Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
|
|
|
- Mikkel Kristensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til?
2 GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske databanker og formidling Vandressourcer Energiråstoffer Mineralske råstoffer Natur og klima Geologi i råstofgrave, Claus Ditlefsen 26. november 2008
3 Geologi i råstofgrave -disposition 1. Råstoffer, typer og anvendelse 2. Lidt om Danmarks geologi 3. Sand- og grusforekomser Dannelse og forekomstmåder Hvad skal man lægge mærke til i en grusgrav 4. Lerforekomster Dannelse og forekomstmåde Hvad skal skal man lægge mærke til i en lergrav 5. Råstoffer i den nære undergrund Dannelse og forekomstmåde Hvad skal man lægge mærke til i disse råstofgrave Claus Ditlefsen 26. november 2008
4 Hvad bruger vi danske råstoffer til? Geologi i råstofgrave
5 Råstoffer på land hvor meget indvindes? Kilde: Danmarks Statistik Geologi i råstofgrave, Claus Ditlefsen 26. november 2008
6 Lidt om Danmarks geologi Fra Naturen I Danmark. Geologi. G. Larsen edt. Gyldendal 2006 Geologisk tid
7 Kvartærtiden, de seneste ca. 2,5 mio. år Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, 26. november 2008 Kilde: Dep. Geol. Wayne State University
8 Istider og mellemistider De seneste tre istider i Europa Foto Claus Ditlefsen Geologi i råstofgrave Orbicon 26. november 2008
9 Danmarks Undergrund Fra Danmarks Geogi. Wienberg Rasmyssen 1970, hovedsagelig efter T. Sorgenfrei
10 Dannelsen af det glaciale landskab Illustration Kurt H. Kjær Geologisk Mueseum og Johannes Krüger, Geografisk Institut, KH.
11 Tunneldale Fra Danmarks Geogi. Wienberg Rasmyssen 1970 Danmarks Natur, Bind 1 F. Jørgensen 2005
12 Aflejring på hedesletterne Foto Claus Ditlefsen, 2006 Foto Gunnar Larsen 1968
13 Aflejring i ådalene Foto Claus Ditlefsen, 2006 Fra Geologisk Set, Det mellemste Jylland. G. Larsen og C. Kronborg 1994
14 Isfremstød gennem Østersøen Michael Houmark-Nielsen. VARV 1989
15 Fra Træk af Danmarks Geologi. G. Larsen. Dgf Bulletin 3, 1989 Istidens slutning ca f. nu
16 Geologi i råstofgrave hvad skal man lægge mærke til og hvordan forbereder man sig hjemmefra Geologiske landskabskort Per Smed 1984
17 Geologiske Jordartskort
18 Eksisterende råstof-rapporter
19 Hvad skal man kigge efter i en grusgrav: Er der dæklag / overjord, - hvor meget og hvilken type Hvad er den / de dominerende kornstørrelser Er der strukturer, der viser smeltevandets strømretning Er aflejringerne intakte eller deformerede
20 Tirstrup Hedeslette Foto: Claus Ditlefsen, 2006 Geologi i råstofgrave
21 Brædstrup Foto: Claus Ditlefsen 1989
22 Hurup Foto: Claus Ditlefsen 1985
23 Almind Foto: Claus Ditlefsen 1988 Foto: Flemming Jørgsensen
24 Ristinge, Langeland Fra Geologisk Set, Fyn og Øerne, Gunnar Larsen 2002
25 Ler til teglproduktion Foto: Claus Ditlefsen 1990 Smeltevandsler Marint ler Foto Sten Sjørring Moræneler Foto Sten Sjørring
26 Ler til teglproduktion Hvad skal man lægge mærke til i en lergrav Lerets kalkindhold Lerets kornstørrelse Evt. Indhold af organisk materiale Foto: Claus Ditlefsen 2003
27 Råstoffer fra den nære undergrund Granit / gnejs og andre grundfjeldsbjergarter Anvendelse: Fliser, bordplader, gravsten, fuglebade m.m. Havnemoler m.v. Vejmaterialer Foto:
28 Råstoffer fra den nære undergrund Kridt og kalk
29 Plastisk ler Anvendelse: Let-klinker ( leca-nødder m.v. ) Losseplads-membramer Bentonit til boremudder m.v. Kiide: Ole Bjørslev Nielsen i Danmarks Geologi fra Kridt til i dag. Geologisk Institut, AU1995
30 Moler Anvendelse: Molersten Molerpulver Absorberende granulat -bl.a. kattegrus Fold i moleret på Mors. Foto Jesper Andersen. Kilde Molerindvinding på Fun, Skov- og Naturstyelsen 1983
31 Kvartssand fra Miocæn Anvendelse: Foto: Gunnar Larsen 1973 Beton- og mørtelsand Støberisand Filtersand Fugesand Sandblæsning
32 Konklusioner Check indledende den overordnede geologiske situation i graveområdet fra et geologisk landskabskort m.m. Se efter om er der dæklag / overjord, - hvor meget og hvilken type Hvad er den / de dominerende kornstørrelser i graven Er der strukturer, der viser smeltevandets strømretning Er aflejringerne intakte eller deformerede Foto: G. Larsen 1968 Spørg altid den lokale formand i graven, hvordan aflejringerne veksler Geologi i råstofgrave, Claus Ditlefsen 26. november 2008
D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
På kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Region Hovedstaden Koncern Miljø
Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø FORSLAG HØRINGSPERIODE XX DEC. - XX MARTS RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Side 4 Forord Side 5 Opbygning af Side 7 1. Indledning Side 8 2. Den regionale råstofplan
Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland
STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen
Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Mi Ma VIDENCENTER FOR MINERALSKE RÅSTOFFER OG MATERIALER. Danske mineralske råstofressourcer
Danske mineralske råstofressourcer Kvantitativ analyse baseret på geologiske og geofysiske data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. MiMa rapport
Mi Ma VIDENCENTER FOR MINERALSKE RÅSTOFFER OG MATERIALER. Danske mineralske råstofressourcer
Danske mineralske råstofressourcer Kvantitativ analyse baseret på geologiske og geofysiske data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. MiMa rapport
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Kortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling
Debatoplæg Råstofplan 2016 Region Midtjylland Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland
Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder. Beskytte værdifulde råstofforekomster mod anden arealanvendelse.
5.3 R stoffer.qxd 19-12-2005 19:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 5.3 Råstoffer Amtsrådets mål På råstofområdet er det amtsrådets mål at: Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder.
1.2 Geologi, jordbund og grundvand
1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Elektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Ansøgningsskema. Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. (Indsendes til Region Syddanmark)
Ansøgningsskema Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer (Indsendes til Region Syddanmark) Email: [email protected] Bilag til ansøgningen: Udskrift fra tinglysningen.dk (tingbogsattest)
Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Grundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune
Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland
Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013
Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Karsten Juul GEO, Danmark, [email protected] Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Potentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Årsplan i geografi for 8. Klasse
Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND
Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne
Thue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for