TÅSINGE PLADS En grøn oase i byen, hvor håndtering af regnvand skaber mulighed for nye oplevelser, leg og læring

Transkript

1 TÅSINGE PLADS 2014 En grøn oase i byen, hvor håndtering af regnvand skaber mulighed for nye oplevelser, leg og læring

2 TÅSINGE PLADS - FØRSTE BYRUM I KLIMAKVARTER Københavns Kommunes første klimatilpassede byrum ligger på Østerbro og er en del af Skt. Kjelds Klimakvarter. På Tåsinge Plads fortælles historien om en plads i byen, hvor regn, vind og sol bydes velkommen samtidig med, at byen ses og mærkes. Det er historien om vandets logiske kredsløb: regn falder på jorden og løber den letteste vej mod det laveste punkt, hvorefter det nedsiver eller fordamper. Byens liv er også logisk: vi tiltrækkes af andre mennesker og søger derhen, hvor vi kan mødes. Samtidig tiltrækkes vi af rum, der skaber tryghed, ro og overblik. På Tåsinge plads forenes klimatilpasningens krav med byrummets ønsker i en ny form. Her er skabt et grønt og logisk byrum, der tager udgangspunkt i vandets og menneskets bevægelser og ikke drukner i tekniske løsninger, men domineres af hensynet til byens liv, sjæl og rytme. SKT. KJELDS PLADS TÅSINGE PLADS FÆLLEDPARKEN

3 BORGERDREVET BYFORNYELSE Tåsinge Plads er udviklet i frugtbar dialog med kvarterets beboere, og processen har været præget af en række midlertidige projekter, hvor naboer har mødtes, luftet hunden eller prøvet kræfter med opstillede aktivitetsmøbler. Dette har skabt en spirende aktivitet omkring pladsen, og det fortsatte stærke, lokale engagement betyder bl.a., at flere af de ellers midlertidige tiltag bliver permanente efter ønske fra områdets beboere. Det har f.eks. været et lokalt ønske, at der i stedet for en traditionel legeplads på Tåsinge Plads skal være rum til mere uprogrammeret leg og ophold på pladsen. Pladsens indretning med vandparasoller giver optimerede muligheder for ophold i alt slags vejr.

4 GLADE GENSYN Tåsinge Plads har fokus på både bæredygtighed og klimatilpasning, og en stor del af pladsen er bl.a opbygget af genbrugsmaterialer. Pladsen udgør ca m2 ekskl. veje. Heraf er ca m2 vejareal fra Ourøgade, der nu indgår som en del af pladsen. Der er genbrugt: 625 m2 granitfliser fra Ørestad Boulevard til Torvet og til en siddetrappe, mens der er genbrugt 600 m2 brosten og 625 m2 granitmaterialer til fortove. De tre dækningsgrave under pladsen fortsætter med at være øvelokaler til lokale musikere, og indgangene er blevet forbedret. Terrænet over bunkers er nu forstærket og en trappe er etableret til højdepunktet for den græsklædte Solskrænt. De store gamle elmetræstammer er et af de tidligere midlertidige tiltag. Disse er genanvendt og indpasset. Bølgen har været opstillet midlertidigt, som del af en byggefestival på Tåsinge Plads, hvor møblet blev udpeget som det bedste bevægelsesmøbel blandt ti byggede forslag. Bølgen er nu sat i produktion og kan genfindes på pladsen, hvor den kan være ramme for både leg, ophold og bevægelse. Gamle elmetræstammer Urban Surf : Bølgen

5 KØBENHAVNERLIV Pladsen er møbleret med tre karakteristiske og skattede Københavnske ikoner: Københavnerlampen, Københavnerbænken og Københavnerfortovet. Alle tre er de med til at skabe sammenhæng i lokalområdet og forankre den nye plads i den gamle by. På Ourøgade mod Langøgade er opsat ny Københavnerarmatur. Der er opsat en stemningsskabende belysning på Torvet. Langs de tværgående stier er opsat energibesparende belysning med lysdioder, LED. Hvor Tåsinge Plads møder sin e omgivelser løber fortovene ubesværet over i de fortove, der allerede findes, og kobler på den måde Tåsinge Plads til resten af byen, som en naturlig del af et vidtforgrenet fodgængernetværk.

6 DISPONERING AF PLADSEN Den skrånende flade, SOLSKRÆNTEN, ligger vendt optimalt mod syd for at blive en lun og indbydende opholdsplæne på varme dage. Her er der både plads til roligt ophold og leg. Færdsel, biltrafik og parkering Tåsingegade Ny trappe til solskrænt Ny nedgang til bunkers Gamle elme træ Ourøgade Ny nedgang til bunkers SOLSKRÆNTEN Gøglerstik Vanddråber TORVET Lysspots på træer Nye borde-bænke og affaldskurve Parasoller Genbrugte granitfliser Færdsel, biltrafik og parkering Skyggefulde arealer er mindre attraktive for ophold end de solbeskinnede. Derfor er opholdspladsen, TORVET, trukket ud på midten af pladsen, hvor solen når ned størstedelen af dagen. Dermed skabes et centralt opholdsrum, hvor caféliv og leg har de bedste forhold året rundt.

7 Pladsens dybeste punkt er REGNSKOVEN, hvor frodighed og beplantning dominerer. Her er også plads til leg samt til ophold på trappekanter og broer. Færdsel, biltrafik og parkering æstammer REGNSKOVEN Nyt byrumsmøbel BØLGEN Cykelsti med lys i gelænder Langøgade Færdsel, biltrafik og parkering Der er cykelsti over broen igennem den frodige del af pladsen.

8 BEPLANTNING PÅ PLADSEN Bynaturen rykker ind på pladsen i form af en række grønne tiltag. Beplantningen er en logisk konsekvens af den skrånende plads: I den hævede del, Solskrænten, er der mest tørt og her er hovedsagligt plantet træer og græsser, mens der i den sænkede del, Regnskoven, er en tæt og frodig vegetation. Hermed fortælles historien om sammenhængen mellem vand og vækst, og pladsen kan sammenlignes med et snit i det danske landskab fra bakkedrag til søbred. Vejrabat med salttolerant urteblanding Skovfyr Stilkeg Paradisæble Vejrabat med salttolerant urteblanding Bregner Alm. røn Navr Surbær Syrener Bunddækkende stauder Højdepunkt Solskrænten SALTTOLERANT TØR HALVTØR HAL

9 I plantevalget er lagt vægt på føde til fugle og insekter og en stor årstidsvariation, hvilket giver flere oplevelser og på sigt kan tilgodese større biodiversitet og mere vild bynatur. Der er til pladsens laveste del valgt beplantning, der kan tåle både normal fugtighed og at stå med fødderne i vand i kortere perioder. Der er lagt vægt på plantevalg i forhold til jordbundsforhold, sol og skygge, så de grønne tiltag har bedst mulige vilkår for at trives. På plads- og vejarealer er plantet højstammede, enkeltstående stilkeg eller fyldtblomstret fuglekirsebær i bund af bunddækkende storkenæb suppleret med forårsblomstrende løgplanter. Da der langs vejene benyttes salt i vinterperioden er her anvendt en salttolerant blanding af urter. Det grønne areal udgør et græsareal på 350 m2, vejbede på 240 m2 og bede på 625 m2. Bredbladet røn Bærmispel El Rødel Hvidpil Fjeldribs Storbladet liguster Bunddække af stauder og prydgræsser Træer på vej er Stilkeg eller Prydkirsebær med bunddækkende stauder Lavpunkt LVFUGTIG FUGTIG

10 VANDETS VEJ På Torvet i midten af pladsen står to skulpturelle elementer, der tydeliggør vandets tilstedeværelse på pladsen: Regnparasoller og Vanddråber. Regnparasollerne opfanger vandet og giver læ for regnen. Vanddråberne spejler himlen og deres omgivelser i den lyse metalliske overflade og indbyder til at blive rørt ved og klatret på. De omkringliggende tagfladers regnvand opsamles og føres til tanke under de store, skinnende Vanddråber. Via to manuelle pumper kan vandet pumpes op under den største Vanddråbe, så det ledes ud på belægningen og bruges til leg. Vandets løbebane væk fra Torvet er forsynet med forhindringer. Hermed er der mulighed for både at lære og lege på samme tid.

11 Der er placeret store tanke til vandopsamling under jorden. Disse kan ikke ses, men sørger for, at vandet kan blive synligt på pladsen og benyttes til vandleg ved, at vandet pumpes op under den store skinnende Vanddråbe.

12 MILJØHENSYN VANDETS VEJ Regnvand, der falder på og omkring Tåsinge Plads, havner på forskellige overflader og håndteres derfor forskelligt af miljøhensyn. Størstedelen af vandet bliver forsinket, ledt til nedsivning og renset igennem filtermuld, mens urenset vand ledes direkte i kloakken. Regnvand, der falder på pladsen, ledes mod pladsens laveste punkt til gavn for beplantningen, hvor det langsomt nedsiver. I alt forsinkes og håndteres regnvand fra et areal på m2, hvilket svarer til et område på størrelse med en halv fodboldbane. Regnvand fra vejene Tåsingegade og Ourøgade holdes i regnbedet for at reducere mængden af vand, der bliver ført til kloakken. Imens vandet tilbageholdes, renses det gennem et tyndt jordlag af filtermuld for at mindske forureningen i vandet, der vil bestå af olie fra biler, og salt i vinterhalvåret. Vejbedet gør vandet delvis frit for forurening, men det kan ikke filtrere salt. Saltvand skal ikke nedsives, da det vil påvirke grundvandet, derfor ledes overskydende vand i første omgang forsinket til kloakken. På sigt kobles vandet fra vejbedet til skybrudsløsningen på Tåsingegade. Herfra ledes det rensede salte vand til udløb i havnen, og således indgår også vejarealet i det samlede klimaregnskab. Højdepunkt (12.85) Solskrænten

13 "Regnparasoller" Regnparasoller "Dråber" Dråber VANDETS LOGIK Regnen falder på jorden, hvor det nedsives, og ved kraftig regn løber den letteste vej mod det laveste punkt. Lavpunkt Regnbedet vil være fyldt ved en regnhændelse: 40 % hvert 100. år 30 % hvert 25. år 10 % hvert år 11.66

14 REGNVAND FRA TAGFLADER TIL VANDLEG Når det regner på bygningerne omkring Tåsinge Plads, bliver vandet ført gennem nedløbsrørene ind under vejen til en vandbeholder under Torvet. Det er embedslægens krav, at vand ikke må henstå urenset mere end 24 timer. Derfor har vandet været igennem flere renseprocesser med swivelbrønd og UV rens, inden det når beholderen, så det er rent og kan bruges til vandleg på pladsen. Vandet er dog ikke så rent, at man kan drikke det. Nogle gange vil der være mere regn, end der er plads i beholderen. I disse tilfælde vil vandet sive op og ud på pladsen, og løbe via den vippede flade til regnbedet. Fra vandbeholderen under jorden kan vandet pumpes op via de skulpturelle Vanddråber og videre ud på pladsen ved at træde på en vippeplade. Tagvand TAGVAND fra FRA FLERE flere NEDLØBSRØR nedløbsrør LEDES TIL ÉT PUNKT HVOR DET ledes SAMLES til OG ét LEDES punkt, UNDER hvor VEJEN det samles og ledes under vejen Brønd med BRØND MED ADGANG TIL adgang til at AT RENSE LEDNINGER rense ledninger

15 Opsamling af regnvand fra tagene på bygningerne omkring Tåsinge Plads til underjordisk vandbeholder. Fra beholdere under Torvet kan vandet pumpes op. Pumpeindløb PUMPEINDLØB TIL LEG til leg Dråbe DRÅBE Pumpe PUMPE Legedelta LEGEDELTA Rensebassin RENSEBASSIN ca M² m 2 Rørlagt RØRLAGT overløb OVERLØB UNDER STI under sti Regnskov REGNSKOV Beholder 10 m 3 BEHOLDER 10 M³ Beholder BEHOLDER M³ 5 m 3 Filtermuld FILTERMULD DRÆNLAG Drænlag Udløb UDLØB RENSET renset TAGVAND tagvand Tagvand ledes i Swivelbrønd SWIVELBRØND TAGVAND LEDES I TRYKFASTE RØR I trykfaste rør i FROSTFRI DYBDE frostfri dybde Rensekammer RENSEKAMMER SANDFANG sandfang UV RENS UV rens

16 KLIMAREGNSKAB Med klimaregnskabet sikres det, at Tåsinge Plads er indrettet til både at håndtere hverdagsregn og skybrud. Hverdagsregn forstås som regn, der forekommer op til én gang hvert femte år, mens skybrud er regnhændelser, der forekommer sjældnere end én gang hvert femte år. Der er lavet et klimaregnskab for Tåsinge Plads, som beskriver, hvor meget vand hele projektområdet kan rumme, når det regner. Klimaregnskabet blev planlagt for at sætte et bæredygtigt mål for regnvandshåndteringen på Tåsinge Plads. For at tælle med i klimaregnskabet skal vandet afstrømme fra et vejareal og forsinkes, dvs. at vand, der bliver ledt direkte i kloakken eller afstrømmer fra tagflader eller et parkareal, ikke tæller med. Da projektet startede var det tiltænkt, at der skulle forsinkes vand fra et samlet område på m2. Med tiden fandt man ud af, at pladsen kunne behandle mere vand. Derfor udvidede man klimaregnskabet. I det færdige projekt er der glædeligvis fundet plads til at håndtere vand fra m2. Udover håndteringen af vejvand forsinkes også vand fra m2 tagflader, som før projektets opstart blev ledt direkte i kloakken. Regnvandet, der falder på selve pladsen, nedsiver. Dette udgør et areal på ca m2.

17 KLIMASIKRING Tåsinge Plads kan altså modtage store mængder regnvand. Regnbedet på pladsen vil være fyldt 10% ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert år, 30% ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 25. år og 40% ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 100. år. Først ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 500. år, vil hele regnbedet blive fyldt op. I tilfælde af en sådan situation, hvor det regner mere end hvad der er plads til, løber regnvandet fra Tåsinge Plads til Tåsingegade. Når Tåsingegade er etableret som skybrudsvej vil vandet strømme til skybrudsledningen på Østerbrogade og herfra ud i havnen. Regnbedet på Tåsinge Plads tager dermed også højde for ekstreme regnhændelser.

18

19 KONTAKT Beboerne omkring Tåsinge Plads organiserer sig i et pladslaug, der arrangerer aktiviteter på pladsen i årets løb. På den måde er Tåsinge Plads ikke en færdig plads, men den vil blive udviklet i de næste mange år og tilpasse sig til skiftende brugere. Nyd pladsen og pas på den, den er for alle. Du kan høre mere om projektet på det lokale sekretariat : KLIMAKVARTER Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter Vennemindevej 39, st København Ø Telefon: Mail: info@klimakvarter.dk

20 Pladsen er blevet til i samarbejde mellem Københavns Kommune, Hofor, Malmos a/s, Orbicon, Feld, Via Trafik og GHB Landskabsarkitekter a/s.