Mellem hjem og børnehave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem hjem og børnehave"

Transkript

1 Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1

2 2 Børnerådets Minibørnepanel

3 Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen / 5 Baggrundsoplysninger om Minibørnepanelet / 5 Børnehaven - et godt sted at være / 5 Fra hjem til børnehave / 7 Forældres morgentravlhed / 9 At være længe i børnehaven / 11 Når man så skal hjem, vil man blive / 15 At savne sine forældre / 20 Voksenperspektiver på børneperspektiverne / 23 Metodeappendiks / 25 Mellem hjem og børnehave 1

4 Mellem hjem og børnehave Redaktion Barndomsforsker, Hanne Warming, RUC og medlem af Børnerådet Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Kvalitative interviews Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf Grafisk design Oktan, Peter Waldorph Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: oplag oktober eksemplarer Rapporten kan downloades via Udviklingen af Minibørnepanelet er realiseret med støtte fra Egmont Fonden 2 Børnerådets Minibørnepanel

5 Indledning Tiden i og omkring børnehavedagen I de seneste årtier er der sket en massiv institutionalisering af den del af barndommen, man kalder førskolealderen. I dag er det omkring 96 procent af alle børn mellem tre og seks år, der går i børnehave i Danmark. Og de fleste børn er der i halvdelen eller mere af deres vågne timer fem dage om ugen. Daginstitutionerne spiller dermed en meget stor rolle i børnenes liv så stor, at man taler om fænomenet som dobbeltsocialisering. Det vil sige, at institutionerne har lige så stor betydning for børnenes dannelsesproces, som familien har. I gennemsnit er danske børn i institution i syv og en halv time hver dag. Hvert syvende barn er i institution i ni timer eller længere. Længden af den tid, børn tilbringer i institution, har været og er stadig i dag et kontroversielt emne. Men ingen undersøgelser har hidtil spurgt børnene selv, hvordan de oplever det. Det har Børnerådet gjort nu. Svarene viser os nogle generelle tendenser om, hvordan børnene oplever tiden i og omkring børnehavedagen. Tid er imidlertid et vanskeligt og abstrakt begreb. Når man er fem år gammel, er ens evne til abstrakt tænkning endnu ikke helt udviklet, og det har betydning for tidsfornemmelsen. Begreber som tidligt og sent er ikke helt på plads for alle børn, før de er omkring seks år eller derover. Det har en betydning i forhold til spørgsmålene i denne undersøgelse. Hvis man således forventer et retvisende billede af, hvor meget tid børn rent faktisk bruger i deres børnehave, er det ikke her, man finder svaret. Derimod giver undersøgelsen et billede af, hvordan børn på omkring 5 år oplever tiden i og omkring børnehaven. Børnene er blevet spurgt til deres oplevelser med at være længe i børnehave, komme tidligt eller blive hentet sent, at savne børnehaven, når man har holdt fri, at savne sine forældre, mens man er i børnehave, og om man ville fortælle det til de voksne, hvis man savnede sine forældre. Undersøgelsen sætter med andre ord fokus på koblingen mellem barnets to primære verdner. De fleste børnehaver nævner samarbejdet mellem disse to på deres hjemmeside. Et udpluk fra en række tilfældige lyder: Vi vil skabe et miljø, der giver sammenhæng i børnenes hverdag og giver dem mulighed for at knytte forbindelse mellem hjem og børnehave. Samarbejdet mellem børnehaven og barnets hjem er meget vigtigt, da jeres barn tilbringer mange timer i børnehaven hver dag. Mellem hjem og børnehave 3

6 Forældrene er meget velkomne til at deltage i deres barns hverdag i børnehaven, og der vil i løbet af året være arrangementer med særlig indbydelse til alle forældre. Vi har valgt at lave barnets mappe, som vi bruger som bindeled mellem hjem og børnehave. Det giver barnet mulighed for at se og vise os ting fra deres verden. I børnehaverne er man altså opmærksom på vigtigheden af at skabe en sammenhæng mellem hjem og børnehave. Men hvordan oplever børnene det egentlig? Og hvordan forholder de sig til overgangene mellem de to verdner? Det giver denne rapport nogle bud på. God læselyst 4 Børnerådets Minibørnepanel

7 Resultater af undersøgelsen Baggrundsoplysninger om Minibørnepanelet Minibørnepanelet er et nyt børnepanel, hvor Børnerådet for første gang giver børnehavebørnene en stemme. Vi spørger dem om deres meninger og erfaringer med forhold, der vedrører dem. Hensigten med panelundersøgelserne er at indfange børnenes egen oplevelse af forhold i deres liv, og med dette i mente kan børnene ikke afgive forkerte svar, dvs. svar, der ikke afspejler den objektive virkelighed. De fortæller os, hvordan de ser verden. I denne undersøgelse har vi spurgt ind til børnenes oplevelse af tiden i og omkring deres børnehavedag. Besvarelserne har fundet sted i forsommeren 2011, og i alt har 260 børn deltaget fra 24 forskellige børnehaver fordelt over hele Danmark. Omtrent lige mange piger og drenge har besvaret (46 procent piger og 54 procent drenge), og ca. halvdelen af børnene var fem år ved besvarelsen, mens den øvrige halvdel var fire og seks år kun to børn var syv år. Børnene er blevet stillet 14 spørgsmål via et såkaldt talende spørgeskema. Du kan læse mere om metoden bagest i rapporten. Besvarelserne er suppleret og uddybet via kvalitative interviews med otte børn på fem og seks år fra to forskellige børnehaver. Vi har bl.a. talt med børnene om, hvad der kan ligge til grund for de forskellige svar. Børnehaven - et godt sted at være Vi spurgte allerførst børnene, om de kunne lide at være i deres børnehave. 80 procent af børnene svarer ja til dette spørgsmål. 15 procent svarer, at de nogle gange kan lide at være i deres børnehave, mens 5 procent ikke kan lide at være der. 90% kan du godt lide at være i din børnehave? 80% 70% 80% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 5% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 5

8 I vores uddybende interviews med de otte børnehavebørn spurgte vi nærmere ind til, hvad der gør, at de kan lide at være i børnehave. Der var især to ting, der gik igen: Udbuddet af legetøj og aktiviteter samt legekammeraterne. Markus: Johannes: Det er fordi vi kan køre med motorcykler og lege med sandkasse. Og rutsje ned ad rutsjestangen. Og gå ud og gynge og rutsje ned ad rutsjebanen. Og når det bliver vinter, har de også nogle kælke i kælderen, så kan man kælke. Det er fordi jeg kan lege med mine venner. Tendensen går igen, når vi spørger børnene, hvad de glæder sig til at komme tilbage til, efter de har haft fri fra børnehave. Her fortæller en del af børnene, at det netop er vennerne, de glæder sig til at komme tilbage til. Katrina: Sophie: Det er vennerne, som man har. Så kommer man til at savne dem, og vennerne kommer til at savne dem, som bliver derhjemme. En dag, hvor jeg lige havde været i børnehave, og hvor jeg sov inde på mit eget værelse, fordi jeg deler værelse sammen med min storesøster, kom jeg så meget til at græde, fordi jeg savnede så meget min ven i børnehaven. Stof til eftertanke Selv om mange børn er glade for børnehaven, er der stadig 5 procent af børnene, som svarer, at de ikke kan lide at være i børnehave. Det kan give anledning til, at man kigger en ekstra gang på børnegruppen for at få øje på det eller de børn, der ikke har det godt i deres børnehave. Måske er det relevant, at de voksne spørger hinanden: Ved vi, hvem disse børn er? Er vi nok opmærksomme på, at en mindre gruppe børn faktisk ikke trives og gøres der tilstrækkeligt for at ændre ved dette? Kan der være behov for at se nærmere på relationerne både mellem børnene og mellem voksne og børn? Er de fysiske rammer hyggelige, trygge, sjove og udfordrende nok for alle? Og er de tilrettelagte aktiviteter meningsfulde for det enkelte barn? 6 Børnerådets Minibørnepanel

9 Fra hjem til børnehave At man grundlæggende godt kan lide at være i sin børnehave, viser sig på flere måder. Det gælder fx det tidspunkt, hvor man skal sige farvel til mor og far og har udsigt til en lang dag i institutionen. Vi har spurgt børnene til netop denne situation med spørgsmålet: Bliver du ked af det, når dine forældre afleverer dig om morgenen? Her svarer hovedparten af børnene, dvs. 72 procent, at de ikke bliver kede af det. 13 procent svarer, at de bliver kede af det nogle gange, mens hele 15 procent siger, at de bliver kede af det, når de bliver afleveret. bliver du ked af det når dine forældre afleverer dig? 80% 70% 60% 72% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 13% Ja Nogle gange Nej Vi har i interviewene med de otte børn spurgt lidt ind til, hvorfor man bliver ked af det, når ens forældre går. Børnene fortæller, at det kan være, fordi man vil have sine forældre, og at man kan komme til at savne dem. Men de fortæller også, at man bliver bedre til at takle den svære aflevering, jo ældre man bliver. Når man er fem år, har man som regel gået i børnehave så længe, at man har vænnet sig til proceduren. Det vidner bl.a. interviewet med Markus om: Interviewer: Hvad er det, man bliver ked af? Markus: Man vil have sin mor eller sin far. Eller hvis man lige er gået i børnehave, så vil man hjem igen. ( ) Men nu holder jeg op med at blive ked af det. Interviewer: Hvorfor er man ked af, at de går? Sophie: Fordi man jo hele tiden gerne vil ha, at man er sammen. Men der er jo også venner derovre, så jeg ved det ikke helt. Gustav: Måske fordi man har været så lang tid derhjemme. Sophie: Måske hvis man savner dem. Også Ella forklarer, at selvom man kan være ked af det, lige når man bliver afleveret, så ser verden som regel helt anderledes ud senere på dagen. Ella: Fordi nogle gange så er det sådan, at man ikke gider være der heeele dagen. ( ) men når det så bliver eftermiddag, så holder det op med at være sådan. Og så vil man ikke hjem. Mellem hjem og børnehave 7

10 Stof til eftertanke Over en fjerdedel af de 4-6-årige bliver kede af det ved aflevering - generelt eller bare nogle gange. Det er et højt tal. Det kan være relevant at overveje, hvordan man håndterer børnenes følelser, når de skal give afkald på deres forældre. Anerkendes følelsen, og får børnene rum til at være kede af det? Og er der altid en nærværende voksen til at hjælpe barnet igennem afskeden? Lige så relevant kan det være at overveje: Hvordan bliver forældrene modtaget om morgenen? Oftest hænger deres tilfredshed med børnehaven uløseligt sammen med barnets glæde ved at være der og omvendt. Derfor kan det gøre en stor forskel, at pædagogerne får sagt rigtigt godmorgen og får orienteret sig om barn og forældres relation og humør den enkelte dag. Modtagelsen i børnehaven kan være altafgørende for en god start på dagen. Derfor har vi spurgt børnene, om de bliver taget godt imod af de voksne, når de kommer om morgenen. Svarfordelingen viser, at 77 procent af børnene generelt synes, at de bliver taget godt imod, 11 procent oplever det kun nogle gange, mens 12 procent slet ikke har denne oplevelse. er de voksne i børnehaven gode til at tage imod dig, når du kommer om morgenen? 80% 70% 60% 77% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 12% Ja Nogle gange Nej Vi har sammenholdt svarene fra de børn, som bliver kede af det, når de bliver afleveret, med svarene fra de børn, som ikke synes, de bliver taget godt imod. Tallene viser, at en stor del af de børn, som bliver kede af det ved aflevering, også oplever, at de ikke bliver taget godt imod af de voksne. Det kan være en pejling til børnehaverne om at have endnu større fokus på modtagelserne om morgenen. Vi har spurgt børnene om, hvad det vil sige at blive taget godt imod. De går op i, at der skal være en voksen til at holde én i hånden eller til at vinke sammen med en, hvis man har lyst til det. Børnene fortæller også, at tristheden over at sige farvel til forældrene som regel går over, når man finder nogen at lege med. 8 Børnerådets Minibørnepanel

11 Stof til eftertanke Ofte er det sådan, at jo flere børn, der er ankommet, desto mindre overskud er der til den gode modtagelse, fordi pædagogerne er beskæftiget med dagens aktiviteter. Det kan være dejligt at tilbringe en lang morgen med mor eller far, men mange børn oplever samtidig den sene aflevering ekstra svær. Dels fordi de skal give afkald på alt det, der var så hyggeligt og trygt derhjemme, og dels fordi de nu skal til at finde sig til rette i en børnehave, hvor de øvrige børn allerede er i gang med deres lege. Så er rollerne delt ud, og det kan være svært at komme ind udefra. Her er det ekstra vigtigt, at de voksne skaber rum og mulighed for, at barnet kan få tildelt en rolle i en leg eller aktivitet. Forældres morgentravlhed Hvordan man har det, når man ankommer til børnehaven om morgenen, hænger ofte sammen med, hvordan det er gået derhjemme. Vi har spurgt børnene, om de synes, deres forældre har meget travlt om morgenen. Svarene tyder på, at procedurerne generelt går hurtigt, inden familierne skal ud ad døren. Det er nemlig over halvdelen af børnene, som oplever travlhed. Kun en fjerdedel (26 procent) af børnene synes ikke, at deres forældre har travlt, mens en lidt mindre fjerdedel (23 procent) oplever det nogle gange. Mellem hjem og børnehave 9

12 synes du, at dine forældre har meget travlt om morgenen? 60% 50% 40% 51% 30% 20% 10% 0% 23% 26% Ja Nogle gange Nej De otte børn, vi har talt med, giver her et par bud på, hvordan forældres travlhed opleves. Interviewer: Hvordan er det, når forældrene har travlt om morgenen? Markus: Så skal de lave rigtig meget, og så skal man holde sin mund, fordi man ikke må snakke, når de arbejder. Interviewer: Hvordan er det om morgenen? Markus: så skal man løbe. Ella: Man skal være hurtig til at tage tøj på og børste tænder. Det er ikke særlig sjovt Interviewer: Bliver du ked af det? Ella: Næ. Nogle gange så siger jeg noget til dem, og andre gange så tager jeg bare hurtigt tøj på. Interviewer: Hvad siger du så? Ella: At jeg ikke gider at være hurtig til at tage tøj på. Nogle gange så gør jeg det bare ikke. Og man skal jo gøre, hvad han siger. Interviewer: Hvad sker der ellers? Ella: Så bliver man skældt ud. Interviewer: Hvad gør forældre, når de har travlt om morgenen? Esther: De skynder sig bare og siger, at børnene skal skynde sig mere, end de plejer. Interviewer: Hvad skal man skynde sig med? Gustav: At tage tøj på og komme ordentligt i tøjet. Stof til eftertanke Det er tydeligt, at forældres travlhed påvirker børnene. De fortæller, at det går ud over dem, når de bliver skældt ud og skyndt på. Hvad kan de voksne gøre her for at undgå, at børnene får skældud og bebrejdelser? Måske gælder det om i endnu højere grad at være på forkant med alt det praktisk og indregne mere buffertid til det uforudsete. Som pædagog kan det være svært at blande sig i familiers hjemmerutiner, men når et barn er påvirket af travlhed i hjemmet, kan hjælpen være, at man videregiver sine konkrete erfaringer med det enkelte barn og herved får en snak med forældrene om, hvordan verden ser ud i børnehøjde. 10 Børnerådets Minibørnepanel

13 At være længe i børnehaven Når morgenen og afleveringen er overstået, og man har fundet sig til rette i børnehaven, ligger en lang dag og venter. Men hvornår er en børnehavedag lang? Og hvor mange oplever, at de er for lang tid i deres børnehave? Børnenes svar viser, at hele 33 procent synes, de generelt er for lang tid i børnehave, ca. en fjerdedel synes det nogle gange, mens 43 procent ikke har denne oplevelse. synes du, at du er i børnehaven for lang tid? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 33% 24% 43% 0% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 11

14 Vi har spurgt ind til, hvad det vil sige for børnene at være for længe i børnehave. Interviewer: Hvornår er man der for længe? Ella: Hvis nu ens mor eller far skulle arbejde længe, og man var den sidste til at være i børnehaven. Så var man rigtig længe i børnehave. Interviewer: Hvordan er det at være for længe i børnehaven? Gustav: Det synes jeg ikke er sjovt. Sophie: ( ) Jeg keder mig bare. Hvis man også keder sig, så kan man prøve at være med i en leg, og hvis det går rigtig godt, så synes man bare, at tiden går rigtig hurtigt. Og hvis man har en dårlig dag, så går der bare rigtig rigtig lang tid, synes man. Uanset hvordan man ser på det, så er det at være for længe i børnehaven negativt ladet, og det kan derfor vække bekymring, at en tredjedel af børnene svarer ja på dette spørgsmål. Det kan naturligvis dække over aktuelle oplevelser, hvor fx ens bedste ven bliver hentet først, og ventetiden herefter føles særlig lang selvom det ikke er sent på dagen. Her er det dog vigtigt at huske, at vi har spurgt til børnenes oplevelse, og derfor ikke får svar på, hvor længe de faktisk er i børnehave. Ikke desto mindre er det et faktum, at mange børn har en rigtig lang børnehavedag. Stof til eftertanke Børnene fortæller os, at tiden går hurtigere, hvis man leger godt. Men mange børn oplever, at dem, de sædvanligvis leger med, eller dem, de leger bedst med, kommer senere eller bliver hentet tidligere, og så bliver den ekstra tid lang. Samtidig med at børnene måske er trætte, møder de en ekstra udfordring i at etablere legerelationer. Det kan være, at de skal have ekstra hjælp og omsorg her. 12 Børnerådets Minibørnepanel

15 At være for længe i børnehaven kan handle om at komme alt for tidligt om morgenen eller at blive hentet alt for sent. De to forhold har vi derfor spurgt børnene til. Figurene nedenfor viser svarfordelingen. Her ses det, at mellem en tredje- og en fjerdedel af børnene faktisk synes, de bliver afleveret for tidligt, ligesom næsten den samme procentdel synes, de bliver hentet alt for sent (hhv. 29 og 31 procent). Omkring en femtedel af børnene mener, at de nogle gange bliver afleveret for tidligt og samme fordeling gælder de, der nogle gange bliver hentet for sent (hhv. 19 og 20 procent). Kun lidt over halvdelen er tilsyneladende helt tilfredse med, hvornår de bliver afleveret i og hentet fra børnehave. 60% synes du, at du bliver afleveret alt for tidligt om morgenen? 50% 40% 52% 30% 20% 10% 29% 19% 0% Ja Nogle gange Nej synes du, at du bliver hentet alt or sent om eftermiddagen? 60% 50% 40% 49% 30% 20% 10% 31% 20% 0% Ja Nogle gange Nej Når vi har spurgt til børnenes oplevelse af at komme alt for tidligt eller at blive hentet alt for sent, har det været for i højere grad at appellere til børnenes subjektive vurderinger frem for deres realistiske tidsfornemmelse. Som femårig kan det være svært at vide, hvornår noget er tidligt, men ved at spørge, hvornår noget er alt for tidligt, svarer børnene med følelserne og ud fra deres subjektive oplevelse af tiden. I interviewene har børnene forklaret, hvad de forstå ved at komme for tidligt om morgenen: Mellem hjem og børnehave 13

16 Interviewer: Hvornår bliver man afleveret for tidligt om morgenen? Johannes: Når man ikke får særlig meget søvn, og man er ret træt. Så skal man i børnehave ret tidligt. Men i den skole, hvor jeg skal gå, der skal man gøre det, når det er seks om morgenen. Interviewer: Men hvordan er det at komme i børnehave så tidligt? Johannes: Ikke så rart. Interviewer: Hvorfor er det ikke rart? Johannes: Så skal man bare sidde ned og slappe af, fordi man er ret træt, til man bliver frisk. Senere i interviewet med Johannes fortæller han, at hans tidlige ankomst til børnehaven ofte sætter begrænsninger for, hvor meget han kan deltage i lege, fordi han simpelthen er for træt. Et andet problem ved at komme for tidligt om morgenen kan være, at der ikke er så mange at lege med. Katrina: Jeg synes, det er kedeligt. Nogle gange kan jeg ikke finde ud af, hvem jeg skal lege med. ( ) Så skal man bare vente. Jeg venter altid på Johannes eller Villads eller Mark eller Viggo. 14 Børnerådets Minibørnepanel

17 For børnene handler det om hverken at komme for tidligt eller for sent i børnehave, men helst i et tidsrum, hvor der er tilstrækkeligt med andre børn, og hvor man også kan nå at være med til at definere lege og indgå i de vigtige legeaftaler for formiddagen. Kommer man et stykke oppe ad morgenen, kan der for nogen blive en større opgave i at falde godt ind i de igangværende aktiviteter. Nogle børn har ikke problemer med den opgave, mens andre børn kan have brug for hjælp til den. For dem kan afleveringstidspunktet være afgørende. Men hvad siger børnene så til at være i børnehaven sent på eftermiddagen? Interviewer: Hvordan har man det så, når man bliver hentet sent? Gabriel: Man keder sig. Fordi så skal man altid nå at rydde op. Og så har man til sidst kun gyngerne tilbage. Interviewer: Er der så slet ikke noget legetøj tilbage? Gabriel: Nej, så kan man kun lege med hulahopringe og spise rugbrød. Og så bliver man hentet, og så skal man hjem. Sophie: Jeg bliver nogle gange hentet næsten som den sidste. Jeg ville måske godt blive hentet klokken tre. Og jeg har prøvet at være den allersidste. Mig og Albert var de sidste for ikke så længe siden. Der er imidlertid også flere af børnene, som faktisk synes, det er sjovt at blive hentet sent. Deres begrundelser er netop, at de ved sådanne lejligheder har adgang til alt det gode legetøj, fordi der ikke er kamp om det og for nogle handler det også om adgang til de legekammerater, som det i løbet af dagen kan være svært at få mulighed for at lege med. Når man så skal hjem, vil man blive I de indledende interviews fortalte flere børn, at de faktisk godt kunne tænke sig at være længere tid i børnehave. Derfor har vi i spørgeskemaet forsøgt at afdække netop dette emne. Spørgsmålet blev stillet umiddelbart efter spørgsmålet om, hvorvidt man blev hentet alt for sent. Svarene viser, at knap halvdelen (dvs. 47 procent) godt kunne tænke sig at blive hentet senere, end de plejer, 16 procent kunne tænke sig det nogle gange, og 37 procent ønsker ikke at blive hentet senere. 60% eller kunne du tænke dig, at dine forældre kom og hentede dig senere, end de plejer? 50% 40% 30% 47% 37% 20% 10% 0% 16% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 15

18 Da overraskende mange børn godt kunne tænke sig at blive hentet senere, end de plejer, har vi set nærmere på sammenhængen mellem dette spørgsmål, og opfattelsen af om man er længe i børnehaven. Ud af alle de børn, som gerne ville hentes senere (i alt 47 procent), svarer hele 43 procent, at de er i børnehaven i for lang tid. Det svarer til, at en femtedel af alle børn giver, hvad der umiddelbart må ses som modsatrettede udmeldinger. Vi kan vælge at se dette som et metodisk problem, eller at målgruppen ikke er moden nok til at besvare spørgsmålene. Men på baggrund af de efterfølgende kvalitative interviews med de otte 5-årige børn, ser det ud som om, der er andre tolkningsmuligheder. Her får vi nemlig en idé om, hvorfor børnene svarer, som de gør. Det tyder på, at spørgsmålet om, hvorvidt man har lyst til at blive hentet senere, bliver koblet sammen med den konkrete hentesituation, hvor de fleste børn heldigvis er godt i gang med at lege. Når børnene præsenteres for muligheden for, at deres forældre kunne komme senere, end de plejer, er der flere, der forbinder det med chancen for at lege færdig og altså undgå at blive revet ud af en rigtig god leg i utide. Det tyder altså på, at rigtig mange børn faktisk oplever netop det dilemma, som kommer til udtryk i krydset mellem de to spørgsmål. På den ene side kan børnene generelt føle, de er for længe i børnehave, men når det kommer til hentesituationen, ville de ønske, de kunne blive. Man kan altså godt mene begge ting på samme tid. De børn, vi har interviewet, har alle sammen noget at sige om netop dette. Interviewer: Hvorfor ville du gerne hentes senere, end du plejer? Ella: Fordi så kan man lege meget mere ( ), når de kommer og skal hente mig, så løber jeg bare altid. Det er sjovere at blive i børnehaven. Sophie: Så synes jeg... så siger jeg bare til min mor, at det kan jeg altså ikke li, eller min far eller hvem der nu henter mig. Interviewer: ( ) Gider du så ikke med hjem? 16 Børnerådets Minibørnepanel

19 Sophie: Nej, men det kommer jeg bare alligevel. Jeg siger bare, at jeg ikke vil. Interviewer: Hvad ville I sige til, at ens forældre bare blev i børnehaven, mens man legede? Gustav: Det kunne jeg egentlig godt tænke mig. Sophie: Det kunne jeg også. De kunne være der hele dagen, og så kunne man bare gå ind, hvis man manglede dem. Men der er også dage, hvor det, man skal med mor eller far, ikke kan måle sig med selv den bedste leg. Og så er det naturligvis ikke noget problem at blive hentet. Gustav: Jeg har prøvet at blive hentet rigtig tidligt, hvor at jeg skulle i biografen med min mor og ud at spise. Interviewer: Det lyder hyggeligt ( ) Når man så skal hentes tidligt, kan man så godt sige, Nej, du skal ikke hente mig nu, jeg er lige midt i en leg? Gustav: Nej, det synes jeg ikke. Sophie: Nej, det gør jeg heller ikke, hvis jeg skal blive hentet tidligt. Men jeg gør det, hvis vi bare skal hjem. Så gider jeg bare ikke gå med hjem. Stof til eftertanke Børnenes udmeldinger er, at det er vigtigt at få lov til at lege færdigt, hvis man er godt engageret. De ønsker, at de voksne har respekt for det, de har gang i. Det er betydningsfuldt for deres livskvalitet, at de ikke hele tiden skal disciplineres i forhold til et voksendefineret tidsskema. Vi har også spurgt børnene, om de typisk er godt i gang med en leg, når de bliver hentet. Det er 60 procent af børnene. De øvrige 40 procent af børnene er kun nogle gange eller slet ikke midt i en leg, når mor og far kommer. plejer du at være midt i en leg, når du bliver hentet? 80% 70% 60% 50% 60% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 16% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 17

20 Spørgsmålet er, hvad dette ganske store antal børn så tilbringer tiden med, i timerne inden de skal hjem. Vi spurgte alle børnene, om de går og venter på, at deres forældre kommer. Det var der, som det ses af figuren nedenfor, hhv. 20 og 27 procent af børnene, som svarede, at de gør - nogle gange eller helt generelt. eller venter du mest bare på, at dine forældre henter dig? 60% 50% 40% 53% 30% 20% 10% 27% 20% 0% Ja Nogle gange Nej Når svarene på de to spørgsmål Er du i gang med at lege? og Venter du mest bare på at dine forældre henter dig? sættes over for hinanden, viser det, at selvom man er engageret i at lege, så kan man godt samtidig gå og vente på at blive hentet. Der er nemlig en del børn, som svarer ja på begge spørgsmål. Igen giver børnenes besvarelser et billede af, hvor svært skiftet fra den ene kontekst til den anden kan være. Mens det om morgenen kunne være hårdt at løsrive sig fra sine forældre og omstille sig til livet i børnehaven, gælder nu det modsatte. I de uddybende interviews spurgte vi børnene, om det var godt eller skidt at være i gang med at lege, når man skulle hentes. I børnenes optik var det, som Katrina og Gabriel formulerer det irriterende. Måske dækker udtrykket over, at de voksne ikke viser respekt for det, de er i gang med og ikke giver dem tid til at afslutte. Omvendt fortæller børnene os også, at alternativet, dvs. ikke at lege i perioden ind til man bliver hentet, er kedeligt. Men hvad laver man egentlig, når man ikke leger? Det spurgte vi børnene om. Gabriel: Katrina: Gustav: Esther: Man kan godt gå rundt sådan, men det er ikke engang sjovt. Nogle gange keder jeg mig, og så går jeg bare rundt og rundt. Så kommer min far og henter mig. Så kan man bare sidde ned hele dagen og glo ud i luften. Jeg keder mig bare. Hvis man keder sig, så kan man prøve at være med i en leg, og hvis det går rigtig godt, så synes man bare, at tiden går rigtig hurtigt. Og hvis man har en dårlig dag, så går der bare rigtig rigtig lang tid, synes man. 18 Børnerådets Minibørnepanel

21 Interviewer: Hvis du ikke er midt i en leg, når du bliver hentet, hvad gør du så? Ella: Så løber jeg bare nogle runder. Alene eller nogle gange sammen med de andre ( ) Man kan også sidde og snitte i pinde. Hvis det nu er en lang pind, og man er den allersidste til at blive hentet, og der er lang tid, til man skal hentes, så kan man bare sidde og snitte. Interviewer: Er der andre ting, man kan lave? Ella: Så kan man bare løbe otte runder på legepladsen. ( ) Nogle gange så sidder jeg bare ude ved døren til legepladsen og venter på dem. Der kan være flere grunde til, at man ikke er i gang med at lege, når det er hentetid. Mellem klokken tre og klokken fire er der i de fleste børnehaver opbrudsstemning. Lege er i gang, men lige pludselig skal storesøsteren hjem og lidt efter moren, og så går mor-og-far-og-børn i opløsning. De børn, der herefter er tilbage, befinder sig ofte i et slags transit imellem den leg, der måtte stoppe, og den aktivitet, de nu skal finde på. Stof til eftertanke Nogle børn oplever ventetiden lang, andre gør ikke. Men når der ikke er nogen (tilbage) at lege med, er det vigtigt, at der er noget at lave alligevel. For nogen bliver ventetiden sidst på dagen dobbelt så kedelig, når legetingene skal ryddes op. Så hvordan sikrer man, at børnehaven er et godt sted at være, lige til det sidste barn er hentet? Er der nok legemuligheder for dem, der venter? Og udnyttes muligheden for et anderledes og mere nærværende samvær mellem voksne og børn sidst på dagen? Mellem hjem og børnehave 19

22 At savne sine forældre I de indledende interviews med en række 4-, 5- og 6-årige børn blev det tydeligt, at savn var en del af hverdagen for de fleste. Børnene så det nærmest som et grundvilkår, som de måtte lære at leve med. Nogle gange kunne det gøre dem kede af det, mens de andre gange accepterede følelsen uden at gøre så meget ud af det. I spørgeskemaet har vi derfor valgt at spørge specifikt til, om børnene savner deres forældre så meget, at de bliver kede af det. Det er der faktisk en femtedel af børnene, som gør. En anden femtedel svarer, at de kun nogle gange savner deres forældre så meget. De sidste knap 60 procent af børnene mener ikke, at de savner deres forældre i en grad, så de bliver kede af det. når du er i børnehave, savner du så dine forældre, så du bliver ked af det? 60% 50% 59% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 21% Ja Nogle gange Nej Vi har efterfølgende spurgt børnene, hvad der kan få én til at savne sine forældre. Markus: Det er fordi, når man ikke leger med noget, så kan man lige pludselig komme i tanke om sin mor og sin far. Interviewer: Kan man også savne dem, hvis man nu er ked af det over noget andet? Ella: Det kan man godt. Men ikke så meget. Interviewer: Har du prøvet at savne dine forældre, mens du er i børnehave? Ella: Nej. Det gør jeg aldrig. Det er kun min lillesøster [som er 2 år]. Når man stiller Johannes det samme spørgsmål, er hans svar lidt mindre kategorisk, men også for ham er det med at savne sine forældre noget, man mest gør, når man er lille. Interviewer: Har du prøvet at savne dem? Johannes: Ja, det tror jeg. Når jeg lige havde startet i børnehave. For børnene er det samtidig ret klart, hvad der skal til for at komme over savnet. Ella: Det er, at man glemmer det. Det er, når man leger, og så tænker man jo ikke mere på det. 20 Børnerådets Minibørnepanel

23 Når der samlet set er 40 procent af børnene, der savner deres forældre så meget, at de bliver kede af det, er det relevant at spørge, hvad børnene gør i de situationer. Fortæller de det til de voksne, eller går de alene med følelsen? Vi spurgte børnene også dem, der havde svaret, at de ikke savnede deres forældre om de ville fortælle det til en voksen, hvis de gjorde. Det ville kun lidt over halvdelen af børnene gøre (53 procent). 10 procent ville gøre det nogle gange, mens hele 37 procent ville vælge at holde det for sig selv. ville du sige det til en voksen, hvis du savnede din mor eller far? 60% 50% 40% 53% 30% 20% 10% 0% 10% 37% Ja Nogle gange Nej Vi har spurgt børnene om, hvordan det kan være, at mange børn ikke ville sige det til en voksen, hvis de savnede deres mor og far. Ella forklarer, at det med at savne sine forældre er noget, man lærer at håndtere på egen hånd. Det er ikke nødvendigvis noget, andre behøver vide heller ikke de voksne. For hun ved, at der ikke er andet at gøre end at vente og prøve at glemme det, så det går over igen. Interviewer: ( ) ville du sige det til de voksne? Ella: Næ. Jeg ville bare vente til det blev eftermiddag til jeg blev hentet. Interviewer: Hvordan kan det være, at du ikke ville sige det til de voksne? Ella: Det er fordi at nogle børn, de siger det til de voksne, og nogle børn, de gør det ikke. Interviewer: Ok, og hvorfor siger de det så ikke? Ella: Fordi hvis der er nogle børn, der ikke savner så meget sin mor og far, så skal de prøve bare at vente. ( ) Og når det er blevet eftermiddag, så er det bare gået over igen. Og så vil man jo ikke.. nogle gange komme hjem. Men der kommer også andre bud på, hvorfor man ikke fortæller de voksne, at man savner sine forældre. Gabriel: Fordi jeg nogle gange bliver lidt generet, og så gider jeg ikke sige det. Interviewer: Du bliver lidt genert over for de voksne, og så siger du det ikke? Gabriel: Nej. Interviewer: Er du så ked af det over det? Gabriel: Næ. Mellem hjem og børnehave 21

24 Interviewer: Jeg har spurgt rigtig mange børn om de her spørgsmål, og så spurgte jeg dem: Hvis man savner sine forældre, ville du så sige det til de voksne? Johannes: Det tror jeg, for ellers ville man ikke kunne få hjælp. Interviewer: Det har du fuldstændig ret i, men ved du hvad? Der var ret mange børn som sagde, at de ikke ville sige det. Det synes jeg var lidt overraskende. Hvorfor tror du, at de ikke ville sige det? Johannes: Øhh. ( ) Fordi de bliver lidt bange. Interviewer: For de voksne? Johannes: Måske vil de ikke ha, at de skal høre det. Måske vil de kun have, at deres mor og far skal høre, at de savner dem. Sophie: Det er nok fordi de er lidt generte. Men jeg tror ikke, de er bange for det. Børnene fortæller, at de kan være generte over at sige det højt eller ligefrem være lidt bange for det, hvis de savner deres forældre. Måske er det flovt. På andre tidspunkter giver børnene udtryk for, at det med at blive ked af det over vilkårene ved institutionslivet som fx at skulle tage afsked med sine forældre er noget, som de yngste børnehavebørn mest oplever. Når man er 5 år, har man lært at håndtere den slags. Man har knækket koden og forstår godt systemet med, at mor og far kommer tilbage. Nu er det i højere grad vennerne, det gælder, frem for de voksne. Men denne forståelse blandt børnene kan samtidig gøre det ekstra svært for dem, som alligevel bliver kede af det. Stof til eftertanke Har børnene en forestilling om, at man som stor skal være sej og håndtere forældresavn på egen hånd? Er det tabu blandt børnene at blive ked af det over de så grundlæggende vilkår ved børnehavelivet? Og er det i så fald udelukkende børnenes egne sociale regler, der gør det barnligt og illegitimt at være ked af det, eller er de voksne bevidst eller ubevidst med til at skabe denne opfattelse? 22 Børnerådets Minibørnepanel

25 Voksenperspektiver på børneperspektiverne De allerfleste børn i denne undersøgelse fortæller, at de er glade for at være i deres børnehave. Men der er også en gruppe børn, der kun nogle gange eller slet ikke er glade for at være i institutionen, som savner deres forældre, og som synes, de er for længe i børnehaven. Der er god grund til at tage udmeldingerne fra så mange børn alvorligt. Børnehaven lægger et fundament for tilegnelsen af de sociale kompetencer, der er så vigtige for trivsel og for læring. Derfor er diskussionen om, hvordan tiden i børnehaven opleves, vigtig. Det er også relevant, når vi hæver blikket fra den konkrete hverdag i børnehaven og ser børnelivet i et længere perspektiv. Man kunne fx frygte, at der er et sammenfald mellem de 5 procent af børnehavebørnene, der svarer, at de ikke kan lide at være i deres børnehave, og de 5-15 procent af skolebørnene, der i Børnerådets Børne- og Ungepanel svarer negativt på spørgsmål om deres trivsel i skolen. Bekymringen er her, at trivselsproblemerne i børnehaven muligvis følger med ind i skolelivet. Hvis det er tilfældet, er det så meget desto vigtigere at styrke trivslen i børnehaven. Det er også værd at overveje, hvilken sammenhæng der er mellem dårlig trivsel i børnehaven og dårlig trivsel i hjemmet. Hænger disse to ting sammen, eller er det omvendt sådan, at når de hjemlige forhold er ustabile og svære, så bliver børnehaven en tryg base, hvor barnet kan abstrahere fra utrygheden på hjemmefronten? Dette afhænger naturligvis helt af, hvordan børnehaven forholder sig til barnet og dets vanskelige situation. Dobbeltsocialiseringen er et grundvilkår for børn i Danmark anno Børnene i denne undersøgelse viser en række eksempler på, hvordan det konkret opleves at være i konstant bevægelse mellem de to arenaer hjem og børnehave. Der spores et dilemma i deres svar, når de på den ene side synes, at de er alt for længe i børnehave, mens de på den anden side gerne vil hentes senere, end de plejer. De vil gerne være sammen med deres familie så meget som muligt, men samtidig tilbyder børnehaven nogle sociale og materielle udfoldelsesrammer, som familielivet ikke kan måle sig med, og som børnene også gerne vil have så meget som muligt af. Når relationerne er i orden, og legen er godt etableret (som den oftest er, når man skal hjem), kan det være svært at give slip. Mellem hjem og børnehave 23

26 På den måde sender børnene et tydeligt signal om, hvordan de oplever deres liv i to forskellige arenaer, hvor det er de voksne, der bestemmer rytmen mellem skiftene. Hermed åbner vi op for en diskussion om, hvordan arbejdsliv og familieliv balanceres mod hinanden. Ganske mange børn har en meget lang arbejdsdag. Væsentligt længere end en fuldtidsansat pædagog. Det er ikke nødvendigvis et problem. Men børn har ikke selv indflydelse på deres arbejdstid. Som i alle mulige andre forhold må de indordne sig på de voksnes præmisser. Spørgsmålet er naturligvis, om det er rimeligt, at børn skal tilbringe så mange timer i deres børnehaver. Hvad kan vi gøre for at skabe de bedste rammer for en hverdag, hvor mødet mellem hjem og institution tager optimalt hensyn til børnene? Det bør vi som samfund overveje igen og igen. 24 Børnerådets Minibørnepanel

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse Kære politiker. Her har du nogle beretninger om pædagogernes og børnenes virkelighed i Randers Kommune. Med dette skrift ønsker vi at sætte fokus på de rammer og vilkår, man her har besluttet for børn,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Børnehaven 1. Kan du lide at gå i børnehave? 28 ja 1 nej fordi legkammerat ikke er her 2. Hvad er det bedste i din børnehave?

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Referat fra informationsmøde for nye forældre Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave Der står i dagtilbudsloven, at børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at børn i Danmark er sikret ret til at gå

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY VELKOMMEN TIL VILLA VALBY Kære Du skal begynde hos Vi glæder os meget til, at du skal begynde hos os og til at vi modtager dig De voksne der vil passe på dig er: Pædagoger: Pædagogmedhjælper: Det direkte

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere