EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

Transkript

1 Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

2

3 0-1 Dato Udarbejdet af Tobias Dam Hede, chefkonsulent, PhD Beskrivelse Evaluering af Nye klassedannelser i udskolingen på Skovgårdsskolen Ref. TDH

4 0-2 INDHOLD 1. indledning Formål Sammenfatning af evalueringskriterier Evalueringsmetode og dataindsamling Evalueringsdata Fokusgrupper Spørgeskemaundersøgelse 5 2. fokusgruppeinterviews Overordnet betragtning Læringsmiljø efter de nye klassedannelser Lærerteam fra indskoling Lærerteam fra udskoling Forældre Social trivsel Elever Lærerteam i indskoling Lærerteam i udskoling Forældre Motivation for engagement og deltagelse Elever Lærerteam i indskoling Lærerteam i udskoling Forældre Bedre betingelser for at navigere i forandring Elever Lærerteam i indskolingen Lærerteam i udskolingen Vigtige kommentarer til processen Elever Lærerteam fra indskoling Lærerteam fra udskoling Forældre Effekt og tilfredshedsmåling Formål Fraflytningsprocenten Effektmåling indstilling før start Tilfredshedsmåling Læringseffekt Trivselseffekt Centrale aktørers indsats Konklusion Sammenfatning Fraflytningsprocenten De nye klassedannelser har positiv effekt læringsforudsætninger De nye klassedannelser har bidraget til øget social trivsel Processen op til de nye klassedannelser kan forbedres 26

5 INDLEDNING 1.1 Formål Denne evalueringsrapport er rekvireret af Gentofte Kommune i dialog med Skovgårdsskolens bestyrelse og skoleledelse. Formålet med evalueringen er at vurdere effekten af nye klassedannelser på Skovgårdsskolen for alle elever i overgangen fra klasse. Første forsøg med denne ordning er blevet gennemført henover sommeren i perioden Væsentlige erfaringer foreligger altså nu, og næste årgang venter på at det bliver deres tur med opstart i de nye klasser her til august Attractor/Rambøll Management Consulting har gennemført evalueringen, der trækker på både kvalitative og kvantitative evalueringsdata i form af fokusgruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse i forældregruppen. Skovgårdsskolen har dog selv sørget for at gennemføre den kvantitative effektmåling i forældregruppen; det er resultaterne herfra, som indgår i det samlede evalueringsmateriale. Der er gennemført fire fokusgrupper blandt centrale aktører: Forældre til klassedannelsen ; lærerteamet, der har forberedt og designet de ny klassedannelser; de modtagende lærerteamet for de nye klasser samt endelig og ikke mindst en gruppe af elever, der har været igennem processen med de nye klassedannelser. Tankegangen bag formålet med at skabe nye klassedannelser trækker på en "kalejdoskopisk forandringsmodel", hvor antagelsen er, at fastlåste strukturer og mønstre forvandles ved at blive sat sammen på ny. Der er samtidig blevet investeret mange ressourcer i dette projekt. På et tidspunkt delte det forældregruppen i to for eller imod. Det førte bl.a. til et kampvalg til skolebestyrelsen; nogle af forældrene førte sagen til ombudsmanden, og der har generelt været et pres på kommunen, på lærerne, på skolebestyrelsen og på skoleledelsen for at forsvare og gennemføre projektet med høj kvalitet. Der er med andre ord mange gode grunde til at gøre status. Dertil kommer at det vil være oplagt at bruge evalueringen til at undersøge, hvordan nye klassedannelser giver anledning til udviklingen af en egentlig model, som andre skoler og kommuner evt. kan lære af. De vigtigste begrundelser for at indføre modellen med nye klassedannelser i udskolingen på Skovgårdsskolen tager udgangspunkt i følgende succeskriterier, som de er defineret af skolen selv (se bl.a. dokumentet "Kriterier for Ny klassedannelse"): Ned med fraflytningsprocenten. Udskolingsmodellen forebygger fraflytningsprocenten og lykkes dermed i at fastholde elever, der som udgangspunkt søger væk for at søge nye udfordringer. Det handler altså om at hindre klasserne i at blive reduceret. Optimale læringsbetingelser. Udskolingsmodellen giver mulighed for at ændre på fastlåste rollemønstre samt at skabe afstand til tidligere konfliktmønstre og stigmatiseringer i sociale og faglige roller. De nye klassedannelser kan muligvis også imødegå at en klasse med et lavere fagligt niveau kan "gå i arv" op igennem de forskellige klassetrin. Argumentet er altså, at den nye klassesammensætning kan føre til bedre betingelser for øget læring både fagligt og i forhold til alsidigheden i den enkelte elevs udvikling. Bedre social trivsel. Udskolingsmodellen giver bedre betingelser for tværgående og mere fleksible samarbejdsrelationer, der både kan trække på gamle venskaber og knytte an til nye. Det handler om at skabe gode klasser, hvor alle får mulighed for at udvikle sig. Den nye klassesammensætning forbereder og lærer eleverne at leve i omskiftelighed. Fokus på den enkelte elev i fællesskabet. Hele forberedelsesprocessen begynder allerede i 5. klasse, hvor lærergruppen her gennemgår hver elev, hvilket er en unik mulighed for at se på de enkelte individs betingelser for at trives fagligt, socialt og personligt. Både lærere og elever får mulighed for en fælles ny start; ligesom de specialpædagogiske ressourcer til elever med særlige faglige udfordringer kan udnyttes bedst muligt. 1.2 Sammenfatning af evalueringskriterier Ingen af ovenstående succeskriterier kan undersøges udtømmende i denne sammenhæng, men evalueringskriterierne vil naturligvis tage udgangspunkt heri og dermed vil evalueringens fokus især orientere sig efter følgende punkter:

6 At vurdere ved hjælp af de modtagende lærers input, hvorvidt elevernes faglighed er blevet bedre styrket af de nye klassedannelser. 2. At reflektere over, hvorvidt elevernes sociale trivsel er blevet større efter de nye klassedannelser. 3. At undersøge, hvordan elevernes motivation i forhold til at engagere sig fagligt og socialt er blevet påvirket af de nye klassedannelser 4. At belyse, om de nye klassedannelser giver eleverne nogle vigtige erfaringer med at kunne navigere i et samfund i forandring. 5. At se, om de nye klassedannelser har haft nogen indflydelse på fraflytningsprocenten sammenlignet med tidligere år. 6. At indsamle proceserfaringer omkring det, der har virket godt i forhold til at danne nye klasser, men også erfaringer omkring de ting, som bør gøres anderledes i den nye udskolingsmodel frem over. 1.3 Evalueringsmetode og dataindsamling I følgende afsnit beskrives evalueringsmetoden kort i forhold til det analysestrategiske fokus samt i forhold til måden, hvorpå evalueringsdata er indsamlet. Evalueringsmetoden er både summativ, formativ samt generativ. Det summative fokus, dvs. målopfyldelse og effektevaluering, er et vigtigt analysestrategisk fokus: Er målsætningerne med udskolingsmodellen blevet opfyldt? Dette fokus er relevant til at vurdere, hvorvidt den nye udskolingsmodel er anvendelig på længere sigt, og hvorvidt den skaber den værdi, som Skovgårdsskolen ønsker. Det formative fokus er selve procesundersøgelsen, hvor det vurderes, hvilke elementer i processen, der har fungeret godt, og derfor bør gentages, samt hvilke elementer, der har været mindre produktive, og som derfor bør revurderes og gøres på nye måde. Endelig har evalueringsmetoden også generative kvaliteter, hvilket vil sige et fremadrettet fokus på, hvad evalueringen er med til at skabe. Det er på forhånd ønsket at fortsætte med udskolingsmodellen i fremtiden, men modellen er åben for at lære af det system, der anvender den, og det er her at den generative evaluering har sin funktion. Det understøtter samtidig et ønske fra skolens side om at skabe viden, der kan bidrage til skolens fremtidige mål og visioner. 1.4 Evalueringsdata Fokusgrupper Data til evalueringen består dels af en effekt- og tilfredshedsmåling, som elever og forældre besvarer. Desuden består evalueringen af kvalitative opfølgningsinterview med fokusgrupper med de følgende 4 interessentgrupper: Fokusgruppe: Elever fra 6. klasse Forældre til eleverne i 6. klasse Lærerteamet fra indskolingen Modtagende lærerteam fra udskolingen Antal deltagere 10 elever 7 forældre 4 lærere 4 lærere Evalueringen bygger altså på fire interviews med i alt 25 personers input: lærere, elever og forældre. Samtalerne har været organiseret omkring de seks evalueringskriterier, der er formuleret ovenfor, men samtalerne har samtidig været åbne for andre fortællinger, som er opstået i kølvandet på processen. Datamaterialet herfra vil først og fremmest undersøges i forhold til evalueringens fokus på, hvorvidt de nye klassedannelser styrker elevernes faglighed, sociale trivsel samt motivation. Desuden giver evalueringen vigtig procesviden, som kan bruges fremadrettet i forhold til at optimere klassedannelsesforløbet for fremtidige 5. klasser på Skovgårdsskolen.

7 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er designet af Rambøll Management/Attractor, men den er gennemført af Skovgårdsskolen selv. Der har været visse tekniske vanskeligheder ved at bruge skolens intranet til det formål, bl.a. i forbindelse med manglende adgang og ved at databehandlingen efterfølgende skulle håndteres igennem to separate undersøgelser. Denne usikkerhed har størst betydning for svarprocenten, der kan være negativt påvirket af de tekniske vanskeligheder. De fleste forældre, der har valgt at besvare spørgeskemaet, finder spørgsmålene både relevante og vigtige (diagram se nedenfor) Spørgeskemaundersøgelsen er bygget op omkring fem dele, således at svarene herfra kan anvendes til at belyse evalueringskriterierne: 1) En generel tilfredshedsmåling, der er holdt op imod en måling af forventningerne til forløbet før start; 2) en måling af læringseffekten; 3) en måling af trivselseffekten; 4) en måling af kommunikations- og informationsindsatsen samt 5) en måling centrale aktørers indsats (bestyrelse, lærere og skoleledelse). Dertil kommer at hvert spørgsmål også indebærer en stillingtagen til spørgsmålets væsentlighed og relevans for at sikre at de svar, undersøgelsen producerer, også har været vedkommende i forhold til målgruppen. Data fra undersøgelsen skal tages med de forbehold, der generelt gælder kvantitative data: De giver nogle indikatorer og ikke nødvendigvis entydige svar; de kan bruges til dels at diskutere ud fra; dels at understøtte og sammenholde data med fra de kvalitative evalueringsaktiviteter, således at sandsynligheden og den samlede evidens for en given konklusion styrkes. Strengt objektive svar kan vi ikke forvente herfra, og alle typer af data vil i sidste instans være genstand for fortolkning. Der er desuden vedhæftet en vis usikkerhed til datagrundlaget af flere grunde. For det første, fordi populationen ikke er særlig stor. Spørgeskemaet er sendt ud til 75 husstande. 51 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 68%. Det er til gengæld tilfredsstillende, især i betragtning af de tekniske vanskeligheder, der har været i forbindelse med undersøgelsen. Selvom svarmaterialet altså ikke udgør en population, hvorfra man kan udlede statistisk signifikante svar, så er det en tilfredsstillende svarprocent i forhold til lignende spørgeskemaundersøgelser, hvor svarprocenten typisk ligger mellem 25-30%. En anden usikkerhed hænger sammen med at det ikke har været muligt at kode, om den samme husstand har sendt flere end et svar. Alt i alt må det dog vurderes at være et tilfredsstillende datagrundlag til at inddrage i den samlende evaluering. Diagram 1 oversigt over spørgsmålenes væsentlighed Overhovedet ikke vigtigt Ikke vigtigt Middel vigtigt Vigtigt Særdeles vigtigt 0 Sp. 1-2 Sp. 4-5 Sp. 7-8 Sp. 10 Sp

8 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS 2.1 Overordnet betragtning Der er som tidligere beskrevet gennemført fire fokusgrupper en med en elevgruppe, to med lærerne og en med forældregruppen. Fra en helt overordnet betragtning er det bemærkelsesværdigt at både elverne og lærerne er særdeles positive i forhold til resultatet af de nye klassedannelser, hvor navnlig effekten på den sociale trivsel i klasserne fremhæves. Elevgruppen har samtidig den fælles oplevelse at de alle startede med at være skeptiske i forhold til de nye klassedannelser, men da først processen har sat sig igennem, så er de alle hurtige til at gribe de nye muligheder, der dukker op. Hos lærerne fremhæves den sociale trivsel som en væsentlig læringsforudsætning, mens den hos eleverne fremhæves med henblik på muligheden for at indtage nye roller og skabe nye venskaber. Fokusgruppen med forældrene gav et mere fragmenteret og også mere negativt billede af de nye klassedannelser. Forældrene er på den ene side enige om at lærerne har gjort en kæmpe indsats, ligesom de er enige om at være stærkt utilfredse med processen forud for beslutningen om at gennemføre de nye klassedannelser. Forældregruppen er til gengæld mere splittet i forhold til, om de nye klassedannelser har hjulpet deres egne børn til en bedre hverdag i skolen i form af bedre social trivsel og i form af en konkret læringseffekt på det faglige niveau. De forskellige fokusgrupper vil blive gennemgået efter tur i forhold til evalueringens vigtige opmærksomhedspunkter. 2.2 Læringsmiljø efter de nye klassedannelser Eleverne fra fokusgrupperne er ikke så optaget af, hvordan de nye klasser har påvirket dem i forhold til faglig læring. De taler ikke om at de er blevet bedre til dansk eller matematisk for eksempel. De er mere optagede af de sociale aspekter, og hvordan de nye rammer har skabt mulighed for at indtage nye roller, men også at opdage andre sider af sig selv. Ifølge eleverne kan man således sige at læringseffekten forbliver social og ikke konkret i forhold til et fag. De fremfører forskellige sider af den sociale læring, der indikerer, at de nye samarbejdsrelationer har givet dem mulighed for at lære ting, som de ikke ville have lært i den tidligere klassesammensætning. Følgende elevudsagn understøtter denne vurdering: - "Det har ikke påvirket mig, hvordan jeg lærer positivt eller negativt. Man er stadig med nogle af de gamle venner. Men måske lidt positivt, fordi nu er man med nogle nye venner, som kan noget andet" - "Jeg synes selv, jeg er blevet bedre, fordi nu er der nogle forskellige kompetencer, og så lærer man af hinanden" - "Altså i starten af skoleåret i 6. klasse turde man ikke rigtigt række hånden op, når man blev spurgt om noget, fordi man var lidt usikker. Men nu føler jeg bare at man skal give alt, hvad man kan, så man kan vise sine klassekammerater, hvor god man er til de forskellige ting. Jeg synes faktisk at man er kommet sådan lidt altså i de gamle klasser var der måske de her roller, den dumme er måske blevet klogere eller at de andre så på en som en der er dårlig til engelsk " - "I forhold til det her med roller i min gamle klasse havde jeg det rigtigt godt. Det har jeg også i min nye, men jeg er begyndt at diskutere meget mere. Så selvom man ikke har nogen rolle, så kan man måske få en rolle på den gode måde" - Som jeg så dig før, så var du den der meget tilbageholdende lille søde pige i baggrunden nu er du bare den man øhm nu er du bare hele tiden oppe at diskutere med lærerne. Altså, du har udviklet dig meget, synes jeg." - "Tidligere var der en, der var den dumme, men nu er han blevet lidt klogere, fordi han kan tage en ny rolle"

9 Lærerteam fra indskoling Lærerne, som har sammensat de nye klasser, er alle overbevist om, at de nye klassedannelser giver mulighed for en styrkelse af fagligheden. Det gælder også selve processen i 2. halvår af 5. klasse, hvor børnene skal arbejde sammen omkring projektarbejde på tværs af klasserne i de såkaldte farvegrupper. Disse tjener altså ikke kun formålet at gøre lærerne klogere på, hvilke klassesammensætninger ville være hensigtsmæssige, de har også en faglig funktion i sig selv. - Børnene får noget ud af det. Det udvikler klart flertallet af børn. - Det skaber mulighed for at få et mere seriøst tiltag. - Nogle børn er virkelig blomstret op. - Det har givet nye faglige udfordringer for børnene. Før valgte de altid den samme makker, så mange havde brug for nye samarbejdspartnere. - Den sociale sammensætnings indvirkning på muligheden for at udvikle sig fagligt er fx, at det skaber nye konstellationer i nye relationer. Børnene tænker: "Nu må jeg finde mig en ny makker." - Vi har prøvet at lave 3 gode klasser på alle aspekter fagligt og socialt. - Vi har lavet grupper, hvor børnene kunne få noget godt ud af hinanden fagligt. - De kriterier vi arbejdede ud fra var: Hvem er stærk fagligt? Hvem er stærk socialt? Hvem kan give hvad til gruppen? Ressourcestærke børn og børn med stor forældreopbakning blev fordelt ud over hver af de tre nye klasser - Vi lavede mange forløb og så på, hvordan de forskellige børn arbejdede godt sammen - Processen er et løft til fagfagligheden. - Børnene fik udbytte fagligt allerede i optakten til klassedannelserne - Farvegrupperne er meget vigtig i processen. Der lærte jeg meget. - Farvegrupperne fik alle meget ud af - Man får mange billeder, indtryk og blik for, hvem der arbejde godt sammen - Mange fik øjnene op for, hvem de arbejder godt sammen med - Vi har fået ros af lærerne, der har dem nu Lærerteam fra udskoling De modtagende lærere er enige om, at selvom der har været større differentiering i de nye klasser, end i tidligere klasser de har haft, er det generelle faglige niveau blevet styrket af klassedelingen. De giver udtryk for, at eleverne lærer af hinanden, og derved udlignes forskelle, som ellers har eksisteret mellem de forskellige klasser. - "Der er nogle ord, de andre ikke kender, ligesom nogle af klasserne er mere spredte i forhold til, hvor langt de f.eks. er kommet i matematikbogen. Det ændrer dog ikke ved den generelle oplevelse som modtagende lærer at de nye klasser havde noget særligt med sig, som andre årgange ikke har haft. Man kunne tydeligt mærke at de socialt var et andet sted." - "Denne gang skulle vi ikke gennem det med, at naboklassen er dumme, og de gør det dumme der inde ved siden af. Der var det mere naturligt, at selvfølgelig kunne man være sammen med dem. Så det har været lettere med det faglige, altså hurtigere i gruppedannelser og faglighed. - "Og nogle gange har jeg lavet nogle grupper, hvor de har grinet, fordi de har sagt, at den gruppe har jeg været i før." - "Så på den måde var det hurtigere at få en faglighed op at køre de 3 klasser imellem. Der har vi været igennem nogle hårdere processer med de andre (tidligere klasser), hvor de slet ikke har villet snakke sammen. Det er meget nemmere." - "Jeg synes i dansk, at den (udfordringen) ikke har været større end den plejer at være. Selvfølgelig er der lidt forskel på, at der er nogen der kan lidt mere end andre. Men sådan er det jo altid. Jeg synes ikke, at det har været mere udbredt denne gang. Tvært i mod synes jeg, niveauet har været lidt højere denne gang, end det plejer at være." - "Og det er det samme der gælder i de andre fag"

10 Forældre Forældrene fra fokusgruppen er luenige omkring, hvorvidt de nye klassesammensætninger har bidraget til at øge fagligheden. Der er dog en overvægt i gruppen af at forløbet ikke har den store betydning for de fag-faglige kompetencer. Flere af forældrene er meget optagede af dette spørgsmål, som det fremgår af følgende udsagn: - Det faglige aspekt: Går det tabt, når de nu skal bruge så meget tid på nye klasser? - En del af det var det faglige argument: De kunne lære nyt. Finde konstellationer, der var gode til at arbejde sammen. Give børnene mulighed for at finde nye roller. - En tilbagevendende sætning fra lærerne var: Det var godt for klassens klovn. - Det kan være en positiv eller negativ udvikling rent faglig. Der kan også komme mere homogenitet, fordi de lærer på tværs: Hvis én klasse kan sætte komma, lærer resten det. - De nye klasser stiller store udfordringer til lærerteamet, fordi der er faglig forskellighed. - Det er ikke enstrenget, om det var det faglige eller det sociale aspekt, der bliver styrket. - Jeg har været glad for, at nu kom der flere lektier - Jeg har en fornemmelse af, at dette ikke har gjort den store forskel: Man gør rigtig meget, men jeg stiller spørgsmål om, hvad den store gevinst er ved dette. 2.3 Social trivsel Elever Generelt tegner der sig et billede af, at det har været en turbulent periode for flere elever op til klassedelingen, hvor de har gennemlevet mange forskellige gode og dårlige følelser. Det kan godt indikere, at nogle elever har oplevet mindre trivsel i tiden op til klassedelingen, men efter de nye klasser blev dannet, er udmeldingen klar: Eleverne trives meget godt. De giver desuden udtryk for, at de nye klassedannelser har givet mulighed for at indtage nye roller, men det har dog ikke været alle, der har ønsket dette. Eleverne er meget optagede af spørgsmålet om at få nye venner og at have det godt i klassen. Eleverne får det til to børn, når de skal sammenfatte, hvor mange børn, der er gået ud. Heraf fremhæver de, at kun den ene er gået ud som følge af nye klassedannelser; den anden har altid haft en drøm om at komme på en anden skole (Sankt Josef), og er derfor skiftet. - Jeg havde 3 rigtig gode venner, som jeg gerne ville i klasse med, og i farvegrupperne kom jeg ikke sammen med nogen af dem overhovedet, men man skal ikke tro at farvegrupper er de rigtige klasser - Da jeg sad i farvegrupperne og kiggede rundt kunne jeg se mine gamle klassekammerater, der ikke helt turde være sig selv. Det er vigtigt, at man er sig selv, så man kan få venner, og det er muligt, at man kan komme ud af en rolle, som man havde. - Det værste var nok nervøsiteten inden. - Og frygten for at miste venner. - Jeg var bange for at det slet ikke ville fungere. - Først blev man meget sammen med de gamle venner jeg ville ikke have, at der skulle ske noget nyt jeg var mest alene og ville ikke gøre et dårligt indtryk, og jeg ledte efter de personer, jeg havde ønsket at komme i klasse med. - Inden var jeg meget nervøs, jeg var én af dem, der ikke kom i farvegrupper med dem, som jeg ønskede. I de endelige klasser kom jeg i klasse med dem alligevel, og jeg blev meget glad. - Først var jeg meget negativ. Jeg tænkte, at jeg snart ville flytte skole, men så gav jeg det noget tid, og nu synes jeg, at jeg har den bedste klasse. - Det værste var før, men resultatet er godt. - Man skal vise, hvem man rigtig er, så man ikke bare er sammen med de samme hele tiden. - Hvis man har dårlige meninger, er det vigtigt at holde dem for sig selv ikke at man ikke må have dem, men det er vigtigt at holde dem for sig selv, så det ikke går ud over andre. - Jeg tænkte, at farvegrupperne var noget værre møg, men jeg fandt ud af, at det var positivt, og jeg fik mange nye venner. - Vi blev mere og mere nedtrykte i farvegrupperne, men man skal lige give det en chance

11 0-9 - Men det var godt at starte på ny - Så fik vi farvegrupper, og vi havde en rigtig god tid, og fik mange nye venner. - Vi var bange inden for at vi skulle miste vores venner. - Jeg havde en ven, som gik i min klasse, og han kom ikke i den klasse, han ville, og så blev han bare negativ. Han fandt intet positivt ved det. Vi var også på en tur til Ganløse, og der var heller ikke noget, der var positivt. Så han flyttede bare skole. - Interviewer: Er det okay? - Altså jeg synes, at hans humør smittede af på klassen, så jeg synes at det var fint, at han kom væk fra os, fordi ellers blev vi bare alle sammen sure hele tiden. - Jeg tror at vi taler om den samme dreng. Han var virkelig negativ, og selvom der skete noget positivt for ham, så blev han ved med at være negativ. Det negative for mig er at jeg også har mistet venner, men jeg har fået flere nye, end jeg har mistet. - Det, man skal huske at der også var elever, der havde det dårligt i de gamle klasser, så man kan vende den om og sige, at måske havde det ført til at flere var gået ud, hvis ikke vi havde lavet nye klassedannelser, men det ved, man jo ikke, vel? - Men efter lidt tid fik vi det godt i den nye klasse - Det er ikke så svært at snakke med det andet køn. Det skader ikke. - Vi har det godt i vores nye klasser. Det ser i hvert fald sådan ud. Alle griner i frikvartererne. - Vi er mere en stor klasse nu, så der er ikke rigtig nogen roller. - Jeg har ikke fået en ny rolle. Det er det sammen. - Det bedste har været at få nogle nye venner fra de nye klasser. Vi er en fælles klasse nu. - Jeg synes ikke, der var noget dårligt ved det overhovedet. - Man kan slet ikke huske den gamle klasse, fordi man synes den nye er så god Lærerteam i indskoling Lærerteamet der gennemgik processen op til klassedelingen, og som stod for at sammensætte de nye klasser er enige om, at det var et godt tiltag til at styrke elevernes sociale trivsel. Samtidig husker de dog også, at det var en barsk tid for børnene op til delingen. På trods af dette er det deres klare opfattelse, at klassedannelserne øger den sociale trivsel: - Det er en barsk ting, vi har udsat dem for især for dem der var højt i hierarkiet - Nogle får det svært. - For nogen har det været en skuffelse, men de har kastet sig ud i det og forsøgt at finde sin nye plads i gruppen. - Det har været deres fundamentale grundlag for dem, som blev revet væk under dem. - Hver uge bliver jeg glad, når vi har idræt og ser to af klasserne sammen. De er blevet rystet sammen. De tænker ikke så meget på, hvordan klasserne var engang. - De virker enormt glade. - Jeg synes, vi fik lavet nogle rigtig gode klasser. - Gennem processen er jeg blevet overbevist om, at det var en god ide. - Man havde nogle problematikker i en klasse, hvilket ikke havde været til at brydes, men det blev brudt ved den nye klasse. - Vi sørgede for at se på dem der var lidt uden for: Hvem ville kunne blomstre sammen med hvem? Lærerteam i udskoling Lærerne i udskolingen er enige om, at det er en periode i børnenes liv, hvor de går meget op i social trivsel, og at det derfor er en følsom alder. Samtidig udtrykker de, at klassedelingen er en fordel, fordi de som lærere lettere kan arbejde med den sociale trivsel fra starten af, fordi klasserne ikke er så fastlåste i deres grupper og konstellationer. Samlet set giver de udtryk for, at det skaber mere social trivsel.

12 Der er både den udfordring med, at det er en følsom alder, hvor de ligger lige op af puberteten. De er meget mere opmærksomme på. Der er slet ikke den uskyld som der er i 2. klasse, hvor de bare tumler rundt. De er meget mere opmærksomme på deres egen identitet. Der er mange ting i gang. - Ja og det der er med de klasser, det er, det er jo ikke ulykkeligt med et skift der. Og hvis man vil bevare det samarbejde på tværs, så - Så det er faktisk sjovere at være lærer - Ja og sjovere at være elev! - Man lærer mere gennem plads - Men måske popper de der sociale ting, der er lidt besværlige frem lige med det samme. I stedet for når man overtager en 6. klasse, hvor rollerne er faste, så går der noget tid. Mens man som lærer med de nye konstellationer finder ud af det lige med det samme. - Og, som vi talte om, er der måske også nogle elever, der er glade for at komme ud af den der fastlåste rolle Forældre Alle på nær en enkelt af forældrene i fokusgruppen oplever, at deres børn trives socialt i de nye klasser. Samtidig synes flere dog, at det var en hård periode børnene var igennem op til klassedelingen. Til gengæld fremkommer der et billede af, at forældrene oplever, at lærerne har haft øje for hver enkelt elev i processen omkring at danne nye klasser, og dette har styrket elevernes trivsel. - Jeg har været positiv fra start af. Ellers havde jeg taget vores barn ud. Vi føler, at det har været rigtig godt. For første gang er mit barn blevet set. - Vi synes, det var et rigtigt fint forløb. - Vi synes, det blev gjort rigtigt godt. Der blev taget hånd om børnene. - Der er taget godt hånd om den enkelte elev. - Det har været godt med det sammentømrede lærerteam, der kender alle eleverne. - Alt det arbejde, som lærerne arrangerede, gjorde, at der kom fokus på den enkelte elev. - Det er ikke så nemt at lykkes med at få nye roller. De forstærker kun deres roller, fordi børnene kender hinanden godt - 5. klasse er et sårbart tidspunkt: Der er mange forandringer på vej rent socialt. Man forsøger at holde fast i gamle traditioner, men man tvinger igennem, at de skulle være lidt ældre, end de egentlig er, ved at de skal skifte klasse. - Der var ikke mulighed for at bytte klasse. Min søn følte, at hans stemme ikke blev hørt, han blev ikke lyttet til. Men jeg er repræsentant for en lille gruppe. 2.4 Motivation for engagement og deltagelse Elever Eleverne giver et nuanceret billede omkring, hvorvidt de nye klasser har været befordrende for deres motivation for at engagere sig i den nye klasse. Flere synes, det var lidt svært i starten, men efter lidt tid er de fleste enige om, at de nye klasser har givet dem mere motivation for at deltage aktivt i klassen. Et par af eleverne taler om at motivationen har bevæget sig fra at være meget intens til et mere normalt niveau, når nyhedens interesse har lagt sig. - Jeg havde det svært og følte mig ikke hjemme, opsøgte kun gamle venner. Det er vigtigt, at man selv er opsøgende og opsøger folk, som man ellers ikke troede, man ville blive venner med. - Jeg var nervøs og glad den første tid, da der var nogen, jeg var kommet i klasse med, men også nogen jeg ikke var kommet i klasse med. Jeg var nervøs over for de nye lærere. - Jeg mistede lidt kontakten til de gamle venner. - Jeg glædede mig meget, jeg synes den nye klasse var god, og den nye lærer var god. Jeg glædede mig rigtig, rigtig meget.

13 Skolen starter på en frisk, så man ikke følger den gamle rutine. Man får nye venner og nye lærere. - I starten var der meget energi, som havde god indflydelse på, hvad man skulle lære. - De første dage, vi havde fået nye klasser, gik man tilbage til nogle af de gamle klassekammerater, men nu har vi fået den nye klasseånd, men det troede jeg ikke at man ville få. Interviewer spørger: Hvad er det egentlig - klasseånd? (alle griner) - Det er svært at forklare, men at man har det godt alle sammen, og man hører ligesom sammen alle sammen. Det er svært at forklare. - Jeg har det sådan ligesom xxx i starten tænkte jeg sådan: 'nej, jeg troede ikke at vi ville komme til at spille fodbold med klassen ved siden af, fordi det er ikke vores rigtige klasse, vores rigtige klasser er de gamle klasser, men nu så er det klasserne mod klasserne. Det er som om klasseånden vi har fået opbygget en ny klasseånd. - Det betyder, at klassen holder meget mere sammen; hele klassen er på en måde sammen, så der ikke sidder en gruppe derovre og derovre og det er bare en stor klasse Lærerteam i indskoling Lærerne giver ligeledes et indtryk af, at eleverne har fået ny energi gennem processen. - Det er en mere homogen gruppe. - Når der var meget fasttømrede grupper, så havde vi blik for muligvis at splitte dem lidt, for at give dem et løft i en ny retning. - Det er også en del af rejsen for børnene: De vænner sig til, at det ikke er så skræmmende men nye klasser Lærerteam i udskoling Lærerne fra udskolingen deler også opfattelsen af, at det skaber ny dynamik at have klassedannelser efter 5. klasse. - De [eleverne] glæder sig. Og vi venter på at det sker. - Der er jo ligefrem nogle der har sagt: Vi venter bare på dette her, ellers skifter vi skole, for vi trænger bare til at der sker noget. - En ny luft. - Nye roller Forældre Forældregruppen talte ikke direkte om dette tema, men flere af forældrene havde eksempler på, hvordan selve den elektroniske release af de nye klasser, var ventet med et højt spændingsniveau. I det hele taget var det forældregruppens budskab at processen omkring de nye klassedannelser, før de træder i kraft, er særdeles energidrænende, og flere af børnene investerer kolossale psykiske ressourcer på de kommende klassedelinger. 2.5 Bedre betingelser for at navigere i forandring Elever Det fremgår generelt, at eleverne har lært meget om at navigere i nye relationer og danne nye venskaber ved at blive sat i nye klasser. Det tyder på, at klassedannelserne har lært elverne vigtige ting omkring det at bruge forandringer positivt i forhold til nye venskaber og i forhold til udvikle nye sider af deres eksisterende roller. Eleverne har på deres side mange gode råd omkring at håndtere forandringer i fremtiden. Dette fremgår af følgende udsagn: - Vi føler os mere som én stor årgang i stedet for 3 adskilte årgange. Før var det helt adskilt, nu er alle sammen med alle. - Væggen ind til de andre klasser er ikke en uigennemtrængelig mur jeg har holdt fin kontakt til mine gamle venner. Man skal bare gå igennem døren, og så skaber det også et bedre sammenhold på tværs af klasserne. - Senere bliver projekter på tværs af årgangen meget let, fordi man kender så mange.

14 Vi kunne ikke lide hinanden i de forskellige klasser, men nu er vi bare som en stor familie. Nu kan vi alle sammen godt lide hinanden. - Man skal forsøge at holde kontakt, hvis det er en rigtig god ven. Man kan sagtens få nye venner og stadig holde fast i de nye. - Man skal tage kampen op for at holde kontakt til de gamle venner. Prøv igen efter et par uger. Udvid jeres netværk, så I kender flere [henvendt til de nye 5. klasser]. - Man skal være sig selv og åben og ikke forsøge at spille en rolle - Man skal åbne øjnene op, være positiv og se mulighederne i det. - Man skal respektere hinandens holdninger for de forskellige synspunkter: for og imod - Man skal lade være med at spilde energi på at bekymre sig om, hvem man kommer i klasse med: Der skal nok komme noget godt ud af det - Man skal forsøge at blive venner med de andre i stedet for bare at sidde alene i et hjørne. - Det er vigtigt, at man også selv går ind og siger "skal vi lege i morgen" i stedet for, at man venter på, at andre kommer til én. - Man skal lægge meget energi i den nye klasse, fordi der både er nye lærere og venner, men vi er bare meget sammen som årgang i frikvartererne - Man dør ikke af det Lærerteam i indskolingen Lærerne giver udtryk for, at børnene lærer at indgå i nye relationer, og begå sig bedre i forandringer. Det har skabt nye fællesskaber og generelt givet børnene et større netværk. - I timerne er de pludselig grupperet på nye måder end dengang, jeg havde dem. - I de nye klasser finder de jo bare sammen med nogle andre i nogle positive grupper. - Jeg ser, at denne årgang er meget mere bevidst om, at de har en bred gruppe af mennesker de kender i forhold til andre klasser på senere klassetrin. - Disse børn kender hinanden meget bedre end nogle andre børn i skolen - 5. år blev der sat ekstra blus på blandingen, så der blev skabt fællesskabet på tværs af klasserne. - Udbyttet for børnene var både en bredere horisont, større vennekreds og mulighed for nye roller. - Jeg fik øjnene op for, at forandring er svært men godt Lærerteam i udskolingen Dette tema blev vurderet af den modtagende lærergruppe på to måder: Dels som en gentagelse af den pointe at samtlige elever generelt viser sig at være godt rustet til de nye klassedannelser i kraft af at kunne trække på en stærkere identitet på tværs af årgangen; dels peger flere af lærerne på at nogle af de elever, der tidligere har haft en veldefineret rolle, som de har brugt til at indtage en central position i fællesskabet, har været nødt til at kæmpe hårdere for den samme position. Det har ifølge lærerne både været hårdt, men også lærerigt at eksisterende roller har været i spil på en måde, der tilskynder den enkelte elev til at udvikle nye sociale strategier. 2.6 Vigtige kommentarer til processen Elever Eleverne har mange pointer omkring, hvordan det er godt at håndtere processen op til og efter klassedelingerne. Generelt er en af deres pointer i forhold til skolens håndtering af processen, at det er vigtigt, at lærerne er klare i deres udmeldinger, og at der ikke bliver skabt rygter omkring klasserne. Gode råd til skolen fra eleverne: - Arrangere nogle ture ikke bare med hele årgangen sammen, for så kan det være at de bedste venner bare går sammen. Det skulle være klassevis. Så skulle man måske fortælle lidt om sig selv. Eller lave en blå bog, hvor man skriver om sig selv, det har vi i hvert fald gjort. Også som en hjælp til de nye lærere. - Lærerne skal ikke være for hårde i starten, så ville det bare være det dårligste.

15 To ting: Vi fik det at vide som et rygte; altså jeg synes ikke at man skal fortælle noget som helst; det skal være noget læreren fortæller i klassen eller en mail, der kommer ud om at der skal blandes klasser. Ikke noget med at en lærer fortæller det til en elev. Så siger den det jo bare videre, videre, videre. En af mine veninder kendte åbenbart den klasse, hun skulle i før de andre, så jeg fik bare at vide en dag, jeg fulgtes hjem med hende at vi skulle i klasse sammen med den og den og den. Og da brevet endelig kom, så kunne jeg se at hun havde ret. Så der må have været en, der har sagt det til hende. - Jeg synes ikke at der skal komme en voksen ud og fortælle om det. Det vil jeg finde meget provokerende, for hvis der var noget, der irriterede mig, så var det, hvis der kom en eller anden voksen for at sige: 'nej, hvor bliver det altså godt!' fordi jeg synes at det er naturligt at være nervøs. Jeg synes at man skal lade folk bare være nervøse. Man kan prøve at snakke med dem og alt det der, men det kommer til at ske. Og så må man bare tage det, som det kommer. - Efter morgenmad tog vi i skoven hele årgangen det havde været bedre, hvis man bare var blevet i klasserne. - Lav flere ture ud af klassen selv så bliver man bedre rystet sammen - Turen til Ganløse var rigtig god: Det var hyggeligt, og allerede der var vi rigtig glade for klassen vi snakkede godt sammen både piger og drenge. - Det var rart, at de nye lærere kom og besøgte os i Ganløse. - Det var godt at komme i forskellige grupper sammen på 3-4 stk. og så lærer hinanden at kende. - Når listen kommer ud, så er det meget vigtigt at lærerne siger, om det er kl. 11 eller 12, for vi skulle jo hele tiden ind og checke. Altså det er en stor begivenhed, og derfor er det meget stressende at man skal tyve gange ind om morgenen, før den kom. Og det må gerne være tidligt, for man kan ikke rigtigt lave noget den dag, fordi man hele tiden skal på nettet. - Der skal ikke komme en voksen ud og fortælle om, hvorfor det her er så godt. - Der skal gives plads til, at elverne er nervøse - Der skal ikke være så meget snak om det for de voksne: De ved ikke, hvordan vi har det. De har ikke prøvet det. Gode råd specifikt til udskolingslærerne: - De nye lærere kendte jo heller ikke en, så behøvede man ikke at være i en rolle; man kunne være lige den, man havde lyst til at være. Altså, hvis man var en dreng og havde været uartig, så kunne man være artig eller et eller andet! - At de modtagende lærere møder klassen som en klasse og ikke som en gruppe, der er sammensat af tidligere A, B eller C. - Vores lærer inviterede os hjem og spise brunch og også ud at bowle; hun er meget engageret. Hun har givet os hendes nummer, og vi kan skrive til hende når som helst, vi har noget på hjertet. Eleverne har også mange gode råd bygget på deres erfaringer til, hvordan forældre skal støtte deres børn i processen. Gode råd til forældre, hvis børn skal i en ny klasse, fra eleverne: - Ens forældre har også en holdning, men forældrene skal respektere barnets holdninger. - Jeg gav mine forældre skylden. De var dumme, fordi de synes, det var en god idé. Det var alle de voksnes skyld. - Det er vigtigt, at få snakket med sine forældre, bedsteforældre, dyr om det. Få sat ord på følelser, for det gør, at det er nemmere. - Det er vigtigt, at man også gerne må synes, at det er noget skidt. - Min mor sagde: Hvor bliver det fedt, så får du en masse nye veninder, og jeg lærer nye forældre at kende. Hun skulle have holdt sine holdninger for sig selv. - Det hjalp at mine forældre også syntes, det var en dårlig ide, for så kunne de også trøste mig.

16 Hvis man synes, det er en dårlig ide, så skal forældrene ikke gå og sige: Det bliver verdens fedeste ting. De skal ikke forestille sig, at de ved noget om det. - Mine forældre var gode til at støtte op om, at jeg var negativ, men de var gode til at gøre mig en tak mere positiv omkring det, hver gang vi snakkede om det. - Forældrenes humør påvirker en meget. Mine forældre syntes, det var en god ide. Når forældrene synes, det er en god ide, påvirker det også barnet positivt. - Men hvis de også synes det er en dårlig ide, så skal de ikke være for negative, men prøve at være lidt positive, men prøve at sætte sig ind i den situation, vi er i. - Der hjemme kunne jeg være negativ, og i skolen kunne jeg så prøve at være lidt mere positiv. - Jeg synes ikke, at mine forældre havde ret til at have en holdning om det. For det er jo mig, der skal gennemgå det. - Jeg hørte, at mange forældre var mere negative, end vi var. - Hvis man selv synes at det er en skodide, så skal forældrene ikke sige at det hele bare bliver fedt. De er jo ikke børn, de ved ikke hvordan vi har det, og hvordan vi vil komme til at have det i den nye klasse. 'Det her bliver verdens bedste tilbud, det bliver jeres livs begivenhed'. Det ved de ikke en dyt om, fordi det er jo ikke dem, der kommer til at blive delt." - Mine forældre var faktisk rigtigt gode til det. De var sådan lidt på min side og også lidt på den anden, fordi jeg var rigtig, rigtig, rigtig negativ. Og så var mine forældre sådan lidt: 'Nej, det er jo også ærgerligt at du skal ud af den klasse, du er så glad for' - Men på den anden måde så var de også bare jeg ved ikke hvordan de gjorde men de gjorde mig en tak mere positiv, hver gang jeg snakkede med dem. - De [mine forældre] gjorde det bare godt, fordi de snakkede sådan lidt positivt omkring det og alligevel var de på min side. Jeg sad der og var vildt sur over det, syntes at det var noget værre møj. Og så sad de og sagde: 'Det skal nok gå, der er jo masser af venner i de andre klasser ' - Og så blev du en tak mere positiv, hver gang I havde en snak om det? - Ja! - Mine forældre syntes at det var en superide, og det gjorde også, at jeg syntes at det var en superide. Hvis forældrene siger at det er en god ide, så er det som om, at børnene også kommer til at synes at det er en god ide. - De skal formå at sætte sig ind i børnenes situation - Jeg ved det ikke øhm jeg så det ikke som noget dårligt at de synes at det måske ikke var den bedste ide. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror måske ikke, at jeg synes, at de havde en ret til at synes noget om det. Det er mig, det skal gå ud over. (en anden falder ind: 'Ja, nemlig!') det er mig, der skal i en ny klasse, det er mig, der skal møde nogle nye venner. - Selvfølgelig. De skal jo også øhm de har jo på en måde også nogle venner imellem de andre forældre, eller hvad man siger, ik og jeg hørte i hvert fald at der var mange, der var sure over det og sagde: 'Nej, nu skal vi til at lære nogle nye forældre at kende og og " - Ja, de var faktisk mere negative, end vi var! - Nogle var - (imiterer forældrene): Nej, nu skal jeg lære nogle nye navne igen! Hvordan skal jeg kunne huske det? Lærerteam fra indskoling Lærerne har også gjort sig vigtige proceserfaringer, særligt i forhold til at have fokus på den enkelte elev. I det følgende gennemgås disse erfaringer ud fra nogle fokuspunkter. En vigtig opmærksomhed er, at man skal være forsigtig med at lade eleverne ønske at komme i klasse med nogen, som om de inviteret til at lave en venneliste. Det har været en vanskelig balancegang at kommunikere omkring, fordi det på den ene side er et redskab til at involvere de vigtigste aktører i processen, nemlig eleverne, samtidig med at det på den anden side er uholdbart at invitere eleverne til at definere, hvem de vil være sammen med, da dette kan skabe uønskede forestillinger og forventninger. Desuden bør det overvejes hvor meget tid, processen bør tage: Tid, struktur og visioner

17 Vi har brugt mange timer på at snakke om hver enkelt elev, og det har haft betydning. - Men jeg har også til tider tænkt: Nu har vi brugt nok tid på det. - Det må ikke fylde et helt skoleår - Vi havde et ugentligt teammøde, hvor vi talte om hvert enkelt barn. Det har været hjælpsomt til at danne klasserne, fordi vi havde observationer for hvert enkelt barn. - I forhold til forældrene var det også godt, at vi havde det på skrift, hvorfor vi havde sat hvilke børn sammen. - Vi havde ikke nogen drejebog, så derfor var det nødvendigt at bruge så meget tid på processen. - Jeg tror, der er stolthed ved at have børn på en progressiv skole, som er i stand til nytænkning. - En skole der ved, hvad den gerne vil! - Kontinuitet i lærergruppen er vigtig. Vi kender hinanden rigtig godt, og har været enige om, hvor vi vil hen. - Koordinatoren er vigtig for overblik, struktur, information, kommunikation og overleveringen. - Det har især været vigtigt, fordi vi har haft meget modstand fra forældrene, at vi har kunnet udmelde: Vi har tænkt lige præcis på dit barn Samtalerne/listerne, hvor børnene har fået lov til at sige, hvem de ønsker at komme i klasse med, blev diskuteret i fokusgruppen: - Vi har sagt, at vi ikke kunne love, at nogle ønsker bliver opfyldt - Det var ikke en ønskeliste - I farvegrupperne har de skrevet evalueringsskemaer, hvor de har skrevet navne på nederst - Der er ikke kommet en seddel ud, hvor de kunne skrive navne, men det er lærerne, der har skrevet ned, hvem de gerne ville være sammen med - Man skal være tydelig om, at der ikke er nogen ønskeseddel - Men man skal invitere børnene ind til en samtale om, hvor barnet trives. - Nogle børn fik en opfattelse af, at farvegrupperne var mere og mere i retningen af de endelige klasser. Dette er vigtigt at pointere meget klart, at dette ikke er færdige grupper. Skriftlige observationer af hver enkelt elev: - Dette brugte vi måske for meget tid på. - Det var ikke alle vi brugte det på i forhold til, hvilken klasse de kom i. - Men der hvor vi skulle forklare forældrene, hvorfor vi gjorde det, var det meget vigtigt til at forsvare, hvorfor vi havde gjort hvad. - Måske kan man skrive mindre ned om de børn, man ved vil klare de nye klassedannelser godt. - På en anden side er der ingen tvivl om at denne del af processen fokus på den enkelte elev bidrager til at skabe nogle vigtige forudsætninger for de nye klasser. Det faglige i processen: - Det er vigtigt at samarbejde fagfagligt og planlægge det fælles. - Årsplaner for teamet er meget vigtig for processen. - Det vil være godt, at der altid er nogle lærere, som hjælper det næste team videre med gode erfaringer Lærerteam fra udskoling Det er et vigtigt spørgsmål, om der ikke ville være en endnu tydeligere læringseffekt, hvis de modtagende lærere var mere direkte med til at høre på de overvejelser, der knytter sig til den enkelte elev i forbindelse med klassedannelsen. For det første er det et ressourcespørgsmål, da

18 0-16 det er en særlig ressourcekrævende øvelse. For det andet og måske mere relevant i denne sammenhæng så er lærerne fra udskolingen er enige om, at det er mest hensigtsmæssigt, at lærerne fra indskolingen sammensætter de nye klasser; dels fordi det er dem, der kender børnene; dels fordi de gerne vil danne sig deres eget indtryk af den enkelte elev uden at være forudindtaget. Spørgsmål som besvares i det følgende: Kunne I godt have tænkt at være med i den proces med at sætte bogstaver på: Du skal ind i den, den og den klasse? Hvor meget er det I skal være på banen i forhold til den proces? Kan vi tillade os at gå ind som 5. årgang sammen med ledelsen og sige, I skal have dem, og dem og dem.? L1: Altså umiddelbart tænkte jeg før klassedannelserne sidste år, at jeg meget gerne ville være med ind over, på trods af ingen forhåndsviden om, hvordan de fungerede fagligt, for at være lidt mere hands-on. Men nu har det jo vist sig, at det gik fantastisk, og der er blevet tænkt rigtig grundigt over, hvordan disse elever er blevet sat sammen fagligt og socialt, og med hvilke lærere sågar, gruppedynamik, så det har jo vist sig at det er unødvendigt, at vi har været ind over det. L4: Vi synes egentlig det var meget frisk. L2: Og man elsker jo de børn man får L2: Man har jo ikke det kendskab til børnene som I (indskolingslærerne) har, vel? L1: Turen til Ganløse var også god! L2: Jeg vil, bare sige I kender børnene, og så har I nogle fordomme over for os, og så er det jo bare sådan det må køre. L3: Jeg tror vi skal holde os langt væk fra det der [sammensætte de nye klasser] Forældre I forhold til processen har forældrene mange forslag til, hvordan forløbet op til klassedannelserne kan forbedres. Den vigtigste pointe er her at processens vendepunkt kommer i det øjeblik at ledelsen og lærerne står sammen og tager den holdning på sig at "vi er de professionelle, og vi ved, hvordan denne proces blive til gavn for jeres børn". Denne pointe er også blevet italesat som bevægelsen fra en defensiv til en mere professionel og proaktiv holdning. En enkelt forælder fortæller direkte, hvordan de nye klassedannelser har forebygget at de har taget deres barn ud af klassen: "Man skal også huske på at vi netop blev på skolen, fordi vi havde de nye klassedannelser at se frem til, fordi ellers havde vi taget vores barn ud! Selvom processen blev trukket i langdrag, og at man til sidst bare vil vide, hvilken klasse det nu bliver, så kan jeg personligt sige at det er for første gang i hele processen fra man starter i denne institution at vores barn bliver set. Det er første gang nogensinde! Det har været rigtig godt og et kæmpeløft! " Andre kommentarer bærer præg af at forældrenes fokus ikke overraskende sætter deres eget barn i centrum for evalueringen af de nye klassedannelser: "I forhold til det her med den langstrakte proces: Jeg sidder også og tænker på, om vi som forældre er med til at gøre processen endnu længere? Jeg ved ikke, om vi også skal kigge lidt på os selv? Går vi og forestiller os noget, som egentlig ikke er i gang eller sker lige nu?" "Jeg har på intet tidspunkt ytret mig negativt om projektet, jeg er kun skuffet over resultatet! Der er på intet tidspunkt taget hensyn til mit barn!" "I forhold til mit barns oplevelse, så har det været et rigtig godt forløb, hun er blevet hørt, og lærergruppen gjorde det rigtig godt. Der er et andet problem, og det er at det er skidt tidspunkt at de bliver delt, fordi klubtilbuddet samtidig falder bort. Så mit barn oplever at det har været svært at starte i 6. klasse." Forældrenes kommentarer er desuden nyttige set i et fremadrettet perspektiv og vil her blive gennemgået. Kommunikation til forældrene: - Hele opstarten var en meget, meget skidt, det gav voldsomme klumper, målet var ekstremt diffust i begyndelsen. Det virkede som om at det var skolebestyrelsens projekt. Processen

19 0-17 blev meget bedre undervejs, da lærerne og ledelsen sig for at være mere tydelige og professionelle omkring det. Det var vendepunktet!" - "Det, jeg savnede allermest, var at man fra skolen havde stået fast om den beslutning; det blev jo lagt ud til forældrene en periode, hvor vi skulle sidde og diskutere frem og tilbage. Der skulle man fra skolen have taget fat om nældens rod og sagt: 'Prøv at høre her! Vi er professionelle, vi har jeres børn, vi ved, hvad vi gør, og vi tror på den her ide'. Og det følte jeg ikke i begyndelsen. Efterhånden som man fik arbejdet sig ind på det, så kom den her: 'Vi tror på ideen!' der stod en samlet lærergruppe og sagde: 'Vi arbejder sammen om det!'. Sådan var det ikke i starten. Derfor bliver man jo som forældre ekstremt fokuseret på sit eget lille barn: 'Er det nu godt for den ene, er det godt for den anden?' Og det er en forkert diskussion, fordi vi har nogle professionelle lærere, som kommer med en ide, og der mener jeg, at man simpelthen må holde hinanden om skuldrene og sige: 'Vi gør det her, fordi vi er professionelle!'." - Klar forældrekommunikation fra ledelsen er vigtig - For mig var det da et stort issue at den her klasse, som var sindssygt velfungerende vi havde det skideskægt, forældrene havde det godt sammen, børnene havde et godt sammen. Pludselig var der nogle, der kom og rev det her fra hinanden og uden de store argumenter for, hvorfor var det nu at det skulle være? Og så var der stor tvivl, synes jeg, fordi lærerne ikke bakkede op om det i begyndelsen. - Til informationsmøderne skulle forældrene hele tiden selv på banen, hvor der manglede en klar udmelding om formålet. - Overleveringen af listen [med de nye klasser] skal fungere bedre. Det var stressende. - Nu ved man, at man på Skovgårdsskolen laver nye klassedannelser i udskolingen. Så ved man også, hvad man går ind i. Børnenes ønsker om klassekammerater: - Der blev skabt en kedelig historie omkring det, fordi en klasse ikke ville indgå - Alle fik lov til at give en ønskeliste, men der var 3 drenge, som ikke fik nogle ønsker opfyldt, og 2 droppede ud. - Det med at lave lister er farligt - Ønskelister er en dårlig ide Lærerteamet: - Det bedste, jeg kan få øje på, er det sammentømrede lærerteam, der havde et nøje kendskab til hver enkelt elev." - Startede med at være i klassen, hvor det blev set som et stort problem. Men jeg har været glad for at se, hvordan det hele er blevet flettet sammen. Fantastisk lærerteam. Det skal skolen tage med. De skal kende de teams, der arbejder med en årgang. Hvad er styrker og svagheder? Hvis man har et meget fagligt og et meget socialt lærerteam, så vil man få en stor udfordring. - Jeg er positiv over den udvikling, som processen har taget. - Udskolingslærerne er ekstremt vigtige for processen. Aktiviteter, der kunne støtte overgangen fra en klasse til en ny: - Man kunne lave en klub for klassen, når klubben nu forsvinder, for at få børnene mere inkorporeret i klassen. Man kunne lave noget efter skolen for at holde flere klasearrangementer, og holde mere sammen på dem. - "Når nu klubben ikke længere er der, så skulle skolen måske være primus motor for nogle arrangementer for klassen. Det bliver nemlig lidt sværere som forældre at trække læsset, som man måske gjorde fra 1-5. klasse." - Man kunne indføre nye aktiviteter med de nye klasser. - Forældregruppen kunne sammentømres bedre i de nye klasser.

20 EFFEKT OG TILFREDSHEDSMÅLING 3.1 Formål Formålet med effekt- og tilfredshedsmålingen er som tidligere beskrevet at inddrage fem temaer i den samlede evaluering, som taler ind i de strategiske intentioner omkring de nye klassedannelser: 1) En generel tilfredshedsmåling, der er holdt op imod en måling af forventningerne til forløbet før start; 2) en måling af læringseffekten; 3) en måling af trivselseffekten; 4) en måling af kommunikations- og informationsindsatsen samt 5) en måling centrale aktørers indsats (bestyrelse, lærere og skoleledelse). Dertil kommer at hvert spørgsmål også indebærer en stillingtagen til spørgsmålets væsentlighed og relevans for at sikre at de svar, undersøgelsen producerer, også har været vedkommende i forhold til målgruppen. Endelig er det også hensigten under effekt- og tilfredsmålingen at overveje, hvorledes de nye klassedannelser kan have påvirket fraflytningsprocenten i positiv retning, ligesom vi herigennem får et billede af, om fraflytningsprocenten er en kritisk faktor i forhold til beslutningen om nye klassedannelser. Vi begynder her. 3.2 Fraflytningsprocenten Det har været en vigtig del af beslutnings- og motivationsgrundlaget for at gennemføre nye klassedannelser at have en klar strategisk intention om at nedbringe fraflytningsprocenten. Nye klassedannelser anses altså for at være et ledelsesredskab til det formål. Et datatræk fra skolens elevregister viser følgende fordeling af fraflytningsprocenten fra 6-9. klasse tilbage fra skoleåret til skoleåret , hvor sidstnævnte falder sammen med perioden for de nye klassedannelser: Skoleår Klassetrin Fraflyttede elever i alt klasse = 2 7. klasse = 3 8. klasse = 3 9. klasse = 1 9 elever klasse = 3 7. klasse = 4 8. klasse = klasse = 3 20 elever klasse = 4 7. klasse = 4 8. klasse = 4 9. klasse = 1 13 elever klasse = 2 7. klasse = 3 8. klasse = 3 9. klasse = 1 9 elever klasse = 1 7. klasse = 3 8. klasse = 1 9. klasse = 1 6 elever klasse = 2 7. klasse = 2 8. klasse = 2 9. klasse = 2 8 elever

21 0-19 Det fremgår af tabellen at udflytningen fra 6. og 7. klasse på intet tidspunkt er dramatisk, som det f.eks. er for 8. klasse i med 10 elever. Fraflytningen i perioden på 6. og 7. klasse trin svinger således mellem 1-4 elever og kun 2 elever for 6. klasse umiddelbart i forlængelse af de nye klassedannelser. Her er det sikkert at mindst en af disse to elever har flyttet skole med eksplicit henvisning til de nye klassedannelser. Det betyder alt andet lige at fraflytningen - hverken som motiverende faktor eller det modsatte alene kan begrunde initiativet til nye klassedannelser. Man kan altid diskutere, om en elev er en for meget, og fra fokusgruppen med forældrene kom det også frem at mindst en elev herudover, som stadig er på skolen, har været særlig ked af klassedannelsen. Det gjorde moren meget ud af at understrege på fokusgruppen: "Hele den der proces i forberedelses- og opstartsfasen hvad kan vi egentlig bruge den til? For det, der betyder noget i sidste ende, er: Hvor bliver ens barn placeret? Er det glad for det, eller er det ikke glad for det? Jeg har på intet tidspunkt ytret mig negativt om projektet, jeg er kun skuffet over resultatet! Der er på intet tidspunkt taget hensyn til mit barn!" Denne konkrete elev, der tales om her, er stadig på skolen og indgår altså ikke i fraflytningsprocenten. Eleven er imidlertid også et referencepunkt for lærergrupperne både i indskoling og udskoling, og på fokusgrupperne kommer det frem at begge lærergrupper hele tiden har haft fokus på dennes elevs manglende trivsel. Der er blevet gjort meget, men måske ikke nok. Til gengæld fortæller udskolingslærerne at eleven på det seneste har givet udtryk for at have det væsentligt bedre. Når det kommer til fraflytningsprocenten som kritisk faktor for at gennemføre de nye klassedannelser, så er der i det hele taget noget, der taler for, at det ikke er i selve fraflytningsprocenten eller de frafald selve ordningen giver anledning til at det væsentlige i de nye klassedannelser skal findes. Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke ligger en vigtig opgave for lærerne og skoleledelsen i at forstå baggrunden for fraflytning eller overvejelserne til det. Det kan heller ikke udelukkes at det dramatiske frafald i 2008 fra 8. klasse har været med til at skabe en historie om at nye klassedannelser er et redskab til at reducere fraflytningen. 3.3 Effektmåling indstilling før start Effekt- og tilfredshedsmålingen bygger ligesom de andre efterfølgende målinger på en spørgeskemaundersøgelse, som Skovgårdsskolen har administreret via skolens intranet. Designet af spørgeskemaet er foretaget af Rambøll Management/Attractor i samarbejde med skoleledelsen. 75 husstande har fået en invitation til at besvare spørgeskemaet, hvoraf 51 har benyttet denne mulighed. Det giver en svarprocent på 68%. Der er enkelte små afvigelser på enkelte spørgsmål, hvor der f.eks. kun er angivet 48 svar, hvilket betyder at der er nogle få respondenter, som ikke har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. Det første resultat fra spørgeskemaundersøgelsen vedrører spørgsmålet om forældrenes holdning til de nye klassedannelser før opstarten. Besvarelserne bekræfter det billede at forældregruppen er splittet i forhold til de nye klassedannelser, dog ikke i to lige store dele. Der er næsten dobbelt så mange forældre, der er optimistiske før opstarten end der er skeptiske (32 i forhold til 17). Det betyder måske også at debatten undervejs tilsyneladende har været domineret af den skeptiske forældregruppe, og at det ikke er lykkedes skoleledelsen at inddrage de optimistiske forældre i processen. Indstilling før start Antal Særdeles skeptisk 5 Skeptisk 12 Ingen holdning 2 Optimistisk 24 Særdeles optimistisk 8 Ialt 51

22 0-20 Diagram 1: Indstilling før start Særdeles skeptisk Skeptisk Ingen holdning Optimistisk Særdeles optimistisk 5 0 Indstilling før start 3.4 Tilfredshedsmåling Sammenligner vi forældrenes indstilling før start med deres tilfredshed efter gennemførelsen af de nye klassedannelser, så fremgår det af tabellen nedenfor at gruppen af skeptikere er reduceret med mere end en tredjedel (7 i antal). Der er i undersøgelsen ikke taget højde for at kode disse bevægelser, men det er sandsynligt at de syv forældre fra skeptikergruppen er gået til "ingen holdning" (+ 3 forældre) og gruppen af "godt tilfredse" (+ 1) og "særdeles tilfredse" (+ 3): Tilfredshedsniveau Antal besvarelser Særdeles utilfreds 4 Utilfreds 6 Ingen holdning 5 Godt tilfreds 25 Særdeles tilfreds 11 Ialt 51 Diagram 2: Tilfredsmåling (maj-juni 2012) Særdeles utilfreds Utilfreds Ingen holdning Godt tilfreds Særdeles tilfreds 5 0 Tilfredshedsmåling

23 Læringseffekt Et af de vigtigste argumenter for at gennemføre nye klassedannelser handler om at tilvejebringe nogle bedre læringsforudsætninger igennem det sociale. Læring differentieres i dette tilfælde i forhold til to ting: 1) Den læringseffekt der må antages at komme fra et skarpere fokus på den enkelte elev; 2) Den læringseffekt, som falder ind under forældrenes vurdering af at de nye klassedannelser har ført til nogle generelt bedre læringsbetingelser. Det er altså i begge tilfælde forældrenes vurdering, der tegner billedet. Læringseffekt 1 elev mere i fokus Forventningsniveau Antal besvarelser Langt under forventning 4 Under forvetning 13 Ingen holdning 21 Over forventning 10 Langt over forventning 2 Ialt 50 Læringseffekt 2 læringsbetingelser generelt Forventningsniveau Antal besvarelser Langt under forventning 4 Under forventning 11 Ingen holdning 22 Over forventning 12 Langt over forventning 2 Ialt 51 Sammenligner vi besvarelserne på læringseffekten med den generelle tilfredshedsmåling, så kan vi konstatere at forældrenes tilfredshed med de nye klassedannelser ikke i udpræget grad kommer fra læringseffekten. "Ingen holdning" er en langt mere anvendt kategori her antageligt fordi forældrene enten ikke kan se nogen forskel eller at de ikke mener at de nye klassedannelser har effekt på netop læringsdelen. Det er en svaghed ved spørgeskemadesignet at vi ikke kan kvalificere disse svar. Dertil kommer at en lille del af forældrene vælger at differentiere i forhold til læringseffekten, således at der er nogle få, der er flyttet fra "under forventning" til enten "ingen holdning" (+ 1) eller "over forventning" (+ 2), når det gælder vurderingen af effekten på de generelle læringsbetingelser. På et andet plan er denne måling interessant. Læringseffekten og især det enorme arbejde, som lærerne har investeret i at vurdere hver enkelt elev i forhold til de nye klasser er et vigtigt argument for at gennemføre de nye klasser. Især lærergruppen i indskolingen, der står for klassedannelsen, fremhæver dette arbejde som en særlig kvalitet. Problemet skal her perspektiveres på flere niveauer: For det første har vi at gøre med et metodisk problem, idet den læring, der skulle være forbundet med de nye klassedannelser og et særligt fokus på den enkelte elev, sætter sig igennem på en måde, der er særdeles vanskelig at gøre til genstand for måling. Hertil kommer at kausaliteten imellem årsag (de nye klassedannelser) og virkning (læringseffekten) er så godt som umulig at gøre evident på et strengt objektivt grundlag. For det andet har vi at gøre med et problem omkring transfer af den værdi, der er forbundet med at sætte den enkelte elev i fokus. Der er ingen tvivl om at lærergruppen i indskolingen kommer tættere på den enkelte elev igennem arbejdet med klassedannelsen, men denne værdi bliver ikke overført til den modtagende lærergruppe, som må starte forfra i forhold til at lære den enkelte elev at kende. Argumentet om at de nye klassedannelser har en læringseffekt i kraft af at den enkelte elev kommer mere i fokus hviler altså overvejende på en forestilling om at selve klassesammensætningen kan holdes op imod et optimalt mix i forhold til roller, læringsforudsætninger, disciplin, sociale egenskaber, osv. Også dette argument er imidlertid problematisk i forhold til at læring er afhængig af så mange andre variabler, der ikke kan styres, ligesom de parametre, som klasserne er sammensat efter er både underlagt sociale dynamikker og påvirket af kontekst.

24 0-22 Diagram 3: Sammenligning mellem tilfredshedsmåling og læringseffekt (rosa og rød angiver de positive effektkategorier "over forventning" og "langt over forventning") Tilfredshedsmåling Læringsbetingelser generelt 3.6 Trivselseffekt Trivselseffekten er det måske vigtigste argument i forbindelse med nye klassedannelser. Fokusgruppen med eleverne bekræfter denne forestilling, hvor flere af eleverne fremhæver nye venskaber, mindre splid imellem klasserne, muligheder for at udvikle sig igennem andre roller, osv. I effektmålingen skelnes der mellem to former for trivselseffekt, der ikke helt opfanger de kvaliteter, som eleverne fremhæver: 1) Bedre trivsel i form af færre negative mønstre; 2) Bedre trivsel i form af generelt forbedrede sociale betingelser. Igen er det værd at understrege at billedet her alene tegnes af forældrene. Trivselseffekt 1 færre negative mønstre Forventningsniveau ift færre negative mønstre Antal besvarelser Langt under forventning 4 Under forventning 13 Ingen holdning 17 Over forventning 16 Langt over forventning 1 Ialt 51 Trivselseffekt 2 bedre betingelser for social trivsel Forventningsniveau ift generelt bedre betingelser for social trivsel Antal besvarelser Langt under forventning 6 Under forventning 14 Ingen holdning 6 Over forventning 23 Langt over forventning 2 Ialt 51

25 0-23 Det fremgår af besvarelserne at forældrene generelt vurderer at trivselseffekten er højere, når det gælder generelt bedre betingelser for social trivsel i forhold til en effekt i form af færre negative sociale mønstre som f.eks. mobning. Forskellen kommer alene fra gruppen af forældre, der har besvaret "ingen holdning" til den trivselseffekt, der handler om færre negative mønstre. Måske er det også et udtryk for at forældrene på dette spørgsmål ikke har haft de tilstrækkelige forudsætninger til at besvare det. Der er dog stadig en væsentlig del af forældregruppen, der vurderer at effekten ligger under forventning, og faktisk splitter trivselsspørgsmålet forældregruppen i to næsten lige store dele, dvs. en højere grad af splittelse i forhold til indstilling før opstart. Der ligger med andre ord en væsentlig opgave for skolen om at formidle både lærernes og elevernes vurdering af udbyttet på de to trivselsparametre. Nedenfor er angivet et benchmark mellem to af de vigtigste effektmål forholdet mellem bedre sociale betingelser og udviklingen af nogle læringsbetingelser igennem nye klassedannelser. Det fremgår at den sociale effekt i forældregruppe vurderes at være højere end læringseffekten. Der er formentlig også tale om en anden væsentlig forskel her, nemlig forskellen hvordan lærerne og henholdsvis forældrene tillægger sammenhængen mellem det sociale og læring en særlig betydning. I lærergruppen understreges denne sammenhængs betydning igen og igen, hvor forældregruppen måske ikke i samme grad kobler det sociale som forudsætning for læring, når de skal vurdere nye klassedannelsers effekt på det faglige niveau. Fokusgrupperne har desuden fremhævet at forståelsen af, hvad et fagligt niveau dækker over, fortjener at blive diskuteret mere indgående. Der er en tendens til at identificere et fagligt niveau med, hvor langt klassen er i en given lærebog, eller hvorledes klassen som helhed behersker særlige begreber og syntakser. Men netop denne form for faglighed er måske længst fra at være under indflydelse af nye klassedannelser, hvor det i højere er social læring, der er sat i spil. Diagram 4: Sammenligning mellem trivselseffekt og læringseffekt (rosa og rød angiver de positive effektkategorier "over forventning" og "langt over forventning") Bedre betingelser for social trivsel Læringsbetingelser generelt