 4, Ørnholmvej 3A og 3B 40 (55) 39 (45) 39 (45) 39 (40) 5, Skibsegen (45) 31 (40) 31 (40) 31 (35) 6, Støberivej 15, Jehovas Vidner 38 (50) 38 (50) 38 (50) 38 (50) 7, Energivej 2 31 (60) 29 (60) 29 (60) 29 (60) 8, Energivej 4 29 (60) 28 (60) 28 (60) 28 (60) 9, Energivej 3 48 (60) 42 (60) 42 (60) 42 (60) 10, Energivej (60) 45 (60) 45 (60) 45 (60) 11, Energivej (60) 41 (60) 41 (60) 41 (60) Det fremgår af beregningerne, at virksomhedens støjbelastning i dag-, aften- og natperioden er lavere end støjgrænseværdierne ved alle naboer. C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

105 BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK STØJ 17 BILAG 1 Støjudbredelseskort for dagperioden, hverdage C:\Users\cwn\Documents\CWN\projects\Helsingør Forsyning\final\Miljøansøgninger\kraftvarmeværk\Final\Bilag\Bilag 5 støjrapport.docx

106 Forsyning Helsingør, Varme Biomassefyret kraftvarmeværk Risikovurdering af farlige relevante stoffer Stoffer (bruges, frigives eller fremstilles) relateret til IED-aktiviteten Identificering af farlige stoffer jf. EU forordning 1272/2008 Relevant for jord og grundvand Vurdering af længerevarende risiko for jord og grundvandsforurening Type Beskrivelse Stoffer CAS nr. Omfattet af Årlig anvendte Oplags Relevant Begrundelse Håndtering og opbevaring Forureningsbegrænsende foranstaltninger Risiko for jord Begrundelse forordning nr. 1272/2008 (CLP) mængde -størrelse farligt stof og grundvandsforurening Brændselstræ Anvendes ved indfyring i forbrændingskammer. Primært skovflis. Råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis. Rent træ, (herunder spåner og og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling, folie, laminat, søm skruer, beslag etc. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetatlim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-ureaformaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof (dvs. i overensstemmelse med Biomassebekendtgørelsen, bek. nr. 818 af ). Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af denne liste. Tungmetaller: Cadmium (Cd), Kviksølv (Hg), bly (HG), Nikkel (Ni) og Chrom (Cr) PAH Limrester: Fenoler PCB Cd: Hg: Pb: Ni: Cr: Cu: PAH: Varierer Limrester: Varierer Fenol: PCB: Cd: Ja Hg: Ja Pb: Nej Ni: Nej Cr: Nej Cu: Nej PAH: Ja Limrester: Fenol: Ja PCB: Ja ton ton Cd: Ja Fenol: Ja PAH: Nej PCB: Nej Limindholdet i limet træ udgør under 1 %, målt som vægtprocent af tørstof, men på grund af opblanding af affaldet med biomasse uden lim (skovflis) vil det samlede brændsels limindhold være forsvindende lille. Limen i træet vil være indtørret og vurderes derfor at være et inert stof (indgår ikke kemiske forbindelser). Spild af tungmetaller vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og eventuelt grundvand. Tungmetallerne er uorganiske komponenter og nedbrydes derfor ikke i jordmiljøet. Spild af fenol vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og grundvand, da den naturlige omsætning (nedbrydning) af fenoler vil foregå langsomt i jordmiljøet. Der foreligger oplysninger om hvor høje koncentrationer fenoler forekommer i den type affaldstræ. PCB og PAH: Der anvendes udelukkende affaldstræ, som er godkendt til afbrænding i overensstemmelse med Biomassebekendtgørelsen. Der kan dog forekomme mindre fejlsorteringer fra leverandørens side. Men det vurderes mængdemæssigt at være af et meget lille omfang. Brændselstræ er primært skovflis. Brændslet leveres med lastbiler på et befæstet arela til en overdækket aflæssesilo og transporteres mekanisk til det egentlige biomasselager i siloer. Der er ingen opbevaring på terræn og ingen potentiel kilde til perkolatvand. Ingen. Nej Der vurderes ikke at være risiko for støv eller