At have en forælder med erhvervet hjerneskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At have en forælder med erhvervet hjerneskade"

Transkript

1 At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få på hospitalet, og når han eller hun kommer hjem igen. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15, 8450 Hammel Tlf

2 Hvad sker der, efter at man har fået en hjerneskade? Hjernen er et livsvigtigt organ, der ligger godt beskyttet af knogler inde i kraniet. Hjernen styrer vores bevægelser, balance og vores evne til at se, høre, smage, føle, tænke, tale, forstå og huske. Den styrer også vores blodtryk, åndedræt og hjerterytme. Hvis noget går i stykker i hjernen, får man en hjerneskade. Det kan for eksempel ske ved en ulykke, hvor man slår hovedet, eller hvis man får en hjerneblødning eller en blodprop, der lukker af for blodtilførslen til et område af hjernen. Hjernecellerne dør, hvis de ikke får blod, og så bortfalder den funktion, de styrede. terapeuter, talepædagoger, socialrådgiver og neuropsykologer, som har særlig forstand på rehabilitering. Rehabilitering tager lang tid - ofte måneder til halve og hele år, hvor man hele tiden arbejder hen mod at klare sig som før, man blev syg. Indlæggelsen på en afdeling for neurorehabilitering kan vare nogle måneder. Derefter fortsætter genoptræningen ambulant - det vil sige, at man også skal gå til til genoptræning hos en fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog eller andet, efter at man er kommet hjem fra hospitalet. Når man får en hjerneskade, bliver man undersøgt af læger, der er specialister i hjernesygdomme. De kaldes neurologer. Neurologen kan finde ud af, hvor hjerneskaden sidder; hvad der er årsag til hjerneskaden, og hvilken behandling der er bedst. I mange tilfælde kan man træne andre hjerneceller til at overtage de funktioner, der er gået tabt på grund af hjerneskaden. Det vil ofte foregå på en afdeling for neurorehabilitering, hvor der er læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergo- 2

3 Børn har fortalt at de tror, det er deres skyld, at deres far eller mor er blevet syg, og det er det ikke at de hjælper meget til og ofte får et stort ansvar i familien at de går alene med tanker og oplevelser og føler sig ensomme at de kan blive kede af det uden at vide hvorfor at de føler sig anderledes end andre at de ikke ved ret meget om sygdommen at de savner far eller mor, når han eller hun er indlagt Det er helt almindeligt... at synes, det er svært, at far eller mor har fået en erhvervet hjerneskade, og at man indimellem kan blive flov over det at synes, det er pinligt, at mor eller far ikke ser ud eller opfører sig som andre forældre at man kan blive vred på den, der er syg, og bagefter får dårlig samvittighed at man kan blive bange for selv at få en hjerneskade 3

4 Hvordan får din far eller mor hjælp på Hospitalet? Her får du et eksempel: Mette er 34 år og har to børn. Børnene er hjemme hos deres far, mens Mette er indlagt. Mette er lammet i den ene side af kroppen. Det kan man se på armen, benet og kinden. Mette træner sammen med ergoterapeuten for at komme ud af sengen om morgenen og over i sin kørestol. Med det raske ben og den raske arm skal Mette prøve at køre sin kørestol ud på badeværelset. Hun skal med hjælp prøve at bruge den lammede arm og hånd til at vaske og tørre sig. Mette skal øve sig i at børste tænder og rede håret. Det er rigtig svært at få tøjet på, når man kun kan bruge én arm og ét ben og måske også har svært ved at holde balancen, men det træner Mette også. I træningskøkkenet kan Mette sidde i sin kørestol, når hun skal lave mad. Hun kan øve sig i at holde om en skål, måske røre og skære med den lammede hånd. Der er også mulighed for at komme med i en butik for at handle. Hun må sidde i kørestolen med indkøbskurven, fordi det er for svært at gå med indkøbsvognen. Mettes kind og tunge er også blevet lammet, og det er svært for Mette at drikke og spise som før. Sammen med ergoterapeuten træner hun for at komme til at bruge de lammede muskler igen, for eksempel ved at puste kinderne op og slikke sig om munden. Mette træner på alle hverdage med fysioterapeuten. Træningen foregår ofte i træningssalen, hvor Mette træner balance - og at blive bedre til at gå. De bruger bolde og balloner i træningen. Nye færdigheder læres bedre, hvis der er et mål med det, man gør - for eksempel at strække sig mod og at skyde til ballonen. To gange om ugen træner Mette i et bassin med varmt vand. Mange ting er lettere for Mette i vandet. Hun kan flyde og lave øvelser, hvor hun kan bøje armen og benet og bevæge kroppen godt igennem. Der er også forskellige hold - et gang- og balancehold og et arm-hold. Mette er på armholdet, hvor hun blandt andet sidder med armen på et bord og bevæger sin arm mellem bordpladen og næsen. Det er for at styrke musklerne og for at koordinere bevægelserne. Mettes børn har været med hende til fysioterapi. Noget af tiden kiggede de bare på, men da Mette skulle spille bold, ville de også gerne være med. Mettes familie er altid velkommen til at være med til træningen. Fysioterapeuten og ergoterapeuten har været med Mette hjemme. Dér så de sammen på, om der skulle laves noget om i huset, før Mette kommer hjem igen. De flyttede nogle møbler, så Mette lettere kan komme omkring, nu da hun har sværere ved at gå. De snakkede om, at når Mette er færdig med at være på hospitalet, kan hun træne videre derhjemme. 4

5 Her får du et andet eksempel: Lasse har glemt en masse af det, han kunne, før han blev syg. Før kunne han klare alt uden at tænke på, hvordan det skulle gøres. I badeværelset træner Lasse sammen med ergoterapeuten, hvordan han skal lukke op for vandhanen, få sæbe på hånden, vaske sig, børste tænder og barbere sig. Ergoterapeuten hjælper ham ved at føre hans hånd, så han kommer i tanker om, hvordan han plejer at gøre det. Lasse kan også en gang imellem glemme, at han plejer at tage tøjet af, inden han skal i bad - eller at det er mest smart at tage strømper på før skoene. Ergoterapeuten prøver at få Lasse til at tænke på, hvordan han plejede at gøre det, før han blev syg. I spisestuen kan ergoterapeuten hjælpe Lasse med at huske, hvordan han skal smøre sin mad og skære den i stykker for at spise den. I værkstedet og i træningskøkkenet kan Lasse øve sig i at bruge redskaber og værktøj. Og her kommer et tredje eksempel: Mads ser ikke det, der er til venstre. Han har glemt, hvad der er højre og venstre; hvad der er ret og vrang, og han har fået meget svært ved at koncentrere sig ret længe ad gangen. Men han synes ikke selv, han fejler noget, selvom han let kommer til at støde ind i noget, fordi han ikke ser det. En stor del af Mads sygdom er netop, at han ikke selv er klar over, at han har fået sværere ved at gøre mange ting. I badeværelset træner Mads med at vaske og tørre sig i venstre side, selvom han ikke rigtig kan mærke dén side. Han øver sig i at få tøjet på, selvom det driller, når han ikke kan finde ud af hvor ærmet eller buksebenet er - eller om knapperne skal være foran eller bag på tøjet. Mads kan også træne ved at se i en avis eller et blad for at øve sig i at se hele siden og ikke kun det, der er til højre på siden. Ved computeren kræver det, at Mads kan se alle tasterne og hele billedet på skærmen - ellers må han øve sig i at lede, indtil han kan se det hele. I træningskøkkenet øver han sig i at vende alle frikadellerne på panden - og ikke kun dem i højre side. Eller at få flødeskum på hele lagkagen og ikke kun den del, der er til højre. Før Mads blev syg, var han et ordensmenneske - nu er han blevet et rodehoved, så han øver sig også i at rydde op. 5

6 Målet med træningen er, at Mette, Mads og Lasse igen kommer til at kunne lave noget af det, som betyder noget for dem - enten fordi det er nødvendigt, eller fordi de kan lide det. Det kunne være at lege med deres børn, cykle, lave mad, gøre rent, vaske tøj, lufte hund, gå på arbejde - og meget mere. På mange områder vil Mette, Mads og Lasse opleve fremskridt. Men på andre områder vil der fortsat være følger efter hjerneskaden. Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne på afdelingen hjælper med de ting, der er blevet svære i hverdagen for din far eller mor: at komme i og ud af sengen at finde rent tøj og komme i tøjet at blive vasket, børste tænder og komme på toilettet følger med, hvis balancen er usikker, når din far eller mor går serverer mad og sørger for, at din far eller mor får nok at spise. Hjernen har brug for en masse energi til at reparere skaden i hjernen sørger for, at din far eller mor får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt taler med din far eller mor om hverdagen - hvad der skal ske i dag, og hvad der er sket sørger for at bestille de prøver og undersøgelser, der viser, hvordan hjernen og resten af kroppen fungerer laver skema for rehabilitering sammen med fysio- og ergoterapeuterne, så alle ved, hvad din far eller mor skal træne med skriver, hvad der skal trænes med, og hvordan det går taler med de mennesker, der skal hjælpe din far eller mor, når han eller hun kommer hjem træffer aftaler om, hvornår din far eller mor skal hjem på orlov, for eksempel i en weekend vil gerne snakke med far, mor og jer om, hvordan det er at have en hjerneskade 6

7 din far eller mor siger, fordi talen er blevet hæs, svag eller utydelig. Eller måske er det svært at forstå, hvad din far eller mor prøver at sige, fordi han eller hun ikke kan sige ordene eller bruger forkerte ord. Det kan også være svært for din far eller mor at forstå det, du siger. Neuropsykologen: Hvis man rammes af sygdom i hjernen efter en ulykke, en hjerneblødning eller en blodprop, kan hjernen fungere lidt anderledes end før. Din far eller mor er måske ikke længere så god til at huske eller til at lave flere ting på samme tid. Måske bliver han eller hun let ked af det, irritabel eller vred. Så kan lægen henvise din far eller mor til neuropsykologisk undersøgelse. En neuropsykolog er specialist i at undersøge, hvad der kan være sket i hjernen. Hos neuropsykologen skal din far eller mor lave både mundtlige og skriftlige opgaver. Neuropsykologen anbefaler derefter, hvilken træning og behandling han eller hun skal have. Talepædagogen: Hvis man rammes af sygdom i hjernen, kan det pludselig blive vanskeligt at tale sammen med andre. Måske er det svært for dig at forstå, hvad Måske kan din far eller mor nu ikke læse højt for dig eller skrive til dig. Når I snakker sammen, er det vigtigt, at I kun taler én ad gangen. Det er også vigtigt, at du giver dig god tid til at lytte, når din far eller mor siger noget. Når man har fået en erhvervet hjerneskade, bliver man som regel hurtigt træt og kan derfor ikke holde til at tale i så lang tid. Talepædagogen underviser din far eller mor, så det bliver nemmere for ham eller hende at snakke igen - og forstå, hvad du siger. Socialrådgiveren: Der kan ske store ændringer i en families liv, når en forælder rammes af en hjerneskade. Den forælder, der er blevet syg, får måske svært ved at klare det normale arbejde eller kan måske slet ikke arbejde længere. Børn og den raske forælder kan have behov for at tale med en socialrådgiver, der kan fortælle, hvor familien kan hente hjælp og støtte i den nye situation. Socialrådgiveren i kommunen kan hjælpe med enten at finde et lettere arbejde eller at søge en pension til den syge forælder. Socialrådgiveren kan også søge forskellige tilskud og legater, så familien kan klare sig økonomisk. 7

8 Hvad sker der, når din far eller mor kommer hjem? Hvis din far eller mor ikke er færdig med rehabiliteringen efter at have været på hospitalet, skal træningen fortsætte derhjemme. Når din far eller mor kommer hjem fra hospitalet, skal der måske laves om i jeres hus eller lejlighed. Din far eller mor skal måske bruge kørestol eller rollator. Derfor skal der måske også laves ramper uden for huset, så det er lettere at komme ind. Rummene i huset skal også indrettes, så det er let at komme rundt med rollator eller kørestol. Måske bliver der behov for, at sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter fra kommunens hjemmepleje kommer og hjælper din far eller mor i seng om aftenen og op om morgenen - med at blive vasket og med at få tøj på. Hvis det er nødvendigt, kan det være, at der også komme hjælp til rengøring. Det bliver alt sammen aftalt med kommunen. At få en hjerneskade kan betyde store og mange forandringer for jer som familie. Både far, mor og du får mange bekymringer og tanker. Du skal huske, at du altid kan spørge om det, du går og spekulerer på. Derfor er det vigtigt: at du ikke er alene med dine tanker og følelser at du finder en voksen, der er god at snakke med Tak til Bob Katzenelson, som venligst har lånt os nogle af sine tegninger fra Scleroseforeningens pjecer: Sclerose - hvad siger jeg til mine børn? og Når mor eller far har sclerose. De gengives endvidere med Scleroseforeningens venlige tilladelse. Denne pjece er skrevet af børnegruppen med personale fra Neurorehabilitering Skive. Revideret: UB/LB 8

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen på afsnittet. Pjecen indeholder information til dig og dine pårørende omkring træningen og de

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Center for Neurorehabilitering Næstved

Center for Neurorehabilitering Næstved Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter

Læs mere

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen på afsnittet. Pjecen indeholder information til dig og dine pårørende omkring træningen og de praktiske forhold

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015 Vejledning til skuespillere: Tove Jensen, 76 år Baggrundshistorie: Tove og Poul Jensen har været gift siden 1960. De har to børn og fem børnebørn. Datteren bor med sin mand her i byen, og sønnen bor i

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Præsentation Dorte Richter Ergoterapeut på Brønderslev neurorehabiliterings center Arbejder med mennesker der har fået en hjerneskade Fase

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND

GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND Velkommen I denne pjece kan du læse om dagligdagen på genoptræningscentret. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte medarbejderne

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Respiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering

Respiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering Neuro Intensiv Stepdown Afsnit Respiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 NISA: Neuro Intensiv Step-down Afsnit Fokus

Læs mere

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Geriatrisk afsnit G2 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afsnit G2 På dette afsnit indlægges ældre patienter

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen. Velkommen til Live'n'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

DE STÆRKE FØLELSERS RUM

DE STÆRKE FØLELSERS RUM DE STÆRKE FØLELSERS RUM Vi kan alle have ubehagelige følelser, men sommetider kan disse følelser blive meget stærke og være svære at komme af med. De kan få dig til at føle dig: meget vred meget trist

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Velkommen til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Velkommen til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Velkommen til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Medicinsk Center Brønderslev Neurorehabiliteringscenter hører organisatorisk til Sygehus Vendsyssel, Medicinsk Center, og modtager patienter fra hele

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16 Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller

Læs mere

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen. Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2015 Faktaoplysninger Leders navn: Pia Thøgersen Kontaktpersons uddannelse: Social- og sundhedshjælper Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Maria Rathmann og Kirsten

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Køn. Om dig. Hvor tilfreds er du: Hvor tilfreds er du med din klasselærer: 1 Er du en pige eller en dreng Går du på? 6 30

Køn. Om dig. Hvor tilfreds er du: Hvor tilfreds er du med din klasselærer: 1 Er du en pige eller en dreng Går du på? 6 30 1 Køn Pige Dreng 1 Er du en pige eller en dreng 35 1 Om dig Balletlinjen Danselinjen 1 Går du på? 6 30 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 2 Går du i? 8 13 3 7 5 Hvor tilfreds er du: tilfreds Tilfreds Hverken

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere