Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning
|
|
|
- Arnold Lauritsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/
2 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning i økosystemers reponse på næringsstofbelastning/aflastning. Økologisk modellering. GIS-analyser.
3 Big data Hvad er big data når det miljømæssige fokus er økosystemanalyse af fjorde og kystnære områder. Hvilketyperafdata erder brugfor? Hvilke typer af søgninger er der behov for? Findes data I Miljøportalen? Er de målt af miljømyndighederne? Hvadersikkerhedenpådata?
4 Big miljødata Konceptuelt Data: Sonder der opsamler miljødata med stor tidslig opløselighed er meget benyttet i forskningsprojekter og giver store mængder af data.
5 Miljødata, forskningsdata og dynamiske modeller skaber datagrundlaget. GIS-system Model-system GIS-analyse afslører at arealet med retableringspotentiale for ålegræs i Odense Fjord er 2.6 km 2 Modellerne generer data
6 Vækst-potentialefor skidt-algerbaseretpå Mike3-simuleringer af lys, DIN og DIP Growth (% of max growth) Vækstpotentiale-gradienten indikerer at ns-belastningen er landbaseret. Potentialer > 20% kan resultere i masseforekomst- 70% afof.
7 Lysintensitet ved bunden µe m -2 s -1 Lyskrav: Ålegræs >= 200 µe m -2 s -1 Bentiskekiselalger >=100 µe m -2 s -1 Makroalger >= 150 µe m -2 s -1 Arealer for diverse bentiske primærproducenter beregnes.
8 Sedimenternes organiske indhold Org. mat. in sed.(%) Ålegræs kan retableres Ålegræs kan ikke retableres Arealerne er beregnet Generelt er der er målinger, som kan benyttes til at analysere de enkelte kystafsnit og fjordes miljøtilstand. Data findes dog ikke på Miljøportalen.
9 Miljøportalen indeholder data mangler data Iltforhold
10 Manglende data i miljøportalen(1) Belastningsdata Vandløbsdata kan udtrækkes, men det er ikke muligt at udtrække alle belastningertilet marintvandområde. Data findesmen tidsseriefor punktkilder, atmosfærisk deposition og diffusive belastninger er ikke tilgængelige! Lysmålinger Findes som punktmålinger(sigtdybde) og som profilmålinger på få stationer. Data findes ikke som kvantemålinger, hvilket er det som ålegræs og alger reagerer på. Ålegræs og makroalger Dækningsgrader af disse er målt af amterne og Naturstyrelsen. Der er også lavetanalyserbaseretpåflyfoto. Data findesikkepåmiljøportalen. Data er vigtige da ålegræs i EU s Vandrammedirektiv er nøgleparameter i fjorde ogkystvande. Fauna Der findes zzoplankton data, mens bundfauna som er målt af amterne og Naturstyrelsen ikke findes i Miljøportalen. Data er vigtige tilstandsdata.
11 Sedimentdata Manglende data i miljøportalen(2) Der ergennemtidenlavetrigtigmange analyseraffjord og kystsedimenter bådesompuljemålinger(g C, N, P m -2 ) ogsomflux målinger hvor ilt, ammonium, nitrit, nitrat og fosfat udsivninger af sedimenter er målt. Disse findes ikke I Miljøportalen. De er vigtige parametre ifb. miljøanalyser. Iltmålinger Findes som punkt- og profilmålinger, men der er nedlagt et meget stort antal stationer, som gør datasættet værdi begrænset(man skal interpolerer over for lange afstande). Fysiske målinger Bølger og vandstande findes ikke I Miljøportalen. Det er vigtige parametre for at forstå hvor beskyttede/eksponerende kyststrækningerne er.
12 Manglende data i Miljøportalen(3) Odense Fjord: Aktive stationer Inaktive stationer Mængden af nedlagte stationer er et stort problem i forhold til miljøtilstandsvurderinger. Eks. Så er der nedlagt et stort antal iltsvindsstationer, som nemt kunne suppleres med optiske sonder, der er billige og stabile. Nu er der en aktiv station I Odense Fjord. Hvordan laver man gradientanalyser på et punkt? Tidligere eksisterede der 3-5 NOVANA-stationer I Odense Fjord, mens resten af stationerne var sediment eller fauna stationer, som ikke længere er aktive. Odense Fjord er ikke enestående de andre fjorde lider også under en hårdhændet nedlæggelse af stationer.
13 Undervisning - GIS-kursus på SDU Opgave: Hvor fraktioneret er vores natur? Hvilke 3-habitater er mest fraktionerede? Fraktionering vs ø- størrelse? Er naturindholdet større i Natura 2000 områder? GIS-kursus på Biologisk Institut, SDU: De studerendeskallæresql-søgekriterier: Within enter Entirely within intersects.
14 Hvormeget 3-natur erder påfyn ogøerne? Areal (ha) "Søgekriterier" Entirely within within ingen
15 SøgningpåRomsø Problem: 1) Strandengen og overdrev ligger også i havet! 2) Der er områder som både indeholder strandeng og overdrev!! 3) Datagrundlaget synes ikke at være kvalitetskontrolleret? 4) Flere temaer lider af samme skavanker.
16 GIS-søgning på Romsø Entirely within - søgning within - søgning Basis - søgning Type antal Areal (ha) Type antal Areal (ha) Type antal Areal (ha) 3 søer moser søer moser overdrev strandeng søer moser overdrev strandeng Alle3 SQL-søgningerburdehave givetsammeresultat, da alle 3-habitater er terrestiske naturtyper.
17 Tak for opmærksomheden
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen [email protected] Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 [email protected] www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Referencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Marint virkemiddel - Retablering af ålegræs
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Marint virkemiddel - Retablering af ålegræs Mogens R. Flindt - SDU Annette Bruhn - AU Flemming Gertz - SEGES - ålegræs Højfrekvent resuspension
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57
Oversigt over lodtrækningsnumrenes fordeling på de tre universiteter vinteren 2011/2012. De sekundære kandidater, der er tilmeldt ægtefælle/samleverordningen, som først skal påbegynde klinisk basisuddannelse
25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: [email protected] Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Naturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
