NÅR JEG BLIVER GAMMEL HVAD FORVENTER LYKKE FRIIS OG TRE ANDRE AARHUSPERSONLIGHEDER SIG AF DERES ALDERDOM?

Transkript

1 I N F O M A G A S I N E T NÅR JEG BLIVER GAMMEL HVAD FORVENTER LYKKE FRIIS OG TRE ANDRE AARHUSPERSONLIGHEDER SIG AF DERES ALDERDOM? NR. 1 MARTS 2012 LÆS OGSÅ Kysten rundt på cykel Nyt frivillighus Livshistorier

2 LEDER NÅR JEG BLIVER GAMMEL 04 Nødkald og støvsugning 06 Når jeg bliver gammel Da Peter A.G. Nielsen i 1989 skrev sangen med dette navn, drømte han om at sidde på en bænk ved havnen. Vital har spurgt fire aarhuspersonligheder, hvad de forventer af deres alderdom. Borgmester Jacob Bundsgaard vil gøre lige som Peter A.G.: sidde ved den nye havn og følge skibene komme ud og ind. Fodboldspilleren Martin Jørgensen kunne tænke sig en udsigt til oliventræer med børnebørn omkring benene. Folketingsmedlem Lykke Friis vil drage ud i Europa og entertaineren Sigurd Barrett drømmer om en flyvende bil, så han hurtigt kan komme rundt omkring. Læs mere om de fires forventninger og visioner i temaet i dette nummer af Vital. Du kan også møde Arne Jensen, der har cyklet de danske kyster rundt, kigge inden for i kommunens nye frivillighus, se og høre Margrethe Larsens gribende livshistorie og besøge hobbymalerne i Frivillighuset Skt. Pauls Gade. Endelig kan du få styr på reglerne for nødkald og støvsugning. God læselyst Redaktionen 18 Kysten er klar og solen skinner INDHOLD 10 Sundhedsklinikker 14 Robotter bliver ikke sure 18 Kysten er klar og solen skinner 26 De frivilliges nye hus 30 Torsdagspaletten 36 Fed fløde frem for slanke-salat 42 Livshistorier FASTE SIDER 22 Nyt fra Aarhus Kommune 34 Frit valg 40 Førtidspensionist 48 Bogomtaler 50 Ældrerådet mener VITAL UDSENDES TIL ALLE BORGERE OVER 60 ÅR OG TIL FØRTIDSPENSIONISTER I AARHUS KOMMUNE Hyppighed: Fire gange årligt Oplag: Udgivet af: Aarhus Kommune, Afdeling for Sundhed og Omsorg 2 Redaktion: Allan Witte Thune Korsager (Ansvarshavende) Anne Klindt Ingrid Terkelsen Helle Erenbjerg Grafisk Produktion: Jyllands-Posten Tryk: Color Print A/S Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, tlf , alw@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Heidi Pold, Salgskoordinator tlf Heidi.pold@jp.dk Næste nr. udkommer d. 6. juni 2012 Deadline d. 8. maj 2012

3

4 NØDKALD Nødkald og støvsugning - hvordan er reglerne? TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE Flere borgere har henvendt sig til Sundhed og Omsorg med spørgsmål om støvsugning og nødkald. Vital har spurgt sundheds- og velfærdschef Mads Gammelmark om emnet. Nødkald Byrådet har besluttet at revurdere de borgere, der har et mobilt nødkaldeanlæg. Målet er at sikre, at det er de rigtige borgere, der har adgang til et nødkaldeanlæg dvs. dem der har behov for at kunne tilkalde hjælp straks. I tråd med praksis i landets øvrige kommuner kan nødkald kun bevilges, hvis det vurderes, at der kan opstå nødsituationer det er ikke nok, at man føler sig utryg. - Hvordan foregår revurderingen? Hvis du har et mobilt nødkald, vil du modtage en telefonopringning eller et besøg fra os. Sammen tager vi en snak om dit behov, og så vurderer vi om du er berettiget til et nødkald. Du modtager en skriftlig afgørelse, og heri vil det også fremgå, hvordan du eventuelt kan klage over afgørelsen, hvis du ikke er tilfreds. - Hvad nu hvis jeg føler mig utryg, og gerne vil have et nødkald? Hvis du føler dig utryg og er bange for at falde, så vil vi gerne vejlede dig i, hvordan du kan forebygge fald ved f.eks. træning og rigtig ernæring. Du kan også benytte dig af tryghedsskabende ordninger, som for eksempel Ældre Sagens tryghedsopkald eller Falcks tryghedsalarm. Støvsugning Byrådet har vedtaget to ændringer i serviceniveauet i forhold til rengøring for kommunens pensionister. For det første er det som hovedregel besluttet, at kommunen kommer hver 3. uge og løser praktiske opgaver for borgeren herunder altså også rengøring. For det andet er det besluttet, at det skal være sværere at modtage hjælp til støvsugning alene. - Hvordan foregår det? Vi kontakter dig, og sammen tager vi en snak om dine behov og vurderer hvilken hjælp du er berettiget til. Inden eventuelle ændringer bliver sat i gang, vil du desuden blive kontaktet af lokalcentret eller det firma, der står for hjælpen for at aftale, hvornår hjælpen skal udføres. Også her vil du modtage en skriftlig afgørelse fra kommunen, hvor der blandt andet står, hvordan du kan klage, hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen. - Er jeg tvunget til at købe en robotstøvsuger? Nej, bestemt ikke. Hvis du opfylder kriterierne, kan du få støvsugning, typisk hver 3. uge. Hvis ikke, så må du lige som alle andre husstande, vurdere om du vil gøre det selv, eventuelt med lidt hjælp fra din familie, om du vil købe dig til det hos et rengøringsfirma eller du vil investere i en robotstøvsuger. Hvis du vælger at gøre det selv, men måske lige knap kan overskue det, giver vi også gerne råd og vejledning i, hvordan det kan lade sig gøre, eventuelt suppleret med noget træning. - Hvilke kriterier skal være opfyldt for at få støvsugning? Fremover er støvsugning forbeholdt de borgere, der har allerfærrest kræfter til at overskue opgaven fx demente, misbrugere, borgere med psykiatriske lidelser eller meget store fysiske handicap. Sundheds- og velfærdschef Mads Gammelmark 4

5 HJEMMEPLEJEN AARHUS KOMMUNE ALTID I NÆRHEDEN HJEMMEPLEJEN AARHUS KOMMUNE tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Derfor har vi valgt at arbejde i HJEMMEPLEJEN AARHUS KOMMUNE. Her er trygge rammer for både dig og os. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du i gode hænder. I HJEMMEPLEJEN AARHUS KOMMUNE arbejder vi tæt sammen i teams, og der er altid en hjemmehjælper, der kender din situation. Vi er mange faggrupper, som samarbejder om at give den bedste hjælp på et højt fagligt niveau. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Vi er her for dig og planlægger hjælpen ud fra dine ønsker. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring på hverdage mellem kl. 9-11:

6 NÅR JEG BLIVER GAMMEL Når jeg bliver gammel Fire kendte Aarhus-personligheder giver her deres bud på hvordan de tror deres tilværelse bliver som gammel. BILLEDBEARBEJDELSE: THOMAS SAMSØE Når jeg bliver gammel Så vil jeg sidde på en bænk Der hvor havet slår ind over molen Sådan sang Peter A.G. Nielsen og Gnags i Men er det sådan, vi vil have det, når vi bliver gamle, og hvordan tror vi det bliver? Vi har spurgt fire Aarhus-personligheder, der har det til fælles, at der er lang tid til, de bliver gamle og plejekrævende, hvordan de forestiller sig deres alderdom. Vi har også forsøgt at komme med et bud på, hvordan de vil se ud til den tid. Se hvad borgmester Jacob Bundsgaard, folketingsmedlem Lykke Friis, fodboldspiller Martin Jørgensen og entertainer Sigurd Barrett mener, der venter dem om år. Foto: Martin Dam Kristensen HÅBER PÅ EN AKTIV ALDERDOM Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus valgt af Socialdemokraterne 36 år Tidligere rådmand for Børn og Unge og Kultur og Borgerservice 6 Jeg elsker Otis Reddings sang Sittin on the dock of the bay, og jeg kan ikke forestille mig en bedre alderdom end lige netop sådan at sidde ved havnen og bare følge skibene komme ind og ud... Jeg håber naturligvis, at jeg i en alder af f.eks. 80 stadig er i fuld vigør og fysisk aktiv og kan nyde en spændende alderdom sammen med min hustru, vores børn og forhåbentligt en masse børnebørn. Og jeg vil meget gerne bo ved bugten, i den havneby, som vi i disse år er ved at bygge op i Aarhus. En moderne bydel helt tæt på vandet og alligevel midt i byen, en bydel med plads til unge, familier og ældre. Her vil jeg som mange andre engagere mig i det frivillige, sociale arbejde, primært i forhold til mennesker på min egen alder, men også som sparringspartner over for de mange udenlandske familier, som søger til Aarhus for at bidrage til byens kreative erhvervs- og kulturmiljø, som virkelig fik et internationalt løft, da Aarhus i 2017 var europæisk kulturhovedstad og især efter at Kattegatbroen åbnede. Som 80-årig håber jeg at have udsigt til mange lykkelige og aktive år endnu, og ved hjælp af ny, smart teknologi, der hjælper os med rengøring, madlavning, transport mv. regner jeg med, at min hustru og jeg selv klarer os længst muligt i vores lejlighed. Eller på en bænk og følge livet på havnen og i bugten.

7 DE SMÅ GRÅ SKAL FORBLIVE AKTIVE Lykke Friis Medlem af Folketinget. Valgt for Venstre i Østjyllands Storkreds 42 år Tidligere klima- energi- og ligestillingsminister Når jeg runder de 70, vil man sikkert tale om, at 70 erne er de nye 60 ere ligesom 40erne i dag er de nye 30. ere. Generelt lever vi jo længere og længere og derfor er fordomme om, hvad man kan, når man rykker op i aldersklasserne også på hastig retur. Jeg bliver forhåbentlig længe på arbejdsmarkedet, da det ligger i min natur gerne at ville gøre en forskel. Jeg satser på et liv, hvor jeg fortsat dagligt får aktiveret de små grå, og hvor jeg forhåbentlig har overskud til at hjælpe andre på vej; lige fra gymnasieelever over forskere til politikere in spe. Vi trækker alt for lidt på de ældre i vores samfund. I Asien f.eks. opfattes de derimod som en guldgrube, der kan øse af viden og erfaring. Vi skal holde op med at smide guld på gaden og blive bedre til at udnytte de ældre som en ressource. I fremtiden vil man jo heller ikke være gammel bare fordi man er 80. Tænk bare på, hvor mange der fremover vil runde de 100 At rejse er at leve. Så jeg vil uden tvivl drage ud i Europa, men også hele tiden holde hjernen ved lige ved f.eks. at engagere mig i foreninger som Det Udenrigspolitiske Selskab. Jeg kunne godt tænke mig at bo i et olde-kolle, hvor man kan dele glæder og bekymringer med jævnaldrende samtidigt med at man har sine egne 4 vægge. Forhåbentlig er jeg frisk og rørig. Men mine forældres sygdomsforløb har desværre lært mig på den hårde måde, at det kan man ingenlunde tage for givet. Selvfølgelig vil der stadig være hjemmehjælpere, når jeg runder de 70. I min optik vil vi have ført en så ansvarlig økonomisk politik, at vi fortsat har råd til at tage hånd om de svageste i vort samfund. Mange opgaver vil dog være overtaget af nye teknologier, som vi i dag kun kan drømme om. Robotstøvsugere er bare starten! I det hele taget bliver velfærdsteknologi et boomende marked, når man ser på, hvordan folk over hele verden bliver ældre. Og spise mandler med mynthe-stænk Og æbler med lommekniv i solen 7

8 NÅR JEG BLIVER GAMMEL UDSIGT TIL OLIVENTRÆER Martin Jørgensen Professionel Fodboldspiller 36 år Nuværende klub: AGF. Tidligere klubber bl.a. Udinese og Fiorentina. 102 landskampe Så vil jeg sidde på en bar. Og dele rødvin med memoirer Med de andre gamle i solen Når jeg bliver gammel tror jeg, at jeg bor samme sted som nu nemlig i Risskov. Men det kunne også være en fristende tanke at sidde og kigge ud over oliventræer i en behagelig temperatur i Italien. Gerne med en masse børnebørn der render rundt om benene på mig og henter avisen når jeg be r dem om det. For mig vil det være vigtigt stadig at være rask og rørig og i stand til at cykle i bakkerne. Helbredet er forhåbentlig også til, at jeg kan rejse og opleve verden. Håber at økonomien er fornuftig til den tid. Ellers er det min egen skyld Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, når det nuværende arbejdsliv holder op og det varer ikke så mange år før det sker. Jeg håber, det er lysten, der bestemmer. Jeg kan helt sikkert ikke forestille mig ikke at lave noget. Jeg tror ikke, at mine fritidsinteresser vil være så anderledes end nu det vil igen være noget med at rejse og forhåbentlig også at cykle, når jeg bliver 70. Jeg kunne godt forestille mig at være med i noget frivilligt arbejde og det kunne godt være noget med fodbold, jeg lægger kræfterne i til den tid. Som udviklingen går, tyder det på, at jeg selv skal sørge for den hjælp jeg på et tidspunkt får brug for, og der vil nok være meget mere brugerbetaling end i dag. Men jeg håber, der er nogen, der gider gøre rent for mig til den tid. I min tid i Italien har jeg mødt andre måder at gøre tingene på. Her bor familier meget mere sammen. Det giver tryghed både for børn og de gamle, men det er nok svært at overføre til Danmark. De teknologiske hjælpemidler vil helt sikkert udvikle sig. Det kan være fint nok med en robotstøvsuger eller robotplæneklipper, men det er svært at sige hvor grænsen går. Hvis jeg havde en idé til et teknologisk hjælpemiddel ville jeg holde det for mig selv, indtil jeg kunne få det sat i produktion. 8

9 FORBILLEDET ER VICTOR BORGE Sigurd Barrett Pianist, komponist, entertainer og forfatter 45 år Cand. phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet Kendt fra bl.a. Sigurds Bjørnetime og Hit med Sangen i TV. Jeg går aldrig på pension. Jeg kommer ikke til at sidde i en ergonomisk korrekt lænestol og kigge på fugle med en kikkert. Jeg regner med at spille musik altid. Ligesom Victor Borge, der tog på turné som 90-årig. Musik er min livsbeskæftigelse, min identitet, jeg elsker det. Jeg har fem børn i alderen 6-13 år, så rent statistisk så får jeg nok en stribe børnebørn. Dem vil jeg glæde mig til at hygge mig med og rejse med. Det er fedt at lave noget med børn, og sådan tror jeg bestemt også, at jeg vil tænke som gammel. I det hele taget betyder nærvær over for de nærmeste meget. Så forestiller jeg mig, at jeg skriver bøger og komponerer musicals. Jeg regner med at bo to steder. På landet på nedlagt bondegård med et musikstudie, hvor der er plads til at have en masse gæster. Plads er en lise. Det åbner fysisk rum og hjerterum. Men samtidig vil jeg også have et sted midt i København, hvor tingene sker. Når jeg tænker på, hvilke teknologiske hjælpemidler, jeg kunne have brug for, er det lidt svært - min udfordring er jo altid, at jeg gerne vil være flere steder på en gang.men sådan en maskine kan man nok ikke opfinde. Generelt så lever jeg ud fra det primitive. Min mobil er en gammel håndværker-model og jeg får mig nok aldrig en iphone. NU ved jeg det! Jeg skal have mig en aircar. En bil, som kan flyve, men som man ikke skal have flyvecertifikat til. Så kunne jeg hurtigt komme fra et sted til et andet. Den er faktisk opfundet af en amerikaner...om jeg så kan styre sådan en til den tid; det må vi se. Når jeg bliver gammel Så vil jeg sidde på en bænk Der hvor havet slår ind over molen Tekstlinjerne er fra Gnags-sangen Når jeg bliver gammel. Gengivet med tilladelse af Peter A.G. Nielsen 9

10 SUNDHEDSKLINIKKER Kender du din sundhedsklinik? Sårpleje, udlevering af antabus og medicindosering er noget af det du kan få hjælp til på din lokale sundhedsklinik. Men du kan få meget mere end det. Din sundhedsklinik er også et sted, hvor du får vejledning til at finde frem til den rette træning, rehabilitering, netværk og sundhed. 10

11 Inger Pedersen hjælper støttestrømpen på igen efter at såret er blevet renset TEKST: HELLE ERENBJERG FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Dosering af medicin kan også foregå på sundhedsklinikken En sundhedsklinik er et sted, hvor du kan komme uden henvisning, hvor der er tid til at snakke, og hvor du kan få vejledning til at takle hverdagens udfordringer, siger Inger Pedersen. Til daglig er hun sygeplejerske i sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien, og ifølge Inger Pedersen er en sundhedsklinik meget mere end et sted, hvor du kan få hjælp til konkrete helbredsmæssige problemer. Vi har et sted mellem 18 og 26 besøg i klinikken om dagen, og de handler om alt fra sårpleje, vitaminindsprøjtninger, vejledning til genoptræning og kostvejledning lige nu har vi en del overvægtige personer, som kommer for at få kostrådgivning og et par unge piger med anoreksi, siger Inger Pedersen og fortæller videre: Vi havde også en mand, som kom for at få udleveret sin antabus. Når vi mødtes, fortalte han om sine børnebørn, og om hvordan, han syntes, det var lidt svært at holde kontakten med dem, nu de blev større. Vi snakkede om, hvordan vi kunne hjælpe ham med at bevare kontakten til børnebørnene. Og det endte med, at han besluttede at købe en mobiltelefon med stort display og stort tastatur, og sammen med ham undersøgte vi, hvordan han kunne lære at bruge telefonen - blandt andet til at sende sms er. Sammen fandt vi et sms - kursus i frivillighuset i Klostergade. Nu har han det sammen med sine børnebørn, og i starten kom han egentlig bare i sundhedsklinikken for at få sin antabus, fortæller Inger Pedersen som et af de mange eksempler på, hvordan arbejdet på sundhedsklinikken ofte rækker ud over det konkrete problem, som er anledningen til at komme på sundhedsklinikken. Snak i venterummet Det er vidt forskelligt hvad folk kommer med sådan en dag kan besøgene handle om alt fra den unge kvinde, der har haft en blodprop og som kommer for at få blodfortyndende medicin, til den midaldrende mand, der skal have udleveret antabus og som skal have hjælp til at strukturere hverdagen og til den 96 årige kvinde, som kommer hver anden dag og får sårpleje. Det er alt muligt, og anledningen kan bare være, at man gerne vil have hjælp til at komme i gang med træning, eller for eksempel hjælp til håndtering af blodsukkerapparater, og så dukker der ofte noget andet op undervejs. Det sker typisk når tilliden mellem os og borgeren er skabt, fortæller Inger Pedersen. Sundhedsklinikkerne blev oprettet i 2010, og formålet var at flytte hjemmesygeplejen ind på de åbne klinikker på lokalcentrene. I dag er der 31 klinikker, hvor borgerne frit kan komme. Og det er netop det gode ved sundhedsklinikkerne, mener Inger Pedersen. Vi er frit tilgængelige. Det er gratis, borgerne kan henvende sig hver formiddag uden videre og man behøver ikke aftale tid i forvejen. Vi bruger et nummersystem, og det fungerer fint. Folk kommer i snak i venterummet, og der bliver udvekslet strikkeopskrifter og livshistorier. Sundhedsklinikken trækker nogen til, som aldrig har været her før, og folk begynder at bruge caféen og de andre tilbud vi har for eksempel svømning og træning. Ligesom flere har fået deres kunst op at hænge på væggene i lokalcentret og er blevet frivillige i forskellige grupper i lokalcenteret. Hjælp til netværk Udover de kompetencer, som medarbejderne har i sundhedsklinikkerne, samarbejder de også med en lang række andre organisationer, praktiserende læger og frivillighuse. Vi samarbejder rigtig meget med frivillighuset i Klostergade, vi laver kurser, vi sender folk videre til for eksempel sekvenstræning eller malerkurser. I det hele taget prøver vi at hjælpe folk videre med noget, der understøtter deres livsindhold og livskvalitet. Vi er der som den usynlige hånd, der skubber på og hjælper borgeren til at få tiltro til egne ressourcer slutter Inger Pedersen. 11

12 SUNDHEDSKLINIKKER Skal vi tage kaffen ude i dag? TEKST: HELLE ERENBJERG FOTO: NIELS AAGE SKOVBO Huerne er trukket godt ned over ørerne og jakkerne lynet op under hagen. Stræk godt ud og hele vejen rundt, lyder det fra de to fysioterapeuter. Og mens deltagerne tegner store cirkler med benene i sandet, løber både øjne og næser i vand. Men det tager deltagerne sig ikke af. Der er aldrig noget piveri. Lige meget hvordan vejret er, så går vi ud, fortæller de to fysioterapeuter Camilla Birk og Helle Høj Christiansen, som har startet forløbet træning i naturen, der udgår fra sundhedsklinikken på Lokalcenter Skæring. To gange om ugen mødes de otte deltagere på genoptræningsholdet med fysioterapeuterne. Men i stedet for at gå i træningslokalet, foregår træningen på stranden, i en nærliggende plantage, i skoven og på stierne rundt om sundhedsklinikken: Det er et forsøg, at vi laver træning og faldforebyggelse på den her måde, og vi kan se hvor meget ekstra det giver deltagerne at vi går ud og bruger naturen, siger Camilla Birk. Det at træne udendørs giver en helt anden udfordring. Selvom vi træner de samme muskler som i træningslokalet, så er det her noget helt andet, tilføjer Helle Høj Christiansen, mens deltagerne er i gang med at træne høje knæløft ved at træde det høje græs på stien ned og gøre plads til rollatoren som kommer bagefter. Bedre til at klare hverdagen Hverken deltagerne eller de to fysioterapeuter er i tvivl om at træningen i naturen rykker mere end træning indenfor: Ved at være i naturen får vi tilført en ekstra dimension. Vi kan lave øvelser som deltagerne kan overføre direkte i dagligdagen - for eksempel det at kunne gå en tur uden at være bange for at falde. Når man kan det, så kan man også tage bussen og tage ud at handle selv, fortæller Camilla Birk. Og træningsforløbet, der kører på forsøgsbasis, giver ikke kun inspiration til fysiske forbedringer i deltagernes sundhed. Der sker også noget med deltagernes mod på at tage nye udfordringer op i løbet af de 16 uger, forløbet varer. Gennem forløbet kan vi se at deltagerne tør noget mere, og de bliver mere åbne for at afprøve udfordringer de ellers havde afskrevet. Det vildeste vi har set, var da en af vores deltagere, som var lam i den ene side, i løbet af træningen fik førligheden så meget tilbage at han kunne begyndte at køre bil igen, fortæller Helle Høj Christiansen. Ud over træningen sørger de to fysioterapeuter for at der er afsat tid til at drikke kaffe, sådan at deltagerne får tid til at lære hinanden at kende, og det har blandt andet givet sig udslag i at flere af deltagerne nu mødes og går ture sammen i løbet af ugen. Meningen med at mødes på den her måde er også at give deltagerne mulighed for at danne netværk, så de kan mødes og vedligeholde træningen selv, fortæller Camilla Birk. Forsøget med træning i naturen kører som projekt til og med foråret Herefter skal man vurdere om det skal være en del af de faste tilbud. 12

13 En kop varm kaffe gør godt Man glemmer aldrig at slå smut Travetur i vildnisset Det er rart med en hjælpende hånd 13

14 ROBOTTER Træning med robotter kræver dyb koncentration R O B O T T E R BLIVER IKKE SURE TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE Det er blevet lidt sværere nu ikke sandt? - Jeg er dog sikker på, at du nok skal klare det. Robotten Silbots monotone stemme lyder i øvelseslokalet på Rehabiliteringsenheden Vikærgården i Vejlby. De fire kvinder i lokalet, Kirsten Gad, Bente Berg, Hanne Kold og Jette Holm Christensen, følger koncentreret robottens anvisninger og kommentarer. Vital er med til et forsøg med hjernetræning ved hjælp af robotter på Vikærgården. I 12 uger ad gangen prøver forskellige hold at finde ud af, om træning ved hjælp af robotter kan forbedre indlæring og hukommelse. Robotterne er fra Sydkorea og forsøgspersonerne er pæredanske. Den dag Vital er på besøg ser vi to forskellige øvelser. På de ene fortæller robotten Silbot i hvilken rækkefølge deltagerne skal bevæge armene og benene i forskellige øvelser. Herefter er det deltagernes tur til at huske øvelsen og rækkefølgen og gøre lige sådan. Den anden øvelse går ud på, at Silbot går en tur på det skakternede gulv, og deltagerne memorerer øvelsen og gentager den efter robotten. Det er nogle ret vanskelige øvelser, der kræver fuld koncentration af deltagerne, og ind imellem opmuntres de af robotten med Det går jo glimrende eller Det kan du gøre meget bedre. Videnskabeligt forsøg Ergoterapeut Birgitte Halle fra Aarhus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg står for træningen med robotter. Hun siger om forsøget: Hele projektet er udviklet i Korea, hvor man er meget langt med robotteknologi. Idéen er, at man ved forskellige former for træning kan udvikle forskellige dele af hjernen, så man bedre kan klare hverdagen, når man bliver ældre. Forsøget startede før jul, og sluttede i februar. Der deltog en række hold med 7-8 personer pr hold. Tre af holdene er en del af et videnskabeligt projekt, som kører sammen med VIA University. Holdene mødtes 2 gange ugentligt i 12 uger. Inden starten på projektet blev deltagerne interviewet, og det gentog sig, da forsøget sluttede. Birgitte Halle fortæller deltagerne om den næste øvelse, mens Silbot står klar 14

15 Det går jo glimrende eller Det kan du gøre meget bedre 15

16 ROBOTTER R O B O T T E R Interviewene skulle blandt andet afdække om deltagerne selv oplevede nogen ændring i deres hukommelsesevne og evnen til at koncentrere sig. Sjovt at lege Man finder hurtigt ud af hvilke øvelser, man er god til og hvilke, der er svære, siger én af deltagerne. Jeg har fx ikke de store problemer med at gange tal i hovedet, men øvelsen med puslespil er svær for mig. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at huske navne, siger en anden deltager. Jeg har heller aldrig kunnet huske mobilnumre, men det kan jeg nu. Måske er det på grund af øvelserne her. Én ting er deltagerne i hvert fald enige om: Det er rigtig sjovt at komme her og lege lidt med robotterne og de andre deltagere. Robotter kan noget i en undervisning, som menneskelige lærere ikke kan, mener Birgitte Halle: Jeg ved ikke helt, hvad de gør, men når vi går i gang koncentrerer deltagerne sig utroligt meget. Robotterne siger det samme igen og igen, de bliver ikke sure, og de er ligeglade med om de bliver skældt ud. Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske efter forsøgsperioden, men Birgitte Halle mener, at der er perspektiver i at bruge robotter i fremtiden. Jeg tror på, at vi kan udnytte robotter til undervisning fremover. Ikke kun til ældre, men også til børn og unge fx dem der har indlæringsvanskeligheder. Der skal dog en del tilretning til først. Robotternes kulturelle baggrund er koreansk, og der er der en helt anden måde at undervise på end herhjemme. Fx kan robotterne finde på at skælde ud. Det skal vi have vænnet dem af med. Det er rigtig sjovt at komme og lege med robotterne, er Kirsten Gad, Bente Berg, Hanne Kold og Jette Holm Christensen enige om 16

17 Lyngby - Lemvig - Tlf GODT REJSESELSKAB tlf STORE OPLEVELSER Bus - Fly - Flodskib Bedste busrejsearrangør BUSREJSER Storbyferie eller rundrejse med dansk rejseleder til en række spændende rejsemål. Rejs f.eks. med til Prag d. 28. juli for kun ,- FLYV PÅ BUSREJSE Flyv til rejsemålet og start den velkendte rejse. Bussen venter på dig ved ankomst. Rejs f.eks. med til Toscana d. 28. juli for kun ,- FLOD KRYDSTOGT Det flydende hotel med den gode service og forplejning. Rejseleder og bus følger med. Sejl f.eks. med på Rhinen d. 5. august for kun ,- KATALOG 2012 Hent eller bestil vores 180 siders katalog med forårets, sommerens og efterårets rejser med bus, fly og flodskib. Bestil på: GODT REJSESELSKAB 2012 Busrejser Flodkrydstogter Flyrejser Musikrejser

18 KYSTEN ER KLAR TEKST: ALLAN WITTE FOTO: ALLAN WITTE OG ARNE JENSEN Kysten er klar og solen skinner Arne Jensen har cyklet km langs de danske kyster Hold da op, hvor tænker man godt når man sidder på en cykel. Jeg har faktisk fået teksterne til adskillige lejlighedssange, mens jeg cyklede. Så måtte jeg stoppe op og skrive idéerne ned. Lejlighedssangene er én af sidegevinsterne ved Arne Jensens livs cykeltur. I løbet af tre somre cyklede han rundt langs alle de danske kyststrækninger. Altid i godt vejr og altid i ro og mag, så han kunne nyde naturen og stilheden. Jeg havde længe haft en drøm om at cykle Danmark rundt, når jeg fik tid, fortæller den 63-årige Arne Jensen. Da jeg stoppede efter 39 år som journalist på Jyllands-Posten, var muligheden der. Det var hele tiden betingelsen, at det skulle være en rar oplevelse, så jeg tog kun af sted, når vejret var godt, så jeg kunne cykle med let oppakning. Jeg cyklede i stille og roligt tempo på km i timen og ikke længere om dagen, end at jeg stadig var frisk om aftenen og kunne nyde det sted, jeg var kommet til. Arne Jensen blev opfordret af tidligere kolleger til at skrive om sin tur. I første omgang blev det til en række artikler i Jyllands-Posten. Disse artikler er nu blevet udvidet og udgivet i bogen Kysten er klar. Arne Jensen havde god hjælp af sin hustru, der typisk kørte ham derhen hvor etapen skulle starte. Arne kørte så i 5-7 dage, hvor han overnattede på Bed & Breakfast, og blev så hentet igen der hvor han var kommet til. Når vejrudsigten igen var god, fortsatte han derfra, hvor han slap. Cykling er enormt afstressende og humørbefordrende for mig det giver et nyt skud energi, siger Arne Jensen. Det gav mig en enorm frihed at cykle rundt alene. Man tænker virkelig godt og meget på en lang cykeltur. Og når man cykler på små veje, er det altid muligt at hoppe af cyklen, tage billeder og indsuge nye indtryk. Det er ikke få ræve, hjorte, harer og rovfugle jeg har mødt og studeret på min vej. Ved at cykle alene og overnatte på Bed & Breakfast møder man også en masse spændende mennesker. Folk er nysgerrige og vil vide noget om mig, og så får jeg som regel 18

19 Forfatteren puster ud mellem Gudhjem og Svaneke Sculptures by the sea, kalder Arne Jensen vestkystens mange sømærker Fyret på stedet med det særlige navn: Grisetå Odde også en god historie om dem til gengæld. Når Arne Jensen skal beskrive, hvad der har gjort størst indtryk på ham er eksemplerne mange: Den store stilhed i Jyllands klitheder, de flotte sømærker langs Vestkysten, men også små skjulte detaljer, som den hjemmelavede Haralds Havn på Bornholm eller det gode fiskemåltid i Thyborøn, hvor restauranten var indrettet i en gammel fiskerbåd, der var vendt på hovedet. Arne Jensen er, som han selv siger, begavet med et lyst sind. Det går også igen i hans bog, hvor han lægger vægt på de mange positive oplevelser, han har mødt undervejs. I bogen er mange historier om de steder 19

20 KYSTEN ER KLAR og mennesker han møder, krydret med flotte fotos han selv har taget. Som regel med blå himmel og ofte med hans følgesvend cyklen med i billedet. Det at cykle er en fantastisk måde at få motion og oplevelser på. Det er ikke særligt belastende for kroppen at cykle alle kan være med i deres eget tempo, og jeg bliver selv rastløs, hvis der går nogle dage, hvor jeg ikke kommer på cyklen, konstaterer Arne Jensen. Cykelturen langs de danske kyster har givet Arne Jensen lyst til mere. Lige nu er han i færd med at cykle rundt på de mange nedlagte jernbanelinjer, der er lavet til cykelstier, og en tur Østersøen rundt er også på tegnebrættet, men det kræver lidt mere planlægning. I Thyborøn er der indrettet en restaurant i en omvendt fiskekutter 20

21 Der er venlig betjening i den omvendte kutter Cykling er enormt afstressende og humørbefordrende for mig det giver et nyt skud energi, siger Arne Jensen. KYSTEN ER KLAR Af Arne Rudi Jensen Skriveforlaget 177 sider, illustreret 199 kr. 21

22 NYHEDER Læs din journal på nettet Aarhus giver som en af de første kommuner i landet borgerne mulighed for at læse deres plejejournal på nettet. I samarbejde med den offentlige internetportal åbner Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune nu op for, at byens borgere kan se deres egen plejejournal på nettet. Plejejournalen indeholder de oplysninger, som personalet i Sundhed og Omsorg har om de borgere, de har kontakt med. Hvis du modtager hjemmehjælp eller andre ydelser fra Sundhed og Omsorg, kan du se din plejejournal med dit NEM ID eller digitale signatur. I plejejournalen finder du nogle af de centrale oplysninger om dig selv, som Sundhed og Omsorg har brug for i arbejdet. Du kan her blandt andet se, hvilke aftaler der er indgået, hvilken hjælp der er bevilget og hvor ofte hjælpen kommer. Du kan se din plejejournal ved at gå på nettet på siden - vælge Aarhus Kommune og logge ind med Nem ID. Du kan her læse om aftaler og kontaktpersoner ved at klikke på fanebladene: Din Plejejournal, Dine Aftaler og Ydelesesoversigt. DemensCentrumAarhus: Invitation til undervisning for pårørende Demens kan være både en psykisk og en fysisk belastning for familien og andre der er i berøring med demens. De fleste får brug for hjælp og støtte enten fra personer i det nære miljø eller fra det offentlige system. Kender du et menneske med demens? Med henblik på at støtte, hjælpe og rådgive tilbyder DemensCentrumAarhus gratis undervisning til pårørende og/eller bekendte der er i berøring med mennesker med demens. Torsdag den 29. marts, Kl Velkomst og orientering om undervisningstilbuddet Lissie la Cour, Demenschef i Aarhus Kommune Viden om demens og forskellige former for demens Årsager, symptomer, udredning, medikamentel behandling og forskning. Overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken Torsdag den 12. april, Kl Hvilke udfordringer stiller demenssygdom i familien til det enkelte familiemedlem og til netværket? Reaktioner, behov og mestringsstrategier. Sorg, vrede og fortvivlelse over at den du kender er blevet syg. Psykolog Annelise Gammelgaard. TEMA-aften med spisning Torsdag den 19.april, 2012 kl Hverdagens muligheder og udfordringer med demens i familien Aftenen er planlagt, dels på baggrund af de typiske spørgsmål vi får omkring hverdagslivet med demens i familien, dels på baggrund af de spørgsmål, som bliver stillet på de to første foredragsaftener. Overskrifterne til aftenens program: Foredrag. Spisning med mulighed for at danne netværk til andre pårørende i lignende situation. Spot på temaer fra det daglige liv med demens. Praktiske oplysninger: Sted: MarselisborgCentret P.P Ørumsgade 11, bygning 8 Forplejning: Kaffe og kage kan købes de to første gange for 25kr. Forplejning den 19.april koster 120kr. eksl. drikkevarer. Max deltagerantal: 100 personer til de to foredrag, 65 personer til TEMA-AFTEN Tilmelding til én, to eller tre aftener: mail: demenscentrum@mso.aarhus.dk hjemmeside: telefon: , kl. 8 til kl.15 på hverdage. ÅBEN TRÆFFETID HOS RÅDMAND DORTHE LAUSTSEN Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen har åben træffetid for alle borgere en gang om måneden. Har du gode ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre at være pensionist i Aarhus Kommune, eller har du en konkret sag, som du gerne vil drøfte med rådmanden, så kom og få en snak med hende. TRÆFFETIDER: Mandag den 26. marts Alle dage kl Mandag den 30. april Tirsdag den 22. maj Tirsdag den 26. juni Træffetiderne finder sted på Dorthe Laustsens kontor på rådhuset, 4. sal, værelse 467, Rådhuspladsen 1, 8000 Aarhus C. For at undgå, at nogen går forgæves, bedes interesserede ringe god tid i forvejen og aftale tidspunkt på tlf

23 M God mad skaber velvære Prøvemiddag - helt gratis NÅR LIVET ER SVÆRT - STØTTE TIL ÆLDRE OG PÅRØRENDE FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER Vi er ti frivillige organisationer, som tilbyder hjælp til mennesker i svære livssituationer. Det kan være, hvis man lider af en livstruende sygdom eller på anden vis er ramt af sorg. Vores hjælp omfatter også aflastning og støtte til pårørende. Alle organisationer er med i et samarbejdende netværk, og vi kender derfor hinandens tilbud og henviser til hinanden. Hjælpen er frivillig og gratis (dog kræves i få tilfælde medlemskab), og alle kan bede om hjælp. Kontakt: Emmy Arnkvist, kontaktperson for netværket, tlf.nr , vaage.aarhus@drk.dk Ellen Madsen, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, tlf.nr , elma@aarhus.dk Læs mere på VARMT MAD LEVERET TIL MIDDAG ELLER AFTEN God mad skaber velvære

24

25

26 BYMUSEET De frivilliges nye hus Foreningerne skal selv styre deres nye hus TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE Det er et smukt hus man bliver glad af at gå rundt her. Selv om der venter en masse byggearbejde, synes jeg allerede, jeg kan fornemme, hvordan det bliver, når de frivillige flytter ind. Masser af liv, duften af mad fra køkkenet, og mange glade mennesker. Peter Kaas viser glad rundt i det gamle bymuseum i Carl Blochs Gade, som skal danne rammerne for Aarhus Kommunes nye frivillighus. Huset har endnu ikke fået et navn, men det skal i løbet af året danne rammerne for de aktiviteter, der hidtil har ligget i to af kommunens nuværende frivillighuset, Seniorcentret Østergade og Langenæs HandicapCenter. I løbet af året er det meningen, at 20 foreninger fra Østergade og 17 fra Langenæs skal flytte ind, siger Peter Kaas, der er chefkonsulent og leder af det nye frivillighus. Men når huset er på plads håber vi på at mange flere foreninger vil tage mod tilbuddet om at rykke ind, sådan at vi når op på foreninger. Meningen med det nye frivillighus er, at det skal være brugernes eget hus. Det skal være et hus på foreningernes betingelser, som bogstaveligt talt skal være åbent døgnet rundt. Der vil ikke altid være personale til stede, og foreningerne skal have adgang til huset både i dag- og aftentimerne og i weekender. Vi skal meget snart have nedsat en midlertidig bestyrelse, som skal være med til at lægge rammerne for huset, siger Peter Kaas. Bestyrelsen skal skabe visionerne, finde et navn til 26 Det tidligere bymuseum danner fremover rammen for frivilligt arbejde

27 huset og lave retningslinjer for hvordan huset skal udnyttes. Idéen er, at vi i fællesskab skal skabe et multihus, hvor der ikke er faste pladser, men hvor foreningerne mødes på skift og med hinanden, og hvor der skabes en brugerdrevet café, hvor folk kan komme ind fra gaden og hygge sig. Frivillighuset består af det tidligere bymuseum i den gamle Hammel-banes stationsbygning og det nye udstillingslokale. Der er i alt 1500 m2 plus udenoms arealer. Beliggenheden er perfekt ned til Aarhus Å og med Lokalcenter Carl Blochs Gade og Godsbanegården som nærmeste naboer. Ombygningen af lokalerne er så småt gået i gang. I løbet af marts-april forventer Peter Kaas, at de første lokaler i den gamle bygning kan tages i brug, mens ombygningen af den nye gerne skulle være på plads i slutningen af Frivillighuset er en vigtig brik i kommunens politik med at styrke og understøtte det frivillige arbejde. Jeg ser det som en investering i fremtiden. Ved at styrke frivillighed og forebyggelse, tror jeg, at vi kan være med til at holde mange skavanker på afstand og mindske ensomhed og isolation, siger Peter Kaas. Peter Kaas bliver daglig leder af det nye frivillighus 27

28 BYMUSEET Vi skal sammen skabe et multihus, siger Peter Kaas Hammel-banens gamle stationsbygning bliver en del af frivillighuset Der er mange kvadratmeter, der venter på at blive taget i brug SlægtsforskningsCafé på Hovedbiblioteket 28 Slægtshistorisk Forening, Aarhus holder i samarbejde med lokalarkiverne i Aarhus. SlægtsforskningsCafé på Hovedbiblioteket i hele åbningstiden fra fredag den 9. marts klokken 09:00 til lørdag den 17. marts klokken 15:00. Det sker som et led i arrangementets Århundredets Festival, som arrangeres af Folkeuniversitet og som har deltagere fra mange af byens kulturinstitutioner. På slægtsforskningscaféen kan publikum henvende sig til medlemmerne af Slægtshistorisk Forening og få hjælp til - via nettet - at finde deres aner tilbage til 1700-tallet, der er tema for festivalen. Man skal blot huske at medbringe fødselssted og fødselsdato for én eller flere oldeforældre eller bedsteforældre. I ugens løb holder foreningen også Spørgehjørne i Caféen, hvor foreningens medlemmer - og alle andre - kan komme og få hjælp i bredeste forstand til tydning af den gotiske håndskrift i gamle dokumenter eller hjælp til at komme videre med deres forskning. Caféen holder til i Hovedbibliotekets forhal, og viser gennem plancher og power-point præsentationer 1700-tallets mange aspekter af dagliglivet og samfundet i og omkring Aarhus. Den fortæller om hvad slægtsforskning er, hvordan man kommer i gang, hvor man finder arkivalierne, hvad et lokalarkiv er etc., etc.

29 SUPER FORÅRSNYHED Få op til 27 % besparelse hos SMILET.DK på implantatbehandlinger. Fra 2012 giver Sygeforsikringen Danmark et større tilskud. PRISEKSEMPLER: Implantat inkl. røntgen, bedøvelse og porcelænskrone: fra kr. Forventet refusion fra Sygeforsikringen Danmark gruppe 1 og 2: kr Din investering: før kr. nu kr. Besparelse 8 % 10 leddet implantat fuldbro på 6 implantater inkl. røntgen og bedøvelse fra kr. Forventet refusion fra Sygeforsikringen Danmark gruppe 1 og 2: kr. Din investering: før kr. nu kr. Besparelse 11 % Ved medlemskab af gr. 1 og 2 i mere end 5 år er der et forhøjet tilskud. Fastgørelse af løs undermundprotese med 2 implantater fra kr. Forventet refusion fra Sygeforsikringen Danmark gruppe 1 og 2: kr. Din investering: før kr. nu kr. Besparelse 27 % KOM OG HØR HVAD DIN BEHANDLING KOSTER! Medbring annoncen og få et GRATIS fuldkæberøntgen til en værdi af 618 kr. Faste, sunde tænder og et smukt smil giver: - en god tyggeevne og en bedre fordøjelse - et bedre helbred generelt - en større selvtillid og godt humør. Alt i alt en bedre livskvalitet BEVAR SMILET - HELE LIVET Tandlægerne Grundtvigsvej 18 Viby J smilet.dk Tlf:

30 TORSDAGSPALETTEN Det er godt at vide, hvornår et billede er færdigt Maleri er det helt store trækplaster i Frivillighuset i Skt. Pauls Gade. Omkring 100 hobbymalere kommer ugentligt i huset, fordelt på 15 hold. Vital har besøgt ét af holdene - Torsdagspaletten. 30 TEKST: INGRID TERKELSEN FOTOS: PREBEN STENTOFT En torsdag formiddag i januar. Udenfor høvler regnen ned. Inde i male-lokalet i Frivillighuset i Skt. Pauls Gade regner det med alle regnbuens farver. Her mødes 11 hobbymalere hver torsdag i Torsdagspaletten for at male, selvfølgelig, men også for at give og få inspiration og konstruktiv og kreativ kritik. Der er ingen direkte undervisning her mange går på kursus ved siden af - men malerne lærer hele tiden af hinanden nye teknikker og kreative tips og tricks til, hvordan malerierne kan blive bedre endnu. Og hvornår de er færdige. Det er lettere for andre at se end for den, der er midt i maleriet og et enkelt penselstrøg for meget kan ødelægge det hele. Malerierne, der dækker vægge, borde og staffelier, giver mindelser til både Høst, Gauguin, Chagall, Carl Henning Pedersen og Kirkeby på en glad dag. Stilarten står enhver frit for - nogle maler meget naturtro, andre meget abstrakt; men lige nu ligger der et bestemt, overordnet tema over mange af billederne, nemlig slægten. Det skyldes, at Skt. Pauls Gade-malerne i marts for femte år i træk holder udstilling på Aarhus Rådhus. I årenes løb har man haft forskellige temaer for udstillingen, såsom Byens Liv, Forår og På vinger. Og i år er det altså Slægten, siger Hanne, der er medlem af udstillingsudvalget. Det er udvalget, der bestemmer temaet, efter forslag fra malerne. Og i år kom der hele 27 forskellige forslag det er da flot, ikke! smiler Hanne (efternavne er ikke noget man bruger i Torsdagspaletten, så det lader vi være med). En rundtur til nogle af de øvrige staffelier i lokalet viser, at udstillingstemaet i dén grad bliver udsat for kunstnerisk frihed og fortolkninger:

31 Asbjørn er i gang med et glad og farvestrålende billede med en stor, gul sol på en blå himmel eller hvad det nu ender med. Jeg maler naivistisk, med inspiration fra bl.a. Cuba og Peru. Jeg har malet i 10 år, siden jeg blev prikket i banken og besluttede, at nu ville jeg male og rejse. Og det har jeg gjort i omkring 100 lande. Flemming har taget temaet for pålydende. Han har fået fat i små fotos af børn og børnebørn, printet dem ud fra computeren og klæbet dem op på lærredet med en særlig teknik, så de bliver en del af maleriet. Nu er han ved at male en dna-streng skråt ned over lærredet. Det ligger langt fra min normale stil, men det er meget sjovt at prøve noget andet, mener Flemming, der har malet i cirka 10 år. Der er jo efterhånden fyldt godt op derhjemme. Jeg vil ikke belemre mine omgivelser med mine billeder, men hvis folk gerne vil have dem, må de få dem. Karin er ved at male et indisk billede med en kvinde i en oversvømmet landsby. Jeg vil lave en serie om klimaforandringer. Jeg maler som oftest billeder med en ide i og i serier. For eksempel har jeg malet en række Grønlandsbilleder. Jeg har også prøvet at male nordlys, men det er svært, fordi det er så flygtigt. 31

32 TORSDAGSPALETTEN FAKTA Malerne i Skt. Paulsgade holder for femte år i træk udstilling på Aarhus Rådhus. I år er det fra marts, og udstillingens tema er Slægten. Judith maler et par flotte, mørkhudede kvinder. Det er et motiv fra Curacao, en gave til min mand, som har sejlet på de kanter, oplyser Judith, som tidligere har gået til akvarelmaling, og som nu tager på weekendkursus i maleri et par gange om året. Inger maler fugle. Et helt lærred fuldt, i blågrønne nuancer og blødt svungne former, der giver lyst til at røre. Jeg har kun malet i en tre års tid, men jeg har undervist i billedkunst og lavet keramik i mange år, og jeg synes det er spændende at arbejde med teksturen i et billede. Hanne har et motiv med en samling fiskerhuse på Gotland på staffeliet, inspireret af et lille foto, der er klæbet op ved siden af. Men netop inspireret, ikke direkte kopi. Nej, jeg flytter det røde hus hen i det gyldne snit, så bliver billedet mere harmonisk. Kunstnerisk frihed, fastslår Hanne. 32

33 Bentes maleri er rent abstrakt og domineret af rødt. Jeg maler mest røde billeder. Jeg forsøger at undgå det i dag startede jeg f.eks. med kun at komme sort og hvidt på paletten men den røde farve sniger sig alligevel ind hver gang! Bente begyndte at male for 13 år siden, da hendes mand døde. Jeg tog på daghøjskole og lærte at bruge akvarel- og akrylfarve, og siden har det så grebet om sig. Det giver mig meget at male, man ved aldrig, hvad det bliver til. Og når et billede lykkes, giver det en stor tilfredsstillelse. Sonja har malet tre små billeder med sjove kvindehoveder, det ene med et væld af røde krøller. Det er da mig! griner hun. Og det er min mor og min bedstemor. Måske maler jeg også min tipoldemor og min datter osv. Og dermed er vi tilbage ved Slægten. Jeg er pædagog og har arbejdet med børn og kreativitet og er blevet meget inspireret af børns udtryksmåde, og nu ville jeg selv prøve. Et malerbøttelåg fungerer fint som farvepalet. FAKTA Frivillighuset Skt. Pauls Gade 25 er malernes Mekka. I alt 15 forskellige malergrupper holder til her. De fleste af grupperne har ventelister, men er man heldig, kan man finde en ledig plads. Nogle af grupperne er gratis bortset fra, at deltagerne selv betaler materialerne andre er foreninger, der tager et kontingent. Se mere på frivillighusets hjemmeside: eller ring til koordinator for frivillighusene Lisbeth Nørlem på tlf Hun kan også fortælle om de andre malerhold der findes, bl.a. i Senior- Centret i Østergade

34 VISITATION Fra visitator til borgerkonsulent AF INGRID TERKELSEN FOTO: BRIAN RASMUSSEN/FOTOGRAFHUSET Fra den 1. februar er der sket en række ændringer omkring visitationen af borgere, der søger om for eksempel praktisk hjælp, pleje og hjælpemidler. Den mest iøjnefaldende ændring er, at visitatorerne - som vurderer, om borgerne kan få den hjælp, de har søgt om skifter navn til borgerkonsulenter. Forvaltningen har i årevis ledt efter et andet og lidt mere mundret ord end visitator, og borgerkonsulent er mere dækkende for de opgaver, medarbejderne også har: rådgivning og vejledning af borgerne. En anden ændring er oprettelsen af Visitationslinjen, en fælles, telefonisk indgang, som borgerne kan ringe til, hvis de i øvrigt ikke ved, hvor de skal henvende sig, når de gerne vil have hjælp. Tredje gren på stammen er en specialiseret visitation, der tager sig af sager omkring handicapvenlige boligændringer, handicapbiler, hjælp til handicappede børn og andre sager, der kræver specialviden. Den sidste store ændring er nedlæggelsen af de to visitationskontorer Nord og Syd. Borgerkonsulenterne har fremover til huse på lokalcentrene, i tæt kontakt med de hjælpere, terapeuter og sygeplejersker, som de i forvejen samarbejder med. Formålet med omlægningen er at give borgerne en hurtigere og mere fleksibel service, blandt andet ved at hjælpen i højere grad planlægges sammen med borgerne og i tættere, tværfagligt samarbejde med dem der udfører hjælpen. Hvad betyder ændringerne for borgerne? Alle de omkring 8000 borgere, der allerede får hjemmehjælp og hjemmesygepleje, såvel fra Aarhus Kommune som fra private leverandører, har fået et brev fra kommunen, der fortæller om ændringerne og hvordan borgerne skal forholde sig. Hvis man allerede modtager hjælp og gerne vil i kontakt med visitationen, skal man ringe til borgerkonsulenten i sit lokalområde: LOKALOMRÅDE TELEFONNUMMER Område Nord Område Vejlby-Risskov Område Christiansbjerg Område Midtbyen Område Vest Område Hasle-Åbyhøj Område Marselisborg Område Viby-Højbjerg Område Syd Hvis man ikke allerede modtager hjælp og gerne vil i kontakt med visitationen, kan man ringe til Visitationslinjen på tlf

35 FRIT VALG af leverandør til pleje, praktisk hjælp og madservice HVEM ER GODKENDT TIL HVAD OG HVOR? PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune Falck Hjemmepleje er godkendt i hele Aarhus Kommune PRAKTISK HJÆLP AP Service er godkendt i hele Aarhus Kommune BR HjemmePleje er godkendt i hele Aarhus Kommune Bruger-Hjælper Formidlingen er godkendt i hele Aarhus Kommune Elite Miljø A/S er godkendt i hele Aarhus Kommune Falck Hjemmepleje er godkendt i hele Aarhus Kommune Krystal Rengøring er godkendt i hele Aarhus Kommune Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune Miljø Rent er godkendt i hele Aarhus Kommune Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune Privathjælp er godkendt i hele Aarhus Kommune. Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune Aarhus Private Hjemmehjælp er godkendt i: Hasle-Åbyhøj, Marselisborg, Viby-Højbjerg MADSERVICE Det Danske Madhus er godkendt i hele Aarhus kommune Kokken og Konditoren er godkendt i hele Aarhus kommune LEVERANDØRER AF PRAKTISK HJÆLP AP Service Tlf Miljø Rent Tlf Krystal Rengøring Tlf BR HjemmePleje Tlf.: (træffes bedst ) Bruger-Hjælper Formidlingen Telefon: Hjemmeside: Elite Miljø A/S Telefon: Hjemmeside: Privathjælp Telefon Lokalcentrene i Aarhus Kommune Kontakt nærmeste lokalcenter Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Århus Private Hjemmehjælp Telefon: Falck Hjemmepleje Telefon LEVERANDØRER AF PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Lokalcentrene i Aarhus Kommune: Kontakt nærmeste lokalcenter. Hjemmeside: Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Falck Hjemmepleje Telefon LEVERANDØRER AF MADSERVICE Det Danske Madhus Telefon: Kokken og Konditoren Telefon: