E. M. NØRREGAARD
|
|
- Bente Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E. M. NØRREGAARD Mindetale holdt ved Dansk Geologisk Forenings møde d. 16. november 1959 Sjældent går et menneske bort, der i den grad efterlader sig sorg og savn i menneskers sind uden for den snævre familiekreds, som tilfældet var ved Cand. mag. E. M. NØRREGAARD'S død i dette forår, netop da sommeren stod for døren. Hvor mange i denne forening kan sige, at denne gamle, elskelige geolog ikke kom ham ved eller ikke på een eller mangfoldige måder havde betydet noget for ham, noget som har efterladt en dyb følelse af taknemmelighed. ERIK MARTIN NØRREGAARD fødtes den 17. januar 1880 på Vesterbro i København som søn af skibsfører MARTIN BERTEL NØRREGAARD og CHRISTINE AMALIE NIELSEN. Barndommen tilbragte han i ferien i Kastrup, hvor faderens skonnert hørte hjemme, og hvor det nærliggende Saltholm med kalkbrydningen og den vilde natur sikkert meget tidligt har vakt hans interesse for naturfagene. I 1899 blev NØRREGAARD matematisk student fra Schneekloth's skole og påbegyndte straks studiet af naturfagene ved Københavns universitet, hvor han i 1905 blev cand. mag. i naturhistorie og geografi med fysik og kemi. I studietiden havde han med særlig flid fulgt professor N. V. USSING'S formfuldendte og tankevækkende forelæsninger, og NØRREGAARD blev derved vundet for geologien. Han var da også den første, der tog skoleembedseksamen med geologi som hovedfag. Senere fulgte den islandske geolog HELGI PJETURSS, depar-
2 260 ALFRED ROSENKRANTZ: E. M. Nørregaard tementschef K. H. KOFOED og mange andre. I 1902 og 1903 var NØRRE GAARD på studieophold i Lund, hvor han under professor JOH. CHR. MOBERG'S vejledning satte sig ind i Skånes geologi og iøvrigt tog del i Geologiska Faltklubbens møder og ekskursioner. Ved denne lejlighed erhvervede han sig mange gode venner for livet blandt Lundageologerne. Senere ledede NØRREGAARD en ekskursion til Jylland for professor MOBERG og studenterne fra Lund og blev i den anledning som belønning udnævnt til kontingentfrit, livsvarigt medlem af Faltklubben. Efter i nogle år at have assisteret ved Mineralogisk Museum og haft gymnasieundervisning i naturfag udnævntes NØRREGAARD i 1909 til lærer i kemi, materiallære og geologi ved Kunstakademiets bygningstekniske skole på Charlottenborg, og her underviste han i disse fag til Samtidig grundlagde han på Charlottenborg en meget omfattende undervisningssamling fortrinsvis af bygningssten, men også kunstprodukter og meget andet af betydning for fagene. Af denne samling har der gået et vist ry, og den eksisterer, så vidt jeg har kunnet få oplyst, stadigvæk, om end den for tiden på grund af pladsmangel ligger nedpakket i kældrene under det HARSDORFF'ske palæ, der for nylig blev overtaget af Kunstakademiet. Efter 1919 havde NØRREGAARD, der var økonomisk uafhængig, sit væsentligste virke som medarbejder ved Universitetets Mineralogisk-geologiske Institut og Museum dels som forklarer af museets samlinger for publikum og dels i de senere år også som besvarer af de talrige henvendelser udefra, hvortil knyttedes et omfattende bestemmelsesarbejde, som han koordinerede, af de indsendte geologiske objekter. E. M. NØRREGAARD, hvis helbred livet igennem havde været godt, afgik ved døden den 17. april 1959 efter kun få dages sygeleje. NØRREGAARD'S videnskabelige produktion er vel ikke meget omfangsrig, består væsentlig af mindre afhandlinger og meddelelser, men den spænder emnemæssigt meget vidt. Allerede i studietiden offentliggjordes hans arbejder om Rav og Retinit fra det danske Tertiær og hans meget detaillerede undersøgelser af Dolomit-forekomsterne i Fakse; senere slutter sig hertil arbejder over såkaldt Aragonit og Straalkis fra danske aflejringer det vises af NØRREGAARD, at det drejer sig om Kalkspat og Svovlkis og Tungspat i det plastiske ler. Af større betydning er NØRREGAARD'S sedimentpetrografiske arbejder over de ordoviciske sedimenter på Bornholm og i Skåne. Som en forløber kommer i 1908 bemærkningerne om ortoceratitkalkens petrografi, dernæst følger, i vennen HERMAN FUNK- QUIST'S disputats fra 1919 om Asap/ius-regionens omfatning en række petrografiske bidrag, der i 1925 i udvidet form publiceres under titelen:»bjergarterne i Bornholms og Sydøst-Skaanes Asaphus Region«. I dette arbejde gives bl. a. en indgående petrografisk beskrivelse af skiferserien mellem ortoceratitkalken og clingani-zonen i de mellemste Dicellograptusskifre ved Vasegaard på Bornholm baseret på ret enkle fysiske, kemiske og mikroskopiske metoder. Medens NØRREGAARD i 1908 om ortoceratitkalken mener, at den er dannet i den ydre del af det terrigene havbundsområde, sammenligner han i 1925 Asap/ius-skifren med den hemipelagiske»blaa Slik«.
3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 14 [1960] 261 Også kvartærgeologien har NØRREGAARD ydet bemærkelsesværdige bidrag til. Først det lille interessante arbejde fra 1909 om et senglacialt, opfyldt vandløb fra Dejbjerg bakker (Skovbjerg Bakkeø) og fra 1912 skildringen,af klinteprofilet ved Bovbjerg. Denne sidste opgave blev stillet NØRREGAARD af professor N. V. USSING og gav til resultat et meget instruktivt tværsnit af terrænet bag den UssiNG'ske hovedopholdslinie og den foranliggende hedeslette og bakkeø. Som deltager i flere store kvartærgeologiske diskussioner i Geologisk Forening har han ydet værdifulde indlæg. Jeg skal her nøjes med at nævne hans indlæg i debatten om Alnarp floden og især i klintediskussionen, hans fremhævelse af, at»dislocerede klinter«ikke ham bekendt var konstateret inden for ikke-nedisede områder, og at dette kunne tjene som indiciebevis for, at disse fænomener var af glacialtektonisk oprindelse. Dette standpunkt forfægtede NØRRE GAARD uden at blinke over for de øvrige prominente diskussionsdeltagere, VICTOR MADSEN, V. NORDMANN og V. HINTZE, der i alt fald ved denne lejlighed var svært enige om, at årsagen til forstyrrelserne var af eutektonisk natur. I vore dage er vægtskålen i ikke ringe grad tynget ned til fordel for den af NØRREGAARD i 1915 forfægtede anskuelse. Det kan yderligere nævnes, at NØRREGAARD i mange år udførte stentællinger af moræneler for D.G.U. Resultaterne er bl. a. publiceret i AKSEL JESSEN'S Halk Hoved, og VICTOR MADSEN og V. NORDMANN'S Beskrivelse af Røgle Klint. Disse stentællinger udførte NØRREGAARD med den største omhu, men nærede ikke megen tiltro til metodens relevans i almindelighed og for større regionale følgeslutninger. Jeg mindes en dag i 1920, hvor NØRRE GAARD viste mig en håndstor, stærkt sprukken flintblok, som han netop havde frasorteret, da den var større end et hønseæg. Han sagde da: "Denne blok har på et hængende hår været ved at blive knust, da morænen aflejredes, og var det sket, ville stentællingskvotienten være blevet en helt anden". Skepsis over for stentællingsmetodens regionale brugbarhed har afdøde statsgeolog AKSEL JESSEN også givet klart udtryk for. Af palæontologiske bidrag må især fremhæves NØRREGAARD'S smukke arbejde fra 1916 om de mellem-miocæne blokke fra Esbjerg og hans påvisning i 1947 af den meget sjældne cephalopod Spirulirostra fra miocæne lag, der opgravedes ved anlæg af en ny kanal nær Karlsgaarde n. f. Varde. Fra denne lokalitet indsamlede NØRREGAARD iøvrigt et meget rigt materiale af mollusker, men nåede dog ikke at få det bearbejdet. To miocæne muslinger bærer som påskønnelse af NØRREGAARD'S palæontologiske indsats hans navn: Pecten (Pseudamussium) Nørregaardi OPPENHEIM 1916 og Lucina (Loripinus) Nørregaardi SORGENFREI NØRREGAARD havde i hele sit virke en udpræget sans for den praktiske side af geologien, og det har også sat sig tydelige spor i hans litterære produktion. Her må særlig fremhæves hans oversigt over naturlige bygningssten anvendt i København 1911 med tillæg fra Denne skildring har været til stor nytte for alle, der har foretaget ekskursioner i byens gader. Endvidere må nævnes afhandlingen: "Stenene i vore gamle bygninger", fra Det kan i denne forbindelse anføres, at NØRREGAARD gennem mange år stod i intimt samarbejde med Nationalmuseet, når det gjaldt identificeringen af materialet i gamle stenredskaber, gravsten og bygningsværker. 22
4 262 ALFRED ROSENKRANTZ: E. M. Nørregaard Som belønning for sin litterære virksomhed modtog NØRREGAARD i 1911 og 1918 den ScHiBBYE'ske præmie. Størst betydning har NØRREGAARD dog sikkert haft ved det store arbejde, han lagde i at gøre geologien tilgængelig for interesserede medborgere. Han har skrevet flere småafhandlinger og artikler af populært tilsnit bl. a. om koraløerne, om bituminøse skifres anvendelse til fremstilling af skiferolie og cyankalium, om molerindustrien i Danmark, om sømalmens anvendelse til jern-fremstilling og om meteorer. Hr. TH. VOGNSEN, skaberen af naturparken ved Farum, har oplyst, at da arbejderbevægelsen i 1924 startede Arbejdernes Oplysningsforbund, ønskede han en studievejledning i geologi. NØRREGAARD, der blev opfordret, var straks villig og forfattede»danmark efter Istiden«, der fremkom i»læsning«udgivet af Danmarks Studiekredsforening NØRREGAARD var tillige medarbejder ved HAGERUP'S illustrerede Konversationsleksikon og Illustreret Dansk Konversationsleksikon. Og sidst, men ikke mindst, har han gennem sin forklarervirksomhed ved Mineralogisk Museum haft kontakt med en mængde mennesker, som han på sin venlige, af ubegrænset tålmodighed prægede måde indviede i geologiens vidunderland. Mange medlemmer af denne forening, deriblandt ikke få inden for faggeologernes kreds, har han vejledet, da de, for manges vedkommende allerede i en ganske ung alder, besøgte museet og gennem NØRREGAARD'S impulser blev»stamgæster«. Også den meget omfattende, altid af venlighed, ofte af tolerance, prægede korrespondance med mennesker ud over landet, der til museet indsendte forespørgsler og sten til bestemmelse, har skaffet ham mange venner. I Dansk Geologisk Forening var NØRREGAARD fra sin tidligste studietid et ivrigt og meget skattet medlem. I årene var han foreningens sekretær og fra 1933 til sin død revisor af foreningens regnskab. Som foredragsholder og diskussionsdeltager var han i sine yngre dage meget virksom og tog del i talrige ekskursioner. Lige til det sidste fulgte NØRRE GAARD med i foreningslivet og deltog regelmæssigt i møderne. Det vil derfor falde helt naturligt, at vi her i foreningen bevarer mindet om denne venlige og hjælpsomme mand, som alle kendte og alle satte pris på, og som aldrig har talt et ondt eller nedsættende ord om noget menneske. Lad os da mindes NØRREGAARD med de ord, hvormed han selv i en nekrolog har karakteriseret sin gamle skånske læremester JOH. CHR. MOBERG : "Han var en fordringsløs og retskaffen mand, en trofast og hjælpsom ven" ord som i fuldt mål har gyldighed for NØRREGAARD selv. Æret være hans Minde. ALFRED ROSENKRANTZ FORTEGNELSE OVER E. M. NØRREGAARDS PUBLIKATIONER (Hvor intet andet er bemærket, er trykkestedet København) Rav og Retinit fra danske Tertiæraflejringer. Medd. D.G.F., Nr. 9, pag Koraløernes Dannelse. Frem (Vor Jord), 6. Aargang. Nr Dolomitforekomsten ved Faxe. Medd. D.G.F., Nr. 10, pag. 85.
5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 14 [1960] Hvirveldyr fra Skandinaviens Kridtaflejringer. Frem (Vor Jord), 7. Aargang. Nr Menneskeslægtens Alder. Frem (Vor Jord), 8. Aargang. Nr Om saakaldt Aragonit og Straalkis fra danske Aflejringer. Medd. D.G.F., Nr. 11, pag (Mødereferat): Flint fra Alunskiferen. Medd. D.G.F., Nr. 12, pag Europas Terrainbygning. Frem (Vor Jord), 9. Aargang, Nr Nogle Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.'Medd. D.G.F. Bd. 3, pag. 65. Medd. från Lunds geologiska Fåltklubb, Nr Et senglacialt, opfyldt Vandløb fra Dejbjerg Bakker. Medd. D.G.F., Bd. 3, pag En til Gibs omdannet Ananchytes-Skal i en Svovlkis-Konkretion. Medd. D.G.F., Bd. 3, pag Verdens Jernmalms-Beholdning. (Væsentligst efter : Iron Ore Resources of the World). Den tekniske Forenings Tidsskrift, pag Oversigt over naturlige Bygningssten anvendt i København. Medd. D.G.F., Bd. 3, pag Den færøske Basalt som Bygningssten.»Sten och Cement«, pag Stockholm Bovbjerg Profilet. Medd. D.G.F., Bd. 4, pag Bituminøse Skifres Anvendelighed til Fremstilling af Skiferolie og Cyankalium. Medd. D.G.F., Bd. 4, pag N. Hartz, L. Holmstrom, V. Milthers, V. Nordmann, E. NØRREGAARD: Diskussion om»alnårps-floden«. Referat af Mødet den 5. Februar Medd. D.G.F., Bd. 4, pag Moler Industrien i Danmark.»Sten och Cement«, pag. 96. Stockholm »Vulkanol«, en Kunst-Brosten. Den tekniske Forenings Tidsskrift, pag Tillæg til Beskrivelsen af Bovbjerg-Profilet. Medd. D.G.F., Bd. 4, pag Dekorationsmarmor fra tysk Sydvest-Afrika.»Sten och Cement«, pag. 5. Stockholm V.Madsen, V. Hintze, V. Nordmann, E. M. NØRREGAARD: Diskussion om Aarsagen til Dislokationerne i vore Klinter. Referat af Mødet den 22. Februar Medd. D.G.F., Bd. 4, pag J. Chr. Mobergf. Centralblatt fiir Mineral, etc. 1916, pag Stuttgart Mellem-miocæne Blokke fra Esbjerg. Medd. D.G.F., Bd. 5, Nr. 1. (+ i D.G.U., IV, Bd. 1, Nr. 5) Om Sømalmen og dens Anvendelse til Jern-Fremstilling.»Sten och Cement«, pag. 49. Stockholm Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Medd. D.G.F., Bd. 5, Nr Mellem-Miocænet i Danmark. Forhandl. 16. skandinav. Naturforskermøte, 1916, pag Christiania Kan Danmark forsyne sig selv med naturlige Byggesten?»Architekten«, pag Danmark efter Istiden.»Læsning«, udgivet af Danmarks Studiekredsforening Bjergarterne i Bornholms og Sydøst-Skaanes Asaphus-Region. D.G.U., IV, Bd. 1, Nr En Blok med Bulla cfr. subampulla D'Orb. fra Flensborg Fjord. Medd. D.G.F., Bd. 7, pag Meteorer. Den tekniske Forenings Tidsskrift, pag Stenene i vore gamle Bygninger. Udgivet af Stenhuggermesterforeningen i København Naturlige Bygningssten anvendt i Københavns nyere Bygninger. Tillæg til»oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København«. Medd. D.G.F., Bd. 8, pag Demonstration af Spirulirostra fra Jyllands Miocæn. Medd. D.G.F. 1947, Bd. 11, pag Endvidere talrige artikler i Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon og Illustreret Dansk Konversationsleksikon. 22*
Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.
Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.
Læs mereLOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING
LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING Foreningens formål er at fremme interessen for geologi og beslægtede videnskaber, at knytte deres dyrkere nærmere sammen og særlig virke for udbredelsen af kendskab til
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereVictor Madsen. 1865 1947.
Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mere438 Møder og Ekskursioner.
438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten
Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mereIV. Universitetets retsregler
IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereL ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.---
L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- H. N. Rosenkjær. 24. Aug. 1851-16. Sept. 1907. Nogle Mindeord i Dansk geologisk Forening d. 24. Oktober 1907.-' (Hertil et Portræt.) Da Anlægget af Københavns
Læs mereAlle helgen I 2015 Strellev
For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereKarnovs Skattepris 2016. Billeder fra prisoverrækkelsen den 28. april 2016
1 Karnovs Skattepris 2016 Billeder fra prisoverrækkelsen den 28. april 2016 Fra Skatteministerens facebook 2 3 Fra Karnovs hjemmeside http://www.karnovgroup.dk/forfattere/maj-2016 Et skattet koryfæ D.
Læs mereHELGI PJETURSS. Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949.
HELGI PJETURSS Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949. A. Noe-Nygaard fot. HBLGI PJETUESS, eller som han hed indtil 1907 HELGI PJETURSSON, var født i Reykjavik og blev student fra Menntaskölinn 1891.
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereINVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS
INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger
Læs mereOversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets
Læs mereDET IX NORDISKE GEOLOGISKE VINTERMØDE Lyngby, 5.-7. januar 1970
DET IX NORDISKE GEOLOGISKE VINTERMØDE Lyngby, 5.-7. januar 1970 THEODOR SORGENFREI SORGENFREI, T.: Det IX Nordiske Geologiske Vintermøde, Lyngby, S.-7. januar 1970. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970,
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereVejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen
Læs mereLangfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.
1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Tiden 'forsvinder' for unge hashmisbrugere Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Tiden 'forsvinder'
Læs merek ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K
' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereDGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).
Læs mereJEG Leif Panduro, der i sin tid var kendt som Forfatter m.m., har set meget frem til at sende denne Hilsen til Danmark.
Den 21. maj 2018 modtog vi den kendte Forfatter LEIF PANDURO's HILSEN TIL DANMARK. -- LEIF PANDURO har meget på hjerte. Læs selv og glæd Jer også over hans sang på melodien: Højt under taget hvor svalen
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden Land: Holland Periode: Fra: 6. februar 2012 Til: 29. juni 2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereTTT h. Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 4. april 2016 af ANKER JØRGENSEN
Den 4. april 2016 modtog vi fra ANKER JØRGENSEN en HILSEN til alle i Danmark. - Han slutter sin HILSEN med en Sang på melodien: Når jeg ser et rødt flag smælde. TTT h Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereKapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,
Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.
Læs mereRektor Monrad og arkitekt Tage Corfitzen under det store byggeri i 1968
Rektor Monrad og arkitekt Tage Corfitzen under det store byggeri i 1968 Høng Gymnasium set fra Møllevej efter afslutningen af det store byggeri i 1968. Huset i midten med skorstenen er den tidligere møbelforretning
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereBesøgsrapport 2010. Indhold
Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen
Læs mereReferat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem
Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at Generalforsamlingen
Læs mereStille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Læs mereVedtægter for Dansk Geologisk Forening
Vedtægter for Dansk Geologisk Forening Vedtægter for Dansk Geologisk Forening 1 Navn Stk.1. Foreningens navn er Dansk Geologisk Forening (DGF), stiftet d. 16. januar 1893 i København. Stk. 2. I internationale
Læs mereReferat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.
Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereTrøstet sorg som slebet glas!
Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mere1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873
1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mere(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.
(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.
11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mereAlmanak, Bonde -Practica og Big-Bang
http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns
Læs mereVelkommen til generalforsamling 2013 i Opel GT Klub Danmark.
Opel GT Klub Danmark Generalforsamling Albertslund 18. august 2013 Velkommen til generalforsamling 2013 i Opel GT Klub Danmark. Denne beretning er noget specielt for mig, da det er min sidste, ja jeg ved
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereHer er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?
Denne bog tilhører Øv, der er ikke noget at lave, når det regner hele tiden, piver Sunny. Solvej er enig. Det er så kedeligt, at vi bliver nødt til at finde på noget, fortsætter hun. Her er Sunny, og her
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn
Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a
Læs mere( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )
Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske
Læs mereFra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os
Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereReferat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal
Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at
Læs mereOp, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs merePSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger
PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-
Læs mereIFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl
IFU SeniorKlub Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl. 15.00 Formanden bød velkommen til dagens generalforsamling og konstaterede at dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægternes
Læs mere16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016
Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det
Læs mereS NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11
S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereUndersøgelsen Ældre og Ensomhed
Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og
Læs mereTre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar
Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar I denne guide tager vi et kig på nogle effektive spørgeteknikker, som med fordel kan
Læs merePrædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 5. oktober 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Joh 11,19-45. 2. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op Kirkeskolen synger: - Hvor
Læs mereVI HYLDER JENS OVE DANIELSEN
VI HYLDER JENS OVE DANIELSEN -VORES NYESTE ÆRESMEDLEM Drigstrup Jagtforening har netop udnævnt Jens Ove Danielsen til Æresmedlem Jens Ove fortæller levende om sine mange gode oplevelser med jagt. Løs snak
Læs mere1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus
profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig
Læs mereNATURPARKEN. mellem Farum og Slangerup UDGIVET AF ARBEJDSUDVALGET FO R NATURPARKEN I NO R DSJÆLLAND KØBEN H AVN G E C GADS FO R LAG
t NATURPARKEN mellem Farum og Slangerup UDGIVET AF ARBEJDSUDVALGET FO R NATURPARKEN I NO R DSJÆLLAND KØBEN H AVN G E C GADS FO R LAG 1 9 6 5 G. E. C. Gads Forlag 1965 Klicheerne er fra F. Hendriksens Eftf.,
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereDen er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C
Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle
Læs mere20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.
Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009
Læs mereNu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Fysik Navn på universitet i udlandet: University of Toronto Land: Canada Periode: Fra: 1. september 2010 Til: 22. december 2010 Udvekslingsprogram:
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereRudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.
Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mere