Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE I AARUP BYMIDTE. Januar, 2010

Transkript

1

2 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE I AARUP BYMIDTE Januar, 2010

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Planafdelingen januar 2010 Ansøgning...3 Beskrivelse af Aarup...4 Hidtidig planlægning...5 Bosætningsanalyse...6 Byfornyelsesstrategi...6 Problemer og Løsninger... 7 Byfornyelse og forskønnelse...9 Torve og pladser...9 Trafikale forhold...11 Rekreative forhold Organisation Budget Afslutning Nøgletal for området Vurderingsskema

4 Ansøgning Assens Kommune søger hermed Indenrigs- og Socialministeriet ministeriet om reservation af udgiftsramme under områdetype 1, Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling. Der er i BOSSINF søgt om reservation ved løbenummer 171. Hensigten er, at igangsætte en helhedsorienteret områdefornyelse af Aarup Bymidte. Området omfatter som udgangspunkt hele Aarup By, men indsatsen koncentreres i området omkring Bymidten og Bredgade. Det er Byrådets mål at styrke byens position som centerby, ved at forbedre bymiljøet. Byens stagnation og påbegyndende negative udvikling skal vendes til en positiv udvikling, så Aarup fremstår som en velfungerende handels- og bosætningsby. Nye tilflyttere skal tiltrækkes og byens store opland skal fastholdes og udvides, i den skærpede konkurrence med andre lignende byer. Oversigtskort, Assens Kommune. Aarup by er markeret med rød cirkel. 3

5 Beskrivelse af Aarup Assens Kommune er en landkommune, sammenlagt af de tidligere Aarup, Vissenbjerg, Tommerup, Haarby, Glamsbjerg og Assens kommuner. Disse udgør nu én kommune med i alt knapt borgere. Aarup er, sammen med Vissenbjerg, den nordligst beliggende centerby i kommunen, placeret 24 km vest for Odense og ca. 17 km nordøst for Assens. Aarups befolkningstilvækst er stagneret. Indbyggertallet på 2963 er stort set uforandret siden (2009-tal) Aarup er vokset op omkring stationen, som er et væsentligt aktiv for byen, og sikrer de mange pendlere forbindelse til Odense. Assens Kommune arbejder på at gøre den nuværende trinbrætstation til Intercity station, og således understøtte banens status som et stort aktiv for byen. Bredgadeområdet indgår i en nyudført kulturmiljøregistrering i Assens Kommune, hvor i særlig grad den tætte bebyggelsesstruktur fremhæves. Byens Købstadskarakter kommer tydeligt til udtryk med lange rækker af murede og pudsede småhuse nær stationen mod nord, mens der i byens sydlige del, blev bygget finere, klassicistiske villaer, bl.a. lægehus, teknisk skole og hotel. Byen blev således delt mellem den ældre røde ende mod nord og den fine blå ende mod syd, men bundet sammen ved byens hovedgade, Bredgade. Desværre kan det konstateres, at ganske mange huse trænger til istandsættelse. Bredgade er præget af misligholdelse, forkert istandsættelse, dårlig skiltning, faste markiser o. lign. De mange uheldige tiltag præger oplevelsen af byen, og får i stedet Bredgade til at fremstå uskøn og broget. Tilsvarende gælder for bagsiden af Bredgade, hvor tilfældige tilbygninger og uskønne tiltag generelt præger området. Der er et stort behov for at få startet en forbedring af friarealer/ bagarealerne til stort set samtlige karréer i Bredgade. Behovet er dog udpræget størst i Bredgades østlige side, hvor der mangler mulighed for ophold og bevægelse. N Butikker i Bredgade 4

6 Et af Assens Kommunes kulturelle fyrtårne, er Industrien, et ombygget og renoveret hus, som rummer bibliotek, biograf, galleri, lokalhistorisk arkiv og foreningen Kulturelt Samråd, som arrangerer koncerter m.m. Industrien er resultatet af et tæt samarbejde mellem brugerne og kommunen. Vandrerhjemmet i Aarup ligger i Bredgades nordlige ende og er et væsentlig aktiv for byen, da det er beliggende sammen med hallen, og bl.a. huser Datastue, Aktive Ældre i Aarup og den lokale billardklub. Vandrerhjemmet giver adgang til de nødvendige toilet- og køkkenfaciliteter, som ikke er tilgængelige i hallen. 5-6 gange om året arrangeres sammen med Aarup Hallen, det store kræmmermarked, som er flot besøgt hver gang. Vandrerhjemmet fremstår nedslidt, og den senere tilbyggede hal medvirker til den triste oplevelse. Området omkring bygningerne er langt fra indbydende. Aarup har et ganske stort opland og har, set i forhold til skala, et velfungerende handelsliv. Byen er særligt stolt af sine mange specialbutikker. Ud ad 29 butikker(2007 tal) er 15 specialbutikker, og antallet har været stabilt i mange år, men desværre sker der også butikslukninger i Aarup. Bredgade er som helhed, en sjældent set handelsgade, hvor der fortsat er mange boliger over stueplan, haver bag hovedgadens huse og hvor der stadig er mulighed for at køre lige til butikkernes hovedindgang. Hidtidig planlægning I 2001 fik daværende Aarup Kommune foretaget en bygningsregistrant, over bebyggelsen omkring Bredgade. Resultatet er en kortlægning af det store antal bevaringsværdige bygninger, som findes omkring Bredgade. Heri konstateres det samtidig, at en række af disse fine huse desværre ikke fremstår som de bygningsværker de faktisk er. I forbindelse med kommuneplanen 2005 for Aarup Kommune, har der været nedsat en temagruppe vedrørende Bredgadeområdet. Temagruppen bestod af beboere og handelsliv omkring Bredgade, hvor der blev bidraget med input til kommuneplan og en kommende lokalplan for Bredgadeområdet. Industrien Aarup Vandrerhjem Aaruphallen med vandrerhjemmet i baggrunden 5

7 Samarbejdet mellem borgere, kommunen og en arkitekt, resulterede i Bymidteplanen som har dannet baggrund for en ny lokalplan for Bredgadeområdet. Det er Byrådets ønske, at det gode privat-offentlige samarbejde skal genoptages under den nye kommune, således at der igen nedsættes arbejdsgruppe, hvor en række borgere og forretningsdrivende deltager i en afdækning af byens fysiske og funktionelle problemer med henblik på en definition af ønsker for byens udvikling. Bosætningsanalyse Som led i revisionen af kommuneplanen 2005, gennemførtes en bosætningsanalyse. Analysen afdækkede hvilke forhold der kan tiltrække nye borgere og konkluderede, at mulige tiltag for at fastholde kommunens borgere, vil kunne bruges som et aktiv i tiltrækningsstrategien. Heri anbefales det at arbejde med følgende indsatsområder: bymiljøet parkerings- og tilkørselsforhold, torv, indretningen af byen, skiltningen etc. naturen landskabet og dets indretning, beskyttelse og benyttelse, adgangsforhold, rekreativ udfoldelse mv. indkøbsforholdene en gradvis afklaring af Bredgades status, tilgængeligheden og påvirkning af variationen af forretningsudbuddet osv. fritids- og kulturområdet en forstærkning og udbygning af de nuværende tilbud. kvaliteten af kommunens boligområder adskillelse mellem erhverv og bolig, beplantning, skiltning, variation af boliger mv. Kommunens fastholdelsesstrategi bør derfor indeholde tiltag for at forbedre bymiljøet og fritids- og kulturlivet. Herunder også en kvalitetsbevarelse og forbedring af boliger og boligområder. Byfornyelsesstrategi Assens Kommune har i juni 2009 udarbejdet en byfornyelsesstrategi for de 3 centerbyer Tommerup Stationsby, Vissenbjerg og Aarup. Heri klarlagdes byfornyelsesbehovet for de 3 byer, herunder også anvisning af mulige byfornyelsestiltag. Arbejdet med at synliggøre behovet for byfornyelse, ligger i forlængelse af retningslinier, udstukket i den nye Kommuneplan , hvor bymønsterbyernes udvikling tager udgangspunkt i: at der sker en decentral udvikling på udvalgte områder i Glamsbjerg, Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. at udviklingen af byerne sker med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Byrådet vil udnytte byernes roller til at skabe udvikling for den enkelte by og har kommunen som helhed. Byrådet har i oktober 2009 besluttet, at byfornyelsesstrategien, som peger på Aarup som byen med det største behov for byfornyelse i de 3 byer, skal udmøntes. Byrådet fokuserer derfor på forbedringer som kan give Aarup position som attraktiv handelsby, med gode muligheder for kultur- og fritidsaktiviteter. Nærværende ansøgning om reservation af investeringsrammen, må derfor betragtes som en naturlig proces, startende allerede i 2001 med bygningsregistranten, efterfulgt at lokal- og kommuneplanlægningen. Behovet for økonomiske midler, offentlige såvel som private investeringer, til forbedring af forholdene, fremstår tydeligt. 6

8 Problemer og Løsninger Aarup er som stationsby i skarp konkurrence om nye tilflyttere og virksomheder, med mange andre lignende byer. For at kunne gøre sig gældende, er det afgørende, at Aarup til stadighed kan tilbyde gode muligheder for boliger og erhverv, hvor hverdagslivet kan udfoldes sig i smukke, trygge og attraktive rammer. For at understøtte dette, må der gøres tiltag mod at bevare Aarup som en attraktiv bosætnings- og handelsby, understøttet af de gode kulturog fritidsaktiviteter. De overordnede fysiske problemer i Aarup er: Manglende vækst Nedslidte byrum Tungt trafikalt belastet hovedgade Dårligt vedligeholdt bygningsmasse Mulige løsninger: Trafikale tiltag Byforskønnelse Byfornyelse (den ordinære ramme) For at bryde den stagnerende/negative vækst i Aarup ønsker Byrådet at iværksætte en fysisk, funktionel og visuel forbedring af bymidten. Indsatsen vil tage udgangspunkt i et bredt offentligt-privat samarbejde, hvor en koordineret indsats kan gøre Aarup til en attraktiv og levende by, så udviklingen går mod flere tilflyttere og flere virksomheder. Assens kommune har, i forbindelse med byfornyelse i Aarup bymidte, til hensigt at bruge den ordinære indsatsramme som del af den samlede indsats. Der forudsættes Beskrivelse af indsatsområdet Området der søges støtte til, udgør for så vidt hele Aarup By, men indsatsen koncentreres omkring byens hovedgade, Bredgade. 1. FACADERENOVERING OG FORSKØNNELSE Vejledning om facaderenovering iht. arkitektur og bygningsarv gode råd og vejledning til renovering og istandsættelse af bygninger. Etablering af tilskudsordning for facaderenovering Vurdering af behov og muligheder for bygningsfornyelse. (den ordinære ramme) 2. TORVE OG PLADSER Pladsdannelse ved passagen omkring Bredgade og Tværvej Pladsdannelse ved Bredgade og Vestergade En indsats i Skolegade omkring vandrerhjemmet og hallen, herunder en forbedring af de udendørs opholdsmuligheder og forskønnelse af parkeringsarealet. 3. TRAFIKALE FORHOLD Bearbejdning af trafikale forhold i bymidten i relation til pladser og torve Etablering af trafiksikre krydsningsmuligheder 4. REKREATIVE FORHOLD Etablering/forbedring af bymæssigt rekreative arealer, eller adgang til samme. Forbedring af friarealer til karréerne i Bredgade. Behovet er størst på østsiden af Bredgade, fra omkring Østergade til omkring Korsgade. Forbedring af nuværende stiforbindelser til naturen fra byens opholdarealer. 7

9 N område ved hal og vandrerhjem p-plads bag hallen nedslidte friarealer bag bredgade Indsatsen koncentreres omkring Bredgade Bearbejdning af krydsningspunkter Mulige indsatsområder Ill: indsatsen i Aarup koncentreres omkring Bredgade. 8

10 Byfornyelse og forskønnelse Udvikling af Bredgade Byens ydre fremtræden er blevet en vigtig parameter i kampen om tilflyttere og investeringer. Det er derfor afgørende for Aarup, at byen fremstår med en smuk og indbydende bymidte, hvilket derfor indgår som en vigtig del af nærværende ansøgning. Facader Når man bevæger sig gennem bymidten, tager rækken af dårligt vedligeholdte facader, fokus fra de velholdte bygninger. Især er det store antal af faste markiser, som skærer husene over på midten, et problem. Husene fremstår ikke som homogene enheder og etagerne over stueplan, som oftest er de smukkeste, opleves ikke til fulde. Torve og pladser Skolegade For at styrke kulturen og fritidslivet i Aarup, er der behov for en indsats i området omkring Skolegade ved vandrerhjemmet og hallen, da disse, sammen med Industrien er byens primære kulturelle aktivitetscentre. Området omkring Skolegade fremstår nedslidt og forsømt. De store bygninger i Skolegades sydside medfører skygge på opholdsarealet det meste af dagen, og sammenholdt med de golde flader af asfalt og fortovsfliser, fremstår området utiltrækkende. Ved en omlægning af parkeringsarealet, således at funktionerne ophold/parkering vendes, kan der skabes bedre udendørs opholdsmuligheder, i tilknytning til vandrerhjemmet. Aarup Bymidte fremstår ikke attraktiv. Ved udarbejdelse af en vejledning om facaderenovering iht. arkitektur og bygnings- arv, kan Bredgade få et tiltrængt visuelt løft. Vejledningen kan omfatte gode råd og retningslinjer for renovering og istandsættelse af bygninger. Etablering af tilskudsordning for bygningsfornyelse vil understøtte konkrete forbedringer. Butikker i Bredgade Indkørsel til Skolegade fra Bredgade Område bag hal og vandrerhjem 9

11 Tværvej I relation til en bearbejdning af de trafiksikkerhedsmæssige forhold i Bredgade, bør der arbejdes med en omformning af Tværvejspassagen. Skolegade Adgangen og forbindelsen til Bredgade fra friarealerne til karréerne i Bredgade kan gøres mere synlig, samtidig med at krydsningsmulighederne for de bløde trafikanter forbedres. Vandrehjem Hallen Hotel og Kro Bredgade Bolig Tværvej Bredgade Ill: Eksempel på omdannelse af krydsningsfelt ved passagen ml. Bredgade og Tværvej. Ill: Omdannelse af areal foran hal og vandrerhjem, herunder også omlægning af p-arealer bag hallen.. Som led i at gøre området omkring hallen og vandrerhjemmet mere attraktivt, kan der arbejdes med en homogenisering af det brogede parkeringsareal bag hallen. Området bærer tydeligt præg af at være opstået ved rydning bid-for-bid, og trænger til et løft. 10

12 Vestergade Ved Vestergades udmunding Bredgade kan der arbejdes for torvedannelse med opholdsmuligheder, bl.a. for at understøtte byens kulturhus, Industrien. Arealet er lokalplanlagt til torv. multibane/skøjtebane i vinterperioden, som evt. kan etableres ved et økonomisk samarbejde ml byens handelsstandsforening og kommunen. For at give pladsen torveidentitet, og samtidig bedre trafiksikkerheden, bør det desuden overvejes, hvorvidt Vestergade skal lukkes for kørende trafik til Bredgade. Mulig placering af multibane. Vestergade Bredgade Industrien Kig mod Bredgade fra Vestergade Ill: Eksempel på torvedannelse ved Vestergades udmunding i Bredgade. Der kan gøres plads til opsætning af midlertidige aktiviteter, som fx multibane / skøjtebane Industrien Det er en mulighed at arbejde med pladsen som én samlet flade, som udover parkering, kan huse skiftende aktiviteter. Her tænkes fx på Trafikale forhold Bredgade i Aarup er en sjælden type hovedgade, hvor butikkerne ligger på rad og række, hvor man kan køre til døren, og hvor der fortsat er mange boliger og haver bag husene. Det er ikke intentionen at lave om på dette; en trafikeret butiksgade er efterhånden et særsyn, og adskiller Aarup fra andre stationsbyer. Belægning og belysning I 1997 foretog den daværende Aarup Kommune en renovering af belægningen i dele af den meget slidte Bredgade, hvor der blev etableret hævede belægninger i enkelte vejkryds. Gaden er tungt trafikalt belastet, hvorfor vejbane og fortove fremstår nedslidte og trænger til fornyelse. 11

13 Bredgades monotone fremtoning præges af den ensformige asfaltbelægning. Det vil derfor være et oplagt indsatsområde at fredeliggøre den store trafikale belastning, ved at omlægge og markere gadeforløbets krydsningspunkter. Bearbejdningen kan blandt andet ske gennem skift i belægning, niveauændringer og belysning, hvorved der samtidig sikres overgange for bløde trafikanter. Dette områdefornyelsesprojekts omfang giver ikke mulighed for at efterleve intentionerne i Bymidteplanen fra 2005, om nyt vejprofil i Bredgade. Men det skal sikres at der på sigt arbejdes mod en realisering af intentionerne. Bredgade domineres af de høje kuffertarmaturer. Armaturerne medvirker ikke til at give gaden karakter og identitet, hvorfor en delvis udskiftning af belysningen omkring krydsningspunkter og torve, er relevant. Passager og krydsningspunkter skal bearbejdes og fremhæves for at forbedre forholdene for de bløde trafikanter. Overgangene planlægges og udformes i sammenhæng med opholdspladser ved hhv. Tværgades og Bredgades udmunding i Bredgade. Ill: Forslag til nyt vejprofil i Bredgade - fra Bymidteplanen for Aarup Bymidte Rekreative forhold Forbindelserne Fra kirkegården vest for byen er der udsigt over byen og videre mod landskabet i nord og øst. Kirkegården bidrager med sin højere beliggenhed med et landskabeligt element til Aarups udprægede bymæssighed. Der er kun begrænset stiadgang fra de tilstødende byområder, hvilket ligeledes gælder for den nordlige Brænde Å, som ikke opleves i byrummet. Begge elementer har stort oplevelsesmæssigt potentiale, hvorfor en udbygning af et sammenhængende stisystem med friarealerne i byen kan have stor værdi. Det bør overvejes, hvorvidt projektets omfang kan defineres i samarbejde med den lokalhistoriske forening i Aarup. Friarealforbedring I forbindelse med områdefornyelsen, kan der arbejdes med forbedring af friarealer til karréerne i Bredgade. Behovet er størst på østsiden af Bredgade, fra omkring Østergade til omkring Korsgade, hvor butiksgadens bagside bærer præg af dårlig istandsættelse og manglende opholdsmuligheder og bevægelsesrum. Områderne bag karréerne øst for Bredgade 12

14 Organisation Byfornyelsesindsatsen må tage udgangspunkt i et bredt funderet samarbejde, således at der er offentlig- såvel som privat forankring af projektet. Ved opstarten skal det derfor sikres at byens forskellige borgergrupper er bredt repræsenteret, således at både borgeres, institutionernes og handelsdrivenes specifikke interesser, i videst muligt omfang kan tilgodeses. Indledningsvis nedsættes en arbejdsgruppe og mulige dialoggrupper, med repræsentation af borgere, kommune og konsulent. Det er arbejdsgruppens opgave at fremkomme med forslag til det endelige program for områdefornyelsen, således at der sikres en bred repræsentation og opbakning. Samarbejdet er struktureret i en overordnet styregruppe, bemandet med nødvendige kompetencer for sikring af bredt politisk og administrativt ejerskab. Det daglige arbejde tænkes at ligge i et samarbejde mellem sekretariatet og repræsentanter i dialoggruppen. Sekretariatsgruppen skal sikre projektets fremdrift og kontinuitet, og forankres i det tekniske område, Miljø, Teknik og Plan. Assens Byråd myndighed Styregruppe Overordnet ansvarlig for byfornyelsesprojektet og den politiske godkendelse. Direktør for Miljø, Teknik og Plan Plan- og Byggechef Vej- og trafikchef Sekretariatsgruppe Ansvarlig for fremdrift. Planafdeling Udviklingsafdeling. Vej- og trafikafdeling Ekstern konsulent Dialoggruppe Borgerrepræsentation. fx. handlende, Kulturhuset Industrien, foreninger, øvrige interessenter Ill: Principiel organisationsskitse 13

15 Budget Det reelle investeringsbehov i Aarups bymidte, er større end det ansøgte beløb. Desværre er Assens Kommune i en situation, der ikke muliggør en omfattende økonomisk indsats. Det er dog Kommunens vurdering, at de midler som er til rådighed, bør investeres samlet, således at der opnås den mest mærkbare og samlede effekt, som muligt. Afslutning Ved at samle indsatsen i Aarup bymidte, kan der igangsættes et områdefornyelsesprojekt, som til trods for de begrænsede midler, vil kunne ses og mærkes. Det er Byrådets opfattelse, at projektet vil få en præventiv og positiv effekt på byen, således at en mulig negativ spiral, som set i en række andre mindre byer, vil kunne hindres. Assens Kommune er udvalgt som mulig ansøger til den ekstraordinære indsatspulje. Der er i den forbindelse ansøgt et beløb til opkøb og nedrivning af kondemnable bygninger. Assens Kommune har valgt at prioritere denne pulje til bygninger i landdistrikter, hvorfor Aarup som centerby, ikke er medtaget. Aktiviteter Programudarbejdelse og borgerinddragelse Udarbejdelse af facadevejledning Etablering af torve, pladser, opholdsarealer m.v. Etablering af trafikale foranstaltninger, Stiforbindelser I alt Kommunal bruttoudgift, kr. Statsrefusion, kr Kommunal nettoudgift, kr

16 Nøgletal for området Sociale forhold Data Antal beboere i byområdet 2963 Andelen af voksne beboere (18+), som er under 60 år. pct. 73 Udviklingen i dette de sidste 5 år 0 Andelen af årige beboere, som modtager overførselsindkomster i form af førtidspension, kontanthjælp mv., sygedagpenge eller understøttelse mv., % 16 Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. -1 Andelen af beboere som er indvandrere og efterkommere fra andre lande, pct. 2 Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. -1 Erhvervsaktivitet Antal arbejdspladser i området 707 Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. 16 Andel af arbejdspladser, som er i serviceerhverv mv., pct. 31 Fysiske forhold Byområdets samlede grundareal, m Antal m2 boligareal Antal boliger 1372 Andel boliger opført før 1950, pct. 22,5 Andel boliger med installationsmangler, pct. 1,6 Andel etageboliger, pct. 20,3 Andel almene boliger, pct. 14,9 Andel ejerboliger, pct. 61,9 Andel boliger < 60 m2, pct. 6,6 Antal m2 erhvervsareal Erhvervsareal anvendt af serviceerhverv eller offentlige formål, pct. 37,6 Erhvervsareal i rene erhvervsejendomme, pct. 92 kilde: Danmarks Statistik 15

17 Vurderingsskema Vurderingsskema for Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling. Er det et problem, at der er: - vurdering 1-5 Byens situation og udvikling - afsides beliggenhed og dårlige trafikforbindelser til egnscentre? 1 - negativ udvikling i erhverv og arbejdspladser? 2 - negativ befolkningsudvikling? 3 - udvikling mod færre erhvervsaktive og flere ældre? 3 - en negativ udvikling i indkomster og skattegrundlag? 2 - et fald i privat service? 3 - manglende kulturudbud og oplevelser i byen? 1 - mangelfuld offentlig service og institutioner? 1 Sociale forhold i byområdet - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 2 - overvægt af ældre beboere? 3 - mange beboere, som har sociale problemer? 1 Organisatoriske forhold i byområdet - et svagt foreningsnetværk? 2 - manglende samarbejdspartnere til områdefornyelsen? 2 Fysiske forhold i byområdet - nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - tomme boliger? 1 - behov for nedrivning, renovering eller omdannelse af erhvervsbygninger? 3 - grimme eller nedslidte byrum? 4 trafikproblemer? 4 manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 3 - nedslidte eller manglende friarealer? 5 Byfunktioner i selve byområdet - manglende eller stor afstand til privat service? 1 - manglende eller stor afstand til offentlig service? 1 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 5 16

18 17