4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?"

Transkript

1 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

2 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold (layout) Undersøgelsen er gennemført og udgivet af Stagis A/S. Alle rettigheder tilhører Stagis A/S. Gengivelse af denne rapport eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Gengivelse af citater fra teksten er tilladt i forbindelse med presseomtale og da med tydelig kildeangivelse. Copyright 2005 Yderligere tryk af rapporten kan bestilles mod betaling hos Stagis A/S på telefon Stagis A/S Gasværksvej 4e 1656 København V. Telefon: @stagis.dk Website: Weblog:

3 6 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 7 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Indhold Introduktion 7 Undersøgelsens baggrund og formål 9 Kultur og identitet 13 De unges kendskab til efterskoler 17 De unges fordomme om efterskoler 21 Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold 25 Hvad har betydning for de unges valg? 33 Konklusion 43 Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet 47 Noter 54 Litteratur 55 Om STAGIS 57

5 8 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

6 7 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Introduktion Introduktion Hvad påvirker de unge i deres valg af skole? I slutningen af folkeskolen begynder overvejelserne om fremtiden at trænge sig på. Det er ikke længere givet, hvad næste skoleår fører med sig, og det er nødvendigt at træffe et bevidst valg. Gymnasiet, 10. klasse, læreplads, efterskoleophold, udenlandsrejse; mulighederne er mange. Spørgsmålet er, hvordan de unge håndterer situationen. Vi har undersøgt, hvilke faktorer der reelt påvirker de unge, når det kommer til valget eller fravalget af et efterskoleophold, og i hvilken grad de gør dig gældende. Stagis har i mange år arbejdet med kommunikation indenfor uddannelsessektoren, i særdeleshed på højskole- og efterskoleområdet. Den viden og erfaring vi har oparbejdet, har samtidig givet anledning til at stille nye spørgsmål. Hvad er de unges bevæggrunde for at vælge eller fravælge tilbuddet om at komme på efterskole? I hvilken kontekst træffes dette valg? Rapportens formål er således at skabe en bedre forståelse for den kultur og de normer, der eksisterer omkring det at tage på efterskole, samt hvilke tanker og overvejelser der gør sig gældende i denne beslutningsproces. Vi mener at en større viden på området er vigtig for at kunne kommunikere med potentielle efterskoleelever i fremtiden, uanset hvilke kommunikative udfordringer, den enkelte efterskole står over for. Der eksisterer en række undersøgelser, der beskæftiger sig med efterskoleelevers forklaringer på, hvorfor de har valgt efterskolen. Altså undersøgelser af nuværende eller tidligere efterskoleelevers holdninger. Men vil man påvirke valget af skolegang i slutningen af folkeskolen, er det mere givtigt at kende de unges tanker før de vælger skole. Denne rapport er derfor baseret på elever i 8. og 9. klasses overvejelser i forbindelse med valg/fravalg af efterskoletilbuddet. Vi har talt med unge, der reelt står foran valget, og er i en alder, hvor de afgjort er i stand til at reflektere over deres valgmuligheder og de påvirkninger, de modtager. Undersøgelsen er gennemført og redigeret i Katja Krabbe, Louise Dam og Nikolaj Stagis

7 8 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

8 9 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Undersøgelsens baggrund og formål Undersøgelsens baggrund og formål Nogle unge ved allerede i en tidlig alder, at de skal på efterskole. Andre har aldrig skænket det en tanke. Vi undersøger hvorfor det forholder sig sådan. Undersøgelsens design Vi har valgt at fokusere på de unges holdninger til og opfattelser af efterskoler, og undersøgelsen er derfor baseret på personlige interviews med klasses elever på udvalgte skoler. Ud fra en formodning om, at der kunne være forskel i svarmønstrene, afhængigt af den geografiske placering af den enkelte skole, valgte vi at gennemføre interviewene på skoler i forskellige dele af København samt yderligere 2 skoler udenfor Københavnsområdet. Hermed fik vi en mulighed for at se, om der var afvigelser i svarmønstrene afhængigt af om de unge bor i provinsen eller i Hovedstadsområdet 1. Undersøgelsen er baseret på interviews med 32 folkeskoleelever fordelt på 6 forskellige skoler i henholdsvis København Ø, København K, København NV, Valby, Ejby samt Ll. Skensved. Vi har talt med 28 unge som går i 8. klasse og 4 som går i 9. klasse. Ud af de i alt 32 unge er der 15, som skal på efterskole og 17, som ikke skal på efterskole. Vi har valgt at fokusere på de unges holdninger til og opfattelser af efterskoler, og undersøgelsen er derfor baseret på personlige interviews med klasses elever på udvalgte skoler. Eleverne vi har interviewet er afklarede i deres valg ellerfravalg af efterskoletilbuddet, og de er interviewet på et tidspunkt, hvor de endnu ikke selv har et førstehåndsindtryk af skoleformen gennem et egentligt ophold. Dette design er valgt netop for at belyse de faktorer, der er udefra kommende i forhold til den unge. På den måde forventer vi at opsamle de tanker, de unge har gjort sig forud for deres valg, og hvilke påvirkninger der har haft betydning for deres valg. Det har været vigtigt for undersøgelsen, at der blev interviewet mindst 4-6 unge fra samme klasse, da vi ligeledes har ønsket at undersøge, om der eventuelt foregik en påvirkning klassekammeraterne imellem. Hvis der var én, der skulle på efterskole i en klasse, var der måske større incitament til, at andre også ville tage af sted.

9 10 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Der har været stor forskel på folkeskolernes udseende, størrelse samt på eleverne og lærerne. Sammensætningen af de unge har ligeledes været meget forskellig. Vi har både interviewet unge med anden etnisk baggrund, langhårede drenge, stille piger, højtråbende piger, ballademagere, modebevidste unge m.m. Der har været stor forskel på folkeskolernes udseende, størrelse samt på eleverne og lærerne. Sammensætningen af de unge har ligeledes været meget forskellig. Vi har både interviewet unge med anden etnisk baggrund, langhårede drenge, stille piger, højtråbende piger, ballademagere, modebevidste unge m.m. De unge i undersøgelsen repræsenterer altså et forholdsvis bredt udsnit af unge i dagens Danmark inden for aldersgruppen. 20 ud af de 32 unge, vi har talt med, er fra Hovedstadsområdet, og det har naturligvis betydning for vores resultater. De unge er udvalgt ved håndsoprækning, og der er på den måde opnået en ligelig fordeling af unge, der har valgt efterskoleopholdet til eller fra. Undersøgelsen afspejler derfor ikke de forskelle, der muligvis eksisterer i forhold til interessen for et efterskoleophold i og uden for Københavnsområdet, men det er heller ikke undersøgelsens formål. Vi har fokuseret på at afdække og forstå de unges begrundelser, og ikke begrundelsernes fordeling på landsplan. Dér hvor resultaterne kan være påvirkede af de unges geografiske fordeling er i den type begrundelser, de unge giver for at vælge som de gør. Der har dog ikke været nævneværdig forskel på udsagnene fra de unge i og uden for København, hvorfor vi mener at undersøgelsens resultater kan ses som et udtryk for nogle generelle træk i de unges valg. Træk som også gælder på landsplan. Rapportens indhold og opbygning Kapitel 1 præsenterer undersøgelsens baggrund og formål. Endvidere bliver det beskrevet, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt og hvilke data der ligger til grund for undersøgelsen. Kapitel 2 giver en kort introduktion til teorier om identitet og kultur blandt unge. Formålet er at give læseren en forståelse af, hvordan verden ser ud set fra de unges perspektiv. Overvejelserne omkring det at tage på efterskole er tæt forbundet med at skabe sig en identitet. Kapitel 3 tegner et billede af de unges kendskab til efterskoler, hvor de har deres viden fra, og om denne viden har betydning for deres valg eller fravalg af et efterskoleophold. Kapitel 4 sætter fokus på de unges fordomme omkring efterskoler. Eksisterer de stadig, hvad går de i så fald på og hvilken betydning har de? Kapitel 5 har til formål at beskrive en række ydre faktorer, som indirekte har

10 11 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Undersøgelsens baggrund og formål indflydelse på de unges valg, og som derfor også skal medtages, før vi når til undersøgelsens egentlige formål; at undersøge de unges egne holdninger til efterskoler og begrundelser for, hvorfor de har valgt efterskoleopholdet til eller fra. Kapitlet belyser, om det har betydning, hvor i landet man bor, både hvad angår hjembyens størrelse og beliggenhed. Kapitel 6 indeholder en gennemgang af en række mere individuelle faktorer og deres betydning for de unges valg eller fravalg af efterskolen. Her er undersøgelsens formål at belyse forældrenes betydning, de unges interesser, vigtigheden af at kunne klare sig selv, vennernes indflydelse, vennernes holdninger samt behovet for nye venner.

11 12 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

12 13 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Kultur og identitet Kultur og identitet De unge i undersøgelsen er alle i alderen fra 14 til 16 år og gennemgår en fase i deres liv, hvor de er ved at få en forståelse af, hvem de er og hvad de vil i fremtiden. Spørgsmålet er, om de ser sig selv som en kommende efterskoleelev, gymnasieelev eller noget helt tredje. Det handler også om at gøre det, de føler giver anerkendelse fra venner, forældre eller andre omkring dem. De unge er altså i gang med at skabe sig en selvforståelse, som foregår ved at spejle sig i andre unge, idoler og medier. Denne fase og identitetsdannelse har indflydelse på deres valg eller fravalg af et efterskoleophold. Efterskolen som en del af identitetsprocessen Begreberne kultur og identitet handler begge grundlæggende om selvforståelse. Hvem er jeg? Hvem er vi? Kultur er et udtryk for fælles opfattelse af meningen med livet og tilværelsen, samt vores egen placering i den sammenhæng. Identitet er den personlige definition af mig. Kultur og identitet indgår derved i et tæt samspil og påvirker gensidigt hinanden. Det betyder at vi, for at kunne forstå de unges valg eller fravalg, må se valget som et udfald af samspillet mellem personlighed og omgivelsernes kultur og normer. Det er derfor interessant både at se på de unges holdninger til at tage på efterskole, men også hvordan holdingerne generelt er i klassen, i omgangskredsen eller i familien. Identitet er en fornemmelse af, at dette er mig. Den skabes gennem en lang række faser i barne og ungdomsårene, hvor individet forsøger at skabe sammenhæng imellem de forskellige erfaringer og derved nå frem til en samlet selvforståelse. Når vi i denne rapport taler identitet, er det vigtigt at fastslå, at identiteten har to forståelser. Den ene er den personlige identitet, forstået som oplevelsen af at genkende sig selv igennem en række forskellige situationer. Den anden er overensstemmelsen med, de andre i gruppen, den sociale identitet. Med andre Identitet er en fornemmelse af, at dette er mig. Den skabes gennem en lang række faser i barne og ungdomsårene, hvor individet forsøger at skabe sammenhæng imellem de forskellige erfaringer og derved nå frem til en samlet selvforståelse.

13 14 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? ord kan man sige, at identitet har en inderside og en yderside, hvor indersiden er den personlige oplevelse, mens ydersiden er mødet med andres oplevelse af én. Dermed vil ethvert menneske altid være dobbelt bestemt i sin selvforståelse. Der er ikke tale om adskilte processer, men integrerede processer der konstant interagerer med hinanden. Identitetsprocessen foregår ubevidst, dels inde i individet og dels i samspil med andre mennesker, og den fortsætter livet igennem. Identiteten bliver således konstant udfordret og udviklet 2. I forhold til de unge i vores undersøgelse, kan ønsket om at tage på efterskole give en eller anden form for identitet; man bliver en kommende efterskoleelev. På samme måde gælder det for de unge som vælger efterskolen fra, f.eks. til fordel for at tage direkte på gymnasiet. De træffer et valg, og gennem valget viser de en side af sig selv, som er med til at forme deres identitet. Da vi opfatter identiteten som tosidet, har det derfor også været vigtigt at forstå de unges valg, både i forhold til dem selv og deres omgivelser. Vi har derfor spurgt til eksempelvis personlige bevæggrunde, fritidsinteresser, venners valg og forældres holdninger. Gennem interviewene har vi oplevet, hvordan de unges valg netop er bestemt af både dem selv og deres omgivelser. Det ser vi eksempelvis ved, at majoriteten i en skoleklasse vælger en bestemt ungdomsuddannelse, eller at der i familien er tradition for en bestemt uddannelsesretning. Og samtidig giver de unge udtryk for at det er et valg, de i høj grad selv træffer. De unges identitet er præget af en vis følsomhed over for andres handlinger og ønsker samt et behov for anerkendelse. Derfor føler de unge også, at det gælder om at opfange signaler fra en større kreds end forældrene eksempelvis fra kammeraterne, moden, medierne og markedet. De unge i samspil med deres omgivelser De unge i dag er kendetegnet ved at være utrolig aktive og udadvendte, og de orienterer sig mod en stor kontaktflade af jævnaldrende. De går til mange forskellige aktiviteter i deres fritid og lever et socialt liv med venner og kammerater. De må meget, de gør meget og de tør meget. De har i høj grad brug for omgivelser, de kan spille bold op ad. Omgivelserne skal her både forstås som dem, de unge kender personligt og som dem, de unge kender gennem venner eller medier. Denne tendens betegnes også som en gruppestyrethed 3. De unges identitet er præget af en vis følsomhed over for andres handlinger og ønsker samt et behov for anerkendelse. Derfor føler de unge også at det gælder om at opfange signaler fra en større kreds end forældrene eksempelvis fra kammeraterne, moden, medierne og markedet. Med informationssamfundets udvikling er netop udbuddet af påvirkninger via eks. medier, chat og især Internet steget eksplosivt. At de unge samtidig er blevet en eftertragtet forbrugsgruppe, har ikke mindsket antallet af målrettede påvirkninger af dem og deres valg.

14 15 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Kultur og identitet Men betyder det så, at de unge ikke har nogen mening selv, at de blot lader sig rive med af strømmen? Socialforskningsinstituttet har gennemført en række undersøgelser omkring store skolebørn og deres identitet 4. Her konstaterer de, at de unge er aktive og udadvendte. De har kritiske holdninger og er reflekterende, både i forhold til tidens store spørgsmål, men også til sig selv og deres fremtid. Dette gælder dog i højere grad pigerne end drengene; en tendens vi også oplevede i vores undersøgelse, hvor vi bemærkede, at en større del af pigerne end drengene havde gjort sig flere overvejelser om deres fremtid, og var mere bevidste omkring deres valg. De unge er aktive og udadvendte. De har kritiske holdninger og er reflekterende, både i forhold til tidens store spørgsmål, men også til sig selv og deres fremtid. Opsummering De unge i vores undersøgelse gennemgår en periode af deres liv, hvor de står over for nogle store beslutninger med konsekvenser for deres fremtid. For de unge hænger beslutningerne sammen med at definere og udvikle deres egen identitet og om at opnå anerkendelse fra omgivelserne og de personer, der indgår i deres liv. Dermed ikke sagt at de unge blindt lader sig påvirke af f.eks. medier eller marked. De har i høj grad en kritisk sans og har selv medindflydelse på de valg, de træffer. Vi har nu skabt en overordnet forståelsesramme for de unges valg eller fravalg af et efterskoleophold. Spørgsmålet er, hvilke mere konkrete faktorer der gør, at nogen unge ser det at være efterskoleelev som noget der stemmer godt overens med deres selvopfattelse, imens andre slet ikke kan genkende sig selv i den situation. De unges opfattelse af hvad en efterskole er, og hvem der går på efterskole er helt centralt for, hvorvidt de opfatter et efterskoleophold som noget for dem. Derfor har vi undersøgt, hvordan det forholder sig med de unges kendskab til efterskoler.

15 16 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

16 17 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges kendskab til efterskoler De unges kendskab til efterskoler Kendskab til efterskoler er en forudsætning for overhovedet at overveje et efterskoleophold. Hvad ved de unge egentlig om efterskoler, og hvor har de deres viden fra? Der er stor forskel på, hvad de unge forbinder med et efterskoleophold. Forestillinger om et efterskoleophold De fleste har en forestilling om, hvad en efterskole er. Vi har spurgt de unge i undersøgelsen, både de kommende efterskoleelever og de unge, som ikke skal af sted, hvad de tror en efterskole er. Følgende udsagn er et udpluk af deres forskellige svar: Det er en skole, hvor du kommer væk hjemmefra og får nogle venner men stadig går i skole sådan. Jeg har hørt sådan noget om, at det var en hormonbombe, og at alle ville være sammen med hinanden... altså seksuelt... Men det har jeg bare hørt, men jeg tror ikke, det er rigtigt. Det er et stort fællesskab, hvor alle de har del i at de skal have det godt med hinanden. Altså, når jeg tænker på en efterskole, så forbinder jeg den lidt med sådan nogle voldstyper blandet med hippier af en eller anden art det virker, som om det er frit sted, det forbinder jeg med hippierne, og så fordi jeg kender folk som er lidt, ja... forbryderagtige. Der findes således mange opfattelser af, hvad en efterskole er, og de unges kendskab bliver dermed den enkeltes opfattelse og forståelse af, hvad der ligger i begrebet efterskole. Spørgsmålet er, om de kommende efterskoleelever har et andet og mere dybdegående kendskab til efterskoler end de unge, der ikke skal på efterskole. Der findes således mange opfattelser af, hvad en efterskole er, og de unges kendskab bliver dermed den enkeltes opfattelse og forståelse af, hvad der ligger i begrebet efterskole. Kendskabets betydning for de unges valg Uden at have kendskab til et bestemt objekt, f.eks. en efterskole, har de unge ikke mulighed for at tage aktivt stilling til et efterskoleophold. Det er gennem

17 18 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? oplysning og dermed kendskab, at man opnår interesse for noget bestemt. Vi formoder derfor at de unge, som ikke gennem deres familie eller omgangskreds har haft berøring med efterskoler, ikke har de samme forudsætninger for at opnå en interesse for det at tage på efterskole. De unge som har oplevet efterskoler på nært hold, enten ved at deres ældre søskende, bedste ven eller nærtstående slægtning har gået på én, har et større incitament for at undersøge, hvad forskellige efterskoler kan tilbyde og har derfor også en større sandsynlighed for at beslutte sig for et efterskoleophold. Som Line, hvis to ældre søskende begge har været på efterskole, siger: Altså, det var mig selv der gerne ville på efterskole, men jeg tror altid det har hængt lidt i luften eller som My, hvis fire ældre søskende alle har været på efterskole, fortæller: Jeg har altid gerne ville det, for det gjorde mine søskende også. De fortalte mig at det var rigtig godt. Det kendskab de unge har til efterskoler, hvis de kommer fra en familie med tradition for efterskoler, opstår naturligt da emnet bliver omtalt i hjemmet. I modsætning hertil står de unge, som ikke har en relation til én med kendskab til efterskoler. De skal på en anden måde være opsøgende, og et efterskoleophold vil derfor ikke indgå naturligt i overvejelser om fremtiden. Da de unge danner deres identitet ved bl.a. at identificere sig med idealer og rollemodeller, er de også præget af andres holdninger. Især i de yngre år er rollemodellerne ofte den ældre generation, hvorved især de ældre søskende og forældre står i en stærk position i forhold til den unge. Er forældrene derfor fortalere for et efterskoleophold, vil den unge måske se et efterskoleophold som en naturlig del af sin udvikling og derfor ikke sætte mange spørgsmålstegn ved det. I undersøgelsen er det også tydeligt, at de unge, hvis forældre i forvejen har kendskab til efterskoler, enten gennem den unges ældre søskende eller andre i familien, ikke på samme måde sætter spørgsmålstegn ved efterskolen. Det kendskab de unge har til efterskoler, hvis de kommer fra en familie med tradition for efterskoler, opstår naturligt da emnet bliver omtalt i hjemmet. I modsætning hertil står de unge, som ikke har en relation ti én med kendskab til efterskoler. De skal på en anden måde være opsøgende, og et efterskoleophold vil derfor ikke indgå naturligt i overvejelser om fremtiden. F.eks. Klaus, der på spørgsmålet om han har snakket med sine forældre om efterskoler, svarer: Så gik jeg hjem og snakkede lidt om det med mine forældre, men de kendte ikke rigtig noget til det, og derfor vidste de ikke, hvad de skulle sige om det eller Thomas, som fortæller: Min far sagde bare at, det var en dårlig idé, så han skrottede det med det samme.

18 19 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges kendskab til efterskoler Hvordan står det til med de unges kendskab til efterskoler Det spiller altså en stor rolle for de unges valg, hvor meget de kender til efterskoler og hvor de har kendskabet fra. Der er kun en enkelt ud af de 17 unge, der ikke har valgt at tage på efterskole, som har en ældre søskende, der har været på efterskole. Derimod har langt over halvdelen af de kommende efterskoleelever en ældre søskende eller en nær slægtning, som har været på efterskole. Kendskabet hos de unge, der ikke skal på efterskole Kendskabet til efterskoler, hos gruppen af unge som ikke skal på efterskole, er som regel fra en skolevejleder, fra nogen i deres klasse eller fra en ven eller veninde, der skal afsted. Generelt taler de unge ikke udpræget om det indbyrdes, hvilket måske også forklarer, hvorfor de kan have lidt svært ved at beskrive, hvad en efterskole rent faktisk er. De føler dog alligevel, at de kender noget til efterskoler. De har alle en fornemmelse af, hvad en efterskole er, og hvad et ophold indebærer, men beskriver det typisk i generelle vendinger. F.eks. beskriver Kasper, som ikke skal på efterskole, en efterskole som et stort sted med masser af sport og masser af venner eller som Mia udtrykker det: Jeg tænker et sted man kommer ned og bor og går i skole og får en masse venner. Ida beskriver en efterskole som: Altså det er fritid og skole blandet sammen på en måde, du er jo på skolen hele tiden. Generelt taler de unge ikke udpræget om det indbyrdes, hvilket måske også forklarer, hvorfor de kan have lidt svært ved at beskrive, hvad en efterskole rent faktisk er. Kun 4 ud af de 17 unge, som ikke skal på efterskole, har besøgt en efterskole. For 2 af de unge fandt besøget sted i forbindelse med en lejrskole, hvor hele deres klasse var forbi en enkelt dag. Begge unge havde en fornemmelse af, at det var en dårlig skole, uden dog at kunne forklare denne fornemmelse nærmere. Derudover er der 2 unge mere i denne gruppe, der også har besøgt en efterskole. Resten er alle kendetegnet ved aldrig at have været på en efterskole. Alligevel har de alle en formodning, hvad en efterskole er. Kendskabet hos de kommende efterskoleelever Kendskabet til efterskoler blandt de kommende efterskoleelever ser anderledes ud. I denne gruppe unge har 10 ud af 15 unge en ældre søskende, en fætter eller kusine der har gået på efterskole. F.eks. Ulrik som fortæller: Jeg har valgt at tage på efterskole, fordi mine søstre alle sammen har været på den, jeg skal på og de har været rigtig glade for det. Denne gruppe af unge er derfor primært karakteriseret ved at have kendskab til efterskoler gennem deres familie. De har, som følge deraf, stort set alle været ude og besøge en efterskole; enten den de

19 20 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? selv skal gå på eller den, deres familiemedlemmer har gået på. Der er kun en enkelt i denne gruppe, som ikke har et familiemedlem, der har gået på efterskole, aldrig selv har været på én og endnu ikke er skrevet op. Ellers har de fleste typisk, siden de gik i klasse, vidst at de skulle på efterskole, og mange har derfor været skrevet op i 1-3 år, på det tidspunkt vi talte med dem. Opsummering Alle har en forestilling om hvad en efterskole er, men der er stor forskel på hvilket kendskab der ligger bag de unges opfattelser af et efterskoleophold. For de kommende efterskoleelevers vedkommende er kendskabet karakteriseret ved at være konkret. De har typisk deres viden fra en ven eller nært familiemedlem, og har tilmed ofte selv besøgt en efterskole. De unge som ikke skal på efterskole har ikke den samme grad af kendskab. De har typisk ikke en en ven eller et familiemedlem, der har været på efterskole, og har derfor som oftest heller ikke været på en efterskole. Kendskabet har altså stor betydning for, om de unge vælger et efterskoleophold. Især kendskabet til tidligere efterskoleelever er en medvirkende årsag til, at unge overvejer og måske vælger et efterskoleophold. Kendskab gennem familiemedlemmer har tilsyneladende størst indflydelse, hvilket vi vil beskrive senere i rapporten.

20 21 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges fordomme om efterskoler De unges fordomme om efterskoler Efterskoler er for ballademagere og for de bogligt svage. Eksisterer fordomme som denne stadigvæk? Vi undersøger, om der er forskel på fordommene blandt de kommende efterskoleelever og de unge, der ikke skal på efterskole. Fordommes betydning for de unge En fordom er, at dømme andre på forhånd. Gennem en fordom bliver enkeltindivider tillagt fælles normer og værdier, som i de fleste tilfælde er negative. Fordomme kan dog antage mange former. De kan manifestere sig som negative holdninger til f.eks. etniske minoriteter, politifolk, akademikere, politikere og naturligvis også i forhold til efterskoler og efterskoleelever. Spørgsmålet er derfor, om der eksisterer fordomme omkring efterskoler, der gør at de bliver set i et bestemt lys. Unge kan være klikedannende, intolerante og grusomme i deres afvisning af andre, som er anderledes i deres smag, talent, udseende eller i små detaljer i påklædning eller gestus 5. Der bliver dermed nogen, som er indenfor og nogen, som er udenfor. At danne kliker og skabe stereotyper af sig selv, sine idealer og sine fjender, er en måde at afprøve hinandens loyalitet på i en periode af tilværelsen, hvor det handler om at få skabt sig en identitet. Da unge er ivrige efter at vinde bifald fra deres jævnaldrende og bekræftelse fra de voksne omkring dem, kan den opfattelse og eventuelt de fordomme der eksisterer i deres miljø også have betydning for deres valg eller fravalg af efterskole. Det betyder, at hvis der hersker en negativ opfattelse i klassen eller i omgangskredsen omkring efterskoler, formoder vi, at færre i denne gruppe søger et efterskoleophold, da de unge ikke ønsker at være anderledes. I det følgende vil vi gennemgå de fordomme, der eksisterer blandt de kommende efterskolelever og dem, der ikke skal på efterskole. Fordomme ifølge de kommende efterskoleelever En del af de kommende efterskoleelever har en fornemmelse af, at andre har fordomme. De giver udtryk for at have mødt folk der, efter deres mening, har en forkert opfattelse af, hvad en efterskole er. De har bl.a. mødt den indstilling, at det hovedsagligt er uintelligente unge og problembørn, der tager på efterskole, og at der bliver røget meget hash. Andre har mødt den indstilling, at et efterskoleophold er et spildt år. En del af de kommende efterskoleelever har en fornemmelse af, at andre har fordomme. De giver udtryk for at have mødt folk der, efter deres mening, har en forkert opfattelse af, hvad en efterskole er.

21 22 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Der er også mange, der synes det er åndssvagt, fordi de stadig har sådan en opfattelse af at, det er sådan nogle uintelligente børn, der bliver sendt på efterskole. Mona, som skal på efterskole i 9. klasse, har oplevet følgende: Altså, de fleste de er sådan, fedt Men der er også nogen, der ikke helt ved, hvad det er, så de er sådan, hvorfor det, er du dårlig i skolen eller sådan noget, sådan nogen der ikke rigtig ved, hvad en efterskole er. Men de fleste synes, det er fedt. Markus har også oplevet negative reaktioner på sit kommende efterskoleophold: Der er også mange, der synes det er åndssvagt, fordi de stadig har sådan en opfattelse af at det er sådan nogle uintelligente børn, der bliver sendt på efterskole. Det har Nina også oplevet: Der er mange, der sådan har en opfattelse af, at det kun er problembørn eller hovedsagligt problembørn. Og sådan var det måske engang, men ikke særlig meget mere, faktisk. Størstedelen af de kommende efterskoleelever har dog ikke hørt noget negativt om efterskoler, og kan kun komme med positive udtalelser, hvilket nok hænger sammen med, at de selv har truffet en beslutning om at skulle på efterskole. Eftersom de har truffet dette valg, er det naturligt, at de har en positiv indstilling, da man ellers må formode, at de ville have fravalgt efteropholdet. En del af de kommende efterskoleelever mener ligefrem, at de måske er lidt mere modne end dem, der ikke skal af sted, netop fordi de tør tage væk fra deres forældre. Efterskoleopholdet ses dermed som et år, hvor de vil blive modnet, lære at stå på egne ben og eventuelt dyrke de interesser, de går meget op i. Som Martin udtrykker det: Dem som tager på efterskole det er sådan nogen der måske er lidt mere modne, hvis man kan sige det sådan sådan der gerne vil lidt væk fra det hele. Dem som vælger at tage gymnasiet lige efter, det kan godt være de er kloge, men så tror jeg heller ikke de er lige så modne på andre områder, hvis man kan sige det sådan. Fordomme hos de unge som ikke skal på efterskole Blandt gruppen af unge der ikke skal på efterskole, forventede vi, at der ville herske en del fordomme, da de jo har valgt ikke at tage af sted. Men mange af de unge udtaler, at de ikke ønsker at have fordomme. Alligevel kommer der en del fordomme til udtryk gennem samtalerne. F.eks. udtaler Ida: Jeg vil helst ikke sætte folk i bås, men jeg tror måske, at det kræver at man kan være meget social, hvis man tager på efterskole, fordi du er sammen med folk 24 timer i døgnet. Victor siger: Nogen gange har man sådan lidt et indtryk af, at mange ballademagere tager derover men... Jeg vil ikke sådan have nogen fordomme, så det ved jeg faktisk ikke

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson Mette Pless og Noemi Katznelson Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2007

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN?

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Projektrapport 2014 FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Flere mænd i sygeplejen hvordan? Afrapportering af projektet At være mand og sygeplejerske barrierer og muligheder for unge mænd før og efter sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Nye kommunikationsformer og deres effekt

Nye kommunikationsformer og deres effekt TEMAHÆFTE 3 Nye kommunikationsformer og deres effekt VIDERE MED UDDANNELSE Projekt Videre med uddannelse udvikler nye veje til kommunikation til og blandt unge om uddannelse. VIDERE MED UDDANNELSE NYE

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere