Særlige betingelser og beskrivelser

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser Entreprise ITS Funder-Hårup 66 Herning-Aarhus 6620 Funder-Hårup Juni 2015

2 2 af 136 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet...7 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 8 A. Aftalegrundlaget...8 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet I. Særligt om ophævelse J. Tvister SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde Arbejdsplads ITS Skjult tekst ITS Drift Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) BILAG: A: Tegningsbeskrivelse for ITS-system B: Sign Logic Module - Naming convention for ID's, rev. 1, C: System for detektordataopsamling, Systemopbygning not024, Rev. 1, D: System for detektordataopsamling, Designspecifikation not232, Rev. 1, E: System for Data Exchange - Data Exchange for Field Equipment, Interface Specification. 3800not225, Rev. 4, F: System for Data Exchange - Guide for Development of Data Exchange Software. 3800not241, Rev. 0, G: Maximo - Vejledning i oprettelse af sites og tilhørende aktiver5143rap003, Rev. 2, H: Skabelon til dataindtastning for TL-systemer i Maximo. File: 5147bil001-RevG- Dataindtastningsskabelon_generelt_ xlsm I: VD-portal med statisk dokumentation - Bestemmelser omkring fordeling af dokumenter i Vejdirektoratets fastlagte dokumentstruktur. 5147not001, Rev. B, J: Minimumskrav til elinstallationer, COWI - Marts 2015 K: Vejledning til registrering af indmålingsdata for vejudstyr, herunder vejbelysning, ITS og signalanlæg. Vejdirektoratet 2. april L: PLC-styring af ITS-systemer Kravspecifikation. Juni 2015 M: Sign XML DA protokolbeskrivelse rev.0_

3 3 af 136 Indhold N: OPC XML-DA specifikation version 1.01, 18. december 2004 O: SRO-anlæg, Trafikregulering, Processkemaer Østrør, Skemaer og lister. Tegning , rev. 5 af 14 jun P: SRO-anlæg, Trafikregulering, Processkemaer Østrør, Skemaer og lister. Tegning , rev. 2 af 1 feb

4 4 af 136 BUT BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Denne entreprise er en del af 6620 Funder-Hårup, som udgør en del af vejforbindelsen Aarhus-Herning. Entreprisen er benævnt " ITS Funder Hårup og omfatter detailprojektering og etablering af ITS-system på strækningen, indarbejdelse af diverse grænseflader mellem ITS-system og bygherreleverancer samt systemteknisk drift og vedlighold af ITSsystemet. Motorvejen er stationeret fra vest mod øst med udgangspunkt i st. 21,8 Funder og sluttende i st. 50,5 Hårup. Entreprise ITS Funder Hårup omfatter strækningen fra st.32,4 til st. 36,4. Entreprisen er beliggende i Region Midtjylland og Silkeborg Kommune. 3. Udbud 3.1 Udbudsform Der henvises til SB ad 2, stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB- Arbejdsplads. Anlægsarbejdet skal udføres i perioden fra oktober 2015 til december 2016, hvorefter driftsperioden løber i 2 år. Arbejdet udbydes i begrænset udbud i henhold til udbudsdirektivet. Udbudsbekendtgørelsen med nr. 2015/S er offentliggjort den 25. februar Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.

5 5 af 136 BUT Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C. Tilbudsliste Udbudsbekendtgørelse (2015/S ) 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Ukonditionsmæssige tilbud forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. Serviceattest Bygherren forbeholder sig ret til at kræve, at den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, forinden kontraktindgåelse fremlægger serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. udbudsdirektivets art. 45, stk. 3. Serviceattesten skal i givet fald foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel. 3.5 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.6 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb.

6 6 af 136 BUT Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. 5. Tilbud Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: Spørgsmål vedr. 5.1 Alternative tilbud 5.2 Forbehold Alternative tilbud modtages ikke. Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikkegrundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås. 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket Entreprise ITS Funder - Hårup. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 1 trykt eksemplar.

7 7 af 136 BUT Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Thomas Helsteds Vej Skanderborg senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes umiddelbart efter tilbudsfristens udløb i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Udfyldt og underskrevet tilbudsliste. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt, jf. Implementeringsbekendtgørelsen nr. 712 af 15. juni 2011, 12.

8 8 af 136 SB SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Ad 1, stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 2 Ad 2, stk. 1 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Ad 2, stk. 2 Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. I hovedtræk omfatter entreprisen: Detailprojektering og etablering af ITS-system på projektstrækningen. Indarbejdelse af diverse grænseflader mellem ITS-system og bygherreleverancer. Systemteknisk drift og vedligeholdelse af det resulterende ITS-system i en 2-årig periode. I entreprisen indgår følgende hovedydelser: Detaljeret design Leverancer Implementering Test Assistance til bygherrens systemintegration Undervisning af brugere (herunder T.I.C) og servicepersonale Prøvedrift Aflevering 2 års drift og vedligeholdelse af det leverede. Denne ydelse er nærmere beskrevet i SAB ITS Drift. På entreprisestrækningen, som går fra st st , skal følgende arbejder udføres.

9 9 af 136 SB Levering og opsætning af alt decentralt udstyr til at sikre fuld funktionalitet af ITSsystemet, herunder, men ikke begrænset til: Variable vejtavler inkl. undertavler Røde dobbelt blinksignaler Blåt blinksignal Tavleportaler og master Bomanlæg PTZ-kameraer Højdevarslingsanlæg PLC-Styring (dualiseret PLC-Hovedstation + PLC-Understationer) Trafikdetekteringssystem/automatiske hændelsesdetekteringssystem (AID) Datakommunikationsnetværk Strømforsyning Elinstallationer Etablering af ITS-system som kan: Udøve aktive styring af trafikafviklingen i en række definerede scenarier ved at udøve en koordineret styring af alle variable afmærkninger iht. fastlagte programmer derfor Udveksle data med SCADA-anlæg (vedr. udvalgte tekniske installationer i og omkring tunnel) Levere systemtekniske data (tilstands- og hændelsesinformation, log-information og tekniske alarmer) til Vejdirektoratets centrale systemer Levere trafiktekniske data til Vejdirektoratets centrale systemer Håndtere grænseflade til Vejdirektoratets centrale system for betjening af ITSsystemer og til Vejdirektoratets centrale video management system For så vidt angår bygherreleverancer henvises til 10, stk. 2 Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) E. Særlige betingelser (SB) F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) G. Tegningsbilag (TGN) H. Ledningsprotokol med tilhørende bilag I. Støjhåndteringsplan for 6620 Funder Hårup. Motorvej ved Silkeborg, oktober 2013

10 10 af 136 SB J. Støj og vibrationer i anlægsfasen, Notat 6620 Funder Hårup, Silkeborg, fra station 31.7 til station 35.1, oktober 2011 K. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Entreprise Funder Hårup, ITS. L. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag: 6620 Funder - Hårup. Geoteknisk Datarapport 2. Detailundersøgelse, Mv. st GEO. Juni Funder - Hårup. Geoteknisk Hovedrapport 2. Detailundersøgelse, Mv. st GEO. Juni M. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, november 2007 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Ledningsgrave, december 2008 AAB Vejbelysningsmateriel, maj 2011 AAB Variable vejtavler, december 2013 N. AB 92 O. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. P. Håndbøger, vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.: Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0-7, december 2012 Håndbøger, projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler: Generelt, oktober Valg og dimensionering, marts Dimensioneringsdiagrammer, juli Diagram 1 erstattes af Diagram for dimensionering af cirkulære stålrør til tavlemontage som findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr Dimensioneringseksempler, juli Projekttegninger, juli 2008 Håndbøger, projektering af tavleportaler: Generelt oktober Valg og dimensionering marts Dimensioneringsdiagrammer oktober Dimensioneringseksempler oktober Projekteringseksempler oktober Projekttegninger juli 2008

11 11 af 136 SB Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, januar 2014 Advarselstavler, juli 2013 Vigepligtstavler, juli 2013 Forbudstavler, august 2007 Påbudstavler, juli 2013 Oplysningstavler, juli 2006 Undertavler, juli 2013 Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2013 Tavleoversigt, februar 2013 Oversigt over varianter, februar 2013 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Q. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m.m.: Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, juli 2014 Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, marts 2015 Midlertidig vejafmærkning, maj 2013 Manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder m.m., Rapport Håndbog. Variable vejtavler anlæg og planlægning. Vejregler, december Øvrige forskrifter: Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 STANDARDVILKÅR FOR LEDNINGSARBEJDER I OG OVER VEJE. Vejregler, december Det under punktnumrene C L nævnte materiale kan hentes på Leverandørportalen> Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på > Leverandørportal > Nyttige genveje > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Arbejdet kan påregnes overdraget 2 uger efter afgivelse af tilbud og kan påregnes tilladt igangsat i marken umiddelbart derefter.

12 12 af 136 SB Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Deltidsfrister Deltidsfrist 1a: Design godkendt, jf. SAB ITS, afsnit december 2015 Deltidsfrist 1b: FAT godkendt, jf. SAB ITS, afsnit februar 2016 Deltidsfrist 1c: SAT godkendt, jf. SAB ITS, afsnit juli 2016 Deltidsfrist 1d: Afslutning af prøvedrift, jf. SAB ITS, afsnit oktober 2016 Deltidsfrist 1e: Delaflevering af anlægsdelen, hvor systemet overgår til drift 15. december Færdiggørelsesfrist Driftsdelen skal være fuldført, klar til aflevering senest 15. december Ad 3 Entreprenørens tilbud Entreprisen gennemføres i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts, 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Ad 3, stk. 4 Ad 4 Ad 4, stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Entrepriseaftalen I det omfang, en ydelse ikke måtte være nærmere specificeret i entrepriseaftalen, men er en nødvendig og naturlig del af entreprisen, forpligter entreprenøren sig til at levere denne ydelse i en standard svarende til entreprenørens øvrige ydelser efter entrepriseaftalen. Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt.

13 13 af 136 SB Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes. Ad 5 Ad 5, stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet fx gennem presse, fagpresse, radio eller TV skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af EU s Udbudsdirektiv. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 entreprenørens sikkerhedsstillelse Ad 6, stk. 1 Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af bygherren. Den samlede kontraktsum består af prisen for hhv. anlæg og drift. Prisen for anlæg omfatter summen af hovedposterne 1-4 i TBL, mens prisen for drift omfatter hovedpost 5 i TBL. Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af den samlede kontraktsum. Efter delaflevering af anlægsdelen (deltidsfristen) skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder.

14 14 af 136 SB Ad 6, stk. 4 Sikkerheden nedskrives til summen af 2 % af hovedpost 1-4 (anlæg) i TBL og 10 % af hovedpost 5 (drift) i TBL 1 år efter delaflevering af anlægsdelen, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Ad 6, stk. 5 Sikkerheden ophører 5 år efter delaflevering af anlægdelen, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Ad 6, stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering, bortset fra nedskrivningen anført under ad 6, stk. 2 og stk. 4. Ad 8 Ad 8, stk. 2 Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Ad 8, stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Ad 9, stk. 2 Ad 10 Ad 10, stk. 1 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens ydelse Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb og på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke angår

15 15 af 136 SB alternativer, idet der henvises til BUT, afsnit 5.1, mht. bestemmelser angående alternativer. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., ekskl. moms, pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse. Ad 10, stk. 2 Bygherreleverancer De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Bygherren leverer vederlagsfrit til entreprenøren følgende, som entreprenøren skal indarbejde i entreprisen: Primære føringsveje til el og datakabler langs strækningen i den udstrækning det fremgår af tegningsmaterialet (Undtagelse: Entreprenøren skal selv etablere føringsveje på en ca. 500 m lang strækning.) Fundamenter til portaler Fundamenter til bomanlæg Fundamenter til master for variable vejtavler og signaler (Undtagelse: Entreprenøren skal selv etablere fundamenter til højdevarslingsanlæggets intallationer, til kamerainstallationer og til "blåt blink"-installation.) Vognbanesignaler (Y17) henhv. opsat i tunnel og til entreprenørens opsætning uden for tunnel ledelysinstallationer i vejbane 2 stk. adgangspunkter for datamæssig forbindelse af lokale ITS-systemer med Vejdirektoratets centrale systemer via WAN Centralt ITS-betjeningssystem med operatørgrænseflade for personale i T.I.C. og andre DataOpsamlingsComputer (DOC), grænsefladeudstyr mellem vejsideinstallationer og Vejdirektoratets centrale ITS-installationer. Der henvises i øvrigt til SAB ITS. For drift og vedligehold henvises i øvrigt til SAB ITS- Drift. Materialer skal overtages af entreprenøren på aftalte steder. Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen.

16 16 af 136 SB Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen. Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Det evt. tiloversblevne materiale fra bygherreleverancer eller opbrudte materialer forbliver bygherrens ejendom og entreprenøren skal efter bygherrens nærmere anvisning - oplægge det ved afslutning af arbejdet eller af det pågældende delarbejde. Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente konstruktioner samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 11 Ad 11, stk. 1 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Ad 11, stk. 2 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen.

17 17 af 136 SB Ad 11, stk. 3 Ad 12 Ad 12, stk. 4 Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Ad 13 Ad 13, stk. 1 Ad 13, stk. 2 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde. Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Bygherren er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for bygherrens kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag. Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ændringsarbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder henholdsvis acceptere eventuelle mindre arbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog maksimalt +/- 100 % af underposten. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindre arbejder.

18 18 af 136 SB Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Fiktive arbejder Underposter, hvor arbejdet er fiktivt, er angivet i særlige poster i tilbudslisten. For disse arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres. Ad 14, stk. 4 For mindre arbejder, for hvilke der ikke er aftalt enhedspriser, gælder følgende. Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer. Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i TBL. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender.

19 19 af 136 SB Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 %. I tilfælde af, at arbejdet udføres af et konsortium, bortfalder salærdelen for sådanne regningsbeløb, hvor den enkelte deltager i konsortiet udfører ekstraarbejder som underentreprenør for dette. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3, forudsat at mindrearbejderne ikke har karakter af afbestilling eller projektændringer. Såfremt mindrearbejderne har karakter af afbestilling eller projektændringer, og den samlede entreprisesum ved slutopgørelsen er formindsket med mere end 15 % af kontraktsummen, skal entreprenøren for mindrearbejder ud over 15 % af kontraktsummen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Mindrearbejder op til 15 % af kontraktsummen reguleres efter ad 14, stk. 3. Ad 15 Ad 15, stk. 2 Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.

20 20 af 136 SB Ad 17, stk. 4 Ad 18 Ad 18, stk. 1 Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse Arbejdsledelse og arbejdsklausuler I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underentreprenørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren er i tilfælde af, at han beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, forpligtet til at lade sig tilmelde RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere). Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har fo-

21 21 af 136 SB retaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Praktikantklausul Entreprenøren skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Ved praktikant forstås en arbejdstager (elev), som entreprenøren indgår uddannelsesaftale med i henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Omfanget af entreprenørens forpligtelse og de nærmere vilkår herfor fremgår af Klausul om beskæftigelse af praktikanter (Bilag til SB). Det bemærkes, at praktikantklausulen tillige er gældende i driftsperioden. Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder De i SAB Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille med byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. Entreprenøren skal oplyse antallet af aktuelt beskæftigede praktikanter som en særskilt del af den samlede bemanding. Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling For anlægsdelen skal der udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger kalendermåneden Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens web-baserede entrepriseafregningssystem JobManager. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation.

22 22 af 136 SB Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af JobManager. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Ad 22, stk. 4 Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 For driften af systemet afregnes driftsvederlaget samt evt. variable ydelser (SAB ITS Drift, punkt 3.5 og punkt 5) månedsvist efter fremsendelse af specificeret faktura. I øvrigt er bestemmelserne i ad 22, stk. 1 gældende. Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindre-udgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.

23 23 af 136 SB Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (fx januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: Byggeomkostningsindeks for boliger, delindeks for el- arbejde Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det senest beregnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. Ad 22, stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Ad 22, stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

24 24 af 136 SB E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Såfremt bygherren har standset arbejdet på grund af forhold, for hvilke entreprenøren er ansvarlig, eller som følge af, at entreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelige, tilkommer der ikke entreprenøren tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste af- Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI s) målestationer. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Spilddage som følge af vejrlig giver kun ret til tidsfristforlængelse, når vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Ad 24, stk. 3 Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Deltidsfrist 1a Pr. påbegyndt uge DKK ,00. Deltidsfrist 1b Pr. påbegyndt uge DKK ,00. Deltidsfrist 1c

25 25 af 136 SB Pr. påbegyndt uge DKK ,00. Deltidsfrist 1d Pr. dag DKK ,00. Deltidsfrist 1e Pr. dag DKK ,00. For driftsperioden gælder følgende bestemmelser vedr. bod: Bygherren er berettiget til at opkræve bod ved entreprenørens overskridelse af tilgængelighed pr. påbegyndt dag. Boden udgør DKK 5.000,00 pr. påbegyndt dag som overskrides. Færdiggørelsesfristen er ikke bodsbehæftet. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen afleveres afsnitsvis som følger: Delaflevering af anlægsdelen, jf. SB 2, stk. 2. Resten (driften) For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Supplerende bestemmelser for driftsdelen: Entreprenøren er forpligtet til i nødvendigt omfang i forbindelse med ophør af driftsperioden at medvirke konstruktivt til, at overdragelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver til en ny entreprenøren eller til bygherren kan ske effektivt og uden negativ indflydelse på Systemets drift. I det omfang bygherren som led i forberedelse eller gennemførelse af overdragelse til bygherren selv eller til en ny entreprenør, herunder i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af et eventuelt udbud, har behov for adgang til bygherrens data, dataformater eller specifikationer for integrationer, skal entreprenøren tillade en sådan adgang. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.

26 26 af 136 SB G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Ad 32 Ad 32, stk. 1 Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelsbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, fx ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, fx ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar. Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og ret foretages besigtigelse af arbejdet, forinden sikkerhed frigives. Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 40 Ad 40, stk. 1 Bygherrens hæveret Supplerende bestemmelser for driftsperioden: Følgende forhold vil altid være væsentlig misligholdelse, der berettiger bygherren til at ophæve aftalen helt eller delvist uden varsel:

27 27 af 136 SB a) Såfremt entreprenøren i tre på hinanden følgende måneder ifalder bod for manglende opfyldelse af samme servicemål, dog forudsat, at: (i) det ikke vedrører et bagatelagtigt forhold og (ii) at ophævelse ikke af andre grunde må anses for en urimelig sanktion i det konkrete forhold Gør bygherren ikke brug af ovenstående rettigheder i ét tilfælde, bevirker dette ikke, at bygherren mister retten til at ophæve aftalen på grund af sådanne forhold i andre tilfælde. b) Såfremt entreprenøren mere end to gange inden for 3 måneder ifalder bod for manglende overholdelse af tilgængelighed, jf. SAB ITS Drift, punkt 2.2. c) Såfremt entreprenøren i en sammenhængende periode på 24 timer overskrider tilgængelighed og/eller reaktionstid, jf.sab ITS Drift, punkt 2.2. og 2.3. Ad 42 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med rekonstruktørens samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. Ad 44 Ad 44, stk. 5 Fælles regler om ophævelse Supplerende bestemmelser vedr. driftsperioden: Entreprenøren skal på anfordring udlevere alt, der tilhører bygherren og er i entreprenørens besiddelse, herunder bygherrens data. J. Tvister Såfremt bygherren overdrager driften til bygherren selv eller til en ny entreprenør, efter at bygherren berettiget har hævet aftalen som følge af entreprenørens væsentlige misligholdelse, bærer entreprenøren alle udgifter til overdragelsen. Bygherren har ikke herved givet afkald på at gøre et eventuelt erstatningskrav for yderligere tab gældende efter driftsperioden eller dansk rets almindelige regler. Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10.

28 28 af 136 SB Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

29 29 af 136 SB Bilag til SB (Ad 18) Klausul om beskæftigelse af praktikanter 1. Entreprenøren skal sikre, at mindst 1/2 af de årsværk (svarende til 1924 arbejdstimer pr. årsværk, inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde entrepriseaftalen ( aftalen ), besættes med en eller flere praktikanter. En praktikant er en arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer inkl. skoleophold, som udføres af praktikanter, svarer til beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) i aftalens løbetid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal praktikant(er) ved at overføre en (eller flere) praktikant(er), som ved aftalens indgåelse er ansat hos entreprenøren til det arbejde, som aftalen omhandler. Såfremt opgavens omfang efter aftalens indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres det krævede antal årsværk praktikanter tilsvarende. 2. Forpligtelsen til at beskæftige det fastsatte antal årsværk praktikant(er) bortfalder, hvis entreprenøren ikke er i stand til at finde en praktikant (eller praktikanter), som ønsker at indgå i en uddannelsesaftale med entreprenøren. Forpligtelsen bortfalder dog kun, hvis entreprenøren kan dokumentere, 1) at der i rimeligt omfang er annonceret efter praktikanter på eller foretaget en passende annoncering i et andet EUland, og 2) at en teknisk skole eller tilsvarende skole eller anden relevant myndighed i et andet EU-land efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en praktikant til ansættelse. 3. Hvis entreprenøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for entreprenøren, kan entreprenøren efter samtykke fra bygherren vælge at opfylde kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) ved at besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller som er omfattet af en lignende ordning for ledige i et andet EU-land (herefter også benævnt praktikant ). Såfremt den relevante myndighed efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en eller flere praktikanter til ansættelse, bortfalder entreprenørens forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal årsværk praktikant(er). 4. Entreprenøren skal på bygherrens anmodning dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) er opfyldt. 5. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt entreprenørens manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter er berettiget, kan bygherren forlange en uddybende redegørelse fra entreprenøren. Hvis bygherren herefter fortsat finder entreprenørens handling uberettiget, kan bygherren meddele entreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter vil blive betragtet som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som entreprenøren er forpligtet til at beskæftige, indtil entreprenøren har afleveret behørig dokumentation, jf. pkt. 2 og Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give meddelelse om manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter eller til at dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal årsværk praktikant(er) er opfyldt, kan bygherren meddele entreprenøren, at dette betragtes som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som entreprenøren efter nærværende aftale er forpligtet til at beskæftige, indtil entreprenøren har afleveret behørig dokumentation, jf. pkt. 2 og 3.

30 30 af 136 SB Såfremt det ved aflevering af opgaven kan konstateres at entreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det krævede antal årsværk praktikant(er), pålægges entreprenøren en bod svarende til DKK pr. manglende årsværk praktikant.

31 31 af 136 SAB Styring og samarbejde SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment SAB - Styring og samarbejde er supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 1.1 Styregruppe Der oprettes ikke en styregruppe i forbindelse med denne entreprise. 2. Projektgennemgang Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse. 3. Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 4 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes i MS-Project version 2010 eller senere version og fremsendes i elektronisk form i originalt format (native format).mpp. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende 3 måneder skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest 4 uger før at en ny 3-månedersperiode starter. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.) Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse

32 32 af 136 SAB Styring og samarbejde Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.2 Beskæftigelse af praktikanter Planlægnings-, produktions-, lager- og leveringsaktiviteter hos entreprennør af portaler, variable skilte samt bygherreleverancer. Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til bygherren om: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke Beskæftigelse af praktikanter Vejrforhold og spilddage Udover de i SB ad 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til bl.a.: Særlige tidsmæssige bestemmelser at entreprenøren først kan forvente at få adgang til selve overdækningen 1. marts at nærværende entreprises udførelsestidspunkter skal tilpasses øvrige entreprisers faktiske tidsplaner. Der skal derfor påregnes justeringer i forhold til nedenfor angivne tidspunkter, jf. også SAB Arbejdsplads, afsnit 1. entreprise St st november juni 2016 entreprise St st januar juni 2016 Særlige trafikale bestemmelser at at trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest <10 arbejdsdage> før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden, overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, at trafikken på offentlige veje inkl. ramper og stier skal opretholdes i hele anlægsperioden, at al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer,

33 33 af 136 SAB Styring og samarbejde at kørsel med maskiner og leverancer af elementer som udgangspunkt skal foretages på/via motorvejen, og elementer løftes fra motorvejen, og kørsel med maskiner skal ske på motorvejen. at der i vinterperioden 1. november 31. marts af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder tættere på kørespor end 3,00 m, medmindre andet aftales med tilsynet. Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker at i en afstand af 0-4 m fra spunsvægge (i terræn bag spunsvægs toppe) må arealet maksimalt udsættes for en belastning på 5 kn/m². Belastningen skal forstås som nettobelastning i forhold til eksisterende terræn. at i en afstand af 4-10 m fra spunsvægge (i terræn bag spunsvægs toppe) må arealet maksimalt udsættes for en belastning på 20 kn/m². Belastningen skal forstås som nettobelastning i forhold til eksisterende terræn. at på motorvejen må køretøjers hjul ikke komme nærmere end 0,5 m fra autoværnslinjer. at maksimalt køretøj på overdækning, bygværks nr : klasse 80 køretøj, samlet vægt 82.5 tons (825 kn) fordelt på 42,1 m² (16,2 m x 2,6 m), svarende til 2,0 tons/m² (20 kn/m²). Last fra køretøj kan virke på dækpladen og ikke på ventilationskupler. at maksimal fladelast på overdækning, bygværks nr : jævnt fordelt trafiklast på 250 kg/m² (2,5 kn/m²). Fladelast kan virke på hele overdækningen inkl. ventilationskupler. at ved opbevaring af tunge elementer på vejarealer, f.eks. portaler til vognbanesignaler og master til variable tavler, må der ikke opstå skader på asfalt (trykket skal fordeles over et tilstrækkeligt areal). Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, at arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit 7,

34 34 af 136 SAB Styring og samarbejde Særlige øvrige forhold at øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB Arbejdsplads, kapitel Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 5. Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 trykte eksemplarer, samt på digital form i dwg eller dgn-format og i PDF-format. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, både i originalt format og i PDF-format. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført i kontraktmaterialet. Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres. Intet arbejde, hvortil der i SAB er krævet en arbejdsprocedure, metodebeskrivelse og kontrolplan, må igangsættes, før arbejdsproceduren, metodebeskrivelsen henholdsvis kontrolplan med tilhørende skemaer er accepteret af tilsynet. Arbejdsprocedure og metodebeskrivelser skal fremsendes til bygherren senest 20 arbejdsdage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette inden for 5 arbejdsdage. Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument skal entreprenøren varsle bygherren om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse.

35 35 af 136 SAB Styring og samarbejde Aflevering af Som Udført materiale aftales med bygherren i forbindelse med aflevering af entreprisen. I øvrigt henvises til SAB ITS, afsnit 4.8. I de tilfælde, hvor entreprenøren får specialfremstillet udstyrsdele, skal entreprenøren levere alle de arbejdstegninger og specifikationer, som er nødvendige, for at bygherren på et senere tidspunkt kan fremstille tilsvarende dele. Entreprenøren skal endvidere udarbejde drifts- og vedligeholdelsesdokumentation herfor. Materialer dokumenteres således at alle materialernes funktioner er beskrevet. Entreprenørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1) Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af projektering Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger) 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Procedurer og arbejdsprocedurer Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren skal redegøre for eller beskrive fremgangsmåder for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbeskrivelse, er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør.

36 36 af 136 SAB Styring og samarbejde Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren Projektweb Jobmanager Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Entreprenøren skal beskrive hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen af tavler, min. 20%, foretages af bygherren og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og bygherrens kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: Vejen som arbejdsplads, se afsnit Arbejdsmiljøuddannelsen Entreprenørens ingeniører, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af bygherren godkendt kursus Vejen som arbejdsplads. Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets-

37 37 af 136 SAB Styring og samarbejde og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af bygherreleverancer Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i kontraktmaterialet Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser sikkerhedskoordinator og koordinerende sikkerhedsmøder erstattes med betegnelserne arbejdsmiljøkoordinator og koordinerende arbejdsmiljømøder. Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant.

38 38 af 136 SAB Styring og samarbejde Alment AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder. Referater af koordinerende arbejdsmiljømøder skal tilgå bygherren. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø. Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads. Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment AAB afsnit udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde.

39 39 af 136 SAB Styring og samarbejde Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen. Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer. 7.3 Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : Personskade Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse. Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres.

40 40 af 136 SAB Styring og samarbejde Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse afmærkningsplan erstattes med betegnelsen afmærkningsplan for trafikafvikling. 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt og 8.2.2: Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.

41 41 af 136 SAB Styring og samarbejde Erstatningssager uden for kontraktforhold Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure: Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom. Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren. Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

42 42 af 136 SAB Arbejdsplads Arbejdsplads SAB - Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads. 1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som igangværende jord, bro og belægningsentrepriser og naturarealer. Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Der gøres opmærksom på, at dele af de omkringliggende veje har vejstatus i hele anlægsperioden. Entreprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på motorvejs- og øvrige vejarealer respekteres. Bygherren stiller areal til rådighed for indretning af arbejdsplads i denne entreprise, jf. arbejdspladsplan i tegningsmaterialet. Det er entreprenørens ansvar at koordinere sit arbejde med de øvrige entrepriser. Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted inden entreprisens anlæg. Se endvidere afsnit 5. Arkæologiske undersøgelser De arkæologiske undersøgelser, udført af Silkeborg Museum, er afsluttet. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: Spuns Syd Anlæg af motorvej/tunnel st Entreprisen afsluttes juni Jord og belægning Nord Anlæg af motorvej st Entreprisen afsluttes juni Jord, belægning og broer Øst Anlæg af motorvej st. 35,7-38,2 Entreprisen afsluttes juni Støjskærme Entreprisen afsluttes juni Aptering Entreprisen afsluttes juni 2016

43 43 af 136 SAB Arbejdsplads Belysning 1 Belysning i kantinddækning på broer udestår. Entreprisen afsluttes juni 2016 Bygherren oplyser senest ved arbejdets start, hvem der forestår de pågældende entrepriser. 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Vejvisning Beplantning Nødtelefoner Spoler Grænseflader til andre entrepriser Alle de ovenfor nævnte entrepriser forventes delvist udført samtidig med nærværende entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet og følgende retningslinjer. ITS-entreprisen vil have en række grænseflader til det SCADA-anlæg, der etableres i overdækningen som en del af entreprise Spuns Syd. De tekniske grænseflader til SCADA-anlægget beskrives nærmere i SAB-ITS. Trækning af kabler i fælles trækrør, etableret i anden entreprise, skal koordineres med øvrige brugere af trækrørene. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. 1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn eller fortidsminder. 2. Afsætning Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning.

44 44 af 136 SAB Arbejdsplads Bygherrens afsætning Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM Koter angives i meter i henhold til bygherrens højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) Vinkler angives i nygrader (400 gon) Til entreprenørens afsætning må der ikke anvendes andre afsætningspunkter end de af bygherren udleverede. Til brug for entreprenørens afsætning er der etableret afsætningspunkter. 2.2 Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Det påhviler entreprenøren at forestå detailafsætning for alle tavlers placering. Uanset bygherrens eventuelle kontrol af entreprenørens afsætning påhviler ansvaret for rigtigheden alene entreprenøren. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer.

45 45 af 136 SAB Arbejdsplads Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. Desuden anvendes følgende definitioner: Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for mellem det offentlige tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads. Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. 3.1 Arbejdsområder Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de grænser der er vist på projekttegninger. Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør. Eventuelle ændringer af arbejdsområder uden for vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Entreprenører og leverandører for de under afsnit 1.1 og 1.2 nævnte arbejder samt bygherren skal have adgang til at benytte arbejdsområdet uden vedligeholdspligt. Transport på færdigafrettet bundsikrings- og stabilgruslag på fremtidige vejanlæg må kun foretages med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 10 t. Entreprenøren skal på forlangende fremskaffe fornøden dokumentation herfor. Transport må ikke beskadige råjorden. Transport af materialer over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket.

46 46 af 136 SAB Arbejdsplads Hvor der arbejdes fra eller over asfaltbelægning bærelag eller slidlag skal entreprenøren træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at belægningen ikke lider overlast. Dvs. f.eks. mekanisk beskadigelse, olispild, tilsmudsning etc. Ved evt. beskadigelse skal belægningen udskiftes uden udgift for Vejdirektoratet til forskriftsmæssig kvalitet efter nærmere aftale med tilsynet. Reklame- og informationsskilte Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af bygherren fastsatte. 3.2 Arbejdsplads Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegning Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdets ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder op-

47 47 af 136 SAB Arbejdsplads sætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Efter nærmere aftale med bygherren kan entreprenøren få stillet areal til rådighed for oplæg af tavler og standere samt for opstilling af eventuel container til opbevaring af tavler. Vejarealer må ikke anvendes som oplagsplads. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af anstillingsplads stille følgende til rådighed for bygherren: Parkering: entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster - foruden entreprenørens egne medarbejdere. 3.3 Adgangsveje Adgangsvej til anstillingsplads fremgår af tegning nr Leverancer af materiale og elementer til anstillingsplads skal ske via den anviste adgangsvej og med så lidt gene som muligt for den øvrige trafik. Som adgangsveje til arbejdsområdet skal der benyttes motorvejsramperne ved: Høje Kejlstrupvej, st. 31,3 Nørreskov Bakke/Ansvej, st. 33,5 Aarhusvej/Skærbækvej, st. 36,2 Leverancer af materialer og elementer til arbejdsområdet, skal foretages på motorvejen, og montage skal ske fra motorvejen. Tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med tilsynet. Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Generelt gælder udover færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebanekant efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklingsog afmærkningsplan eller aftalt med vejmyndigheden. Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen. 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. :

48 48 af 136 SAB Arbejdsplads Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted. Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken. Desuden anvendes følgende definitioner: Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen.

49 49 af 136 SAB Arbejdsplads Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er: Spærretider for rute 15, hldv 404: Mandag fredag: Kl. 07:00-18:00 Lørdag: Kl. 10:00-15:00 Søn- og helligdage: Kl. 11:00-15:00 Rejsedage: Kl. 10:00-18:00 Afspærring skal fjernes af entreprenøren efter endt brug. 4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Ved arbejder på kørebane og i rabat anvendes spærrebom forsynet med Z 93, gult blink-signal. Ved arbejder på cykelsti og fortov anvendes nødvendig kantafmærkning. Alt arbejde på vejareal skal udføres udenfor lygtetændingstiden. Afmærkningen skal fjernes ved arbejdstids ophør. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Diverse færdselstavler Gult blink, lys eller løbende lys Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Materialer Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder

50 50 af 136 SAB Arbejdsplads N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. O41-45 på 2 standere Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Kontrol Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. 5. Ledninger Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Naturgasledninger: Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger, De Danske Naturgasselskaber,

51 51 af 136 SAB Arbejdsplads i gældende udgave (se f.eks. Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger 5.2 Sikring Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser. 7. Miljøforhold 7.1 Alment Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren.

52 52 af 136 SAB Arbejdsplads Støjgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, sådan at de af Silkeborg Kommune stillede krav opfyldes. Entreprenøren kortlægger og identificerer støjkritiske arbejder i sin arbejdsprocedure. Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Fra Silkeborg kommune er stillet følgende krav: Maksimalt støjniveau målt som maksimal værdi over en gennemsnitperiode på 8 timer er: Mandag fredag kl db Mandag fredag kl , lørdage og søn- og helligdage kl : 45 db Alle dage kl : 40 db Entreprenøren skal i øvrigt følge de procedurer, der er beskrevet i Støjhåndteringsplan for 6620 Funder Hårup. Motorvej ved Silkeborg, Oktober 2013, som bygherren har aftalt med Silkeborg Kommune. Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere støjkritiske arbejder ud fra den valgte arbejdsplan, indenfor den normale arbejdstid. Ved støjkritiske arbejder kontrolleres, at de udarbejdede procedurer for arbejdet følges, herunder at forudsat materiel og arbejdstakt følges. Kontrollen udføres af entreprenøren mindst 1 gang pr. dag og dokumenteres i logbog. I tillæg til entreprenørens egne kontrolforanstaltninger vil der ved udførelse af støjkritiske arbejder, blive foretaget støjmålinger ved tilsynets foranstaltninger. Tilsynet skal varsles 3 uger inden støjkritiske arbejder igangsættes. Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. For at sikre omkringliggende bygninger / bygningsværker mod vibrationsskader på den maksimale svingningshastighed på bygninger ikke overstige de maksimalt tilladelige vibrationsgrænser anvist i den tyske norm DIN 4150 Erschütterung im Bauwesen, Teil 3, Feb. 1999, jf. skemaet nedenfor: Grænser gældende for kortvarige vibrationspåvirkninger Bygnings nings- Bygningsbeskrivelse Bygningsfundament: Vibrationsgrænse for v peak i mm/s ved frekvenserne f

53 53 af 136 SAB Arbejdsplads klasse f < 10 Hz 10 < f < 50 Hz 50 < f < 100 Hz 1 Stærkt sammenhængende bygninger, industri- byggeri mv. 2 Almindeligt boligbyggeri Særligt vibrationsfølsomt byggeri, f.eks. huse med svag fundering o.l Grænserne for vibrationsgener målt indendørs på gulv skal overholdes jf. skemaet nedenfor: Vibrationer i bygninger: Boliger Kontorer o.l. Erhvervsbebyggelse Vibrationskomfort, L aw 80 db(kb) 80 db(kb) 85 db(kb) Grænser for strukturtransmitteret støj målt indendørs i opholdsrum skal overholdes jf. skemaet nedenfor: Strukturlyd i bygninger Boliger Kontorer o.l. Erhvervsbebyggelse Strukturlyd, L Aeq 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere vibrationskritiske aktiviteter ud fra den valgte arbejdsplan. Ved vibrationskritiske arbejder kontrolleres, at de udarbejdede arbejdsprocedurer for arbejdet følges, herunder at forudsat materiel og arbejdstakt følges. Kontrollen udføres af entreprenøren mindst 1 gang pr. dag og dokumenteres i en logbog. 7.4 Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol, som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

54 54 af 136 SAB Arbejdsplads Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med arbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i form af søer, vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Bortskaffelse af materialer skal generelt ske i henhold til Silkeborg Kommunes regulativer.

55 55 af 136 SAB Arbejdsplads Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold, undgå anvendelse af PVC rør, vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler, anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse, vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad, Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående. 8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2, punkt K. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. I forbindelse med anlægsarbejdets udførelse skal entreprenøren, for alle fundamentsudgravninger, udføre geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN , kap. 4 og kap Vinterforanstaltninger Der henvises til SB 3.

56 56 af 136 SAB ITS ITS Skjult tekst 1. Alment I denne SAB beskrives kravene til ITS-systemet til entreprisen ITS Funder- Hårup. Denne SAB udgør den tekniske kravspecifikation, som entreprenøren skal lægge til grund for sin opgaveløsning. 2. Læsevejledning 2.1 Terminologi og forkortelser Betegnelse AID COTS CPE DOC DOS Egentest Entreprise GUI/SLM ITS ITS-system PLC-styresystem Forklaring Automatic Incident Detection Automatisk hændelsesdetektering Commercial Off The Shelf, betegnelse for almindeligt kommercielt tilgængelig "standardvare", altså noget komponenter, som ikke er specialudviklet til entreprisen. Customer Premises Equipment udstyr der ejes af 3.-part, men indgår i systemløsningen, eksempelvis en router, der installeres af telekommunikationstjenesteyder. DataOpsamlingsComputer standardfunktionalitet i bygherrens ITS systemarkitektur og navnet på en dedikeret komponenttype, der implementerer den funktionalitetet, der tillader dataudveksling af ske mellem systemer på TL-nettet og systemer på VD's interne LAN. DataOpsamlingsServer Funktion der modtager alle trafikdata omsamlet af eksterne systemer på vejnettet. Funktionen er placeret hos bygherren på dennes adresse i København. Entreprenørens egen gennemførelse af en test før den udføres officielt (i overværelse af bygherren/tilsynet). Den samlede etablering af ITS-systemet samt systemteknisk drift i 2 år. Graphical User Interface / Sign Logic Module standardfunktionalitet i bygherrens ITS systemarkitektur og navnet på dedikerede implementeringer af funktionaliteten. GUI indeholder funktionalitet til fjernbetjening og overvågning af ITS-delsystemer. Betjeningsordrer eksekveres via PLC-styresystem. Intelligente TransportSystemer, kortformen ITS benyttes i daglig tale om enhver form for system, der tilfører en vejstrækning funktionlitet, som tillader automatisk monitorering af strækningen og/eller trafikken og/eller på baggrund af denne giver mulighed for aktiv direkte eller indirekte trafikregulering. Betegnelse for delsystem, der implementerer en bestemt delfunktionalitet i det samlede system. Arkitekturelement der implementerer den direkte styring og overvåging af ITS-delsystemer lokalt i tunnelens teknikbygning. PLCstyresystemet består af PLC-Hovedstation og PLC-

57 57 af 136 SAB ITS Betegnelse MTBF MTTR PLC-Hovedstation PLC-Understation Projekt Projektstrækningen SIGN-XML-DA Systemet T.I.C. Test Testplan Testprocedure Testprotokol TSA ViMS VMS Forklaring Understationer Mean Time Between Failures mål for kvaliteten af en komponent eller et system. Mean Time To Repair mål for servicevenligheden af et system. MTBF MTTR afhænger af parametre som fx reservelslager, tilkaldetider, diagnostiseringsmulighed om systemmodularitet. Arkitekturelement i den lokale PLC-styring. PLC-styringen indeholder en PLC-Hovedstation og varetager tværgående styring og overvågning af ITS-delsystemer. Arkitekturelement i den lokale PLC-styring. PLC-styringen som minimum en PLC-Understation pr. vejskab, men PLC- Understationer kan også være installeres i andre sammenhænge. En PLC-Understation varetager den direkte kommunikation med et ITS-markudstyr. Den samlede etablering af ITS-systemet samt systemteknisk drift i 2 år. Den vejstrækning, der omfattes af entreprisens installationer. Navn på den XML-baserede data protokol, som kommunikationen mellem variable vejtavler og SLM er baseret på. Det samlede system af ITS-systemer inklusive indbyggede Bygherreleverancer og grænseflader til andre (interne og eksterne) systemer. Vejdirektoratets TrafikInformationCenter. Enhver af følgende afprøvninger: Factory Acceptance Test (FAT) Site Acceptance Test (SAT) Prøvedrift Plan der beskriver den overordnede logistik fremgangsmåde forbundet med gennemførelse af en testprocedure. Procedure der beskriver en række afprøvningstrin, som tilsammen udgør en samlet afprøvning/verifikation af en installation. Dokument der beskriver og dokumenterer et konkret gennemløb af en test (gennemførelse af en testprocedure). Tilslutningsanlæg på motorvej med til- og eller frakørselsramp(er). Video Management System. Variable Message Sign elektroniske vejtavler, der kan indstilles til at vise forskellige vejtavler overfor trafikanterne. 2.2 Referencedokumenter I denne SAB skal tal anført i kantet parentes, "[x]", opfattes som reference til et af dokumenterne i nedestående oversigt. "x" angiver referencens indeks i listen. Det skal noteres, at nedenstående liste alene tjener som referenceliste for denne SAB ITS. Nedenstående liste erstatter således hverken dokumentfortegnelsen i SB ad 2, stk. 2 eller tegningsfortegnelsen i tegningsbilaget.

58 58 af 136 SAB ITS Standarder A. EN 50556:2011 Road traffic signal systems B. EN 12966:2015 Road vertical signs - Variable message traffic signs C. EN ISO :2000 Paints and varnishes - Corrosion protection of steel structures by protective paint systems - Part 2: Classification of environments D. DS/EN Tests on electric and optical fibre cables under fire conditions E. DS/EN Tests on electric and optical fibre cables under fire conditions F. IEC G. HD 22 H. IEC I. IEC J. IEC K. DS L. DS M. EN N. Vejdirektoratets udbudsforskrift: AAB, afmærkningsmateriel, februar O. Vejregler for projektering af tavleportaler , juli 2008 P. DS/EN A1:2011 Q. DS/EN ISO R. DS/EN ISO 14731:2006 S. DS 322 T. DS/EN AC U. DS/EN 10025:2004 V. DS/EN W. DS/EN X. DS/EN 10164:2011 Y. ISO Z. DS EN AA. DS/EN 10204:2004 BB. DS/EN CC. DS/ISO 3506 DD. DS/EN ISO EE. EN 12767:2008 Passive safety of support structures for road equipment - Requirements, classification and test methods Tegninger , Informationsplan, Arbejdspladsplan , Normal tilstand , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin 6

59 59 af 136 SAB ITS , Overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Tilbageledning, fra overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Uheld ved normal trafikafvikling, trin , Uheld ved normal trafikafvikling, trin , Uheld ved overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Uheld ved overledning af trafik til sydligt tunnelrør, trin , Uheld ved overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Uheld ved overledning af trafik til nordligt tunnelrør, trin , Fundamenter til portaler for vognbanesignaler , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Tværsnit med føringsveje i st , Tværsnit med føringsveje i st , Tværsnit med føringsveje i st , Tværsnit med føringsveje i st , Plan med føringsveje, st , Fundament til portal i st , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Tværsnit med føringsveje i st , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Plan med føringsveje, st , Fundament til portaler for vognbanesignaler St og , Plan med føringsveje, st , Tværsnit med føringsveje i st , Tværsnit med føringsveje i st , L-portal. Plan, opstalt og snit , L-portal. Plan, opstalt og snit. Detalje 1

60 60 af 136 SAB ITS , L-portal. Plan, opstalt og snit. Detalje , T-portal. Plan, opstalt og snit , T-portal. Plan, opstalt og snit. Det , T-portal. Plan, opstalt og snit. Det , Type 1 og Type 2, opstalt og snit , Kørebanelys ved overledninger , Kørebanelys ved overledning vest , Kørebanelys ved overledning øst Øvrige referencedokumenter a , Tegningsbeskrivelse for ITS-system b. Sign Logic Module - Naming convention for ID's, rev. 1, c. System for detektordataopsamling, Systemopbygning not024, Rev. 1, d. System for detektordataopsamling, Designspecifikation not232, Rev. 1, e. System for Data Exchange - Data Exchange for Field Equipment, Interface Specification. 3800not225, Rev. 4, f. System for Data Exchange - Guide for Development of Data Exchange Software. 3800not241, Rev. 0, g. Maximo - Vejledning i oprettelse af sites og tilhørende aktiver5143rap003, Rev. 2, h. Skabelon til dataindtastning for TL-systemer i Maximo. File: 5147bil001- RevG-Dataindtastningsskabelon_generelt_ xlsm i. VD-portal med statisk dokumentation - Bestemmelser omkring fordeling af dokumenter i Vejdirektoratets fastlagte dokumentstruktur. 5147not001, Rev. B, (under udarbejdelse) j. HÅNDBOG - FÆRDSELSTAVLER, GENERELT OM FÆRDSELSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING. 1. jan. 2014, Vejdirektoratet k. Håndbog i anvendelse af eftergivelige Master, Vejregelrådet, Marts 2008 l. Standardvilkår for Ledningsarbejder i og over Veje, Vejdirektoratet, December 2011 m. Almindelig ArbejdsBeskrivelse (AAB) Vejbelysningsmateriel. Vejdirektoratet maj n. Almindelig ArbejdsBeskrivelse (AAB) Variable vejtavler. Vejdirektoratet december o. Bekendtgørelse om vejafmærkning af 4. jul p. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning af 4. jul q. Variable Vejtavler, Håndbog, 31. jan. 2013, Vejdirektoratet r. Minimumskrav til elinstallationer, COWI - Marts 2015 s. Vejledning til registrering af indmålingsdata for vejudstyr, herunder vejbelysning, ITS og signalanlæg. Vejdirektoratet 2. april t. PLC-styring af ITS-systemer Kravspecifikation. Juni 2015 u. AAB Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, udbudsforskrift, maj 2011 v. Sign XML DA protokolbeskrivelse rev.0_ w. OPC XML-DA specifikation version 1.01, 18. december 2004 x. SRO-anlæg, Trafikregulering, Processkemaer Østrør, Skemaer og lister. Tegning , rev. 5 af 14 jun

61 61 af 136 SAB ITS y. SRO-anlæg, Trafikregulering, Processkemaer Østrør, Skemaer og lister. Tegning , rev. 2 af 1 feb z. Håndbog, Variable vejtavler Anlæg og planlægning, December Nummerering af krav For at lette henvisningen til specifikke krav i denne SAB er hvert krav tillagt et nummer, et såkaldt K-nummer. Entreprenøren / entreprisen skal dog opfylde alle krav i denne specifikation, uanset om et krav er nummereret eller ej. 3. Projekt- og entreprisebeskrivelse Projektet består i at etablere et ITS-system med fokus på tunnelsikkerhed for den nyetablerede tunnel ved Gødvad Bakke på Silkeborgmotorvejen. Den cirka 4 km lange projektstrækning forløber mellem St. 32,400 og St. 36,400 (se figur 1). Figur 1 Projektstrækningen, markeret med rødt st. 32,4 (nord) st. 36,4 (syd), som skal udstyres med ITS-system (COWImaps).

62 62 af 136 SAB ITS ITS-systemet etableres med to hovedformål: Løbende understøttelse af trafikafviklingen og -sikkerheden i og omkring tunnelen Understøttelse af trafikafviklingen ved planlagt vedligeholdelse af tunnelen. ITS-systemet skal således opbygges til at håndtere situationer, hvor der er brug for ændringer i den normale trafikafvikling som følge af trafikale (ikke planlagte) hændelser eller som følge af planlagte hændelser relateret til drift og vedligeholdelse af tunnelen. 3.1 Entreprisens omfang Der henvises til SB ad 2, stk. 2. Bygherreleverancer Der henvises til SB ad 10, stk Principbeskrivelse af systemets funktioner Dette afsnit rummer en principbeskrivelse, der skal eksemplificere sammenhængen mellem den tekniske kravspecifikation (SAB-ITS) og den tiltænkte anvendelse af det færdige ITS-system. Denne beskrivelse er ikke en endelig specifikation af, hvorledes de operationelle procedurer til trafikoperatørerne skal udformes, men en generel beskrivelse af hvilke funktioner ITS-systemet skal omfatte indsat i en tænkt operationel kontekst. Der er to væsentlige situationer, som ITS-systemet skal være i stand til at håndtere. Systemet skal kunne understøtte alternativ trafikafvikling, når: a. der indtræffer hændelser i tunnelen, som forhindrer almindelig trafikafvikling b. der udføres (planlagte) reparations- eller vedligeholdelsesarbejder i tunnelen. ad a) Når der skal udføres arbejder i tunnelen, vil den normale procedure være at lukke det ene rør i tunnelen, hvor arbejdet skal udføres. Derved etableres en veldefineret sikker arbejdszone for personalet. ITS-systemet skal i sådanne situationer være i stand til at styre dobbeltrettet trafik i det andet (åbne) tunnelrør. Overledning af den trafik, som skulle have kørt i det lukkede tunnelrør, skal ske ved en koordineret anvendelse af variable vejtavler, vognbanesignaler og bomanlæg. ad b) ITS-systemet skal i forbindelse med hændelser (eksempelvis uheld og brand i tunnelen eller havari, tabt gods e.l.) være i stand til at modvirke at hændelsen udvikler sig i uheldig retning og i øvrigt understøtte beredskabets arbejde i tunnelen ved at sikre beredskabets køretøjer adgang til hændelsesstedet, og ved at etablere en sikker arbejdszone omkring hændelsesstedet. Afhængigt af den forventede varighed af den indtrufne hændelse kan trafikafviklingen midlertidigt suspenderes helt (begge tunnelrør) eller delvist (det hændelsesramte tunnelrør). Understøttelse af beredskabsarbejdet skal ske ved hjælp af variable vejtavler, vognbane-, blinksignaler og bomanlæg.

63 63 af 136 SAB ITS ITS-systemet har også supplerende funktioner, som skal forbedre den generelle sikkerhed omkring tunnelen, eksempelvis automatiske højdevarslingsanlæg på tilkørselsveje, der ikke fører under broer før tunnelmundingen nås. Den automatiske højdevarsling skal bruges til at advare førere af køretøjer, som er højere end tunnelens frihøjde, mod at fortsætte frem mod tunnelmundingen. ITS-systemet skal primært påregnes betjent af operatører i Vejdirektoratets T.I.C. i København. Til understøttelse af operatørers betjening af ITS-systemets trafikstyringsfunktioner, skal ITS-systemet omfatte en videoovervågning som er fuldt dækkende (hele projektstrækningen, alle døgnets timer, hele året). Denne videoovervågning skal løbende gøre det muligt for operatørerne at danne sig et overblik over trafiksituationen ved tunnellen, så et eventuelt indgreb i trafikafviklingen kan gøres på et veloplyst grundlag. Desuden skal ITS-systemet kunne styres lokalt fra tunnelens teknikrum eller direkte i/ved tunnelen, fx ifm. beredskabsindsats i tunnelen. Styring af trafikken ved anvendelse af ITS-systemet skal kunne ske fuldautomatisk eller operatørbaseret på basis af informationer fra automatiske overvågningssystemer (fx brand, trafikale hændelser, nøddøre i tunnel, nødskabe i tunnel etc.) og støttet af operatørbaseret overvågning af trafikken. 3.3 Samspil med andre funktioner og organisationer ITS-systemet skal integreres med, og understøtte følgende tekniske systemer: Vejdirektoratets video management system (Milestone) Vejdirektoratets centrale betjeningssystem med operatørgrænseflade for trafikoperatører og andre SCADA, system for styring og overvågning af de tekniske installationer i tunnelen (ventilation, belysning, el-forsyning o.lign.) Endvidere skal ITS-systemet skal kunne integreres med, og understøtte: Vejtrafiksignalanlæg i motorvejstilslutningsanlæg (TSA) 28 ved Ansvej/Nordre Ringvej Bygherren er ansvarlig for integrationen af denne entreprises leverance og det centrale styringssystem (GUI/SLM, DOC/DOS etc.), men entreprenøren skal bistå bygherren under integrationsprocessen med levering af den nødvendige viden om og indsigt i leverancens opbygning og dens implementeringen af funktioner og grænseflader. Via GUI/SLM skal ITS-systemet og trafikafviklingen i og omkring tunnelen desuden kunne betjenes og/eller overvåges af bl.a. følgende organisationer: T.I.C. (trafikal drift) Politi Beredskab D&V entreprenør (systemteknisk drift) evt. andre Denne anvendelse af ITS-systemet i forskellige organisationer forudsætter ikke, at der skal installeres særlig hardware eller software hos organisationerne.

64 64 af 136 SAB ITS Principbeskrivelse af retningslinjer og procedurer for trafikstyring Beskrivelsen i dette afsnit er ikke en endelig specifikation af, hvorledes de operationelle procedurer for trafikdriftspersonalet skal udformes, men eksempler på, hvordan de evt. kan udformes. I de følgende driftsscenarier forudsættes det, at en trafikoperatør har logget ind i ITSsystemets betjeningsmodul, og at trafikoperatøren har de nødvendige rettigheder til at gennemføre de nødvendige operationer. ITS-systemet skal løbende og automatisk overvåge en række systemtekniske forhold, dvs. om systemet og dets hovedkomponenter er funktionsdygtige samt, hvilke visninger der aktuelt findes på signaler og variable vejtavler. Afhængigt af situationen kan der være en række forudsætninger, som skal være opfyldt for at en trafikoperatør kan styre trafikken, fx: at videosystemet, som tillader trafikoperatøren at gennemse hele entreprisestrækningen, er funktionsdygtigt at alle (eller udvalgte) variable vejtavler, vognbanesignaler, blinksignaler og bomanlæg er systemteknisk og fysisk funktionsdygtige at kommunikationssystemet, som formidler information om kontrol over visningen på de variable vejtavler, vognbanesignaler, blinksignaler og bomanlæg, er funktionsdygtigt. Omvendt kan fejl, der bevirker manglende funktion fx iht. ovenstående eksempler medføre, at styring af trafikken via ITS-systemet ikke kan tillades. ITS-systemet skal inkludere funktionalitet til fastlæggelse af, hvilke minimumskrav for tilgængelighed, der skal være gældende for de forskellige driftsscenarier Trafikledelse ved planlagt vedligeholdelse af tunnel Ved tunnelens planlagte vedligeholdelse, vedligeholdes et tunnelrør ad gangen. Det tunnelrør, som vedligeholdes, skal lukkes for trafik. ITS-systemet skal understøtte lukningen og understøtte, at trafik i begge køreretninger kan afvikles inden for det afsatte vedligeholdelsestidsrum. Det skal ske ved, at trafik fra den berørte retning overledes til modsatte retning, hvor hver køreretning skal afvikles i én af de to vognbaner som almindelig, dobbeltrettet trafik. Hele processen skal overvåges af trafikoperatøren i T.I.C. Inden overledning skal ITS-systemet gennemgå en serie af faser med henblik på at forberede trafikafvikling og kørebaner på lukningen. Fase 1 er at sikre, at trafikanterne nedsætter hastigheden. ITS-systemets variable hastighedstavler skal ændre visning til 80/50 (afhængig af deres placering), og systemets kø-advarselstavler skal aktiveres (se figur 2).

65 65 af 136 SAB ITS Figur 2 Udklip fra tegning Eksempel på tavlevisning ved nedsætning af hastighed og advarsel om kø. I fase 2 skal køretøjerne ledes til de langsomme vognbaner (højre vognbane), hvilket skal ske ved hjælp af vognbanesignaler og bomme. Når trafikken er korrekt positioneret, skal der åbegyndes en proces, hvor trafik udenfor tunnelen standses ved hjælp af vogn- og blinksignaler samt bomme, så tunnelen frit kan tømmes på trafik (se figur 3). Figur 3 Udklip fra tegning Eksempel på tavlevisning ved overledning til langsomme spor og standsning. Når tunnelen er tømt for trafik, kan fase 3 igangsættes. Her skal bommene aktiveres og indstilles i position for overledning af trafik til det tunnelrør, der skal afvikle begge trafikretninger, og de variable vejtavler for modkørende trafik skal derfor aktiveres. Derefter kan tunnelen åbnes for trafik. Systemet har forskellige serier af trin afhængig af, om overledningen er for trafik fra nord eller fra syd. For detaljerede beskrivelser se [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8], [9], [13], [14], [15], [16], [17] og [a]. Efter vedligeholdelsesperioden skal systemet returnere til normal tilstand. For detaljerede beskrivelser, se [10], [11], [12], [18], [19], [20] og [a]. Når et trafikscenarie først er igangsat, skal ITS-systemet som udgangspunkt gennekøre alle trin uden behov for operatørindgriben. Ved kørsel med svingbomme, og i situationer hvor der indtræffer noget unormalt, vil der dog altid skullet ske indgriben fra en operatør.

66 66 af 136 SAB ITS Trafikledelse ved trafikale hændelser Ved trafikale hændelser, som for eksempel uheld og brand, skal ITS-systemet være i stand til at begrænse hændelsens negative konsekvenser, vejlede trafikanterne og understøtte beredskabets arbejde. Systemet skal håndtere følgende trafikafviklingssituationer: Normal trafikafvikling i begge tunnelrør Enkeltsporstrafik i et (eller begge) tunnelrør Dobbeltrettet trafik i et enkelt tunnelrør (når det andet rør er lukket for trafik) Trafik i overgangsfaserne mellem ovennævnte tilstande Ved hændelser, der indtræffer når der er normal trafikafvikling, skal ITS-systemet være i stand til hurtigt, men kontrolleret at bremse trafiktilstrømningen til hændelsesstedet. Dette skal ske ved, at den lokale hastighedsgrænse for trafikken mod hændelsesstedet nedtrappes samtidigt med, at der varsles om risiko for kø opstrøms ift. hændelsesstedet. Når operatøren vurderer, at det er forsvarligt, aktiveres vognbanesignalernes røde kryds og sammen med de røde stopblink ved bomanlægget før overledningszonen, hvorved trafiktilstrømningen standses. Trafikafstrømningen efter hændelsesstedet (nedstrøms) tillades at ske som før hændelsen. Hvis hændelsen er af en sådan karakter, at begge tunnelrør påvirkes, kan ovenstående beskrivelse bruges samtidigt for begge køreretninger (se figur 4). For detaljerede beskrivelser henvises til [21], [22] og [a]. Hvis den indtrufne hændelse vurderes at være mindre alvorlig (for eksempel langsomt køretøj, kørsel i nødspor eller lignende), og dermed en hændelse, der ikke kræver stop for trafikken mod tunnelen, kan det relevante af de to kørespor evt. lukkes ved anvendelse af vognbanesignaler, nedtrapning af den lokale hastighedsgrænse og eventuel aktivering af tavlevisningen risiko for kø.

67 67 af 136 SAB ITS Figur 4 Udklip fra tegning Eksempel på anvendelse af vognbanesignaler ved hændelse (normal trafik). Ved hændelser under afvikling af trafik i separat tunnelrør samt ved overledning, skal ITS-systemet fungere på samme måde som beskrevet ovenfor. Først skal det sikres, at trafikanterne nedsætter hastigheden og advares om kø ved hjælp af variable vejtavler, mens vognbane- og blinksignaler standser trafikken inden bommene. Dermed kan trafikken på strækningen frem mod hændelsen afvikles (se figur 5). For detaljerede beskrivelser henvises til [23], [24], [25], [26] og [a]. Figur 5 Udklip fra tegning Eksempel på anvendelse af vognbanesignaler ved hændelse (trafikafvikling i sydligt tunnelrør eller overledning til sydligt tunnelrør). Tegningerne er principtegninger for et eksempelscenarie, hvor hændelsen indtræffer i midten af tunnelen. Specielt for hændelser i tunnelens nordlige rør, med frakørselsram-

68 68 af 136 SAB ITS pen til TSA 28 kan der være behov for at udarbejde forskellige procedurer for håndteringen af hændelser, afhængigt af, om hændelsesstedet ligger før eller efter frakørslen. Det antages i de fleste situationer, at ITS-systemet automatisk skal iværksætte trafikrestriktioner. Dette gælder fx som følge af alarmer ved brand, nøddørsåbning, påkørsel af tunnelportal o.a., men i nogle situationer skal trafikoperatøren vurdere rapporterede hændelser (fx alarmer fra AID-system) mhp. at identificere evt. relevant trafikrestriktion baseret på systemets forslag. Når en indsatsleder evt. kommer til stede i tunnelen, kan der blive tale om at tilpasse trafikstyringen efter den helt konkrete situation Beredskabets adgangsveje til hændelsessteder i tunnelen Når beredskabsindsats i tunnelen er påkrævet, kan dette ske ad to primære adgangsveje; til- henholdsvis frakørselsrampen i TSA 28 Ansvej/Nordre Ringvej. Kan denne adgangsvej ikke benyttes, eller vurderer beredskabet, at der er brug for anden adgangsvej, kan nødsporet på tunnelens frakørsel benyttes. Der skal etableres et blåt blink ved TSA 28 til signallering af at beredskabindsats er iværksat. 4. Generelle krav Entreprenøren skal planlægge, projektere, designe og implementere et ITS-system, der opfylder de minimumskrav, som er formuleret i denne SAB-ITS. I det følgende beskrives specifikke minimumskrav, som entreprenørens ydelser skal opfylde. Hvert krav er identificeret ved et "K"-nummer, fx "K1", der skal benyttes som entydig reference ifm. overensstemmelseskontrol og udformning af testplaner og procedurer. 4.1 Standarder / Anvisninger K1 Entreprenøren skal i sin leverance overholde alle gældende standarder og anvisninger, der er relevante for det leverede både direkte og indirekte. Listen med referencedokumenter i afsnit 2.2 angiver en del direkte relevante dokumenter, men er ikke udtømmende. 4.2 CE-mærkning K2 Alle komponenter skal være CE-mærkede iht. relevante direktiver og forordninger, herunder bl.a., men ikke afgrænset til: EMC direktivet Lavspændingsdirektivet Maskindirektivet Harmoniserede standarder 4.3 Anden mærkning K3 Entreprenøren skal mærke skabe, tavler, afbrydere, netværkskomponenter, kabler mv., så anvendelsen af hvert enkelt kabel og komponent kan fastslås med

69 69 af 136 SAB ITS sikkerhed, og i øvrigt være i overensstemmelse med den mærkning, der fremgår af systemdokumentationen. Opmærkningsmaterialer skal være egnet til formålet og have en levetid i det miljø, hvor det placeres på mindst 30 år. Se også [b]. K4 Entreprenøren skal udarbejde en plan for opmærkning af installationer, som skal godkendes af bygherren, inden installation må påbegyndes. Hver installation (vejskab, variabel tavle, vognbanesignal, bomanlæg, højdevarslingsanlæg etc. skal mærkes iht. princip fastlagt af Vejdirektoratet for dette projekt. Princippet er som følger: ID-skilte på vejskabes udvendige side skal angive både et ID-navn og et kviknavn, eks.: Ejer og udstyrstype Kviknavn: Bxx-N02-R Id navn:bxx r-bxx-n02-r 4.4 Materialer og levetider (for detaljeret forklaring henvises til [b]) Kviknavnet skal kunne aflæses på mindst 75 m afstand af en person med normalt syn, uden brug af kikkert e.l. K5 K6 K7 K8 K9 K10 K11 K12 K13 K14 Konstruktionsstål til portaler og master: S275JR efter [U]. Stålet skal være velegnet til varmforzinkning. Stålplader udsat for træk, såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling inden svejsning. Lagdeling udover [V] klasse S2 og E2, og [W] klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. Alt stål for stød- og fodplader i master leveres yderligere som Z-stål i kvalitetsklasse Z25 i henhold til [X]. Alt stål leveres som nyt stål. Stålet skal være uden overfladefejl og kun med uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. [Y]. Med mindre andet er anført, skal rustfast stål være (SS2343) i henhold til [Z]. Alt stål leveres med inspektionscertifikat 3.1 iht. [AA]. Bolte, møtrikker i dimension større end M12 leveres varmforzinkede, ISO 8.8 efter [BB] og [CC]. Bolte, møtrikker til og med størrelse M12 leveres rustfri, A2, 70 (eller bedre) efter [BB]. Anvendte materialer og komponenter bør i vid udstrækning være lagerført standardudstyr hos almindelige leverandører. Komponenter skal være af fabrikater, hvor entreprenøren kan dokumentere tradition for kompatibilitet mellem ældre komponenter og senere udviklede erstatningstyper. For alle materialeleverancer, der ikke med kort varsel kan erstattes med identiske eller tilsvarende materialeleverancer fra anden leverandør, skal entreprenøren aftale en produktionsplan med leverandøren, som sikrer at tidsplanen ikke bringes i fare.

70 70 af 136 SAB ITS K15 K16 K17 K18 Portaler og master, beslag og øvrige dele skal påregnes placeret i korrosionsklasse C3 jf. [DD], og skal være designet og udført, så der opnås fuldt dækkende korrosionsbeskyttelse for en periode på mindst 25 år. Vejskabe skal i deres helhed være egnede til formålet og designet og udført til en levetid på mindst 25 år hvor installeret. Alle statiske metalkonstruktioner, herunder bomme, vejskabe, vejtavler, master o.l. skal dimensioneres til en levetid på minimum 25 år i det påtænkte driftsmiljø. Stærkstrømskabler skal have kobberledere og skal overholde følgende: Kun kabler der er halogenfri i henhold til [H] og som har lav røgudvikling i henhold til [I]må anvendes inde i overdækningen. Alle lavspændingskabler til fast installation skal overholde [D, E], kategori A. Bøjelige, ikke brandsikre flerlederkabler, se [F] klasse 5 og 6, skal være CENELEC harmoniseret i henhold til [G] og have ydre kappe med cirkulært tværsnit. Bøjelige flerlederkabler må ikke bruges i fast installation. Uden for teknikrum skal bøjelige flerlederkabler være type H07 xx. Brandsikre kabler skal overholde testkravene angivet i [J]. Samlingsmateriel for brandsikre kabler skal have tilsvarende brandmodstandsevne. ITS entreprenøren skal dimensionere (verificere dimensionerne af) stærkstrømskablerne i forhold til belastningsstrøm, spændingsfald og kortslutningsstrøm. ITS entreprenøren skal levere og installere udstyr til overspændingsbeskyttelse af alle kobberkabler der føres uden for overdækningen over strækninger længere end 200 m. 4.5 Udførelse K19 K20 Af hensyn til adgangen til at udføre drift- og vedligehold på installationerne skal tekniske installationer i midterrabatarealet så vidt muligt undgås. Alle operatør og servicemæssige adgange til installationer, informationer deri og styring af komponenter og delsystemer skal være sikret mod uautoriseret adgang. Dette kan ske ved fysiske aflåsninger med nøgle/cylinderlåse, anvendelse af bruger-id/password o.a. K21 Se supplerende krav ift. individuelle komponenter i kapitlerne Generel funktionalitet K22 K23 K24 Ny / modificeret software / firmware til TL-net forbundne ITS-delsystemer skal kunne distribueres og aktiveres via fjernadgang. Enhver brugerflade skal være realiseret på basis af en web-server, så brugeren kan få adgang til relevante funktioner via en industristandard web-browser, der understøtter HTML5. Alle komponenter med egen IP-adresse, som er opkoblet på datanetværk, skal kunne overvåges ved anvendelse af WhatsUpGold (WUG), hvilket bl.a. betyder at komponenterne skal kunne besvare forespørgsler via SNMP protokollen.

71 71 af 136 SAB ITS K25 K26 K27 Alle ITS-delsystemer og komponenter, der indeholder en ur-funktion, skal opbygges og konfigureres så det sikres, at alle ur-funktioner altid kører synkront med den af bygherren anvendte centrale tidsserver indenfor +/- 0,5 sekund. Den centrale tidsserver er netværksbaseret. Alle interne ure skal køre i UTC-tid. Al logning skal tidsstemples i UTC-tid. For tid / dato, der vises på brugerflader for operatører, skal tidsangivelsen være tillagt justering for tidszone og evt. sommertid og være tydeligt indikeret/markeret som "lokal tid". Alle delsystemer og komponenter skal være konfigureret til at udføre automatisk og kontrolleret start ved power-on. Den automatiske start må ikke i sig selv bevirke, at der kan opstå person- eller trafikfarlige situationer. Specielt gælder: Variable vejtavler skal hurtigst muligt og senest 200 sekunder efter power-on være klar til at underkaste sig styringssystemets fulde kontrol. Indtil denne kontrol er etableret, skal de variable vejtavlers front vise normalvisningen (DefaultLibrary) denne visning skal være etableret senest 120 sekunder efter power-on. Alle signaler skal hurtigst muligt og senest 60 sekunder efter power-on være klar til at underkaste sig styringssystemet fulde kontrol. Indtil denne kontrol er etableret, skal signalerne fremstå neutrale/inaktive. Bomme skal forblive i den stilling, de havde ved power-on, indtil bomanlæggene er under styringssystemet fulde kontrol. Der må maksimalt forløbe 60 sekunder efter power-on, før bomanlægget er klar til at indtage denne tilstand. Ledelys skal efter power-on være slukkede, indtil de er under styringssystemet fulde kontrol. Højdevarslinganlæg være klar til at underkaste sig styringssystemet fulde kontrol senest 60 sekunder efter power-on. Højdevarslingsanlæggenes normale funktion skal påbegyndes senest 120 sekunder efter power-on. Kameraer skal gå i normal drift herunder indstille sig på efter de forprogrammerede PTZ-parametre senest 60 sekunder efter power-on. Indtil da, skal anlæggets gule varslingsblink fremstå neutrale/inaktive. Trafikdetekteringssystemet og det automatiske hændelsesdetekteringssystem skal senest 120 sekunder efter power-on gå i normal drift baseret på de forprogrammerede parameterindstillinger, som er givet i delsystemerne. Delsystemer, der ligger inde med trafik- og / eller logdata, der ikke er kommunikeret til overvågningssystemerne henholdsvis de centrale dataopsamlingssystemer, skal når normal drift er genoptaget fremsende de midlertidigt lagrede informationer til modtagersystemerne. Den midlertidige lagring skal kunne rumme min. 7 døgns data (Der kan være specificeret skærpede krav for specifikke delssytemer/komponenter se fx variable vejtavler i afsnit 12). Lagringen skal være cyklisk, så lagret altid rummer den senest uges data og ved overløb sletter de ældste data først. K28 Alle delsystemer skal være opbygget og konfiguret til at udføre en kontrolleret nedlukning, når den lokale UPS-forsyning rapporterer "lav kapacitet" / "snarlig afbrydelse". Entreprenøren skal specielt sikre, at:

72 72 af 136 SAB ITS delsystemer der kan lide skade ved pludselig power-off abonnerer på UPSforsyningens varsel om "lav kapacitet" / "snarlig afbrydelse" og ved modtagelse af signalet iværksætter en kontrolleret nedlukning. Den kontrollerede nedlukning skal omfatte meddelelse til overvågningsystemerne om, at delsystemet lukker ned grundet svigtende strømforsyning og inkludere sikring af eventuelle trafik- og logdata. delsystemer, der ikke lider skade ved pludselig power-off, skal ikke foretage sig noget herunder heller ikke meddele overvågingssystemerne, at der vil ske snarlig nedlukning. UPS'enes information om snarlig svigt af strømforsyningen skal tilgå overvågningssystemerne sammen med information om berørte delsystemer. K29 Ethvert delsystem, der mister forbindelsen til styresystemet, skal efter X sekunder indtage en på forhånd defineret sikker tilstand, som holdes indtil der atter er etableret forbindelse mellem styresystemet og delsystemet. "X" og "sikker tilstand" defineres pr. delsystem som følger: variable vejtavler: 60 sekunder, (DefaultLibrary) signaler: 60 sekunder, uændret visning bomanlæg: 60 sekunder, uændret indstilling af bom og lys højdevarsling: 60 sekunder, uændret tilstand ledelys: 120 sekunder, sluk kameraer: 600 sekunder, gå til prædefinerede PTZ-indstillinger Det skal være muligt for en systemadministrator at ændre indstillingen "X" og "sikker tilstand" for hver type installation. K30 ITS-systemet skal kunne understøtte følgende trafikafviklingsscenarier med en koordineret anvendelse af ITS-delsystemerne: normal trafikafvikling, se [2] al trafik til tunnel standset, se [7] trafik til nordrør standset trafik til sydrør standset reduceret kapacitet i nordrør (højre eller venstre vognbane lukket) reduceret kapacitet i sydrør (højre eller venstre vognbane lukket) overledning af trafik fra sydrør til nordrør, dobbeltrettet trafik i nordrør, se [17] overledning af trafik fra nordrør til sydrør, dobbeltrettet trafik i sydrør, se [9] K31 PLC-styringen skal indrettes, så den automatisk kan optimere anvendelsen af delsystemerne, så der opnås maksimal trafik- og personsikkerhed med de til rådighed værende funktioner, i tilfælde hvor delsystemers funktioner ikke er 100% tilgængelige. Entreprenøren skal implementere funktionaliteten baseret på en konfigurationstabel, hvor det er muligt at definere, hvilke delsystemer der skal være i drift for, at trafikrestriktionsscenarierne (se K30) kan understøttes (aktiveres). Der skal i tabellen skelnes mellem tilgængelighedsgrader for funktioner på henholdsvis 100 %, 50 % og 0 %.

73 73 af 136 SAB ITS Tests I det følgende dækker begrebet test over enhver af de formelle prøver FAT, SAT og prøvedrift, medmindre andet eksplicit fremgår af teksten. K32 K33 K34 K35 K36 K37 Entreprenøren skal planlægge og gennemføre alle tests under hensyn til de generelle retningslinjer for test, som anført i denne SAB-ITS og i øvrigt i overensstemmelse med entreprisens kvalitets- og miljøplan. Vejdirektoratet skal gives adgang til at overvære FAT, SAT og prøvedrift. En test, der planlægges gennemført i Danmark, skal varsles mindst 10 arbejdsdage før testen planlægges gennemført. Alle testspecifikationer (herunder testplan og testprocedure, samt udkast til testprotokol) skal være fremsendt til bygherren senest 15 arbejdsdage før testen planlægges gennemført. En test, der planlægges gennemført uden for Danmark, skal varsles mindst 30 arbejdsdage før testen planlægges gennemført. Alle testspecifikationer (herunder testplan og testprocedure, samt udkast til testprotokol) skal være fremsendt til bygherren senest 35 arbejdsdage før testen planlægges gennemført. Det er en betingelse for påbegyndelse af test, herunder egentest, at bygherren har godkendt grundlaget for testen, herunder testens omfang, principper og metoder og tilrettelæggelsen i øvrigt, som beskrevet i henholdsvis testprocedure og testplan. Hver test skal tilrettelægges således, at det godkendte testgrundlag kan foreligge senest 5 arbejdsdage før den dato, hvor testen planlægges gennemført. Ved en test afprøves standardfunktionalitet i COTS komponenter kun i den udstrækning det er relevant som forudsætning for at kunne udføre anden afprøvning. Kapacitet og funktionalitet af COTS komponenter verificeres som udgangspunkt på basis af den medfølgende produktbeskrivelse / dokumentation fra producenten. Det er en forudsætning for påbegyndelse af FAT og SAT, at entreprenøren forinden succesfuldt har gennemført en egentest med samme indhold og omfang mindst én gang. Udfyldt testrapport, der dokumenterer dette, skal forevises bygherren senest 2 arbejdsdage før påbegyndelse af FAT henhv. SAT. De resultater, der opnås under gennemførelse af tests, skal dokumenteres af entreprenøren i en testprotokol. Resultaterne skal dokumenteres med en detaljeringsgrad, så testen til fulde kan reproduceres under samme vilkår, med samme forløb og samme resultat som den oprindelige test. Dette betyder bl.a. at testmiljøet skal være beskrevet med udstyrs-/installationsomfang, serienumre på komponenter, versioner på software etc. Testprotokollen skal udstyres med relevante dokumentationsbilag i form af fotos og udskrifter i den udstrækning dette vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt eller eksplicit fremgår af testprocedure / testplan. Testprotokollen skal indeholde en mangelliste, der opregner evt. fejlede afprøvningstrin og andre observationer gjort under gennemførelse af testen. Mangellisten skal opdeles i følgende forhold: Eventuelle blokerende forhold, dvs. forhold som bygherren kræver rettet før næste projektfase kan påbegyndes. Ikke-blokerende forhold, dvs. forhold som efter bygherrens vurdering ikke forhindrer påbegyndelse af næste projektfase.

74 74 af 136 SAB ITS K38 K39 Entreprenøren skal indarbejde hvert emne på mangellisten i en tidsplan, der - efter bygherrens godkendelse - bliver styrende for det videre forløb. Om nødvendigt og hensigtsmæssigt skal entreprenøren rette mindre fejl fundet under en test under selve testen. Hvis der rettes fejl under en test, kan bygherren dog forlange relevante dele af testen gentaget for at få demonstreret, at en rettelse ikke har introduceret følgefejl. Såfremt entreprenøren foretager rettelser af fejl, skal beskrivelse af fejl og fejlrettelse fremgå af testprotokollen. Når en test er gennemført, samles testprotokollen, mangelliste, diverse bilag og en konklusion på testen ("test godkendt", "test ikke godkendt" eller "test betinget godkendt") i en testrapport, der attesteres af bygherre og entreprenør. Konklusionen defineres som følger: Hvis testen viser ingen eller kun mindre væsentlige fejl: "test godkendt". Projektet fortsætter til næste fase. Hvis testen kun viser fejl af et omfang, der ikke vurderes at skulle blokere for den videre projektmæssige fremdrift: "test betinget godkendt". Projektet fortsætter til næste fase, med en aftalt tidsplan for udbedring af de observerede fejl/mangler. Hvis testen viser væsentlige fejl/mangler, dvs. fejl eller mangler, der hindrer at en væsentlig funktion kan anvendes eller resulterer i, at den kun kan anvendes med væsentlige gener: "test ikke godkendt". Det skal her bemærkes, at mange mindre fejl eller mangler samlet set kan vurderes som en væsentlig mangel. Der fastsættes dato for fornyet test. K40 Til enhver test skal alle indgående komponenter, installationer og programmel og deres indbyrdes koblinger identificeres og dokumenteres, så der er henførbarhed mellem opnåede resultater og specifikke leverancedele. I den udstrækning der sker udskiftning af leverancedele, før Afleveringen er gennemført, skal det i hvert tilfælde nøje vurderes, om resultaterne opnået ved en gennemført afprøvning stadig kan betragtes som valide for leverancen med de udskiftede dele indsat. I den udstrækning, resultaterne ikke længere vurderes at være gældende for den samlede leverance, skal entreprenøren gentage relevante afprøvninger Factory Acceptance Test, FAT K41 K42 Som udgangspunkt må ingen dele af systemet installeres, før FAT er godkendt. Bygherren kan dog tillade, at visse etableringsforberedende arbejder udføres, inden FAT er godkendt. FAT skal gennemføres med henblik på at sikre, at: entreprenørens design og alle de indkøbte / udviklede komponenter opfylder kontraktens minimumskrav og specifikationer de komponenter, der indgår i leverancen, er korrekt CE-mærkede, og at den tilhørende CE-overensstemmelsesdokumentation herunder fx ydeevnedeklarationer for variable vejtavler - forefindes den opnåede fremdrift i projektet i øvrigt sandsynliggør, at det resterende arbejde kan gennemføres som fastlagt i tidsplanen. K43 Ved FAT skal det endvidere verificeres, at grænseflader mellem systemer og delsystemer, herunder bl.a. at grænsefladen mellem SLM og VMS-enheder (Sign XML-DA) er implementeret korrekt og fungerer efter hensigten.

75 75 af 136 SAB ITS K44 K45 K46 FAT skal gennemføres på / i entreprenørens testlokaliteter og under så realistiske forhold som med rimelighed kan opbygges til simulering af forholdene for den endelige installation. Ved FAT skal det verificeres, at alle entreprisens komponenter er til stede, og at hardware såvel som software har en færdiggørelsesgrad, der svarer til, at integrationstest mellem de forskellige delsystemer og moduler i leverancen er gennemført med tilfredsstillende resultat. Entreprenøren skal til FAT opbygge en passende opstilling til verifikation af dette forhold, herunder forberede de nødvendige simuleringsfaciliteter, testdata o.l. Opstillingen skal som minimum omfatte: Hele kommunikationsnetværket inkl. alle switche Hele PLC-systemet inkl. dualiseret PLC-hovedstation og alle understationer Mindst én type af hver slags variabel afmærkning Alle grænseflader mod eksterne/centrale systemer (inkl. SCADA) inkl. kommunikationsforbindelser hertil Site Acceptance Test, SAT K47 K48 FAT skal være godkendt, før SAT kan påbegyndes. SAT skal gennemføres med henblik på at sikre, at: den færdige installation, opfylder kontraktens minimumskrav og specifikationer både under normale forhold (normal trafik, ingen hændelser etc.) og under specielle forhold (trafikledelse ved hændelseshåndtering, enkeltfejl på leverancedele eller eksterne systemer) den færdige installation er mærket og dokumenteret iht. gældende krav sandsynliggøre at leverancen er klar til at overgå til prøvedrift. K49 K50 K51 K52 Ved SAT skal det verificeres, at alle entreprisens komponenter er til stede, og at de er identiske med komponenterne anvendt ved FAT. Ved SAT skal det verificeres, at PLC-styresystemet kan styre alle afmærkninger i alle positioner og, at det kan demonstreres på GUI, at der er 100% overensstemmelse mellem GUI'ens afbildning af installationernes tilstande og den variable afmærknings faktiske udseende. (dette forudsætter bistand fra bygherren og dennes leverandør af GUI) Når dette er på plads kan al efterfølgende kontrol/test følges fra GUI. Entreprenøren skal til SAT forberede de nødvendige simuleringsfaciliteter, testdata o.l Prøvedrift K53 SAT skal være godkendt før Prøvedrift kan påbegyndes. Prøvedriften skal tilrettelægges således, at den første tredjedel gennemføres før motorvejen åbnes for almindelig trafik og de sidste to tredjedele gennemføres med motrovejen åben for almindelig trafik.

76 76 af 136 SAB ITS K54 K55 K56 K57 K58 K59 Prøvedrift skal omfatte det samlede system og alle leverancedele. Formålet med Prøvedrift er, at verificere systemets kapacitet og funktioner i fuld skala, under fuld belastning og under typiske driftsbetingelser. Såfremt det under hensyntagen til andre entrepriser er muligt, så gennemføres første del af prøvedriften uden trafik på projektstrækningen, mens anden del af prøvedriften gennemføres efter motorvejen er åbnet for almindelig trafik. Prøvedriften skal omfatte alle installationer og funktioner tilvejebragt af entreprenøren, herunder også grænseflader til andre systemer. Bygherren udarbejder plan for prøvedrift på basis af blandt andet dialog med entreprenøren og den driftsdokumentationen der måtte foreligge. Planen beskriver, hvordan prøvedriften skal gennemføres, hvordan den dokumenteres, og hvilke metoder og værktøjer, der skal anvendes. Prøvedriften fortsætter, indtil det er bevist, at de stillede krav til entreprisens funktioner og udstyr i en sammenhængende 90 kalenderdages periode er opfyldt, herunder også kravet til tilgængelighed. Når prøvedriften er afsluttet med positivt resultat kan aflevering gennemføres. Da gennemførelse af prøvedriften forudsætter interaktion med funktioner tilvejebragt af bygherren, skal entreprenøren tåle op til 4 ugers forsinkelse ift. den aftalte tidsplans terminer for prøvedrift. Entreprenøren skal under prøvedriftsforløbet indsamle driftsdata, som kan benyttes til at dokumentere prøvedriftens forløb og til at beregne en faktisk tilgængelighed for systemet og dets funktioner i prøvedriftsperioden. Data inkluderer eksempelvis, men er ikke begrænset til: Oplysninger om ethvert indgreb foretaget af drifts- eller servicepersonale. Oplysninger (årsag, varighed, konsekvenser) om udefra kommende driftsforstyrrelser - herunder fx svigt i el-forsyning, svigt i WAN-forbindelser, hærværk, påkørsler etc. Alle logfiler, centrale såvel som distribuerede. Oplysninger om de forskellige delsystemers systemresurser o. a. med henblik på at verificere, om der er memory leaks eller andre uønskede systemhændelser eller situationer. Oplysninger om diskplads, filstørrelser o. l. med henblik på at verificere, at de systemmæssige "house keeping"-funktioner fungerer korrekt. Oplysninger om belastning af CPU og datanetværk. 4.8 Dokumentation og indmåling K60 K61 Entreprenøren skal udarbejde dokumentation med detailprojektering af løsningen. Bygherren skal forelægges denne detailprojektering til godkendelse før implementeringen påbegyndes, mhp. at evt. misforståelser og / eller mangler ved entreprenørens projekt kan opdages i tide. I forbindelse med projekteringen skal entreprenøren udarbejde en disposition for den samlede systemdokumentation. Dispositionen skal baseres på bygherrens krav til den overordnede strukturering af systemdokumentation, som den fremgår af [g], [h] og [i].

77 77 af 136 SAB ITS K62 K63 K64 K65 K66 K67 K68 K69 K70 K71 Al dokumentation skal struktureres med henblik på indpasning i Vejdirektoratets normale systemdokumentationssystem beskrevet i [i]. Systemdokumentationens dokumenter skal bestå af hele dokumenter (med forside, fuld dokumentidentifikation, og hele tegninger med udfyldt tegningshoved) og skal ledsages af en oversigt over leverede dokumenter og leverede tegninger. Dokumentation udarbejdet til entreprisen skal leveres i både original- og i PDFversion. Originaldokumentationen skal kunne ændres og vedligeholdes ved anvendelse af Microsoft Office (Word, Excel, PowerPoint) og / eller MicroStatation / AutoCAD. Ønsker entreprenøren at basere sin dokumentation på anvendelse af andre værktøjer, skal dette på forhånd godkendes af bygherren. Anden systemdokumentation, herunder bl.a. software, konfigurationsfiler og fotos skal leveres i elektronisk format, der kan anvendes og / eller vedligeholdes af bygherren ved anvendelse af almindeligt kommercielt tilgængelige værktøjer. Software, der skal eksekveres på virtuelle servere, skal leveres som såkaldte "virtuel disk images". Anden software skal leveres på en form, som gør det nemt at installere softwaren, fx på USB memory stick med installationsprogram. Software, der udvikles specielt til denne entreprise, skal dokumenteres ved levering af designdokumentation og kildekode. Det skal af den leverede dokumentation klart fremgå, hvilke værktøjer, biblioteker, konfigurationsfiler og andet, der skal anvendes for at fremstille eksekverbare moduler på basis af kildekoden. Entreprenøren skal levere dokumenter og tegninger på elektronisk form i en katalogstruktur som beskrevet i [i]. Dokumenter, der udarbejdes specielt til entreprisen, skal i emneinddeling og afgrænsning svare til "overskrifterne" på de kataloger, hvor dokumenterne indplaceres. Øvrige dokumenter skal indplaceres i henhold til deres hovedindhold, mens der fra alle andre relevante kataloger refereres til det indplacerede dokument. Sådanne referencer skal foretages ved at oprette et pseudodokument på en side, der i klar tekst lister relevante emner for det pågældende katalog og afslutter med et aktivt link til det faktiske dokuments placering (relativ placering). Pseudodokumenter skal være underlagt sammen dokumentstyring, som øvrige dokumenter entreprenøren udarbejder til entreprisen, og dermed være udstyret med dokumenttitel, dokument-id, forfatter, datering og revisionsnummer, og være opført i dokumentplanen /-oversigten, der leveres som en del af systemdokumentationspakken. Ethvert dokument må kun findes i netop ét eksemplar i dokumentationen, og det skal af både oversigt og af samtlige refererende pseudodokumenter klart fremgå, hvor det refererede dokument findes. Alt udstyr skal navngives efter konventionerne anført i [b]. Entreprenøren skal inddatere stamdata, herunder type, serienummer, placering, m.v. for alle fysiske komponenter i et skema efter Vejdirektoratets anvisning se [h]. Komponentskemaet anvendes af Vejdirektoratet til inddatering af stamdata i asset-managementsystemet Maximo. Det udfyldte skema komponentskema skal afleveres til Vejdirektoratet senest 10 arbejdsdage før SAT.

78 78 af 136 SAB ITS K72 K73 K74 K75 K76 Entreprenøren skal levere drifts- og vedligeholdelsesmanualer. Hvis der under prøvedriften viser sig behov for det, skal entreprenøren opdatere disse manualer senest 10 arbejdsdage efter prøvedriftens afslutning. Drifts- og vedligeholdelsesmanualer skal udover beskrivelse af krav til præventivt vedligehold (indhold, omfang, intervaller), fejlsøgning og reparatation også omfatte beskrivelse af alle konfigurationsmuligheder og logfiler, samt - hvor relevant 'læs let' versioner, hvor kun de funktioner / indstillinger, der er relevante / forekommende i den aktuelle bestykning, omtales. Den samlede systemdokumentation herunder også dokumentation relateret til bygherreleverancer - skal senest foreligge ved start på SAT. Systemdokumentationen skal være godkendt af bygherren før aflevering kan gennemføres. Entreprenøren skal udarbejde brugervejledninger til det tekniske system. Udkast til disse skal udarbejdes i forbindelse med projekteringen, og skal indgå i grundlaget for bygherrens godkendelse af detailprojektet. Vejledningerne skal - sammen med al anden dokumentation - foreligge i færdig stand før aflevering kan finde sted. Entreprenøren skal desuden levere relevant undervisningsmateriale til det personale, der skal varetage den løbende drift og vedligeholdelse af systemet efter entreprisens ophør. Entreprenøren skal indmåle alle fysiske installationer, som entreprenøren etablerer inden for entrepriseområdet i henhold til retningslinjer angivet i [s], 'Vejledning til registrering af indmålingsdata for vejudstyr, herunder vejbelysning, ITS og signalanlæg'. 4.9 Kvalitets- og miljøledelse K77 Entreprenørens kvalitets- og miljøledelse skal ske på basis af kravene i SAB Styring og samarbejde. 5. Styring af ITS-systemet K78 K79 K80 ITS-systemet skal styres af et PLC-styresystem bestående af en PLC- Hovedstation og et antal PLC-Understationer, som beskrevet i [t]. Denne styring benævnes også trafikstyringssystemet. Supplerende til PLC-styressystemet opbygger bygherren en fjernbetjeningsfunktion baseret på bygherrens eksisterende centrale monitorerings- og styringssystemer for ITS-systemer, GUI/SLM. Entreprenøren skal levere de grænseflader på ITS-systemet, som tillader bygherren at opbygge den centrale fjernbetjeningsfunktion. Tilsammen skal de PLC-styringssystemet og dets grænseflader sikre, at: det samlede ITS-system kan overvåge trafikafviklingen og iværksætte og styre (automatisk eller operatørassisteret) de trafikstyringsfunktioner, som er beskrevet i [a] og i denne SAB-ITS det samlede ITS-system kan overvåge og logge de etablerede ITSsystemers funktioner og tilstand det samlede ITS-system kan integreres med de beskrevne eksterne systemer under opnåelse af de resulterende funktionaliteter, der er beskrevet for de integrerede systemer, herunder bl.a. løbende indsamling af registrerede

79 79 af 136 SAB ITS trafikdata til Vejdirektoratets centrale funktioner og lagre (DOS, DynDB, MASTRA etc.), integration af kameraer i Milestone-miljø, udveksling af udvalgte informationer mellem ITS-systemet og systemet for styring og overvågning af tunnelens tekniske installationer. 5.1 PLC-styresystemet K81 Entreprenøren skal levere et PLC-styresystem til styring og overvågning af entreprisens ITS-delsystemer. PLC-styringen skal opbygges med to styringsniveauer: PLC-Hovedstationen PLC-Understationer Kravene til PLC-styringen er beskrevet i denne SAB-ITS og i [t]. K82 K83 K84 K85 Den lokale trafikstyring skal kunne understøtte trafikrestriktioner som beskrevet i [t]. Entreprenøren skal i sin projektering oprette en trafikscenarie-matrice, hvori man kan aflæse hvilken proces der skal igangsættes for at komme fra et trafikscenarie til et andet. Som udgangspunkt skal alle overgange i matricen kunne udføres. Et eksempel på opbygning af en sådan matrice (fra Limfjordstunnelen) fremgår af [y]. Entreprenøren skal i sin projektering oprette et processkema for hvert procesnummer i trafikscenarie-matricen. Der skal oprettes individuelle processkemaer for de to trafikretninger. Processkemaerne skal trin for trin angive i detaljer hvordan alle variable afmærkninger skal styres for at komme fra det aktuelle trafikscenarie til det næste. Et eksempel (fra Limfjordstunnelen) på en sådan samling processkemaer (for én trafikretning) fremgår af [x]. Entreprenøren skal opbygge sin programmering, så det er nemt at effektuere at trafikscenarie-matricen udvides med yderligere trafikscenarier at processkemaerne ændres, herunder o ændre til hvilket trin en afmærkning skal aktiveres o ændre hvilken visning/position afmærkningen skal antage o ændre pauserne mellem trinnene o tilføje vejafmærkninger K86 Entreprenøren skal levere interlocking-mekanismer, som sikrer, at en trafikoperatør eller systemerne selv - ikke kan etablere trafikfarlige eller ulovlige vejafmærkninger. Dette gælder også i situationer, hvor der måtte være fejl på et eller flere delsystemer eller komponenter. Disse interlocking-mekanismer skal implementeres på lavest mulige systemniveau, eventuelt vejsideudstyrsniveau, og fungere uafhængigt af den programmering af trafikstyringen og af de betjeningsmuligheder, der implementeres på højere systemniveau. Følgende interlockingfunktioner skal som minimum implementeres: det skal forhindres, at vognbanesignaler, der ophænges ryg-mod-ryg på strækninger/i vognbaner, hvor trafikretningen skal kunne vendes, kan vise grøn pil i begge retninger samtidigt eller en samtidig kombination af grøn pil og gul pil.

80 80 af 136 SAB ITS det skal forhindres, at spærrebomme kan bringes til at spærre dele af eller hele motorvejen, uden de tilhørende røde blinksignaler er aktiveret det skal forhindres, at bomme til trafikoverledning aktiveres før al trafik gennem tunnelen er standset det skal forhindres, at variable vejtavler, der placeres parvist i samme snit (fx i henhv. midterrabat og siderabat) samtidigt kan have forskellige visninger. K87 K88 K89 Hvor flere typer vejsideudstyr skal fungere på koordineret vis skal interlock implementeres på PLC-Understationsniveau eller PLC-Hovedstationsniveau. Entreprenøren skal på basis af det tegningsmateriale (se tegningsoversigt på side 58), der viser placering af vejsideudstyr til variabel vejfmærkning, udarbejde en tabel med alle lovlige afmærkningskombinationer og en tabel over de interlocks, der implementerer sikkerheden for, at kun trafiksikre og lovlige afmærkninger kan etableres. Det skal af tabellen fremgå, hvor (på hvilket systemniveau) interlock-mekanismen er implementeret. Den lokale PLC-styring skal opbygges, så manøvrering af bomme som udgangspunkt kun kan foregå under samtidig operatør-baseret overvågning af trafiksituationen og relevante trafikområder. Tilstedeværelse af denne trafikoperatør skal systemmæssigt sikres, fx ved at operatøren hvert 5. sekund e.l. skal afgive én "accept-kommando" via den centrale betjening (GUI) eller via den lokale styring (PLC-Hovedstationen). Det skal dog også være muligt at programmere bomstyringsfunktionerne, så bommene kan styres fuldautomatisk, dvs. uden en trafikoperatørs involveren. 5.2 Betjening og styring af ITS-systemet Når der i dette afsnit defineres en række krav til brugerfladen, så tænkes der primært på den brugeflade, som ITS-entreprenøren skal implementere på PLC-niveau. Brugefladen GUI/SLM er inddraget i beskrivelsen i den udstrækning det er nødvendigt for at forstå sampillet mellem de to brugerflader. K90 Det skal være muligt at styre ITS-systemet på følgende måder (en af gangen): Automatik (styring udelukkende på PLC-niveau) Semi-automatisk (fjernbetjening fra GUI) Manuel (fjernbetjening fra GUI) Nødbetjening (PLC-panel i tunnel) Brandmandspanel (PLC-panel i tunnel) Lokalbetjening (direkte på afmærkningen evt. via lokal plc-understation) K91 K92 Opfyldesen af krav til GUI/SLM er ikke en del af ITS-entreprisen, men det ligger inden for ITS-entreprisens omfang at levere den / de grænseflader på PLCstyring, der skal gøre det muligt for bygherren at etablere GUI/SLM med de beskrevne funktionaliteter. Entreprenøren skal etablere de fornødne grænseflader, så de leverede ITSsystemer kan overvåges og betjenes af en operatør på PLC-niveau og af en operatør på GUI/SLM-niveau.

81 81 af 136 SAB ITS K93 K94 Operatørbaseret betjening må kun kunne udføres af en person der har logget ind på en eksisterende brugerkonto med angivelse af kontoens brugernavn og password. Enhver person, der er logget ind som bruger / operatør på styrings- og overvågningssystemerne, må kun kunne udføre netop de handlinger, som er fastlagt for den relevante brugerprofil, og profildefinitionen skal gøre det muligt at afgrænse rettighederme til det, der er relevant for den pågældende brugers funktion. Der skal som minimum implementeres følgende brugertyper: Systemadministrator (opsætning og vedligeholdelse af systemets funktioner og adgangrettigheder/brugerprofiler). Trafikoperatør (trafikal drift - aktiv styring af trafikken ved anvendelse af ITSsystemers funktioner, overvågning logs, alarmer etc. - af såvel systemer som trafik). Systemteknisk drift (overvågning logs, alarmer etc. - af ITSsysteminstallationer og grænseflader, individuel aktivering af ITS-systemer mhp. diagnostisering og afprøvning). K95 Det skal være muligt at konfigure et tidsstyret automatisk logout på PLC-niveau med angivelse af, hvor mange hele minutter med inaktivitet, der skal forløbe, før et login på PLC-niveau automatisk logges ud. Denne tidsstyring skal kunne konfigureres i intervallet [0, 5-120] minutter, hvor værdien "0" indikerer, at der ikke vil ske automatisk udlogning. 5.3 Lokalbetjening K96 K97 K98 Al variabel vejafmærkning skal kunne overstyres lokalt fra en position på eller tæt ved det enkelte delsystem. Det skal under alle omstændigheder være en position, hvorfra den relevante vejafmærknings faktiske visning kan iagttages. Med overstyring menes, at al anden styring/betjening tilsidesættes, så styringen i stedet sker direkt på det pågældende delsystem. Overstyringen skal fungere, også selv om netværk eller centrale styringsfunktioner er ude af drift. I den udstrækning, det er teknisk muligt, skal entreprenøren sikre, at overvågningssystemet til stadighed giver et retvisende billede af, hvorledes den variable vejafmærkning er indstillet uanset hvilken stryingform der er anvendt. Det skal være muligt at igangsætte de forskellige trafikrestriktioner fra tunnelens driftsbygning via et simpelt betjeningsinterface. Dette skal fungere, selv om GUI er ude af drift. 5.4 Overvågning K99 K100 Alle ITS-delsystemer og installationer skal kunne overvåges fra både det lokale PLC-system (i teknikbygningen) og det centrale operatørsystem (i T.I.C. og andre steder). Entreprenøren skal sikre, at hver komponents / ITS-delsystems driftstilstand løbende afspejles korrekt og ensartet i begge overvågningssystemer. I relation til det centrale overvågningssystem betyder dette, at entreprenøren skal sikre, at det centrale overvågningssystem får adgang til de nødvendige oplysninger fra PLC-systemet og fra de variable vejtavler på de rette tidspunkter.

