Mellem hjem og børnehave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem hjem og børnehave"

Transkript

1 Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1

2 2 Børnerådets Minibørnepanel

3 Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen / 5 Baggrundsoplysninger om Minibørnepanelet / 5 Børnehaven - et godt sted at være / 5 Fra hjem til børnehave / 7 Forældres morgentravlhed / 9 At være længe i børnehaven / 11 Når man så skal hjem, vil man blive / 15 At savne sine forældre / 20 Voksenperspektiver på børneperspektiverne / 23 Metodeappendiks / 25 Mellem hjem og børnehave 1

4 Mellem hjem og børnehave Redaktion Barndomsforsker, Hanne Warming, RUC og medlem af Børnerådet Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Kvalitative interviews Stine Lindberg, Børnerådets sekretariat Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf Grafisk design Oktan, Peter Waldorph Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: oplag oktober eksemplarer Rapporten kan downloades via Udviklingen af Minibørnepanelet er realiseret med støtte fra Egmont Fonden 2 Børnerådets Minibørnepanel

5 Indledning Tiden i og omkring børnehavedagen I de seneste årtier er der sket en massiv institutionalisering af den del af barndommen, man kalder førskolealderen. I dag er det omkring 96 procent af alle børn mellem tre og seks år, der går i børnehave i Danmark. Og de fleste børn er der i halvdelen eller mere af deres vågne timer fem dage om ugen. Daginstitutionerne spiller dermed en meget stor rolle i børnenes liv så stor, at man taler om fænomenet som dobbeltsocialisering. Det vil sige, at institutionerne har lige så stor betydning for børnenes dannelsesproces, som familien har. I gennemsnit er danske børn i institution i syv og en halv time hver dag. Hvert syvende barn er i institution i ni timer eller længere. Længden af den tid, børn tilbringer i institution, har været og er stadig i dag et kontroversielt emne. Men ingen undersøgelser har hidtil spurgt børnene selv, hvordan de oplever det. Det har Børnerådet gjort nu. Svarene viser os nogle generelle tendenser om, hvordan børnene oplever tiden i og omkring børnehavedagen. Tid er imidlertid et vanskeligt og abstrakt begreb. Når man er fem år gammel, er ens evne til abstrakt tænkning endnu ikke helt udviklet, og det har betydning for tidsfornemmelsen. Begreber som tidligt og sent er ikke helt på plads for alle børn, før de er omkring seks år eller derover. Det har en betydning i forhold til spørgsmålene i denne undersøgelse. Hvis man således forventer et retvisende billede af, hvor meget tid børn rent faktisk bruger i deres børnehave, er det ikke her, man finder svaret. Derimod giver undersøgelsen et billede af, hvordan børn på omkring 5 år oplever tiden i og omkring børnehaven. Børnene er blevet spurgt til deres oplevelser med at være længe i børnehave, komme tidligt eller blive hentet sent, at savne børnehaven, når man har holdt fri, at savne sine forældre, mens man er i børnehave, og om man ville fortælle det til de voksne, hvis man savnede sine forældre. Undersøgelsen sætter med andre ord fokus på koblingen mellem barnets to primære verdner. De fleste børnehaver nævner samarbejdet mellem disse to på deres hjemmeside. Et udpluk fra en række tilfældige lyder: Vi vil skabe et miljø, der giver sammenhæng i børnenes hverdag og giver dem mulighed for at knytte forbindelse mellem hjem og børnehave. Samarbejdet mellem børnehaven og barnets hjem er meget vigtigt, da jeres barn tilbringer mange timer i børnehaven hver dag. Mellem hjem og børnehave 3

6 Forældrene er meget velkomne til at deltage i deres barns hverdag i børnehaven, og der vil i løbet af året være arrangementer med særlig indbydelse til alle forældre. Vi har valgt at lave barnets mappe, som vi bruger som bindeled mellem hjem og børnehave. Det giver barnet mulighed for at se og vise os ting fra deres verden. I børnehaverne er man altså opmærksom på vigtigheden af at skabe en sammenhæng mellem hjem og børnehave. Men hvordan oplever børnene det egentlig? Og hvordan forholder de sig til overgangene mellem de to verdner? Det giver denne rapport nogle bud på. God læselyst 4 Børnerådets Minibørnepanel

7 Resultater af undersøgelsen Baggrundsoplysninger om Minibørnepanelet Minibørnepanelet er et nyt børnepanel, hvor Børnerådet for første gang giver børnehavebørnene en stemme. Vi spørger dem om deres meninger og erfaringer med forhold, der vedrører dem. Hensigten med panelundersøgelserne er at indfange børnenes egen oplevelse af forhold i deres liv, og med dette i mente kan børnene ikke afgive forkerte svar, dvs. svar, der ikke afspejler den objektive virkelighed. De fortæller os, hvordan de ser verden. I denne undersøgelse har vi spurgt ind til børnenes oplevelse af tiden i og omkring deres børnehavedag. Besvarelserne har fundet sted i forsommeren 2011, og i alt har 260 børn deltaget fra 24 forskellige børnehaver fordelt over hele Danmark. Omtrent lige mange piger og drenge har besvaret (46 procent piger og 54 procent drenge), og ca. halvdelen af børnene var fem år ved besvarelsen, mens den øvrige halvdel var fire og seks år kun to børn var syv år. Børnene er blevet stillet 14 spørgsmål via et såkaldt talende spørgeskema. Du kan læse mere om metoden bagest i rapporten. Besvarelserne er suppleret og uddybet via kvalitative interviews med otte børn på fem og seks år fra to forskellige børnehaver. Vi har bl.a. talt med børnene om, hvad der kan ligge til grund for de forskellige svar. Børnehaven - et godt sted at være Vi spurgte allerførst børnene, om de kunne lide at være i deres børnehave. 80 procent af børnene svarer ja til dette spørgsmål. 15 procent svarer, at de nogle gange kan lide at være i deres børnehave, mens 5 procent ikke kan lide at være der. 90% kan du godt lide at være i din børnehave? 80% 70% 80% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 5% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 5

8 I vores uddybende interviews med de otte børnehavebørn spurgte vi nærmere ind til, hvad der gør, at de kan lide at være i børnehave. Der var især to ting, der gik igen: Udbuddet af legetøj og aktiviteter samt legekammeraterne. Markus: Johannes: Det er fordi vi kan køre med motorcykler og lege med sandkasse. Og rutsje ned ad rutsjestangen. Og gå ud og gynge og rutsje ned ad rutsjebanen. Og når det bliver vinter, har de også nogle kælke i kælderen, så kan man kælke. Det er fordi jeg kan lege med mine venner. Tendensen går igen, når vi spørger børnene, hvad de glæder sig til at komme tilbage til, efter de har haft fri fra børnehave. Her fortæller en del af børnene, at det netop er vennerne, de glæder sig til at komme tilbage til. Katrina: Sophie: Det er vennerne, som man har. Så kommer man til at savne dem, og vennerne kommer til at savne dem, som bliver derhjemme. En dag, hvor jeg lige havde været i børnehave, og hvor jeg sov inde på mit eget værelse, fordi jeg deler værelse sammen med min storesøster, kom jeg så meget til at græde, fordi jeg savnede så meget min ven i børnehaven. Stof til eftertanke Selv om mange børn er glade for børnehaven, er der stadig 5 procent af børnene, som svarer, at de ikke kan lide at være i børnehave. Det kan give anledning til, at man kigger en ekstra gang på børnegruppen for at få øje på det eller de børn, der ikke har det godt i deres børnehave. Måske er det relevant, at de voksne spørger hinanden: Ved vi, hvem disse børn er? Er vi nok opmærksomme på, at en mindre gruppe børn faktisk ikke trives og gøres der tilstrækkeligt for at ændre ved dette? Kan der være behov for at se nærmere på relationerne både mellem børnene og mellem voksne og børn? Er de fysiske rammer hyggelige, trygge, sjove og udfordrende nok for alle? Og er de tilrettelagte aktiviteter meningsfulde for det enkelte barn? 6 Børnerådets Minibørnepanel

9 Fra hjem til børnehave At man grundlæggende godt kan lide at være i sin børnehave, viser sig på flere måder. Det gælder fx det tidspunkt, hvor man skal sige farvel til mor og far og har udsigt til en lang dag i institutionen. Vi har spurgt børnene til netop denne situation med spørgsmålet: Bliver du ked af det, når dine forældre afleverer dig om morgenen? Her svarer hovedparten af børnene, dvs. 72 procent, at de ikke bliver kede af det. 13 procent svarer, at de bliver kede af det nogle gange, mens hele 15 procent siger, at de bliver kede af det, når de bliver afleveret. bliver du ked af det når dine forældre afleverer dig? 80% 70% 60% 72% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 13% Ja Nogle gange Nej Vi har i interviewene med de otte børn spurgt lidt ind til, hvorfor man bliver ked af det, når ens forældre går. Børnene fortæller, at det kan være, fordi man vil have sine forældre, og at man kan komme til at savne dem. Men de fortæller også, at man bliver bedre til at takle den svære aflevering, jo ældre man bliver. Når man er fem år, har man som regel gået i børnehave så længe, at man har vænnet sig til proceduren. Det vidner bl.a. interviewet med Markus om: Interviewer: Hvad er det, man bliver ked af? Markus: Man vil have sin mor eller sin far. Eller hvis man lige er gået i børnehave, så vil man hjem igen. ( ) Men nu holder jeg op med at blive ked af det. Interviewer: Hvorfor er man ked af, at de går? Sophie: Fordi man jo hele tiden gerne vil ha, at man er sammen. Men der er jo også venner derovre, så jeg ved det ikke helt. Gustav: Måske fordi man har været så lang tid derhjemme. Sophie: Måske hvis man savner dem. Også Ella forklarer, at selvom man kan være ked af det, lige når man bliver afleveret, så ser verden som regel helt anderledes ud senere på dagen. Ella: Fordi nogle gange så er det sådan, at man ikke gider være der heeele dagen. ( ) men når det så bliver eftermiddag, så holder det op med at være sådan. Og så vil man ikke hjem. Mellem hjem og børnehave 7

10 Stof til eftertanke Over en fjerdedel af de 4-6-årige bliver kede af det ved aflevering - generelt eller bare nogle gange. Det er et højt tal. Det kan være relevant at overveje, hvordan man håndterer børnenes følelser, når de skal give afkald på deres forældre. Anerkendes følelsen, og får børnene rum til at være kede af det? Og er der altid en nærværende voksen til at hjælpe barnet igennem afskeden? Lige så relevant kan det være at overveje: Hvordan bliver forældrene modtaget om morgenen? Oftest hænger deres tilfredshed med børnehaven uløseligt sammen med barnets glæde ved at være der og omvendt. Derfor kan det gøre en stor forskel, at pædagogerne får sagt rigtigt godmorgen og får orienteret sig om barn og forældres relation og humør den enkelte dag. Modtagelsen i børnehaven kan være altafgørende for en god start på dagen. Derfor har vi spurgt børnene, om de bliver taget godt imod af de voksne, når de kommer om morgenen. Svarfordelingen viser, at 77 procent af børnene generelt synes, at de bliver taget godt imod, 11 procent oplever det kun nogle gange, mens 12 procent slet ikke har denne oplevelse. er de voksne i børnehaven gode til at tage imod dig, når du kommer om morgenen? 80% 70% 60% 77% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 12% Ja Nogle gange Nej Vi har sammenholdt svarene fra de børn, som bliver kede af det, når de bliver afleveret, med svarene fra de børn, som ikke synes, de bliver taget godt imod. Tallene viser, at en stor del af de børn, som bliver kede af det ved aflevering, også oplever, at de ikke bliver taget godt imod af de voksne. Det kan være en pejling til børnehaverne om at have endnu større fokus på modtagelserne om morgenen. Vi har spurgt børnene om, hvad det vil sige at blive taget godt imod. De går op i, at der skal være en voksen til at holde én i hånden eller til at vinke sammen med en, hvis man har lyst til det. Børnene fortæller også, at tristheden over at sige farvel til forældrene som regel går over, når man finder nogen at lege med. 8 Børnerådets Minibørnepanel

11 Stof til eftertanke Ofte er det sådan, at jo flere børn, der er ankommet, desto mindre overskud er der til den gode modtagelse, fordi pædagogerne er beskæftiget med dagens aktiviteter. Det kan være dejligt at tilbringe en lang morgen med mor eller far, men mange børn oplever samtidig den sene aflevering ekstra svær. Dels fordi de skal give afkald på alt det, der var så hyggeligt og trygt derhjemme, og dels fordi de nu skal til at finde sig til rette i en børnehave, hvor de øvrige børn allerede er i gang med deres lege. Så er rollerne delt ud, og det kan være svært at komme ind udefra. Her er det ekstra vigtigt, at de voksne skaber rum og mulighed for, at barnet kan få tildelt en rolle i en leg eller aktivitet. Forældres morgentravlhed Hvordan man har det, når man ankommer til børnehaven om morgenen, hænger ofte sammen med, hvordan det er gået derhjemme. Vi har spurgt børnene, om de synes, deres forældre har meget travlt om morgenen. Svarene tyder på, at procedurerne generelt går hurtigt, inden familierne skal ud ad døren. Det er nemlig over halvdelen af børnene, som oplever travlhed. Kun en fjerdedel (26 procent) af børnene synes ikke, at deres forældre har travlt, mens en lidt mindre fjerdedel (23 procent) oplever det nogle gange. Mellem hjem og børnehave 9

12 synes du, at dine forældre har meget travlt om morgenen? 60% 50% 40% 51% 30% 20% 10% 0% 23% 26% Ja Nogle gange Nej De otte børn, vi har talt med, giver her et par bud på, hvordan forældres travlhed opleves. Interviewer: Hvordan er det, når forældrene har travlt om morgenen? Markus: Så skal de lave rigtig meget, og så skal man holde sin mund, fordi man ikke må snakke, når de arbejder. Interviewer: Hvordan er det om morgenen? Markus: så skal man løbe. Ella: Man skal være hurtig til at tage tøj på og børste tænder. Det er ikke særlig sjovt Interviewer: Bliver du ked af det? Ella: Næ. Nogle gange så siger jeg noget til dem, og andre gange så tager jeg bare hurtigt tøj på. Interviewer: Hvad siger du så? Ella: At jeg ikke gider at være hurtig til at tage tøj på. Nogle gange så gør jeg det bare ikke. Og man skal jo gøre, hvad han siger. Interviewer: Hvad sker der ellers? Ella: Så bliver man skældt ud. Interviewer: Hvad gør forældre, når de har travlt om morgenen? Esther: De skynder sig bare og siger, at børnene skal skynde sig mere, end de plejer. Interviewer: Hvad skal man skynde sig med? Gustav: At tage tøj på og komme ordentligt i tøjet. Stof til eftertanke Det er tydeligt, at forældres travlhed påvirker børnene. De fortæller, at det går ud over dem, når de bliver skældt ud og skyndt på. Hvad kan de voksne gøre her for at undgå, at børnene får skældud og bebrejdelser? Måske gælder det om i endnu højere grad at være på forkant med alt det praktisk og indregne mere buffertid til det uforudsete. Som pædagog kan det være svært at blande sig i familiers hjemmerutiner, men når et barn er påvirket af travlhed i hjemmet, kan hjælpen være, at man videregiver sine konkrete erfaringer med det enkelte barn og herved får en snak med forældrene om, hvordan verden ser ud i børnehøjde. 10 Børnerådets Minibørnepanel

