De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research"

Transkript

1 Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og love, at opgaven/min del af opgaven er udformet egenhændigt og selvstændigt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, opgaven er forsynes med de relevante referencer, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været afleveret i anden bedømmelsessammenhæng. Studerendes underskrift Opgaven er udarbejdet af: Gruppe 19 Eksamensnummer: Michelle Møller Studium: Sociologi og kulturanalyse Semester: 1 Vejleder/underviser: Annette Aagaard Thuesen/Annette Aagaard Thuesen og Sonni Hansen Simmelsgaard Antal anslag:

2 2

3 De mange valg Unge i det senmoderne samfund 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning. 6 Litteraturstudie. 7 Teori 9 Videnskabsteoretisk ståsted. 12 Metode 13 Analyse Eleverne og UU-vejleder 16 - Valget og presset Tvivlen og uvidenheden Tillid og ekspertsystemer 20 - Udlejring og adskillelse af tid og rum 20 - Tradition og aftraditionalisering De mange valgmuligheder 23 - Kontanthjælpsmodtagere og jobkonsulent Tillid til ekspertsystemer Aftraditionalisering 25 - Refleksivitet og unge i det senmoderne samfund Strukturrationsteorien - de mange valg. 27 Diskussion 29 - UU-vejledningen De stærke og de svage boglige elever Udskydelse af valget Prestige og hierarki 33 - Presset 35 4

5 - De mange valg.. 35 Konklusion.. 36 Perspektivering Litteraturliste. 39 Evaluering af egen rolle Michelle Bente Linda.. 43 Evaluering af gruppe Bilag. 45 5

6 1. Indledning Det danske velfærdssamfund er i krise dette bliver vi næsten dagligt gjort opmærksomme på af den danske presse, hvor emnet er et af de mest vedvarende belyste problemer med udspring i varierende fokusområder. Et af de parametre der udfordrer velfærdssamfundet, er den høje arbejdsløshedsprocent som tog sit udgangspunkt i 2008, hvor finanskrisen manifesterede sig globalt. I kraft af arbejdsløshedsproblemets niveau, har regeringen i forbindelse med en aktiv beskæftigelsespolitik udarbejdet diverse reformer inden for området, med formålet om løbende at tilpasse sig den aktuelle situation, efterhånden som den har udfoldet sig, og man har draget sig erfaringer på området. (Finansministeriet, 2013:11-13). Der er udarbejdet en del tiltag for de ledige, såsom tidligere samtaleforløb, og flere former for aktiveringstilbud/påbud. Senest er en kontanthjælpsreform blevet vedtaget med virkning fra 1. januar 2014, som medfører drastiske ændringer i forhold til i dag, med øget fokus på uddannelse, bl.a. i kraft af et uddannelsespålæg til alle unge under 30 år (Kontanthjælpsreformen, regeringen, 2013:3). Reformen retter sig mod det stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere, som i dag står uden anden uddannelse end folkeskolen, og som udgør 75% af alle unge under 30 år på kontanthjælp (Kontanthjælpsreformen, regeringen, 2013:1). En udvikling som har samfundsøkonomiske konsekvenser på sigt, da denne gruppe har mindre mulighed for at være selvforsørgende, og dermed større risiko for at ende i en situation, hvor de har behov for offentlig forsørgelse. Dette vil belaste vores økonomi yderligere hvis tendensen på kurven på vedlagte bilag fortsætter. (Bilag 1). Den omtalte kontanthjælpsreform har derfor fokus på, at denne gruppe bliver stillet i en situation, hvor de igennem økonomiske sanktioner, bliver tvunget til at træffe et uddannelsesvalg inden for relativ kort tid. Flere politikere henviser til finanskrisen som den store synder, hvilket bekræftes af chefanalytiker Frederik Pedersen, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, i artiklen markant stigning af antal unge på offentlig forsørgelse (www.dst.dk 16/ ). Politikerne og pressen har stor fokus på problemets økonomiske konsekvenser og hvordan det løses effektivt, men ikke så meget på de bagvedliggende årsager. Vi vil i dette projekt kigge på år- 6

7 sagerne til at denne gruppe er stigende. Vi vil kigge på de rammer de unge har at arbejde indenfor, og undersøge det uddannelsessystem som de unge, i en relativ ung alder, i dag bliver mødt af og forventes at træffe deres karrierevalg indenfor. Vi finder det interessant, at se på hvilke tiltag der bliver gjort i folkeskolen, og hvilken indflydelse det har på de enkelte elevers valg af ungdomsuddannelse. Dette er ud fra en tese om, at den stigende teoretiske tilgang til de forskellige erhverv, kan vanskeliggøre de unges valg. Vi vil endvidere belyse andre årsager, der kan være medvirkende til, at flere unge ikke får en uddannelse i dag som fx: uoverskuelige mange valgmuligheder manglende praktisk kendskab om velfærdssamfundets krav om målrettethed er for overvældende deres opdragelse og hvilken indflydelse den har Endvidere vil vi se på hvordan, det senmoderne samfund påvirker de unges valg eller fravalg af uddannelse. Vi vil i dette projekt henvende os til tilfældigt valgte kontanthjælpsmodtagere samt 9. klasses elever fra en kommunal folkeskole og foretage interviews, der kan underbygge vores analyse af problematikken. Problemet med det stigende antal unge uden uddannelse der lander på kontanthjælp, vil på sigt, hvis det bliver stort nok, kunne udfordre velfærdssamfundet, hvilket vi finder alarmerende, så vi har valgt ud fra ovenstående baggrund at analysere på; Hvilken betydning har de mange valg inden for uddannelse på det stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere i det senmoderne samfund? 2. Litteraturstudie Undervisningsministeriet udbad sig i 1995 en redegørelse under hovedoverskriften: Uddannelse til alle, som del af et forskningsprojekt der skulle arbejde med at beskrive og analysere det valg af uddannelse eller arbejde, som elever i 9. klasse har foretaget (Andersen, 1997:12). Problemstillingen bestod i de elever som enten skiftede spor eller helt faldt fra, og derfor ville stå uden kompetencegivende uddannelse og have dårligere vilkår for at kunne klare sig i fremtidens 7

8 samfund. (Andersen, 1997:11). For at forebygge denne tendens var man interesseret i kortlægge motivationen til de unges valg. Der er siden 2009 foretaget en årlig evaluering via en brugerundersøgelse af UU centrenes vejledning og ud fra rapporten der udkom i år, har 72,0 procent af alle elever vurderet, at UUvejledningsaktiviteter samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de skal efter skoleårets afslutning (Larsen, 2013:7) I den nye skolereform påpeger regeringen: Udskolingen som udgør de ældste klassetrin i folkeskolen, er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Men udskoling klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ca. 92% af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig en relativ stor gruppe, som har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. (Undervisningsministeriet, 2013:1-2). Ovennævnte udtalelse skal ses ud fra regeringens målsætning som er, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i år Dette understøttes ligeledes af den nye SU reform som kræver at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet (www.bm.dk 16/ ). Fra rapporten Veje til ungdomsuddannelse 2 nævner UU-vejlederne problemet i at kunne sikre ordentlige uddannelsestilbud til de bogligt svage unge, hvilket også lærerne i samme rapport slutter op om med følgende: Mangel på uddannelsestilbud til de svage unge og folkeskolens fokus på de boglige færdigheder, De svageste elever får sværere og sværere ved at klare sig i uddannelsessystemet (Espersen, 2011:85) Det er tankevækkende, at det fortsat er en aktuel problematik eftersom den allerede blev belyst i SFI s rapport fra 1997, hvor der i rapporten fremføres: De skolefagligt svage funderede elever oplever I ringere grad end andre, at vejledningen er indrettet på at tilgodese deres behov. De giver udtryk for, at der var for lidt om arbejde, for meget om uddannelse, som de ikke har interesse i, for lidt tid til den enkelte ja, der var i det hele taget for lidt tid, og så synes de heller ikke, at lærerne ved nok om de ting, der interesserede dem (Andersen, 1997:17). Det kunne tyde på, at der i folkeskolerne fortsat har været for stor fokus på de boglige ungdomsuddannelser, hvor de der enten ikke er fagligt stærke elever eller de elever der har interesse for mere praktisk arbejde i det hele taget, dermed bliver glemt. 8

9 En stor samfundsproblematik i dag er at mange unge ender på kontanthjælp. Artiklen: Markant stigning af unge på offentlig forsørgelse fra DST, Danmarks Statistik, slår fast at et overaskende antal af unge bliver forsørget af det offentlige. Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse Statistisk Tiårsoversigt 2013.(...), er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet (www.dst.dk, 15/ ). Det vil altså sige, at de fleste unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse, hvilket bliver slået fast på faktaarket fra regeringen: her har langt hovedparten kun folkeskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Det drejer sig om knap tre ud af fire af de unge kontanthjælpsmodtagere. (Beskæftigelsesministeriet, 2013:1) Endvidere se Bilag 2. Det senmoderne samfund er præget af høj grad af frihed og mange valgmuligheder, der kan gøre sig gældende inden for mange aspekter af individets tilværelse. Vi har valgt at fokusere på valgmuligheder inden for uddannelse og karriere (Grubb et al 2011:31). Med de mange valg, følger de mange fravalg og frygten for at vælge forkert. Vi ser i dag i mange artikler, at de unge er presset fra mange fronter (Grubb et al 2011:30 og 37), hvilket også understreges i rapporten: Når det er svært at være ung i Danmark - unges trivsel og mistrivsel, udarbejdet af Center for Ungdomsforskning. De unge oplever i dag i stigende grad at de står alene med ansvaret for at træffe stadig flere valg i livet. Disse valg handler ikke bare om at vælge den rigtige uddannelse, finde et godt job, den rigtige partner,,det handler i videre forstand om at udforme sin egen identitet, finde ud af hvem man er, hvilket har vist sig at være en kolossal opgave for nutidens unge (Grubb et al, 2011:15) Tendensen er klar; der påhviler de unge et stort ansvar i det senmoderne samfund. Nogle klarer det fint, mens andre har problemer med at finde sig selv og dermed også at træffe de valg, der skal definere dem i fremtiden (Grubb et al, 2011:15) Teori Anthony Giddens anses for at være en af nutidens største sociologiske tænkere. Giddens beskæftiger sig med fænomener der eksisterer i samfundet på baggrund af sociale aktiviteter, og hvordan disse varierer mellem forskellige kulturer, samfundsklasser og tidsperioder, ud over dette beskæf- 9

10 tiger han sig i dag også med politiske problemstillinger (Jacobsen et al 2010:471). Ovennævnte taget i betragtning, er Giddens videnskabsteoretiske ståsted socialkonstruktivistisk, det vil altså sige at han ser samfundet som en social konstruktion (Jacobsen et al 2012: ). For at behandle hans teorier og begreber må man bevæge sig igennem tre samfundstyper, det traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund. Det traditionelle samfund var bygget op omkring de samfundsskabte traditioner, som også var grundlag for en normbestemt samfundsstruktur. Efter aftraditionaliseringen af samfundet, især i den vestlige verden, er traditionernes tid forbi. Giddens mener dog ikke traditionerne er forsvundet. Traditionens afslutning betyder ikke, at traditionen forsvinder, som oplysningstidens tænkere ønskede. Den bliver tværtimod ved med at florere i forskellige udgaver overalt. (Giddens, 2000:44) Han antyder altså at traditionen er en del af os selv, og derfor er noget vi selv skaber og tilfører det samfund vi lever i. Aftraditionaliseringen går forud for det moderne samfund, og den udvikling som samfundet gennemgår, den gør verden mere kompleks for individet at forholde sig til han beskriver den moderne verden som en løbsk verden. Den moderne verden er en løbsk verden: ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større (Giddens, 1996:27). I senmoderniteten har vi stadig spor af den moderne verden men også noget af traditionen, med i samfundet. Det senmoderne samfund går ifølge Giddens hånd i hånd med en række begreber, herunder kan refleksivitet nævnes. Vi ser ifølge Giddens en øget refleksivitet, dette skyldes at der hvor traditionen er forsvundet er individet nødsaget til at leve på en mere reflekteret måde. Dette kan eksempelvis ses på nutidens tilgang til ægteskab. En mand og en kvinde giftede sig førhen, fordi det var en naturlig del ad traditionen. I dag gifter vi os stadigvæk, men ægteskabet indgås ikke, fordi traditionen påbyder det. Vi gør det som en del af en refleksiv proces (Andersen et al 2007:435) Den øgede refleksivitet skal ikke forstås som en indikator på, at vi har opnået nok dannelse og viden til, at kunne kontrollere vores tilværelse. Den øgede refleksivitet kan nemlig medføre en stor usikkerhed for individet, hvilket jo specielt er interessant i forhold til vores opgaves problemstilling. Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til stadighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet (Andersen et al 2007:435) 10