82 82 af 136 SAB ITS K101 Overvågningssystemet skal indeholde en funktion (Nedetidsregistrering), der gør det muligt for fx en driftsentreprenør løbende at registrere nedetid på delsystemer. Registreringssystemet skal automatisk tidsstemple hver registrering (UTCtid) og anføre operatør-id'en, hvorefter det som minimum skal afkræve operatøren følgende oplysinger: delsystem [signal- eller tavlesnit (snittype, snitnr.), bomanlæg, højdedetektor, AID, trafikdetektering, ledelys, blink(nr)] funktionsgrad [100, 50, 0] % gældende fra / gældende til (YYYYMMDD, HHMM) årsag (anføres hvis udefrakommende, ellers "0") evt. kommentarer K102 Funktionen (Nedetidsregistrering) skal være tilgængelig for operatører via begge overvågningssystemer (lokalt og centralt) og være baseret på én og samme database. Databasens registreringer skal være være forberedt for nem efterbehandling ved anvendelse af MS-Excel, det vil bl.a. sige, at det skal være muligt at udtrække data i et omfang og et format, der er rettet mod beregning af tilgængelighed (udtræk i CSV format, stringent anvendelse af datatyper, periodeafgrænsninger på timer, døgn, måned og årsniveau etc.) Overvågningsfunktionalitet i ITS-delsystemer K103 K104 K105 K106 K107 Alle ITS-delsystemers software / firmware skal være versionsstyret. Overvågningssystemerne skal kunne forespørge ITS-delsystemer på versionsnummer eller anden information, der entydigt identificerer det pågældende delsystems software / firmware. Hvert ITS-delsystem skal have én versionsstyret konfigurationsfil, som skal være i XML-format. Indholdet af denne konfigurationsfil skal kunne valideres ift. versionsidentifikationen, dvs. det skal være muligt at verificere, at indholdet af en given konfigurationsfil svarer til den version filen angives at have. Konfigurationsfilens version skal kunne aflæses via fjernadgang, og konfigurationsfilen skal kunne opdateres via fjernadgang. Konfigurationsfilen skal dække alle konfigurationsindstillinger for delsystemet, og den skal have en tydelig logisk struktur. Entreprenøren skal i relation til leveringen af ITS-delsystemer medvirke til, at Vejdirektoratet kan tilpasse funktionaliteten i det det centrale overvågningssystem (fjernovervågningen) til overvågning af de forskellige ITS-delsystemer, og entreprenøren skal bidrage til integration og test af dette. Fjernovervågningen af variable vejtavler skal ske direkte via SIGN-XML-DA protokollen, mens fjernovervågningen af andre ITS-delsystemer skal ske via PLC- Hovedstationen ligeledes via SIGN-XML-DA protokollen. Forsinkelser eller omkostninger i forbindelse med integration og test er entreprenørens ansvar, i det årsagen kan henføres til entreprenørens manglende eller utilstrækkelige bidrag. Variable vejtavler skal understøtte, at GUI/SLM gennem protokollen SIGN-XML- DA kan overvåge visningen af alle varianter af information (tekst og piktogrammer), som fysisk kan indpasses på det til rådighed værende tavleareal. Variable vejtavler skal endvidere kunne overvåges fra det lokale PLC-styringssystem.

83 83 af 136 SAB ITS K108 K109 Variable vejtavlers OPC-server skal håndtere kommunikationsfejl som angivet i afsnit 2.6 og i [w]. Det skal via SIGN-XML-DA protokollen være muligt at opnå et retvisende billede af ITS-delsystemers driftstilstand med følgende maksimale forsinkelser: variable vejtavler: 1,0 sekund pr kvadratmeter tavleareal andre ITS-delsystemer: 2 sekunder K110 K111 K112 K113 K114 For items, som ikke er påvirket af den variable vejtavles diodematrix, skal den mulige polling frekvens udstilles via attributten RevisedSamplingRate. Revised- SamplingRate må ikke overstige 2000 ms. Variable vejtavler skal udstille diodernes samlede effektforbrug i realtid. Variable vejtavler skal udstille oprettede socket-forbindelser i realtid. En variabel vejtavle skal kunne kommunikere med mindst 4 OPC-klienter samtidigt. For alle andre andre delsystemer end variable vejtavler skal ITS-delsystemer via PLC-Hovedstationen, som minimum afgive den information, der gør det muligt at understøtte items fra [v], der i Tabel 1, er angivet som kritisk eller væsentlig der gør det muligt at opfylde K91 K115 For variable vejtavler skal kommunikationen implementeres direkte mellem variable vejtavler og GUI/SLM. Krav til implementering af items Item Variable vejtavler Andre ITS-delsystemer Valgfri Kritisk Væsentlig Kritisk Væsentlig Mindre væsentlig StatusOperationMode X X StatusGeoPositionLatitude x StatusGeoPositionLongitude x StatusDirection x StatusLocation x AlarmVoltageBreakOccured x x AlarmVoltageFault x AlarmEquipment x AlarmLocalOperationTimeOut x x AlarmTempHigh x AlarmTempLow x AlarmDoorOpen x AlarmCode x SetDateTime N/A N/A N/A N/A N/A SetOperationMode X N/A N/A SetLocalOperationModeTime x ResetAlarmVoltageBreakOccurred x

84 84 af 136 SAB ITS Krav til implementering af items Item Variable vejtavler Andre ITS-delsystemer Valgfri Kritisk Væsentlig Kritisk Væsentlig Mindre væsentlig SetLocation x ComponentType x x ProtocolVersion x x StatusSign X x StatusDisplayImage x N/A N/A StatusDisplayScanning X N/A N/A StatusActiveLibrary X x StatusLightSensor N/A N/A x SignWidth x N/A N/A SignHeight x N/A N/A SetActiveLibrary X N/A N/A SetTestMode x N/A N/A SetTimeOfLibraryActivating x N/A N/A SetValueForDefaultLibrary x N/A N/A SetLock N/A N/A x SetUnLock N/A N/A x StatusLocked x StatusBrightness X N/A N/A StatusBrightnessCD N/A N/A x StatusErrorMap x N/A N/A AlarmWrongDisplayInfo x AlarmLEDModuleError x N/A N/A AlarmModuleError N/A N/A x SetLEDModuleError x N/A N/A SetBrightness x N/A N/A SetBrightnessCD x SetTimeOfBrightnessActivating x NumberOfModulesHorisontal x NumberOfModulesVertical x Colours x ModulePixelHorisontal x ModulePixelVertical x SignPixelHorisontal x SignPixelVertical x SetLibrary_x x N/A N/A SetLibrary_0 x N/A N/A Tabel 1 Items for ITS-delsystemer. 5.5 Adgangskontrol og logning K116 Styringsfunktioner skal på alle niveauer i det samlede ITS-system være underlagt adgangskontrol og logning. Ved alle niveauer forstås eksempelvis følgende (ikke udtømmende liste): Centralt betjenings- og overvågningssystem

85 85 af 136 SAB ITS PLC-Hovedstation Lokal styring (fx i vejsideskabe) Styring ved direkte login i variable vejtavler o.l. K117 K118 K119 K120 K121 K122 K123 K124 På alle niveauer skal adgangskontrollen baseres på unikke brugernavne. Generiske brugernavne må ikke benyttes. Det må således ikke være muligt at logge på som eks. root, su, admin, eller lignende. I stedet skal de relevante administrative rettigheder tildeles brugergrupper, som navngivne, unikke brugere knyttes til. Adgangskontrollen skal forhindre adgang for uautoriserede brugere (personer eller systemer). Autoriserede brugere skal placeres i grupper, der som minimum regulerer brugerrettighederne inden for kontrol, styring, monitorering og identifikation. Brugerstyringen skal omfatte alle interfaces, herunder fjernadgang til operativsystemet. På alle niveauer skal foretages logning af alle forsøg på logon samt af alle kontrol- og styringshandlinger og af alle driftsparametre til enhver tid. Logning skal også foretages under offlinetilstande samt strømafbrydelser og opstart. I alle logninger af aktioner foretaget af brugere, skal den enkelte bruger entydigt kunne identificeres, og alle logninger skal være forsynet med dato og tid. "logon, kontrol- og styringshandlinger" omfatter såvel handlinger gennemført gennem Sign XML-DA, som handlinger gennemført via andre former for betjening eller styring (fx via web-interface, SSH eller 'Fjernskrivebord') eller lokal betjening. Variable vejtavler skal endvidere logge alle ændringer i StatusActiveLibrary, StatusDisplayScanning, StatusBrightness og StatusOperationMode beskrevet i [v]. Logfiler, der lagres lokalt skal mindst én gang i døgnet overføres til backoffice og skal kunne udtages manuelt. Logning skal foretages med en programmeringsplatform, som fx Syslog, Logback eller en database. Logfiler skal opbevares mindst 1 år, og det må ikke være muligt at ændre indholdet af records i loggen. Dette indebærer bl.a., at de variable vejtavler og andre instllationer skal udstyres med tilstrækkelig ikke-flygtig hukommelse, fx i form af flash memory, og at installationen tillader, at filerne kan udlæses selvom dele af installationen, fx netværkskomponenter, er defekte. Sikring af, at der ikke kan ændres i logfilerne kan fx opnås ved, at filerne signeres. 6. Netværk og kommunikation For at sikre kommunikation mellem Vejdirektoratets centrale funktioner og services og de funktioner og services, som entreprenøren etablerer, skal entreprenøren etablere et datakommunikationsnetværk, der opfylder kravene angivet i dette kapitel. K125 Installering af fiber til datakommunikationsnetværk: Der skal benyttes fibervægbokse, hvor tilslutning af fiber-patchkabler enten sker i bunden, eller inde i vægboksen via LC konnektorer. Der skal i vægboksen være plads til, at fiberkablers bøjningsradius overholdes og splidsesøm fastholdes iht. ITU-T G.652.D. Der skal desuden være en god fastholdelse i vægboksen af de ind- og udgående lyslederkabler.

86 86 af 136 SAB ITS For de fibre i kablet, der ikke anvendes, skal der opkvejles mindst 1 m af disponible brudte fibre, og der skal opkvejles mindst 2 m af fibre i ubrugte tubes. Konnektorerne skal være nummereret i henhold til tegning. K126 Vejdirektoratet har i forvejen etableret et MPLS-baseret netværk (WAN), som bærer kommunikationen mellem de centrale styrings- og overvågningsfunktioner og vejsideinstallationer på andre motorvejsstrækninger. Dette WAN betegnes "TLnettet", og det skal ligeledes benyttes til at bære datakommunikationen mellem: denne entreprises vejsideinstallationer (via PLC-understationer og den lokale PLC Hovedstation) og det centrale styrings- og overvågningssystem PLC-Hovedstationen henholdsvis de variable vejtavler langs vejsiden og den centrale styrings- og overvågningsfunktion mellem kameraer og det centrale Milestone video management systemet. K127 Datakommunikation mellem PLC'er og mellem variable vejtavler og Hovedstations-PLC henholdsvis centralt udstyr må udelukkende ske gennem det etablerede datanetværk. Det samme gælder kommunikationen mellem Milestone og entreprisens kameraer. Der henvises til principtegning i Figur 6.

87 87 af 136 SAB ITS Entreprenørlev. Analog el. I/O Entreprenørlev. IP-net, komponenter Bygherrelev. VDK / VDF DOS Backup GUI/SLM PLC GUI/SLM Milestone N L K Trykknappanel 10 Backup PLC Hovedstation PLC hovedstation A M DOC O TL-net, Gødvad bakke I WAN (Nianet VPN) J B G C F D H4 E H2 H3 H1 Cam n PLC understation PLC understation PLC understation PLC understation PLC understation Cam Bomanlæg Signaler Markerings -lys Vognbanesignaler Cam 2 Automatisk højdevarsl. Hændelses detektering Trafikreg. PLC understation Variable vejtavler Cam 1 Figur 6, ITS-kommunikationsforbindelser. K128 K129 K130 Entreprenøren skal opbygge kommunikationsforbindelser mellem de forskellige delsystemer iht. de principper, der er vist i figur 6. Det skal dog bemærkes, at "PLC-Understation" på figur 6 ikke nødvendigvis skal opfattes som fysiske PLC'er konfigureret med de på figuren viste fysiske komponenter. Fordelingen af fysiske komponenter på fysiske PLC-Understationer skal ske iht. Entreprenørens projektering, men under iagttagelse af, at kun de variable vejtavler og kameraerne kobles kommunikationsmæssigt direkte til de centrale server-funktioner i VDK/VDF. Med reference til figur 6 "TL-net Gødvad bakke" skal entreprenøren etablere et LAN langs hele projektstrækningen. Dette LAN skal topologisk udføres som en ringforbindelse, hvortil Vejdirektoratet leverer 2 adgangspunkter inkl. router (CPE, Customer Premises Equipment). Der leveres et adgangspunkt med router til hver fysisk ende af strækningen. Adgangspunkterne vil have en båndbredde på Mbps (fiber) - afhængigt af de krav, som fremgår af entreprenørens løsningsbeskrivelse. Adgangspunkterne skal bruges til en række forskellige formål: Kommunikation mellem dataopsamlingscomputere, DOC, placeret i vejskabene, og en eksisterende dataopsamlingsserver, DOS, placeret hos Vejdirektoratet - herunder dataudveksling for opsamling af registrerede trafikdata,

88 88 af 136 SAB ITS overvågning af markudstyr/-installationer og fremsendelse af alarmer til DOC. Overførsel af operatørkommandoer fra det centrale kommunikationssystem for variable vejtavler (GUI/SLM) til PLC-Hovedstationen Overførsel af videostrømme fra de decentralt placerede kameraer til eksisterende Video Management System (ViMS), Milestone i VDK. Overførsel af styringsdata fra ViMS til kameraer. Indhentning af feed-back information fra variable vejtavler til det centrale overvågningssystem GUI/SLM K131 K132 K133 K134 K135 Adgangspunkterne leveres iht. standard SLA med en garanteret oppetid på 99,7%. Den garanterede oppetid kan øges til 99,9% ved anvendelse af redundante forbindelser. Entreprenøren skal dimensionere den samlede netværksløsning, så den nominelle kapacitet intet sted i netværket udnyttes mere end 33%. Udnyttelsesgraden skal fastlægges på basis af, at 50% af kameraerne samtidigt leverer videostrømme i den maksimale opløsning og med det maksimale antal frames pr. sekund under anvendelse af den valgte datakomprimeringsteknik. Entreprenøren skal forbinde LANs med WAN på en sådan måde, at eventuelt udfald af én af adgangsforbindelserne til WAN (dvs. routere eller forbindelser mellem router og WAN) eller i en del af det / de af entreprenøren etablerede LAN ikke negativt påvirker driften af ITS-systemet, dvs. styring og overvågning af variable vejtavler, kameraer, bomanlæg og detektorer etc. og den løbende indsamling af data og alarmer. Fejl på et udstyr (eks. et vejskab), fx som følge af påkørsel, hærværk eller svigtende strømforsyning, må ikke medføre tab af funktionalitet for udstyr og funktioner, som ikke er direkte knyttet til det pågældende udstyr. Entreprenøren skal desuden gennem specifikationer og referencer sandsynliggøre, at det samlede datanetværk (inkl. WAN-forbindelser leveret som bygherreleverancer) kan drives med en tilgængelighed på mindst 99,5% i hele sin levetid. Netværkets tilgængelighed måles over en kalendermåned ved at dividere oppetiden med månedens varighed. Netværket regnes som oppe, når der er forbindelse til alt udstyr. Manglende forbindelse til udstyr medregnes, uanset om årsagen findes i netværkskomponenter eller fx strømforsyningen. Perioder med svigt i den eksterne strømforsyning (fra forsyningsselskabet) eller svigt i Vejdirektoratets WAN ekskluderes ved opgørelsen af månedens varighed. I en kalendermåned (30 dage) tillades således højst 3,6 timer utilgængelighed. Det betyder, at entreprenøren på basis af netværksarkitekturen, udførelsesmetoderne og udstyrets MTBF og MTTR skal sandsynliggøre, at netværket kan drives og vedligeholdes med højst 3,6 timers utilgængelighed i en 30-dages periode - også om 10 år. I den forbindelse vil entreprenøren skulle gøre rede for den vedligeholdelse, der forventes påkrævet, og hvordan den gennemføres uden at give forøget utilgængelighed. 7. DataOpsamlingsComputer (DOC) DOC anvendes som transitpunkt i kommunikationen mellem systemer placeret på bygherrens indre og ydre datanetværk. Anvendelse af DOC er nødvendig iht. bygherrens itsikkerhedspolitik.

89 89 af 136 SAB ITS DOC er en industriel PC, hvorpå to virtuelle servere er installeret. Den ene virtuelle server programmeres af bygherren, og fungerer som gateway for data, der afleveres til den centralt placerede DataOpsamlingsServer, DOS. Al dataudveksling gennem en DOC sker gennem dennes MySQL-database. MySQLdatabasen administreres af bygherren, men entreprenøren har adgang til at skrive i visse tabeller. På den måde udgør databasen grænsefladen mellem den af entreprenøren leverede software og bygherreleverancerne. Nærmere oplysninger om anvendelsen af DOC findes i [e] og [f]. K136 K137 K138 Vejdirektoratet leverer på entreprenørens anmoding dataopsamlingscomputere til montering i vejskabe. Entreprenørens bestilling af DOC skal afgives til bygherren min. 4 uger før levering ønskes. Entreprenøren skal installere, integrere og teste de udleverede DOC-enheder i vejskabene. Entreprenøren skal til den ene virtuelle server i hver DOC levere software, som formidler opsamlede trafik- og systemdata samt alarmer fra vejsideudstyret til de centrale servere, og som formidler kommandoer og andre nødvendige informationer i modsat retning. 8. Vejstationer og vejskabe K139 K140 K141 K142 K143 K144 K145 Entreprenøren skal levere og installere alle vejskabe og tilhørende monteringsmateriel nødvendigt for etableringen af ITS-systemet. Alle vejskabe skal, uanset størrelse, fremstå som tilhørende ét og samme system, dvs. udformet efter samme principper, fremstillet af samme materialer og med ensartet fremtoning. Skabene skal være monteret i lod og vage på fundamenter eller i ophæng, der forhindrer, at installerede vejskabe vælter eller synker. Vejskabene skal være udformet, så gnavere ikke kan få adgang til skabenes indre installationer. Specielt skal skabene være forsynet med en tætsluttende bundplade, med tætte kabelindføringer. Vejskabes påtænkte placeringer skal fremgå af tegninger, som entreprenøren skal forelægge bygherren til godkendelse før opsætningen påbegyndes. Det skal af tegningerne fremgå, hvorledes vejskabe indplaceres ift. til andre vejsideinstallationer, og om vejskabe skal betragtes som "faste gentande" og dermed er underlagt særlige krav til placering / fysisk afskærmning. Vejskabe skal være forsynet med en dør, der åbner i retning væk fra trafikken. Foran døren skal entreprenøren anlægge arbejdsplatform i form af flisebelægning e.l. som giver et vandret og stabilt underlag for udførelse af reparation på og servicering af installationen. Døren skal være forsynet med mekanisk låsemekanisme, der sikrer automatisk aktiveres ved åbning og sikrer, at døren holdes fuldt åben uanset vindstyrke og retning. Inden opbygning af vejskabe hos entreprenøren, skal denne fremsende tegninger af den påtænkte opbygning til bygherrens kommentering. Entreprenøren skal opbygge en prototype af et vejskab og lade denne inspicere af bygherren før produktionen af øvrige vejskabe igangsættes. Prototypen skal

90 90 af 136 SAB ITS være fuldt opmærket og forsynet med mærkeplade, holder til dokumentation og andet, der høre det færdige skab til. K146 K147 K148 K149 Alle skabskonstruktioner (vejskabe, masteskabe, variable vejtavler, motorskabe etc.), der installeres lavere end 2,5 m ift. jordplanet skal være aflåselige med lås, der passer til bygherres nøglesystem. Nøgle udleveres ved henvendelse til tilsynet, så låsene kan kodes herefter. Låsecylinderen skal være dråbeformet. Entreprenøren skal desuden give teleoperatøren adgang til at tilslutte sit udstyr til en 230V AC / 3A forsyning i relevante vejskabe. Entreprenøren skal indregne et konstant forbrug af denne forsyning i sin dimensionering af elinstallationerne. Entreprenøren skal levere og konfigurere patchpanel for forbindelsen mellem teleoperatørens router / switch og det lokale kommunikationsnetværk (LAN), som entreprenøren leverer. Det elektriske materiel, herunder kabler, kombirelæer, lastafbrydere og overspændingsbeskyttelse skal være udvalgt og tilpasset det samlede anlæg, så det elektriske materiel opfylder kortslutningsniveauer, overspændinger, spændingsfald, fuld selektivitet og strømværdier m.m. Forudsætningerne for dette er som følgende: Tavlemateriel skal kunne modstå /4/ kv overspænding (transient, impulsmodstand) og /10/ ka i kortslutningsniveau. Transientbeskyttelse skal udføres på alle tilgangs- og alle afgangskabler i vejskabe. o For 400 V forsyning kabler som i [K]. o For 230 V afgående kabler som i [L]. o For Cat6 kabler anvendes efter [M] op til 48V DC eller tilsvarende. K150 K151 K152 Der skal installeres en no-break UPS i hvert vejskab. UPS'en skal kunne holde tilsluttede installationer kørende i minimum 1 time uden driftsforstyrrelser. Det skal sikres, at evt. brydere på UPS-funktionen kan betjenes uhindret. Dimensionering af el-forsyningen skal sikre, at spændingen på tilslutningsklemmer til vejskabet ikke afviger mere end +4/-5% fra den nominale forsyningsspænding 400/231V heller ikke når UPS anlægget er udkoblet. Alle overbelastningssikringer skal være automatsikringer. K153 Entreprenøren skal designe og installere vejsideinstallationerne (ITSdelsystemerne) så de kan kontrolleres (styres og overvåges) fra PLC-styringens PLC-Understationer. Hver vejstation skal indeholde netop en PLC-Understation, som skal være opkoblet på det LAN, som entreprenøren skal levere langs projektstrækningen. Vis denne LAN-forbindelse skal hver PLC-Understation kunne overvåges og styres fra PLC-Hovedstationen, der skal være forbundet til samme LAN (se Figur 6). K154 ITS-systemet skal opbygges, så alle ITS-delsystemer i et geografisk afgrænset nærområde er elektrisk opkoblet til netop en lokal vejstation, så denne kan overvåge og styre disse ITS-delssystemers enkelte komponenter, fx vognbanesignalerne på en given portal/galge.

91 91 af 136 SAB ITS K155 K156 Alt leveret udstyr og alle leverede installationer, som ikke af naturlige grunde skal monteres andre steder, skal være indbygget i vejskabe. Dette gælder også bygherreleverancer som fx DOC'er og CPE udstyret beskrevet i K129. Entreprenørens design af vejskabene skal således tage højde for følgende: Strømforsyningen til de tilsluttede ITS-delsystemer skal ske gennem vejskabet, dvs. gruppeafbrydere, UPS, overbelastnings- og transientbeskyttelse etc. Vejskabet skal have den klimastyring, der er nødvendig for at sikre de krævede driftsbetingelser for det udstyr, der er placeret i vejstationens skab (vejskab). Entreprenøren skal i denne forbindelse være specielt opmærksom på, at det i K129 beskrevne CPE udstyr stiller følgende krav til driftsmiljøet: o Det forventes at PCE udstyret består af MPLS-routere som Cisco ME- 3400G-2CS-A. Til brug for installation af router og fiber patch panel skal der afsættes mindst 3U i et 19'' rack. MPLS-routere skal monteres vandret. o Forsyning (konstant forbrug): 230 VAC, 3A o Montering af patchpanel kræver en minimumsdybde på 35 cm. o MPLS-routerene er specificeret til brug indendørs i omgivelsestemperaturer i intervallet [0 C.. 50 C] og med en relativ fugtighed på max 95%. Vejstationerne skal have klimastyring, som sikrer, at det rette driftsmiljø er retableret senest 30 minutter efter en længerevarende strømafbrydelse. Indbygning af DOC: DOC måler 26x22x8 cm. Hertil kommer en strømforsyning på 12x13x4 cm med et effektforbrug på op til 100W. K157 K158 K159 Føringsveje for el- og datakabler skal føres op indvendigt. Elinstallationer skal være afskærmede - om fornødent samlet i en særskilt afdeling - så det installerede udstyr kan inspiceres og serviceres uden fare og af personale uden installatørautorisation / elektrikeruddannelse. Vejskabene skal være forsynet med en funktion, der afgiver alarm, når en dør åbnes henholdsvis lukkes. Alarmen opbygges på basis af en potentialefri kontakt og den nødvendige elektronik, som kan registrere ændringer i dørens tilstand og formidle denne information via PLC-Understation og PLC-Hovedstation til GUI. Alarmen skal overføres til GUI via DOC (se [e] - 'StatusAnd-Alarms' med typen 'TECHNICAL_ALARM' og en passende kommentar Af servicehensyn skal vejskabe forsynes med indvendig belysning, mindst 2 ledige og let tilgængelige 230VAC stikkontakter (min. 6A - egen gruppeafbryder, adskilt fra vejskabets øvrige installationer), mindst 2 ledige ethernet porte i lokal switch samt plads til montering af 6 yderligere moduler på DIN-skinne. 9. Elinstallationer Der henvises til [r] for beskrivelse af generelle krav til elinstallationer. 10. Elforsyning til vejsideudstyr K160 Entreprenøren skal levere, installere, afprøve og idriftsætte alle kabler til elforsyning og styring / datatransmission mellem el-tavler i teknikrum nordvest hen-

92 92 af 136 SAB ITS holdsvis i teknikrum sydøst og ITS komponenter i terræn og inde i teknikbygninger. K161 K162 K163 K164 K165 K166 K167 K168 K169 Entreprenøren skal tilslutte elforsyningskabler til klemmerækker i el-tavlerne leveret af hovedentreprenøren. El-tavlerne har kabeltilgang nedefra. Dokumentation for placering og opmærkning af klemmer for ITS installationer i eltavlerne vil blive udleveret til ITS entreprenøren, når de foreligger. Entreprenøren skal installere kablerne i hovedføringsveje, som er etableret af hovedentreprenøren. ITS entreprenøren skal selv etablere supplerende føringsveje efter nedenstående principper. Alle supplerende føringsveje skal males eller indfarves i samme farve som den baggrund, trafikanterne vil se dem imod. I tunnelen: Hovedentreprenøren har etableret langsgående kabelbakker ved ydervæggen under loft i begge tunnelrør som vist på tegning [43]. ITS entreprenøren skal etablere supplerende føringsveje fra kabelbakkerne til ITS udstyr i form af kabelrør fastgjort til enten betonloft eller til bagudvendte spunsjern i væggene. Alle føringveje og andet, der monteres i spunsvæggen, skal overfladebehandles på samme måde som den øvrige spunsvæg i tunnelen (med brandhæmmende maling). Entreprenøren opfordres derfor til at søge at koordinere sit arbejde på dette område med hovedenteprenøren. Mulighederne herfor skal fastlægges tidligst muligt i projektforløbet. Uden for tunnelen: Kabelrør og trækbrønde etableret af hovedentreprenøren fremgår af tegningerne i [28], [29], [30], [35], [37], [38], [40], [41], [42], [43] og [45]. ITS entreprenøren skal etablere nødvendige supplerende føringsveje fra trækbrønde til ITS-udstyr i terræn i form af nedgravede kabelrør og tilslutte disse til trækbrøndene. Trækbrøndene leveret af hovedentreprenøren er type Wavin Stakkabox, og er fælles for stærkstrømskabler og kommunikationskabler. Kabeltrækrør inde i tavleportaler er etableret af hovedentreprenøren. Føringsveje til portaler fremgår af tegninger i [27], [31], [32], [33], [34], [36], [39], [44], [46] og [47]. ITS entreprenøren skal dimensionere (verificere dimensionerne af) stærkstrømskablerne i forhold til belastningsstrøm, spændingsfald og kortslutningsstrøm. ITS entreprenøren skal levere og installere udstyr til overspændingsbeskyttelse af alle kobberkabler, der føres uden for tunnelen over strækninger længere end 200 m. 11. Variable vejtavler K170 K171 Variable vejtavler skal generelt opfylde relevante krav og anbefalinger i [o], [p] og [z]. Kravene beskrevet i det følgende gælder supplerende hertil. Entreprenøren skal levere og installere følgende typer variable vejtavler: A 20 U 2,1 C 55 A 18

93 93 af 136 SAB ITS K172 K173 K174 De variable vejtavler skal monteres på master på de positioner som fremgår af [2]. Entreprenøren skal dimensionere masterne ift. de allerede etablerede fundamenter og de faktiske belastninger, som relevante variable vejtavler udgør. Entreprenøren skal sikre, at variable vejtavler installeres således på masterne, at der er min. 1,5 m mellem underkant af laveste variable vejtavle / undertavle monteret på masten og kørebaneoverfladen ud for masten. De variable vejtavler skal monteres på master, så mastens længdeakse falder sammen med de variable tavlers lodrette midterlinje. Variable vejtavler skal styres ved hjælp af følgende visningsbiblioteker, og være konfigureret til at vise følgende: A 20: Visning på variabel vejtavle skal fremstå som vist på figur 7. U 2,1: Visning på variabel vejtavle skal fremstå som vist på figur 7, med mulighed for variation i længdeangivelse. C 55: Visning på variabel vejtavle skal fremstå som vist på figur 7. A 18: Visning på variabel vejtavle skal fremstå som vist på figur 7. Figur 7 Visninger på variable vejtavler. Det bemærkes, at der skal kunne vises flere hastigheder end angivet her. K175 K176 K177 Variable vejtavler til visning af A 18 og A 20 skal kunne vise den røde advarselstrekant med en kantlængde på min. 0,9 m. Bemærk, da A-tavlene altid skal installeres med undertavle U2,1 gælder højdekravet til underkant af U-tavlen. Variable vejtavler til visning af C 55 skal være min. 0,9 m i diameter. Undertavlen U 2,1 skal vise afstandsinterval til køenden. Tavlen skal vise intervallet i meter og med en opløsning på hele hundreder. Undertavlen skal have samme bredde som hovedtavlen, og versalhøjden skal være minimum 71 mm. Undertavlen skal kunne vise en vilkårlig tekst inklusive alle tegn i ISO i fonten Dansk Vejtavleskrift.

94 94 af 136 SAB ITS K178 K179 Variable vejtavler skal være fuldt grafiske dot-matrix tavler, som skal kunne vise farverne rød, hvid og sort (slukket) inden for hele visningsarealet. Pixelafstanden må ikke overstige 20 mm. De variable vejtavler skal opfylde krav og anbefalinger i [B] med følgende parametre: Colour, Farve af udsendt lys C2 Luminance, Luminans af tavleforside L2 Luminance ratio, Kontrast R2 Beam width, Vinkelområde B5 Protection, Kapslingsklasse P2/IP55 Temperature range, Temperaturområde T2/ C K180 Variable vejtavler skal regulere luminansen automatisk efter de herskende lysforhold som beskrevet i [z] og i [p]. K181 Bagsiden af de variable vejtavler skal fremstå med farven RAL K182 K183 K184 K185 K186 Hver variabel vejtavle skal være forsynet med en watchdog-funktion som sikrer, at tavlevisningen går til en foruddefineret tilstand, hvis forbindelsen mellem tavlen og den eksterne styringsfunktion afbrydes. Denne visning skal kunne være: uændret (fasthold aktuel visning), slukket eller en specificeret visning fra tavlens visningsbibliotek. Hver variabel vejtavle skal være forsynet med en funktion, som løbende monitorerer tavlens visning og kan rapportere denne som en bitmap e.l. der er identisk med den faktiske visning, som den afspejles på tavlens forside. Funktionen skal også overvåge og rapportere den variable vejtavles interne og eksterne funktioner og rapportere hændelser og tilstande relateret til disse til den eksterne overvågningsfunktion system. Detaljer om den krævede funktionalitet fremgår af [v, w]. Operativsystem, firmware og anden opsætning i de installerede tavler skal være ens på nær konfigurationsfil og logfiler. Hver variabel vejtavle skal have én konfigurationsfil, som skal være i XML-format og som skal kunne valideres via fjernadgang. Konfigurationsfilen skal tillige kunne opdateres via fjernadgang. Konfigurationsfilen skal dække alle den variable vejtavles indstillingsmuligheder, og skal have en tydelig logisk struktur. Hver variabel vejtavle, der viser en forbudstavle (fx C55), skal iht. [p] logge tidsstemplede oplysninger om, hvilke visninger den variable vejtavle har haft de seneste 12 mdr Portaler og master Følgende krav supplerer kravene i [O] vedrørende galger, portaler og master. K187 Arbejdet omfatter projektering, fremstilling på værksted, overfladebehandling og levering af portaler og master. RP-portaler (fremstillet af firkantrør) og RL-portaler (fremstillet af firkantrør) til vognbanesignaler.

95 95 af 136 SAB ITS Master (fremstillet af firkantrør) til variable tavler. K188 Portaler og master skal fremstilles og leveres i henhold til nedenstående tværprofil- og konstruktionstegninger og vejregler: Stålkonstruktioner: Tegningerne [48], [49], [50], [51], [52], [53] og [54] Vejregel: [O] Konstruktionstyper, dimensioner samt andre relevante oplysninger fremgår af ovennævnte tegninger og vejregler Udførelse K189 K190 K191 K192 K193 K194 K195 K196 K197 Arbejdet skal udføres, så kravene i [P] er opfyldt. Svejseværkstedet skal dokumentere at have et kvalitetsstyringssystem, der lever op til kravene for et [Q]certificeret værksted, samt at arbejdet vil blive udført efter de dertil hørende kvalitetsstyringsprincipper. Svejsearbejdet koordineres iht. [R]. Før svejsearbejdet påbegyndes, skal certifikater for alle svejsere beskæftiget med konstruktionerneforlægges tilsynet. Certifikater skal være i henhold til [S] og [T]. Inden planlægningen af delenes og sektionernes håndtering i værkstedet vurderes løfteprocedure med henblik på udformning af de eventuelle løse beslag og eventuelle skjulte forstærkninger, der er nødvendige under transport i værksted og under transport til pladsen, hvor emnerne skal leveres. Der må ikke påsvejses synlige beslag, som ikke er vist på udbudsmaterialets konstruktionstegninger. Planlægningen gennemføres under hensyntagen til de aktuelle forhold, herunder entreprenørens arbejdsprogram og planlagte procedurer for håndtering, svejserækkefølge, geometrisk tilpasning og indspændingsgrad. Det påhviler entreprenøren inden arbejdets start i form af tegninger og beskrivelser at dokumentere,at den planlagte arbejdsbeskrivelse indeholder alle betydende operationer med svejserækkefølge, der dokumenterer svejsedeformationer og tiltag for afhjælpning af sådanne svejsedeformationer. Arbejdsplan og procedurebeskrivelse skal forelægges tilsynet senest 10 arbejdsdage før arbejdet bliver påbegyndt. Fundamentsbolte placering skal verificeres af entreprenøren inden fremstilling af fodplader Stålarbejder K198 K199 K200 Tolerancer ved placering af fodplader og beslag er ± 2 mm. Bearbejdning af stål samt hulboring og påsvejsning af beslag foretages inden varmforzinkning. Der må ikke svejses på varmforzinket stål.

96 96 af 136 SAB ITS K201 Krav til udførelse og dokumentation af svejsesømme er efter følgende udførelsesklasser ( iht [P]): EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. Karakter D EXC 2. Alt udstyr ekskl. portaler og master. Karakter C EXC 3. Portaler og master. Karakter B Kontrol K202 Der kræves sporbarhed i følgende omfang: identifikation af materialer, jf. [P] identifikation af svejsesømme, jf. [P] sporbarheden skal dokumenteres og indgå i kontroljournalen. K203 Materialekontrol Nr. Kontrolobjekt Kontrolmetode Kontrolomfang 1 Stålprofiler, fodplader og tværplader Følgeseddelkontrol, værkscertifikater, kontrol af lagtykkelse, kontrol for lagdeling, samt visuel kontrol af at huller er udført før galvanisering 100 % 2 Varmforzinkning Modtagekontrol af portaler og master dele: Visuel kontrol, herunder vurdering af overflader og rustgrad 100% K204 Udførelseskontrol Nr. Kontrolobjekt Kontrolmetode Kontrolomfang 1 Placering og hældning på stålprofiler før fastspænding Opmåling, kontrol af hældning 100 % 2 Stål- og svejsearbejde Kontrol af svejsesømme jf. DS/EN ISO 3834 Stikprøve, 5% K205 Slutkontrol Nr. Kontrolobjekt Kontrolmetode Kontrolomfang 1 Portal- og mast geometri Opmåling 100% 2 Svejsearbejde Kontrolmetode iht. DS/EN Kontrolomfang iht. [P] pkt tabel 24

97 97 af 136 SAB ITS Strømforsyning K206 Hver variabel vejtavle skal forsynes via egen gruppeafbryder placeret i det nærmeste vejskab Driftsikkerhed K207 Variable vejtavler skal have en dokumenteret MTBF på mindst timer. 12. Vejsignaler I dette afsnit beskrives supplerende krav- og funktionsspecifikationer for ITS-systemets vejsignaler. Signalerne er opdelt i vognbanesignaler og blinksignaler og ledelys. K208 Entreprenøren skal levere, installere og idriftssætte vejsignaler og andre afmærkningslys som følger: Y 17, installeres Z 72.1, leveres og installeres Z 93, leveres og installeres (del af højdevarslingsanlæg, se side 104) Z 95, leveres og installeres Blinksignaler, leveres og installeres Ledelysinstallationer (bygherreleverance), integreres i den samlede styring af varable vejafmærkninger 12.1 Vognbanesignaler, Y17 K209 Vognbanesignaler er som komponenter en bygherreleverance. Specifikationener for komponenten fremgår af figur 8. Det er entreprenørens opgave at montere og integrere vognbanesignalerne i ITS-systemet, så kravene i denne SAB-ITS opfyldes. Vognbanesignaler i tunnelen vil dog blive fysisk ophængt som en del af bygherreleverancen. Figur 8 Specifikationer for komponenter til vognbanesignaler. K210 Vognbanesignalerne skal placeres parvis (ryg mod ryd) på portaler / galger udenfor tunnelen på strækninger, hvor der kan lejlighedsvis kan forekomme trafikafvikling i retningen mod den normale. Andre steder opsættes vognbanesignalerne enkeltsidet med retning mod trafikken. Vognbanesignaler i tunnelen leveres som

98 98 af 136 SAB ITS bygherreleverance ophængte i tunnelens loft. Det fremgår af [2], hvor vognbanesignaler skal stalleres uden for tunnelen. K211 K212 K213 K214 K215 Bygherren leverer vognbanesignaler til opsætning uden for tunnelen til entreprenøren på dennes anstillingsplads, hvorefter det er entreprenørens ansvar at montere og tilslutte disse på projektstrækningen uden for tunnelen som angivet på [2]. Entreprenøren skal etablere nødvendige forbindelser mellem vognbanesignaler og øvrige installationer til sikring at forsyning, styring og overvågning, herunder også en interlockfunktion, der hindrer at vognbanesignaler monteret ryg-mod-ryg kan vise grønt samtidigt (se også K86 - K88). Entreprenøren skal programmere vognbanesignalernes visninger ved anvendelse af visningsbiblioteker (som for VMS). Styringen af vognbanesignalernes visning skal være en integreret del af styringen af det samlede ITS-system. Hvert signal skal kunne vise konstant rødt kryds, blinkende gul pil og konstant grøn pil, som illustreret på figur 9, og skal desuden kunne fremstå neutral, dvs med sort overflade, uden visning. Entreprenøren skal sikre, at: vognbanesignalernes lysstyrke løbende justeres, så signalgivningen altid virker tydelig, men aldrig virker blændende signaler, der vender samme vej i samme snit, altid er indstillet til samme lysstyrke. Figur 9 Vognbanesignal - Y 17, med mulighed for forskellige aktive visninger: konstant rødt kryds, konstant grøn pil, blinkende gul pil (mod højre eller mod venstre), sort (inaktiv/ingen visning).

99 99 af 136 SAB ITS Dobbelt røde blinksignaler, Z72,1 K216 K217 K218 K219 K220 Entreprenøren skal levere og installere dobbelte røde blinksignaler ifm. bomanlæg, der benyttes til standsning af trafik på motorvejen. Installationsstederne fremgår som S.6, S.7, S.27, S.28 og S.21 af placeringsoversigten [2]. Blinkfunktionen skal fungere, så hvert signal i et signalpar lyser skiftevis. Blinkfunktionen skal være indbygget i signalet, så den aktiveres når dobbeltsignalet strømforsynes. Blinksignalet skal være forsynet med automatisk fungerende lysstyrkeregulering til sikring af, at lyset altid virker tydeligt, men aldrig virker blændende. Signaler, der hører sammen, skal være indstillet til samme lysstyrke. Entreprenøren skal selv levere og installere master, monteringfittings og faste vejtavle (undertavle) med teksten "STOP for blink" til blinksignalinstallationerne. Entreprenøren skal levere den nødvendige strømforsyning, datakommunikation/styring og supplerende føringsveje Blåt blink signal, Z95 K221 Entreprenøren skal levere en installation med et blåt blinksignal til indikering af beredskabsindsats i tunnel. Installationsstedet skal påregnes at være i nærheden af vejkrydset, hvor TSA 28 mødes med Nordre Ringvej og Ansvej. Den præcise placering skal aftales med bygherrens projektledelse og det lokale Beredskab. Figur 10, påtænkt placering af blåt blink (i grønt areal) ved TSA 28 (Nordre Ringvej/Ansvej). K222 Blinkfunktionen skal være indbygget i signalet, så den aktiveres så snart signalet strømforsynes. Blinksignalet skal være forsynet med automatisk fungerende lysstyrkeregulering til sikring af, at lyset altid virker tydeligt, men aldrig virker blændende.

100 100 af 136 SAB ITS K223 Det blå blink skal installeres på en 4 m høj mast, så blinket er synligt i alle retninger (360 grader). Se Figur 11 for et eksempel på en blåt blink installation. Figur 11, eksempel på blåt blink installation (Limfjordstunnelen). K224 Det blå blinksignal skal styres ON/OFF via PLC-styringssystemet, ligesom samme system skal kunne monitorere den faktiske tilstand af blinksignalet ON/OFF/Fejl(ude af drift) Ledelys K225 Til markering af midlertidig ændret vognbaneforløb ved overledning henhv. tilbageledning af trafik mellem tunnelrørene leverer bygherren ledelys (kantbanelys) installeret i vejbanen i overledningszonerne. Den geometriske udlægning af ledelyslinjerne fremgår af [55, 56 og 57]. Bygherreleverancen er termineret ved de lokale eltavler for bomanlæggene ved overledingszonerne, så ledelysene kan forsynes og styres derfra. Styringsmuligheden er realiseret ved et potentialtfrit kontaktsæt. Entreprenøren skal overtage bygherreleverancen og tilføje de nødvendige installationer og den nødvendige integration med den øvrige styring af variabel vejafmærkning, så de rette ledelys tændes når svingbommene i overledningszonerne aktiveres henholdsvis slukkes når overledningszonerne atter lukkes. 13. Bomanlæg K226 Entreprenøren skal levere de bomanlæg, som fremgår af placeringstegningen [2] og den dertil hørende korte beskrivelse [a]. Bomanlæg skal placeres på fundamenter. For stationering af fundamenter se [40], [41] og [42]. Bomanlæg skal opfylde krav i tabel 2. Bomanlæg Funktion Formål i aktivt tilstand Aa Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til midtlinje. Ab Vippe Spærre for trafik, fra køre- Formål i inaktiv tilstand Tillæg (m)

101 101 af 136 SAB ITS Bomanlæg Funktion Formål i aktivt tilstand banekant til kørebanekant. Ba Dreje Overledning af trafik, fra kørebanekant til midtlinje, se [9] og [17]. Bb Dreje Overledning af trafik, fra kørebanekant til midtlinje, se [9] og [17]. C Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til kørebanekant. Ca Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til kørebanekant. D Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til kørebanekant. E Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til kørebanekant. Fa Dreje Overledning af trafik, fra kørebanekant til midtlinje, se [9] og [17]. Fb Dreje Overledning af trafik, fra kørebanekant til midtlinje, se [9] og [17]. Ga Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til kørebanekant. Gb Vippe Spærre for trafik, fra kørebanekant til midtlinje. Tabel 2 Krav til bomanlæggenes funktion. Formål i inaktiv tilstand Spærre areal der ikke er bestykket med autoværn, se [2]. Spærre areal der ikke er bestykket med autoværn, se [2]. Spærre areal der ikke er bestykket med autoværn, se [2]. Spærre areal der ikke er bestykket med autoværn, se [2]. Tillæg (m) 1,0 1,0 1,0 1,0 K227 Bomanlæggene skal udstyres med motordrev og håndsving, så de kan betjenes: elektrisk via det centrale styringssystem hhv. lokal betjening manuelt ved brug af håndsving. K228 Lokal betjening på hvert bomanalæg skal kunne foretages ved brug af trykknapper til følgende operationer: Nødstop Aktivering af bom fra parkeret til spærring. Bommens bevægelse skal fortsætte så længe trykknappen holdes nede. Aktivering af bom fra spærring til parkeret. Bommens bevægelse skal fortsætte så længe trykknappen holdes nede. Blink og lydsignal aktiveres så snart bommen forlader parkeret position. K229 K230 Bomanlæg til brug for lukning af vognbane / nødspor skal etableres med spærrebomme type O 45, og bomanlæg til brug for overledning af trafik afmærkning etableres med spærrebomme type O 41. Afmærkningen skal være af materialetype 3. For spærrebomme O45 gælder endvidere, at:

102 102 af 136 SAB ITS De skal være bestykket med røde blinksignaler, Z Blinksignalerne skal være placeret et i hver ende af bomarmen og yderligere et blinksignal pr. m derimellem. O45 skal belyses ovenfra med lysarmaturer med plan underside, som sikrer jævn belysningen af bommen i hele dens længde K231 For bomme med dobbeltsidede retningspile O 41 gælder endvidere, at: De skal være bestykket med gule blinksignaler, Z 93. Blinksignalerne skal være placeret i hver ende af bomarmen og yderligere et blinksignal pr. m. derimellem. Blinksignalerne skal være elektrisk koblede, så der opnås en "løbelys"-effekt i samme retning som O 41 afmærkningen indikerer. O 41 skal belyses ovenfra med lysarmaturer med plan underside, som sikrer jævn belysningen af bommen i hele dens længde K232 K233 K234 K235 K236 K237 K238 K239 K240 Spærrebomme til lukning af vognbaner skal i aktiveret tilstand pege vinkelret mod kantlinjen. I inaktiv tilstand skal bommene, set ret forfra eller bagfra, være symmetriske om en lodret akse. Hvert bomanlæg skal elforsynes fra sin egen gruppeafbryder placeret i det nærmeste vejskab. Bomarme skal udføres i en let, men stiv konstruktion, som sikrer at bommene er fuldstændig stabile med det påmonterede udstyr. Armen udføres som et firkantprofil eventuelt afstivet med skråstag. Enden af bomarmen aflukkes med en aftagelig plade, og der skal være afløbshuller i de lavest beliggende punkter. Af hensyn til vedligeholdelse og eventuel udskiftning skal bomarme opdeles i passende sektioner, der boltes sammen. Udstyr på bomme skal tilsvarende sektionsinddeles for let udskiftning. Bomarme skal endvidere forsynes med brudled. Ledebomme kan alternativt forsynes med understøttelse i enden og på næsehjul. Alt udstyr monteret på bommen, herunder blink og baggrundsafmærkninger, skal fastgøres solidt. Kabler til blink skal fremføres inde i bomarmene. Bommene udformes, så vedligehold kan ske sikkert og ergonomisk på installationsstedet i det omfang, det er muligt. Alle dele skal nemt kunne demonteres, erstattes og medtages til reparation et andet sted. Bommeanlæggene skal have en dokumenteret MTBF (Mean Time Between Failure) på mindst timer. Bommene skal fremstå med et ensartet udseende indenfor de muligheder bommenes forskellige længder og funktioner m.v. giver. 14. Kameradækning K241 Entreprenøren skal projektere og levere permanent operatørbetjent kameraovervågning af entreprisestrækningen og trafikken derpå samt af den variable vejaf-

103 103 af 136 SAB ITS mærkning på strækningen. Videoovervågningen skal baseres på PTZ-kameraer - evt. suppleret med faste kameraer. K242 K243 K244 K245 Entreprenøren skal levere alle nødvendigt installationsdele og monteringfittings, herunder bl.a. master, fundamenter og føringsveje for elforsyning og styring/datakommunikation, netværk, strømforsyninger, styreenheder mv., som understøtter de i denne kravspecifikation opstillede funktionskrav til kameradækningen. Kameraerne og de dertil knyttede støttesystemer skal endvidere understøtte systemteknisk overvågning af installationen via SNMP. Alt aktivt udstyr skal kunne overvåges fra Network Management System (baseret på WhatsUp Gold) via SNMP. Trafikoperatørerne skal som udgangspunkt via kameraerne kunne opnå fuldt overblik over hele entreprisestrækningen og trafikken derpå, året rundt, døgnet rundt. Det accepteres, at der i situationer med kraftig nedbør eller stærk tåge kan forekomme reduceret dækning. Den leverede kameradækning skal muliggøre, at: en matsort genstand med dimensionerne 0,4 x 0,4 x 0,4 meter kan erkendes overalt på på det asfalterede areal på entreprisestrækningen operatøren kan opretholde det fulde overblik langs hele entreprisestrækningen, selvom et kamera rammes af fejl der konstant er kameradækning af den variable vejafmærkning på hele entreprisestrækningen, så det kan verificeres at afmærkningen er korrekt indstillet og fuldt fungerende overvågning kan ske under alle forekommende lysforhold på entreprisestrækningen (med / uden vejbelysning, dagslys / nat, sol op / sol ned, i tunnel / uden for tunnel) hvis denne funktion kan resultere i, at kameraet automatisk skifter mellem mono- og multikrome videostrømme, så skal det være muligt for operatøren at overstyre denne del af automatikken. K246 K247 K248 K249 K250 Såfremt kameradækningen visse steder / under visse omstændigheder kun kan sikres med anvendelse af kunstig belysning, så skal der anvendes IR-belysning. Entreprenørn skal sikre, at denne belysning kun er aktiv når der er behov for det. De leverede kameraer skal som minimum kunne levere to uafhængige video-- streams i mindst 25 frames pr sekund og med en opløsning på mindst 1920x1080. Kameraernes tæthedsklasse skal som minimum være IP66 og temperaturområdet for drift skal mindst være [ ] o C. De leverede kameraer skal være udstyret med minimum 10X optisk zoom. De leverede kameraer skal have levetid på mindst timer. Kameraerne skal have mulighed for prædefinering af mindst 2 faste indstillinger (sæt af retning, tilt og zoom) og automatisk timerstyret returnering til en bestemt position. Kameraerne skal desuden kunne indsætte infromation om kamera-id, position og retning i video-strømmen.

104 104 af 136 SAB ITS K251 K252 De anvendte kameraer skal være opført på Milestones liste over understøttede kameraer: Support/supportedhardware/xprotectcorporate/ Alle funktioner skal kunne fjernstyres fra Vejdirektoratets video management system (Milestone), og kameraerne skal kunne afvise alle forsøg på adgang fra anden side. 15. Højdevarslingsanlæg 15.1 Detektering af høje køretøjer på ramper K253 For trafik mod tunnelen ad TSA 28 ved Ansvej/Nordre Ringvej henholdsvis TSA 27 ved Aarhusvej skal entreprenøren på tilkøreselsramperne etablere et advarselsanlæg rettet mod for høje køretøjer. Advarselsanlægget skal ved aktivering af gult blink signalere til relevante chauffører at køretøjet er for højt. Til advarselsanlægget skal der være en fastvejtavle, se Figur 12, der instruerer chaufføren om, at bringe sit køretøj til standsning samt en fast tavle ved stoppositionen, som instruerer chaufføren om at afvente yderligere instruktion fra vejmyndighed eller politi. Anlægget skal installeres på følgende positioner (se også [2]): Tilkørselrampe i TSA 28, detektering på første del af tilkørselsrampe og advarselstavle med gult blink kort efter detekteringsstedet. TSA 27j, detektering på første del af vestvendte tilkørselsrampe og advarselstavle med gult blink kort efter detekteringsstedet. K254 K255 K256 K257 K258 Installationsstederne er indikeret somhenholdsvis S.3 og S.26 på placeringsoversigten [2].Den præcise placeringen af detekterings- henholdsvis advarsels- / instruktionsdel skal forelægges bygherren til godkendelse. Ca. 40 m efter detekteringspunktet skal entreprenøren opstille vejtavlen med advarsel og instruktioner. Den præcise information på tavlen skal aftales med bygherren, men tavlens udformning den skal påregnes at være noget i retning af tilsvarende vejtavler anvendt ved tilfartsvejene til Limfjordtunnelen (se eksempel i figur 12). Tavlens størrelse og kravene til overfladebelægningen og placering og montering skal følge reglerne for dimensionering af vejtavler til opsætning på motorvejsnettet. Den faste vejtavle med advarselsinformationen (ref. Figur 12) skal være forsynet med gule blinksignaler. Blinkfunktionen skal være indbygget i signalet, så den aktiveres så snart signalet strømforsynes. Blinksignalet skal være forsynet med automatisk fungerende lysstyrkeregulering til sikring af, at lyset altid virker tydeligt, men aldrig virker blændende. De to lyskilder i signalet skal altid være indstillet til samme lysstyrke. Hvert højdevarslingsanlæg skal alarmere om ethvert køretøj, der kører gennem anlæggets detekteringszone med en højde som overstiger 4,5 m.

105 105 af 136 SAB ITS Figur 12 Vejtavle med advarsel og instruktioner til førere af for høje køretøjer (eksempel). K259 K260 K261 Højdevarslingsanlægget skal leveres med filterfunktioner, der forhindrer afgivelse af falske alarmer, eksempelvis som følge af passerende fugle, kraftig nedbør e.l. Der accepteres højst en fejlalarm pr køretøjspassager eller en pr. døgn. Detektering kan, hvis det forbedrer detekteringkvaliteten, indrettes så den alene reagerer på objekter, der passerer detekteringszonen med hastigheder i intervallet [1.. 60] km/t. Entreprenøren skal levere alle nødvendige installationsdele, herunder bl.a. master, fundamenter og føringsveje for elforsyning og styring/datakommunikation Påkørselsdetekteringsfunktion K262 K263 Entreprenøren skal desuden forsyne tunnelbygværket med en påkørselsdetekteringsfunktion, der reagerer, når et køretøj eller dets læs rammer tunnelportalens overligger. Ved påkørsel af portalens overligger, skal der automatisk sendes en påkørselsalarm til det central trafikovervågningssystem (trafikoperatøren). Alarmen skal kunne afstilles af trafikoperatøren. Ved påkørsel skal detekteringsfunktionen automatisk kunne meddele PLCstyresystemet om, i hvilken vognbane påkørslen er sket, og PLC-styresystemet skal automatisk kunne iværksætte lukning af pågældende vognbane med tilhørende sænkning af lokal hastighedsgrænse og aktivering af køvarslingtavler for den berørte trafikretning. Indtræffer hændelsen i det sydlige rør skal der ligeledes iværksættes trafikrestriktioner for den tilstrømmende trafik af tilkørselsrampen i TSA 28.

106 106 af 136 SAB ITS K264 Entreprenøren skal levere alle nødvendige installationsdele, herunder bl.a. master, fundamenter og føringsveje for elforsyning og styring/datakommunikation. 16. Trafikdetektering/automatisk hændelsesdetektering (AID) K265 Entreprenøren skal levere et ITS-delsystem som kan: udføre automatisk udvidet hændelsesdetektering i tunnelen og på hele frakørselsrampen i TSA 28 ved Ansvej/Nordre Ringvej udføre detektering af kø-bagende på motorvejsstrækningen St St for vestgående trafik udføre detektering af kø-bagende på motorvejsstrækningen St St for østgående trafik K266 K267 K268 K269 Hændelsesdetekteringen skal fungere korrekt i situationer med normal trafikafvikling såvel som i ethvert af de scenarier med trafikrestriktioner, som ITS-systemet som helhed skal kunne understøtte. Dette indebærer eksempelvis, at der ikke skal afgives alarmer om spøgelsesbilister i situationer, hvor trafikretningen i en vognbane er vendt ift. det normale. Hændelsesdetekteringsfunktionen skal i realtid detektere trafikale hændelser i normale vognbaner og i nødspor. Hændelsesdetekteringsfunktionen skal fungere som krævet døgnet rundt, alle årets dage. Funktionen skal baseres på velfungerende og gennemprøvet teknologi til trafikal hændelsesdetektering. Kun implementeringer med en dokumenteret lav fejlalarmrate kan accepteres. Der stilles krav om en maksimal fejlrate som følger: Alarm udsendt Alarm ikke udsendt Hændelse indtruffet X 1 gang pr. døgn Hændelse ikke indtruffet 2 gange pr. døgn X Der kan til brug for ovenstående regnes med at tunnelen passeres af køretøjsenheder pr. døgn, hvoraf 90% er personbiler. De trafikale hændelser, som funktionen skal reagere på, er sådanne som medfører: standset trafik i et eller flere spor pludselig væsentligt nedsat hastighed ift. gældende (variable) hastighedsbegrænsning tiltagende - men ikke pludseligt - fald i gennemsnitshastighed i et eller flere spor forudsat et vist minimumtrafikvolumen stor forskel på samtidige gennemsnitshastigheder i forskellige vognbaner i samme retning trafik kørende modsat den tilladte retning Rapporterede hændelser skal kvalificeres med lokalisering (vognbane og kilometrering) og type, eksempelvis i følgende kategorier: Holdende køretøjer Køretøj kørende mod trafikretningen (spøgelsesbilist) Langsomtkørende køretøj

107 107 af 136 SAB ITS Kø Personer på kørebanen Tabt gods K270 K271 Detekterede hændelser skal afleveres i tabellen StatusAndAlarms i DOC. Entreprenøren skal levere en brugergrænseflade til hændelsesdetekteringen, der målrettes en teknikers brug. Denne brugerflade skal som minimum: give mulighed for at inspicere og eksportere data om alle målinger, der ligger til grund for detekteringerne fra minimum den seneste uge til en fil, der kan indlæses i Excel - fx semikolonsepareret eller XML præsenterer aktuelt anvendte parameterværdier giver mulighed for, at en bruger med relevante rettigheder kan justere alle parametre on-the-fly. K272 K273 Alle køretøjsregistreringsdata og trafikstrømdata, der opsamles eller beregnes i ITS-systemet, som en del af ITS-delsystemets andre funktioner, skal sendes til bygherrens eksisterende centrale dataopsamlingssytemer. Entreprenøren skal implementere det nødvendige for, at denne funktionlitet kan etableres, herunder fremsendelse af data gennem en DOC (se side 88). Entreprenøren skal levere alle nødvendige installationsdele, herunder bl.a. master, fundamenter og føringsveje for elforsyning og styring/datakommunikation.

108 108 af 136 SAB ITS Drift ITS Drift 1. Definitioner Følgende definitioner anvendes i Driftsperioden: Ved Arbejdsdag forstås mandag til fredag, bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag. Ved Dag forstås kalenderdag. Ved Systemet forstås det trafikledelsessystem som entreprenøren i driftsperioden skal yde drifts- og vedligeholdelsesopgaver til. 2. Entreprenørens ydelser Entreprenøren skal som minimum levere de ydelser, der fremgår af nærværende SAB ITS Drift, under overholdelse af det anførte anførte serviceniveau. Entreprenøren skal udføre systemteknisk drift og vedligeholdelse af Systemet. Systemet omfatter de systemer, installationer og komponenter samt det programmel der er leveret iht. SAB-ITS inkl. de bygherreleverancer entreprenøren iht. SAB-ITS har indarbejdet i ITS-systemet. 2.1 Krav til vedligeholdelse af installationer Ved driftsperiodens ophør skal Systemet fremstå drevet og vedligeholdt som foreskrevet i den til Systemet hørende drifts- og vedligeholdelsesdokumentation, som generelt velvedligeholdt i henseende til anlæggets alder og med en funktionalitet, som opfylder kravene beskrevet i SAB-ITS. 2.2 Krav til tilgængelighed Tilgængelighed benyttes som et af målene for den kvalitet af driftsydelse, som leveres af entreprenøren. Variable forhold, der kan påvirke den opnåede tilgængelighed, omfatter: 1. Delsystemers, komponenters og installationers vedligeholdelsestilstand 2. Reservedelslagres omfang og placering 3. Leveringstider på kritiske komponenter 4. Adgangen til ajourført drifts- og installationsdokumentation 5. Personaleresurser hos entreprenøren 6. Entreprenørens adgang til påkrævet værktøj og specialudstyr, herunder specielle køretøjer og afspærringsmateriel. Det er entreprenørens opgave at levere den krævede tilgængelighed ved at arbejde med de muligheder, der ligger i at optimere forholdene 1-6. Forhold, der helt eller delvist er uden for entreprenørens kontrol, og som derfor ikke - eller kun delvist - skal indgå som nedetid ved beregningen af tilgængelighed, omfatter:

109 109 af 136 SAB ITS Drift a. forhold der afhænger af sagsafgørelser og sagshåndteringer, som er bygherrens ansvar (eksempelvis skadevoldersager), b. udefra kommende forhold, som eksempelvis svigt i den offentlige strømforsyning, svigt i datakommunikationstjenester der leveres af Service Provider, hærværk eller anden udefra kommende ødelæggelse af installationer, c. eventuelle problemer/forsinkelser forbundet med levering af "Bygherreleverancer" d. nedlukning af delsystemer iht. skema for planlagt vedligehold, e. nedlukning af delsystemer beordret af bygherren (uden at dette skyldes problemer med driften af systemet). Entreprenøren skal sikre, at Systemet har en tilgængelighed på minimum 90% målt pr. måned og minimum 95% målt pr. år. Basis for beregning af tilgængelighed er det totale antal minutter, T p, som perioden omfatter, fratrukket det antal minutter, T v, systemet har været helt eller delvist ikke-tilgængeligt pga. planlagte vedligeholdelsesarbejder eller et eller flere af forholdene beskrevet under punkt a. - e ovenfor. Systemet defineres som tilgængeligt i perioder, hvor: der højst er 3 samtidige fejl, som hver især medfører reduceret funktionalitet ned til 50% på afmærkningselementer af samme type i et snit eller på detekteringsfunktioner i et snit, der ikke er 2 eller flere samtidige 100% fejl på delsystemer. Hver periode, hvor disse to kriterier er opfyldt, betegnes T tx, hvor 'x' er et fortløbende sevensnummer. T tx Tilgængeligheden beregnes som: x 100% (T p T v ) Entreprenøren skal dagligt ajourføre opgørelsen af nedetid ved anvendelse af den Nedetidsregistreringsfunktion, der er implementeret i Systemet. Entreprenøren skal en gang pr. uge beregne tilgængeligheden den forløbne måned (rullende beregninger baseret på seneste 4 ugers registreringer af nedetid). 2.3 Krav til reaktionstider Entreprenøren skal oprette en tilkaldsfunktion, der kan agere på alarmer, der indløber via , SMS eller telefonopkald fra Systemet, fra bygherren eller fra tilknyttede operatører/brugere. Funktionen skal være tilrådighed 24/7 året rundt. Entreprenøren skal straks dvs. inden for 30 minutter - screene alarmeringer fra Systemet eller fra andre kilder, mhp. klassificering i følgende kategorier: Udbedrende indsats skal påbegyndes straks, dvs. inden for 1 time. Udbedrende indsats skal påbegyndes i løbet af dagen eller ved næste normale arbejdsdags begyndelse. Udbedrende indsats skal påbegyndes inden for 1 uge.

110 110 af 136 SAB ITS Drift Dokumentation 2.5 Oppetider 2.6 Overvågning 2.7 Rapportering Entreprenøren er forpligtet til at vedligeholde dokumentationen for Systemet i bygherrens administrative systemer, herunder MAXIMO. Det gælder både as-built dokumentation (fx ved ændringer eller udskiftninger i Systemet) og den løbende driftsdokumentation (fx komponenter/delssystemer "i drift" henhv. "ikke i drift"). Entreprenøren skal fra overtagelsesdagen være ansvarlig for at Systemet systemteknisk drives og vedligholdes iht. forskrifterne i Systemets drifts- og vedligeholdsdokumentation og på en måde så tilgængelighedskravet angivet i punkt 2.2 opfyldes. Entreprenøren skal overvåge de tekniske installationer 24/7 alle årets dage med henblik på at sikre, at Systemets funktioner er tilgængelige. Entreprenøren skal i hele driftsperioden rapportere månedsvist til bygherren vedrørende driften af Systemet samt hændelser i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af Systemet. Entreprenøren er forpligtet til at løbende at holde bygherrens asset management system (Maximo) ajour med både dynamisk (driftsrelaterede) og statisk (installationsrelaterede) informationer om komponenter, installationer og systemdokumentation. 3. Håndtering af fejl på tekniske installationer 3.1 Analyse af fejl Entreprenøren skal sikre, at fejl på tekniske installationer kan indrapporteres til entreprenøren. Indrapportering skal kunne ske via hotline (telefon og ) og via evt. anden brugergrænseflade, som entreprenøren måtte finde hensigtsmæssig, fx en web-portal. Entreprenøren er forpligtet til at undersøge og analysere alle indrapporterede fejl. Analysen skal indeholde følgende elementer: a) Angivelse af hvornår fejlen blev indrapporteret. b) Beskrivelse af fejlen, herunder hvorledes fejlen viser sig, samt hvorvidt det er muligt for entreprenøren at reproducere fejlen. c) Kategorisering af fejlen, herunder om det er en skadevoldersag, jf. punkt 2. 5 eller om fejlen skyldes andre forhold som f.eks. slidtage. d) Iværksættelse af procedure for udbedring, herunder hvilke tiltag der igangsættes for at udbedre fejlen. e) Analysen af fejlen skal påbegyndes iht. til de i punkt 2.3 angivne frister. 3.2 Udskiftning af fejlbehæftede komponenter Entreprenøren er forpligtet til, hurtigst muligt (ref. punkt 2.3) at udskifte beskadigede/fejlbehæftede komponenter, dvs. komponenter som ikke længere er opfylder funktionskravene. Beskadigede/fejlbehæftede komponenter skal så vidt muligt udskiftes med komponenter af samme fabrikat og kvalitet og skal være omfattet af en almindelig fabriksgaranti, dog

111 111 af 136 SAB ITS Drift minimum 1 år. Garantiperioden beregnes fra tidspunktet for udskiftningen af komponenten. Endvidere skal udførelsen af udskiftningen tillige være omfattet af en garantiperiode på minimum 1 år regnet fra datoen for udskiftningen af komponenten. 3.3 Afrapportering af forløbet Entreprenøren er forpligtet til at afrapportere forløbet for fejlretningen til bygherren indenfor rimelig tid. Afrapporteringen skal indeholde følgende oplysninger: a) Tidspunkt for konstatering af fejlen b) Resultatet af analysen af fejlen c) Håndtering af fejlen d) Tidspunkt for afslutning af fejlretningen 3.4 Reaktionstid Entreprenøren skal overholde reaktionstiderne anført i punkt Håndtering af skadevoldersager Entreprenøren er forpligtet til at håndterer sager, hvor en eller flere komponenter er u- funktionsdygtige på grund af andre fejl end slidtage, jf. punkt 3.2. Forpligtelsen omfatter bl.a. håndtering af sager som følge af hærværk, påkørsler o.l. Entreprenøren skal, som led i håndteringen, redegøre for følgende forhold: a) Beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en beskrivelse af, hvad der er årsag til skaden og hvordan skaden er opstået. b) Igangsætte undersøgelse af, hvem der er skadevolder. c) Iværksættelse af procedure for udbedring, herunder hvilke tiltag der igangsættes for at udbedre fejlen. Håndtering af skadevoldersagen sker efter medgået tid til de af entreprenøren angivne timepriser, jf. tilbudslisten. 4. Reservedelslager 4.1 Vedligeholdelse af bygherrens reservedelslager Bygherrens reservedelslager omfatter komponenter, der ikke finder generel anvendelse i andre installationer, herunder fx variable vejtavler, vognbanesignaler, bomme til bomanlæg o.l. Entreprenøren er forpligtet til at assistere bygherren med at opbygge og vedligeholde bygherrens reservedelslager, herunder føre lagerliste, udarbejde prognose og budget for genanskaffelsesbehov, gennemføre indkøb i aftalt omfang, og bortskaffe udskiftede komponenter efter nærmere aftale. Målet skal være, at bygherrens reservedelslager som udgangspunkt til enhver tid har et omfang som sikrer, at lagerbeholdningen ikke i sig selv bliver årsag til, at minimumskravet til Systemets tilgængelighed ikke kan opfyldes.

112 112 af 136 SAB ITS Drift Opbygningen skal ske efter nærmere aftale med bygherren, baseret på et oplæg til omfang og en plan for løbende supplering, som udarbejdes af entreprenøren ved driftsperiodens start. Vedligeholdelsen af reservedelslageret omfatter udover ovenstående også løbende indrapportering til bygherrens asset management system (Maximo). 4.2 Opbygning og vedligeholdelse af entreprenørens eget reservedelslager Entreprenøren skal, supplerende til bygherrens reservedelslager, opbygge og vedligeholde et eget reservedelslager for mere generelt anvendelige reservedele, som er nødvendige med henblik på entreprenørens opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til nærværende kontrakt. Ved ophør af kontrakten og ved overdragelse af kontrakten til bygherren eller tredjemand medfølger entreprenørens reservedelslager ikke, medmindre andet aftales mellem parterne. 5. Tilkaldeydelser fra tredjepart Entreprenøren er forpligtet til at håndtere andre leverandørers nødvendige tilkaldeydelser i Systemet. Tilkaldeydelser omfatter ydelser, som ikke er omfattet af kontrakten, men som er nødvendige ift. funktionsdygtigheden af Systemet. 5.1 Rekvirering 5.2 Tilsyn 5.3 Opfølgning Håndtering, herunder rekvirering, tilsyn og opfølgning med tilkaldeydelser fra tredjepart afregnes efter medgået tid til de af Leverandøren anførte timepriser, jf. tilbudslisten. Entreprenøren er forpligtet til at rekvirere tilkaldeydelser fra andre Leverandører. Entreprenøren er forpligtet til at føre tilsyn med tilkaldeydelser udført af andre entreprenører på Systemet uanset om entreprenøren selv har rekvireret disse eller om rekvisition er sket på foranledning af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at udføre opfølgning på tilkaldeydelser udført af andre leverandører på Systemet. Entreprenøren er i forbindelse med opfølgningen forpligtet til at sikre at eventulle fejl og mangler ved tredjemands ydelser udbedres inden for en af bygherren angivet tidsplan. 6. Årligt tilsyn af installationer Entreprenøren er forpligtet til, på egen foranledning, én gang årligt at gennemføre tilsynsforretning med installationer. Leverandøren skal i forbindelse med kontraktstart fremsende forslag til koncept og format for rapporten til bygherren. Bygherren godkender konceptet/formatet for rapporten.

113 113 af 136 SAB ITS Drift Gennemgangen har til formål at bestemme den generelle tilstand og restlevetid for installationerne samt status for driften af installationerne og planerne for den fremtidig drift. Entreprenøren er forpligtet til at rapportere resultatet af gennemgangen til bygherren senest 14 dage efter afslutning af gennemgangen. Rapporteringen til bygherren skal som minimum omfatte følgende forhold: a) Beskrivelse af Systemets generelle tilstand. b) Angivelse af restlevetiden for de forskellige installationer. c) Statusrapport for den systemtekniske drift af Systemet. d) Plan for den fremtidige systemtekniske drift af Systemet. 7. Drifts- og statusmøder Entreprenøren er forpligtet til at deltage i drifts- og statusmøder efter bygherrens rimelige anfordring. Drifts- og statusmøder afholdes 2-3 gange pr. år. Bygherren indkalder til drifts- og statusmøder og udsender såvel agenda som referat relateret til drifts- og statusmødet. Indsigelse mod eller kommentarer til referat skal sendes til referenten senest 14 dage efter udsendelsen af referatet. Indsigelser kan ikke gøres gældende efter udløbet af de 14 dage. 8. Driftsperiodens ophør Ved driftsperiodens ophør skal Systemet fremstå i en vedligeholdelsesstand, som kan forventes under henseende til Systemets alder og til levering af de drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, der har været aftalt for driftsperioden. Entreprenøren skal sikre, at der ikke henstår større drifts- og vedligeholdsaktivteter til udførelse inden for en periode på 4 mdr. efter driftsperiodens ophør. Entreprenøren skal medvirke konstruktivt til, at overdragelse af driftsansvaret til en bygherren selv eller til en 3.-part kan ske effektivt og uden negative konsekvenser for den daglige drift af Systemet. 9. Entreprenørens personale Entreprenøren skal til stadighed have et tilstrækkeligt og velkvalificeret personale til rådighed for opfyldelse af aftalen i driftsperioden. Entreprenøren skal udelukkende lade ydelser under driftsperioden udføre af kompetente og erfarne fagfolk, der har relevant kendskab til den anvendte teknologi, herunder de anvendte udviklingsværktøjer samt til samspil med eksterne systemer af services leveret under driftsperioden. Entreprenøren skal overvåge teknologiudviklingen og sikre udbygning af sine kompetencer inden for den for driftsperioden relevante teknologi. Udskiftning af entreprenørens personale kan kun ske med forudgående accept fra bygherren.

114 114 af 136 SAB ITS Drift Entreprenørens vederlag Entreprenørens faste pris for ydelserne er anført i tilbudslisten, og entreprenøren kan ikke kræve betaling udover, hvad der er anført i tilbudslisten. Dog afregnes opgaver omfattet af punkt 3.5 og punkt 5 efter medgået tid til de af entreprenøren angivne priser i tilbudslisten.

115 115 af 136 TAG Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Generelt Tilbuds- og afregningsgrundlaget (TAG) angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten (TBL) samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte hovedposter, poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til beskrivelser og tegninger, medmindre andet er defineret under den enkelte post henholdsvis underpost. Mængdeændringer jf. AB 92 ad 14 og SB ad 14 bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, kontrolmålinger og dokumentationer, beregninger m.v. samt spild og eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder eventuelle tillæg for udførelse udenfor normal arbejdstid samt årstidsbestemte foranstaltninger. Mængdefastsættelse og afregningsmængder Hvor ydelsen fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fastsættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførelsen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenøren som tilsynet før arbejdet igangsættes. I modsat fald fastsætter tilsynet alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg. TILBUDSLISTENS POSTER Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte hovedposter, poster og underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens postnumre. Fiktive mængder For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat et antal poster med fiktive mængder. Disse poster er anført nederst i TBL med hovedpostnumre større end Skønnede mængder For ydelser, hvor mængderne ikke har kunnet fastsættes endeligt på forhånd, er fastsat følgende underposter med skønnede mængder:

116 116 af 136 TAG Underpost Betegnelse Installering af kamera Installering af hændelsesdetekteringsdetektor Installering af lang mast (> 4m) Installering af vejskab Levering af lang mast (> 4m) Levering af bom til vippebombomanlæg, spærring af 1 vognbane (reservedel) Levering af bom til vippebombomanlæg, spærring af 2 vognbaner (reservedel) Levering af bom til drejebomanlæg til trafikoverledning (reservedel) Levering af vejskab med grundinstallationer og mærkning/opmærkning Levering af PLC-Understation Levering af UPS-funktion Levering af detektorer til hændelsesdetektering Levering af PTZ-kamera Tilkald som ikke er nødvendiggjort af fejl i leverede ITS-systemer Skadevoldersag

117 117 af 136 TAG Tilbudslistens poster Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster henholdsvis underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens post-/underpostbetegnelser. 01 ARBEJDSPLADS Indretning og rømning af arbejdsplads Indretning og rømning af arbejdsplads Tilbudslistens faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., til adgangs- og arbejdsveje m.v. samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SAB Styring og samarbejde anførte ydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i efterfølgende poster og underposter. 02 Etablering Etablering af delsystemer Etablering af kameraovervågningssystem Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af kameraovervågningssystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af kameraovervågningssystem relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af højdedetekteringssystem Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af højdedetekteringssystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af højdedetekteringssystem relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af hændelsesdetekteringssystem Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af et hændelsesdetekteringssystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af hændelsesdetekteringssystemet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL.

118 118 af 136 TAG Etablering af trafikdataopsamling Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af en funktionalitet der sikrer, at alle trafikdata, der opsamles af de specificerede ITS-delsystemer, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af trafikdataopsamlingen relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af styring til ledelyssystem Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af styringen til ledelyssystemet, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af styringen til ledelyssystemet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af vognbanesignalsystem Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af et vognbanesignalsystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af vognbanesignalsystemet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af VMS-system Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af et VMS-system, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af VMS-systemet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af bomanlæg Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af bomanlæg, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af bomanlæg relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af blinksignaler Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af installationer med røde dobbelt stopblink og med blå blink, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af blinkinstallationerne relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af dualiseret PLC-Hovedstation inkl. test- og undervisningsfunktion Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af en dualiseret PLC-Hovedstation der sammen med nettet af vejstationer omfattet af underpost danner et PLC-styresystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne post skal således omfatte alt andet end de til

119 119 af 136 TAG opbygning af PLC-Hovedstationen relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af vejstationer med PLC-understationer Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af et net af vejstationer, indeholdende de nødvendige PLC- Understationer for sammen med underpost at opnå etablering af et samlet PLC-styresystem, som opfylder kravene i SAB-ITS. Denne underpost skal således omfatte alt andet end de til opbygning af PLCstyresystemet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL Etablering af el-forsyningsnet på basis af de af bygherren etablerede føringsveje Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af det el-forsyningsnet, der skal etableres for at drive alle ITSinstallationer i teknikbygninger, i tunnel, på motorvej og på ramper som illustreret på udbudsmaterialets tegninger. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af el-forsyningsnettet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL, herunder specielt underpost Etablering af øvrig el-forsyning Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af det el-forsyningsnet, der skal etableres for at drive alle ITSinstallationer i teknikbygninger, i tunnel, på motorvej og på ramper som illustreret på udbudsmaterialets tegninger herunder bl.a. føringsveje, samlebrønde og anden fysisk infrastruktur. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af el-forsyningsnettet relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL, herunder specielt underpost Etablering af passivt datakommunikationsnetværk Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af det passive datakommunikationsnetværk, som skal forbinde alle ITSinstallationer langs motorvej og ramper, i tunnel og i teknikrum. Krydsfelter i teknikrum skal være beregnet på montering i 19" rack. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af datakommunikationsnetværket relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL, herunder specielt underpost Etablering af aktivt datakommunikationsnetværk Den faste sum skal inkludere alle udgifter til design, planlægning og udførelse af det aktive datakommunikationsnetværk, som skal forbinde alle ITSinstallationer langs motorvej og ramper, i tunnel og i teknikrum og skabe forbindelse til de af bygherren leverede WAN-tilslutningspunkter. Alt aktivt udstyr skal være beregnet på montering i 19" rack. Denne post skal således omfatte alt andet end de til opbygning af datakommunikationsnetværket relaterede udgifter, der eksplicit er nævnt andetsteds i TBL, herunder specielt underpost

120 120 af 136 TAG Installering Installering af kameraer Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af kameraer på etablerede master med strømforsyning og aktiv datakommunikation, alle nødvendige fittings, diverse beslag Installering af højdevarslingsanlæg på rampe Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af et højdevarslingsanlæg på tilkørselsrampe til motorvej. Underposten omfatter udgifter til etablering af fundamenter, opsætning af master/standere, montering af fast vejtavle med gule blink på master/standere, montering af detektorer på mast/stander, montering af styreboks samt relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af hændelsesdetekteringsdetektorer Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af en hændelsesdetekteringsdetektorer, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af påkørselsdetektor på tunnelportal Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af en påkørselsdetektor, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation. I den udstrækning påkørselsdetektoren forudsættes tilsluttet andet end det her nævnte for at fungere, skal leveringen af de nødvendige supplerende leverancer inkluderes i denne underpost Installering af vognbanesignal Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af en vognbanesignalenhed, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af variabel vejtavle Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af en variabel vejtavle, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation.

121 121 af 136 TAG Installering af bomanlæg, vippebom Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af et bomanlæg med vippebom, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af bomanlæg, drejebom Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af et bomanlæg med drejebom, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af dobbelt rødt blinksignal, fritstående Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af et fritstående rødt dobbelt blinksignal, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af blåt blinksignal, fritstående Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af et fritstående blåt blinksignal, herunder den fysiske montering, evt. kalibrering/parametrering, tilslutning til styreboks inkl. relevante elektriske henhv. mekaniske sammenkoblinger og tilkobling af strømforsyning og datakommunikation Installering af L-portal Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af L-portal på det af Bygherre leverede fundament inkl. relevante mekaniske henv. elektriske sammenkoblinger (inkl. føringsveje) Installering af T-portal Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af L-portal på det af bygherre leverede fundament inkl. relevante mekaniske henv. elektriske sammenkoblinger (inkl. føringsveje) Installering af kort mast (<= 4 m) Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af kort mast (højde over vejbane <= 4m) på bygherreleveret fundament inkl. relevante mekaniske henv. elektriske sammenkoblinger (inkl. føringsveje). Montering på fundament inkluderer iboring af nødvendige ankre/bolte til fastgørelse af mast på fundament. Masterne skal være egnede til brug for variable vejtavler henhv. blinksignaler.

122 122 af 136 TAG Installering af lange master (> 4m) Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af lange master (højde over vejbane > 4m) inkl. fundament. Underposten skal tillige inkludere relevante mekaniske henv. elektriske sammenkoblinger (inkl. føringsveje) samt fundament til masten. Der skal leveres det antal installationer, som kræves af videoovervågningsfunktionen Installering af dualiseret PLC-Hovedstation inkl. test- og undervisningsfunktion Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af dualiseret PLC- Hovedstation inkl. test- og undervisningsfunktion. De to halvdele af PLC- Hovedstation installeres i hvert sit teknikrum og forbindes kommunikationsmæssigt, så de optræder som et dualiseret par under almindelige driftsforhold. Installeringen omfatter opbygning af alle PLC-Hovedstationsfunktioner Installering af vejskabe Den faste sum skal inkludere alle udgifter til installering af vejskabe, herunder bl.a. alle nødvendige fastgørelsesmidler/fittings, evt. fundamenter, tilslutning til el-forsyning og datakommunikationsnetværk, tilslutning til eksterne delsystemer og komponenter der skal styres og strømforsynes via vejskab. Alle nødvendige udgifter til indkøring af kommunikation, styring o.a. funktionalitet i vejskab skal ligeledes være inkluderet i denne underpost medmindre ydelsen eksplicit er anført i anden underpost Dataudveksling og grænsefladehåndtering Etablering af grænseflade til dataudveksling med SCADA-anlæg Den faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering af den nødvendige grænseflade mellem SCADA-system og PLC-Hovedstation. Denne grænseflade skal udarbejdes med informationsmæssige bidrag fra den entreprenør, der implementerer SCADA-systemet, men det er entreprenørens opgave at udarbejde såvel den konkrete grænsefladespecifikation (fællesspecifikation for ITS og SCADA-entreprenør) som at implementere den del af grænsefladen, der ligger i ITS-systemet og gennemføre afprøvning af den samlede implementerede grænseflade som demonsterer, at den rent faktisk fungerer efter hensigten. Ved sidstnævnte opgave skal det forudsættes, at SCADAentreprenøren bidrager med den påkrævede indsats ift. SCADA-systemet Etablering af funktionalitet til levering af trafikdata til centralsystemer Den faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering af opsamling og formidling af trafikregistreringer, der måtte blive gjort i ITS-delsystemerne. Trafikregistreringene skal formidles til bygherrens eksisterende centrale trafikregistreringsmiljø.

123 123 af Etablering af løsning til levering af systemdata til centralsystemer TAG Den faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering af opsamling og formidling af de systemdata (driftsalarmer, tilstandsdata, logfiler o.a.) der skal gøre det muligt at vise aktuel og historisk systemstatus, komponentstatus, systemhændelser og komponenthændelser på fjernovervågningssystemet (GUI/SLM). Funktionaliteten skal opbygges som en dataudveksling mellem PLC-Hovedstationen og den fjernovervågningssystemet, GUI/SLM Etablering af SIGN-XML-DA grænseflade til centralt ITS-fjernstyrings og fjernovervågningsfunktion (GUI/SLM) Den faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering af SIGN-XML-DA grænseflade i PLC-Hovedstationen, som gør det muligt for fjernovervågnings- og betjeningssystemet (GUI/SLM) at afspejle og sætte visningen på ITS-systemets variable vejtavler. Overvågningen skal ske direkte fra GUI/SLM mod hver enkelt variabel vejtavle mens alle betjeningskommandoer til tavlevisning og andre installationer skal sendes fra GUI/SLM til PLC- Hovedstationen, der så skal udføre den direkte styring af hver variabel vejtavles visning Etablering af grænseflade til centralt video management system (Milestone) Den faste sum skal inkludere udgifter til samling og formidling af de installationsdata, der er nødvendige for at Vejdirektoratets T.I.C. kan koble hvert kamera til det eksisterende Milestone Video Management System i T.I.C. Systemmæssigt skal entreprenøren blot sikre, at hvert kamera er tikoblet det lokale TL-netværk i Silkeborg med en fast IP-adresse og kun kan tilgås ved at angive korrelkt bruge-id og password. De nødvendige konfigureringsdata for hvert kamera (inkl. adgangskontrolparametre) skal kommunikeres til den ansvarlige for Milestone-systemets administration. 03 Komponentleverancer Variable vejtavler Levering af variabel vejtavle, A18 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en variabel vejtavle med mulighed for A18-visning, henhv. ingen (sort) visning. Den variable vejtavle skal leveres fuldt konfigureret og klar til ophængning inkl. evt. beslag, ledninger, stik, afprøvningsdokumentation, CE-mærknings dokumentation (fuld sporbarhed fra CE-mærkningsgrundlaget til det faktiske produkteksemplar), lagrings- og installationsdokumentation o.a. som normalt følger med produktet fra producenten/leverandøren Levering af variabel vejtavle, A20 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en variabel vejtavle med mulighed for A20-visning, henhv. ingen (sort) visning. Den variable vejtavle skal leveres fuldt konfigureret og klar til ophængning inkl. evt. beslag, ledninger, stik, afprøvningsdokumentation, CE-mærknings dokumenta-

124 124 af 136 TAG tion (fuld sporbarhed fra CE-mærkningsgrundlaget til det faktiske produkteksemplar), lagrings- og installationsdokumentation o.a. som normalt følger med produktet fra producenten/leverandøren Levering af variabel vejtavle, C55 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en variabel vejtavle med mulighed for C55-visning [30, 40, 50, 60, 70, 80, 90, 100, 110, 120] henhv. ingen (sort) visning. Den variable vejtavle skal leveres fuldt konfigureret og klar til ophængning inkl. evt. beslag, ledninger, stik, afprøvningsdokumentation, CE-mærkningsdokumentation med fuld sporbarhed fra til det faktiske produkteksemplar, lagrings- og installationsdokumentation o.a. som normalt følger med produktet fra producenten/leverandøren Levering af variabel vejtavle, U2.1 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en variabel vejtavle med mulighed for U2.1-visning ["xxxx yyyy m", "xxxx m"] henhv. ingen (sort) visning. Den variable vejtavle skal leveres fuldt konfigureret og klar til ophængning inkl. evt. beslag, ledninger, stik, afprøvningsdokumentation, CE-mærknings dokumentation (fuld sporbarhed fra CEmærkningsgrundlaget til det faktiske produkteksemplar), lagrings- og installationsdokumentation o.a. som normalt følger med produktet fra producenten/leverandøren Signaler Levering af rødt dobbelt blinksignal, Z 72.1 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af rødt dobbelt blinksignal som en samlet enhed, inkl. blinkfunktion og stander/fundament/ophæng Levering af blåt blinksignal, Z95 en faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af blåt blinksignal som en samlet enhed, inkl. blinkfunktion og stander, fundament og nødvendige fittings Master og portaler Levering af tavleportal, T-portal Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en T-portal til montering på det af Bygherre leverede fundament Levering af tavleportal, L-portal Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en T-portal til montering på det af Bygherre leverede fundament.

125 125 af 136 TAG Levering af kort mast (<= 4m) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en kort mast til montering på det af Bygherre leverede fundament Levering af lange master (> 4m) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en lang mast. Der skal leveres det antal master som kræves af videoovervågningsfunktionen Bomanlæg Levering af vippebomanlæg, spærring af 1 vognbane Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af et komplet bomanlæg til spærring af 1 vognbane, inkl. bomdrevsmekanisme, bom med røde bomblinklys, spærrebomafmærkning (O43) og hvid belysning heraf samt den nødvedvendige styring til såvel motordrev som lys Levering af bom til vippebomanlæg, spærring af 1 vognbane (reservedel) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en bom til bomanlæg for spærring af 1 vognbane. Bommen skal leveres med røde bomblinklys, spærrebomafmærkning (O43) og hvid belysning heraf samt nødvendige fastgørelsesbeslag, bolte og andet der kræves for at kunne montere bommen på bomdrevsmekanismen Levering af vippebomanlæg, spærring af 2 vognbaner Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af et komplet bomanlæg til spærring af 2 vognbaner, inkl. bomdrevsmekanisme, bom med røde bomblinklys, spærrebomafmærkning (O43) og hvid belysning heraf samt den nødvedvendige styring til såvel motordrev som lys Levering af bom til vippeomanlæg, spærring af 2 vognbaner (reservedel) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en bom til bomanlæg for spærring af 2 vognbaner. Bommen skal leveres med røde bomblinklys, spærrebomafmærkning (O43) og hvid belysning heraf samt nødvendige fastgørelsesbeslag, bolte og andet der kræves for at kunne montere bommen på bomdrevsmekanismen Levering af drejebomanlæg til trafikoverledning Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af et komplet bomanlæg til trafikoverledning, inkl. bomdrevsmekanisme, bom med røde bomblinklys, spærrebomafmærkning (O41) og hvid belysning heraf samt den nødvedvendige styring til såvel motordrev som lys.

126 126 af Levering af bom til drejebomanlæg til trafikoverledning (reservedel) TAG Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en bom til bomanlæg for spærring af 2 vognbaner. Bommen skal leveres med gule løbelys, spærrebomafmærkning (O41) og hvid belysning heraf samt nødvendige fastgørelsesbeslag, bolte og andet der kræves for at kunne montere bommen på bomdrevsmekanismen Dualiseret PLC-Hovedstation Levering af 19" Rack m/ aflåselige døre, hylder, DIN-skinner etc. Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af 19" rack m/ aflåselige døre, gennemstrømningsventilation (bund til top), DIN-skinner, hylder, krydsfelter, fordeler af strømforsyning og anden fittings som kræves for at opbygge skabet til god håndværksmæssig kvalitet. Skabet skal dimensioneres til nødvendigt volumen plus 20% Levering af UPS funktion Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af UPS funktion egnet til 19" rack montage, dækkende strømforbruget for skabets indhold + 20% i minimum 1 time Levering af trykknappanel Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af trykknappanel der kan monteres i 19" rack skabet. Panelet skal være forsynet med trykknapper og kontrollamper, som tydeligt mærkede skal gøre det muligt på enkel vis at igangsætte henhv. afbryde afspærringscenarier. Panelet skal kunne tilsluttes PLC-Hovedstationen, så panelets knapper aktiverer relevante funktioner i PLC-Hovedsationen og så kontrollamperne reflekterer disse funktioners tilstand: aktiv (rød), passiv/stand by (grøn), under ændring mod aktiv (blinkende rød), under ændring mod passiv/stand by (blinkende grøn). Panelet skal være forsynet med nøglelås-funktion som kan forhindre uautoriseret betjening. Panelet skal leveres med min. 3 nøgler til denne nøglelås Levering af dualiseret PLC-Hovedstation Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af dualiseret PLC- Hovedstation, inkl. al hardware (passiv såvel som aktiv), al software (basis såvel som application) og evt. nødvendige licenser til ubegrænset anvendelse af det leverede. Hardwaren skal være egnet til montering i 19" rack Vejskabe Levering af vejskabe med grundinstallationer og mærkning/opmærkning Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af nøgleaflåselige vejskab med passive grundinstallationer til el-forsyning, datakommunikation og tilslutning af eksterne delsystemer samt diverse standardiserede monteringsmuligheder (herunder fx 19" rack, DIN-skinne) til brug for opbygningen

127 127 af 136 TAG af vejskabene. Skabene skal volumenmæssigt være dimensioneret til de installationer/det udstyr, der er nødvendigt + 20% Levering af PLC-Understationer Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af PLC-understationer, inkl. al hardware (passiv såvel som aktiv), al software (basis såvel som application) og evt. nødvendige licenser til ubegrænset anvendelse af det leverede. Hardwaren skal være egnet til montering i 19" rack Levering af UPS funktioner Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af UPS funktion egnet til 19" rack montage, dækkende strømforbruget for vejstationens indhold og tilsluttede eksterne delsystemer, der styres/overvåges af PLC- Understationerne + 20% i minimum 1 time Hændelsesdetekteringssystem Levering af detektorer til hændelsesdetektering Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af detektorer til hændelsesdetekteringssystem i tunnel og på frakørselsrampe i tunnel Levering af software og hardware til hændelsesdetektering Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af delsystemets (hændelsesdetektering) software og hardware. Evt. software som er påkrævet til implementering af dette delssytems funktion, og som forudsættes indbygget i PLC-styressystemet indregnes i sum for pågældende leverance. Hardwaren skal være egnet til montering i 19" rack, hvis den skal indbygges i vejskabet Højdevarslingssystem til tilkørselsrampe Levering af detektor til højdevarsling Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af detektor til højdevarslingssystem til tilkørselsrampe, inkl. mast, fundament og beslag til opsætning af detektoren Levering af fast vejtavle med dobbelt gult blink (Z93) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af fast vejtavle med dobbelt gult blink inkl. master og beslag til montering af vejtavlen Levering af styreenhed (styreskab, hardware og software) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af delsystemets (højdevarsling) software og hardware. Evt. software som er påkrævet til implementering af dette delssytems funktion, og som forudsættes indbygget i PLC-styressystemet indregnes i sum for pågældende leverance. Hardwaren skal være egnet til montering i 19" rack, hvis den skal indbygges i vejskabet.

128 128 af 136 TAG Ledelyssystem Levering af styreenhed (styreskab, hardware og software) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af den til styring af ledelys nødvendige software og hardware. Evt. software som er påkrævet til implementering af dette delssytems funktion, og som forudsættes indbygget i PLC-styressystemet indregnes i sum for den leverance. Hardware skal være egnet til montering i 19" rack Kameraer Levering af PTZ-kameraer en faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af PTZ-kameraer til montering på lang mast, inkl. hus, stik og evt. andre fittings. Der skal leveres det antal kameraer, som kræves for at opfylde funktionskravene til videoovervågningssystemet. 04 Projektydelser Afprøvninger, undervisning og dokumentation Afprøvning, FAT Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af testplan og testprocedure, etablering af nødvendige testomgivelser og værktøjer samt opbygning af det system, der skal leveres. Underposten skal tillige inkludere entreprenørens egentest og deltagelse i FAT Afprøvning, SAT Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af testplan og testprocedure, etablering af nødvendige testomgivelser og værktøjer samt opbygning af det system, der skal leveres. Underposten skal tillige inkludere entreprenørens egentest og deltagelse i SAT Afprøvning, Prøvedrift Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af plan for prøvedriftsperioden, registrering af hændelser som måtte indtræffe i prøvedriftsperioden samt løbende registrering af systemets tilgængelighed. Underposten skal tillige inkludere entreprenørens udabejdelse af en månedlig rapport om Prøvedriftens forløb, forelæggelse af denne på et driftsmøde og udarbejdelse af en slutrapport, der opsummerer forhold der har betydning for bygherrens godkendelse af Prøvedriften og deltagelse i et afslutningmøde vedr. Prøvedrift.

129 129 af 136 TAG Undervisning, trafikteknisk betjening af ITS-systemerne (maks. 8 deltagere) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af undervisningsmateriale, og gennemførelse af undervisning. Det forudsættes, at der skal undervises op til 8 personer med generelt kendskab til aktiv trafikstyring ved anvendelse ITS-systemer. Undervisningen skal foregå i Silkeborg med udgangspunkt i PLC-Hovedstationen installeret i tunnelens teknikbygninger Undervisning, systemteknisk drift og vedligeholdelse inkl. fejlsøgning (maks. 6 deltagere) Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af undervisningsmateriale, og gennemførelse af undervisning. Det forudsættes, at der skal undervises op til 8 personer med generelt kendskab til drift og vedligeholdelse af ITS-systemer. Undervisningen skal foregå i Silkeborg med udgangspunkt i PLC-Hovedstationen installeret i tunnelens teknikbygninger og i de forskellige ITS-delsystemer installeret på projektstrækningen Levering af komplet som-udført-, konfigurerings, anvendelses- og vedligeholdelsesdokumentation Den faste sum skal indeholde alle udgifter til udarbejdelse af komplet systemdokumentationspakke omfattende dokumenter som beskrevet i SAB- ITS. Systemdokumentationspakken skal leveres i to trykte eksemplarer samt en elektronisk version alle enslydende. Alle systemdokumentationspakker skal være struktureret som beskrevet i SAB-ITS, herunder være opdelt i henhv. originaldokumentation og arbejdsdokumentation. Underposten skal tillige dække udgifterne til levering af den dokumentation der skal leveres til brug for bygherrens asset management system, Maximo. 05 Drift og vedligehold Løbende ydelser Løbende drift og vedligehold, inkl. tilkaldevagt Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af planlagte løbende drifts- og vedligeholdelsesydelser. Dette omfatter systemteknisk drift og vedligeholdelse af ITS-installationerne, som specificeret i installationernes driftsog vedligeholdelsesdokumentation samt løbende afrapportering, mødedeltagelse og vagtordning som beskrevet i SAB-Drift og vedligehold Enkeltstående ydelser Tilkald som ikke er nødvendiggjort af fejl i leverede ITS-installationer Den faste sum skal indeholde alle udgifter til gennemførelse af et udkald vedrørende fejl på ITS-installationerne, som ikke kan henføres til fejl ved den oprindelige leverance af disse. Summen skal således bl.a. inkludere al transportid samt den tid tilkaldet skal opholde sig on-site for at lokalisere fejlen, identificere fejlkilden og -årsagen

130 130 af 136 TAG og iværksætte/gennemføre udbedringen (maks. 1 time on-site) samt en efterfølgende afrapportering af udkaldets forløb og opdatering af tilgængelighedsloggen. ødvendige udgifter til fejludbedrende ydelser udover de der indgår i den faste betaling for et tilkald skal opgøres separat iht. de enhedspriser, der fremgår af TBL eller iht. specielt tilbud, som på forhånd er accepteret af bygherren.udgifter til tilkald, hvis årsag kan henføres til fejl ved de leverede ITSinstallationer falder ind under ITS-Entreprenørens mangeludbedringsansvar, og er bygherren uvedkommende Skadevoldersag Den faste sum skal indeholde alle udgifter til Entreprenørens gennemførelse af undersøgelser og sagsbehandling ifm. en skadevoldersag, herunder besøg on-site (maks. 4 timer), registering af skadesomfang, identifikation af skadevolder/forsøg på identifikation af skadevolder samt udarbejdelse af overslag (pris og tid) for udbedring inkl. de samlede sagsbehandlingsudgifter frem til skaden er udbedret REKVIRERET EKSTRAARBEJDE Timerater, personale Projektleder Den faste sum skal indholde alle udgifter til levering af en times effektiv projektlederydelse. Det forudsættes, at entreprenøren selv stiller nødvendige kontorfaciliteter til rådighed for projektlederen, herunder bl.a. almindelige kontorværktøjer som mobiltelefon, , fast og mobil internetforbindelse samt MS-Word, MS-Excel, MS-Project eller dermed fuldt fil-kompatible værktøjer. Det forudsættes endvidere, at personalet er i besiddelse af såvel gyldigt kørekort som gyldigt "Vejen som arbejdsplads"-bevis Ingeniør Den faste sum skal indholde alle udgifter til levering af en times effektiv ingeniørydelse. Det forudsættes, at entreprenøren selv stiller nødvendige kontorfaciliteter til rådighed for ingeniøren, herunder bl.a. almindelige kontorværktøjer som mobiltelefon, , fast og mobil internetforbindelse samt MS-Word, MS-Excel, MS-Project, AutoCAD/Microstation eller dermed fuldt fil-kompatible værktøjer. Det forudsættes endvidere, at personalet er i besiddelse af såvel gyldigt kørekort som gyldigt "Vejen som arbejdsplads"-bevis Elektriker Den faste sum skal indholde alle udgifter til levering af en times effektiv elektrikerydelse. Det forudsættes, at entreprenøren selv stiller nødvendigt værktøj til rådighed for elektrikeren, inkl. mobiltelefon, . Det forudsættes endvidere, at personalet er i besiddelse af såvel gyldigt kørekort, gyldigt "Vejen som arbejdsplads"-bevis og gyldigt LAUS.

131 131 af 136 TAG Specialarbejder Den faste sum skal indholde alle udgifter til levering af en times effektiv specialarbejderydelse. Det forudsættes, at entreprenøren selv stiller nødvendigt værktøj til rådighed for specialarbejderen, inkl. mobiltelefon og . Det forudsættes endvidere, at personalet er i besiddelse af såvel gyldigt kørekort som gyldigt "Vejen som arbejdsplads"-bevis Lærling Den faste sum skal indholde alle udgifter til levering af en times effektiv lærlingeydelse. Det forudsættes, at entreprenøren selv stiller nødvendigt værktøj til rådighed for lærlingen, inkl. mobiltelefon og . Det forudsættes endvidere, at personalet er i besiddelse af såvel gyldigt kørekort som gyldigt "Vejen som arbejdsplads"-bevis Enhedspriser, materiel Servicevogn på motorvejsstrækningen omkring tunnelen Den faste sum skal indholde alle udgifter til 4 times effektiv rådighed over servicevogn på motorvejsstrækningen omkring tunnelen. Udgifter for kørsel til/fra motorvejsstrækningen skal være indeholdt i summen Liftvogn på motorvejsstrækningen omkring tunnelen Den faste sum skal indholde alle udgifter til 4 times effektiv rådighed over liftvogn på motorvejsstrækningen omkring tunnelen. Udgifter for kørsel til/fra motorvejsstrækningen skal være indeholdt i summen Afmærkning af vejarbejder iht. Vejregler marts Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO101 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO102 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg.

132 132 af 136 TAG Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO103 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO152 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO201 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO202 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO203 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO204 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effek-

133 133 af 136 TAG tiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO251 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO252 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO254 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO255 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO260 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO261 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på mo-

134 134 af 136 TAG torveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO262 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO500 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO501 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO502 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO510 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg.

135 135 af 136 TAG Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO511 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO701 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO702 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO703 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO704 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO705 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg.

136 136 af 136 TAG Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO706 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO707 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO708 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO709 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg Etablering, opretholdelse og fjernelse af midlertidig afmærkning iht. MO710 Den faste sum skal indeholde alle udgifter til levering af en afmærkning iht. principtegning i "Håndbog, Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Anlæg og drift, marts 2015". Underposten skal inkludere al transport, transportid, materielleje o.a. udgifter forbundet med op til 6 timers effektiv brug af afmærkningen på motorvejsstrækningen omkring tunnelen ved Silkeborg.

137 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk