havet, så landjorden kom til syne.

Transkript

1 Skabelsen Dukketeater Af: Hanne Hebsgaard Kategorier: Børn, 1-5 deltagere, Familiearrangement, Tekst: 1 Mos 1-2,4 Tema: At lære børnene om skabelsen Fortælleren er med hele vejen igennem. Nogle optræder parvis (solsikke/rose, fugl/fisk, Adam/Eva) og ikke på samme tid. Resten af dyrene vrimler frem, men har ingen replikker (det gør ikke noget, at børnene kan se dukkeførerens hånd, der holder tøjdyret). I dukketeateret er det mørke gardin trukket for, og der er halvmørkt i rummet. Nu skal I høre, hvordan Gud skabte himlen og jorden ja ALTING! I begyndelsen var der mørke overalt på jorden. Der var ikke andet end mørke og vand. Gud besluttede, at han ville skabe noget godt. Så han sagde: Der skal være lys! Og i samme øjeblik, Gud sagde ordet, blev lyset skabt (lyset tændes, og det mørke forhæng trækkes til side). Fantastisk! Lys for første gang nogensinde! Gud syntes, at det var dejligt med noget lys. På den anden dag skabte Gud en himmel oven over vandet (peger op mod himlen). Den var så høj og bred og blå, at det var umuligt at se, hvor den begyndte og endte. På den tredje dag skabte Gud havet (lav evt. en bølgebevægelse med hånden) og landjorden (lav en bakke/dal, bevægelse med hånden). Gud talte til vandet, og vandet, som dækkede hele jorden, adlød og samlede sig i havet, så landjorden kom til syne. Derefter skabte Gud planter, frugttræer og smukke blomster i alle mulige farver (Solsikken og Rosen kigger frem). Og Gud var godt tilfreds, for det var, ligesom han havde tænkt, det skulle være. Rose: (Vokser op, strækker sig og kigger sig omkring). Fantastisk! Det er for vildt! (Vokser op). Hej! Rose: Hov, hvor kom du fra? Jeg hørte Gud tale, og wupti, så var du her. Hvor er du smuk! - og uhm, hvor du dufter! På den fjerde dag bestemte Gud, at han ville gøre noget ved himlen, så man kunne se, hvornår det var dag og nat. Han skabte solen til at skinne om dagen og månen til at skinne om natten. Han skabte også en masse stjerner og satte dem på himlen, hvor de skulle blinke som små lys om natten (solen kommer frem i den ene side og måne + stjerner i den anden side i den rækkefølge, de nævnes). Gud var godt tilfreds med det, han havde skabt. (Drejer sig og betragter skuet og udbryder). Nej, hvor er det flot. (Begge blomster går over i sol-siden). Her hvor solen skinner, er det dag! Rose: Ja, jeg elsker solen! Den varmer mig og giver mig energi til at vokse mig endnu større og smukkere. (Går over i den anden side, hvor månen og stjernerne er. Rosen følger med). Nu er det nat! Se månen! Den lyser også - men kun fordi solen lyser på den. Rose: Ja, det er fantastisk! Men har du set stjernerne? Jeg tror mindst, der er 1000 stjerner, der blinker til mig. Nogle af stjernerne lyser smukt og klart. Men der er også mange bitte små stjerner. Hov, der var et stjerneskud Solsikke og Rose forsvinder. På den femte dag brugte Gud igen sin fantasi og skabte masser af små og store, smukke og mærkelige dyr i alle mulige farver, som skulle leve i vandet eller flyve i luften (Fuglen og Fisken dukker op). Gud sagde til dem, at de skulle få unger, så der kunne blive rigtig mange af dem. Og Gud var rigtig glad for det, han havde skabt. Fugl: (Begejstret). Har du set, at jeg kan flyve! (Flyver frem og tilbage og lander i den ene side). Det er en fantastisk fornemmelse! Det kilder i maven! Fisk: (Fisken hopper op og ned i vandet, som om den prøver på at flyve). Øv, det kan jeg ikke! (Opdager pludselig, at den kan svømme). Men se her! Jeg kan jo svømme! Feeedt! Fugl: Ih altså, det må være sjovt! Hvordan ser der ud dernede? (Stikker hovedet ned i vandet men kommer hurtigt op igen og hoster). Host, host det er da umuligt at trække vejret dernede! Hvordan gør du? Jeg får vand helt ned i lungerne! Fisk: Øh, det er vist de her gæller på siden! De er fantastiske hernede under vandet!

2 Fugl: Det er altså sjovt, at Gud har skabt os så forskellige Fisk: Ja, han må ha en god fantasi! Fugl og fisk forsvinder. Gud kunne slet ikke blive færdig med at bruge sin fantasi. Han blev ved med at komme i tanke om alle mulige slags dyr, som han fik lyst til at skabe. Der kom hunde, aber, giraffer, køer og mange andre dyr (Alle de andre dyr kommer frem på skift og kigger sig omkring. De må gerne lave sjov, slå kolbøtter, danse m.v.). Alle dyrene forsvinder. Midt i glæden over alt det, han havde skabt, blev Gud alvorlig og eftertænksom. Han ville skabe noget helt specielt noget, som skulle overgå alt andet, han havde skabt. Han sagde: Nu vil jeg skabe nogle mennesker, og de skal ligne mig! Og Gud skabte først et menneske, som han kaldte Adam. Men Adam skulle ikke være alene, så derfor skabte Gud også Eva. Adam blev rigtig glad for at have en at snakke med og være sammen med. Gud velsignede dem og sagde til dem: I skal passe godt på alt det, jeg har skabt! og så må I se at få nogle børn! (Adam og Eva kommer frem). Halløjsa! Her er vi så! Jeps! Jeg er en mand! Må jeg præsentere mig (Bukker) Jeg hedder Adam! Og jeg er en kvinde og hedder Eva. Manner, vi er skabt i Guds billede! (Stikker næsen i vejret og ser storsnudet ud). Så er jeg sådan lidt gud, ikk? Nej, det er du godt nok ikke, du kan jo ikke skabe noget, sådan som Gud kan. Gud, skaber noget nyt bare ved at sige, hvad han gerne vil skabe! Han sagde for eksempel: Bliv lys! og så kom lyset! Du kan vel ikke engang lave en papirsflyver? Nå nej, det tænkte jeg ikke lige på. Det er altså fantastisk, hvad Gud kan! Tænk, hvis jeg bare kunne sige papirsflyver og så stod jeg straks med en papirsflyver i hånden! Ja, det ville godt nok være smart. Adam, - du er min bedste ven, og du er fantastisk, for når jeg ser på dig, tænker jeg på, hvor vidunderlig Gud er. Gør du? Du er nu også vidunderligt skabt, Eva! (Kigger på hende og fløjter efter hende). Tihi! Tak! Kan du huske, at Gud sagde det der med, at vi skal passe på dyrene? Ja Et par dyr dukker op. Se lige dér! De kommer helt tæt på! Jeg tror, de vil lege! (Adam og Eva kæler og leger med dyrene). Pyh ha, det er hårdt at lege. Skal vi ikke slappe lidt af? O.k.! (De lægger sig ned og slapper af). På den syvende dag slappede Gud af, efter at Han havde skabt himlen og jorden, alle dyrene og til sidst: mennesket, som Gud elskede aller mest! Gud var glad! Han bestemte, at den syvende dag skulle være en helligdag, som skulle bruges til, at Gud og mennesker kunne være sammen med hinanden, hvile sig og nyde at være til. Ah.., det var dejligt at slappe af, det giver en masse ny energi. Ja, skal vi ikke bruge energien på at synge en takkesang til Gud, fordi Han har skabt alt? God ide. Hvad med (Se sangforslag nedenfor). Smadder god ide, den tager vi. Forslag til sange fra Syng Med, Forlagsgruppen Lohse Nr. 30: Himlen, den er dejlig blå Nr. 34: Op al den ting Nr. 35: Jeg kan hoppe høj Nr. 40: Hvis jeg var en sommerfugl

3 Henrik og elefanten Dukketeater Kategorier: Børn, 1-5 deltagere, Gamle Testamente, Tema: At Gud har skabt alt. Hej med jer jeg hedder Henrik og jeg keder mig. Min søster, Anna, er i skole, så jeg har slet ikke nogen at lege med. Øv, hvor er det bare kedeligt. (Synger) Åh, hvor jeg keder mig - åh, hvor jeg keder mig Bare jeg havde et kæledyr. Er der nogen af jer, der har et kæledyr? Jeg tænker, tænker og tænker på, hvis jeg havde en hund - lad os forestille os, at jeg havde en hund (han kigger til ventre). Hund: (Kommer ind til højre). Vov-vov - lad os forestille os, at jeg havde en abe. Abe hopper ind og klatrer op i gardinet. En abe, der kunne hente fodbolden oppe i naboens træer. Abe: (Svinger i gardinet). Ja, og så kan jeg klatre i gardiner. Nej, jeg er bange for, at min mor ikke synes, at det er nogen god idé med en abe. Aben væk. Hm, hvad skal jeg tænke på? Tænker, tænker og tænker på et lille dyr. En Sommerfugl flyver ind. Ja, - en sommerfugl Kom her! (Prøver at fange den). Elefanter er nemlig stærke! Bomstærke! Elefant: Ja, og så er vi meget gode til cirkus. Orv ja, så ku vi lave cirkus i stedet for dukketeater. (Henvendt til børnene). Var det ikke en super-elefantgod idé? Elefant: Vi kan også spille på trompet - du ved med snablen! Må jeg lige prøve? Ja, det må du gerne. Elefanten trutter højt. (Råber). STOP STOP! Nej, jeg tror ikke, det var en god idé. Elefant: Jeg ku gi dig brusebad! Det er noget af det, vi elefanter er meget gode til. Da Henrik kigger, er den væk, og han kan ikke forstå det, for det lød, som om der var en hund. Det gentages et par gange. Og så ser han den til sidst. Hund: Vov vov.. (højt). Åhh nej, hunde de larmer (hunden går hen til Henrik og laver en lyd, som om den laver en høm, høm ). Add, det er så ulækkert, når man træder i så n hunde-høm-høm. (Henvendt til hunden). Hund, du må hellere gå igen! Hunden væk. Det var ikke så godt. Jeg må finde på noget andet. Jeg tænker, tænker og tænker på, hvis jeg nu havde en abe Sommerfugl: (Drillende). Du kan ikke fange mig - jeg vil ikke fanges. Øv, kom nu herhen til mig. Sommerfugl: Nej, jeg er en fri fugl! Du skal ikke røre ved mig - jeg vil ud. Sommerfuglen flyver ud. (Ked af det). Øv, hvor er det altså kedeligt. (Synger). Åh, hvor jeg keder mig. Åh, hvor jeg keder mig HURRA nu har jeg en idé! En ELEFANT lad os forestille os, at jeg havde en elefant. Elefant ind. Ellers tak. Elefant: Jeg kan ellers høre vandet dejligt, dejligt! Elefanten går ud. Jeg har fået en god idé! Jeg henter lige noget modelervoks, så kan jeg lave mig en rigtig spillevende elefant (går ud og kommer ind igen - der stilles en modellervoks elefant frem). Det blev en lille bitte elefant, men nu må vi se, hvad sådan en lille bitte elefant kan. (Taler til elefanten). Prøv at gå lidt prøv nu så gå dog! Nå, den hører ikke rigtig efter. Så prøv i stedet for at spille en lille bitte melodi. Du må godt! Vi holder os

4 ikke for ørerne. (Råber) SÅ KOM DOG I GANG! Henrik smider elefanten ned på gulvet foran børnene. Hej, Henrik, nu er jeg hjemme fra skole. Hvad var det lige, du lavede, Henrik? Hej, Emma! Jeg lavede en elefant, men den var ikke særlig go. Hvad var der i vejen med den? Den kunne ikke gå, og den ville heller ikke spille en melodi. Men du ved da godt, at du ikke kan lave en rigtig levende elefant af modelervoks? (Sukker dybt). også skabt alle børn og voksne. Det er kun Gud, der kan skabe noget, der er levende. Jaaa, men Gud har også skabt bjergene og blomsterne og stjernerne. Jeg kender faktisk én, der kan nogle sange om alt det, Gud har skabt. Skal vi ikke lige prøve og hente hende, Anna? Jo, god idé. Vi siger lige farvel. Anna + Farvel, alle sammen, hej, hej! Forslag til sange fra Syng Med, Forlagsgruppen Lohse Nr. 35: Jeg kan hoppe højt i vejret Nr. 56: Vor Gud er så stor Nr. 32: Jeg ved at Gud har skabt mig Nr. 34: Op, al den ting En elefant er et indviklet dyr, som vi ikke kan lave. Fx har en elefant en hjerne til at tænke med. Ja, oppe i hovedet. Elefanter har også en mave, hvor maden rumler rundt. (Henvendt til børnene). Ved I, hvor maven sidder? Ved I, hvad der er i min mave? Der er pandekager! Og elefanten har et hjerte, som gør, at den kan leve. Mit hjerte det sidder og bumper. (Henvendt til børnene). Gør jeres hjerte også det? Det er Gud, der har skabt elefanten og alt det, der er inden i den. Han har

5 Skabelsen Drama Kategorier: Børn, Junior, 6-10 deltagere, Gamle Testamente, Dengang Gud skabte hele jorden, skabte han alt dét, vi har brug for til at leve. Alt det, du kan se, lugte og mærke. (Vis de forskellige ting, fx vises noget, der lugter osv.).han skabte smukke og mindre smukke ting, hårde og bløde, store og små ting, ting, der kan spises, og ting, der ikke kan, ting, der er våde, og dem, der er tørre. Han skabte glæde og kærlighed. I det hele taget skabte han mange ting, men det bedste, han skabte, var liv. Tænk dig, han sagde bare: Der skal være en (sæt selv en dyrelyd ind, fx en kat), og så blev der (en anden dyrelyd, husk, de har endnu ikke fået et navn), eller en så blev der sådan en eller en og en og og og (til sidst siger alle deres lyd). Til allersidst skabte han ham her. (Adam ses for første gang). Hej, jeg hedder Adam! Gud har fortalt mig, at jeg skal give alle disse skabninger navne, og så skal jeg vælge en af dem til min medhjælp. Jeg vil begynde med at kalde dem alle for dyr, så man ved, der er forskel på dem og mig. Jeg synes, denne her skal hedde (Han tager fat i dyret og siger en lyd, og derefter siger han navnet). Denne her er jo lige en (samme procedure). Se denne smukke skabning, hvad med at kalde den for? Sådan fortsatte Adam, indtil alle dyrene havde fået et navn. (Scenen med navngivningen fortsættes uden lyd). Men lige meget hvor skønne Adam syntes, alle disse skabninger var, så fandt han ingen, som han kunne have til medhjælp. Derfor lod Gud ham falde i en meget dyb søvn (snorker meget højt, evt. i mikrofon). Kan I høre, hvor tungt han sover? Medens Adam nu sov, pillede Gud et ribben ud af ham for at lave en kone til ham, og da han vågnede, sad den smukkeste skabning, Adam nogen sinde havde set, ved siden af ham. I kan tro, han blev glad, ja så glad, at han sagde til hende: Du skal være min medhjælp, og jeg vil kalde dig Eva. Og sådan blev Adam ved meget længe, ja så længe, at han til sidst faldt i søvn, inden han var færdig med sit arbejde. Det gjorde nu ikke så meget, for alle dyrene var også blevet så trætte, at de var faldet i søvn, og véd I hvorfor? Det var, fordi solen var gået ned, og månen var på himlen nu. Det kaldte Gud for nat. Den eneste, der var vågen, var en lille (evt. et løvebrøl), som endnu ikke havde fået et navn og var så spændt på, hvad den skulle hedde, at den havde helt ondt i maven af spænding. Til sidst, da den ikke kunne holde spændingen ud længere, vækkede den Adam. Dyr: (Vækker Adam). Jeg kan ikke sove, for jeg har så ondt i maven af spænding. Jeg véd nemlig ikke, hvad jeg hedder kan du ikke give mig et navn nu?! Jo, jeg tror helt bestemt, at du er en løve, ja lad os kalde dig for løve. Så fik den et navn, og endelig kunne den sove ligesom alle de andre. (Sover som Adams hovedpude). Kan I høre, hvor godt de sover? (Alle snorker højlydt). Dengang alt dette skete, var de i Paradiset sammen med Gud, og de kunne sove sammen med løver uden at blive bidt, løbe om kap med kænguruer, uden at de blev bange, og lege med edderkopper, uden at de syntes, at det var ulækkert. Det kan vi ikke mere, fordi de syndede, så nu må vi holde hunden i snor, fuglen i bur, og vi blev onde ved hinanden. I det Paradis, Gud gav mennesket, kunne der ikke være synd, fordi det skulle være et sted, hvor der kun var godt at være. Derfor sendte Gud menneskene væk derfra. (Børnene forsvinder fra scenen eller vender ryggen til publikum). Men han vil have os tilbage. (Børnene myldrer tilbage på scenen med front mod publikum). Det kan vi komme, hvis vi er Guds børn og tror, at Jesus er Guds søn og den eneste, der kan hjælpe os med at komme tilbage. Tror vi det, kommer vi tilbage til Paradiset og kan igen sove med løven som hovedpude. (Alle går tilbage til soveposition og snorker). Vejledning: Forslag: At det opføres med børnene som dyr, der giver lyd, når der kun er dyrelyde. De begynder med at ligge på gulvet og gemme sig, inden de bliver skabt. Når de alle er skabt, må der gerne være et gedemarked af lyde og dyr, der går mellem hinanden, indtil Adam og Eva præsenteres. De må gerne bevæge sig som dyr, medens Adam og Eva taler, men de skal være stille, undtagen når de skal have navn, da skal det pågældende dyr sige sin lyd (også for Adam og Evas skyld). Det virker godt, hvis der bruges rekvisitter til at vise vådt, tørt, spiseligt osv. Lad børnene selv forme stykket, fx med hvad der er smukt, hvilket dyr de vil være, og hvordan de siger. Sangforslag Sangforslag fra Syng med, Forlagsgruppen Lohse Nr. 28: Hvem skabte stjernerne? Nr. 29: Gud er stor Eller fra Lille sang, Forlagsgruppen Lohse S. 28: Navnesang: Dyrene fik navn af Adam

6 Optrin om skabelsen Drama Af: Ukendt Kategorier Børn, Junior, deltagere, Gamle Testamente, Indledningssekvens fra forspil på en af sangene fra Josvabåndet En verden til forskel denne føres over i bas, klaver og kor med de tre første vers af: Tænk på en kænguru fra Indre Missions nodebank. (Scene del i to himmel og jord evt. vha. en projektør). 1. DAG Ja, hvor kommer det hele fra, hvordan er alting blevet til? Nu skal du bare høre her: Se, i meget gamle dage skabte Gud himlen og jorden. I Himlen var der allerede kønt, lyst og dejligt. Der boede Gud med alle sine engle. (Aktivitet: Engle kommer ind). Og englene sang så vidunderligt. (Aktivitet: Englene synger, fx Syng med, Forlagsgruppe Lohse, nr. 233: For al din godhed, Gud). Men på jorden boede der endnu ingen. Der var der endnu ikke spor kønt. Der var der koldt, stille og helt mørkt. (Aktivitet: Pause lyset slukkes, lytter, helt stille et øjeblik). Bælgmørkt var der. Og hele jorden var dækket af vand. (Aktivitet: Skvulpelyde). Da tænkte Gud: jeg vil også lave jorden rigtig køn! Nu skal der blive lys! (Aktivitet: Lyset tændes evt. små tændstikker/ stearinlys og derefter lyset i loftet). Og da blev der lys, bare fordi Gud havde sagt det. For hvad Gud siger, det sker altid. Men da det blev aften, lå jorden igen i mørke. Ja sådan er det. Ved aften bliver det mørkt igen. (Aktivitet: Loftslyset og tændstikker/ stearinlys slukkes). Og Gud sagde: Når det er lyst, så hedder det dag; og når det er mørkt, hedder det nat. Og så var den første dag forbi. (Sceneskift: Lyset tændes). 2. DAG Men næste dag fortsatte Gud. Han sagde: Gud stemme: Over jorden skal der nu stråle en blå himmel. (Aktivitet: Blå lagener med hvide skyer holdes op). Og pludselig var det sådan. Og hvide skyer sejlede hen over den blå himmel. Så blev det aften igen. Og den anden dag var forbi. (Sceneskift. Lagener ned og ud eller hænges op) 3. DAG Se, nu var hele jorden jo dækket af vand. Men det blev anderledes på den tredje dag. Da lod Gud et stykke af jorden blive tør. Han drev vandet væk fra det. Og Gud sagde: Det, der er tørt, hedder nu land, vandet hedder hav. Og da lod Gud alt muligt vokse frem på landjorden: græs, blomster og træer. (Aktivitet: Folk, som har ligget sammenkrøbet på gulvet, rejser sig langsomt op og agerer græs, blomster og træer). Blomster duftede så dejligt og blomstrede så smukt. Og det susede morsomt i træerne, når vinden gik hen over dem. (Aktivitet: Suselyd; og græs, blomster og træer svajer i vinden). Hvor blev jorden dog køn nu! (Sceneskift: Græs og træer ud. Lad blomsterne blive). 4. DAG Men på den fjerde dag blev det hele kønnere endnu. Nu skabte Gud solen. (Aktivitet: Sol ses og bevæges med oplæsers ord og blomsterne følger også med. Skift til månen og stjernerne med teksten). Om morgenen stod den på himlen, og så steg den højere og højere op og skinnede varmt ned på jorden. Blomster drejede deres hoveder mod det klare lys og blomstrede op i en vældig skønhed. Hen mod aften sank solen så længere ned, og til sidst var den

7 helt væk. Men alligevel blev det ikke bælgmørkt igen. For nu stod månen på himlen. Den havde Gud også skabt, og alle de tindrende stjerner og Gud sagde Solen skal altid være på himlen om dagen, og månen skal være der om natten. Og sådan blev det så. (Sceneskift alt ud). 5. DAG Nu kom den femte dag. Ved du, hvad Gud da skabte? (Aktivitet: Bag bordet/forhæng evt. hvorpå der er tegnet vand/blåt fisk (lavet med hænderne) kommer op, mens der synges: Blåp og de tre små fisk de svømmede rundt, for deres mor havde sagt, at svømning var sundt. Eller Syng med, nr. 28 slutningen af vers 1. Fugle ageres (både små og store), mens der synges: Hvem skabte fuglene? (Syng med, nr. 28. Sæt fuglene ind i stedet for stjernerne)). Ja, Gud skabte netop fiskene og fuglene på denne dag, og så var den femte dag også forbi. (Sceneskift: Fugle og fisk ud) 6. DAG Men på den sjette dag skabte Gud nu alligevel det allerkønneste. Først alle dyrene. (Aktivitet: Indledningsmelodi fra cd en Åh abe hvor folk agerer dyr). Den kæmpestore elefant og den lillebitte mus, de blev alle sammen skabt af Gud. Og så sagde Gud mennesket skal ligne mig. Og Gud skabte det første menneske og kaldte ham Adam. Og Gud sagde Adam, du skal være herre over det hele, over alt, hvad jeg har skabt, over fiskene og fuglene og alle de andre dyr. Alt skal adlyde dig. Men du skal adlyde mig. Det kunne Adam nok forstå. (Aktivitet: Syng en sang. Sangforslag: Syng med, Nr. 35: Jeg kan hoppe højt). Og så var den sjette dag også forbi. (Sceneskift: Alle ind på scenen og fryser fast). 7. DAG Men på den syvende dag hvilede Gud og lavede ikke noget nyt. For nu var jorden færdig. (Aktivitet: Klaver og bas spiller stille på en sang. Sangforslag: Syng med, Forlagsgruppen Lohse, nr. 28: Hvem skabte stjernerne? Nr. 27: Min Gud, du er stor, stor Gud eller nr. 39: Grøn som en abe, og sangen synges). Nu forstår du nok, at der ikke er noget som helst i denne verden, som Gud ikke har skabt. Og i hele verden er der ikke et eneste barn, Gud glemmer. Det vil du aldrig glemme vil du vel? (Syng evt. det sidste vers igen). Nu vil jeg skabe et menneske, og

8 Musen Levende fortælling (Musens historie, kan også bruges som oplæsning til andagt) Lad musen fortælle: Vi sad der sammen, fordi vi er venner. Jeg, den lillebitte mus, og min ven, den store, tunge elefant med den skønne snabel, der kan trutte så fantastisk. Vi sad og så på alt det vidunderlige, der var omkring os. Det hele var så nyt og så helt perfekt. Der var smukke blomster i røde, gule og lilla farver. Der var fuglesang, brægende får og tudende ugler. Ja, jeg så så mange dyr og planter, at jeg kunne blive helt svimmel ved tanken. Tænk, at Gud havde skabt alt dette på bare 6 dage. Og i dag skulle han hvile. Det forstår jeg godt! Jeg puttede mig ind til min store, dejlige ven og bad ham fortælle det hele igen, for det var så vidunderlig en fortælling. Vil du også høre den? Hør nu bare: Det hele begyndte, da der var helt stille og helt mørkt. Der var ingenting i verden. Og så skabte Gud jorden og himlen. Bare med sit ord skabte han lyset! Han sagde: Der blive lys, og så var det der. Gud skabte alle buske, træer, planter og blomster, så jorden kunne blive frugtbar og smuk. Han skabte fiskene og fuglene og satte dem i havet og på himlen. Senere skabte han alle os dyr. Tænk, hvor mange, og hvor forskellige han skabte os! Se på mig og min ven en lillebitte mus og en kæmpestor elefant! Da han var færdig med det, var de første seks dage gået. På den syvende dag bestemte Gud, at han ville hvile og nyde alt det smukke, han havde skabt og vi hvilede os sammen med ham.