11 Han mener at denne usikkerhed både er at finde på et institutionelt plan og på et personligteksistentielt plan (Andersen et al 2007:435). Dette leder os til Giddens tillidsbegreb Tillid er ved dets rødder tæt forbundet med individets ontologiske sikkerhed. Denne tillid har en stor betydning for individets evne til eksempelvis at træffe valg. Denne tvivl har betydning for vores tillids- og risikoopfattelse. Når usikkerhed og mange valgmuligheder er til stede, er tilliden til en person eller til et system afgørende for det valg, der må fortages (Andersen et al 2007: ) Med tillidsbegrebet ledes vi videre til begrebet ontologisk sikkerhed, samt begrebet identitetsdannelse. Disse mener Giddens er tæt forbundet. Den ontologiske sikkerhed menes at være fundamentalt for individets identitet. Den ontologiske sikkerhed udgør fundamentet for vores egen identitet samt en tiltro til den sociale og materielle verden, der fremstår foran os. (Andersen et al 2007:436) Et andet begreb Giddens bruger er adskillelsen af tid og rum, som grundlæggende er en forklaring af betingelsen for artikulationen af sociale relationer på tværs af store tid-rum-afstande op til og med globale systemer (Giddens, 1991:32). Med dette taler han om, at tiden og afstanden ikke længere i dag behøver være en faktor der begrænser os. Fx internettet hvor vi hurtigt kan udveksle informationer af forskellig art. Alt fra små beskeder til økonomiske transaktioner imellem multinationale virksomheder, dette kan foregå på alle tider af døgnet, hvor som helst. Det giver muligheder og udfordringer for individet, som skal kunne begå sig i disse nye forhold. I en verden hvor også tempoet er højt. Begrebet udlejring af sociale institutioner nævner Giddens ligeledes. Dette består af symbolske tegn og ekspertsystemer (tilsammen abstrakte systemer). Udlejringsmekanismer løsriver interaktionen fra stedets særtræk (Giddens, 1991:32) Han påpeger, at vi har megen tillid til ekspertsystemerne. Som eksempel kan nævnes pengeoverførsel, medicin og uddannelsessystemet. Vi har tillid til at systemerne fungerer og at processen forløber som forventet. (Giddens 1991:30) Strukturationsteorien er ligeledes vigtig at få med, teorien er skabt for at ophæve dualismen, ved indførelse af dualiteten der foregår mellem aktør og struktur, altså det handlende individ og det samfund individet er omgivet af. Giddens mener at dette skal løses hvis sociologien skal kunne rumme kompleksiteten i det moderne samfund. Giddens finder det fejlagtigt at sociologien overvejende tager udgangspunkt i enten strukturen eller aktøren, han mener nemlig at forholdet mel- 11

12 lem aktør og struktur skal beses som en strukturdualitet. Med dette sagt skal man altså se strukturen som både midlet til og resultatet af sociale systemer. (Andersen et al, 2007:26-28) Videnskabsteoretisk ståsted Anthony Giddens er socialkonstruktivist, derfor vil det være igennem denne teoris briller vi anskuer projektet. I bogen An introduction to Social Constructionism definerer Viven Burr, hvad det indebærer at være socialkonstruktivist på 4 punkter: 1. A Critical stance towards taken-for-granted knowledge Med dette udsagn mener Vivien Burr, at vi skal forholde os kritiske til begreber som for os umiddelbart virker naturlige og objektive når vi betragter omverdenen. Dette er eftersom der i alle begreber ligger en forud indgået accepteret måde at fortolke dem på en forud konstrueret måde, som vi skal gøre os klar påvirker vores fortolkning/forståelse af begrebet. 2. Historial and cultural specificity Den måde vi forstår verden på, afhænger af hvor i verden vi lever, og i hvilken tidsalder vi lever. Det vil sige, at begreberne differentierer sig afhængigt af, hvor du bor i verden samtidig med at de udvikler sig over tid - sagt med andre ord: alt er historisk og kulturelt relativt. Så vi må ikke gå ud fra at vores egen måde at forstå begreber på er mere korrekt/sande end andres. 3. Knowledge is sustained by social processes Vores forståelse af verden skal ses som værende konstrueret gennem vores daglige interaktioner, som foregår mellem os selv og andre. Af denne grund er alt social interaktion og i særdeleshed sprog af stor interesse for socialkonstruktivister. Hvad vi ser som sandhed er et resultat af den historiske og kulturelle accept vi lever med/i, som ikke er en objektiv observation af verden, men i stedet skabt gennem den sociale proces og den konstante interaktion mennesker imellem. 4. Knowledge and social action go together Med dette sidste punkt siger Burr, at der løbende foregår forhandlinger af forståelsen af et stort antal mulige sociale konstruktioner af verden. Endelig skal naturligvis nævnes Berger og Luckmann som med deres bog The social Construction of Reality fra 1966, har ydet det største bidrag fra den sociologiske verden til teorien om social konstruktion, hvor fra mange også heriblandt Giddens henter inspiration og citater. 12

13 Berger og Luckmanns teori argumenterer for at mennesker sammen skaber og opretholder alle sociale fænomener igennem sociale processer. (Burr, 1995:10). De ser 3 fundamentale processer som ligger til grund for dette: Eksternalisering, objektivisering og internalisering. Vivien Burr forklarer ovennævnte processer på denne måde: Mennesket har en ide om at solen drejer rundt om jorden, og dette eksternaliserer de ved at fortælle historier om det eller skrive bøger om det (Burr, 1995:10). For andre individer der hører disse historier og læser disse bøger bliver ideen derved en del af den sociale opfattelse/forståelse, og igennem denne sociale opfattelse vil historierne og bøgerne herom på et tidspunkt i processen få deres eget liv. Det vil sige, at ideen som er udtrykt med tiden bliver til et naturligt objekt i menneskers bevidsthed om hvordan den faktuelle sandhed ser ud, dvs. der sker en objektivisering af fænomenet. Når fremtidige generationer fødes ind i en verden, hvor en sådan ide om solen allerede eksisterer vil de internalisere den ind i deres bevidsthed, som en naturlig del af deres forståelse af hvordan verden ser ud. Dette eksempel belyser, hvordan Berger og Luckmann ser, at verden bliver social konstrueret igennem de sociale interaktioner mennesker imellem, og på samme tid bliver opfattet som en naturlig del af deres verden som er for udgivet og endelig. Vi står i vore interview i en subjekt/subjekt interaktion, hvilket afstedkommer en social konstruktion af hvilke forhold, der gør sig gældende inden for det valgte område, hvilket helt er i tråd med teorien. Vi er os ligeledes fuldt bevidste om, at vi med dette projekt ikke vil kunne komme frem til en endegyldig sandhed om årsagen til hvorfor vi i statistikkerne kan aflæse en stigende problematik om unge uden uddannelse, da en sådan ikke eksisterer inden for social konstruktivismen. Derimod vil vi i vores tilgang til emnet have en for-forståelse for emnet og igennem vores interviews og analyser opnå en ny viden på området, hvilket vi håber i analysen vil forårsage en horisontsammensmeltning, som vil bringe vores forståelse til et andet plan med en ny forståelseshorisont. Metode Valget af metode har stor betydning for den måde, vi vælger at arbejde med vores analyse af problemstillingen på. Der skelnes principielt set mellem to metoder; induktivt og deduktivt (Larsen et 13

14 al, 2011:410) Den induktive metode indebærer at man på baggrund af sin empiri forsøger at generere nye teorier. Man kan sige, at man går mere objektivt til værks, og forsøger ikke at være forudindtaget og præget af teorier omkring emnet eller problemet. Den deduktive metode tager udgangspunkt i kendte teorier og forsøger derefter at afprøve hypoteser inden for det felt (Larsen et al, 2011:410) Med denne metode kan man sige, at man går mere subjektivt til værks. Altså at man kommer med en teori og en idé om, hvilke resultater man forventer at få med derfra. Der findes som udgangspunkt to anvendte dataindsamlingsmetoder til indsamling af empiri; kvalitativ og kvantitativ metode. Den kvalitative metode kan bestå af flere forskellige slags data. Det er ofte interviews, men også observationer, dagbøger, videooptagelser, billeder eller feltnoter kan være et værktøj til indsamling af empiri (Larsen et al, 2011:353) Den kvalitative er meget fremherskende som metode i dag. Den er i modsætning til den kvantitative metode, mere åben i selve arbejdsfasen. Metoden bruges ofte til at få en forståelse af de undersøgte forhold og problematikker. Som Peter Dahler-Larsen udtrykker det: kvalitative undersøgelser rummer altid et mere eller mindre fleksibelt design (Dahler-Larsen, 2008:18) Med det mener han, at metoden har muligheden for at ændre sig undervejs og giver plads til at få nogle elementer med, som man ikke kunne have forberedt sig på inden indsamlingen af empiri. Den kvantitative metode er som oftest spørgeskemaundersøgelser. Man forsøger via denne metode at få et mere generelt overblik over en større andel af respondenters holdning, mening eller livsform via fastlagte svarkategorier. Resultater vises ofte i tal, statistik eller andre mængdeformer (Larsen et al, 2011:354). Metoden og fremgangsmåden er fastlagt på forhånd, da man som udgangspunkt ved, hvad man vil undersøge og måle. Metoden kan siges at være mere regelbunden og har en fastere ramme end kvalitativ metode (Dahler-Larsen, 2008:18). Vi har valgt at angribe vores projekt med den kvalitative metode og foretage interviews med elever fra folkeskolens niende årgang på en tilfældig valgt folkeskole i Esbjerg. Årsagen til at vi griber fat i folkeskolen er, at vi ser via tendensen på statistikken på bilag 2 at 3 ud af 4 unge mellem år på kontanthjælp, kun har færdiggjort 9. eller 10. klasse. Vi vil prøve at belyse, om der er en sammenhæng mellem vejledningen i folkeskolen omkring uddannelsesvalget og at flere unge kommer ind i kontanthjælpssystemet. 14

15 Det kvalitative interview med en deduktiv indgangsvinkel består ud over interviewet med eleverne fra folkeskolen også af, at have en god forståelse og baggrundsviden om den situation de pågældende personer befinder sig i. Dette har vi tilegnet os via vores teoretiske fundament fra bl.a. fra Anthony Giddens teorier, men i høj grad også via rapporten Når det er svært at være ung i Danmark unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv og diverse undersøgelser af hvad folkeskolerne helt konkret gør, for at klargøre de unge til at tage en uddannelse. Med rapporterne Veje til ungdomsuddannelse 1 og 2 opnåede vi endvidere mere indsigt i tilfredsheden med UU-vejledning og konkrete resultater på hvor effektive nogle udvalgte folkeskoler er, i forhold til at få unge igennem en ungdomsuddannelse. Vi startede ud med at ville interviewe folkeskoleelever fra 9. klasse på en tilfældig valgt skole, da vi mente at det kunne dække vores behov for empiri i forhold til at få belyst vidensproblemet i problemformuleringen. Der ville vi kunne få et indblik i hvordan de træffer valg og sværhedsgraden og tankerne omkring at skulle træffe et stort valg i en relativ ung alder. Vi har stillet spørgsmålene til eleverne så vi kunne få dækket de begreber vi finder relevant omkring Giddens og hans teorier. Her ud af kan afledes at det står klart for os, at vi går deduktivt til værks i vores undersøgelse af de faktiske forhold for folkeskoleelever i dag. Vi har dog intentionen om at have en åben formulering i spørgsmålene og lade elevernes egne fortællinger fremkomme, om hvordan de oplever det at skulle træffe valg om uddannelse efter endt folkeskole. Vi er klar over at selve spørgsmålene er valgt af og dermed farvet af os. Dette gør vi ved at udarbejde en spørgeguide til os selv, men forbeholder os friheden til at forfølge en tråd, hvis der opstår en samtale, der kunne være interessant i forhold til vores problemstilling. Vi vil prøve at forstå, hvorfor der er så mange unge, der ikke starter eller ikke færdiggør en ungdomsuddannelse. Derfor går vi ind i vores spørgeguide og fokuserer på muligheder og hjælpemidler, de unge får stillet til rådighed i folkeskolen i dag. Vi vil høre, om de unge finder dem fyldestgørende eller om de efter deres overbevisning mener, at der mangler nogle vigtige brikker i processen om at blive klogere på uddannelsesmulighederne. Allerede inden vi gik i gang med at tale med de unge, så vi nødvendigheden af også at interviewe nogle tilfældigt valgte kontanthjælpsmodtagere. Vi fik via folk fra studiet kontakt til to kontanthjælpsmodtagere, som indvilligede i at deltage og dele deres personlige erfaringer. 15

