Password-beskyttelse af visse filer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Password-beskyttelse af visse filer"

Bente Ludvigsen
8 år siden
Visninger:

1 W EB DESIGN 101 K ODEORDSBESKYTTELSE A F VISSE FI LER Password-beskyttelse af visse filer P å et websted kan det være interessant kun at give en del af brugerskaren adgang til visse filer. Der er en mængde metoder til at beskytte hele websteder eller dele af websteder mod uautoriseret adgang. De fleste af disse metoder baserer sig på de værktøjer, en systemadministrator har til rådighed for at kontrollere adgang til filer og foldere på en webserver. Disse værktøjer har websidekonstruktøren som regel ikke umiddelbart adgang til at benytte. I stedet kan du vælge at benytte et forholdsvis simpelt JavaScript til at sikre, at kun udvalget får adgang til de filer du ønsker at beskytte. Den metode, der beskrives her, giver ikke dine webdokumenter nogen høj grad af sikkerhed imod at blive læst af uvedkommende. Metoden er tilstrækkelig til beskytte imod den tilfældige, nysgerrige surfer, men ikke imod en blot nogenlunde kompetent edb-kyndig. Figuren her til højre viser det skærmbillede, en bruger får, når han klikker på et link til en beskyttet fil. Den kommenterede HTMLkode til dette skærmbillede ses på næste side. Ideen her er, at den tilfældige surfer, der får dette skærmbillede at se, hurtigt skal kunne returnere til hovedmenuen (Tilbage til forsiden), hvorimod den, der har adgang, her skal klikke på login. Når det sker, serveres en dialogboks, hvor brugeren indtaster først sin bruger-id og dernæst et password. Bruger-ID og password bliver så sammenlignet med oplysningerne i en database. Står den pågældende dér, får han/hun adgang. I modsat fald serveres et skærmbillede, hvori det meddeles, at vedkommende ikke har adgang til disse oplysninger. 1. <HTML> 2. <HEAD> 3. <TITLE>Jørgen Farum Jensen - Familiesiderne</TITLE> 4. <STYLE TYPE="text/css"> 5. <!

De fleste af disse metoder baserer sig på de værktøjer, en systemadministrator har til rådighed for at kontrollere adgang til filer og foldere på en webserver.

2 6. P, TD { 7. font-family:arial,helvetica,sans-serif;font-size:14px; 8. color:black;font-style:bold; 9. } > 11. </STYLE> 12. <p align=center> 13. <SCRIPT LANGUAGE="Javascript" SRC="../scripts/login.js"></SCRIPT> 14. <SCRIPT LANGUAGE="JavaScript"> 15.  17. </SCRIPT> 18. </p> 19. </HEAD> 20. <BODY> 21. <BLOCKQUOTE><BLOCKQUOTE> 22. <br><br><br><br><br><br><br> 23. <P align=center><form><input TYPE=BUTTON VALUE="Login!" on- Click="LogIn()"></FORM></P> 24. <P>Adgangen til disse sider er begrænset til familie og andre nærtstående.</p> 25. <P>Du oprettes som bruger efter at have sendt en til <A HREF="mailto:jfj@.ikasths.dk">jfj@ikasths.dk</A>. Bruger-ID og password får du per retur </P> 27. <P align=center> 28. <FORM><INPUT TYPE=BUTTON onclick="retrace()" VALUE="Tilbage til forsiden"></a></form> 29. </P> 30. <HR WIDTH="80%"> 31. </BLOCKQUOTE></BLOCKQUOTE> 32. </BODY> 33. </HTML> 2? 2000

<BLOCKQUOTE><BLOCKQUOTE> 22. <br><br><br><br><br><br><br> 23. <P align=center><form><input TYPE=BUTTON VALUE="Login!" on- Click="LogIn()"></FORM></P> 24.

3 Kommentarer til HTML-dokumentet: Line 4-11 er et simpelt lille stylesheet til formatering af teksten på siden. Linie 13 er der, næsten det hele foregår. Her indlæses JavaScriptet login.js. der dels indeholder funktionen LogIn(), som vi kalder lidt længere nede på siden, og ikke mindst indeholder databasen. Når vi bruger et eksternt JavaScript, er der naturligvis ingen måde, hvorpå den tilfældige bruger kan se indholdet af dette script ved at bruge browserfunktionen Vis sidekilde. Der er ligger lidt ekstra sikkerhed imod uautoriseret kig i denne scriptfil ved at placere den i en helt anden folder end dette HTML-dokument. Linie er et standard JavaScript. Funktionen retrace() bringer brugeren tilbage til foregående side, ganske som hvis han/hun havde klikket på browserens Tilbage-knap. Linie 23 sker der igen noget: Vi opretter en lille formular, hvis eneste indhold er en knap (BUTTON). Til knappen knyttes funktionen LogIn(), der udløses ved et klik (hændelsen onclick). Det bringer den foromtalte dialogboks frem. Linie er den lille tekstmæssige forklaring på, hvad der foregår. Linie 28 er igen en lille formular, fuldstændig mage til den foregående, men denne gang er det funktionen retrace(), der kaldes ved et klik. Meget mere er der ikke at sige om denne HTML-side, andet end at du naturligvis kan lave alle mulige andre typer af links i stedet for FORM BUTTON rene tekstlinks, grafiske knapper og hvad ved jeg. Scriptet login.js - ses på næste side. Eksterne JavaScripts er rene tekstfiler uden nogen indramning af dokumenttypeerklæring og alt det andet, vi kender fra HTML. Scriptet herunder er nøjagtigt som det er indtastet. Dette script er én lang funktionserklæring, der starter med at sætte variablen loggedin til false. Dernæst opsamles værdier til de to variable username og password to JavaScript prompts. Alt, hvad brugeren indtaster gøres til lower case (små bogstaver). Dernæst tester vi disse to variable imod en række forud indtastede værdier, således: Hvis username er guest og password er login, sættes variablen loggedin til true og dokumentet../../files/privat/index.html indlæses. (fortsættes på næstfølgende side) 3? 2000

Når vi bruger et eksternt JavaScript, er der naturligvis ingen måde, hvorpå den tilfældige bruger kan se indholdet af dette script ved at bruge browserfunktionen Vis sidekilde.

4 function LogIn(){ 1. loggedin=false; 2. username=""; 3. password=""; 4. username=prompt("bruger-id:",""); 5. username=username.tolowercase(); 6. password=prompt("kodeord:",""); 7. password=password.tolowercase(); 8. if (username=="guest" && password=="login") { 9. loggedin=true; 10. window.location="../../files/privat/index.html"; 11. } 12. if (username=="hanne larsen" && password=="370630") { 13. loggedin=true; 14. window.location="../../files/privat/index.html"; 15. } 16. if (username=="thilde jensen" && password=="720609") { 17. loggedin=true; 18. window.location="../../files/privat/index.html"; 19. } 20. if (username=="ken larsen" && password=="630501") { 21. loggedin=true; 22. window.location="../../files/privat/index.html"; 23. } 24. if (username=="tommy larsen" && password=="610403") { 25. loggedin=true; 26. window.location="../../files/privat/index.html"; 27. } 28. if (username=="dorte nielsen" && password=="681102") { 29. loggedin=true; 30. window.location="../../files/privat/index.html"; 31. } 32. if (username=="jfj" && password=="371129") { 33. loggedin=true; 34. window.location="../../files/privat/index.html"; 35. } 36. if (loggedin==false) { 37. window.location="../../nav/sorry.htm"; 38. } 39. } 4? 2000

if (username=="hanne larsen" && password=="370630") { 13. loggedin=true; 14. window.location="../../files/privat/index.html"; 15. } 16. if (username=="thilde jensen" && password=="720609") { 17.

5 Hvis username er hanne larsen og password er , sættes variablen loggedin til true og dokumentet../../files/privat/index.html indlæses. osv. osv. Hvis ikke der indtastes en bruger-id og et password, der står i denne fil, forbliver variablen loggedin false, og dokumentet../../nav/sorry.htm indlæses. Heri fortælles det til brugeren, at vedkommende (desværre) ikke har adgang, men at det evt. kan opnås ved at e ejeren af disse sider. Konkluderende overvejelser Eksemplet stammer fra min private hjemmeside, hvor de dokumenter, der ønskes beskyttet, alle ligger i mappen privat. De eneste links til disse dokumenter er i filen /privat/index.html. Det er derfor den eneste fil, der er behov for at beskytte. Der er ingen anden nem måde, hvorpå en bruger kan få adgang til disse dokumenter (når i øvrigt index.html er forsynet med META-tag en noindex, nofollow). Mappen privat indeholder heller ikke andre HTML-filer end dem, der linkes til fra /privat/index.html. login.js filen er nem at oprette og vedligeholde, så længe der er tale om maksimalt nogle snese brugere, der skal have adgang. Her er fødselsdatoer og navne knyttet sammen, men du kan naturligvis bruge særlige bruger-id er, der ikke har noget med navnet at gøre og mere komplicerede kodeord. Metoden er velegnet til at give f.eks. bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i en grundejerforening eller en anden forening adgang til arbejdspapirer mv. inden de offentliggøres overfor medlemmerne. Det skal tilslut endnu en gang understreges, at metoden ikke yder nogen nævneværdig beskyttelse overfor en blot nogenlunde kyndig person, der simpelthen vil have adgang til dokumenterne. Vil du have bedre beskyttelse, flere forskellige grupper og mange personer, der skal ha adgang til forskellige dokumenter, er det nødvendigt at lave et arrangement med systemadministrationen på den server, der benyttes. login_script.doc 5? 2000

Heri fortælles det til brugeren, at vedkommende (desværre) ikke har adgang, men at det evt. kan opnås ved at e-maile ejeren af disse sider.

Relaterede dokumenter

Tastemanual til Webbyggeren

Tastemanual til Webbyggeren Denne tastemanual er opbygget således, at eleverne skal lave deres hjemmeside i en allerede konstrueret hjemmesideskabelon, som de kan arbejde videre i, lægge tekst ind i, ændre