Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Sløjd Formålet med i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse. Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. 2

4 Design og produkt Design og produkt Eleverne vil lige fra det første møde med værktøj og materialer blive inspireret til at fremstille konkrete produkter, der i den første undervisning har karakter af enkle og overskuelige opgaver. I det praktiske arbejde udvikler eleverne faglige færdigheder og opnår fortrolighed med fagets arbejdsmetoder. Herved indføres de gradvist i selv at kunne tage del i og gennemføre design- og arbejdsprocessens faser fra inspiration og idé over planlægning til konkret udførelse. gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel Projektarbejde med udgangspunkt i faget sløjd. Fokus på design og hvor inspirationen kommer fra Fokus på arbejdstegning/skitse evt. model arbejdsplanlægning produktets funktionalitet elevens engagement/optagethed afsluttende samtale om forløbet Kombineret med en portfolie for forløbet Ved udstilling at vurdere på egne og andres produkter Fokus på brug af fagudtryk overflade, proportioner Eleverne opmuntres til at præsentere deres produkter og beskrive processen. Desuden vænnes de til at vurdere og evaluere proces og produkt ud fra en etisk, æstetisk og funktionel synsvinkel. I arbejdet inddrages og videreudvikles elevernes kendskab til de Fortsættes side 4! formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur eksperimentere med materiale, form, farve og funktion Der skal fremstilles f.eks. et skjold eller et bæltespænde Fokus på historisk og kulturel korrekthed Fokus på at det personlige præg passer til rammen Ved åbne opgaver at kunne vælge hensigtsmæssige materialer Fokus på om produktet virker Fokus på andre materialer end træ/ hårdt og blødt træ formgivningsmæssige traditioner fortælle om arbejdsprocessen og Eksemplariske produkter vises frem i plenum 3

5 Design og produkt Design og produkt Fortsat fra side 3! formgivningsmæssige traditioner fra forskellige tidsaldre og kulturer. Dette kan eventuelt indgå i tværfaglige forløb. Mulighederne for at afprøve forskellige materialer og måder at bearbejde disse på inspirerer eleverne til at eksperimentere med form, farve og funktion. Eleverne opmuntres til gode arbejdsvaner, og der vil efterhånden blive stillet større krav til arbejdets udførelse og produkternes æstetiske og kvalitetsmæssige værdi. fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet Eksemplariske produkter vises frem i plenum Fokus på elevens brug af fagudtryk Parvis fremlæggelse Fokus på arbejdsproces og produkt Proces beskrives via digitale fotos 4

6 Materiale- og værktøjskendskab Materiale- og værktøjskendskab Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes produktfremstilling i forskellige materialer, fortrinsvis træ og metal. Sløjdfagets værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler introduceres gradvist for eleverne, som gennem praksis lærer den korrekte og hensigtsmæssige anvendelse. Elevernes færdigheder i at bruge værktøj opbygges gradvist, samtidig med at de får kendskab til og viden om de bearbejdede materialers muligheder og egenskaber, fx hårdhed, styrke, kvalitet og anvendelighed. I sammenhæng med de praktiske processer lærer eleverne at bruge de rigtige benævnelser for værktøj, materialer og arbejdsgange. Fotsættes side 6! vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse Observationsperioder (5 min. hvor der kun observeres), hvor læreren har fokus på brug af værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler Fokus på individuelle færdigheder Fokus på om brugen af værktøjer ændres Observationsperioder hvor læreren har fokus på brug af værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler Fokus på om brugen af værktøj ændres det gode og det dårlige eksempel fremhæves Vis/lade eleverne afprøve forskellige materialers egenskaber. F.eks. forskel på søm, skruer, dyvler. Hårdt og blødt træ Egenskaber for forskellige metaller Mini-APV Fokus på arbejdsstillinger, støj og støv Diskutere og forholde sig til forskellige materialers og produktionsformers miljøbelastning Der lægges vægt på, at eleverne gennem det praktiske arbejde får viden om arbejdsmiljø og sikkerhedskrav og indarbejder gode 5

7 Materiale- og værktøjskendskab Materiale- og værktøjskendskab Forsat fra side 5! Der lægges vægt på, at eleverne gennem det praktiske arbejde får viden om arbejdsmiljø og sikkerhedskrav og indarbejder gode og sunde arbejdsvaner. I det hele taget skal eleverne arbejde med respekt for den korrekte anvendelse af værktøj, maskiner og materialer. I lægges der desuden vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og økologisk bæredygtighed. 6

8 Kulturteknikker Kultur teknikker I det praktiske arbejde med deres produkter får eleverne kendskab til og erfaring med nutidens værktøj, materialer og teknologi. Gennem arbejde med både traditionelt og moderne værktøj og bearbejdningsmetoder får eleverne forståelse for håndværkets tradition og udvikling. Herved får de mulighed for at sammenligne og vurdere det gedigne, traditionelle håndværktøj med moderne, tidsbesparende teknologier. På den måde oplever de, hvordan mennesket over tid har udviklet den materielle kultur, og de bliver fortrolige med, at det traditionelle værktøjfx kniv, høvl, sav og hammerstadig anvendes inden for det moderne håndværk. Fortsættes side 8! anvende nutidige teknologier Observationsperiode både visuelt og auditivt Internettet som inspirationskilde Fokus på om eleverne har en hensigtsmæssig og alsidig brug af maskiner/værktøjer Fokus på at eleverne vælger søm, skruer, lim, beslag der bedst passer til produktet anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund Når man følger Fokus på om eleverne har en hensigtsmæssig og alsidig brug af værktøjer Samtale om forskelle mellem forskellige teknologier Samtale om f.eks. fiskeri, udvikling af forskellige bådtyper, udvikling af landbrugsredskaber Efter eksempelvis et museumsbesøg samles der op via klassesamtale, på om eleverne har viden om: udvikling fra håndværk til industri at håndværket er i konstant udvikling og afvikling udvikling fra håndværk til rekreativ egenproduktion gammelt forsvinder og nyt kommer til Der udvælges et eksemplarisk område Elevernes praktiske erfaring vil sammen med en præsentation af forskellige nutidige, historiske 7

9 Kulturteknikker Kultur teknikker Fortsat fra side 7! Elevernes praktiske erfaring vil sammen med en præsentation af forskellige nutidige, historiske og fremmede teknologier danne grundlag for samtale om, hvorledes et samfunds levevis og forudsætninger for skabelse af kultur til enhver tid i høj grad har beroet på de teknologier, det har haft til rådighed. 8

10 Skabende processer Skabende processer Elevernes kendskab til arbejdsmetoder og materialer sætter dem i stand til at eksperimentere med løsningsmuligheder på praktiske problemstillinger. Denne viden om fagets materialer og metoder til bearbejdning giver eleverne mulighed for at kunne formidle en æstetisk holdning igennem produktet. Arbejdet bør veksle mellem individuelle og fælles opgaver, således at eleverne får mulighed for at trække på hinandens viden, kompetence og færdigheder. Herved lærer eleverne, at en opgave eller et problem kan anskues på forskellige måder og have flere løsningsmuligheder. udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde Der arbejdes eksempelvis med masker selvportrætter. Der skal vises noget om personlighed. Fokus på: materialevalg, valg af teknikker opbygning eller udhulning, egne initiativer Der arbejdes ud fra et abstrakt begreb, en følelse, en oplevelse Fokus på at der kommer noget til udtryk gennem produktet. Produktet fremlægges. Eleven fremlægger produktet udtrykker produktet det ønskede? arbejde i en kreativ arbejdsproces Gennem observation og evt. digitale fotos er der fokus på par-/gruppearbejde Fokus på ideudvikling Fokus på det problemløsende Fokus på det ekspressive vurdere egen arbejdsindsats Fremlæggelse af produkt Fokus på de beslutninger og de overvejelser der ligge bag disse Hvordan er forholdet mellem arbejdsindsats og det færdige produkt? Overvejelser, beslutninger og konkrete problemløsninger, som eleverne har været igennem i løbet af produktfremstillingen, indgår i evalueringen, når de vurderer deres egen arbejdsindsats. 9