16 Vi ville prøve at se på deres personlige årsag til at de er på kontanthjælp. Vi vil forsøge at få deres oplevelser med uddannelsessystemet med ind i interviewet, for at se på om de finder det velfungerende eller mangelfuldt og om det har en sammenhæng med deres situation i dag. De er ligeledes, som eleverne, blevet stillet spørgsmål der ligger tæt op ad Giddens teorier, men også spørgsmål som skulle forsøge at give os et billede af, hvad deres oplevelse er af deres situation. Efter vi havde færdiggjort vores interview med 9.klasses eleverne, stod det os klart at vi manglede en overordnet fornemmelse af gruppen unge i det senmoderne samfund. Vi besluttede derfor at interviewe skolens UU-vejleder, Birte Kjems, som er vejleder på to skoler i Esbjerg og har været det siden år Interviewet med hende var en god måde at få samlet trådene og give os et samlet overblik, fra hendes synsvinkel, over ungdommen i dag, og deres tanker omkring at skulle træffe et valg, der kan ende med at række langt ud i fremtiden. På samme måde ville vi gerne have uddybet gruppen kontanthjælpsmodtagere og ville ligeledes have en andens mere overordnede syn på helheden. Vi kontaktede Karen Skovbakke, som er ansat som jobkonsulent på Jobcenteret og arbejder med kontanthjælpsmodtagere i alderen år. Hun har deltaget i et projekt som skulle forsøge af afdække årsagen til de unge i stigende antal lander som kontanthjælpsmodtagere. Hun sidder i dag i et UU-vejledningscenter sammen med UU-vejledere og socialrådgivere, som arbejder sammen om at hjælpe denne fokus gruppe af unge. Igennem Karen fik vi et syn på hvilke type mennesker hun så komme i den situation, som vores problemformulering spørger til. Det viste sig at den helt tilfældigt valgte skole, Hjerting skole i Esbjerg, var et mindre godt valg i forhold til at være repræsentativ over for den danske ungdom. UU-vejlederen, Birte Kjems, mente at den repræsenterer unge, der har en meget ressourcestærk baggrund, både økonomisk men også en positiv social arv. Skolen som strækker sig fra 0. Klassetrin til og med 9. Klasse har på nuværende tidspunkt ingen tosprogede elever. Det er vi bevidste om, når vi analyserer på deres interviews. Samtlige interviews er transskriberet, farvelagt med koder og vedlagt som bilag. Analyse Eleverne og UU-vejlederen 16

17 Valget og presset: Eleverne fra 9.klasse på Hjerting skole er alle 15 eller 16 år gamle. De er alle i en situation hvor de skal reflektere over hvilken retning deres liv skal forme sig igennem det valg, de skal til at træffe. De lever alle i det samme senmoderne samfund og er overordnet påvirket af de samme faktorer og skal begå sig med de muligheder og begrænsninger, som samfundet giver dem. 4 ud af 6 af de interviewede elever oplever det som et pres fra samfundet at de skal uddanne sig, men også tidsfaktoren har sneget sig ind i deres bevidsthed. Som Rasmus, der bekræfter at han føler sig presset af samfundet til at komme hurtigt i gang, da han er bange for at han spilder tiden med hans valgte ophold på en efterskole. Han siger til det, at træffe et valg: Ja, det har været meget svært, fordi jeg har været meget i tvivl om det har været det værd at tage på efterskole. Han bekræfter, at hans spekulationer går på, om det er spild af tid i forhold til et pres fra samfundet, om at komme hurtigt i gang og uddanne sig på kort tid. (Rasmus:1) En anden af vores respondenter, Sarah, bekræfter at hun føler sig presset af omgivelserne, men også af samfundet. Hun har dog valgt at tage 10. til at blive mere moden, som er en løsning, hun selv har reflekteret sig frem til og er blevet bekræftet i af sine forældre. Til trods for at hun er helt lost og ikke har valgt ungdomsuddannelse endnu, så udtaler hun også at det er spændende at skulle træffe et valg. (Sarah:2) Da vi spørger deres uu-vejleder Birte, om de unge har svært ved at træffe valg omkring deres fremtid, svarer hun: De der vil på gymnasiet, om det så er det ene eller det andet gymnasie, de har nok ikke så svært ved det. Og ikke så svært ved at overskue det som de elever der gerne vil ud i en erhvervsuddannelse. (Birte:1-2) Det svarer godt overens med vores oplevelse af de unges egne udsagn. Mikkel, der har vidst længe at han skal på HHX efter 9.klasse, var helt klar i sin udmelding, da vi spørger ham: så du har ikke følt dig overvældet af de mange valgmuligheder og at du faktisk kan blive hvad du vil i dag? hvor til han svarer: nej, det har været enkelt (Mikkel:1-2). I den anden grøft har vi Cecilie, der er meget i tvivl og ikke har truffet valget endnu, hun snakker om at det kunne være spændende at komme i praktik på et hospital, men at hun slet ikke vil den vej. Der kan, ifølge Birtes udsagn, være faktorer, såsom umodenhed og uvidenhed om især erhvervsuddannelserne, til at hun ikke kan træffe et valg (Birte:2). Men ét er sikkert Cecilie bekræfter, da vi spørger ind til det, at hun føler sig presset af samfundet: ja, altså jeg VIL også gerne tage en uddannelse, men alligevel der kommer lidt pres på (Cecilie:5) Cecilie føler endvidere et stort pres 17

18 fra sine forældre: altså måske er det også lidt en forventning at jeg tror, at mine forældre har en stor forventning til at jeg skal vælge noget godt og blive god og sådan. Og det kan måske nogle gange være lidt svært at leve op til og så, ja. Det synes jeg gør det lidt mere svært (Cecilie:2) Hverken Rasmus eller Sarah er parate til at vælge ungdomsuddannelse, men til trods for at de bekræfter at de mærker et pres fra samfundet, vælger de at tage et år mere i folkeskolen. Til forskel fra Sarah og Rasmus har Anna truffet sit valg, men hun reflekterer dog ligeledes over problematikkerne ved at skulle træffe et valg: Altså, jeg syntes det er en hård beslutning, i min alder der for det er sådan lidt, du ved ikke hvem du selv er endnu, og så skal du ud og vælge, hvad du skal lave resten af dit liv, og det kan nogen gange godt virke overvældende (Anna:2) De unges udtalelser passer overens med de iagttagelser Giddens gør sig om det senmoderne samfund og de mange valg, der skal træffes, og den store fokus der er på individet. De skal planlægge deres liv og har i dag mange muligheder, som også kommer til udtryk i dette citat: I en verden bestående af alternative livstilsmuligheder bliver strategisk livsplanlægning særlig vigtig. Livsplanerne er det grundlæggende indhold i selvets refleksivt organiserede bane. (Giddens, 1996: 104) Der er blevet lagt mere ansvar over på individet, når selvidentiteten skal dannes, hvor det førhen var traditionen, der afgjorde din identitet. (Andersen et al, 2013:464) Det understøttes af dette citat: dette ændrer sig med det højmoderne samfund, hvor selvidentiteten er et refleksivt projekt, som den enkelte er ansvarlig for. Vi er hvad vi gør os selv til. Derfor bliver hele tilværelsen til et spørgsmål om at vælge og træffe beslutninger, således at vi kan opretholde en selvfortælling (Andersen et al, 2013:464) Når de unge mærker både et pres og tvivl, så er det meget godt i tråd med Giddens teori omkring, at den øgede refleksivitet og fokus på individet skaber tvivl og rokker ved individets ontologiske sikkerhed (Andersen et al, 2013:464). Det er ifølge Giddens en forudsætning for at danne sin identitet, at der er tillid og ontologisk sikkerhed, men også for at kunne træffe valg (Andersen et al, 2013:463) Tvivlen og uvidenheden: Fem ud af seks adspurgte elever er i tvivl om deres kommende valg. De har forskellige årsager til deres tvivl. De fleste har i sinde at vælge enten 10. klasse, efterskole, HHX eller STX, og meget få vælger en erhvervsfaglig vej. Ifølge Birte, er det en måde at udskyde det endelig valg på: Dem, der vil på gymnasiet, de udskyder at skulle tage beslutningen om: hvad er det jeg gerne vil engang 18

19 ( )Den udskyder de måske en 3-4 år, hvor man står her som årig og skal tage en beslutning om, er det smed eller tømrer jeg vil være (...) Skal jeg så være det resten af mit liv? Og det synes jeg, det ligger der meget vejledning i at få snakket med dem om. At selvom du udskyder det i 4 år, så beslutter dig for at du vil skolelærer eller ingeniør, så skal du jo også være det resten af dit liv. Men det er lidt svært at overskue for de der årige (Birte:2) Birte bekræfter, at flere er i tvivl og at flere af dem er umodne, men lægger en del vægt på, at de ikke ved nok: De forestiller sig en smed, der er beskidt dagen lang og er det så bare det, jeg skal nu indtil jeg ikke skal arbejde mere? (Birte:2) De mangler ifølge Birte, den viden, der skal ligge til grund for at de kan reflektere sig frem til at træffe en beslutning og et valg. I følge Giddens er individet i stand til, og har muligheden for, at reflektere over deres egne valg i det senmoderne samfund. Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til stadighed indsamler og anvender til organisering og forandring af samfundet (Andersen et al, 2013:463) For at kunne reflektere og træffe et valg, skal de også have den nødvendige viden, som Giddens taler om (Andersen et al, 2013:463) Men halvdelen af de interviewede elever udpeger at de mangler information, især omkring de tekniske uddannelse. Da vi adspurgte vores respondent Anna, hvorvidt hun følte hun havde fået information nok på alle områder, modtog vi dette svar: Nej, det syntes jeg faktisk ikke, øhm, jeg har kun hørt noget om det almene gymnasium, sådan ordentligt, og jeg tror egentligt ikke rigtig jeg ved, hvad det andet går ud på (Anna:1) Halvdelen af de adspurgte elever føler at mange af skolesystemets tiltag for at ruste dem til det fremtidige valg er behjælpelige. Alle elever nævnte bl.a. at de var meget positive omkring brobygning. Vores respondent Mikkel nævnte dette omkring brobygnings forløbet: det synes jeg at det er rigtig, rigtig godt. Det giver ligesom et indtryk af hvordan det er derude og hvad man går ind til de næste 3 år af mit liv, det betyder meget. Altså jeg synes virkelig at det har været godt (Mikkel:2) Udtalelserne omkring tilfredsheden med UU-vejledningen svinger fra den ene yderlighed til den anden: det synes jeg så har været rigtig godt, hun har været god til at forklare hvilke valg man har og hvor vi kan vælge og hvad vi vælger hvis det lige er det og det vi godt kan lide, hvor vi kan finde praktik pladser og sådan noget (Sarah:3) mens Emil virker mere forvirret, når vi spørger ham: øh, så når du sådan fortæller mig om din samtale med UU-vejlederen og det i har haft, så er du egentlig ikke blevet 19

20 informeret ret godt om dine muligheder? Er det sådan jeg skal forstå det? Emil: Jamen jeg kan sårn set ikke huske, hvad det var de har fortalt om så (Emil:4) Tillid og ekspertsystemer: Med skolesystemet som ekspertsystem bekræfter eleverne at der generelt er en tillid til dette, når man spørger direkte til det: ja det har jeg måske mere end man burde jeg regner jo bare med at så går man på gymnasiet, og så når det er færdigt, så har man det hele. Men det er jo nok meget sværere end det (griner) (Sarah:6) Det påviser altså at til trods for at eleverne føler et pres fra skolesystemet og samfundet generelt, så har eleverne stadig tillid til at kravene samt valgmulighederne er ok. Det vil altså sige at eleverne ifølge Giddens teorier har grundlaget for at kunne træffe et valg omkring deres fremtidige ungdomsuddannelse. Selvom de og Birte bekræfter at de har svært ved valgprocessen, så bekræfter eleverne her også at de har nogle af de grundlæggende forudsætninger for at træffe valget på plads, altså tillid og ontologisk sikkerhed. Den ontologiske sikkerhed menes at udspringe i barnets tidlige leveår, og menes at ligge tæt op af begrebet tillid. Hvis der opstår tvivl, fx når eleverne er i tvivl om deres valg, så har det en betydning for deres tillids- og risikoopfattelse: Denne tvivl har betydning for vores tillids- og risikoopfattelse. Når usikkerhed og mange valgmuligheder er til stede, er tilliden til en person eller til et system afgørende for det valg, der må fortages (Andersen et al, 2007: ). Altså er elevernes tillid til ekspertsystemer altbetydende når det for dem gælder om at træffe et valg omkring uddannelse. I dette tilfælde er Birte den personlige relation som de unge har brug for, til at have tillid til de abstrakte ekspertsystemer, i dette tilfælde uddannelsessystemet, som de systemer Giddens taler om (Andersen et al, 2013:464) Udlejring og adskillelse af tid og rum: Birte siger flere gange i løbet af interviewet, at hun ikke er meget for at sende de ressourcestærke, der burde kunne træffe valgene uden megen af hendes støtte, videre til E-vejledningen: vi vil gerne have vores ressourcer tilbage igen fra e-vejledningen. Og så lidt mere rundt omkring dem alle sammen. Men selvfølgelig stadigvæk holde fokus på de, der har mere behov for vejledning end 20

21 andre. Men det bliver værre nu med den nye reform, for så er vi nede på 20% som vi skal koncentrere os om. Og 80% der skal klare sig selv (Birte:3) E-vejledningen er et landsdækkende tilbud, der kan kontaktes telefonisk eller online, som erstatter mange af Birtes timer med de unge. Det er et eksempel på, at de personlige relationer udlejres og de unge skal kontakte vildt fremmede, som de ikke får ansigt til ansigt relation med. Giddens påpeger at dette er en del af det senmoderne samfund, at sociale systemer udlejres: de sociale relationer er nu ikke længere begrænses til lokalsamfundet, men bliver løftet ud af den lokale interaktionskontekst af nogle udlejringsmekanismer (Andersen et al, 2013:462) Birte er ikke tilfreds, fordi hun mener, at der er et stort behov hos de unge, om at have direkte kontakt eller i hvert fald kunne benytte begge dele: Så er der jo rigtig mange af dem, der kommer igen. Uden at vi måske har en aftale, men de kommer heldigvis tit forbi. Og har lige så meget brug for at få svar på nogle ting. Og så er det altså 10 gange nemmere bare lige at gå ind eller i klasseværelset ved siden af, ikke også. Og så snakke med et rigtigt menneske man måske kender lidt i forvejen. Der er jo også mange spørgsmål de ikke lige kan svare, uden at skal undersøge det, på inde ved e-vejledningen. Selvfølgelig er der det. De sidder jo rundt omkring i hele landet og de kender jo ikke de lokale muligheder (Birte:3) De unge deler Birtes holdning. De bruger internettet og de sociale medier (Sarah:4) men vil også gerne have den personlige kontakt: altså det ville nok være rarere at sidde og tale med én i stedet for at skulle sidde og lede på nettet altså, men jeg synes, det er rart at man har muligheden for at man kan finde flere forskellige ting (Sarah:6) Vi kommer her ind på endnu et begreb fra Giddens om adskillelse af tid og rum hvor han udtaler: Vi kan alle fornemme, hvor fundamental adskillelsen af tid og rum er for den massive dynamik, som moderniteten introducerer i menneskelige sociale anliggender (Giddens, 1996:29) Han siger her, at alle er påvirkede af og bruger de muligheder der i forhold til adskillelsen af tid og rum i det moderne samfund, fx internettet i dette tilfælde. Det er en måde hvorpå individet og samfundet er blevet forbundne i moderne tid som skaber nogle helt nye muligheder (Giddens,1991:46) Tradition og aftraditionalisering: Både Birte og eleverne bekræfter at deres forældre er en afgørende faktor i det valg de træffer, hvad enten de støtter eller presser deres børn. Dem, der bruger deres forældre eller ældre søskende, ser ud til at lægge deres valg tæt op ad deres. 21

22 Af de elever vi interviewede udtalte 5 ud af 6 elever at den største indflydelsesfaktor kom fra enten forældre eller søskende, dette så vi bl.a. hos Sarah: hm, min storebror hjalp mig rigtig meget, synes jeg, så det må nok være ham, fordi igen han har været igennem det fornyligt så han ved, hvad han snakker om (Sarah:4) Samtidigt så vi et mønster i at 3 ud af de 6 elever faktisk vælger, eller har som første prioritet i deres overvejelser, at vælge den samme retning som ældre søskende eller forældre, dette er meget tydeligt hos Mikkel: jeg har en bror, der også har gået på HHX, og så at min far han er selvstændig, der har nok også at han selv har startet noget op. Sådan (Mikkel:1). Birte uddyber og udtaler: Jeg vil så også sige at forældrene har også en stor indflydelse og man siger også at mor er den vigtigste vejleder (Birte:1) Dette belyser også Giddens tese om, at traditionen ikke helt har sluppet sit tag, selvom vi nu befinder os i det senmoderne samfund: vi handler ikke længere udelukkende på baggrund af traditioner, hvilket var tilfældet tidligere. I dag reflekteres der over traditionen, og der handles kun i overensstemmelse med denne, hvis det kan legitimeres og begrundes (Andersen et al, 2013:463) Giddens ligger også op til i nedenstående citat, at der ikke er megen hjælp, hvis man træder uden for traditionerne og søger hjælp i moderniteten: Traditionen eller den etablerede vane strukturerer dog pr. definition tilværelsen inden for relativt fastlagte rammer. Moderniteten konfronterer individet med en kompleks mangfoldighed af valgmuligheder, og da moderniteten ikke hviler på et entydigt fundament, er der samtidig meget lidt hjælp at hente i den, men hensyn til hvilke muligheder der bør vælges (Giddens, 1996: 100) De unge bruger stadig familien, udtaler Birte (Birte:1) og hvis de har muligheden, også deres ældre søskendes erfaringer (Mikkel:1) Til trods for at der er fokus på individet i det senmoderne samfund, så er det stadigvæk mange steder familien og familiens traditioner, der præger nogle af de unges valg. Alle undtagen en af vores adspurgte elever, bekræfter at det enten er søskende eller forældrene, der har haft eller vil få indflydelse på deres valg. Selvom at de unge læner sig op ad forældres og nære søskendes inputs, er der ikke en tendens til at vores respondenter blindt følger deres forældre. Vi spørger til om de tror, at valget ville være nemmere at træffe for 100 år siden, hvor man ofte fulgte i forældrenes fodspor, som en handling der blev udført på baggrund af traditionen (Andersen et al, 2013:463): jeg ved ikke om det ville være nemmere? Fordi jeg har ikke sådan lyst til at sidde i en bank som mine forældre gør så det 22

23 må jeg nok ikke sige, at det gør (Cecilie:4) Samtidigt viser nogle respondenter egenskaben til at reflektere over de muligheder vores samfund giver, uden at være for påvirkede af traditionen. Fx Sarah, som tænker i helt andre alternativer end sine forældres branchevalg F.eks. ser vi Sarah hvis far er greenkeeper mens moderen er sælger, at hun vælger at tage et år mere i folkeskolen, for derefter at tage på Esbjerg gymnasium. Derudover har hun forsøgt sig med praktik i militæret: jeg har læst noget om det inde på nettet og så tænkte jeg, det kunne være sjovt, fordi jeg kan rigtig godt lide sproglige fag. Og jeg tænker så på sprog officer og der skal man have en uddannelse inde hos militæret til det. (Sarah:3-4) De mange valgmuligheder: De fleste unge mener, at de mange valgmuligheder er en positiv ting og ikke, at det er de mange valgmuligheder, der giver dem problemer med at vælge. Her er der f.eks. tale om Mikkel: Jamen jeg har altid set det sådan, at hvis jeg tog en STX så ville det bare være 3 år mere af folkeskolen, frem for at komme ind på HHX med noget økonomi og det interesserer mig også lidt mere i stedet for at sidde og have biologi og fysik og sådan noget (Mikkel:1) og endnu tydeligere ser vi det hos Sarah: Ser du det som noget positivt eller som noget negativt at have så mange valg muligheder som I har i dag? Sarah: Jeg synes, det er positivt, fordi du kan ligesom gå i den retning som du vil.. altså der er mange forskellige retninger og det synes jeg er godt. Du har ikke ligesom kun 3 muligheder og så skal du vælge en af dem. Men du har måske 10 muligheder, hvor du så kan vælge nogle der passer bedre til dig (Sarah:6) Størstedelen af vores respondenter ser de mange valgmuligheder som værende en positiv ting, dog føler de stadigt at de mange valgmuligheder gør det uoverskueligt at træffe et valg: altså hvis jeg kommer på STX så og, jeg sådan vælger forkert så jeg ved det ikke helt. Jeg vil også gerne vælge enten HHX eller STX hvor det interesserer mig, altså fagene. Nej jeg ved det ikke helt (Cecilie:4) Cecilie synes også det er godt, at der er så mange valgmuligheder. Samtidigt et andet sted i interviewet siger hun, som den eneste af vores adspurgte, at det stresser hende (Cecilie:5) det bliver jeg mere forvirret over og sårn. Det bliver sværere at vælge (Cecilie:4) Da vi spørger Birte om hun synes, og fornemmer om de unge føler, der er for mange valgmuligheder, og om det stresser dem, bekræfter hun og udtaler: både pga. af valgmulighederne ja, pga. af presset fra samfundet, ambitions niveauet er højt, det er jo ikke kun uddannelsesmæssigt pres der 23

24 er i dag på de unge mennesker, du skal jo også have det rigtige hår ( )og have overskud når du er i byen. Og de er også enormt fokuserede på hvad syntes andre om mig, det var man selvfølgelig også for 30 år siden men ikke i så høj grad som i dag, det syntes jeg ikke (Birte:8). De unge er ifølge Birte presset fra flere fronter. Hun mener, at de mange valgmuligheder giver et pres og gør dem mere usikre Så jeg tror deres alder og den usikkerhed der er og alle de krav vi stiller til dem, på så tidligt et tidspunkt det er jo også med til at presse dem helt vildt (Birthe:7). Dette bekræftes af Giddens, at det giver usikkerhed Individet føler sig efterladt og alene i en verden, hvor han eller hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som mere traditionelle rammer giver (Giddens, 1996:47) Kontanthjælpsmodtagere og jobkonsulent Tillid til ekspertsystemer: Vi talte med Aleksandra og Anders, som begge giver udtryk for en frustration over kontanthjælpssystemet som social institution som ingen af dem udtrykker den store tillid til. De har oplevet at deres muligheder begrænses af et system, som de ikke selv kan overskue og dermed navigere aktivt i. I stedet bliver de ført rundt i mellem forskellige sagsbehandlere, som hver især arbejder indenfor afgrænsede områder. Jeg tror faktisk det er sådan, at de prøver at lade være med at fortælle så meget. Altså jeg har det sådan, at de holder mange ting skjult for os. For at, ikke fordi de ikke vil unde os det godt, men for at beskytte samfundet, fordi nogle af deres regler er virkelig hul i hovedet (Aleksandra:6). Anders udtaler: tænkte jeg kunne godt tænke mig et andet sted at bo, så nu finder jeg lige nogen som kan hjælpe mig. Så kan man vandre rundt i 4 stive timer, og så sidde i kø og så møde mennesker der siger: åh, men det er ikke mig, du skal snakke med, og du skal der og der hen, og så er de ikke på arbejde, og så kommer man tilbage, og så kører hele møllen igen (Anders:3). Giddens Modernitetsanalyse siger, at vi som mennesker i det senmoderne samfund lever med en udlejring af de sociale (ekspert) systemer (Giddens, 1996: 462), - om dette fremfører Giddens i sin analyse, at den ontologiske sikkerhed, som også tidligere beskrevet i afsnittet med skoleeleverne, at denne dannes gennem spædbarnets tillid til sin mor og far, (Giddens, 1996:463), og at den er afgørende for vores tillid til disse ekspertsystemer (Giddens, 1996:464). 24

25 I dette tilfælde er sagsbehandleren den personlige relation, som de unge har brug for, til at have tillid til de abstrakte ekspertsystemer, i dette tilfælde er det kontanthjælpssystemet, som er de systemer Giddens taler om, (Andersen et al, 2013:464). Som det fremgår af både Aleksandra og Anders kommentarer, besidder de ikke den store tillid til ekspertsystemet kontanthjælpssystemet. De giver begge udtryk for et uoverskueligt system med mange regler, som de ikke kan navigere aktivt i, og som de grundet deres oplevelser ikke har tiltro til. Vi kan deraf udlede, som Giddens også er inde på: at deres tillid til systemet nok nærmere er blevet kraftig udfordret igennem deres oplevelser og den måde de føler sig behandlet på / objektiviseret på, end at det skulle være tilfældet, at de ikke evner den i mangel af en grundlæggende ontologisk sikkerhed. Den beskyttende barriere, den kan tilbyde, kan blive hullet midlertidigt eller permanent af begivenheder.. der er indbygget i alle risici (Giddens, 1996:54). Selv de mest pålidelige autoriteter kan man kun have tillid til indtil videre (Giddens, 1996:103). Anders står i dag i den situation, at han grundet systemets opfordring og pres, 3 gange er gået i gang med en uddannelse det er langt hen ad vejen, det der har gjort at jeg har spildt 3 forsøg på at få en uddannelse (Anders:2). Han har derfor i dag, ikke mulighed for at tage en kandidat, grundet sine forfejlede forsøg. Altså som det er nu, så øh, så er jeg ude af stand til at tage en kandidat, så øh, jeg har ikke SU klip til at tage kandidat, så det er lidt taget af bordet. Så det begrænser så mine muligheder (Anders:3). Eksperterne selv (.) kan fortsætte med deres tekniske arbejde ved beslutsomt at koncentrere sig om et snævert specialiseret område og ved ikke at beskæftige sig synderligt med de videre konsekvenser eller følger (Giddens, 1996:45). Aftraditionalisering Anders har i dag truffet en beslutning om, at han tænker at påbegynde en uddannelse som folkeskolelærer til sommer, en beskæftigelse som begge hans forældre arbejder indenfor. (Anders:1). Presset fra det senmoderne samfund, hvori der som Anders udtaler, implicit ligger en regel om at bryde den sociale arv, har tidligere påvirket ham og hans valg som han videre udtaler: du bliver nødt til at være mere end dine forældre, uddanne dig bedre end dine forældre gjorde (Anders:8). Et pres som Anders giver udtryk for at han mødte igennem hele samfundet, medierne og politikerne også igennem ens egne forældre (Anders:8). Det pres har han lagt fra sig for som han siger: hvor vigtigt er det egentlig at bryde den sociale arv? (Anders:8). Han har valgt at følge sit 25

26 hjerte, og går i sine forældres fodspor som lærer, som tendensen langt oftere var i det traditionelle samfund. I dag reflekteres over traditionen, og der handles kun i overensstemmelse med denne, hvis det kan legitimeres i kraft af refleksiviteten (Giddens, 1995:126 KP bind 1). Et citat som går i god tråd med Anders og hans refleksion. Refleksiviteten og unge i det senmoderne samfund For at fremdrage forskellen i modenhed til de interviewede folkeskole elever, hvor Birte bekræftede, at flere af eleverne er i tvivl og at flere af dem er umodne, hvor hun lægger en del vægt på, at de ikke ved nok - har vi stillet Aleksandra og Anders som er ældre spørgsmål om, hvordan de oplevede informationsniveauet i forhold til at blive gjort klar, til at gå videre til ungdomsuddannelsen. Anders fortæller: at for ham, var det et spørgsmål om hvilket gymnasium han ville på at han ikke synes der var særlig meget information omkring det Der var rigtig mange ting man kunne have gjort i stedet for og fortsætter at hvis ikke hans boglige evner havde ligget til at jeg skulle på gymnasiet, så tror jeg da også jeg havde været ret negativ over, at være så meget i vildrede. (Anders:4). Så hans oplevelse af hans valg i folkeskolen ser han på i dag, i en alder af 22 år med andre øjne, så oplevelsen er for ham i dag anderledes oplevet i dag end dengang - hvilket Giddens citat udtrykker: På grund af sen-modernitetens ekstreme refleksivitet består fremtiden ikke blot af forventningen om kommende begivenheder. Fremtid er organiseres refleksivt i nutiden på baggrund af den kroniske strøm af viden, som gennemtrænger de miljøer, hvorom denne viden er udviklet (Giddens, 1996:42). Da vi spørger ham, om han har nogle gode forslag til, hvad man kunne gøre bedre, har han en klar ide om at mere fokus på de videregående uddannelser, såvel den håndværksmæssige som den boglige ville have givet et klarere billede af, hvad det var han gik ind til det ville have rustet mig bedre (Anders:5). Han foreslår at man kunne prøve at spørge fx via UG, hvor man skal prøve, at pejle sig ind på de her spørgeskemaer, og så kunne man vel prøve at dele folk op og så sende dem ud til nogen, der rent faktisk lavede nogle af de ting (Anders:5). Det ville betyde, at hvis eleverne via UG kunne få en idé om, hvad de kunne tænke sig at høre mere om, kunne de efterfølgende blive sendt ud i virkeligheden og se hvordan det foregik. De ville dermed ud over en teoretisk stillingsbetegnelse, også kunne få et mere praktisk indtryk af, hvad et sådant job indebar. 26

27 Han mener, at det er to forskellige ting, det at træffe et valg og så efterfølgende udleve det: for at være ude og besøge en arbejdsplads eller et universitet. Det er noget lidt andet end at skulle sidde oppe og skrive opgave til kl. 3 om natten. Der vil altid være en forskel fra at høre om et arbejde, at komme ud og følge det et par dage, til selv at skulle udføre det som erhverv, så som han indskyder spørgsmålet er også hvor meget man kan rustes til det virkelige liv (Anders:5). Giddens refleksivitets begreb fra Modernitetsanalysen kan beskrives ved: Refleksiviteten er det, der gør os til aktive handlende individer: Agenten er kyndig (knowledgeable), med en viden om de fleste handlinger, han/hun foretager (Andersen et al, 2013:456). Vi kan i Anders udtalelser finde adskillige refleksive udtalelser, som han har gjort sig om samfundet og de unges situation. Da vi spørger ham til, hvordan det er at være ung i dag kontra for 100 år siden, svarer han: langt hen af vejen synes jeg, det der unge-begreb er lidt noget pjat, det er en katastrofe for samfundet. Det smadrer jo rigtig meget (Anders:8). Det som Anders efterfølgende uddyber er, at vi forventer og forlanger for lidt af de unge i dag, og de derved modnes senere. Dette mener han understøttes af begrebet helikopterforældre, som er et fænomen, som man i dag kender helt op på universitetsniveau (Anders:8). Refleksivitet kræver en vis modenhed en modenhed som Anders udtaler sig i retning af ikke fordres af unge i dag. Han mener, at ved ikke at forlange, at de unge tager ansvar for deres eget liv og valg i en tidligere alder, er samfundets normer i sig selv, med til at de ikke modnes og fortsætter med at opføre sig som barn eller ung længere. Han siger: at de unge skulle have et spark i røven, når de bliver konfirmeret, så må de fandeme klare sig selv, så ville man undgå mange problemer. Det kan godt være det er hårdt, men livet er jo også hårdt uanset hvad. Så ville man også slippe for helikopterforældre. (Anders:8). Vi tænker, at Anders udtalelse om manglende krav til de unge medfører manglende modenhed, falder godt i tråd med Karens om at flere unge lever isoleret fra voksne og uden krav, så når de kommer ud på en uddannelse eller i et job, accepterer de ikke at en lærer eller en chef kommer, og fortæller dem, hvor skabet skal stå så dropper de ud (Karen:3). Karen fortæller her om hendes kendskab til hvordan unge kan reagere, når de møder tydelige krav og regler, hvis de ikke har været vant til det tidligere. Strukturationsteorien de mange valg 27

28 I sin teori om Strukturdualitet påpeger Giddens, at der eksisterer en gensidig afhængighed mellem individ og samfund, hvor man resocialiseres i samfundet afledt af såvel muligheder som begrænsninger. Strukturdualitetsbegrebet forbinder produktionen af social interaktion, udført af kyndige agenter, med reproduktionen af sociale systemer på tværs af tid og rum [ handlingsbegrænsende (Andersen, et al, 2013: ). ] er mulighedsskabende og Med denne teori forankrer Giddens værdier/normer, (regler og ressourcer), i agenten, (Andersen, et al, 2013:460), hvilket betyder at agenten/ individet bliver et aktivt handlende og reflekterende individ, som selv skaber sin identitet og iscenesætter sit liv. Hvis vi overfører denne teori på Aleksandra og Anders, kan man finde tilkendegivelser fra Aleksandra, om det mulighedsskabende der findes i det frie valg : Jeg synes da det er fedt, at vi har mange valgmuligheder, øh det synes jeg er rigtig fedt, at man sådan kan vælge og vrage imellem det man gerne vil, også de uddannelser der koster penge. Det er sådan nogle uddannelser, som jeg gerne vil tage. det synes jeg egentligt er fedt, at vi har vores frihed til at vælge og vrage (Aleksandra:5). - og tilkendegivelse fra Anders, om det begrænsende som så mange valg kan medføre: " ja, men i hvert fald nu her har det lammet mig meget, at det er svært at tage stilling til noget som helst, for det overvælder en, så det er lige som nemmere, bare at være apatisk, og bare tænke fuck det, og gøre noget man ikke ved hvad handler om. Tage stoffer og drikke sig fuld og være på kontanthjælp. Det er en nem løsning, når man står overfor mange besværlige valg (Anders:7). Denne udtalelse fra Anders bekræfter, at det, at være en handlende aktør der selv via tanker og refleksioner former sit liv via sine valg, kan virke overvældende, hvilket Giddens citat uddyber: Vi har set, at bevidstheden om refleksivitetens eksistentielle parametre bliver en del af selve refleksiviteten på et meget overordnet niveau. At leve i den verden, der er frembragt af højmoderniteten, skaber en følelse af at være om bord i en Jagannath-vogn (Giddens, 1996:40). Vi hører også fra Karen at: de unge kan ikke finde ud af at navigere eller håndtere i alle mulighederne og kravene (Karen:1), hvilket støtter op om, at også andre har samme oplevelse som Anders. Hvis vi kigger nærmere på Aleksandra, som flere gange udtaler sig positivt om de mange valg, må vi se det i lyset af, hendes udtalelser om konsekvenser af at have truffet et sådant valg: så får 28

29 jeg en hurtig tanke om, at det kan være skide lige meget, for jeg kan altid tage det andet bagefter (Aleksandra:5). Så når man har været der et stykke tid, så kan man ikke lide det mere [ ] men det er også i orden, så må man jo bare finde noget andet. Og der har jeg det sådan lidt det samme med uddannelser (Aleksandra:6). Med disse udtalelser siger Aleksandra, at hun føler, at hun uden problem kan hoppe rundt i forskellige uddannelser, med det for øje, at det skal være noget hun kan lide, og når hun ikke kan lide det længere, så finder hun noget andet: Hun skaber på denne måde, som aktiv handlende individ, men også meget tvivlende, løbende sin egen identitet og liv, i takt med hun prøver sig frem. Den indbyggede relation mellem modernitet og radikal tvivl er et spørgsmål, som når det bliver synligt ikke blot er forstyrrende for filosoffer, men også eksistentielt foruroligende for almindelige individer (Giddens, 1996:33) Aleksandra er et eksempel på en af de unge, som Karen og hendes gruppe arbejder med og som kunne have brug for sådan en mentor, som de fremadrettet vil kunne tilbyde de unge en mentor der hjælper på vej og siger: Jo du kan jo godt og som fanger dem når de nogle gange for hurtigt ender op i - at det her det gider jeg godt nok ikke det er jo for kedeligt. (Karen:1). Som vi kan læse i Aleksandra s udtalelser, ser hun ikke den store problematik i, at afbryde en uddannelse hvis hun efter et stykke tid ikke kan lide det mere (Aleksandra:6). Netop i sådan et tilfælde, vil en mentor måske gøre den forskel der skal til, for at fastholde hende i hendes valg og bakke hende op (Karen:1), så hun står fast ved det, hun har valgt at gå i gang med. Om det at opleve tvivl i sit liv skriver Giddens: ( ) mennesket i det senmoderne samfund oplever en tvivl, som er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske, med konsekvenser for vores identitet. (Andersen, et al, 2013:463). Diskussion UU-vejledningen Den nye skolereform nævner i sin indledning at udskolingen ikke klæder eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (Undervisningsministeriet, 2013:1-2). I ovenstående udsagn læser vi en indikation af at regeringen lægger en del af ansvaret for at 95% målsætningen ikke er nået endnu på udskolingen, en udskoling som UUvejledningen er en del af, da det er dem der sørger for at den enkelte elev er forberedt på valg af ungdomsuddannelse efter 9 eller 10 klasse (www.uvm.dk, ). 29

30 Vi har i vores indsamlede empiri ikke kunnet finde argumentation for dette skulle være tilfældet hvilket vi vil belyse i nedenstående diskussion. Ud af de 6 interviewede elever har 3 været tilfredse med den vejledning, som de har modtaget fra deres UU-vejleder, hvilket er en lavere tilfredshedsprocent end de nyeste tal fra den landsdækkende evaluering fra 2013 som fortæller at 72% mener at vejledningen har hjulpet dem meget eller noget (Larsen, 2013:5). Årsagen til denne forskel vil vi komme tilbage til senere. Det er selvfølgelig ikke nogen overbevisende høj procentandel, men igennem vores dialog med eleverne og Birte blev vi bekræftet i, at tallene ikke gav det hele billede af resultatet af UU-vejledningen og udskolingen generelt, men at der er flere forskellige årsager til, hvorfor de unges valg vanskeliggøres, hvilket også rapporten fra 1997 belyser. Vi startede derfor med at kigge på hvilke redskaber UU-vejledningen har til rådighed for at hjælpe de unge mennesker frem til at kunne træffe et valg og fandt et bredt og alsidigt program som de unge kan gøre brug af efter behov men som vi kommer ind på senere - de skal være modne til det. Umiddelbart ser vi en uoverensstemmelse mellem på den ene side, elevernes udtrykte tilfredshed med UU-vejledningen og Birte s udtalelser om at det skyldes flere forskellige årsager at de unges valg vanskeliggøres (Birte:) og på den anden side regeringens ovenstående udsagn. For os at se kommer disse udtalelser fra 2 forskellige kontekster, hvor regeringen kigger på statistikker om stigende andel der dropper ud fra uddannelserne og stigende andel af unge på kontanthjælp osv. Eleverne og Birte udtaler sig på et mere personrelateret plan og ud fra deres egne oplevelser af, hvordan de unge vælger en uddannelse og hvad der spiller ind på dette valg. De stærke og de svage boglige elever: Vi tog fat i vores empiri og forsøgte at finde ud af, om vi kunne se en tråd i hvem der havde fået noget ud af vejledningen, og hvem der ikke havde i forhold til hvilket valg de havde truffet. Dette for at afklare årsagen til den forholdsvis lave tilfredshedsprocent vi fandt blandt eleverne på Hjerting skole også i forhold til landsgennemsnittet. Vi kan ud fra flere af de udarbejdede rapporter se, at der er en forskel imellem hvad de bogligt stærke elever og de bogligt svage elever får ud af UU-vejledningen. Det viser sig at de fagligt stærke elever generelt ikke har problemer med at navigere i såvel skolesystemet som UU-vejledningen og heller ikke har svært ved at træffe et valg om uddannelse. Så for denne gruppe fungerer uddannelsessystemet uden de store problemer. 30

31 Der hvor vi hovedsageligt finder den gruppe af unge, der er i risiko gruppen for at ende uden uddannelse ud over folkeskolen, er blandt de mere bogligt svage elever eller blandt de elever der kommer fra mere ressourcesvage hjem. Socialforskningsinstituttets rapport nævner: Lærerne er ikke klædt godt nok på til at vejlede de unge der har det største behov, nemlig de fagligt svage elever (Andersen, 1997:24). Ligeledes bekræfter rapporten Veje til ungdomsuddannelse 2, også i denne sammenhæng: at når UU-vejlederne konfronteres med de svagt funderede ( ) står de med en oplevelse af, at der mangler tilbud til de elever, skolerne vurderer som ikke-uddannelsesparate (Espersen et al. 2011:15). Det ser vi som et stort problem for det er netop disse unge, der har mest brug for hjælp for at komme videre og for at kunne træffe det, for dem, rigtige valg en hjælp der ofte kræver mere af UU-vejlederens tid, idet løsningen er mere individuel og kræver flere samtaler og mere planlægning. Dertil kommer at forældrene til disse børn, som også i denne forbindelse er vigtige at få kontakt til, ikke så ofte ses til møderne på skolen, hvilket er et problem, da det statistisk er slået fast at, det netop er forældrene som påvirker børnene mest, når de skal træffe deres valg (Bilag 3). Vores empiri giver da "også en klar indikation af dette, da 6 ud af 6 elever svarer, at det er forældre eller søskende der har haft mest indflydelse på deres valg. Et punkt som socialforskningsinstituttet belyser i sin redegørelsen er: at elevernes faglige niveau imidlertid selv i nogen grad er en følge af deres opvækstmiljø og derfor gør den sociale arv sig indirekte gældende. Den sociale arv kommer direkte til udtryk ved fædrenes uddannelse eller beskæftigelse da tallene viser at disse elever hyppigst søger ind på en boglig uddannelse såsom gymnasiet/hf. (Andersen, 1997:20). Herudaf kan vi udlede at det ikke kun er eleverne alene, som der er vigtig at få en god kontakt til og hjælpe, men det er i lige så høj grad vigtigt at inkludere deres forældre i processen. Nye UU-vejlednings regler: Det må være denne gruppe som problematiserer opfyldelsen af 95% målsætningen og som regeringen har fokus på, hvilket også den nye 80/20% regel om UUvejledning indikerer. Det er denne gruppe som har brug for mere individuel hjælp i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, for at blive hjulpet bedre på vej, så risikoen for at de ikke falder ud af systemet formindskes. Samme standpunkt når man frem til i rapporten Veje til ungdomsuddannelse 2: at de svageste elever får sværere og sværere ved at klare sig i uddannelsessystemet (Espersen et al, 2011:85). Heraf afleder vi naturligt: - og derfor har brug for mere 31

32 støtte og hjælp. Netop derfor finder vi det paradoksalt, at man samtidig med den skærpede bevågenhed på vigtigheden af hjælp til de unge med 95% målsætningen for øje, nu indfører nye regler inden for UU-vejledning, som forringer den vejledning, som skal hjælpe de unge til at træffe det rigtige valg. Vi finder det ulogisk og selvmodsigende med den ene hånd at sætte fokus på de stigende tendenser, som tidligere nævnt, og samtidig forringe den vejledning, som skal hjælpe de unge bedre på vej, så flere vælger den rigtige uddannelse og ikke dropper ud eller står med en eksamen de ikke kan bruge til noget. Vi er godt klar over, at med de nye regler skal vejlederne koncentrere sig om de 20% der har mest brug for det, hvilket ikke nødvendigvis er en forringelse i sig selv, men problemet består i man fremadrettet regner med at 80% af de unge ved hjælp af E- vejledningen formår selv at tilegne sig den hjælp de har brug for, vel og mærket på eget initiativ. For os at se er dette et stort dilemma, da 5 ud af 6 adspurgte svarede nej til om de følte sig klar til at træffe et valg. Så vores empiri viser os, at næsten alle har brug for et vejledningsforløb for at blive klar, men med de nye regler, vil denne mulighed blive forringet. På den ene side vil de nye regler være noget der stiller krav til de unge som hjælper til at modne dem, som vi synes kunne være positivt, men på den anden side skal de også være klar til at kunne håndtere en sådan situation. Vi tænker, der her ligger et arbejde, der går forud i de tidligere klasser, som skal sikre at de unge bliver klar til at møde et sådant krav og for at det kan lade sig gøre at implementere E-vejledning til de stærke elever med succes. En ting som regeringen ikke tager højde for, da de indfører reglen uden forudgående at sikre at det er realistisk at implementere den. Det som Birte forklarer der sker i praksis er, at elever fra 80% gruppen alligevel dukker op med spørgsmål til hende, som de gerne vil have hendes hjælp til. Denne hjælp giver hun dem naturligvis med vished om at tiden bliver taget væk fra fokusgruppen på de 20% (Birte:3). For os at se netop et udslag af at regeringen fastsætter en procentdel som UU-vejlederne fremover skal arbejde ud fra, men som ikke er realistisk og som derfor ikke virker efter hensigten. Blandt de positive tiltag i de nye regler ses initiativer som direkte går ind og tager hånd om de ressourcesvage børn for at hjælpe dem bedre på vej, og dermed mindske risikoen for at de ender uden uddannelse og på sigt har muligheden for at ende i kontanthjælpssystemet (www.uvm.dk 16/ ). For os at se et udtryk for at folkeskolen går ind og løfter en social opgave for at få så mange videre i systemet som muligt, hvilket muligvis kunne understøttes hvis heldagsskolen blev vedtaget. En tankeproces, der naturligt leder os videre til om det senmoderne samfund på denne måde sender 32

33 opgaven om socialisering af vores børn og unge videre til folkeskolen. Disse tanker er afledt af Karen s udtalelse om: flere og flere tænker jo at det er samfundets opgave at tage sig af de unge og deres opvækst og deres uddannelse (Karen:2). Blandt de positive tiltag finder vi mentorordningerne som også Karen og hendes gruppe indfører for at hjælpe de unge kontanthjælpsmodtagere. Et forsøg på at hjælpe de unge på et mere individuelt og personligt plan. Et initiativ som vi godt kan se det konstruktive i, da de unge som Karen siger: har brug for forældre der sætter sig ned og snakker med dem om hvordan de kan hjælpe dem på vej de har brug for opbakning og de ressourcer fra forældrenes side (Karen:1) og for os virker det logisk at hvis de mangler den opbakning fra forældrene, vil det gøre en forskel for dem, at få muligheden for at kunne modtage den fra en mentor i stedet. Udskydelse af valget: På trods af opdelingen af de fagligt stærke og svage elever, er der samtidig spørgsmålet om hvor modne de unge er til at kunne overskue at træffe et sådan valg. Resultatet for den store andel af elever der vælger gymnasiet, er jo også at de reelt set udskyder deres valg med 3 år, da de ved at vælge gymnasiet vælger bredt og holder deres muligheder åbne (Birte:2). En betragtning som rapporten Veje til ungdomsuddannelser 2 også er nået frem til. (Espersen, 2011:16). Statistisk materiale præciserer at 73,6% af de unge har som 1. prioritets tilmelding i 9. og 10. klasse valgt en gymnasial uddannelse og kun 18,8% har valgt en erhvervsuddannelse i (Bilag 4 figur 1). Der har været en stigende skæv fordeling mellem de 2 retninger igennem de sidste mange år, hvilket talmaterialet fra 2001 bekræfter da 58% dengang havde valgt en gymnasial uddannelse og 31% havde valgt en erhvervsuddannelse (Bilag 4 figur 2). For os at se også en klar indikation på at vores uddannelsessystem i en årrække har fokuseret på de boglige uddannelser og i høj grad ud fra elevernes karakterniveau, og har vejledt om hvilken uddannelses institution de kunne vælge, hvilket både Birte s samt Anders s udsagn bekræfter. Dette leder os over i en problematik om, at der eksisterer prestige og et hierarki indenfor uddannelser. Prestige og hierarki: Socialforskningsinstituttet bliver i 1997 opmærksom på at der ikke er tale om en vifte af ligeværdige uddannelsesmuligheder, men tværtimod en stige af hierarkiske ordnede uddannelser, hvor den enkelte i egen interesse bør søge at placere sig så højt på stien som muligt (Andersen, 1997:20). Blandt de unge er det naturligvis både de fagligt stærke og de fagligt svage elever, der er bevidste om det hierarki der findes inden for uddannelser og erhverv. Vi tænker, at 33

34 dette kunne være en årsag til at de bogligt svage elever ikke umiddelbart har nemt ved at skulle træffe valg om en praktisk orienteret uddannelse, da de dermed skiller sig ud fra flokken og den tryghed der ligger der. Hertil kommer at et valg om en erhvervsuddannelse, som oftest de bogligt mere svage elever vælger imellem, iflg. Birte skræmmer de unge lidt netop ved at virke endegyldigt, da det er et valg om hvilket fag de ønsker at arbejde indenfor. Dermed bliver det et valg de ikke er modne til at træffe, af den årsag: at de mangler den viden der skal ligge til grund for at de kan reflektere sig frem til at træffe en beslutning og et valg, (Birte:2). Heri ligger også den problematik at de unge i dag har en meget teoretisk tilgang til deres valg af uddannelse, hvilket gør det svært for dem at danne sig et billede af hvad et erhverv reelt indeholder. Som Birte nævner så identificeres en smed med en der kommer hjem med sorte hænder hver dag, men derudover har de ikke en klar idé om hvad en smed beskæftiger sig med, (Birte:2). En synsvinkel som Anders og Aleksandra giver udtryk for, da begge efterlyser en mere praktisk tilgang til at hjælpe eleverne med at få et mere klart billede af hvad et erhverv indeholder og kan føre til hen af vejen. Denne viden har man mulighed for bedre at tilegne sig ved valg af praktikophold, som er et UU-redskab der i dag virker mere hensigtsmæssigt i og med den er individuel tilpasset og selvvalgt. Desværre er praktik ikke en hyppigt brugt mulighed blandt de unge. (Birte:7). Det, som vi synes, er vigtigt at lægge mærke til i ovenstående er, at i de tilfælde hvor de unge som skal træffe et reelt valg om hvilket erhverv de har interesse indenfor og vil bevæge sig i retning af, bliver en svær, næsten umulig opgave for dem at foretage. Med mindre de unge følger en boglig uddannelse efter folkeskolen, er det netop et sådan valg som regeringen forventer af dem, at de skal kunne træffe, så der sikres at de efter kyndig vejledning vælger rigtigt første gang (www.bm.dk 16/ ). Der er selvsagt en klar samfundsøkonomisk gevinst i forhold til at sætte ind på undervisning og uddannelsesområdet for at mindske antallet af unge der ender i en situation, hvor de ikke er selvforsørgende. DST slår fast, at der har været en markant stigning på 50% af unge som forsørges af det offentlige (www.dst.dk 18/ ), hvilket er en omkostning lige nu, men også en problematik der vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for vores velfærdssamfund. Med den nye reform inden for erhvervsuddannelser ønsker regeringen blandt andet at gribe aktivt ind i det hierarki som eksisterer inden for uddannelser og erhverv. Ikke blot blandt de unge, men også det som afspejles i det senmoderne samfund, vi lever i. Regeringen vil med positive udsagn påvirke den al- 34

35 mene opfattelse om det at vælge en erhvervsuddannelse og skriver at det er deres vision at erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for flere unge at det skal give respekt fra kammerater og familie når man vælger en uddannelse inden for håndværk, detailhandel, transport, omsorg eller service. Elektrikere osv. (Regeringen, 2013:7). Formuleringer som forsøger at hjælpe en ændret opfattelse på vej i samfundet og som støtter de unge, som egentlig har det bedst med en praktisk orienteret uddannelse, så fordelingen af elever der søger henholdsvis boglige uddannelser og praktiske uddannelser på sigt udjævnes til et mere samfundsrealistisk niveau. For som der står skrevet i reformen: Danmark har brug for dygtige faglærte (Regeringen, 2013:7). Presset: Når vi kigger på vores elevers besvarelser om hvorvidt de føler et pres fra omverdenen til at skulle foretage et valg bekræfter 4 ud af 6 at de føler et pres fra samfundet, men kun 1 giver udtryk for at hun føler sig presset af sine forældre, hvilket svarer meget godt til nedenstående citat om implicitte forventninger. Aleksandra og Anders giver begge udtryk for at de føler et pres. Et pres for Anders om at skulle bryde den sociale arv, som han mener der ligger en implicit forventning om i det senmoderne samfund (Anders: 8), og for dem begge i de uddannelsesvalg som jobcentret presser dem til som aktivering. Veje til ungdomsuddannelse 2 skriver om hvordan dette pres kommer til udtryk: For unge på de privilegerede skoler med få ressourcesvage elever er forældrenes forventninger mere implicitte. Eleverne får i højere grad en fornemmelse af, at de selv skal gøre et valg, samtidig med at der stadigvæk ligger nogle uudtalte forventninger til dem, der først tydeliggøres i det øjeblik, eleverne bryder med dem (Espersen et al, 2013:16). Dette falder i god tråd med Birte s udsagn om at det er forældrene der tit er problemet, da de har nogle ambitioner om at deres børn skal gå i gymnasiet (Birte:4). Derudover kommer Birte også ind på det pres, som det senmoderne samfund lægger på de unge mennesker i dag, i kraft af det høje ambitions niveau på flere fronter. De mange valg: Til vores spørgsmål om de mange valg i det senmoderne samfund var noget de følte sig pressede af, var der et næsten entydigt svar hvor 5 ud af 6 adspurgte svarede, at de synes det var godt, at der var så mange muligheder og de ikke følte sig forvirrede. I den forbindelse tænker vi at vores spørgsmål kunne have været bedre formuleret, da de unges valg af uddannelse for dem føles rimelig overskueligt, da de træffer deres valg påvirket af det samfund, hvor det er de boglige uddannelser som prioriteres øverst i hierarkiet, og de derfor træffer valget meget baseret 35

36 på deres karakterer indenfor hovedsageligt de gymnasiale uddannelser. Så de tænker et valg som er stx, hhx, htx, hf eller en erhvervsuddannelse og det er ikke et uoverskueligt valg også set i lyset af at langt størstedelen vælger det almene gymnasium og derved reelt udsætter valget. Dertil kommer, at de på det almene gymnasium, i valget af hvilken linje de ønsker at gå på og bliver rådgivet af Birte, om at de skal tage de fag som de er interesserede i og altid efterfølgende har mulighed for at læse fag op. (Birte:13). En vinkel som også peger i retning af at de holder alle muligheder åbne, og dermed ikke har lavet et reelt valg endnu. Afslutningsvis retter vi opmærksomheden til unge-begrebet som Anders stiller sig meget kritisk overfor og som han mener smadrer rigtig meget, (Anders:8), hvilket vi godt kan følge hans argumentation for et godt stykke hen af vejen. Den store overgang fra barn til voksen sker oftest i det senmoderne samfund i uddannelsessystemet. Det er på det tidspunkt, hvor de unge går fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, at de i stigende grad bliver mødt af en forventning om at nu skal de selv tage ansvar for egen læring. En oplevelse som de unge faktisk finder en tilfredshed i iflg. citat fra rapporten Veje til ungdomsuddannelser 2: at netop oplevelsen af at blive taget alvorligt og at skulle tage ansvar for egne handlinger er en central og positiv del af de unges liv som studerende. De har i stort tal haft en oplevelse af, at de bliver taget alvorligt på deres nye uddannelsessted. Et ønske, som udskolingseleverne netop ser frem til at få opfyldt (Dreyer et al., 2011:17 ). Imidlertid sker det også at dette krav om selv at skulle tage ansvar og præstere med flotte karakterer bliver for voldsomt for nogle af de unge. En stigende del bukker under for presset og får brug for støtte og nogle gange tilhørende psykologisk hjælp, til at komme på fode igen. Birte fortæller jeg tror aldrig der har været så mange psykiske diagnoser som der har været de sidste år, og det kommer til udtryk på mange forskellige måder. Der er mange triste historier ind i mellem syntes jeg. (Birte:9). Dette kunne være et udtryk for at der er tale om en for brat overgang og for store krav at stille til forholdsvis uprøvede selvidentiteter, som de unge trods alt udgør. Konklusion Med problemformuleringen: Hvilken betydning har de mange valg inden for uddannelse på det stigende antal unge på kontanthjælp i den senmoderne samfund? - var vores intention at finde frem til de underliggende faktorer, som er medvirkende årsager til at vi i dag ser en stigning i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. 36

37 Vi var interesserede i at skabe et overblik over hvor problematikken udspringer, hvilket vi føler vi har fået bedre indtryk af. Vi nåede frem til at eleverne hovedsageligt var positive omkring de mange valgmuligheder, men at de føler sig pressede til at træffe et valg. En del af årsagen til at de var så positive omkring de mange valg, fandt vi ud af lå i at eleverne ikke umiddelbart reflekterede over konsekvensen af de mange valg, men at de blot så friheden til at vælge mellem mange muligheder. Det var tydeligt at der blandt uddannelserne hersker et hierarki, hvilket er skabt af samfundet. Flere elever påpeger en mangel på information omkring erhvervsfaglige uddannelser, da det er de boglige uddannelser der bliver sat i højsædet. Denne favorisering af de boglige uddannelser kan medføre at eventuelle bogligt svagere elever indskrænker deres fremtidsmuligheder ved at gennemføre en studenter eksamen med et lavt snit. Derved risikerer de at ende ud med en ungdomsuddannelse de har svært ved at bygge videre på og derfor kan ende i risikogruppen for at blive kontanthjælpsmodtagere. Hierarkiet, set som en social konstruktion, er opretholdt af samfundet. Den vigtigste relation i samfundet er for eleverne deres forældre, derved er forældrene en medvirkende faktor både i skabelsen af hierarkiet, men ligeledes er de en vigtig faktor i deres børns valgproces. Hovedparten af de unge nævnte netop at de der havde haft størst indflydelse på deres valg var deres forældre/søskende. Derved kan vi også konkludere at forældrenes påvirkning har en betydelig indflydelse på hvordan deres børn klarer sig i systemet. Vi finder en forskel mellem de unges og kontanthjælpsmodtagernes og UU-vejlederens udsagn om hvorvidt de mange valg kan have en stressende faktor som ikke gør valget nemmere, hvilket vi mener skal ses ud fra hvilken alder og dermed kontekst de 2 grupper svarer ud fra. Da alder netop indebærer mere refleksion og forståelse af kompleksiteten i de mange muligheder, kan vi derved udrede at selvom eleverne i 9 klasse er positive over de mange valgmuligheder, kan de godt have en både pressende og forvirrende faktor, når de unge bliver ældre og dermed mere reflekterende. De unge føler at regeringens forventning om at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet, bliver trukket ned over hovedet på dem og derved oplever de et pres fra samfundet. En afgørende faktor er naturligvis også den økonomiske krise, som har gjort det problematisk i en årrække for de unge at finde arbejde og praktikpladser. Dette kan for de unge medføre at de bliver demotiverede, som på sigt kan medvirke til at de ender på kontanthjælp. 37

38 Ud fra vores arbejde med empirien, kan vi med henblik på vores problemformulering konkludere at: De mange valg inden for uddannelse ikke bærer skylden for det stigende antal unge på kontanthjælp alene, men at problemet mere ligger i det senmoderne samfund og dets værdier, altså er velfærdssamfundets krav om målrettethed for overvældende for de unge. Perspektivering Der vil ofte rejse sig nogle nye spørgsmål og problematikker, når man arbejder intensivt med et samfundsrelevant vidensproblem. Det gjorde der også for vores gruppe. Vi ville gerne have haft mere fokus på de unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund og om det havde en sammenhæng mellem sværhedsgraden i at skulle træffe store valg. Vores opfattelse af Giddens syn på netop denne problematik var, at han er meget optimistisk omkring identitetsdannelsesprocessen. Derfor blev det sværere at nuancere sværhedsgraden, da meget af vores litteratur talte for at det er svært at være ung og skulle danne sin identitet og på samme tid træffe voksne valg. Et andet spørgsmål der dukkede op i refleksionerne over opgavens udvikling og resultat var, at vi kunne have haft stor gavn af at interviewe flere kontanthjælpsmodtagere, der er problemformuleringens kerne: nemlig dem, der dropper ud fra en uddannelse enten én eller flere gange. De kunne muligvis bedre have givet os svar på, hvilke faktorer der har spillet ind på deres situation. 38

39 Litteraturliste Bøger: Burr, Vivien. (1995). An Introduction to Social Construction. Routledge Jacobsen, Michael H, Mikael Carleheden og Søren Kristiansen. (2010). Tradition og Fornyelse. Aalborg Universitetsforlag. Larsen, Steen Nepper og Pedersen, Inge Kryger. (2011) Sociologisk Leksikon. Hans Reitzels Forlag. Dahler-Larsen, Peter. (2008). At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet, Selvet og samfundet under senmoderniteten. Polity Press, Cambridge. Giddens, A. (2000). En løbsk verden. Hans Reitzels forlag. Johannesen, Kurt og Storm, Jens. (2011). Uddannelse og samfund. Gyldendal a/s Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo. (2013) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels forlag Publikationer: Aftale om kommunernes økonomi for 2013, Finansministeriet, Velfærdskommissionen. Afsnit om Beskæftigelsesområdet, s (s. 1) 39

40 Michelle Møller Kontanthjælpsreformen af 18. April Aftale mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, En ny og særlig uddannelsesrettet indsats for unge (s. 1) Faglært til Fremtiden, Reform fra Regeringen, Oktober 2013 referer fra side 30 øverst? (s.30) Andersen, Dines, f. o. (1997). Uddannelse til alle. Socialforskningsinstituttet. (s. 2, 3, Sørensen, Niels Ulrik; Grubb, Ane; Madsen, Iben Warring; Nielsen, Jens Christian (2011). Når det er svært at være ung i DK, Unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. Center for ungdomsforskning. Espersen, Laila Dreyer, M. E. (2011). Veje til ungdomsuddannelse 2. SFI. Larsen, T. (2013). UU Centrenes vejledning. UNI-C. Beskæftigelsesministeriet (2013) De fleste unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse. Regeringen Undervisningsministeriet. (2013). Ny skolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Internetsider: 15/ kl. 13:39 folkeskolen-og-frie-skoler/statistik-over-tilmelding-til-ungdomsuddannelserne-for-9%2c-d-%2c-og- 10%2c-d-%2c-klasse-%28FTU%29 15/ kl. 21:15 17/ kl. 15:27 (s. 25, 28) Bilag 1 17/ kl 19:50 (Kontanthjælp i kr ) 40

41 Bilag 4 i-folkeskolen-og-frie-skoler/statistik-over-tilmelding-til-ungdomsuddannelserne-for-9%2c-d-%2c- og-10%2c-d-%2c-klasse-%28ftu%29 17/ kl. 12:19 (Elevernes valg) BM1: 18/ (s. 3, 30) Evaluering af egen rolle: Michelle Møller Først og fremmest vil nævne at, jeg hovedsageligt førhen har valgt at arbejde individuelt, og har derfor set dette som værende en meget udfordrende proces. Normalt har jeg været vant til selv at bestemme arbejdstider og deadlines uden at skulle tilpasse det med andre, samt kunnet arbejde med ALT selv. I dette projekt har jeg været nød til at tilpasse alt dette, samt tilpasse det jeg har skrevet med andres arbejde, for at få et velsammenhængende resultat. Dette har som sagt været en stor udfordring men også rigtig lærerigt. Jeg syntes det emne vi havde valgt har vist sig at være rigtig spændende, og samtidigt meget omfattende, og jeg vil mene at det er vokset på mig, altså, jeg syntes at jo mere man arbejder med det, jo mere har man lyst til at undersøge. Derved syntes jeg det har været nemt at holde mig engageret i emnet og holde gejsten til at få skrevet oppe. Hvis jeg skal nævne hvor det har været udfordrende rent afviklingsmæssigt, så syntes jeg at det på nogle tidspunkter har været tvivlen om hvorvidt man gør det rigtigt eller ej, der har været den mest forvirrende faktor. Men jeg tror at det har noget at gøre med, at det er første gang man skriver denne type opgave. Men jeg håber og tror, selvfølgelig, at vi har lavet et rigtig godt stykke arbejde, jeg føler mig i hvert fald tilfreds. 41

42 Jeg føler vi alle har haft ligeværdige roller under udarbejdelsen af projektet, og vi har forsøgt på alle at være inde over alle afsnit, det har vi gjort i form af at vi efter at have skrevet et afsnit, har lagt det til evaluering for gruppen, og derefter har forfatteren af afsnittet rettet det til. Min rolle i forhold til indsamling af empiri har været at interviewe forskellige folkeskoleelever og en enkelt ex-kontanthjælpsmodtager, samt transskribere disse, vi valgte dog i fællesskab ikke at benytte det interview. Derudover har vi i skrive processen uddelegeret opgaver således at vi har kunnet arbejde hjemmefra også. Vi valgte at vi alle skulle skrive hver vores input til litteraturstudiet og analysen for derefter kæde det sammen. Jeg blev ud over dette tildelt teoristykket, der ligesom alt andet blev lagt ind til inputs og rettelser, samt første udkast til konklusionen, som vi derefter rettede til sammen. Ligeledes har min rolle i gruppen været at deltage med rettelser og inputs til de dele af opgaven mine gruppemedlemmer har udarbejdet. Evaluering af egen rolle: Det, at få lov til, at fordybe sig i et selvvalgt projekt, og gøre brug af vores nye tilegnede viden fra studiet, er noget jeg har befundet mig rigtig godt med. Så jeg er med semester projektet blevet herligt udfordret, ved at blive kastet ud i arbejdet med en sociologisk problemstilling. Jeg har gennem mit tidligere virke været vant til, at arbejde mere selvstændigt, så gruppe-arbejdet har helt sikkert været en positiv og lærerig proces, på mange områder. Det har været givende med synergi effekten i gruppen, som har bragt flere vinkler med sig ind i opgaven, så samlet set, har jeg befundet mig godt, med at arbejde i gruppen. Min rolle i forløbet har været at: Bidrage med inputs til indhold, sammenhæng samt korrekturlæsning på teori, metode, konklusion, perspektivering, det statistiske materiale samt evaluering af gruppen. Skrive på og hjælpe med sammenfatningen af litteraturafsnittet, som hele gruppen har bidraget til Sammenfatte empirien og teorien i analyseafsnittet for afsnittet om kontanthjælpsmodtagerne og Karen Udforme og formulere indledningen, videnskabeligt ståsted og diskussion, hvor jeg har haft det overordnede ansvar, med de andres inputs. 42

43 Michelle Møller Formulere spørgsmål, i samarbejde med Linda, til elever, kontanthjælpsmodtagere og UUvejlederen, samt på egen hånd spørgsmål til ansat på jobcentret. Udføre interviews med elever og ansat på jobcentret, samt deltage i interview med Anders (kontanthjælpsmodtager) Indsamle videnskabeligt materiale til litteraturafsnittet Få styr på de praktiske ting såsom tage kontakt til Hjerting skole, booke lokaler osv. Til min personlige læring, må jeg indse problemet i, at jeg har svært ved at begrænse mig, og har alt for mange ideer, som har udfordret det fastsatte sideantal gang på gang. Jeg ville hjælpe mig selv meget ved at lære, at holde mig inden for en fastsat afdækning (ramme), af et emne og arbejde inden for den. Men det har været utroligt spændende - mit engagement har ligget på et højt niveau, og jeg har brugt mange timer på, at fordybe mig i litteraturen, hvilket har givet mig en god forståelse af emnet. Evaluering af egen rolle: Det har været stor udfordring for mig at arbejde som en gruppe om at skabe dette semesterprojekt. Jeg har tidligere været vant til at arbejde meget på egen hånd, så jeg har skullet arbejde med at overlade ansvaret til de andre i gruppen. Det har været en positiv og lærerig oplevelse både personligt og fagligt, og jeg synes vi er nået i mål på en rigtig god måde. Jeg har været meget engageret i projektet, da det har været et spændende og samfundsrelevant emne. Det har derfor været nemt at holde gejsten og produktiviteten på et højt niveau. Det har været positivt at opleve, at vi allerede på 1.semester har været i stand til at bruge vores nyerhvervede viden, og sætte den ind i en kontekst. Min rolle i forløbet har været at: Bidrage med inputs til indhold, sammenhæng samt korrekturlæsning på indledning, videnskabeligt ståsted, diskussion, konklusion, samt evaluering af gruppen. Skrive på og hjælpe med sammenfatningen af litteraturafsnittet, som hele gruppen har bidraget til, samt skrive på teoriafsnittet med Giddens teorier Sammenfatte empirien og teorien i analyseafsnittet fra eleverne og Birte til en sammensmeltning mellem Michelles og mit bidrag, for ikke at komme til at gentage os selv. 43

44 Michelle Møller Udforme og formulere metodeafsnittet og perspektiveringen, hvor jeg har haft det overordnede ansvar, med de andres inputs. Indsamle data til vores statistiske materiale og at sætte det ind i projektet. Formulere spørgsmål, i samarbejde med Bente, til alle respondenter Udføre interviews med kontanthjælpsmodtagere, elever og UU-vejlederen Jeg har oplevet at det at overlade mere ansvar til andre, giver en rigtig god og konstruktiv proces, med flere inputs, hvor materialet bliver vinklet på en anden måde, end hvis jeg havde skrevet projekt alene. Jeg har fået indblik i og afprøvet at sammenfatte og indsamle empiri i form af interviews, som sagtens tåler mere øvelse. Det er en meget givende proces, som også kræver mange ressourcer og megen forberedelse, så resultatet bliver godt og anvendeligt og om muligt, endnu bedre end forventet. Det har alt i alt været en meget positiv proces og jeg er stolt af resultatet. Evaluering af gruppen Vi har alle i gruppen deltaget i alle processer igennem hele forløbet. Lige fra brainstorming i begyndelsen til gennemlæsning af det færdige projekt. Det har været frugtbart at have 3 personers tilgang inde over alle aspekter, og ikke mindst til at hjælpe og støtte hinanden. Trods for vores forskellige arbejdsmetoder, har vi alle bidraget og alle har haft licens til at ændre og kommentere på indholdet. Vi er tre store individualister, og gruppearbejde forekom os i starten som en stor udfordring. Vi startede alle tre med at melde ud, at vi var vant til at arbejde alene, så vi lagde ud med en stor åbenhed omkring vores fordele og ulemper i denne kontekst. Vi kunne godt have været bedre til at mødes og diskutere indholdet i projektet rundt om bordet, i stedet har vi uddelegeret de enkelte afsnit og arbejdet med dem hjemme hver især, hvorefter de 44

45 er lagt i dropbox, så de andre kunne kommentere på det skrevne, og haft dialog over facebook og i den sidste uges tid over video konference og telefon, hvilket fungerede fint. Vi har, til trods for ovennævnte udfordring, undervejs været gode til at bede om hinandens inputs og konstruktive kritik, og har været gode til at tage den til os, for at få det bedst mulige frem i opgaven. Vi har arbejdet effektivt og overholdt deadlines, og har på den måde undgået de mest tilspidsede situationer. Alt i alt har det været en konstruktiv og meget lærerig proces; både personligt og i gruppen, men også rent fagligt. Bilag 1. 45

46 Bilag 2. 46

47 Bilag 3. 47

48 Kilde: Johannesen, Kurt og Storm, Jens, Uddannelse og samfund, 2011, side 63 Bilag 4. 48

49 Elevernes 1. prioritet for uddannelsesvalg prioritetstilmeldinger til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i 2013 (procent) Note 1: Omfatter egu og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 73,6 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,8 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 1,4 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU eller STU) som 1. prioritet. 48,3 procent af eleverne i 9. klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i 10. klasse (fremgår ikke af figuren ovenfor). 49

50 1. prioritetstilmeldinger til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2001 til 2013 (procent) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Undervisningsministeriet: Bilag 5 50

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde.

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde. A k t i e s e l s k a b e t Naesborg w w w. n a e s b o r g. d k Ringstedgade 24-26, 2. 4700 Næstved Tlf.: 55774466, Fax: 55774467 E-mail: naesborg@naesborg.dk 9. februar 2010 Kort evaluering af projektet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere