Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Transkript

1 Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

2 Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik Flora og fauna Fremtiden

3 Hvor er vi?

4 Aage V. Jensens Naturfond Købte 616 ha jord ved Gyldensteen strand i 2011

5 Planen: Aage V. Jensens Naturfond ha tilbageført som kystlagune ved fjernelse af de ydre diger ha omdannet til ferskvandsø (Engsøen) Det første storskala managed realignment projekt i Danmark (størst i Europa) Skabe et stort fuglereservat og rekreativt paradis for gæster Digearbejdet var færdigt i marts 2014

6 Hvad er managed realignment? Før realignment Kystdiger ubeskyttede Managed realignment Kystdiger fjernet og en kystlagune fungerer som bufferzone

7 Gyldensteen Strand i 1780

8 Gyldensteen Strand i 1870

9 Gyldensteen Strand i 2014

10 Managed realignment var tilsyneladende nødvendig Stormen Bodil beskadigede digerne mellem Stegø og Lindholm i december 2013

11 Gyldensteen Strand marts 2014

12 Digeåbning den 29. marts 2014

13 Gyldensteen Strand maj 2015

14 Biologiske undersøgelser 1. Jordudvikling(SDU) a) CO 2 balance b) Næringsbalance 2. Udvikling af flora og fauna (SDU) a) Benthiske alger b) Havgræsser c) Dyr på bunden d) Dyr i bunden

15 Biological surveys 3. Vanddynamik(SDU) a) Vandudskiftning b) Næringstransport c) Transport af partikler 4. Fugletælling (DOF, DN) 5. Fiskeundersøgelser a) Fiskebestand (påbegyndt i 2017)

16 Hvad forventede vi?

17 Økologisk tilstand God Hurtig frigivelse af næring fra jorden Algeopblomstring og faunadød Langsom frigivelse af næring fra jorden Stabil udvikling af flora og fauna Dårlig Tid efter oversvømmelse

18 Flora Rørhinde Blæretang Søsalat Havgræs (Ruppia) Ålegræs (Zostera)

19 Fauna Sandorm Frynseorme Sandmusling Strandsnegl Dyndsnegl Hjertemusling Svovlorm

20 Hvad fandt vi?

21 CO 2 balance klimaperspektivet Næring i jord og vand

22 Målestationer efter oversvømmelse Ydre Øst Vest

23 Måling af CO 2 frigivelse før oversvømmelse september 2013

24 Måling af CO 2 frigivelse efter oversvømmelse maj 2016

25 Jordkarakteristik tør - Jord indeholder ilt dybt nede (dm-skala) - Nedbrydning foregår op til 10 gange hurtigere med en uden ilt O 2 - Fosfat bindes til iltet jern

26 Jordkarakteristik oversvømmet Iltmættet vand indeholder kun 3% af den ilt, der er i luft O 2 Ilt trænger kun 2-3 mm ned i oversvømmet jord Nedbrydning (sulfatreduktion) er meget langsom Iltet jern reduceres og fosfat frigives

27 CO 2 emission i sept og 2014

28 CO 2 emission før og efter oversvømmelse Frigivelsen af CO 2 fra de 214 ha var ~ ton pr. år før og ~3.200 ton pr. år efter oversvømmelse Efter korrektion for forskelle i primærproduktion er tilbageholdelse af CO 2 nu ~7.600 ton pr. år

29 N og P i vand Concentration ( M) DIN West East Outer Concentration ( M) S S F DIP W S S F W S S F W S S F West East Outer 0 S S F W S S F W S S F W S S F

30 N og P i vand Concentration ( M) DIN Lillebælt Outer Modelberegninger viser, at tidevandseksporten er: S S F DIP W S S F W S S F W S S F Lillebælt DIN 32 5 Concentration ( M) Outer DIP 7 5 ton pr. år 0 S S F W S S F W S S F W S S F

31 Flora

32 Floraudvikling i 2014 Øst, september 2013

33 Cyanobakterier ankom først Øst, maj 2014

34 Så ankom grønalgerne her og der Øst, juni-juli 2014

35 Opblomstring af grønalger i sommeren 2014 mest i øst Øst, august-september 2014

36 Opblomstring af grønalger i sommeren 2014 mindre i vest Vest, august-september 2014

37 Næsten ingen algevækst i sommeren 2015 Øst, august 2015

38 Næsten ingen algevækst i sommeren 2015 Vest, august 2015

39 Cyanobakterier i sommeren 2016 og 2017 Øst, august 2016

40 Cyanobakterier i sommeren 2016 og 2017 Øst, august 2017

41 Coverage (relative) Coverage (relative) Floraudvikling, Cyanobacteria 4 East Green algae West East S S F W S S F W S S F W S S F W 0 West S S F W S S F W S S F W S S F W 4 Red algae 4 Brown algae West 1 West East 1 East 0 S S F W S S F W S S F W S S F W S S F W S S F W S S F W S S F W

42 Floraudvikling, Artsrigdom 10 Num ber of species West East 0 S S F W S S F W S S F W S S F W

43 Konklusioner baseret på flora Algeopblomstringen i 2014 skyldes næringsfrigivelse fra den gødskede jord Fraværet af makroalger fra 2015 til 2017 skyldes en generel næringsbegrænsning Opblomstring af cyanobakterier i 2016 og 2017 skyldes fosforfrigivelse fra jorden

44 Fauna

45 Faunaudvikling Mobile dyr ankom hurtigt Roskilderejer Hundestejle Kutlinger juni 2014

46 Rør afpolydora Faunaudvikling Derefter kom de nedgravede dyr Sifoner fra muslinger juli 2014 Fækalier fra frynseorme Fækalier fra sandorme

47 Udvikling af bundfauna, N. diversicolor Vest N. diversicolor East Ind m Ind m S S N. succinea F W S S F W S S F W S S F S S N. succinea F W S S F W S S F W S S F 2000 M. arenaria Vest 2000 East Ind m Ind m M.arenaria 0 S S C. glaucum F W S S F W S S F W S S F 0 S S C. glaucum F W S S F W S S F W S S F

48 Orme er føde for fladfisk august 2016

49 Bundfaunaens artsrigdom, Num ber of species 10 5 West East 0 S S F W S S F W S S F W S S F Mange arter ankom hurtigt, men forsvandt lige så hurtigt igen. En ligevægt synes endnu ikke at være nået i 2017

50 Konklusioner baseret på fauna Muslinger invaderede i 2014 via pelagiske larver. En sådan invasion blev senere forhindret af frynseorme Den langsommere faunaudvikling i øst i sommeren 2014 skyldes kvælning fra det massive dække af grønalger Den manglende ligevægt i fauna skyldes variationer i algevækst og jordbundens struktur

51 Fremtiden - Den økologiske udvikling vil fortsat blive fulgt nøje i det mindste til 2021! - Der vil være fokus på samspillet mellem jordkemi, vandkemi, flora og fauna - Resultaterne vil løbende blive offentliggjort i medier og tidsskrifter (populære og videnskabelige) - Den opnåede viden kan overføres til andre nyligt oversvømmede områder, og give retningslinjer for en bedre måde at håndtere fremtidige havstigninger