perkolatvand, som kan påvirke kloaksystemer og jord og grundvand i målbar grad. Halm og evt. skaller fra forskellige nødder, olivenkerner og granulat, mm. Natriumhydroxid (lud) Anvendes til neutralisering i forbindelse med rensning af røggaskondensat. Anvendelsen er en integreret del af produktionsprocessen og dermed en aktivitet, som er omfattet af IE-direktivet NaOH Ja Ukendt (m³) Ukendt (m³) Nej NaOH er klassificeret som farligt på grund af ætsningsfare ved berøring. I tilfælde af utilsigtet udslip til jorden, vil stoffet fortyndes og neutraliseres ved kontakt med jordmatricen og grundvand. En eventuel forurening vil dermed ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og dispersion. Det vil derfor ikke være relevant at lokalisere og oprense en evt. restforurening ved virksomhedens ophør. Endnu ikke defineret Natriumhydroxid opbevares i tank med spildbakke, som muliggør opsamling Nej Vurderes ikke at være et relevant stof i forhold til en længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Idet stof, som ikke straks opsamles, hurtigt vil blive neutraliseret i jord og grundvand. Stoffet håndteres og opbevares så risiko for jord og grundvandsforurening er minimal. Røggasrensning, ud over lud Diverse hjælpstoffer til anvendelse i røggasrensningens SNCRanlæg Diverse stoffer - - Ukendt (m³) Ukendt (m³) Ukendt Der vil blive brugt sæbelignende stoffer, som er ufarlige og bionedbrydelige. er endnu ikke fastlagt Desuden ph-regulerende stoffer (hydrogenperoxid og ammoniakvand), som i tilfælde af spild og kontakt med jord og grundvand vil blive fortyndet og neutraliseret. Det kan dog ikke på forhånd afvises, at der kan blive anvendt stoffer, der potentielt kan have en længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Smøreolie Smøreolie til vedligeholde af maskiner Olie Ja Meget små mængder Meget små Ja mængder Spild af olie i jord vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og eventuelt grundvand, da den naturlige omsætning (nedbrydning) af oliekomponenterne vil foregå langsomt i jordmiljøet. Modtages i palletanke eller tromler, som opbevares på spildbakker i lukket rum. Alternativt leveres stofferne med tankbil direkte til lukket tank i spildbakke under tag. Al virksomhedens tromler med smøreolie opbevares samlet indendørs på befæstet gulv uden afløb. Tromlerne er placeret på spildbakker. Spildbakker kan rumme volumen af den største beholder, og evt. spild kan let opdages og opsamles uden at påvirke jorden under det befæstede rum. Opbevares på opsamlingsbakker i henhold til kommunale foreskrifter vedr. opbevaring af olie og kemikalier. Nej Nej Der vurderes ikke at blive anvendt stoffer, der kan være relevante i forhold til en længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Stofferne opbevares under tag i beholdere på spildbakker, som kan rumme indholdet af den største tank, hvorved risikoen for jord og grundvandsforurening er minimal. Stoffet modtages og opbevares i tromler, som er placeret indendørs på spildbakker, der kan rumme indholdet af den største tank, hvorved risikoen for jord og grundvandsforurening er minimal. Spild kan umiddelbart opdages og opsamles. Flyveaske Restprodukt fra røggasrensning Tungmetaller PAH Dioxiner Cd: Hg: Pb: Ni: Cr: Cu: PAH: Varierer Cd: Ja Hg: Ja Pb: Nej Ni: Ja Cr: Nej Cu: Nej PAH: Ja 672 ton worst case ved anvendelse af BFB kedel m³ Ja Spild af PAH'er og tungmetaller vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og eventuelt grundvand. For PAHernes vedkommende vil den naturlige omsætning (nedbrydning) af komponenterne foregå langsomt i jordmiljøet. Tungmetallerne er uorganiske komponenter og nedbrydes derfor ikke i jordmiljøet. Flyveasken udtages fra posefilteret og opbevares i en flyveaskesilo på et befæstet areal. Siloen er løftet, så en tankbil kan køre ind under og siloen kan tømmes direkte i denne. Flyveaske bortskaffes til deponi. Diffuse spild af flyveaske i forbindelse med tankning af biler vil blive udvasket til lukket kloaksystem med henblik på genanvendelse i produktionen eller afledning til rensningsanlæg. Nej Der er tale om et lukket system og koncentrationerne af farlige stoffer forventes at kunne overholde de vejledende grænseværdier i spildevand til kommunens renseanlæg. Dioxiner: Dioxiner: Nej Slagge/bundaske inkl. bedmateriale (sand) Restprodukt fra forbrænding Tungmetaller PAH Dioxiner Cd: Hg: Pb: Ni: Cr: Cu: Cd: Ja Hg: Ja Pb: Nej Ni: Ja Cr: Nej Cu: Nej ton Worst case ved anvendelse af BFB-kedel Dobbelt Ja container/sil o (størrelse ikke fastlagt) Spild af PAH'er og tungmetaller vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og eventuelt grundvand. For PAHernes vedkommende vil den naturlige omsætning (nedbrydning) af komponenterne foregå langsomt i jordmiljøet. Tungmetallerne er uorganiske komponenter og nedbrydes derfor ikke i jordmiljøet. Bundaske/slagge føres til den ene container/silo mens den anden tømmes. Containerområdet etableres som et separat rum med portadgang til begge containere/siloer. Diffuse spild af bundaske/slagge i forbindelse med håndtering vil blive udvasket til lukket kloaksystem med henblik på genanvendelse i produktionen eller afledning til rensningsanlæg. Nej Bundaske/slagge vil overholde grænseværdierne i bioaskebekendtgørelsen for udbringning af aske på landbrugsjord. Evt. diffust spild fra håndteringen vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for påvirkning af jord og grundvand. PAH: Varierer PAH: Ja Dioxiner: Dioxiner: Nej Forurenet vand Vand fra røggasrensning (røggaskondensat) Tungmetaller PAH Dioxiner Cd: Hg: Pb: Ni: Cr: Cu: PAH: Varierer Dioxiner: Cd: Ja Hg: Ja Pb: Nej Ni: Ja Cr: Nej Cu: Nej PAH: Ja Dioxiner: Nej m³ Svarende til 10 m³ i døgnet. Heraf anvendes 2 m³ til spædevand i processen. Størrelse Ja ikke fastlagt Indholdet af kemiske stoffer i kondensatet fra anlægget vurderes at omfatte færre parametre og i væsentligt lavere koncentrationer end i røggaskondensat fra affaldsforbrændingsanlæg. Det må dog imødeses, at at Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for grund- og drikkevand vil være overskredet for indholdet af visse metaller og eventuelt PAH-forbindelser. Spild af PAH'er og tungmetaller vil som udgangspunkt medføre en længerevarende påvirkning af jord- og eventuelt grundvand. For PAHernes vedkommende vil den naturlige omsætning (nedbrydning) af komponenterne foregå langsomt i jordmiljøet. Tungmetallerne er uorganiske komponenter og nedbrydes derfor ikke i jordmiljøet. Overskydende spildevand fra vådelektrofilteret udledes til kommunalt rensningsanlæg. Lukket system omfattet af anlæggets kontinuerte driftsovervågning. Risikoen for betydende tab af røggaskondensat til omgivelsern vurderes at være minimal. Nej Der er tale om et lukket system og koncentrationerne af farlige stoffer forventes at kunne overholde de vejledende grænseværdier i spildevand til kommunens renseanlæg. Olieaffald Spildolie mv. Olie Ja Forventes ikke i betydende mængder Forventes ikke i betydende mængder Nej Drejer sig om meget små mængder fra den ansøgte aktivitet. Al virksomhedens olie- og kemikalieaffald opbevares samlet indendørs på befæstet gulv uden afløb og i tæt emballage, som er placeret på spildbakker. Olieaffaldet håndteres og opbevares i henhold til kommunens foreskrifter vedr. opbevaring af olie og kemikalier. Nej Risikoen for, at eventuelle spild kommer i kontakt med jord og grundvand vurderes at være minimal.