1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

Transkript

1 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis lave strømhastigheder i vandet. Det betyder at det er små partikler (ler og silt), der transporteres ind i Vadehavet. Når vandet står stille mellem ebbe og flod vil partikler og organisk materiale sedimenteres og terrænet forhøjes efterhånden. På et tidspunkt når et areal ikke oversvømmes ved ethvert højvande begynder planter at indvandre og der dannes marsk. Formålet med dette feltarbejde er at undersøge skiftet fra vegetationsløs vade til et tæt plantedække i marsken. STX: landskabernes dannelse og udvikling havstrømme analyse af fly og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske InformationsSystemer) Faglige mål: planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner Supplerende stof: natur, samfunds og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet cases, der relaterer til forskellige dele af verden HF naturvidenskab i hverdagen energistrømme og kredsløb i naturen

2 Faglige mål: foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder sætte lokale natur og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Litteratur: Strandengens planter, Planterne vokser i bælter, Plantesamfund, side i Arvedlund m.fl. (2009): Økologibogen. Nucleus. Marsken landet, der lever af at drukne. Bartholdy & Pedersen (2009). Side i Geoviden, geologi og geografi nr pdf Geologisk Set, det sydlige Jylland, Side 93 94, Geografforlaget, Bestemmelseslitteratur f.eks. Nationalpark Vadehavet (2012): Plan for Nationalpark Vadehavet Side Eksperimenter på skolen: Sedimentationsprocesser af forskellige typer af partikler Sedimentation i lag Undersøgelse af forskellige sedimenter i stereolup Luftfoto, marskdannelse ved Råhede vade i perioden : 1. Vælg Klik på Her kan jeg i venstre side, rul ned og klik på tilføj værktøjslinie. Zoom ind på Råhede vade syd for Mandø Ebbevej. 2. Rul gardinet ned ved Arealinformation i øverste højre hjørne. Klik på ortofoto 2012, hvor du kan se de nyeste luftfotos. 3. Klik på Her kan jeg i venstre side, rul ned og klik på tænde, slukke lag, rul ned til ortofoto 1954 og sæt flueben der. Rul nu op og tag fat i kassen udfor ortofoto 2012 og rul frem og tilbage. Nu ses om der er sket noget i perioden Hvad er der sket? Hvordan er det sket? Besøg på vadehavscenter:

3 Guidet rundtur i udstillingen med fokus på landskabsdannelse i Vadehavet: Marskdannelse, sedimenttransport og aflejring Abiotiske/biotiske faktorer Vadehavet før og nu fra istid til fremtid Varighed: minutter Feltarbejde: Linjetaksering/transekt. Indsaml evt. planter langs transekten og læg dem i pres, når I kommer hjem. Tag foto af transekten. Find erosionsskrænt, dvs. et sted, hvor marsken er blevet eroderet af tidevand. Her ses lag af sedimenter dvs. man kan se hvordan partikler og organisk stof sedimenteres i lag og opbygger marsk. Tag foto af erosionsskrænten. Læg mærke til hvordan vandstanden på pinden på vaden har forandret sig, når du tager pinden op for at tage hjem. Feltarbejde kan laves i samarbejde med naturvejlederne på Vadehavscentret. Fordele: Lokalkendskab til området (geografi, udvikling, flora osv.) Adgang til div. udstyr som laservaterpas til måling af højdeprofil i forbindelse med linjetaksering, bestemmelsesnøgler, målebånd og lign. Øvelsesvejledning kan også findes på 1) Linjetaksering af Vadehavskysten Tidsforbrug feltarbejde Ca. 3 4 timer Efterbehandling: Indtegn planternes fordeling som funktion af afstand fra pinden i vaden. Sæt de pressede planter op på plakat ved siden af. Er der forskel på hvilke arter, der vokser hvor? Hvor er der flest arter? Forslag til anderledes produkter: Power point med fotos af planter og erosionsskrænt, videnskabelig artikel

4 2 Naturgeografi: Sedimenter i Vadehavet Indledning: Vestsiden af vadehavsøerne Fanø, Mandø, Rømø består af eksponerede kyster, og her brydes bølgerne og de største partikler som sand aflejres her. Vadehavet ligger i læ bag Fanø, Mandø og Rømø, og da bølgerne nu har mistet noget af sin kraft transporteres kun mindre partikler ind i Vadehavet. Partiklerne i vaden klistres sammen bl.a. pga. Na + og de mange slikbinderalger og kiselalger, der lever i vaden. Derudover er der også meget dødt organisk stof i vaden. Formålet med dette feltarbejde er at undersøge partikelsammensætning i vaden, evt. kan man sammenligne med sediment/jord fra en anden lokalitet. STX: landskabernes dannelse og udvikling havstrømme Faglige mål: planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner HF naturvidenskab i hverdagen energistrømme og kredsløb i naturen Faglige mål: foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder

5 sætte lokale natur og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Litteratur: Aflejringsprocesser. Den store danske. g_af_havet/det_danske_vadehav_og_st%c3%b8rre_landvindingsprojekter/vadehavet/aflejringsprocesser Arvedlund m.fl. (2009): Slikbinderalger og kiselalger, side 91 i Økologibogen. Nucleus. Nationalpark Vadehavet (2012): Plan for Nationalpark Vadehavet Side Vadehavet: Dannelse, historie og processer, Geoviden, nr. 1, 2009, side 2 7. Eksperimenter på skolen: Sedimentationsprocesser af forskellige typer af partikler Undersøgelse af forskellige sedimenter i stereolup Sigteanalyse på sedimentprøver fra vaden (indsamlet ved feltarbejde) Besøg på vadehavscenter: Guidet rundtur i udstillingen med fokus på landskabsdannelse i Vadehavet: Marskdannelse, sedimenttransport og aflejring Abiotiske/biotiske faktorer Vadehavet før og nu fra istid til fremtid Varighed: minutter Feltarbejde og efterbehandling Tag sedimentprøver med hjem, de skal tørres i ovn v. 105 grader i min. 24 timer Skrab det øverste brunlige lag af vaden og put det i en plastikbøtte. I dette lag findes slikbinderalger og kiselalger (kan ses i et mikroskop). Feltarbejde kan laves i samarbejde med naturvejlederne på Vadehavscentret. Fordele:

6 Lokalkendskab til området (geografi, udvikling, flora osv.) Adgang til mikroskop og stereolupper med mulighed for tilslutning til fladskærme, så identificering af organismerne kan foretages af flere elever på samme tid. Der er også mulighed for at optage film/billeder via stereolupperne på hukommelseskort (medbring selv sd kort til grupperne) Tidsforbrug feltarbejde Ca. 0,5 2 timer Forslag til anderledes produkter: En badevejledning, hvor forskelle på sedimenter på vestside og østside af barriereøer forklares.