13 At være længe i børnehaven Når morgenen og afleveringen er overstået, og man har fundet sig til rette i børnehaven, ligger en lang dag og venter. Men hvornår er en børnehavedag lang? Og hvor mange oplever, at de er for lang tid i deres børnehave? Børnenes svar viser, at hele 33 procent synes, de generelt er for lang tid i børnehave, ca. en fjerdedel synes det nogle gange, mens 43 procent ikke har denne oplevelse. synes du, at du er i børnehaven for lang tid? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 33% 24% 43% 0% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 11

14 Vi har spurgt ind til, hvad det vil sige for børnene at være for længe i børnehave. Interviewer: Hvornår er man der for længe? Ella: Hvis nu ens mor eller far skulle arbejde længe, og man var den sidste til at være i børnehaven. Så var man rigtig længe i børnehave. Interviewer: Hvordan er det at være for længe i børnehaven? Gustav: Det synes jeg ikke er sjovt. Sophie: ( ) Jeg keder mig bare. Hvis man også keder sig, så kan man prøve at være med i en leg, og hvis det går rigtig godt, så synes man bare, at tiden går rigtig hurtigt. Og hvis man har en dårlig dag, så går der bare rigtig rigtig lang tid, synes man. Uanset hvordan man ser på det, så er det at være for længe i børnehaven negativt ladet, og det kan derfor vække bekymring, at en tredjedel af børnene svarer ja på dette spørgsmål. Det kan naturligvis dække over aktuelle oplevelser, hvor fx ens bedste ven bliver hentet først, og ventetiden herefter føles særlig lang selvom det ikke er sent på dagen. Her er det dog vigtigt at huske, at vi har spurgt til børnenes oplevelse, og derfor ikke får svar på, hvor længe de faktisk er i børnehave. Ikke desto mindre er det et faktum, at mange børn har en rigtig lang børnehavedag. Stof til eftertanke Børnene fortæller os, at tiden går hurtigere, hvis man leger godt. Men mange børn oplever, at dem, de sædvanligvis leger med, eller dem, de leger bedst med, kommer senere eller bliver hentet tidligere, og så bliver den ekstra tid lang. Samtidig med at børnene måske er trætte, møder de en ekstra udfordring i at etablere legerelationer. Det kan være, at de skal have ekstra hjælp og omsorg her. 12 Børnerådets Minibørnepanel

15 At være for længe i børnehaven kan handle om at komme alt for tidligt om morgenen eller at blive hentet alt for sent. De to forhold har vi derfor spurgt børnene til. Figurene nedenfor viser svarfordelingen. Her ses det, at mellem en tredje- og en fjerdedel af børnene faktisk synes, de bliver afleveret for tidligt, ligesom næsten den samme procentdel synes, de bliver hentet alt for sent (hhv. 29 og 31 procent). Omkring en femtedel af børnene mener, at de nogle gange bliver afleveret for tidligt og samme fordeling gælder de, der nogle gange bliver hentet for sent (hhv. 19 og 20 procent). Kun lidt over halvdelen er tilsyneladende helt tilfredse med, hvornår de bliver afleveret i og hentet fra børnehave. 60% synes du, at du bliver afleveret alt for tidligt om morgenen? 50% 40% 52% 30% 20% 10% 29% 19% 0% Ja Nogle gange Nej synes du, at du bliver hentet alt or sent om eftermiddagen? 60% 50% 40% 49% 30% 20% 10% 31% 20% 0% Ja Nogle gange Nej Når vi har spurgt til børnenes oplevelse af at komme alt for tidligt eller at blive hentet alt for sent, har det været for i højere grad at appellere til børnenes subjektive vurderinger frem for deres realistiske tidsfornemmelse. Som femårig kan det være svært at vide, hvornår noget er tidligt, men ved at spørge, hvornår noget er alt for tidligt, svarer børnene med følelserne og ud fra deres subjektive oplevelse af tiden. I interviewene har børnene forklaret, hvad de forstå ved at komme for tidligt om morgenen: Mellem hjem og børnehave 13

16 Interviewer: Hvornår bliver man afleveret for tidligt om morgenen? Johannes: Når man ikke får særlig meget søvn, og man er ret træt. Så skal man i børnehave ret tidligt. Men i den skole, hvor jeg skal gå, der skal man gøre det, når det er seks om morgenen. Interviewer: Men hvordan er det at komme i børnehave så tidligt? Johannes: Ikke så rart. Interviewer: Hvorfor er det ikke rart? Johannes: Så skal man bare sidde ned og slappe af, fordi man er ret træt, til man bliver frisk. Senere i interviewet med Johannes fortæller han, at hans tidlige ankomst til børnehaven ofte sætter begrænsninger for, hvor meget han kan deltage i lege, fordi han simpelthen er for træt. Et andet problem ved at komme for tidligt om morgenen kan være, at der ikke er så mange at lege med. Katrina: Jeg synes, det er kedeligt. Nogle gange kan jeg ikke finde ud af, hvem jeg skal lege med. ( ) Så skal man bare vente. Jeg venter altid på Johannes eller Villads eller Mark eller Viggo. 14 Børnerådets Minibørnepanel

17 For børnene handler det om hverken at komme for tidligt eller for sent i børnehave, men helst i et tidsrum, hvor der er tilstrækkeligt med andre børn, og hvor man også kan nå at være med til at definere lege og indgå i de vigtige legeaftaler for formiddagen. Kommer man et stykke oppe ad morgenen, kan der for nogen blive en større opgave i at falde godt ind i de igangværende aktiviteter. Nogle børn har ikke problemer med den opgave, mens andre børn kan have brug for hjælp til den. For dem kan afleveringstidspunktet være afgørende. Men hvad siger børnene så til at være i børnehaven sent på eftermiddagen? Interviewer: Hvordan har man det så, når man bliver hentet sent? Gabriel: Man keder sig. Fordi så skal man altid nå at rydde op. Og så har man til sidst kun gyngerne tilbage. Interviewer: Er der så slet ikke noget legetøj tilbage? Gabriel: Nej, så kan man kun lege med hulahopringe og spise rugbrød. Og så bliver man hentet, og så skal man hjem. Sophie: Jeg bliver nogle gange hentet næsten som den sidste. Jeg ville måske godt blive hentet klokken tre. Og jeg har prøvet at være den allersidste. Mig og Albert var de sidste for ikke så længe siden. Der er imidlertid også flere af børnene, som faktisk synes, det er sjovt at blive hentet sent. Deres begrundelser er netop, at de ved sådanne lejligheder har adgang til alt det gode legetøj, fordi der ikke er kamp om det og for nogle handler det også om adgang til de legekammerater, som det i løbet af dagen kan være svært at få mulighed for at lege med. Når man så skal hjem, vil man blive I de indledende interviews fortalte flere børn, at de faktisk godt kunne tænke sig at være længere tid i børnehave. Derfor har vi i spørgeskemaet forsøgt at afdække netop dette emne. Spørgsmålet blev stillet umiddelbart efter spørgsmålet om, hvorvidt man blev hentet alt for sent. Svarene viser, at knap halvdelen (dvs. 47 procent) godt kunne tænke sig at blive hentet senere, end de plejer, 16 procent kunne tænke sig det nogle gange, og 37 procent ønsker ikke at blive hentet senere. 60% eller kunne du tænke dig, at dine forældre kom og hentede dig senere, end de plejer? 50% 40% 30% 47% 37% 20% 10% 0% 16% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 15

18 Da overraskende mange børn godt kunne tænke sig at blive hentet senere, end de plejer, har vi set nærmere på sammenhængen mellem dette spørgsmål, og opfattelsen af om man er længe i børnehaven. Ud af alle de børn, som gerne ville hentes senere (i alt 47 procent), svarer hele 43 procent, at de er i børnehaven i for lang tid. Det svarer til, at en femtedel af alle børn giver, hvad der umiddelbart må ses som modsatrettede udmeldinger. Vi kan vælge at se dette som et metodisk problem, eller at målgruppen ikke er moden nok til at besvare spørgsmålene. Men på baggrund af de efterfølgende kvalitative interviews med de otte 5-årige børn, ser det ud som om, der er andre tolkningsmuligheder. Her får vi nemlig en idé om, hvorfor børnene svarer, som de gør. Det tyder på, at spørgsmålet om, hvorvidt man har lyst til at blive hentet senere, bliver koblet sammen med den konkrete hentesituation, hvor de fleste børn heldigvis er godt i gang med at lege. Når børnene præsenteres for muligheden for, at deres forældre kunne komme senere, end de plejer, er der flere, der forbinder det med chancen for at lege færdig og altså undgå at blive revet ud af en rigtig god leg i utide. Det tyder altså på, at rigtig mange børn faktisk oplever netop det dilemma, som kommer til udtryk i krydset mellem de to spørgsmål. På den ene side kan børnene generelt føle, de er for længe i børnehave, men når det kommer til hentesituationen, ville de ønske, de kunne blive. Man kan altså godt mene begge ting på samme tid. De børn, vi har interviewet, har alle sammen noget at sige om netop dette. Interviewer: Hvorfor ville du gerne hentes senere, end du plejer? Ella: Fordi så kan man lege meget mere ( ), når de kommer og skal hente mig, så løber jeg bare altid. Det er sjovere at blive i børnehaven. Sophie: Så synes jeg... så siger jeg bare til min mor, at det kan jeg altså ikke li, eller min far eller hvem der nu henter mig. Interviewer: ( ) Gider du så ikke med hjem? 16 Børnerådets Minibørnepanel

19 Sophie: Nej, men det kommer jeg bare alligevel. Jeg siger bare, at jeg ikke vil. Interviewer: Hvad ville I sige til, at ens forældre bare blev i børnehaven, mens man legede? Gustav: Det kunne jeg egentlig godt tænke mig. Sophie: Det kunne jeg også. De kunne være der hele dagen, og så kunne man bare gå ind, hvis man manglede dem. Men der er også dage, hvor det, man skal med mor eller far, ikke kan måle sig med selv den bedste leg. Og så er det naturligvis ikke noget problem at blive hentet. Gustav: Jeg har prøvet at blive hentet rigtig tidligt, hvor at jeg skulle i biografen med min mor og ud at spise. Interviewer: Det lyder hyggeligt ( ) Når man så skal hentes tidligt, kan man så godt sige, Nej, du skal ikke hente mig nu, jeg er lige midt i en leg? Gustav: Nej, det synes jeg ikke. Sophie: Nej, det gør jeg heller ikke, hvis jeg skal blive hentet tidligt. Men jeg gør det, hvis vi bare skal hjem. Så gider jeg bare ikke gå med hjem. Stof til eftertanke Børnenes udmeldinger er, at det er vigtigt at få lov til at lege færdigt, hvis man er godt engageret. De ønsker, at de voksne har respekt for det, de har gang i. Det er betydningsfuldt for deres livskvalitet, at de ikke hele tiden skal disciplineres i forhold til et voksendefineret tidsskema. Vi har også spurgt børnene, om de typisk er godt i gang med en leg, når de bliver hentet. Det er 60 procent af børnene. De øvrige 40 procent af børnene er kun nogle gange eller slet ikke midt i en leg, når mor og far kommer. plejer du at være midt i en leg, når du bliver hentet? 80% 70% 60% 50% 60% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 16% Ja Nogle gange Nej Mellem hjem og børnehave 17

20 Spørgsmålet er, hvad dette ganske store antal børn så tilbringer tiden med, i timerne inden de skal hjem. Vi spurgte alle børnene, om de går og venter på, at deres forældre kommer. Det var der, som det ses af figuren nedenfor, hhv. 20 og 27 procent af børnene, som svarede, at de gør - nogle gange eller helt generelt. eller venter du mest bare på, at dine forældre henter dig? 60% 50% 40% 53% 30% 20% 10% 27% 20% 0% Ja Nogle gange Nej Når svarene på de to spørgsmål Er du i gang med at lege? og Venter du mest bare på at dine forældre henter dig? sættes over for hinanden, viser det, at selvom man er engageret i at lege, så kan man godt samtidig gå og vente på at blive hentet. Der er nemlig en del børn, som svarer ja på begge spørgsmål. Igen giver børnenes besvarelser et billede af, hvor svært skiftet fra den ene kontekst til den anden kan være. Mens det om morgenen kunne være hårdt at løsrive sig fra sine forældre og omstille sig til livet i børnehaven, gælder nu det modsatte. I de uddybende interviews spurgte vi børnene, om det var godt eller skidt at være i gang med at lege, når man skulle hentes. I børnenes optik var det, som Katrina og Gabriel formulerer det irriterende. Måske dækker udtrykket over, at de voksne ikke viser respekt for det, de er i gang med og ikke giver dem tid til at afslutte. Omvendt fortæller børnene os også, at alternativet, dvs. ikke at lege i perioden ind til man bliver hentet, er kedeligt. Men hvad laver man egentlig, når man ikke leger? Det spurgte vi børnene om. Gabriel: Katrina: Gustav: Esther: Man kan godt gå rundt sådan, men det er ikke engang sjovt. Nogle gange keder jeg mig, og så går jeg bare rundt og rundt. Så kommer min far og henter mig. Så kan man bare sidde ned hele dagen og glo ud i luften. Jeg keder mig bare. Hvis man keder sig, så kan man prøve at være med i en leg, og hvis det går rigtig godt, så synes man bare, at tiden går rigtig hurtigt. Og hvis man har en dårlig dag, så går der bare rigtig rigtig lang tid, synes man. 18 Børnerådets Minibørnepanel

21 Interviewer: Hvis du ikke er midt i en leg, når du bliver hentet, hvad gør du så? Ella: Så løber jeg bare nogle runder. Alene eller nogle gange sammen med de andre ( ) Man kan også sidde og snitte i pinde. Hvis det nu er en lang pind, og man er den allersidste til at blive hentet, og der er lang tid, til man skal hentes, så kan man bare sidde og snitte. Interviewer: Er der andre ting, man kan lave? Ella: Så kan man bare løbe otte runder på legepladsen. ( ) Nogle gange så sidder jeg bare ude ved døren til legepladsen og venter på dem. Der kan være flere grunde til, at man ikke er i gang med at lege, når det er hentetid. Mellem klokken tre og klokken fire er der i de fleste børnehaver opbrudsstemning. Lege er i gang, men lige pludselig skal storesøsteren hjem og lidt efter moren, og så går mor-og-far-og-børn i opløsning. De børn, der herefter er tilbage, befinder sig ofte i et slags transit imellem den leg, der måtte stoppe, og den aktivitet, de nu skal finde på. Stof til eftertanke Nogle børn oplever ventetiden lang, andre gør ikke. Men når der ikke er nogen (tilbage) at lege med, er det vigtigt, at der er noget at lave alligevel. For nogen bliver ventetiden sidst på dagen dobbelt så kedelig, når legetingene skal ryddes op. Så hvordan sikrer man, at børnehaven er et godt sted at være, lige til det sidste barn er hentet? Er der nok legemuligheder for dem, der venter? Og udnyttes muligheden for et anderledes og mere nærværende samvær mellem voksne og børn sidst på dagen? Mellem hjem og børnehave 19

22 At savne sine forældre I de indledende interviews med en række 4-, 5- og 6-årige børn blev det tydeligt, at savn var en del af hverdagen for de fleste. Børnene så det nærmest som et grundvilkår, som de måtte lære at leve med. Nogle gange kunne det gøre dem kede af det, mens de andre gange accepterede følelsen uden at gøre så meget ud af det. I spørgeskemaet har vi derfor valgt at spørge specifikt til, om børnene savner deres forældre så meget, at de bliver kede af det. Det er der faktisk en femtedel af børnene, som gør. En anden femtedel svarer, at de kun nogle gange savner deres forældre så meget. De sidste knap 60 procent af børnene mener ikke, at de savner deres forældre i en grad, så de bliver kede af det. når du er i børnehave, savner du så dine forældre, så du bliver ked af det? 60% 50% 59% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 21% Ja Nogle gange Nej Vi har efterfølgende spurgt børnene, hvad der kan få én til at savne sine forældre. Markus: Det er fordi, når man ikke leger med noget, så kan man lige pludselig komme i tanke om sin mor og sin far. Interviewer: Kan man også savne dem, hvis man nu er ked af det over noget andet? Ella: Det kan man godt. Men ikke så meget. Interviewer: Har du prøvet at savne dine forældre, mens du er i børnehave? Ella: Nej. Det gør jeg aldrig. Det er kun min lillesøster [som er 2 år]. Når man stiller Johannes det samme spørgsmål, er hans svar lidt mindre kategorisk, men også for ham er det med at savne sine forældre noget, man mest gør, når man er lille. Interviewer: Har du prøvet at savne dem? Johannes: Ja, det tror jeg. Når jeg lige havde startet i børnehave. For børnene er det samtidig ret klart, hvad der skal til for at komme over savnet. Ella: Det er, at man glemmer det. Det er, når man leger, og så tænker man jo ikke mere på det. 20 Børnerådets Minibørnepanel

23 Når der samlet set er 40 procent af børnene, der savner deres forældre så meget, at de bliver kede af det, er det relevant at spørge, hvad børnene gør i de situationer. Fortæller de det til de voksne, eller går de alene med følelsen? Vi spurgte børnene også dem, der havde svaret, at de ikke savnede deres forældre om de ville fortælle det til en voksen, hvis de gjorde. Det ville kun lidt over halvdelen af børnene gøre (53 procent). 10 procent ville gøre det nogle gange, mens hele 37 procent ville vælge at holde det for sig selv. ville du sige det til en voksen, hvis du savnede din mor eller far? 60% 50% 40% 53% 30% 20% 10% 0% 10% 37% Ja Nogle gange Nej Vi har spurgt børnene om, hvordan det kan være, at mange børn ikke ville sige det til en voksen, hvis de savnede deres mor og far. Ella forklarer, at det med at savne sine forældre er noget, man lærer at håndtere på egen hånd. Det er ikke nødvendigvis noget, andre behøver vide heller ikke de voksne. For hun ved, at der ikke er andet at gøre end at vente og prøve at glemme det, så det går over igen. Interviewer: ( ) ville du sige det til de voksne? Ella: Næ. Jeg ville bare vente til det blev eftermiddag til jeg blev hentet. Interviewer: Hvordan kan det være, at du ikke ville sige det til de voksne? Ella: Det er fordi at nogle børn, de siger det til de voksne, og nogle børn, de gør det ikke. Interviewer: Ok, og hvorfor siger de det så ikke? Ella: Fordi hvis der er nogle børn, der ikke savner så meget sin mor og far, så skal de prøve bare at vente. ( ) Og når det er blevet eftermiddag, så er det bare gået over igen. Og så vil man jo ikke.. nogle gange komme hjem. Men der kommer også andre bud på, hvorfor man ikke fortæller de voksne, at man savner sine forældre. Gabriel: Fordi jeg nogle gange bliver lidt generet, og så gider jeg ikke sige det. Interviewer: Du bliver lidt genert over for de voksne, og så siger du det ikke? Gabriel: Nej. Interviewer: Er du så ked af det over det? Gabriel: Næ. Mellem hjem og børnehave 21

24 Interviewer: Jeg har spurgt rigtig mange børn om de her spørgsmål, og så spurgte jeg dem: Hvis man savner sine forældre, ville du så sige det til de voksne? Johannes: Det tror jeg, for ellers ville man ikke kunne få hjælp. Interviewer: Det har du fuldstændig ret i, men ved du hvad? Der var ret mange børn som sagde, at de ikke ville sige det. Det synes jeg var lidt overraskende. Hvorfor tror du, at de ikke ville sige det? Johannes: Øhh. ( ) Fordi de bliver lidt bange. Interviewer: For de voksne? Johannes: Måske vil de ikke ha, at de skal høre det. Måske vil de kun have, at deres mor og far skal høre, at de savner dem. Sophie: Det er nok fordi de er lidt generte. Men jeg tror ikke, de er bange for det. Børnene fortæller, at de kan være generte over at sige det højt eller ligefrem være lidt bange for det, hvis de savner deres forældre. Måske er det flovt. På andre tidspunkter giver børnene udtryk for, at det med at blive ked af det over vilkårene ved institutionslivet som fx at skulle tage afsked med sine forældre er noget, som de yngste børnehavebørn mest oplever. Når man er 5 år, har man lært at håndtere den slags. Man har knækket koden og forstår godt systemet med, at mor og far kommer tilbage. Nu er det i højere grad vennerne, det gælder, frem for de voksne. Men denne forståelse blandt børnene kan samtidig gøre det ekstra svært for dem, som alligevel bliver kede af det. Stof til eftertanke Har børnene en forestilling om, at man som stor skal være sej og håndtere forældresavn på egen hånd? Er det tabu blandt børnene at blive ked af det over de så grundlæggende vilkår ved børnehavelivet? Og er det i så fald udelukkende børnenes egne sociale regler, der gør det barnligt og illegitimt at være ked af det, eller er de voksne bevidst eller ubevidst med til at skabe denne opfattelse? 22 Børnerådets Minibørnepanel

25 Voksenperspektiver på børneperspektiverne De allerfleste børn i denne undersøgelse fortæller, at de er glade for at være i deres børnehave. Men der er også en gruppe børn, der kun nogle gange eller slet ikke er glade for at være i institutionen, som savner deres forældre, og som synes, de er for længe i børnehaven. Der er god grund til at tage udmeldingerne fra så mange børn alvorligt. Børnehaven lægger et fundament for tilegnelsen af de sociale kompetencer, der er så vigtige for trivsel og for læring. Derfor er diskussionen om, hvordan tiden i børnehaven opleves, vigtig. Det er også relevant, når vi hæver blikket fra den konkrete hverdag i børnehaven og ser børnelivet i et længere perspektiv. Man kunne fx frygte, at der er et sammenfald mellem de 5 procent af børnehavebørnene, der svarer, at de ikke kan lide at være i deres børnehave, og de 5-15 procent af skolebørnene, der i Børnerådets Børne- og Ungepanel svarer negativt på spørgsmål om deres trivsel i skolen. Bekymringen er her, at trivselsproblemerne i børnehaven muligvis følger med ind i skolelivet. Hvis det er tilfældet, er det så meget desto vigtigere at styrke trivslen i børnehaven. Det er også værd at overveje, hvilken sammenhæng der er mellem dårlig trivsel i børnehaven og dårlig trivsel i hjemmet. Hænger disse to ting sammen, eller er det omvendt sådan, at når de hjemlige forhold er ustabile og svære, så bliver børnehaven en tryg base, hvor barnet kan abstrahere fra utrygheden på hjemmefronten? Dette afhænger naturligvis helt af, hvordan børnehaven forholder sig til barnet og dets vanskelige situation. Dobbeltsocialiseringen er et grundvilkår for børn i Danmark anno Børnene i denne undersøgelse viser en række eksempler på, hvordan det konkret opleves at være i konstant bevægelse mellem de to arenaer hjem og børnehave. Der spores et dilemma i deres svar, når de på den ene side synes, at de er alt for længe i børnehave, mens de på den anden side gerne vil hentes senere, end de plejer. De vil gerne være sammen med deres familie så meget som muligt, men samtidig tilbyder børnehaven nogle sociale og materielle udfoldelsesrammer, som familielivet ikke kan måle sig med, og som børnene også gerne vil have så meget som muligt af. Når relationerne er i orden, og legen er godt etableret (som den oftest er, når man skal hjem), kan det være svært at give slip. Mellem hjem og børnehave 23

26 På den måde sender børnene et tydeligt signal om, hvordan de oplever deres liv i to forskellige arenaer, hvor det er de voksne, der bestemmer rytmen mellem skiftene. Hermed åbner vi op for en diskussion om, hvordan arbejdsliv og familieliv balanceres mod hinanden. Ganske mange børn har en meget lang arbejdsdag. Væsentligt længere end en fuldtidsansat pædagog. Det er ikke nødvendigvis et problem. Men børn har ikke selv indflydelse på deres arbejdstid. Som i alle mulige andre forhold må de indordne sig på de voksnes præmisser. Spørgsmålet er naturligvis, om det er rimeligt, at børn skal tilbringe så mange timer i deres børnehaver. Hvad kan vi gøre for at skabe de bedste rammer for en hverdag, hvor mødet mellem hjem og institution tager optimalt hensyn til børnene? Det bør vi som samfund overveje igen og igen. 24 Børnerådets Minibørnepanel

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

BØRN OG MEDIER. En undersøgelse af børnehavebørns opfattelser af og brug af tablets og medieplatforme BØRNERÅDETS. Minibørnepanel

BØRN OG MEDIER. En undersøgelse af børnehavebørns opfattelser af og brug af tablets og medieplatforme BØRNERÅDETS. Minibørnepanel BØRN OG MEDIER En undersøgelse af børnehavebørns opfattelser af og brug af tablets og medieplatforme BØRNERÅDETS Minibørnepanel BØRN OG MEDIER En undersøgelse af børnehavebørns opfattelser af og brug

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Fra en børneforkæmpers perspektiv

Fra en børneforkæmpers perspektiv Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Familieformer og skilsmisse

Familieformer og skilsmisse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / juni 2011 Familieformer og skilsmisse der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE-

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere