Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. oktober 2017

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. oktober 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Julie Hermind (F)

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orienteringssager - Oktober ET - DI og Dansk Byggeris Erhvervsklimamålinger KF - Turismestrategi efter gennemskrivning ET - Fagudvalgenes videre arbejde med kerneopgaverne ET- Effekt- og tilfredshedsmåling ET - Eventuelt...14

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orienteringssager - Oktober Sagsnr.: 16/15874 Resumé: A. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Beskæftigelsen i RAR Sjælland er steget 0,9 pct. det seneste år (1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017). I særdeleshed på områderne Bygge og Anlæg (4,9 pct.), i Industrien (2,3 pct.) og vedr. Handel og transport (2,1 pct.). Den samlede stigning i beskæftigelsen er under landsgennemsnittet på 1,6 pct. Jobomsætningen er steget støt i alt 16,5 pct. fra 2009 til I de seneste 12 mdr. (rullende år frem til april 2017) er omsætningen dog faldet 2,2 pct. specifikt i Lejre Kommune. Landsgennemsnittet i samme periode er en stigning på 1,5 pct. Bruttoledigheden i RAR Sjælland er 4,0 pct. i juni Lejre Kommune har haft det største fald i ledigheden fra juni 2016 til juni 2017 på 3,6 pct. Enkelte A-kasser oplever dog en stigende ledighed. På landsplan især Journalistik, Kommunikation og Sprog. Beskæftigesen forventes fortsat at stige. I RAR Sjællands område specifikt 2 pct. fra 2016 til I Lejre Kommune dog blot 1,7 pct. i samme periode. Der henvises til bilaget Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland september 2017 for flere data og detaljer. B. Turistforeningens vandreture 2017 Turistforeningen har fremsendt en rapport over deres vandreture i Se vedlagte. Turistforeningen takker samtidig for støtten til annoncering fra Visit Lejre og Nationalparken. C. Dansk Erhvervs interaktive Danmarkskort Dansk Erhverv har offentliggjort et interaktivt Danmarkskort med nøgletal på de danske kommuners præstationer inden for forskellige serviceområder. Det omfatter bl.a. nøgletal for byggesagsbehandling, ventetider til genoptræning for borgere, vandledningsafgifter osv. Kortet kan ses på følgende link: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: _v1_Sjælland_nøgletal_arbejdsmarked_september_17.pdf.PDF 2. VS: Rapport om de tre vandreturspakker udbudt af Turistforeningen - Rapport om vandreturene 2017.docx

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 3. ET - DI og Dansk Byggeris Erhvervsklimamålinger 2017 Sagsnr.: 16/13923 Resumé: Udvalget orienteres i sagen om resultaterne af DI s og Dansk Byggeris erhvervsklimamålinger Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget orienteres om resultaterne af årets erhvervsklimamålinger. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Christian Plank (F) Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Udvalget orienteres i sagen om resultaterne af DI s og Dansk Byggeris erhvervsklimamålinger for Endvidere deltager repræsentanter for Dansk Byggeri og DI til mødet, således at resultater og forslag til indsatser kan drøftes. I DI s erhvervsklimaundersøgelse har Lejre Kommune opnået en samlet placering som nr. 86 i 2016, hvilket er en forbedring på 5 pladser. Det er især den statistiske del af undersøgelsen kommunale rammevilkår hvor Lejre kommune forbedrer sig, og går 33 pladser frem til en samlet placering som nr. 45. Derudover er Lejre Kommune blevet meget positivt vurderet på indikatoren velfærdsservice som omhandler adgang til børnepasning og skoler. Her er Lejre Kommune gået 70 pladser frem til en samlet placering som nr. 7. Undersøgelsen er vedlagt inkl. notat, som redegør for udviklingen af de enkelte placeringer. I Dansk Byggeris årlige erhvervsklimaundersøgelse er Lejre Kommune gået 17 pladser tilbage fra en placering som nr. 34 sidste år til nr. 51 i Dansk Byggeris undersøgelse er alene udarbejdet på baggrund af kvantitative data. I dette års analyse fra Dansk Byggeri er der fremgang på kategorierne sagsbehandlingstider, hvor kommunen rykker frem fra nummer 66 til nummer 41, i kategorien kædeansvar fra nummer 62 til nummer 33, og i kategorien partnerskaber ligger Lejre Kommune nr. 1.

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 Derimod er der tilbagegang, når det gælder antallet af byggetilladelser, hvor Lejre Kommune rykker fra nummer 66 til 72, i kategorien kommunale investeringer i bygningsmasse, hvor kommunen rykker fra nummer 28 til nummer 42 og i kategorien administrationsgebyr for erhvervsaffald, hvor kommunen rykker fra nummer 48 til nummer 54. På mødet vil resultaterne blive uddybet med henblik på en drøftelse af indsatser, som kan indgå i udvalgets prioriteringer af indsatser i Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Intet Bilag: 1. Notat DI 2017.docx 2. Teknisk Baggrundsnotat.pdf 3. Kommunal performance.pdf 4. Lejre - Værdi-placering kategorier.docx 5. Lejre - Værdi-placering.docx 6. Kommuneark Lejre.pdf

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 4. KF - Turismestrategi efter gennemskrivning Sagsnr.: 17/6210 Resumé: På mødet den 4. september 2017 besluttede Udvalget for Erhverv & Turisme at oplægget til turismestrategi skulle gennemskrives som følge af høringssvarene. Strategien fremlægges nu efter gennemskrivning til godkendelse i Udvalget for Erhverv & Turisme forud for behandling i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at turismestrategien godkendes 2. at der igangsættes en dialogproces med kerneinteressenterne på turismeområdet for i fællesskab at definere konkrete effektmål for turismestrategien. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Ændringer til oplægget Turismestrategien har været i høring fra 6. juni til 11. august Der er indkommet 9 høringssvar. Der er indkommet høringssvar fra: Nationalpark Skjoldungernes Land Lejre Turistforening Dansk Naturfredningsforening Fishing Zealand Sagnlandet Lejre Hvalsø Bylav Kurt H. Jepsen Lejre Erhvervsforum Ledreborg slot Administrationen har udarbejdet et skematisk bilag, hvor alle høringssvar er opsummeret og kommenteret. Desuden fremgår det af bilaget, om høringssvaret har medført justeringer eller ændringer i oplægget til turismestrategi. Desuden er indkomne forslag til aktiviteter, som er samlet i en bruttoliste til kommende års planlægning og handleplaner. De væsentligste ændringer, som følge af gennemskrivningen, er: Tilføjelse af afsnit vedr. udviklingen i turismen i Danmark Tilføjelse af formål under afsnittet Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Tilføjelse af afsnit vedr. målgrupper

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 Tilføjelse af afsnit om overnatning Uddybning af indsatsområdet: Synliggørelse til også at omfatte tilgængelighed i bred forstand Tilføjelse af Fishing Zealand som samarbejdspartner i tværkommunal sammenhæng Tilføjelse af Lejre Turistforening som eksempel på forening under indsatsområdet, Udvikling og involvering Tilføjelse af Lejre Erhvervsforum som samarbejdspartner under indsatsområdet, Udvikling og involvering Uddybning af indsatsområdet: Kvalitet til også at omfatte bæredygtighed. Vedr. tilføjelse af strategiske målsætninger til strategien Et vigtigt input fra høringssvarene er, at strategien ikke indeholder præcise effektmål. For at sikre, at målene bliver relevante og realistiske, foreslår administrationen at igangsætte en dialogproces med kerneinteressenterne på turismeområdet for i fællesskab at definere realistiske udviklings- og effektmål for turismen i Lejre. Om strategien Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til, som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores Sted og Lejre Kommunes Erhvervsstrategi. Ligeledes er der skabt en tæt kobling til kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi fra 2016 og til Kommuneplan Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for arbejdet i Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Strategien skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der komplementeres af konkrete aktivitetsplaner. Strategien revideres ved behov, så den til enhver tid følger DNA et i Vores Sted. Oplæg til turismestrategi tager udgangspunkt i, at gæster, der besøger Lejre Kommune, får et oplevelsesrigt ophold af høj kvalitet. Intentionen er at dele Vores sted og gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Strategien bygger på ønsket om at tænke turister og borgere som brugere, der i udgangspunktet ønsker de samme oplevelser i Lejre. Derfor betragtes turismeerhvervet i strategien ikke som et isoleret erhverv, men som et erhverv i synergi med kommunens mange andre erhverv på kulturområdet, fødevareområdet og naturområdet. Strategien rummer tre indsatsområder: Synliggørelse og tilgængelighed Bedre synliggørelse og tilgængelighed, både i form af en velfungerende infrastruktur i den digitale information og i form af vedligeholdte stier, velplacerede parkeringspladser mv. Udvikling og involvering Bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af kommunens mange forskellige aktører, der kan sikre synergi og samarbejde.

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 Kvalitet og bæredygtighed Øget fokus på at sikre høj kvalitet og bæredygtighed af kommunens særlige stedsbestemte ressourcer. De tre indsatsområder er uddybet i strategien. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at høringssvarene viser et stort engagement blandt aktørerne, og at svarene har givet mange gode vinkler og synspunkter, der har kvalificeret strategien. Det er administrationens vurdering, at strategien rammer de centrale kendetegn for Lejre Kommune, og at den derved kan realiseres gennem de årlige indsatser, der besluttes ved handleplanerne. Det er desuden administrationens vurdering, at turismestrategien kan bidrage til at understøtte kommunens branding- og udviklingsstrategi ved at øge kendskabet til Lejres unikke kvaliteter. Herunder både det kulturhistoriske område, naturområdet, og de mange fødevareproducenter, der alle er i positiv udvikling som enkeltstående områder. Inputtet vedr. mere konkrete mål er en vigtig pointe. Administrationen vurderer, at det er vigtigt at involvere områdets interessenter i arbejdet med at formulere disse mål for at sikre opbakning til målene og samarbejde om at nå dem. Høringssvar vedr. organisatorisk ramme er ikke indarbejdet i strategien, da beslutningen om turismens organisering i Lejre Kommune ikke har været omfattet af formålet med turismestrategien. Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Turismestrategien skal kunne udføres inden for rammerne af det værende budget, som prioriteres i forbindelse med de årlige handleplaner. Bilag: 1. Turismestrategi_efter høringssvar_inkl. noter_inkl. registrer ændringer_lejrekommune_ docx 2. Turismestrategi_efter høringssvar_inkl. noter_lejrekommune_ docx 3. Turismestrategi_efter høringssvar_uden markeringer_lejrekommune_ docx 4. VS: Høring - Turismestrategi - Hørringssvar til Lejre Kommune - Turiststrategi - Nationalpark Skjoldungernes Land, august2017.docx 5. Re: Høringssvar til Turismestrategi - Lejre Turistforening - 6. Høringssvar - DN 7. Høringssvar - Fishing Zealand 8. Høringssvar - Sagnlandet Lejre 9. Turismestrategi - Hvalsø Bylav - Lejre Kommune - Turismestrategi 2017.docx 10. Turismestrategi - Hvalsø Bylav - Lejre Kommune - Turismestrategi Bilag.docx 11. Høringssvar - Kurt H.Jepsen 12. Høringssvar_Lejre Erhvervsforum_ 13. Turismestrategi - Høringssvar - oversigt xlsx

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 5. ET - Fagudvalgenes videre arbejde med kerneopgaverne Sagsnr.: 17/9921 Resumé: På udvalgets sidste møde blev der udpeget en række indsatser, som udvalget ønsker at arbejde videre med i regi af indsatsen Der findes et sted, hvor vi er fælles om kerneopgaverne. Udvalget pegede på dels en række indsatser, hvor udvalget alene er ansvarlig, dels indsatser, hvor udvalget skal samarbejde med andre af de stående fagudvalg. I denne sag redegøres for program for borgermødet den 11. oktober særligt m.h.p. udvalgets forberedelse af workshop om kerneopgaven Bæredygtig vækst, som udvalget står for sammen med Udvalget for Teknik & Miljø. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget forbereder workshop om kernevelfærden den 11. oktober. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget fastlagde følgende to indsatsområder/forbedringsforslag, som udvalget ønsker at drøfte på borgermødet den 11. oktober 2017: Sammenhæng i de kommunale indsatser Fokus på virksomhedernes arbejdskraftsbehov Afbud: Christian Plank (F) Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Udvalget forberedte workshoppen og foreslår at følgende tre indsatsområder drøftes i workshop om bæredygtig vækst: At forbedre infrastrukturen omfattende både veje, cykelstier og kollektiv trafik vel vidende, at der ikke er flere penge: Hvad kan kommune og borgere og virksomheder samarbejde om? Kan borgerne og virksomhederne løfte opgaver som kommunen løfter i dag? Hvad skal der til? Digitale muligheder? At prioritere en tidlig dialog fx ifm borgermøder samt opfordre til at borgerne og virksomhederne selv søger tidlig dialog ifm med tiltag de ønsker at gøre - eller planlagte projekter: Hvordan kan den tidlige dialog fremmes? Hvordan kan vi gøre det nemmere for borgerne og virksomhederne at komme i kontakt med kommunen, når de søger dialogen? Hvad skal der til for at flere kommer til borgermøder? Er det overhovedet flere borgermøder der er vejen frem? At nytænke information, kommunikation og ambassadørskab: Den bedste branding er, når kommunens borgere og 1600 virksomheder anbefaler

11 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 9 deres by eller arbejdsplads i Lejre Kommune til andre. Hvordan bliver kommune, borgere og virksomheder bedre ambassadører for hinanden til gavn for alle, ikke mindst liv i byerne og kvalificeret arbejdskraft? Afbud: Julie Hermind (F) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget fastlagde følgende to indsatsområder/forbedringsforslag, som udvalget ønsker at drøfte på borgermødet den 11. oktober 2017: Fokus på det værdige liv blandt kommunens borgere, blandt andet ved at skabe sammenhæng i de kommunale indsatser Fortsat udvikling af frivillige indsatser Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget tager udgangspunkt i følgende punkter: - At UKF vil biddrage til kerneopgaven fællesskaber og fritid ved at underbygge at der skabes overblik over alle tilbud i kommunen, både det organiserede og selvorganiserede fritidsliv, og sørge for at det er nemt tilgængeligt for alle borgere. Det selvorganiserede fritidsliv foregår blandt andet i byrum, fritidspladser, legepladser, skaterramper, naturlegepladser, bålpladser, mv. - At UKF vil biddrage til kerneopgaven Fællesskaber og Fritid ved at skabe fysiske såvel som virtuelle mødesteder - herunder at gøre de kommunale bygninger tilgængelige for alle borgere samt at etablere digitale platforme der kan benyttes af alle borgere -At UKF vil undersøge om eksisterende borgerfora kan få flere funktioner og få mere kompetence i forhold til at træffe beslutninger. Afbud: Lulle Zahle (Løsgænger) Sagsfremstilling: Baggrund Udvalget vedtog på sit møde den 5. september 2017 at arbejde videre med en række indsatser, der understøtter formålene i de respektive kerneopgaver. Se bilag 1 for oversigt over de indsatser, som de respektive fagudvalg vil arbejde med. På nærværende møde får udvalget lejlighed til at arbejde videre med temaerne og indsatserne, særligt m.h.p. at forberede sine budskaber til borgermødet den 11. oktober. Borgermøde Formålet med borgermødet er dels at gøre status på arbejdet med at forbedre kernevelfærden bl.a. på baggrund af de tre camps forår/sommer Dels at få borgernes input til prioriteringer og udvalgte indsatser, som skal forbedre kerneopgaven Bæredygtig vækst, jf. formålet med kerneopgaven vedtaget af Kommunalbestyrelsen (se Agenda for borgermødet kl (cirkatider): 1. Velkommen og formål v. Carsten Rasmussen og Gert Fabrin samt Inger Marie Vynne (20 min)

12 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side Status på kernevelfærdsudvalgets arbejde med de tværgående forbedringer (60 min) - drøftelse i grupper og opsamling i plenum 3. Pause (20 min) 4. Workshops om hver af de fem kerneopgaver (60 min) - Indledning v. udvalgsformand og næstformand for fagudvalget - Kort præsentation af to udvalgte indsatsområder v. direktør/chef - Drøftelse i grupper af konkrete handlinger og hvordan samarbejdet kan styrkes - Fælles opsamling om kerneopgaven Bæredygtig vækst v. udvalgsformand og næstformand. 5. Afrunding og næste skridt v. formand og næstformand for Kernevelfærdsudvalget (15 min). Forberedelse af workshop på borgermødet Udvalget bedes forberede workshop om kerneopgaven Bæredygtig vækst ved at beslutte, hvilke to indsatsområder/ forbedringsforslag, jf. bilag 1, som udvalget ønsker at drøfte med borgerne på borgermødet. Indsatsområderne bør udvælges ud fra: - betydning for borgerne og for at lykkes med kerneopgavens formål - behovet for at styrke samarbejdet mellem medarbejdere, borgere/virksomheder og politikere for at lykkes med at forbedre effekten for målgruppen for de samme eller færre penge Administrationens vurdering: Administrationen vil på udvalgsmødet præsentere sit forslag til hvilke indsatsområder, det især kan være relevant at arbejde med på borgermødet jf. udvælgelseskriterierne ovenfor. Endvidere vil administrationen gennemgå drejebogen for borgermødet og give en aktuel status på tilmeldte, herunder hvor mange der har tilmeldt sig med særlig interesse for kerneopgaven Bæredygtig vækst. De øvrige fagudvalg forbereder følgende: - Trivsel & læring: UBU - Aktivt & selvstændigt liv: USSÆ - Fællesskaber & fritid: UKF - Bæredygtig vækst: UTM - Uddannelse & beskæftigelse: UJA Kernevelfærdsudvalgets medlemmer fordeler sig i hver af de fem workshops. Deltagerne i borgermødet har inden mødet tilmeldt sig til den kerneopgave, de har størst interesse i høre om og arbejde med på borgermødet. Handicappolitik: Indstillingspunktet har ikke relevans for handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Der er afsat budget til afholdelse af borgermødet i regi af Kernevelfærdsudvalget. Bilag: 1. Overblik over fagudvalgenes indsatser.xlsx

13 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 11

14 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET- Effekt- og tilfredshedsmåling Sagsnr.: 17/11679 Resumé: Udvalget orienteres i sagen om, at Kommunalbestyrelsen den 26. september 2017 har tilkendegivet, at der er politisk opbakning til KL s tilbud om målinger af effekt og tilfredshed med den kommunale erhvervsservice, og at administrationen derfor har tilmeldt Lejre Kommune til KL s koncept for effektmåling af den lokale erhvervsfremmeindsats samt tilfredshedsmåling af den kommunale erhvervsservice. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning med den tilføjelse, at Lejre Kommunes egen tilfredshedsundersøgelse sættes i bero. Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: På baggrund af kommunernes øgede fokus på erhvervsservice tilbyder KL effektmåling af den lokale erhvervsservice samt en tilfredshedsmåling. Effektmålingen er målrettet den lokale erhvervsservicefunktion, mens tilfredshedsmålingen er målrettet byggesagsbehandlingen. Henvendelse fra KL er vedlagt som bilag. Udvalget for Erhverv & Turisme har løbende gennemført tilfredshedsmålinger af den kommunale erhvervsservice gennem de seneste år. Udvalget for Erhverv & Turisme har i 2016 fået udviklet og gennemført sin egen erhvervsklimamåling, som undersøger tilfredsheden med den kommunale erhvervsservice gennem kontakt til 200 lokale virksomheder. Det har været hensigten at gennemføre undersøgelsen hvert andet år, således at den gentages medio Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 26. september 2017, at der er politisk opbakning til KL s tilbud om målinger af effekt og tilfredshed med den kommunale erhvervsservice. Derfor har administrationen tilmeldt Lejre Kommune til KL s koncept for effektmåling af den lokale erhvervsfremmeindsats samt tilfredshedsmåling af den kommunale erhvervsservice Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at gennemførelse af KL s måling bør erstatte den lokale måling der var påtænkt gennemført i Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: KL s effektmåling af den lokale erhvervsservice koster kr./år. Beløbet afholdes under Udvalget for Erhverv & Turismes budgetramme.

15 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 13 KL s koncept for tilfredshedsmåling med den kommunale service inden for miljø- og byggesagsområdet koster kr./år. Beløbet afholdes under Udvalget for Teknik & Miljøs budgetramme. Bilag: 1. Borgmesterbrev om effekt og tilfredshedsmåling.pdf

16 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Intet under punktet. Afbud: Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

17 AMK Øst 8. september 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2017

18 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2017 I RAR Sjællands område er beskæftigelsen målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - steget med 0,9 % det seneste år (1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017), svarende til flere fuldtidsbeskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2017 Alle RAR-områder har haft stigning i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal Stigningen i RAR Sjælland (på 0,9 %) ligger under landsgennemsnittet på 1,6 %. Den årlige udvikling er dermed lidt mindre positiv end udviklingen i 4. kvartal 2016 (hvor stigningen var 1,3 % i RAR Sjælland og landsgennemsnittet var 1,7 %). RAR Hovedstaden tegner sig med 2,2 % i lighed med tidligere for den største stigning. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 1. kvartal kvartal 2017 Brancher 1 kvartal 1. kvartal Udvikling i Udvikling i antal procent Alle erhverv ,9% Bygge og anlæg ,9% Ejendomshandl mm ,1% Erhvervsservice ,7% Finansiering og forsikring ,9% Handel og transport mv ,1% Industri mm ,3% Information og komm ,8% Kultur og anden service ,8% Landbrug mm ,9% Offentlige erhverv ,6% Uoplyst ,1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. I RAR Sjællands område er der fortsat en samlet stigning i beskæftigelsen inden for nogle af de største brancher. Den største relative stigning fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 (+4,9 %) er sket inden for Bygge og anlæg med 932 flere beskæftigede Industri (+2,3 %) har en stigning på 656 beskæftigede mens Handel og transport har flere (+2,1 %) beskæftigede. Offentlige erhverv, som er den største branche i regionen, har fortsat fald i beskæftigesen. I absolutte tal drejer det sig om 597 færre beskæftigede svarende til et fald på 0,6 %. 2

19 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning (= antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job) på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem og jobåbninger. Jobomsætningen i RAR Sjællands område er steget støt gennem årene og særligt markant fra 2012 til Fra 2009 til 2016 er stigningen i jobomsætningen på i alt svarende til en stigning 16,5 %. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, april april 2017, sammenlignet med 12 måneder forinden De seneste 12 måneder (rullende år frem til april 2017) har jobomsætningen udviklet sig forskelligt i kommunerne i RAR Sjællands område. 8 kommuner har således haft en stigende jobomsætning, heraf størst i Ringsted (6,0 %). 9 kommuner har haft en faldende jobomsætning. Største fald er sket i Kalundborg (- 6,9 %), og der er et relativt stort fald i Lolland (- 5,0 %), som tidligere har haft en relativt stor stigning i jobomsætningen. Kun 4 kommuner ligger over landsgennemsnittet på 1, 5 %. Kilde: Særkørsel Star Fig.5: Jobomsætningen fordelt på brancher, april 2016 april 2017, sammenlignet med 12 måneder forinden Den største jobomsætning i perioden er fortsat inden for sundhed og socialvæsen, handel samt bygge- og anlæg. Målt i antal ses den største stigning hos handel med en stigning i jobomsætningen på 990, svarende til en stigning på 6,5 %. Den største relative stigning ses hos Hoteller og restauranter (12,2 %) svarende til en stigning i jobomsætningen på 573. I opgørelsesperioden har der især været faldende omsætning inden for offentlig administration, forsvar og politi ( 9,7 % svarende til 698 færre). Kilde: Særkørsel Star 3

20 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2017, RAR Sjællands område I RAR Sjællands område har niveauet for forgæves rekrutteringer 1 været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til i perioden Antallet af forgæves rekrutteringen er steget fra i 1. halvår 2016 til i 1. halvår De forgæves rekrutteringer i 1. halvår 2017 svarer til 0,9 % af de beskæftigede, hvilket stort set er på niveau med første halvår 2016 (0,8 %). Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2016 og forår 2017 Branche Antal Pct. ift beskæftigede Forår 2016 Forår 2017 Forår 2016 Forår 2017 Andre serviceydelser mv ,2 0,2 Bygge og anlæg ,2 1,2 Ejendomshandel og udlejning ,9 0,4 Energiforsyning 1 0 0,1 0,0 Finansiering og forsikring ,9 1,3 Handel ,6 0,7 Hotel og restauration ,9 0,6 Industri ,4 0,5 Information og kommunikation ,4 0,1 Kultur og fritid 6 5 0,1 0,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,2 0,8 Offentlig administration, forsvar og politi ,0 0,1 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service ,9 6,1 Råstofudvinding 0 0 0,0 0,0 Sundhed og socialvæsen ,3 0,4 Transport ,1 0,2 Undervisning ,2 0,4 Uoplyst 0 0 0,0 0,0 Vandforsyning og renovation ,0 0,6 Videnservice ,8 1,3 Samlet ,8 0,9 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2017 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen pr. 2. halvår 2017 I 1. halvår 2017 var den største andel af forgæves rekrutteringer inden for rejsebureau, rengøring og anden operationel service med 6,1 % af de beskæftigede. Dette er en stor stigning ift. 1. halvår 2016, hvor andelen udgjorde 0,9 %. Branchen har også det største antal forgæves rekrutteringer opgjort i absolutte tal. (1.073). Flere brancher har haft en mindre stigning/status quo i antallet af forgæves rekrutteringer sammenlignet med 1. halvår 2016 det gælder bl.a. handel, industri, sundhed og socialvæsen samt undervisning. Samtidig er der i andre brancher som har haft et fald bl.a. bygge og anlæg, transport, hotel og restauration samt videnservice. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at arbejdsmarkedssituationen i RAR Sjællands område adskiller sig fra situationen på landsplan og i RAR Hovedstadens område. For stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er andelen i RAR Sjællands område større, mens andelen af områder med gode beskæftigelsesmuligheder er mindre end både på landsplan og i RAR Hovedstaden. Andelen af stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder (56,8 %) er stort set på niveau med 1. halvår 2016 (57,2 %). Andelen med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er i samme periode steget lidt fra 35,8 % til 36,7 % i RAR Sjælland. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen På mangelområder ligger andelen af stillingskategorier i RAR Sjællands område (5,8 %) fortsat relativt lavt i forhold til RAR Hovedstaden (8,8 %). 1 I virksomhedssurveyen er der tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat, eller hvis stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 4

21 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, januar 2007 juni 2017 Ledigheden (forsikrede ledige, åbenlyst uddannelsesparate, jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere) har de seneste år været faldende i RAR Sjællands område. Såvel den sæsonkorrigerede som den faktiske bruttoledighed har været faldende siden efteråret I juni 2017 udgør bruttoledigheden i RAR Sjællands område fuldtidspersoner svarende til 4,0 %. Dette er på niveau med landet som helhed 3,9 (%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i bruttoledighed, juni 2016 juni 2017 Det seneste år (juni 2016 til juni 2017) er der blevet lidt flere ledige (894) i RAR Sjællands område. Ledighedsstigningen udgør 6,1 % og ligger over niveauet for hele landet (stigning på 5,4 %). Ledigheden er steget i 12 af kommunerne i regionen, hvilket bl.a. hænger sammen med den tekniske stigning i ledighedstallet som følge af visiteringen af integrationsydelsesmodtagere som jobparate siden 1. oktober Dette er dog ikke hele forklaringen på stigningen i alle kommuner. I 9 kommuner ligger ledighedsstigningen over landsgennemsnittet. De største relative stigninger i ledigheden ses i Stevns (98 flere ledige) og Kalundborg (212 flere). Odsherred og Guldborgsund oplever fortsat en stigning i ledigheden. 3 kommuner i regionen har fortsat en faldende ledighed (Roskilde, Slagelse og Lejre). Også Greve og Ringsted har faldende ledighed Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen i a-kasser, juni 2016 juni 2017 Sammenlignet med juni måned 2017 har i alt 11 a-kasser haft en stigning i ledigheden. For de fleste drejer det sig om få personer. De største stigninger ses hos Journalistik, Kommunikation og Sprog samt Teknikere og Økonomer (tilsammen 71 flere ledige). På ACområdet er ledigheden hos Magistre og Akademikere i forhold til juni 2016 steget med tilsammen 84 personer. Det Faglige Hus A- kasse har fået 96 flere ledige. Det største fald i antal er sket på 3F s område med i alt 243 færre ledige. For de ikke forsikrede ledige er ledigheden det seneste år steget med 30,1 % svarende til flere ledige i juni måned Heraf formodentlig en del omvisiterede integrationsydelsesmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fratrækkes ikke-forsikrede i opgørelsen, udgør det samlede fald i antallet af forsikrede ledige 350 svarende til et fald på 3,4 %. (Jf. også ledighedstal på 5

22 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Uændret i forhold til status fra juni 2017 Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, * Fremskrivningen er baseret på Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse, december Beskæftigelsen i RAR Sjællands område forventes at stige med fra 2016 til 2018, svarende til en stigning på 2,0 %. Det dækker bl.a. over en kraftig stigning i bygge og anlæg på (4,9 %). Inden for privat service forventes en stigning på (3,4 %) heraf langt størstedelen inden for handel, hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger *Se tabel 4 side 9 for fremskrivningen fordelt på brancher. Fig. 12: Fremskrivning af ledigheden, 4. kv kv.2018 Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. I perioden fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2018 forventes ledigheden at falde med 647, svarende til et fald på 4,4 %. Når ledigheden i antal forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser A-kasse 4. kvartal kvartal 2018 Udvikling Antal ledige Antal ledige Antal Procent Akademikere % Byggefag % Fag og Arbejde % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Funktionærer og tjenestemænd % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Metalarbejdere % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Selvstændige % Tekniske funktionærer % Øvrige A-kasser % Ikke forsikrede % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Næsten alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt fald i byggefag (-54 %) og 3F (-21 %). For Ikke forsikrede forventes modsat en stigning i ledigheden på 5 %. Hvis der alene ses på de forsikrede i de anførte a-kasser udgør det samlede forventede fald i ledigheden 8 % (svarende til 846 færre ledige). 6

23 Udvikling i arbejdsstyrken Uændret i forhold til status fra juni 2017 Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen i RAR Sjællands område (bopæl) forventes at stige fra ultimo 2016 til ultimo 2018, svarende til en stigning på 2,0 %. Arbejdsstyrken forventes i samme periode at stige med 6.641, svarende til en stigning på 1,7 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken fordelt på kommuner, Forventningen til ændringen i arbejdsstyrken i RAR Sjællands område er mere positiv set i forhold til den tidligere fremskrivning på baggrund af Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august Forventningen ligger nu på niveau med forventningen på landsplan. Og i modsætning til tidligere forventes nu en stigning i arbejdsstyrken i alle 17 kommuner. Fortsat højest i Roskilde og lavest primært i den sydlige og vestlige del af regionen. I forhold til seneste prognose er der især mere positive forventninger til arbejdsstyrken i Solrød og Faxe kommuner. 7

24 Udenlandsk arbejdskraft Fig. 15: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, i RAR Sjælland, juni 2015 juni 2017 Udenlandsk arbejdskraft dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Pr. 1. juni 2017 udgør det samlede antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere (beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab) , hvilket er en stigning på 19,8 % (ca arbejdstagere) i forhold til juni Hen over det enkelte år ses større udsving i antallet af udenlandske arbejdstagere. Laveste antal ses omkring årsskiftet, hvor mange ansættelseskontrakter typisk udløber. Et mindre dyk i antal findes tillige i sommerperioden svarende til, at mange virksomheder lukker helt eller delvist ned i ferieperioden. Kilde: Jobindsats og egne beregninger Fig. 16: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, i RAR Sjælland, juni 2017 Generelt er der større sæsonudsving for udenlandske arbejdstagere end for dansk arbejdskraft Den udenlandske arbejdskrafts andel af den samlede beskæftigelse udgør 6,4 % i RAR- Sjællands område, men er meget forskelligt for de enkelte brancher. Største andele findes hos landbrug, skovbrug og fiskeri (31,3 %) samt hoteller og restauranter (20,8 %). Tilsammen har de ca fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere. Målt i absolutte tal findes det største antal inden for brancherne sundhed og socialvæsen og industri med tilsammen godt fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere. Handel har omkring og bygge og anlæg ca fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere. Kilde: Jobindsats og egne beregninger 8

25 Tabel 4 (supplement til figur 11): Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen i 36 brancher i Region Sjælland Branche Udvikling i antal beskæftigede, Udvikling i procent, Antal 2015 Antal 2016 Antal 2017 Antal 2018 A Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4% B Råstofindvinding ,5% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,5% CB Tekstil- og læderindustri ,4% CC Træ- og papirindustri, trykkerier ,6% CD Olieraffinaderier mv ,4% CE Kemisk industri ,4% CF Medicinalindustri ,0% CG Plast-, glas- og betonindustri ,7% CH Metalindustri ,7% CI Elektronikindustri ,9% CJ Fremst. af elektrisk udstyr ,8% CK Maskinindustri ,3% CL Transportmiddelindustri ,5% CM Møbel og anden industri mv ,5% D Energiforsyning ,6% E Vandforsyning og renovation ,8% F Bygge og anlæg ,9% G Handel ,1% H Transport ,8% I Hoteller og restauranter ,0% JA Forlag, tv og radio ,0% JB Telekommunikation ,1% JC It- og informationstjenester ,4% K Finansiering og forsikring ,2% L Ejendomshandel og udlejning ,2% MA Rådgivning mv ,5% MB Forskning og udvikling ,7% MC Reklame og øvrige erhvervsservice ,9% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,4% O Offentlig administration, forsvar og politi ,9% P Undervisning ,4% QA Sundhedsvæsen ,2% QB Sociale institutioner ,5% R Kultur og fritid ,0% S Andre serviceydelser mv ,4% X Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,0% Bygge og anlæg ,9% I alt ,0% Industri ,4% Landbrug mm ,5% Offentlig service ,2% Privat service ,4% Uoplyst ,0% 9

26 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person - eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra den halvårlige rekrutteringsanalyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra den halvårlige rekrutteringsanalyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier - samt opgjort på hhv. kommuner og a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udenlandsk arbejdskraft: Udgangspunktet er tal fra Jobindsats og dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Beskæftigede, der udfører midlertidige arbejde i Danmark, der er registreret i RUT (Registret af Udenlandske Tjenesteydere) indgår i det samlede tal. Fra foråret 2016 indgår alle med udenlandsk statsborgerskab i målingen. 10

27 Alle 3 vandreture arr. af Lejre Turistforening i en rapport 1. tur Trekking 1 Hvalsø - Lejre ad Skjoldungestien 13 deltagere, pris: 250,- kr pr. deltager I prisen var inkl.: guide, kort over ruten, sandwich fra Bager Sofus, Hvalsø, en bolle, et styk Friis Holm chokolade, 1 liter vand og en banan. Kaffe og kage på Fasaneriet ved Ledreborg. Guide: Carsten Christiansen, Ejby Vejret var med os - ingen regn - ikke for varmt, let blæsende Turen blev gennemført på en hurtigere tid end planlagt, så de nåede til Fasaneriet før beregnet og havde en meget hyggelig stund der. Kaffe og kage på Fasaneriet, hvilket iflg. Carsten var en stor succes; man fik tid til at sidde og snakke med hinanden, nu da man var ved at lære hinanden at kende. Generelt var der meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Turen gav et lille underskud på 67 kr 2. tur Trekking 2 Lejre - Roskilde ad Skjoldungestien. 22 deltagere, pris: 250,- kr pr deltager I prisen var inkl.: guide, kort over ruten, sandwich fra Bager Sofus, Hvalsø, en bolle, et styk Friis Holm chokolade, 1 liter vand og en banan. Kaffe og kage i Skt. Hans Have. Guide: Carsten Christiansen, Ejby Vejret var med os - ingen regn - ikke for varmt, let blæsende Turen blev gennemført kun lidt forsinket. Kaffe og kage på Skt. Hans Havet, hvilket iflg. Carsten var en stor succes; man fik tid til at sidde og snakke med hinanden, nu da man var ved at lære hinanden at kende. Generelt var der meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne.

28 Turen gav et overskud på: 1013 kr 3. tur Beowulf Bus til Lyndby fra Lejre St., vikingeskib fra Lyndby til Lindenborg, vandring til Gevninge, Gl. Lejre og Lejre St. ad Skjoldungestien 11 deltagere; pris 700,- kr pr deltager I prisen var inkl.: 2 guider, kort over ruten, Skjoldungeburger på Restaurant Valhalla, og 1/2 liter vand. Kaffe og kage på Gl. Kongsgård i Gl. Lejre, rundvisning på Lejre Museum. Guide: Carsten Christiansen, Ejby, og Hans jørgen L. Larsen, Højby Vejret var med os - ingen regn - ikke for varmt, let blæsende. Turen blev lidt længere end planlagt - pga. sejladsen, der jo ikke kan styres så nemt. Generelt var der meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Turen gav et overskud på 470 kr Annoncering Vi annoncerede i Politiken, Kristelig Dagblad og Dagbladet; desuden boosted vi de tre ture på Facebook. Desuden blev turen også annonceret på VisitLejre. Det der gav de fleste tilmeldinger var Politiken og Facebook, omtrent lige mange og enkelte pga. Kristelig Dagblad - såvidt jeg fornemmede det. På den sidste tur spurgte jeg deltagerne om, hvor de havde set vores annonce henne. Ingen havde set den på Facebook, de havde kun fået kun kendskab t6il udbuddet via Politiken og Kristeligt Dagblad. Støtte til annoncering fra Nationalparken Skjoldungernes Land og VisitLejre Hans Jørgen L. Larsen Formand

29 NOTAT DI s erhvervsklimaundersøgelse 2017 Opsummering Lejre Kommune går samlet set fem pladser frem i DI s erhvervsklimamåling siden sidste år til en samlet plads som nr. 86. På otte ud af de 22 subjektive indikatorer opnår Lejre Kommune en højere score end sidste år. Det omfatter: Jobcentrenes service overfor virksomheder (Fra sidste års score på 3,21 til dette års score på 3,22) Kommunale erhvervsskatter (3,07 til 3,20) Kommunale afgifter og gebyrer (3,08 til 3,17) Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere (3,31 til 3,59) Adgang til børnepasning (3,48 til 4,05) Folkeskole (3,46 til 3,96) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere (3,00 til 3,03) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd (3,00 til 3,06) På de statistiske indikatorer går Lejre frem på 13 ud af de 22 indikatorer. På seks af indikatorerne opnår Lejre Kommune samme placering som sidste år. Metode DI undersøgelsen udgøres af tre hovedelementer, som hver tæller 1/3: 1. Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed Virksomhederne vurderer den overordnede erhvervsvenlighed på score fra Virksomhedernes subjektive vurderinger af temaerne: - Infrastruktur og transport - Arbejdskraft - Sagsbehandling - Skatter, afgifter og gebyrer - Lokal planlægning - Brug af private leverandører - Kommunens image - Kommunens velfærdsydelser - Information og dialog med kommunen

30 3. Statistiske indikatorer, som omfatter: - Erhvervsfrekvens - Konkurrenceudsættelse - Indpendling - Uddannelsesniveau - Bygningsmasse - Privat beskæftigelse - Nye virksomheder - Skat/Service - Udskrivningsprocent - Grundskyld - Dækningsafgift Lejre Kommunes score i 2017 Overordnet erhvervsvenlighed På denne indikator falder vi tilbage fra en score på 3,30 sidste år til 3,27 i år. Det medfører en samlet placering som nr. 89 i I 2016 lå Lejre Kommune nr. 86 på denne indikator. Virksomhedernes subjektive vurdering Lejre Kommune går frem på 8 ud af de 21 indikatorer, som virksomhederne vurderer på en skala fra 1 5. Til gengæld går Lejre Kommune tilbage på 13 af indikatorerne både på den samlede score og den relative placering til de andre kommuner. På følgende subjektive indikatorer er Lejre Kommune faldet tilbage: Det kommunale vejnet (fra 3,40 til 3,07) Adgang til kvalificeret arbejdskraft (fra 3,30 til 3,21) Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet (fra 3,50 3,17) Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager (fra 3,26 2,78) Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (fra 3,67 3,26) Niveau et for kommunens personskatter (fra 3,21 til 3,08) Erhvervsgrunde med plads til udvikling (3,21 til 2,88) Lokalplanlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling (fra 3,06 2,94) Kommunens udbudsproces over for private leverandører (fra 2,67 2,53) Kommunens overholdelse af betalingsfrister (3,30 3,19) Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder (fra 3,23 til 3,15) Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed (3,22 3,05)

31 - Statistiske indikatorer På de statistiske indikatorer klarer Lejre Kommune sig godt sammenlignet med sidste år. Lejre Kommune opnår en bedre placering på 13 af de 22 statistiske indikatorer og opnår samme placering på 6 indikatorer som sidste år. På tre indikatorer opnår Lejre Kommune en dårligere placering, som vedrører: Ændring i indpendlingen over seneste tre år Ændring i Skat/service over de seneste tre år Ændring i udskrivningsprocenten over de seneste tre år Analyseresultater sammenholdt med kommunens initiativer - Lejre Kommune går mest frem på indikatorerne der vedfører kommunens velfærdsservice. Det drejer sig om a) Adgang til børnepasning og b) Folkeskoler. På begge indikatorer går Lejre Kommune 0,5 point frem. - Lejre Kommune er gået frem på indsatsområdet om tiltrækning af nye borgere. På dette indsatsområde har Lejre Kommune gennem de seneste tre år arbejdet intensivt med Branding- og Udviklingsstrategien Vores Sted, som har skabt en stærkere profil af Lejre Kommune. - Lejre Kommune går frem på indikatorerne om erhvervsskat og kommunale afgifter og gebyrer. Det hænger sammen med afskaffelse af byggesags gebyrerne og at der ikke er nogen dækningsafgift i Lejre Kommune. - Endvidere går Lejre Kommune frem på 2 af indikatorerne der vedrører information og dialog med kommunen. Det drejer sig om dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere samt dialog mellem erhvervsliv og kommunens embedsmænd. Lejre Kommune går tilbage på indikatoren der omhandler formidling af væsentlig information til virksomhederne. Fremgangen kan hænge sammen med besøgsrunden til lokale virksomheder samt forskellige dialogmøder gennem Lejre Erhvervsudviklingsforum og erhvervsforeningen.

32 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2017

33 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Timepris... 6 Skatter og afgifter... 7 Dækningsafgift... 7 Udviklingen i dækningsafgiften... 7 Grundskyld... 7 Indkomstskat... 8 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 9 Udlicitering på de tekniske områder... 9 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgaranti AB Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Politik om erhvervspraktik i folkeskole Skole-virksomhedssamarbejde Langtidsledighed Nyledige i arbejde Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 24

34 Kommunerne og erhvervslivet side 3/26 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på 31 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning af parametrenes vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, og kommunerne placeres fra 1 til 98. I forhold til sidste års analyse er der tilføjet tre nye parametre, mens et er blevet ændret. De nye parametre er erhvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og AB 92 ; ellers er parametrene de samme. For første gang vil kommunerne blive målt på, hvordan de bruger byggeriets aftalegrundlag AB 92 i praksis. Selvom AB 92 er et fælles aftalegrundlag, der er udarbejdet af byggeriets parter i fællesskab, herunder kommunerne, oplever Dansk Byggeris medlemmer, at kommunerne ofte afviger fra aftalegrundlaget og laver deres egne tilpasninger af aftalereglerne. Kommuner, der afviger mindst, får den bedste score. Data er tilvejebragt via det spørgeskema, som er sendt til alle kommunaldirektører, og hvor 97 ud af 98 har svaret. Det er ligeledes første gang, at erhvervspraktik og folkeskolernes samarbejde med erhvervslivet indgår i analysen. Konkret måles der på, om kommunen har en vedtaget politik for, at eleverne skal i erhvervspraktik, samt hvad kommunen gør for at koordinere samarbejdet mellem folkeskolerne og det lokale erhvervsliv. Data er tilvejebragt via spørgeskemaet, som er sendt til kommunaldirektørerne. Derudover er metoden for parameteret langtidsledighed ændret. Langtidsledige er hidtil defineret ved at opgøre andelen af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige. Flere kommuner har påpeget, at de ikke finder denne metode retvisende, da kommuner med få bruttoledige kommer til at fremstå med en meget høj andel langtidsledige. I år er langtidsledige i stedet opgjort som andel af arbejdsstyrken.

35 Kommunale kendetegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Erhvervsaff ald Konkurrenc eudsættels e af driftsopgav er Skatter og afgifter Byggesags behandling Kommunerne og erhvervslivet side 4/26 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 152 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er flere end tidligere år. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Desuden vægter medlemmerne de tre nye parametre meget højt. Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig om parametre markeret med blå nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar AB92 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Politik om erhvervspraktik i folkeskole Skole-virksomhedssamarbejde Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Nyledige i arbejde Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Anm.: Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægter halvt. De er markeret med blå.

36 Kommunerne og erhvervslivet side 5/26 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Metode I dette års analyse er opgørelsen sket på baggrund af nettosagsbehandlingstiderne. Nettosagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. Nettosagsbehandlingstiderne viser antal dage, det gennemsnitligt tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren, inklusive eventuelle høringer af naboer og andre parter samt udtalelser fra andre myndigheder, til der er givet tilladelse eller afslag. De gennemsnitlige nettosagsbehandlingstider er opgjort som et vægtet gennemsnit af byggeri, anmeldelser og nedrivning. Sagsbehandlingstiderne er for kalenderåret Kommunerne Dragør, Haderslev og Ærø har ikke oplysninger om nettosagsbehandlingstider til BBR-registeret, derfor bliver disse kommuner ikke bedømt på dette parameter. Kommunerne rangordnes efter den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, jo bedre. Kilde: Danmarks Statistik, BBR-registeret. Den 3. februar 2017 Offentliggjorte konkrete mål Metode Kommunerne skal i dag offentliggøre servicemål for byggesagsbehandlingstiden. Det varierer dog fra kommune til kommune, hvordan de har offentliggjort kommunens servicemål. På visse hjemmesider fremgår det tydeligt, at der er tale om kommunens servicemål, hvorimod det på andre hjemmesider i højere grad fremgår, som kommunens forventede sagsbehandlingstid. Et af formålene med offentliggjorte servicemål er at ansøgeren kan opleve en større forudsigelighed om ventetiden, hvorfor der i denne analyse ikke skelnes mellem, om det er offentliggjort som et konkret servicemål eller som forventet sagsbehandlingstid. Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. Der skelnes mellem to kategorier Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil Erhvervs- og etagetilladelser, drift, avls(landbrug). I tilfælde af at disse kategorier har opdelte sagsbehandlingstider, er der taget et gennemsnit af disse. Hvis det er der er oplyst tider fra og til, så er der noteret gennemsnittet af disse. Hvis der f.eks. står 6-8 uger, så er det 7 uger, der tages udgangspunkt i. Hvis kommunen har opgjort det i dage, så antages det, at det er arbejdsdage, da det typisk ikke er specificeret.

37 Kommunerne og erhvervslivet side 6/26 Hvis der specifik står, at det er "Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil" eller "Erhvervs- og etagetilladelser", så vil dette blive oplyst. Hvis det er en generel tid, vil dette blive oplyst begge steder. Hvis det ikke er tydeligt oplyst, og der er en kategori med øvrige tider, vil denne tid blive oplyst. De fleste kommuner opgør deres sagsbehandlingstider fra at sagen er fuldt belyst, og alle nødvendige tilladelser er givet. Hvis der skelnes mellem simple og komplekse byggesager, så er det simple tilfælde noteret. For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Kommuner, hvor der kun er en målsætning for nogle typer af byggerier, er placeret efter kommuner, hvor der er målsætninger for alle typer af byggerier. Kommuner uden en målsætning, eller hvor målsætningen ikke er fundet, placeres på sidstepladsen. Kilde Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmesider over to perioder. Den første periode var den 2. februar til den 9. februar Her blev alle kommuner gennemgået. Den anden indsamlingsperiode var den 27. februar til den 8. marts I denne periode blev de kommuner, hvor der var tvivl, eller hvor der var ingen/delvis offentliggjorte servicemål, gennemgået igen. Timepris Metode Der udarbejdes en rangorden for hver af de bygningstyper, som Energistyrelsen anvender på baggrund af byggesagsgebyrerne fra kommunernes hjemmesider (bygningstyperne er enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri, mens der ses bort fra garager). Kommunerne er rangordnet ud fra deres timepris, hvoraf gebyrfrie kommuner tages med som havende en timepris på 0 kr. Kommuner, der ikke har byggesagsgebyret offentligt tilgængeligt, vil blive placeret på en sidsteplads. Kilde Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 30. januar til den 27. marts 2017.

38 Kommunerne og erhvervslivet side 7/26 Skatter og afgifter Dækningsafgift Metode Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommens forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordenen af kommunerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften, jo bedre. Kommuner uden en dækningsafgift er således bedst placeret. Kilde Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 20. december Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Udviklingen i dækningsafgiften Metode Parameteret rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2016 til 2017 i promillepoint. Kommuner, som ikke opkræver dækningsafgift, er placeret bedst. Herefter gælder det, at en sænkning af dækningsafgiften foretrækkes. En kommune, som har sænket dækningsafgiften til et niveau på nul fra år 2016 til 2017 (dvs. afskaffet dækningsafgiften), placeres lige så godt som en kommune, der hverken opkrævede dækningsafgift i 2016 eller Kilde Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 20. december Grundskyld Metode Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra grundskylden for 2016 er der foretaget en simpel rangordning af kommunerne, hvor en lav sats for grundskyldspromillen foretrækkes.

39 Kommunerne og erhvervslivet side 8/26 Kilde EJDSK2: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 21. april Indkomstskat Metode Indkomstskattesatsen, også kaldet udskrivningsprocenten, opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 21. april Danmark Statistik, tabel, PSKAT, Økonomi- og Indenrigsministeriet:

40 Kommunerne og erhvervslivet side 9/26 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på de tekniske områder Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som den er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, ud af dem som kan udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har vurderet, falder inden for de tekniske områder. De medtagne konti samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2016, der analyseres. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

41 Kommunerne og erhvervslivet side 10/ Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusive efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusive de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende

42 Kommunerne og erhvervslivet side 11/26 færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kilde Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Metode Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til Der er foretaget en rangordning ud fra udviklingen i procentpoint i denne periode. Jo større fremgang i udliciteringen, jo bedre placering. Kilde Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde Metode Det er analyseret, hvor mange ansatte der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere i kommunen. Her er der anvendt antallet af fuldtidsansatte i januar 2017 i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2017 i kommunerne. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet er fremfundet via den kommunale kontoplan. Her er der anvendt de arbejdsfunktioner, som efter Dansk Byggeris vurdering forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er angivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt vil kunne varetages af private virksomheder. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel

43 Kommunerne og erhvervslivet side 12/ Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusive efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusive de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kilde Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

44 Kommunerne og erhvervslivet side 13/26 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Metode Denne indikator udregnes ud fra, hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan aflevere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne. Jo større et vægttal, jo vigtigere er parameteret. Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteret evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum, virksomhederne har adgang til at aflevere affald i. Hvis eksempelvis en kommune f. eks. har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Fortsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 17:00 og ikkepeak fra 17:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 10 timer er i peaktiden og 1 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis (10 1)+(1 1/2)=10,5 (dvs. 10 timer og 30 minutter) Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid. Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed. Den samlede åbningstid (vægt 2) Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet. Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde.

45 Kommunerne og erhvervslivet side 14/26 Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller mere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af, hvor mange kommuner som deltager i et eventuelt samarbejde. Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 13. marts til den 30. marts Gebyrer Metode Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse af genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt deres affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, den afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten.

46 Kommunerne og erhvervslivet side 15/26 Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 17. februar til den 23. februar 2017 og fra den 2. maj til den 4. maj Administrationsgebyr Metode Kommunerne kan opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Kilde Data er indsamlet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 23. februar til den 9. marts 2017 og fra den 26. april til den 2. maj 2017.

47 Kommunerne og erhvervslivet side 16/26 Udbudspolitik Udbudspolitik Metode Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvor de ved hvert spørgsmål får et point for et ja og to for et nej. Herefter gælder det om at have så få point som muligt. Der beregnes således en samlet score ud fra de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Metode Kommunerne er blevet stillet følgende spørgsmål: Har kommunen en nedre beløbsgrænse for entreprisesummen før der stilles krav om garantier fra entreprenøren? I år har kommunerne fået mulighed for selv at indtaste beløbsgrænsen. Herefter er deres svar blevet rangordnet efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter.

48 Kommunerne og erhvervslivet side 17/26 AB 92 For første gang i år blev kommunerne spurgt om, hvordan de bruger byggeriets aftalegrundlag, AB 92, i praksis. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Vedtaget, at hovedreglen er, at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser? Vedtaget, at hovedreglen er, at AB 92 skal benyttes, men med en række fravigelser af reglerne? Ikke vedtaget en politik på AB 92 s område, men tager stilling til brugen af AB 92 fra sag til sag? Det foretrækkes, at kommunerne har en vedtaget politik om AB 92 område, og at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser. Kommuner, der har en vedtaget politik om, at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser, får tildelt 3 point, mens kommuner, der har en vedtaget politik om, at AB 92 skal benyttes, men med en række fravigelser af reglerne, får tildelt 1 point. Kommuner, der ikke har en vedtaget politik på AB 92 s område, men tager stilling til brugen af AB 92 fra sag til sag, får tildelt 0 point. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Dialogmøder Metode Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo oftere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at

49 Kommunerne og erhvervslivet side 18/26 deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kædeansvar Metode Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Nej Vi overvejer det Ja, uden økonomisk hæftelse men med andre kontraktlige krav Ja, med økonomisk hæftelse for underentreprenørers ansatte På førstepladsen er kommuner, der ikke anvender kædeansvar. Dernæst kommer kommuner, som overvejer at indføre kædeansvar. Slutteligt er der kommuner, som allerede anvender det. For disse er kommuner med økonomisk hæftelse placeret ringere end uden økonomisk hæftelse. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kontrol af kædeansvar Metode Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om, hvorledes tilsynet med kædeansvar udføres. Kommuner, som ikke anvender kædeansvar er placeret i samme gruppe som dem, der tjekker op via byggemøder eller ved begrundet mistanke. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes. Kommunen tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar Stikprøvekontrol eller anmeldeordning Regelmæssig kontrol af ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn

50 Kommunerne og erhvervslivet side 19/26 Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Metode Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner, der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller ikke er i dialog om partnerskabsaftale, opgøres som havende uddannelsesklausuler, da man ifølge kommuneaftalerne skal have en af delene. Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Ingen partnerskab Kilde Dansk Byggeri. Opgjort pr. 16. maj 2017.

51 Kommunerne og erhvervslivet side 20/26 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Metode Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højest fuldførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der ses både på andelen af erhvervsuddannede eksklusive erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen samt andelen af erhvervsuddannede i bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering. Dette er gjort for erhvervsuddannede eksklusive bygge- og anlægsuddannede og erhvervsuddannede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer, hvor erhvervsuddannede inden for byggeri og anlæg vægter 100 procent, og erhvervsuddannede eksklusive bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Uddannelsesdata for 2015 er angivet med højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2014, mens der er anvendt kommunernes befolkningstal pr. 1. januar Kilde Danmarks Statistik (tabel FOLK1/KRHFU1) og Dansk Byggeri. Data er hentet den 22. februar FOLK1: KRHFU1: Politik om erhvervspraktik i folkeskole Metode Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Det er første gang, at kommunerne bliver spurgt, om de har en politik om at sende elever i erhvervspraktik, og svarmulighederne er således: Ja Nej, det er op til den enkelte skole Det foretrækkes, at kommunen har en formuleret politik om, at folkeskolerne skal sende udskolingseleverne i erhvervspraktik, derfor bliver kommuner der svarer Ja tildelt 3 point, mens kommuner, der svarer Nej, det er op til den enkelte skole, får tildelt 0 point. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at

52 Kommunerne og erhvervslivet side 21/26 deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Skole-virksomhedssamarbejde Metode Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Det er første gang, at kommunerne bliver spurgt om hvordan, kommunerne strukturerer samarbejdet imellem skoler og virksomheder. Konkret bliver de spurgt om, hvordan de arbejder med at understøtte samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og folkeskolerne. Såfremt I har flere indsatser, marker gerne flere valgmuligheder: Der er én eller flere centrale personer, der er ansvarlige for koordinering, etablering og varetagelse af samarbejde mellem skole og erhvervsliv (fx en Erhvervsplaymaker, Åben- Skolekoordinator, UU-ansvarlig koordinator eller lignende) Der er oprettet en digital platform til at skabe kontakt mellem skole og erhvervsliv Folkeskolerne etablerer og varetager selv samarbejdet med erhvervslivet Ingen indsatser på området Det foretrækkes, at kommunen gør brug af flere tiltag for at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervslivet. De første tre punkter får et point hver, og hvis kommunen har sat kryds ved sidste punkt, får de tildelt 0 point. Hvis en kommune sætter kryds ved samtlige tre første punkter, får den 3 point, som er det højeste antal point, der kan opnås ved dette spørgsmål. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Kilde Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at svare fra den 10. februar til og med den 28. marts Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Langtidsledighed Metode Metoden i parameteret langtidsledighed er ændret. Langtidsledige har hidtil været defineret ved at opgøre andelen af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige. Flere kommuner har påpeget, at de ikke finder denne metode retvisende, da kommuner med få bruttoledige kommer til at fremstå med en meget høj andel langtidsledige. I år er langtidsledige i stedet opgjort som andel af arbejdsstyrken. Tal fra Danmarks Statistik er anvendt til at beskrive antallet af langtidsledige personer som andel af kommunens samlede arbejdsstyrke. Der er taget et gennemsnit af kommunernes langtidsledighed

53 Kommunerne og erhvervslivet side 22/26 fra december 2015 til og med november 2016 (12 måneder). Tal for december 2016 bliver først offentliggjort i juli Det foretrækkes, at kommunen har mindre andel af langtidsledige, således at kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 10. april Tabel: AULK04 Nyledige i arbejde Metode Parameteren beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter nyledighed i forhold til kommunens samlede antal nyledige personer fra det pågældende løbende år. Parameteren viser altså, hvor mange af de nyledige der ikke ender i langtidsledighed. Der er anvendt tal for senest tilgængelige rullende år, hvilket er 1. kvartal - 4.kvartal Jo større andel af nyledige der er i beskæftigelse, jo bedre placering har kommunen fået. Kilde Data er hentet den 12. april Erhvervsfrekvens Metode Erhvervsfrekvensen opgøres fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau. Den er defineret som antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet altså både beskæftigede og ledige i forhold til befolkningen. I analysen er kommunerne med den højeste erhvervsfrekvens placeret bedst. Kilde Danmarks Statistik(tabel RAS200). Data er hentet den 13. marts RAS200:

54 Kommunerne og erhvervslivet side 23/26 Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen Metode Parameteren for befolkningsudviklingen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Den procentvise udvikling i kommunernes indbyggertal fra 2017 til 2025 beregnes, og kommunerne rangordnes således, at kommunen med den største fremgang opnår den bedste placering, og kommunen med den største negative vækst i befolkningen opnår den dårligste placering. Kilde Danmarks Statistik(tabel FRKM116) og Dansk Byggeri. Data er hentet den 8. marts FRKM116: BNP i kommunerne Metode Kommunernes BNP for 2015 er sat i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. juli BNP for 2015 er det seneste, som er kommunalt fordelt. For nogle kommuner er data ikke tilgængelig, da Danmarks Statistik ikke opgør BNP for kommuner med mindre end indbyggere. Det drejer sig om Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, som derfor ikke indgår i denne indikator. Følgelig indgår indikatoren ikke i rangordenen af disse kommuner. Det foretrækkes, at kommunerne har et så højt BNP som muligt. Kilde Danmarks Statistik. Data er hentet den 11. januar 2017 Kommunale investeringer Parameteren tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, hvor der er udvalgt områder i den kommunale kontoplan, som indeholder de kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg. De relevante områder af den kommunale kontoplan er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Parameteren er beregnet ved at tage gennemsnittet af de udvalgte funktioner fra de kommunale regnskaber for perioden i forhold til befolkningens størrelse i samme periode. Jo større investeringer pr. indbygger, jo bedre placeres kommunen. De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter på hovedkonto 0-6 på følgende arter: Art 45 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 49 Øvrige tjenesteydelser Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutioner mv.)

55 Kommunerne og erhvervslivet side 24/26 Derudover er funktion (Indskud i landsbyggefonden) medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Kilde Danmarks Statistik, REGK11, og FOLK1, samt Dansk Byggeri. Data er hentet den 27. april Byggetilladelser Metode Parameteren for byggetilladelser er beregnet på baggrund af det antal kvadratmeter, kommunen har givet byggetilladelse til i løbet af 2016 i forhold til kommunens gennemsnitlige indbyggertal over de fire kvartaler i Der beregnes separate ranglister over antal kvadratmeter pr. indbygger for henholdsvis boliger og virksomheder. På disse lister placeres kommunen, der har givet byggetilladelser til flest kvadratmeter, bedst. Med udgangspunkt i disse to lister findes kommunens samlede placering med lige vægtning fra dens placering på de to ranglister. Boliger defineres som stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse. Virksomheder defineres som avls- og driftsbygninger, fabrikker, værksteder og lign., el-, gas-, vandog varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign., eller uspec. transport og handel. Kilde Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 13. februar Udviklingen i antallet af virksomheder Metode I analysen tages der udgangspunkt i virksomhedsopgørelser pr. kvartal fra Danmarks Statistik. Til analysen er der kun medtaget CVR-numre, der ligger over bagatelgrænsen, som er defineret af Danmarks Statistik. Virksomheder er over bagatelgrænsen, hvis de enten har medarbejdere ansat eller en tilstrækkelig høj omsætning (kravet til omsætningen varierer fra branche til branche). Virksomheder der ikke opfylder et af disse to kriterier, er ikke medtaget i trækket fra Danmarks Statistik. I analysen anvendes ændringen i det samlede antal virksomheder (målt vpå CVR-numre) fra 3.kvartal 2015 til 3.kvartal 2016, sat i forhold til det gennemsnitlige indbyggertal i samme periode. Kommuner med størst relativ fremgang i antallet af virksomheder er placeret bedst.

56 Kommunerne og erhvervslivet side 25/26 Kilde Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 5. maj 2017.

57 Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon

58 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2017

59 Indhold 3 Forord: Gode erhvervsvilkår starter i byrådet 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid 9 Offentliggjorte konkrete mål 10 Byggesagsgebyr 19 Udbudspolitik 19 Udbudspolitik 20 Arbejdsgaranti 21 AB Dialogmøder 23 Kædeansvar 24 Kontrol af arbejdsklausuler og kædeansvar 25 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler 11 Skatter og afgifter 11 Dækningsafgift 12 Skattetryk 13 Udlicitering af driftsopgaver 13 Udlicitering på de tekniske områder 14 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder 15 Kommunale entreprenør- og materielgårde 16 Erhvervsaffald 16 Tilgængelighed og åbningstider 17 Erhvervsaffaldsgebyr 18 Administrationsgebyr 26 Arbejdsmarked og uddannelse 26 Antal erhvervsuddannede 27 Erhvervspraktik og skole-virksomhedssamarbejde 28 Erhvervsfrekvens 29 Ledighed 30 Kommunale kendetegn 30 Udvikling i befolkningen 31 BNP i kommunerne 32 Kommunale investeringer 33 Byggetilladelser 34 Udviklingen i antallet af virksomheder 35 Vil du vide mere? Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2017 Redaktion: Dansk Byggeri/Morten Kamp Thomsen og Nura Nursen Deveci Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Papir: 130 gr. MultiDesign. Oplag: Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Forsidefoto: Dansk Beton; Musikkens Hus i Aalborg. Ricky John Molloy, Ditte Brøndum. Dat0: Juni 2017 ISBN:

60 Forord: Gode erhvervsvilkår starter i byrådet Kommuner spiller en afgørende rolle for de erhvervsforhold, som virksomheder til daglig møder. Virksomhederne er afhængige af kommunernes sagsbehandlingstider, affaldshåndtering, at der er arbejdskraft til rådighed i lokalområdet, og at skatter og afgifter er på et niveau, så det er muligt at være konkurrencedygtig. Det glæder mig derfor, at der fortsat er fokus på at skabe gode erhvervsvilkår ude i kommunerne. Til november skal der stemmes om, hvem der skal besætte pladserne i de kommunale byråd de næste fire år. Dette er en oplagt mulighed for at gøre en forskel og få sat en ambitiøs retning for, hvordan der kan skabes endnu bedre forhold for erhvervslivet i Danmark. Jeg håber, at kommunerne vil gribe muligheden og få lagt en ambitiøs plan for at forbedre rammevilkårene for virksomhederne, og for vækst og jobskabelse de næste fire år. Som noget nyt i år har vi valgt at sætte ekstra fokus på den store udfordring, vi som samfund står over for i forhold til at få uddannet nok faglært arbejdskraft. Der skal gøres en stor indsats, hvis vi skal have vendt udviklingen og få flere unge til at vælge en faglært uddannelse i fremtiden. Her spiller kommunerne en afgørende rolle i at vejlede og præsentere de unge for de spændende muligheder, der gemmer sig i byggebranchen. Kommunerne vil derfor for første gang blive målt på, hvor meget de samarbejder med det lokale erhvervsliv om dette. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til de 97 kommuner, som har svaret på spørgeskemaet, og til de mange kommuner, som Dansk Byggeri har haft et godt samarbejde med i løbet af året. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og god dialog. 2 I de seks år, hvor kommuneanalysen er udkommet, har man skulle se mod Jylland for at finde gode erhvervsforhold. Jyderne klarer sig stadigvæk bedst, men der er sat turbo på erhvervsvenligheden på Sjælland i år, hvor der for første gang er to sjællandske kommune i top fem. Stort tillykke til Frederikssund og Holbæk kommuner, der gennem flere år har arbejdet systematisk for at blive mere erhvervsvenlige, og nu er med i den absolutte top. Med venlig hilsen Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri På trods af de positive takter er det stadig muligt at gøre tingene bedre. Der er fortsat store forskelle på, hvordan kommunerne løser de samme opgaver. Virksomheder, der er aktive i flere kommuner, skal hele tiden tilpasse sig forskellige måder at gøre tingene på, hvilket er en udfordring i sig selv. Ligesom sagsbehandlingstider kan variere op til flere måneder på tværs af kommunerne. Vi forsætter dialogen online om hvordan kommunernes erhvervsforhold kan blive endnu bedre. Deltag i dialogen på twitter under hashtagget #erhvervsklima 3

61 Overordnet resultat KOMMUNERNES PLACERING I RELATIV PLACERING AF KOMMUNERNE Den relative placering viser spredningen i det endelige resultat for kommunerne. Man kan således se, at nr. 1 og nr. 2, henholdsvis Billund og Vejen, ligger tæt, hvorimod der er et godt stykke til nr. 3. Samtidig kan man se, at kommunerne fra nr. 18 til nr. 95 ligger meget tæt i intervallet. Der er således ikke meget, der skal ændre sig, for at en kommune rykker mange pladser frem eller tilbage. 4

62 Overordnet resultat, fortsat Placering Kommune 1 (2) Billund 2 (1) Vejen 3 (10) Frederikssund 4 (44) Holbæk 5 (3) Holstebro 6 (16) Silkeborg 7 (11) Odder 8 (5) Skive 9 (41) Aabenraa 10 (6) Favrskov 11 (9) Syddjurs 12 (8) Norddjurs 13 (25) Vejle 14 (7) Herning 15 (20) Tønder 16 (12) Lemvig 17 (14) Viborg 18 (17) Solrød 19 (19) Køge 20 (45) Hillerød 21 (15) Thisted 22 (4) Middelfart 23 (36) Horsens 24 (37) Hedensted 25 (39) Nordfyns 26 (69) Kalundborg 27 (13) Stevns 28 (32) Greve 29 (28) Faaborg-Midtfyn 30 (26) Varde 31 (18) Kolding 32 (38) Gribskov 33 (42) Vesthimmerlands 34 (49) Esbjerg 35 (71) Morsø 36 (40) Halsnæs 37 (30) Ringkøbing-Skjern 38 (27) Hjørring 39 (60) Guldborgsund 40 (33) Vallensbæk 41 (70) Haderslev 42 (24) Odense 43 (79) Aarhus 44 (23) Skanderborg 45 (59) Svendborg 46 (64) Odsherred 47 (63) Allerød 48 (31) Gentofte 49 (29) Ikast-Brande Placering Kommune 50 (80) Sønderborg 51 (34) Lejre 52 (81) Sorø 53 (56) Struer 54 (68) Fredericia 55 (61) Næstved 56 (62) Rudersdal 57 (54) Frederiksberg 58 (50) Læsø 59 (43) Randers 60 (52) Samsø 61 (65) Jammerbugt 62 (57) Gladsaxe 63 (47) Lolland 64 (72) Herlev 65 (88) Egedal 66 (22) Slagelse 67 (51) Vordingborg 68 (74) Nyborg 69 (21) Mariagerfjord 70 (58) Roskilde 71 (55) Ballerup 72 (77) Furesø 73 (76) Høje-Taastrup 74 (75) Hørsholm 75 (83) Frederikshavn 76 (66) Rebild 77 (91) Aalborg 78 (85) Dragør 79 (53) Bornholm 80 (35) Brønderslev 81 (86) Fredensborg 82 (46) Assens 83 (78) Faxe 84 (93) Langeland 85 (67) Helsingør 86 (94) Brøndby 87 (90) Ishøj 88 (82) Ringsted 89 (89) Lyngby-Taarbæk 90 (95) Kerteminde 91 (73) Glostrup 92 (92) Hvidovre 93 (87) Ærø 94 (48) Fanø 95 (84) København 96 (98) Albertslund 97 (96) Rødovre 98 (97) Tårnby Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Den mest erhvervsvenlige kommune i 2017 er Billund Kommune. Billund er rykket én plads op fra en andenplads i sidste års analyse og var også den mest erhvervsvenlige kommune i Det er samtidig en kommune, som konsekvent har været blandt kommunerne med det bedste erhvervsklima. På andenpladsen kommer Vejen Kommune, som var sidste års vinder, og som også konsekvent har været blandt de mest erhvervsvenlige kommuner. På tredjepladsen kommer Frederikssund Kommune, som havde en 10. plads sidste år og en 13. plads i Frederikssund Kommune har løbende forbedret erhvervsvilkårene de seneste år. I år er der flere højdespringere. Kalundborg Kommune har forbedret sig mest i dette års analyse og er rykket hele 43 pladser frem til en placering som nummer 26. Fremgangen skyldes bl.a., at Kalundborg Kommune har afskaffet dækningsafgiften på 5 promille samt forbedret sig på parametrene inden for udbuds- og uddannelsespolitik. Kommunen har også forbedret sig en anelse på byggesagsbehandlingsområdet. Alle disse faktorer tilsammen er med til at sikre, at kommunen er gået så meget frem. En anden højdespringer er Holbæk Kommune, der er gået frem med 40 pladser til en 4. plads i årets analyse. Springet skyldes især, at kommunen har forbedret sig inden for udbuds-og uddannelsespolitik samt parametrene om erhvervsaffald. Ellers er det værd at nævne, at Aarhus, Morsø og Aabenraa har taget nogle flotte spring, som alle skyldes, at der er sket tydelige forbedringer i erhvervsvilkårene i forhold til sidste år. Fx har Aabenraa sænket deres sagsbehandlingstider, Morsø udliciterer mere, og Aarhus har forbedret sig inden for udbudsområdet. Som det fremgår af den relative placering, så er der en stor midtergruppe af kommuner, som ligger meget tæt. Her skal der ikke ske de store forandringer i erhvervsforholdene, for at en kommune kan flytte sig mange pladser. Tallet i parentes angiver placeringen i fra nr. 18 til nr. 95 ligger meget tæt i intervallet 5

63 Virksomhedernes prioritering DET ER MEDTAGET, OG SÅDAN VÆGTES DET 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Skatter og afgifter Byggesagsbehandling Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar AB92 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Politik om erhvervspraktik i folkeskole Skole-virksomhedssamarbejde Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Nyledige i arbejde Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Anm.: Parametre, som kommunerne ikke har direkte indflydelse på, er markeret med gult. De væger halvt, i forhold til, hvad Dansk Byggeris medlemmer har angivet i spørgeskemaundersøgelsen om parametrenes vigtighed. Virksomhederne spørges kun til vægtningen af parametrene og ikke til opfattelsen af de enkelte kommuner 6

64 Virksomhedernes prioritering, fortsat Sådan har vi gjort Dansk Byggeri har indsamlet data på 31 forskellige parametre for, hvordan det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Sidste år byggede analysen på 28 parametre. Tre parametre: erhvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og AB 92 er tilføjet i dette års analyse, ellers er parametrene de samme. Metoden i parameteret langtidsledighed er dog ændret. Vi anvender i videst muligt omfang data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder. For nogle parametre er det dog ikke muligt, og her har vi i stedet indhentet oplysninger via de kommunale hjemmesider eller via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Vi har blandt vores medlemmer foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har spurgt til, hvor væsentlige de synes, at de forskellige parametre er. Men vi har ikke spurgt til deres tilfredshed med, hvordan deres egen kommune opfylder parametrene. Medlemmernes bidrag anvendes således alene til at vurdere den indbyrdes vigtighed af de enkelte parametre. Selvom Dansk Byggeri i analysen kårer den mest erhvervsvenlige kommune, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle parametre, som kommunerne selv er herre over. De fleste parametre i analysen kan naturligvis styres; såsom dækningsafgiften, håndtering af udbud eller administrationsgebyret for erhvervsaffald, mens andre ikke direkte kan påvirkes på kort sigt. Det gælder blandt andet antallet af byggetilladelser eller antallet af nystartede virksomheder. De parametre, som kommunen ikke kan styre direkte, vægter kun halvt i forhold til spørgeskemaundersøgelsen blandt vores medlemmer. Endelig er der forhold, der er vigtige for, om en kommune er erhvervsvenlig, som ikke kan måles og vejes. Sådanne forhold er ikke med i denne analyse, da den udelukkende er baseret på målbare forhold. Disse forhold må den enkelte beslutningstager så inddrage i sin subjektive vurdering, hvis det er nødvendigt i en konkret sammenhæng. For yderligere information om kilder og metoden for analysen henvises til det tekniske baggrundsnotat, som findes på ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2016-ANALYSEN 2 For første gang vil kommunerne blive målt på, hvordan de bruger byggeriets aftalegrundlag AB 92 i praksis. Selvom AB 92 er et fælles aftalegrundlag, der er udarbejdet af byggeriets parter, herunder kommunerne, i fællesskab, oplever Dansk Byggeris medlemmer, at kommunerne ofte afviger fra aftalegrundlaget og laver deres egne tilpasninger af aftalereglerne. Kommuner, der afviger mindst, får den bedste score. Data er tilvejebragt via det spørgeskema, som er sendt til alle kommunaldirektører, og hvor 97 ud af 98 har svaret 2 Det er ligeledes første gang, at erhvervspraktik og folkeskolernes samarbejde med erhvervslivet indgår i analysen. Konkret måles der på, om kommunen har en vedtaget politik for, at eleverne skal i erhvervspraktik. Samt hvad kommunen gør for at koordinere samarbejdet mellem folkeskolerne og det lokale erhvervsliv. Data er tilvejebragt via spørgeskemaet, som er sendt til kommunaldirektørerne 2 Langtidsledige er hidtil defineret ved at opgøre andelen af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige. Flere kommuner har påpeget, at de ikke finder denne metode retvisende, da kommuner med få bruttoledige kommer til at fremstå med en meget høj andel langtidsledige. I år er langtidsledige i stedet opgjort som andel af arbejdsstyrken 7

65 Sagsbehandlingstid Byggesagsbehandling I alle de år, hvor Dansk Byggeri har udarbejdet den kommunale erhvervsvenlighedsanalyse, har sagsbehandlingstiden for byggesager været det parameter, som virksomhederne anser for vigtigst. En hurtig og kompetent byggesagsbehandling er afgørende for, at kommunen som myndighed ikke obstruerer byggeaktiviteten. Det er ligeledes et afgørende element i at kunne planlægge et byggeprojekt så effektivt som muligt, at sagsbehandlingen er forudsigelig og ikke trækker ud. En lang eller ukendt sagsbehandlingstid gør det vanskeligt for virksomheder at planlægge byggeprocessen, hvilket fører til forsinkelser og spild. Derfor er det vigtigt med en hurtig, kompetent og forudsigelig sagsbehandling. En hurtig og pålidelig byggesagsbehandling er ikke kun vigtig for byggebranchen. Muligheden for hurtigt at kunne bygge nyt, om, til eller ud uden forsinkelse er også afgørende for boligejerne og det øvrige erhvervsliv. 2 GENNEMSNITLIG BYGGESAGSBEHANDLINGSTID, ANTAL DAGE Under 7 dage 7 til 14 dage 15 til 29 dage 30 til 49 dage Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at der er stor spredning i kommunernes byggesagsbehandlingstider. Den hurtigste kommune, Vallensbæk, bruger i gennemsnit fire dage på behandling af byggesager, når alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren. Den langsomste kommune bruger i gennemsnit 60 dage på byggesagsbehandling, efter alle fyldestgørende oplysninger er modtaget. På landsplan tager det i gennemsnit 22 dage at behandle en byggesag, når alle relevante oplysninger er modtaget. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 50 dage eller mere Ikke oplyst SAMLET SAGSBEHANDLINGSTID, ANTAL KOMMUNER "Kommunernes behandling af byggesager skal ikke udgøre en stopklods for borgere eller virksomheder, der ønsker at bygge nyt eller udvide. Her er der stadig en del kommuner, hvor sagsbehandlingstiderne er for lange". - Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydjylland Under 7 dage 25 7 til 14 dage 15 til 29 dage Sådan har vi gjort Sagsbehandlingstiderne i antal ugedage viser den tid, det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. Der anvendes nettosagsbehandlingstider, hvilket vil sige det antal dage, det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren. Data stammer fra Danmarks Statistik, der trækker tallene fra BBR-registret. Sagsbehandlingstiderne er for kalenderåret til 49 dage 6 50 dage eller mere 3 Ikke oplyst Anm: Dragør, Haderslev og Ærø har ikke indberettet oplysninger om nettosagsbehandlingstider til BBR-registret, derfor bliver disse kommuner ikke bedømt på dette parameter. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 8

66 Offentliggjorte konkrete mål Byggesagsbehandling Der findes ikke en lov for, hvor lang tid kommunerne højst må være om at behandle en byggesag. I 2014 blev det besluttet, som en del af økonomiaftalen mellem KL og den daværende regering, at kommunerne skal offentliggøre en konkret målsætning (servicemål) for den forventede sagsbehandlingstid på en byggesag. Kommunerne må højst bruge 40 dage på mindre komplicerede byggesager og dage på mere komplicerede byggesager. Der er bemærkelsesværdigt store forskelle mellem kommunernes målsætning om, hvor lang tid de forventer at bruge på at behandle de samme typer byggesager. Mange kommuner kunne med fordel overveje at fastsætte mere ambitiøse mål. Dansk Byggeri er stor tilhænger af, at kommunerne skal opstille servicemål for byggesagsbehandlingen. Det skaber en klarhed over for omverdenen om, hvor lang tid ansøger kan forvente at vente, før byggetilladelsen er i hus. Samtidig har servicemålene været en væsentlig drivkraft i at få sagsbehandlingstiden ned i kommunerne de seneste år. 2 KOMMUNERNES SERVICEMÅL FOR BYGGESAGS- BEHANDLINGSTID, ANTAL KOMMUNER Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at 87 af kommunerne har opstillet servicemål for byggesagsbehandlingstiden på deres hjemmeside i Antallet er det samme som i Derudover har seks kommuner alene målsætninger for nogle typer af byggerier, og fem kommuner har ikke nogen målsætning. Selve målsætningerne varierer fra få arbejdsdage og op til 80 dage. Gennemsnitligt er målsætningen 30 arbejdsdage Mindre end 3 uger 3 til mindre end 5 uger 5 til mindre end 7 uger 7 uger eller mere Kilde: Kommunale hjemmesider og Dansk Byggeri 6 5 Delvis målsætning Nej/ ikke fundet Sådan har vi gjort Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. For de indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Kommuner, hvor der kun er målsætning for en af typerne, er placeret efter kommuner, hvor der er målsætninger for begge typer sager. Kommuner uden en offentliggjort sagsbehandlingstid placeres på sidstepladsen. "Ambitiøse mål for ventetiden på byggetilladelser er vigtigt for at skabe klarhed om kommunens byggesagsbehandling. Det er meget nemmere at planlægge byggeprojektet, når vi kender tidsrammerne." - Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden 9

67 Byggesagsgebyr Byggesagsbehandling Timeprisen er ikke lovbestemt. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte, hvad timeprisen skal være eller om kommunen overhovedet ønsker at opkræve et gebyr for byggesagsbehandlingen. 22 kommuner har valgt at afskaffe byggesagsgebyret. Alle kommuner bør løbende overveje, hvor stor en del af omkostningen til byggesagsbehandlingen, der skal pålægges bygherren, og hvor stor en del som skal skattefinansieres. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne er meget opmærksomme på hvad det samlede gebyr er for den enkelte ansøger. Har kommunen en høj timepris, bør den være ekstra opmærksom på sin proces og tidsforbrug. Timeprisen er selvfølgelig ikke det eneste vigtige parameter i behandlingen af en byggesag. Den tid, som bliver brugt på byggesagerne, er også afgørende for, hvad den samlede pris ender med at være. Hvis en kommune har en timepris, som er i den høje ende, bør den derfor være særligt opmærksom på sin proces og effektivitet i sagsbehandlingen. 2 "Det er glædeligt at se, at mange kommuner har fået et større fokus på at have fornuftige og fair timepriser. Der er dog stadig en del kommuner, hvor det er dyrt at få behandlet en byggesag, som med fordel kunne overveje at sænke deres priser." - Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er stor forskel på kommunernes timepris for at få behandlet en byggesag. Den gennemsnitlige timepris er 632 kr. blandt kommuner, der har et gebyr. I kommuner, som opkræver et gebyr, er den maksimale timepris for byggesagsbehandling 914 kr., mens den laveste sats er 307 kr. i timen. Samlet set er der 22 kommuner, hvor gebyret er afskaffet. To kommuner har i 2017 indført et fast gebyr på alle sagstyper. De højeste timepriser findes i gennemsnit i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Syddanmark. GENNEMSNITLIG TIMEPRIS FOR KOMMUNER MED GEBYRER, KR. 800 Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort Der udarbejdes en rangorden på baggrund af timepriserne som oplyst på kommunernes hjemmesider. Kommunerne er rangordnet ud fra deres timepris. Gebyrfrie kommuner er placeret på en delt førsteplads, mens kommuner med gebyr herefter rangordnes. 0 Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Sjælland Nordjylland Anm.: Kommuner, som har afskaffet byggesagsgebyret er ikke medtaget. Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri 10

68 Dækningsafgift Skatter og afgifter Her beskrives to parametre: Dækningsafgiften og udviklingen i dækningsafgiften. Dækningsafgiften er en afgift på erhvervsbygninger. Den kan pålægges ejendomme, der anvendes til eksempelvis kontor, fabrik, værksted eller lignende. Det er den enkelte kommune selv, der beslutter, om den vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og ti promille. DÆKNINGSAFGIFTEN I 2017 Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed i de kommuner, der opkræver den. Det medfører ulige konkurrence blandt virksomheder på tværs af kommuner, der opkræver dækningsafgiften. Mange kommuner har heldigvis indset dette. Ti kommuner har valgt at afskaffe dækningsafgiften siden 2011, og endnu flere har sænket den. Der er dog stadig en del kommuner især i hovedstadsområdet som opkræver store beløb fra virksomheder i dækningsafgift. I alt betalte erhvervslivet 2,4 mia. kr. i dækningsafgift i Ingen afgift Op til 7 7-9,99 10 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 37 kommuner opkræver dækningsafgift i Ud af de 37 kommuner opkræves den maksimale afgift på 10 i 10 kommuner, som alle er placeret i Region Hovedstaden. Dækningsafgifter på over 7 ses kun få steder uden for hovedstadsområdet og Nordsjælland. Fra 2016 til 2017 har 14 kommuner sænket satsen, og yderligere fire kommuner har helt fjernet afgiften. Ingen kommuner har hævet dækningsafgiften. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri UDVIKLING I DÆKNINGSAFGIFTEN FRA 2016 TIL 2017, ÆNDRING I PROMILLEPOINT Kalundborg Høje-Taastrup Fredensborg Næstved Fredericia Horsens Nyborg Frederikssund Ringsted Odense Dragør Furesø Anm.: Kommuner med markering har afskaffet dækningsafgiften i Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Greve Kolding Gladsaxe Vallensbær Helsingør Brøndby Sådan har vi gjort Der er set på satsen for dækningsafgiften i 2017, hvor ingen afgift eller en lav sats foretrækkes. Derefter er der set på udviklingen i promillepoint fra 2016 til I analysen er kommuner uden dækningsafgift placeret bedst, hvorefter kommuner, der har reduceret afgiften, er placeret i forhold til, hvor stor en reduktion de har foretaget. "Det fortjener stor ros, at kommunerne samlet set har sænket dækningsafgiften med 1 mia. kroner siden Nu mangler vi bare, at Hovedstaden og Nordsjælland kommer med på vognen og stopper med at opkræve særskatter på det lokale erhvervsliv." - Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland 11

69 Skattetryk Skatter og afgifter Her beskrives to parametre: Grundskylden og indkomstskatten. Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Man betaler grundskyld (del af ejendomsvurderingen) ud fra sin ejendoms grundværdi. Kommunen fastsætter grundskyldspromillen, som skal udgøre mellem 16 og 34 promille. Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst. 2 Der er stor forskel på grundskyldspromillen på tværs af kommunerne. Otte kommuner benytter den højest mulige sats på 34, mens kun en enkelt kommune benytter den lavest mulige sats på 16. Gennemsnitligt ligger grundskyldspromillen på 26,12, hvilket er et fald på 0,01 promillepoint fra sidste år. Skattetrykket er med til at bestemme omkostningsniveauet for erhvervslivet. For eksempel er det et afgørende parameter for, hvor dyrt det er for de potentielle ansatte i virksomheden at bo i kommunen. Udskrivningsprocenten varierer også på tværs af landet. I hovedstadsområdet ligger en stor del af kommunerne under 24,5 procent, mens de fleste kommuner på Fyn har en udskrivningsprocent på over 26 procent. Den højeste udskrivningsprocent er på 27,8 procent, mens den laveste ligger på 22,5 procent. INDKOMSTSKATTEN FORDELT PÅ KOMMUNER GRUNDSKYLDSPROMILLE 2017, ANTAL KOMMUNER, PROMILLE Op til Mindst 31 Anm. Medianen er 25 promille Kilde: Danmarks Statistik Op til 24,5 % 24,5-25 % 25,5-26 % Minimum 26 % 25-25,5 % Kilde: Danmarks Statistik Sådan har vi gjort Niveauet for udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i 2017 er anvendt i analysen. Jo lavere satser kommunerne opkræver i grundskyld og indkomstskat, jo bedre placering. 12

70 Udlicitering på de tekniske områder Udlicitering af driftsopgaver Opgaverne på de tekniske områder dækker over vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker og grønne anlæg, snerydning mv. Disse opgaver er en naturlig del af det private erhvervslivs aktiviteter, og der er et veludviklet privat marked med både landsdækkende og lokale virksomheder, der i langt de fleste tilfælde kan løse opgaverne bedre og billigere end kommunen selv. I en tid hvor flere kommuner melder om stramme budgetter, er det oplagt at udlicitere det tekniske område, da det er veldokumenteret, at der kan være mange penge at spare. Anvendt Kommunal Forskning (i dag en del af KORA) har i en omfattende forskningsgennemgang fra 2011 fundet belæg for, at den økonomiske gevinst ved udlicitering på de tekniske områder er i størrelsesordenen 5-15 procent. Spørger man de tekniske chefer i kommunerne, svarer de, at det er muligt at spare 5-10 procent i gennemsnit, i mange tilfælde endnu mere, ved at udlicitere opgaverne til private virksomheder. Og at der stadig er besparelser at hente anden og tredje gang, opgaven sendes i udbud. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er betydelig forskel på, hvor meget kommunerne udliciterer på de tekniske områder. Nogle kommuner udliciterer stort set alt, mens udlicitering stort set ikke er en del af hverdagen i andre kommuner. I den positive ende har Frederikssund Kommune udliciteret 91,8 procent af opgaverne i 2016, hvilket er en fremgang på knap otte procentpoint i forhold til I den modsatte ende findes Hvidovre Kommune, der blot udliciterer ca. 14 procent af de tekniske opgaver. Kommunerne udliciterer i dag for 4,7 mia. kr. inden for de tekniske områder ud af en samlet aktivitet på hele 11 mia. kr. Det betyder, at kommunerne i gennemsnit udliciterer for 42,4 procent på det tekniske område. KOMMUNAL TOP OG BUND I UDLICITERINGSGRADEN PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Frederikssund Holstebro Greve Gribskov Odense Dragør Tårnby Gennemsnit for hele landet Lejre Vallensbæk Hvidovre Sådan har vi gjort På baggrund af de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på de tekniske områder beregnet. Kommunerne er rangordnet efter, hvor meget de udliciterede i Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens Dansk Byggeris medlemmer i Interessegruppe for Konkurrenceudsættelse har udpeget de relevante konti for de tekniske områder, som denne analyse er baseret på. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri "Der er millioner at spare ved at lade private virksomheder løse de tekniske opgaver. Det kan derfor undre, at flere kommuner ikke udliciterer flere opgaver i en tid, hvor de offentlige budgetter er presset." - Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri 13

71 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Udlicitering af driftsopgaver Ud over at måle hvor mange opgaver kommunerne udliciterer til private virksomheder på det tekniske område, måles der også på, hvordan udviklingen har været de seneste år. I lyset af at de tekniske områder er meget egnet til udlicitering, så bør der udliciteres meget mere. Desværre er udviklingen gået i stå i kommunerne. Fra vi i slutningen af 00 erne så en næsten uafbrudt fremgang i udliciteringen, står det nu i stampe. Dansk Byggeri foreslår at indføre en forpligtende målsætning for, hvor meget kommunerne skal udlicitere på de tekniske områder. Det bør være realistisk, at alle kommunerne inden for en meget kort årrække kan udlicitere 70 % af alle tekniske opgaver. I 2015 lå udliciteringen på 42,5 procent og i 2016 er der sket et marginalt fald til en udliciteringsprocent på 42,4 procent. 2 Analysen viser Udliciteringsgraden har udviklet sig meget forskelligt på tværs af kommunerne siden Ti kommuner har haft en tilbagegang på mere end ti procent, mens i alt 26 kommuner har sænket omfanget af deres udlicite- Se mere på erhvervsvenlighed.dk ring. Kommunen med størst fremgang i udliciteringsgraden udliciterer hele 66 procentpoint mere i dag end i UDVIKLINGEN I PLI I PROCENTPOINT PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER FRA 2007 TIL 2016, ANTAL KOMMUNER eller mere til til 10 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri 13 0 til 5 Sådan har vi gjort På baggrund af de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på det tekniske område beregnet. Derefter er udviklingen i procentpoint fra 2007 til 2016 anvendt til at rangordne kommunerne. Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi til til eller lavere UDVIKLINGEN I PLI PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER FOR ALLE KOMMUNER 44 % 42 % 40 % 38 % 36 % 34 % 32 % 34,8 % ,6 % 35,9 % 40,2 % ,5 % 40,1 % 42,4 % og Indenrigsministeriet, mens Dansk Byggeris Interessegruppe for Konkurrenceudsættelse har udpeget de relevante konti. Det er disse konti, der er særligt relevante for de tekniske områder, som denne analyse er baseret på. 14

72 Kommunale entreprenør- og materielgårde Udlicitering af driftsopgaver Ud over at måle hvor mange opgaver kommunerne udliciterer både nu og over tid til private leverandører, ses der også på, hvor stor en materielgård kommunerne har, målt på antallet af ansatte i forhold til indbyggere i kommunen. En stor entreprenør- eller materielgård er i sig selv bekymrende, da det kan give tilskyndelse til at løse flere opgaver internt og dermed ikke udsætte opgaverne for konkurrence. 2 Kommunerne bør i højere grad fokusere på kerneopgaverne og lade private virksomheder tage sig af det tekniske område, da de kan løse det bedre og billigere. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er i alt ansatte i vej- og parkafdelinger i landets kommuner. Der er stor variation i, hvor mange ansatte kommunerne har i entreprenør- og materielgårdene. Forskellene varierer mellem under 1 ansat pr indbyggere til over 2 ansatte pr Gennemsnitligt har landets kommuner 1,1 ansatte pr indbyggere på de tekniske områder. KOMMUNALE MEDARBEJDERE PR INDBYGGERE I ENTREPRENØR- OG MATERIALEGÅRDE, 2017 Mindre end 1 medarbejder 1-1,5 medarbejdere 1,5-2 medarbejdere Mere end 2 medarbejdere Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Antallet af ansatte i de kommunale entreprenør- og materielgårde i januar 2017 er sat i forhold til kommunernes folketal pr. 1. kvartal i Kommunerne er rangordnet således, at kommunen med færrest ansatte i entreprenør- og materielgårde, set i forhold til indbyggertallet i kommunen, opnår den højeste placering. 15

73 Tilgængelighed og åbningstider Erhvervsaffald Bygge- og anlægsbranchen er den branche, som producerer mest affald i Danmark. Virksomhederne, specielt de mindre, er derfor særlig afhængige af at have en fleksibel adgang til at kunne bortskaffe affald i arbejdstiden. Større virksomheder anvender typisk private affaldsløsninger og går dermed uden om det kommunale system. Et stort udbud af afleveringssteder og lange åbningstider er derfor særlig vigtigt for, at små håndværksvirksomheder kan planlægge arbejdsdagen effektivt. GENBRUGSPLADSERNES ÅBNINGSTID MELLEM KL , ANTAL KOMMUNER Dansk Byggeri anbefaler derfor, at kommunerne løbende arbejder med tilgængeligheden til deres genbrugspladser ved at indgå samarbejder med andre kommuner til mindre end til mindre end til mindre end 8 4 Mindre end 7 Timer Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser,at de fleste kommuner har åbent i mindst ni timer i spidsbelastningsperioden (mellem kl og 17.00). I 48 kommuner kan virksomheder aflevere deres affald i hele spidsbelastningsperioden, og i 16 kommuner kan virksomheder aflevere affald på døgnåbne genbrugspladser. Kun fire kommuner har åbent mindre end syv timer i spidsbelastningsperioden. I 18 kommuner er det muligt for virksomheder i at benytte 24 forskellige affaldspladser på tværs af kommunerne, da de har indgået en aftale om dette. MULIGE AFLEVERINGSSTEDER, ANTAL KOMMUNER Mere end 20 affaldspladser 11 til 20 affaldspladser 6 til 10 affaldspladser 5 eller færre affaldspladser Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri "Adgang til mange genbrugspladser med lange åbningstider er et afgørende rammevilkår for især mindre håndværksvirksomheder. Det er derfor glædeligt at se, at åbningstiderne er udvidet markant de seneste år." - Michael Ancher, formand Dansk Byggeri Østjylland Sådan har vi gjort For at vurdere tilgængeligheden og åbningstiderne på de kommunale genbrugspladser har vi set på fire indikatorer: 1 I hvor langt et tidsrum er det muligt at aflevere sit affald (her vægter tidsrummet mellem kl og tungere) 2 I hvor mange kommuner kan man aflevere sit affald inden for samme ordning 3 Det samlede antal timer, der er åbent på genbrugspladserne set i forhold til antallet af kommuner, der deltager i samarbejdet 4 Det gennemsnitlige antal genbrugspladser pr. kommune Rangordnerne for disse fire parametre er vægtet sammen til én placering, hvor den erhvervsvenlige åbningstid er vigtigst, mens det gennemsnitlige antal genbrugspladser pr. kommune er mindst vigtig. 16

74 Erhvervsaffaldsgebyr Erhvervsaffald Kommunerne finansierer dele af driften af genbrugspladserne ved at opkræve betaling for de virksomheder, som har tilmeldt sig og bruger dem. De kan overordnet vælge mellem tre betalingsmodeller: Bom og vægt, klippekort eller en abonnementsmodel. Disse tre modeller kan også kombineres. Bygge- og anlægsbranchen er storproducent af affald og står for en tredjedel af alt affald i Danmark. Omkostninger ved bortskaffelse af affald indgår derfor som en væsentlig del af byggevirksomhedernes konkurrenceevne. Kommuner, der opkræver særligt høje gebyrer for at modtage affald, bør være opmærksomme på, at det udgør en betydelig byrde for især de mindre håndværksvirksomheder. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne opkræver affaldsgebyr efter vægt. Hvis der betales for adgangen, bør der kunne betales pr. gang, pladsen besøges. Det sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til de virksomheder, der afleverer affald i flere kommuner. En pris pr. gang kan sagtens kombineres med en abonnementsmodel, så virksomhederne har valgmuligheden til at vælge den løsning, som passer dem bedst. Ud over lave gebyrer og en høj grad af fleksibilitet er det vigtigt, at kommunerne udfører effektiv kontrol med betaling af affaldsgebyret. Dermed sikres fair vilkår, ved at der ikke er virksomheder, der slipper "gratis". Det gælder både mellem håndværksvirksomheder, der bruger affalds- pladserne og i forhold til konkurrencen mellem kommunernes genbrugspladser og de private virksomheder, der driver affaldshåndtering. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at virksomheder i 84 af landets kommuner kan betale pr. besøg (fx betaling ved klippekort eller efter vægt). I 38 af disse kommuner kan der både betales pr. besøg og via en abonnementsordning. Blandt kommunerne med mulighed for afregning pr. gang, er der syv af dem, hvor der kan faktureres efter vægt. Der er dog stadig 14 kommuner, som alene har en abonnementsmodel. BETALINGSMODEL PÅ GENBRUGSPLADSER, ANTAL KOMMUNER Betaling pr. besøg eller efter vægt Kombination Abonnement Sådan har vi gjort Da gebyrstrukturen på genbrugspladserne er meget forskellig, er der opstillet tre cases for virksomheders brug af genbrugspladserne. Casene dækker over en lille, en mellemstor og en lidt større virksomhed. For hver af disse cases er gebyret beregnet (hvis der er flere afregningsmetoder i den enkelte kommune, så er den billigste valgt). Derefter er kommunerne rangordnet efter pris, hvor kommuner, som kun tilbyder abonnementsmodel, bliver placeret efter kommuner, hvor man kan betale pr. gang (ligegyldigt om det er via biltype eller vægt). Kommuner, som ikke opgiver deres gebyrer, er placeret på sidstepladsen. Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri 17

75 Administrationsgebyr Erhvervsaffald Affaldsbekendtgørelsen forudsætter, at kommunerne opkræver et administrationsgebyr til at dække udgifterne ved at planlægge og administrere håndteringen af erhvervsaffald. Dette gebyr er en torn i øjet på mange virksomheder, der ikke bruger de kommunale ordninger. Og selvom virksomheder bruger kommunens genbrugspladser, er gebyret i mange kommuner slet ikke rimeligt i forhold til det administrative arbejde, der er forbundet med at opkræve det. 2 Dansk Byggeri anbefaler, at gebyret afskaffes. Ud over den uforholdsmæssige administration er der ikke nogen logisk forklaring på de store forskelle mellem kommunernes gebyrstørrelser. Meget tyder samtidig på, at der i kommunerne er forvirring om, hvad gebyret rent faktisk dækker over. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Omfanget af administrationsgebyret varierer markant mellem kommunerne. I den dyreste kommune koster det godt kr. om året, mens administrationsgebyret er helt afskaffet i andre kommuner. Gennemsnitsprisen for alle kommuner er 367 kr. pr. år. ADMINISTRATIONSGEBYR FOR AFFALDSHÅNDTERING, ANTAL KOMMUNER Intet gebyr Større end nul mindre end 250 kr kr. Kilde: Kommunale hjemmesider, forsyningsselskabers hjemmesider og Dansk Byggeri kr. 750 kr. eller mere 8 5 Ingen oplysninger Sådan har vi gjort Oplysningerne om kommunernes administrationsgebyrer for affaldshåndtering er indhentet fra kommunernes og forsyningsselskaber- nes hjemmesider. Hvis gebyret ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, er kommunen placeret på sidstepladsen. 18

76 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne er samlet set de største kunder for byggeog anlægsbranchen. Hvert år udfører kommunerne projekter for milliarder i nye bygninger, anlæg, renoveringer og vej- og parkydelser. Det bliver til rigtig mange udbud, og det er derfor vigtigt, at kommunerne sikrer optimale udbudsforhold. Udbudsprocessen er i forvejen en tidskrævende proces. Specielt for mindre virksomheder, hvor mester selv beregner tilbud om aftenen, når virksomheden er lukket. Her gør det en stor forskel, hvis kommunen har gjort en indsats for at skabe klare linjer og optimere udbudsprocessen så meget som muligt. at udbyde sine opgaver på. Fx om kommunen bruger kontrolbud, hvordan opgaver under tærskelværdierne udbydes, og om der er særlige bæredygtighedskrav, som tilbudsgiverne skal være opmærksomme på 2 En flerårig strategi for hvilke opgaver kommunen har tænk sig at sende i udbud 2 Fyldestgørende information til virksomheder som ønsker at byde på kommunens opgaver Gør kommunen dette, er det lettere for den enkelte virksomhed at vide, hvad der skal til for at byde på en opgave. Det øger effektiviteten og sparer tid i både virksomhederne og i kommunen. 2 En klar politik på området er med til at sikre gode udbudsforhold, da kommunen derved aktivt tager stilling til, hvad den ønsker at opnå med sine udbud. Der findes ikke nogen fast skabelon for, hvad en udbudspolitik skal indeholde. Som et minimum bør den indeholde følgende, hvilket der også måles på i analysen: 2 En opdateret og tilgængelig udbudspolitik, hvor kommunalbestyrelsen aktivt tager stilling til de overordnede rammer, samt hvilket grundlag kommunen ønsker Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 86 kommuner har en opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver, 54 kommuner har formuleret en langsigtet strategi for kommende udbud. 75 kommuner har udarbejdet en vejledning eller lignende om sin udbudsproces. UDBUDSPOLITIK I KOMMUNERNE, ANDEL KOMMUNER, I PROCENT Sådan har vi gjort Ja Kilde: Dansk Byggeri 54 Politik Strategi Information, vejledning Nej Ingen svar eller lignende Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet tre spørgsmål om kommunernes udbudspolitik, som danner baggrund for deres placering. Konkret er der blevet spurgt, om kommunen har en formuleret politik på området, en strategi om hvilke opgaver der skal sendes i udbud, og om der er udarbejdet vejledninger og supplerende information til de bydende. Ved hvert spørgsmål er det foretrukket, at de svarer "ja". "Klare rammer om kommunens udbud gør det nemmere for virksomhederne at byde på kommunens opgaver og sparer i sidste ende virksomhederne for rigtig meget bøvl." - Niels Hansen, formand for Dansk Byggeri Midt-og Vestjylland 19

77 Arbejdsgaranti Udbudspolitik Kommunen kan som bygherrer vælge at sikre sig økonomisk, hvis en håndværker eller entreprenør går konkurs og ikke har leveret som aftalt. En af metoderne er at stille krav om arbejdsgaranti. Det betyder, at kommunen stiller krav til leverandørens økonomiske formåen, og leverandøren skal dermed have en bank eller lignende til at stille garanti for, at leverandøren overholder sin aftale. Garantien sikrer, at der "lægges ud" for leverandøren, hvis aftalen ikke overholdes. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen nøje vurderer, hvornår en arbejdsgaranti er nødvendig eller hensigtsmæssig, og alene anvender dem ved større byggeog anlægsprojekter med entreprisesummer over 1 mio. kr. Det er vigtigt, at kommunen er bevidst om, at den ved at stille krav om garanti i virkeligheden er med til at reducere konkurrencen og pålægger virksomhederne en byrde, da garantier koster at etablere og at opretholde i garantiperioden. Dansk Byggeris erfaring er, at garantier sjældent bliver brugt og specielt ikke ved mindre opgaver. Derfor bør opgaven have en vis størrelse, før garanti kræves. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Fem kommuner stiller først krav ved projekter over kr. 40 kommuner stiller først krav ved projekter over kr., mens yderligere én kommune aldrig stiller krav. 45 kommuner stiller krav ved projekter, der ligger mellem kr. Hvorimod otte kommuner stiller krav ved projekter fra 0 kr. og op til kr. Derudover er der tre kommuner, som kræver arbejdsgaranti ved alle bygge- og anlægsprojekter. BELØBSGRÆNSE FOR ARBEJDSGARANTIER, ANTAL KOMMUNER Stiller aldrig krav Kilde: Dansk Byggeri 5 Over 1 mio.kr kr kr kr kr. 3 Ved alle projekter 1 Ikke deltaget Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om den nedre grænse for, hvornår de kræver arbejdsgaranti. Jo højere grænsen er, des bedre er kommunen placeret. "Det er dyrt for virksomheder at få garantistillelse i banken, og det er yderst sjældent, at garantierne bliver brugt. Projekterne bør derfor have en vis størrelse, før kommunen stiller krav om garantier." - Steen Koch Rasmussen, formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster 20

78 AB 92 Udbudspolitik AB 92 er det aftalegrundlag, bygherrer og entreprenører benytter til at indgå aftaler om bygge- og anlægsopgaver. I daglig tale omtales AB 92 som "byggeriets grundlov", da det dikterer de grundlæggende spilleregler for de involverede parter i byggeprocessen. Det drejer sig fx om fordeling af risiko, aftalefrister, garantier mm. En revideret udgave af AB, som kommunerne har været med til at udarbejde i samarbejde med byggeriets parter, forventes at træde i kraft 2. maj 2018 og dermed erstatte AB 92. AB 92 er udarbejdet af byggeriets parter, herunder kommunerne, og målsætningen var at lave et så afbalanceret aftaledokument, at fravigelser af AB 92 meget sjældent ville være nødvendigt. Vælger kommunerne alligevel at fravige bestemmelserne i AB 92, er det svært at vurdere risikoprofilen for de bydende, og udbudsprocessen bliver mere vanskelig. Konsekvensen er mere administrativt arbejde for virksomhederne og i mange tilfælde et dyrere byggeri for kommunen. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at hver anden kommune benytter AB 92, så vidt muligt uden fravigelser, mens hver anden kommune fraviger AB 92 efter en konkret vurdering eller tager stilling til brugen af AB 92 fra sag til sag. "Det gør det sværere for leverandørerne at afgive tilbud. Risikoen i projektet øges, og kommuner ender potentielt med at betale mere for byggeriet, hvis de konsekvent afviger fra byggeriets aftalesystem." Kommunerne bør så vidt muligt holde sig til den oprindelige tekst i AB 92 og undlade at afvige fra dokumentet. - Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm KOMMUNERNES ANVENDELSE AF AB 92, ANTAL KOMMUNER Vedtaget, at AB skal benyttes så vidt mulig uden afvigelser Kilde: Dansk Byggeri 30 Vedtaget, at AB skal benyttes, men med en række afvigelser 18 Ikke vedtaget en politik om AB 92, men tager stilling fra sag til sag 1 Ikke deltaget Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af AB 92. Det foretrækkes, at kommunerne har en vedtaget politik på AB 92 område, og at AB 92 skal benyttes så vidt muligt uden fravigelser. 21

79 Dialogmøder Udbudspolitik Systematisk og regelmæssig kommunikation mellem kommunen og erhvervslivet er essentielt for at sikre et godt erhvervsklima. Dialogmøder med erhvervslivet er et godt redskab til dette. Her kan kommunen fremlægge sine fremtidige udbud, tidsplaner, og hvad der ellers er relevant for virksomhederne. Det er også en god mulighed for at møde erhvervslivet i øjenhøjde. Møderne giver virksomheder god mulighed for at planlægge langsigtet, og det giver kommunen et solidt forarbejde i udbudsfasen, som også kan sikre innovation i udbuddene. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 83 kommuner afholder mindst et dialogmøde om året med interesserede virksomheder, hvor de eksempelvis bliver orienteret om kommunale byggeprojekter. Det er en stigning på to kommuner i forhold til I den anden ende af skalaen er der én kommune, som aldrig afholder dialogmøder. Overordnet set holder kommunerne flere dialogmøder i år end sidste år. HVOR OFTE HOLDES DIALOGMØDER, ANTAL KOMMUNER Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om dialogmøder. Jo oftere de afholdes, des bedre er kommunen placeret. Ikke deltaget Kilde: Dansk Byggeri 22

80 Kædeansvar Udbudspolitik Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren hæfter for, at underentreprenører i alle led lever op til de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i en arbejdsklausul i kontrakten. Kædeansvar kan udformes på flere måder. Kravene til arbejdsvilkår er de samme i alle situationer, men sanktionerne er forskellige. Den for hovedentreprenøren mest byrdefulde form er kædeansvar med økonomisk hæftelse. Det medfører normalt, at bygherren kan tilbageholde en del af entreprisesummen for at tilgodese berettigede krav fra medarbejdere hos hovedentreprenøren eller dennes underentreprenører. Dansk Byggeri advarer mod kædeansvar af flere årsager. Kædeansvar risikerer at "binde" ellers uafhængige projekter sammen, ved at man som samarbejdspartner kan blive ramt af en anden virksomheds problemer problemer som kan stamme fra et helt andet projekt, som samarbejdspartneren deltager i. Det er ikke fair, ligesom det er med til at fordyre byggeriet. Overenskomsten indeholder regler om, at virksomhederne skal deltage i såkaldte 48-timersmøder, der har til formål at sikre, at tvivl, om hvorvidt der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår, afklares hurtigt og ubureaukratisk. I overenskomstaftalerne på bygge- og anlægsområdet har parterne endvidere for perioden aftalt, at omgåelse af overenskomsten kan sanktioneres. Det betyder, at en hovedentreprenør kan idømmes en bod, såfremt han er bekendt med, at en underentreprenør, som led i et underentrepriseforhold med hovedentreprenøren, tidligere er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter. Samtidig er kædeansvar potentielt meget byrdefuldt for mindre virksomheder, da det gør det sværere for små- og mellemstore virksomheder at byde på en opgave og entrere som underleverandør. Årsagen er, at kædeansvar er meget bureaukratisk at administrere og at hovedentreprenøræren typisk vil stille krav om ekstra garantier pga. den ekstra risiko. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 31 kommuner har kædeansvar uden økonomisk hæftelse, og 34 kommuner har kædeansvar med økonomisk hæftelse. I år er der 22 kommuner, som ikke anvender kædeansvar, mens der er ti kommuner, som overvejer at indføre det. KÆDEANSVAR PÅ BYGGE- OG ANLÆGSOMRÅDET, ANTAL KOMMUNER Nej Kilde: Dansk Byggeri 10 Vi overvejer det Ja, uden økonomisk hæftelse Ja, med økonomisk hæftelse Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Det foretrækkes, at kommunerne ikke anvender kædeansvar. Såfremt de har kædeansvar, foretrækkes det, at det er uden økonomisk hæftelse Ikke deltaget "Der skal være ordentlige forhold på byggepladsen, men kædeansvar er bureaukratisk at administrere, gør det sværere for små virksomheder at blive underentreprenører og fordyrer byggeriet. Der er allerede redskaber i den danske model lad os bruge dem i stedet." - Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør Dansk Byggeri 23

81 Kontrol af arbejdsklausuler og kædeansvar Udbudspolitik Hvis en kommune, mod Dansk Byggeris anbefalinger, vælger at stille krav om kædeansvar eller arbejdsklausuler, er det vigtigt at have for øje, at det indgår som en aktiv del af konkurrencen og også lægger opgaver på kommunen. Det er vigtigt at følge op og kontrollere, om arbejdsklausulen efterfølgende overholdes. Mange af Dansk Byggeris medlemmer oplever desværre, at det langt fra er tilfældet alle steder. Andre gange er kontrollen utidigt nidkær og bureaukratisk. Kontrollen kan bestå i kontrolbesøg enten som stikprøve eller rutinebesøg, hvor kommunen uden en nærmere mistanke eller begrundelse i øvrigt kræver, at leverandøren med få dages varsel skal fremkomme med redegørelser for løn- og arbejdsvilkår. Eller ved oprettelse af en hotline, hvor borgere kan ringe ind ved mistanke. Disse kontrolforanstaltninger vil have store administrative omkostninger for virksomhederne, og det medvirker til fordyrelser af bygge- og anlægsprojekter. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser I år er der 66 kommuner, som tjekker op via byggemøder ved begrundet mistanke eller slet ikke har kædeansvar og derfor ikke behov for kontrol. Der er 23 kommuner, som kontrollerer via stikprøvekontrol eller en anmeldeordning. Der er otte kommuner, som enten har eksterne til at kontrollere eller slet ikke kontrollerer arbejdsklausulerne. Frem for omfattende kontrolmekanismer bør kommunen som bygherre have fokus på en kompetent bygherreorganisation for på byggemøderne at være i tæt dialog med entreprenørerne om byggeriet, herunder om løn- og ansættelsesvilkår. Hvis kommunen vil foretage egentlige kontrolbesøg, bør de som minimum være baseret på en risikobaseret tilgang, hvor man hovedsageligt kontrollerer højrisikovirksomheder, og naturligvis ved konkret mistanke om brud på klausulen. 2 KONTROLFORANSTALTNINGER FOR KÆDEANSVAR, ANTAL KOMMUNER Tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar Kilde: Dansk Byggeri 23 Stikprøvekontrol eller anmeldeordning 8 Regelmæssig kontrol ved ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn 1 Ikke deltaget Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres håndhævelse af kædeansvar. Det foretrækkes, at eventuelle kontrol foranstaltningerne gennemføres på byggemøder og ellers ved konkret mistanke. Hvis kommunerne har flere kontrolforanstaltninger, er de rangordnet efter den, som Dansk Byggeri mindst foretrækker, hvilket er regelmæssig ukritisk kontrol ved ekstern kontrolenhed eller overhovedet intet tilsyn. 24

82 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Udbudspolitik Uddannelsesklausuler bruges i udbud til at stille krav til entreprenøren om at ansætte en eller flere lærlinge på et bestemt projekt. Som udgangspunkt kan det lyde ganske fornuftigt, men i praksis er uddannelsesklausulerne tunge at administrere både for bygherrer, rådgivere og entreprenører. Lærlingekrav i udbud kan endvidere have den konsekvens, at det får virksomhederne til at vente med at ansætte lærlinge, til de ved, om de har vundet opgaven, og dermed brydes det normale lærlingeflow i virksomheden. Dansk Byggeri er tilhængere af, at kommunerne gør en indsats for, at der bliver uddannet flere faglærte i fremtiden. Partnerskabsaftaler, er efter Dansk Byggeris opfattelse, en meget bedre vej at gå end klausuler. Partnerskabsaftaler er frivillige aftaler, hvor: 2 Parterne forpligter sig til at samarbejde om at skabe lærepladser 2 Samarbejdet mellem parterne er fleksibelt, og indsatser tilpasses lokale udfordringer 2 Der i fællesskab ydes en ekstra indsats for at motivere flere unge til at vælge en uddannelse i bygge- og anlægsbranchen 2 Det er muligt at skabe lærepladser ved alle bygge-og anlægsprojekter i kommunen Partnerskabsaftaler er et forpligtende samarbejde, der indgås mellem Dansk Byggeri, kommunen, den lokale erhvervsskole og eventuelt faglige organisationer samt andre erhvervsorganisationer. I partnerskabsaftalerne er beskæftigelse og uddannelse i centrum. Det resulterer i samarbejde på mange områder, men især flere lærepladser og tiltrækning af flere unge til erhvervsuddannelserne. 2 PARTNERSKABSAFTALER 2017 Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne indgår partnerskabsaftaler som alternativ til uddannelsesklausuler. Se mere på Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 44 kommuner har indgået partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri, mens yderligere tre kommuner er i dialog om det. Modsat anvender 51 kommuner uddannelsesklausuler. Især sønderjyske kommuner har indgået partnerskabsaftaler, mens kun én kommune på Fyn har indgået en aftale. Har partnerskabsaftale Dialog om partnerskabsaftale Ingen partnerskabsaftale Kilde: Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de derfor ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner, der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller er i dialog om partnerskabsaftale, er placeret bagerst. 25

83 Antal erhvervsuddannede Arbejdsmarked og uddannelse De faglærte er kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen og udgør ca. 60 procent af de beskæftigede. Branchen uddanner dem selv, og byggeriet er uddannelsessted for ca lærlinge, hvilket svarer til 25 procent af dem, der er i gang med en klassisk erhvervsuddannelse. Det er på trods af, at branchen kun udgør 7 procent af de beskæftigede. På trods af, at bygge- og anlægsbranchen har været flittig til at tage lærlinge og uddanne arbejdskraft, så vil der mangle faglærte i 2025 inden for bygge- og anlægsbranchen, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Kan virksomhederne ikke få den nødvendige arbejdskraft, er de nødt til at takke nej til ordrer eller flytte andre steder hen. Det er derfor afgørende, at udviklingen vendes, hvis branchen fortsat skal kunne producere det, som efterspørges, samt skabe jobs og vækst. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Spredningen i antallet af erhvervsuddannede på tværs af kommunerne er stor. 15 kommuner har mindre end 2 procent erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen, mens 41 kommuner har mere end 3 procent. På landsplan er der 2,6 procent faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen. Geografisk set er der markant færre erhvervsuddannede i storbyerne og i Nordsjælland. Dette faktum kan bl.a. være betinget af mange uddannelsestilbud, høj gymnasiefrekvens og højere boligomkostninger. Kommunerne spiller en afgørende rolle i at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er helt centralt, at kommunerne prioriterer og sætter samarbejdet mellem skole og erhvervslivet i system. Dette kan gøres på mange forskellige måder lige fra besøg på byggepladser, praktik, brobygning og ved at inddrage håndværk mere i undervisningen. 2 ERHVERVSUDDANNEDE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆGS- BRANCHEN I FORHOLD TIL BEFOLKNINGEN (15-69 ÅR) "Manglen på faglært arbejdskraft kommer til at være enorm, hvis ikke vi får vendt udviklingen. Kommunerne spiller en nøglerolle i at få skabt et større kendskab til erhvervsuddannelserne og få ledt de unge mennesker i den retning." - Ole Bæk Pedersen, formand for Dansk Byggeri Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Mere end 3,5 % 3-3,5 % 2,5-3 % 2-2,5 % 1,5-2 % 1-1,5 % Under 1 % Sådan har vi gjort Tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højst gennemførte uddannelse er anvendt til at beskrive antallet af erhvervsuddannede som andel af kommunens samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Jo større en andel af faglærte, jo bedre placering får kommunen i rangordenen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden, hvor faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen vægter tungere end andre faglærte. Dette parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på det. 26

84 Erhvervspraktik og skole-virksomhedssamarbejde Arbejdsmarked og uddannelse Følgende beskriver to parametre: Henholdsvis om kommunen har en politik om at sende elever i erhvervspraktik, og hvordan kommunen strukturerer samarbejdet imellem skoler og virksomheder. I Danmark er der en målsætning om, at 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i Skal dette mål realiseres, skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. I folkeskolen eksisterer der allerede i dag en række forskellige værktøjer, der kan hjælpe eleverne til at få erfaringer og viden om uddannelses- og karriereveje og være med til at kvalificere deres uddannelsesvalg. Skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse spiller et tættere samarbejde mellem skoler og erhvervsliv en vigtig rolle, og der findes mange måder at samarbejde med virksomheder på. Erhvervspraktik er et oplagt værktøj, der kan have stor effekt, når unge skal vælge en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Erhvervspraktik giver unge mulighed for at indgå i en helt almindelig arbejdsplads med kolleger, opgaver og ansvar. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at næsten hver anden kommune har en formuleret politik om, at folkeskolerne bør sende udskolingseleverne i erhvervspraktik. En næsten lige så stor andel kommuner på Sjælland og Jylland har en formuleret politik, mens det på Fyn kun er én kommune, der har en formuleret politik på området. To tredjedele af landets kommuner har mere end et tiltag til at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervslivet. 20 kommuner har både én eller flere centrale personer, der er ansvarlige for koordinering, etablering og varetagelse af samarbejde mellem skole og erhvervsliv, en digital platform til at skabe kontakt mellem skole og erhvervsliv, samtidig med at skolerne selv har mulighed for at etablere og varetage samarbejdet med erhvervslivet. 33 kommuner har kun et af de ovennævnte tiltag. Arbejdet med at åbne skolerne op mod samfundet gribes forskelligt an fra kommune til kommune. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne prioriterer personaleressourcer til at skabe og udvikle samarbejdet mellem virksomheder og skoler. Virksomheder har ofte brug for hjælp til at kunne indgå værdifuldt i en undervisningssammenhæng, og lære- re kan have brug for hjælp til at etablere et samarbejde og udvikle et forløb af høj kvalitet, fordi de mangler kendskab til virksomhedernes hverdag. Der er med andre ord brug for en vejleder, der kan hjælpe de to parter til at mødes om at skabe motiverende og lærerig undervisning. 2 POLITIK OM ERHVERVSPRAKTIK I FOLKESKOLE SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE, ANTAL KOMMUNER Koordinator, digital platform og at folkeskolerne selv etablerer kontakt Kilde: Dansk Byggeri 44 To tiltag til at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og folkeskolerne 33 Et tiltag til at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og folkeskolerne 1 Ikke deltaget Ja Nej Ikke deltaget Kilde: Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om, hvorvidt kommunen har en formuleret politik om, at udskolingseleverne skal sendes i erhvervspraktik, og et spørgsmål om hvilke tiltag kommunen bruger for at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervslivet. Det foretrækkes, at kommunen har en formuleret politik om, at folkeskolerne skal sende udskolingseleverne i erhvervspraktik, og at kommunen gør brug af flere tiltag for at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervslivet. 27

85 Erhvervsfrekvens Arbejdsmarked og uddannelse Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes muligheder for at overleve og vokse. I og med at flere virksomheder så småt oplever besvær med at besætte visse jobfunktioner, er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at der er bred adgang til kvalificeret arbejdskraft, hvilket belyses i dette parameter. Som det kan ses i analysen, så varierer erhvervsfrekvensen meget, alt efter hvor i landet man befinder sig. Især i yderområderne er den mærkbart lavere flere steder, hvilket gør det mindre attraktivt at drive virksomhed i disse områder. Der hviler altså en stor opgave på især yderkommunerne i at formidle den nødvendige arbejdskraft samt at være et attraktivt sted at arbejde og bo. 2 ERHVERVSFREKVENSEN I 2016 En stor og veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde og hvor uddannelse, arbejdsmarked og arbejdsmiljø går op i en højere enhed. Analysen viser Den gennemsnitlige erhvervsfrekvens er på 75,6 procent af befolkningen. Variationen på tværs af landet er dog stor. Specielt i de større byer samt yderområder er erhvervsfrekvensen lavere, mens Midt- og Vestjylland samt et større område omkring Hovedstaden oplever en stor deltagelsesgrad på arbejdsmarkedet. I universitetsbyerne kan unge under uddannelse være med til at trække erhvervsfrekvensen ned. Se Se mere på på erhvervsvenlighed.dk Mindst 80 % 77,5-80 % 72,5-75 % Mindre end 72, ,5 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi anvender erhvervsfrekvensen, som er defineret som antallet af ledige og beskæftigede i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-66 år). Kommunerne rangordnes således, at kommunen med den højeste erhvervsfrekvens opnår den bedste placering. Dette parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på det. 28

86 Ledighed Arbejdsmarked og uddannelse Her er beskrevet to parametre: Langtidsledigheden og andel nyledige tilbage i job. Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Ledigheden er faldet de seneste år, i takt med at det går bedre med økonomien. På trods af dette er der stadig mange jobparate, som står uden for arbejdsfællesskabet. Det er et stort problem. Både for de virksomheder, som i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft, men i lige så høj grad for den enkelte, som mister muligheden for at forsøge sig selv. Analysen viser, at procent af de nyledige er i beskæftigelse inden for 12 måneder i størstedelen af kommunerne. Kun en kommune har fået mindre end 40 procent af nyledige tilbage på arbejde efter 12 måneder. Modsat har 36 kommuner fået mindst halvdelen af de nyledige tilbage i arbejde inden for 12 måneder. Erfaringer viser, at jo længere tid en person går ledig, jo sværere er det at få personen tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Kommunen spiller en nøglerolle i at få sat tidligt ind og føre en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor jobcenteret løbende er i kontakt med det lokale erhvervsliv om, hvilke typer af arbejdskraft der er brug for. 2 Kommunen med den mindste andel af langtidsledige har 0,25 procent, hvor den med den største andel langtidsledige er på 2,11 procent. Gennemsnittet for landet er på 0,68 procent. GENNEMSNITLIG ANDEL LANGTIDSLEDIGE I 2016 Under 0,4 % 0,4-0,6 % 0,6-0,8 % 0,8-1 % Mere end 1 % "Det er paradoksalt, at så mange er parkeret i ledighedskøen, når virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. Vi skal have flere med i arbejdsfællesskabet, og her er det afgørende, at kommunerne fører en aktiv beskæftigelsespolitik." - Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri ANDEL AF NYLEDIGE I ARBEJDE EFTER 12 MÅNEDER, ANTAL KOMMUNER % eller mere Kilde: % til mindre end 50 % % til mindre end 45 % 1 Mindre end 40 % Sådan har vi gjort Tal fra Danmarks Statistik er anvendt til at beskrive antallet af langtidsledige personer som andel af kommunens samlede arbejdsstyrke. Jo mindre andel af langtidsledige, jo bedre placering får kommunen i rangordenen. For nyledigheden er der også anvendt tal fra der beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter, de blev ledige, som andel af kommunens samlede antal nyledige personer fra pågældende periode. Der er anvendt tal for senest tilgængelige årsperiode, som er personer, der er blevet ledige i 1.kvt. 4.kvt De kommuner, der har en stor andel nyledige i arbejde inden for 12 måneder, bliver placeret bedst. Disse to parametre vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på dem. 29

87 Udvikling i befolkningen Kommunale kendetegn Befolkningstilvækst er en vigtig forudsætning for at kunne skabe vækst og opretholde velstandsniveauet i den enkelte kommune. I øjeblikket ser vi en urbanisering med tilflytning til især de største byer, hvilket er et problem for virksomheder placeret i "fraflytterkommuner". Indbyggertallet svinder ind, og det bliver sværere for virksomhederne at få den rette arbejdskraft. Konsekvensen er, at markedet i nærområdet også svinder ind. Alt i alt en skidt cocktail for at sikre gode erhvervsforhold. Derfor handler det om at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Her kan kommunerne gøre sig attraktive ved for eksempel at sikre gode skoler og daginstitutioner ved at gå i dialog med borgerne, så de ved, hvad kommunen kan tilbyde. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at befolkningen i høj grad rykker mod de større byer. Det er særligt hovedstadsområdet og andre store byer som Aarhus, Odense og Aalborg, der vil vokse i de kommende år. Befolkningstilvæksten i byerne sker dog på bekostning af de mindre byer og landområderne, som i de kommende år vil opleve et fald i antallet af borgere. Således forventes det, at hele 19 kommuner vil opleve et fald i befolkningen frem mod 2025, og i ti af kommunerne vil befolkningsfaldet være mere end 2,5 procent. UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGEN FRA 2017 TIL 2025 Over 5 % 2,5 til 5 % 0 til 2,5 % -2,5 til 0 % -5 til -2,5 % Under -5 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort På baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning rangordnes kommunerne således at kommunen med størst procentvis fremgang i indbyggertallet fra opnår den højeste placering. Dette parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på det. 30

88 BNP i kommunerne Kommunale kendetegn Halvdelen af den samlede værdi, der bliver skabt i Danmark, skabes i 17 kommuner. Selvom det er naturligt, at de store byer er drivkraften for en stor del af væksten og velstanden i Danmark, så er det ikke nogen naturlov, at det kun er i de store byer, at man kan skabe vækst. Som analysen bl.a. viser, er der flere mindre byer, som har knækket koden og har høje BNP-tal. Fx har en kommune som Ringkøbing-Skjern et BNP pr. indbygger på over kr. I en tid med bekymring for at Danmark knækker i to, er det ekstra vigtigt, at alle kommuner prioriterer at skabe gode erhvervsforhold, så der kan komme yderligere gang i værdiskabelsen i hele landet. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at der er store regionale forskelle i BNP-niveau pr. indbygger. Især kommunerne i hovedstadsregionen oplever højere produktion pr. indbygger, hvilket blandt andet ses ved at ni ud af top ti kommunerne, er kommuner fra Region Hovedstaden. Der er dog også kommuner i resten af landet, som har et højt BNP pr. indbygger. Fra 2014 til 2015 havde 29 kommuner en negativ vækst i BNP pr. indbygger, mens 65 kommuner oplevede en positiv vækstrate. Dertil havde 25 kommuner i 2015 et BNP pr. indbygger, der var større end det gennemsnitlige for hele landet, mens der var hele 69 kommuner med et mindre BNP end landsgennemsnittet (fire kommuner er der ikke data for). BNP PR. INDBYGGER I KOMMUNERNE, 2015 "Halvdelen af Danmarks BNP skabes udenfor de to største vækstmotorer København og det østjyske bybånd. Når kommunen er en aktiv medspiller, og ikke modspiller, har virksomhederne mulighed for at skabe vækst, og det er til gavn både lokalt, hvor det giver arbejdspladser og for Danmark som helhed." - Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent, Dansk Byggeri Mere end kr kr kr. Op til kr kr. Ingen oplysninger Anm.: Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for Fanø, Læsø, Ærø og Samsø Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Der er anvendt BNP-tal for 2015, som er de seneste, der er kommunalt fordelt. Disse er sat i forhold til antallet af indbyggere den 1. juli For Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er BNP ikke tilgængeligt, og de tæller derfor ikke med i rangordenen. 31

89 Kommunale investeringer Kommunale kendetegn Der er et stort behov for at vedligeholde skoler og plejehjem ude i kommunerne. Bygningerne er nedslidte, og der er huller i vejene mange steder. En undersøgelse fra Forening af Rådgivende Ingeniører (FRI) vidner om et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb ude i kommunerne. Og en analyse, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget, viser, at kommunerne selv ser et behov for at investere mindst 18,9 mia. kr. i Dette er 2,6 mia. kr. mere end anlægsbudgettet for Udover den nedslidte bygningsmasse, så betyder de demografiske forskydninger, som vi ser i disse år, at der er et stort behov for at bygge nyt og rive ned. Alene det voksende antal ældre betyder, at der ifølge ældresagen er en akut mangel på plejeboliger. Selvom rammen for kommunernes midler til vedligeholdelse og anlæg fastsættes i den årlige aftale mellem Finansministeriet og KL, er der stadig stor forskel i, hvor meget kommunerne vælger at investere. 2 INVESTERINGER I BYGGE OG ANLÆG PR. INDBYGGER, ANTAL KOMMUNER, KR Over Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Det er analyseret, hvor store de kommunale investeringer i byggeri og anlæg har været i forhold til befolkningen i kommunen. Der er taget udgangspunkt i de kommunale regnskaber for 2014, 2015 og 2016, idet et gennemsnit af de tre år er benyttet Under Der er rigtig mange penge at spare ved at vedligeholde i stedet for at genoprettet. COWI har for Dansk Byggeri beregnet, at de samlede omkostninger ved alene at udføre genoprettende vedligeholdelse set over en 40-årig periode er cirka 30 % dyrere end ved løbende og forebyggende vedligeholdelse. Analysen viser Der er stor forskel mellem investeringsniveauet i de forskellige kommuner. Gennemsnitligt har kom- munerne over de seneste tre år investeret kr. i bygge- og anlægsprojekter pr. indbygger. Omfanget af investeringerne varierer kraftigt kommunerne imellem. Kommunen med det største investeringsniveau har over de seneste tre år anvendt kr. pr. indbygger pr. år, hvilket er knap 12 gange mere end kommunen med færrest investeringer, som anvender kr. pr. indbygger. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Regionalt er det primært hovedstadsområdet og Østjylland, der er rangeret højere end gennemsnittet. De største byer har højere andele af anlægsudgifter på trods af et højere folketal. "Gentagende undersøgelser har vist, at den offentlige bygningsmasse, der danner rammerne om vores velfærd, er nedslidt. Det er derfor særlig vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at investere mere." - Dan Johansen, formand for Dansk Byggeri Fyn 32

90 Byggetilladelser Kommunale kendetegn Omfanget af byggetilladelser er udtryk for dynamikken i lokalområdet. Det viser blandt andet, hvor attraktiv kommunen er for de borgere og virksomheder, som gerne vil bosætte sig eller investere i kommunen. 2 BYGGETILLADELSER I 2016, M² PR INDBYGGERE Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser I kommunen med mest erhvervsbyggeri blev der i 2016 givet tilladelse til m² pr indbyggere. I en enkelt kommune blev der ikke givet tilladelse til en eneste m², hvilket har gjort den til den lavest placerede kommune inden for erhvervsbyggeri. Gennemsnitligt blev der givet tilladelse til knap 541 m² pr indbyggere. Samme tendenser ses inden for boligbyggeriet. I den mest byggeaktive kommune blev der givet tilladelse til godt m² pr indbyggere, mens gennemsnittet var på 419 m² pr indbyggere. Den dårligst placerede kommune inden for boligbyggeri tillod kun, at der blev bygget 30 m² pr indbyggere i den mindst byggeaktive. Mindst m² m² m² Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri m² m² Op til 300 m² M² BYGGETILLADELSER PR INDBYGGERE Gennemsnit for hele landet 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort På baggrund af antallet af m², kommunen har givet tilladelse til, rangordnes kommunerne således, at kommunen med flest tilladte bolig-m² set i forhold til indbyggertallet i kommunen opnår den højeste placering inden for boligbyggeri. Det samme gælder for erhvervsbyggeri. Herefter beregnes den samlede placering ud fra gennemsnittet af de to individuelle ranglister for henholdsvis bolig- og erhvervsbyggeri. Dette parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på det. 33

91 Udviklingen i antallet af virksomheder Kommunale kendetegn Kommunernes indflydelse på antallet af virksomheder er på kort sigt begrænset. På den længere bane spiller kommunerne en nøglerolle i at skabe et miljø, som på den ene side er attraktivt og kan tiltrække og skabe nye virksomheder og på den anden side formår at fastholde de eksisterende virksomheder og give dem mulighed for vækst. Dette kan gøres på mange måder. Eksempelvis har nogle kommuner lavet en fælles indgang for iværksættere og virksomheder, så de kun behøver at henvende sig ét sted med alle typer spørgsmål og ansøgninger. Andre kommuner satser aktivt på at tiltrække iværksættere eller virksomheder inden for bestemte brancher. Mulighederne er mange. Uanset hvilken strategi kommunen vælger, er det vigtigt at huske på, at alle kommuner, uanset størrelse, kan være et attraktivt sted at drive virksomhed, og at det betaler sig at gøre en forskel for erhvervslivet. 2 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF VIRKSOMHEDER PR INDBYGGERE Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Fra 2014 til 2015 er der på landsplan kommet virksomheder. Det svarer til, at der er startet 0,7 virksomheder pr indbyggere. Den primære stigning er i hovedstadsområdet og Nordsjælland med hhv. 2,1 og 1 flere virksomheder pr indbyggere. De resterende regioner har haft negativ udvikling eller stagnation. "Kommunen spiller en afgørende rolle i at sikre gode erhvervsvilkår og gøre det attraktivt for virksomheder at etablere sig." - Nura Deveci, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Over Under 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi har set på udviklingen i antallet af CVR-numre over den af Danmarks Statistik fastlagte bagatelgrænse (som sikrer, at ikke for mange CVR-numre uden aktivitet medtages) fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal Dette er sat i forhold det gennemsnitlige antal indbyggere i perioden fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal Dette parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på det. 34

92 Vil du vide mere? På kan du læse mere om analysen. Her kan du se kommunernes individuelle placering på et interaktivt landkort og granske data, der ligger til grund for din kommunes placering samtidig med, at du kan finde rangordenen for alle parametre. Du vil også kunne finde et teknisk baggrundsnotat, hvis du vil vide mere om beregningen af de enkelte parametre og det metodiske setup for analysen. 2 KONTAKTOPLYSNINGER For erhvervspolitiske spørgsmål Torben Liborius Erhvervspolitisk direktør Telefon For arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål Louise Pihl Underdirektør Telefon Morten Kamp Thomsen Erhvervspolitisk konsulent Telefon For tekniske spørgsmål Nura Deveci Økonomisk konsulent Telefon

93 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Telefon , Juni 2017

94 Lejre: Placeringer og værdier på de subjektive spørgsmål Placeringer Værdier Kategori Spørgsmål Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed ,30 3,27 Infrastruktur og Det kommunale vejnet ,40 3,07 transport Kommunal kollektiv trafik ,70 2,59 Arbejdskraft Sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Lokal planlægning Adgang til kvalificeret arbejdskraft ,30 3,21 Jobcentrenes service over for virksomhederne ,21 3,22 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet ,50 3,17 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager ,26 2,78 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager ,67 3,26 Niveauet for kommunens personskatter ,21 3,08 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) ,07 3,20 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) ,08 3,17 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling ,21 2,88 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling ,06 2,94 Brug af private Kommunens udbudsproces over for private leverandører ,67 2,53 leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister ,30 3,19 Kommunens image Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder ,23 3,15 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere ,31 3,59 Kommunens Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) ,48 4,05 velfærdsservice Folkeskole ,46 3,96 Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed ,22 3,05 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere ,00 3,03 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd ,00 3,06 Anm.: 1 Meget utilfreds, 2 Utilfreds, 3 Hverken/eller, 4 Tilfreds, 5 Meget tilfreds En grøn farve indikerer fremgang, mens en rød farve indikerer et fald. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 og Lokalt Erhvervsklima 2017

95 Lejre: Placeringer og værdier på de statistiske indikatorer Placeringer Værdier Erhvervsfrekvens ,50 80,10 Erhvervsfrekvens (ændring over tre år) ,10 0,10 Konkurrenceudsættelse ,60 25,70 Konkurrenceudsættelse (ændring over tre år) ,00-1,20 Indpendling ,38 49,26 Indpendling (ændring over tre år) ,50-0,26 Uddannelsesniveau ,90 85,30 Uddannelsesniveau (ændring over tre år) ,10 1,20 Bygningsmasse ,23 4,21 Bygningsmasse (ændring over tre år) 8 8 0,02 0,01 Privat beskæftigelse ,92 63,08 Privat beskæftigelse (ændring over tre år) ,45-0,18 Nye virksomheder ,91 3,22 Nye virksomheder (ændring over tre år) ,95 0,95 Skat/service ,01 1,01 Skat/service (ændring over tre år) ,01 0,02 Udskrivning ,20 25,20 Udskrivningsprocent (ændring over tre år) 4 7-0,20-0,10 Grundskyld ,23 28,23 Grundskyld (ændring over tre år) ,00 0,00 Dækningsafgift 1 1 0,00 0,00 Dækningsafgift (ændring over tre år) ,00 0,00

96 Lejre: Placeringer og værdier på de subjektive spørgsmål Placeringer Værdier Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed ,30 3,27 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) ,48 4,05 Folkeskole ,46 3,96 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere ,31 3,59 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager ,67 3,26 Jobcentrenes service over for virksomhederne ,21 3,22 Adgang til kvalificeret arbejdskraft ,30 3,21 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) ,07 3,20 Kommunens overholdelse af betalingsfrister ,30 3,19 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet ,50 3,17 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) ,08 3,17 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen ,23 3,15 Niveauet for kommunens personskatter ,21 3,08 Det kommunale vejnet ,40 3,07 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd ,00 3,06 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed ,22 3,05 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere ,00 3,03 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling ,06 2,94 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling ,21 2,88 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager ,26 2,78 Kommunal kollektiv trafik ,70 2,59 Kommunens udbudsproces over for private leverandører ,67 2,53 1 Meget utilfreds, 2 Utilfreds, 3 Hverken/eller, 4 Tilfreds, 5 Meget tilfreds En grøn farve indikerer fremgang, mens en rød farve indikerer et fald.

97 Lejre: Placeringer og værdier på de statistiske indikatorer Placeringer Værdier Erhvervsfrekvens ,50 80,10 Erhvervsfrekvens (ændring over tre år) ,10 0,10 Konkurrenceudsættelse ,60 25,70 Konkurrenceudsættelse (ændring over tre år) ,00-1,20 Indpendling ,38 49,26 Indpendling (ændring over tre år) ,50-0,26 Uddannelsesniveau ,90 85,30 Uddannelsesniveau (ændring over tre år) ,10 1,20 Bygningsmasse ,23 4,21 Bygningsmasse (ændring over tre år) 8 8 0,02 0,01 Privat beskæftigelse ,92 63,08 Privat beskæftigelse (ændring over tre år) ,45-0,18 Nye virksomheder ,91 3,22 Nye virksomheder (ændring over tre år) ,95 0,95 Skat/service ,01 1,01 Skat/service (ændring over tre år) ,01 0,02 Udskrivning ,20 25,20 Udskrivningsprocent (ændring over tre år) 4 7-0,20-0,10 Grundskyld ,23 28,23 Grundskyld (ændring over tre år) ,00 0,00 Dækningsafgift 1 1 0,00 0,00 Dækningsafgift (ændring over tre år) ,00 0,00

98 LEJRE SOM ERHVERVSKOMMUNE 2017/2018 Nr. 86 Lejre Kommunes unikke geografiske placering tæt på Hovedstaden og gode muligheder for udbud af erhvervsgrunde giver store muligheder for at tiltrække virksomheder til kommunen. Det er noget, virksomhederne lægger meget stor vægt på, men selv om Lejre Kommune udfører et godt arbejde for at udnytte disse muligheder, synes det desværre ikke helt at give det fornødne resultat. Godt nok er Lejre Kommune gået fem pladser frem til nr. 86 i forhold til sidste år i den samlede placering, men på mange væsentlige områder har der været en del tilbagegang. Bl.a. har der været stor tilbagegang på den kommunale sagsbehandling, og kommunen er fortsat ikke gode til at gøre brug af private leverandører. Bedste placering: Nr. 7 (+70 pladser ift. 2016) i Kommunens velfærdsservice Største fremgang: Nr. 7 (+70 pladser ift. 2016) i Kommunens velfærdsservice Laveste placering: Nr. 94 (-6 pladser ift. 2016) i Fysisk planlægning Største tilbagegang: Nr. 91 (-35 pladser ift. 2016) i Kommunal sagsbehandling Udviklingen i kommunens lokale erhvervsklima Samlet placering 4,0 3,8 3,6 3,4 Overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden Lejre Hele landet ,2 3,0 2, , Figuren viser Lejre Kommunes samlede placering i undersøgelsen. Spændet går fra en plads som nr. 1 til en sidsteplads som nr. 96. Figuren viser virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen og på landsplan. Skalaen går fra 1-5 med 5 som højeste score. Om Lokalt Erhvervsklima 2017 DI har undersøgt virksomhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima. På tværs af 96 kommuner har i alt virksomheder besvaret et spørgeskema, der sammenholdes med 22 statistiske parametre. I Lejre Kommune er der indhentet svar fra 45 ud af 157 adspurgte virksomheder. Besvarelserne repræsenterer 680 arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 13,9 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Se alle resultater under di.dk/le Kontaktinfo: chefkonsulent Karsten Almosetoft, DI Roskilde/Køge Bugt. Mail: kaa@di.dk tlf

99 Kun 49 pct. af virksomhederne vil anbefale andre at etablere sig i Lejre pct Lejre Hele landet Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? 40 Kilde: Lokalt Erhvervsklima Helt sikkert/sikkert Måske Næppe/Bestemt ikke Virksomhederne lægger afgørende vægt på god fysisk planlægning Fysisk planlægning Infrastruktur og transport Sagsbehandling Information og dialog Arbejdskraft Skatter og afgifter Brug af private leverandører Kommunens image Lejre Hele landet pct. Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? Virksomhederne bedes angive to prioriteter. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2017 Hele 74 pct. af virksomhederne har fået den nødvendige arbejdskraft pct Lejre Ja Hele landet Nej, vi har fået de medarbejdere, vi har haft behov for Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Har din virksomhed inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, herunder lærlinge/elever? Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2017 Det er primært vanskeligt at rekruttere faglært arbejdskraft pct Sjælland Hele landet Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Lærlinge/elever Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: "Hvis ja til ovenstående. Hvilke typer medarbejdere har din virksomhed forgæves forsøgt at rekruttere inden for det seneste år? Virksomhederne kan angive flere medarbejdertyper. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2017

100 Turismestrategi i Lejre Kommune Formål Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. Udviklingen præger også turismen uden for kommunens grænser. Nye rejsemønstre, digitalisering og en ny turismeorganisering i Danmark, skaber behov for en strategi, der kan udstikke en fælles kurs for turismen i Lejre Kommune. En kurs hvor vi imødegår tendenserne til, at turisterne efterspørger naturoplevelser og autenticitet, hvor de agerer digitalt før, under og efter rejsen, og hvor turismelandkortet er præget af øget tværkommunalt samarbejde. For at sikre en koordineret og fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktører, frivillige organisationer, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Kommentar [LBJ1]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 1 og 2. Kommentar [HNA2]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 10, Nr. 2 pkt. 6, Nr. 3 pkt. 8 Baggrund Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Lejre Kommunes Erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi fra 2016 og til Kommuneplan Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervsog Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil tiltrække flere turister til Lejre, og vi vil hjælpe turisterne, Vi vil hjælpe de gæster, der besøger os til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse og tilgængelighed, udvikling og, involvering samtog kvalitet og bæredygtighed. Kommentar [LBJ3]: Tilføjet og justeret jf. Nr. 8 pkt. 3 Kommentar [LBJ4]: Ændret jf. Nr. 1 pkt. 1 og 2 Kommentar [LBJ5]: Ændret Jf. Nr. 8 pkt. 1 Kommentar [LBJ6]: Ændret jf. Nr. 3 pkt samt nr. 8 pkt. 11 1

101 Fakta om turisme i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i Kommentar [LBJ7]: Gennemskrevet jf. Nr. 8 pkt.16 De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indebærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl. En lignende udvikling ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. eeget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner) samt endagsrejsende. Her er der sket en udvikling fra 118 mio. kr. i 2012 til 168 mio. kr. i turister overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur i 2013, hvilket er mere end man estimerede i Her blev der estimeret turister der enten overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur. I 2014 var turismeforbruget for endagsturismen på 96 mio. kr. 171 mio. kr. I I perioden fra er der også sket en stigning i forhold til turismens andel af Lejre Kommunes samlede udbud. Fra 1,2% i 2012 til 1,8 % i Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, Turisme - en indsats for både borgere og besøgende Turisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv for, at både turister, eksisterende og kommende borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. 2

102 Størstedelen af gæsterne er danske turister, og de udenlandske turister kommer først og fremmest fra landende omkring os. Tyske turister udgør den største gruppe og hollændere den næststørste. På tværs af nationaliteter er størstedelen af turisterne i Lejre Kommune kyst- og naturturister. En turistgruppe som er veldefineret, og som er særligt interessant for Lejre Kommune. De fordeler sig typisk i to underkategorier. Turister med passion for friluftsliv så som individuelle naturoplevelser, vandre-, cykel- og kanoferier mv. og turister med passion for mere krævende outdooraktiviteter så som golf, lystfiskeri, mountainbike mv.. Storbyturisterne fra København vil dog i de kommende år også udgøre et potentiale for Lejre, særligt som endagsturister. Det skal ses i lyset af, at Wonderful Copenhagen arbejder strategisk på at udvide storbygæsternes oplevelsesgeografi til områder, der er inden for overskuelig rækkevidde fra hovedstaden via offentlig transport. Et strategisk samarbejde med Wonderful Copenhagen, er derfor oplagt. Kommentar [LBJ8]: Tilføjet jf. nr. 8 pkt. 4, Nr. 9 pkt. 1 Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de fem5 kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem strategiske, tværkommunale samarbejder som Fishing Zealand og det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Sidstnævnte inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred Kommuner, og her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Ligeledes sker det gennem det strategiske, tværkommunale samarbejde Fjordlandet, som også inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred kommuner. Her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. I Lejre kommune vil vi fortsat prioritere i tværkommunale samarbejder på turismeområdet. Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Kommentar [LBJ9]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 4 Kommentar [LBJ10]: Tilføjet jf. Nr. 4 pkt. 1 Kommentar [LBJ11]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 3 3

103 Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune byder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller på bondegård, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundet og nemme at finde for gæsterne. Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen, samt til en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Kommentar [HNA12]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt.1 og 7 Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst- og naturturisme. Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35 % af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på, hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted. Overnatning Lejre Kommune ønsker også en bred vifte af overnatningsmuligheder, som kan dække turisternes behov. Vores hoteller, campingpladser, bed & breakfast og naturnære teltpladser i Lejre Kommune, udgør et potentiale, der bør bygges videre på. Både med nye innovative typer overnatningstilbud, der matcher turisternes præferencer og hviler på et bæredygtigt forretningsgrundlag, og med videreudvikling og synliggørelse af de eksisterende overnatningstilbud. Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse og tilgængelighed, involvering og udvikling samt kvalitet og bæredygtighed. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en strategisk udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet Kommentar [LBJ13]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 2 samt Nr. 8 pkt. 6 4

104 gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Synliggørelse og tilgængelighed: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse og tilgængelighed. Både i form af en velfungerende infrastruktur i den digitale information på web og on site, og i form af vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser mv.. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed for handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt. Emnet skal derfor tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv.. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Med en indsats for synliggørelse og tilgængelighed, har vi dermed fokus på at binde kommunens geografi sammen, og lede turisterne godt til og fra vores oplevelsestilbud i både den analoge og den digitale verden. En stor del af Lejre Kommunes arbejde med digital markedsføring vil ske i det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Omdrejningspunktet er tre centrale kernefortællinger, der skal brande området som én samlet destination. Overskrifterne for de tre kernefortællinger er: fællesskab, landskab og kulturhistorie samt fjordliv og frihed. Synliggørelse: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse. Både gennem skilte, stier og ruter til og fra kommunens oplevelsestilbud og landskaber, men også gennem markedsføringsaktiviteter der sikrer synlighed for Lejre Kommunes oplevelsestilbud både før, under og efter besøget. Sidstnævnte kræver særlig opmærksomhed på øget digital tilstedeværelse og service, der kan binde kommunens geografi og tilbud sammen. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed for handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt. Emnet skal derfor tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv.. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Kommentar [LBJ14]: Ændret jf. Nr. 1 pkt. 1 og 2, Nr. 2 pkt. 5 Kommentar [HNA15]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 5 Udvikling og involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur- og erhvervsaktører samt på tværs af kommuner, herunder blandt andet med Nationalpark Skjoldungernes Land. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige organisationer og borgere - heriblandt Lejre Turistforening. En af de mange vigtige partnere er Lejre Erhvervsforums turismegruppe, og. mmed regelmæssige, netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Kvalitet og bæredygtighed: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvaliteten kan bl.a. opstå gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab. Sidstnævnte i tæt samarbejde med bl.a. Nationalpark Skjoldungernes Land. Ligeledes kan en strategisk udvikling af oplevelsesoaser, servicetilbud og faciliteter målrettet konkrete målgrupper som eksempelvis vandre- og cykelturister, og udviklet med afsæt i- og respekt for det Kommentar [HNA16]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 9 Kommentar [alum17]: Tilføjet Kommentar [LBJ18]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 10 Kommentar [LBJ19]: Ændret jf. Nr. 3 pkt samt nr. 8 pkt. 11 Kommentar [LBJ20]: Tilføjet Jf. Nr. 8 pkt. 3 Kommentar [LBJ21]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 4 5

105 enkelte steds kvaliteter og værdier, bidrage til en bæredygtig udvikling af turisme i Lejre Kommune. Kommentar [LBJ22]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt. 6 og Nr. 6 pkt. 1 6

106 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.: undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening VisitDenmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab Turisterhvervet Turistinformation Turistforening Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne 7

107 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen Etablering af netværk Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring 8

108 Bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning Dette bilag rummer en oversigt over de ideer til konkrete aktiviteter, som er fremkommet via høringssvarene til Lejre Kommunes turismestrategi, sommeren Ideerne er fordelt under strategiens tre indsatser, og vil blive behandlet i de kommende års planlægning. Synliggørelse og tilgængelighed En centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. Udvikling af informationsmateriale med tilhørende kort til brug for vandrere og cyklister. Udarbejdelse af mål for at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder at der knyttes en webmaster til redaktionen af VisitLejre.dk. Mulighed for at købe frisk fisk fra de små havne fx. fra en bierhvervsfisker. Indarbejdelse af Vores sted identiteten og historierne i de turismemæssige kommunikationsplatforme, såvel den trykte, såvel den digitale. Oversættelser fra engelsk til tysk. Synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud så de fremtår som et samlet netværk alla vandrehjemssamarbejdet Danhostle Udvikling og involvering Fokus på herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Ny pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. Oprettelse af en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. Inddragelse af nedlagte erhvervsbygninger til små, lokale oplevelsesoaser. Fx nedlagte vandværk. Opsætning af borde og bænke og formidlende information, til glæde for vandrere og cyklister. Samarbejde med Nationalparken om: a) At få etableret en række retningslinjer for brug af Nationalparkens logo og synlighedsmaterialer. b) at få etableret en række samarbejdskonstellationer blandt værtskabsnetværks medlemmer, der varetager gæsternes behov for oplevelsessammenhænge. c) Styrke det turismemæssige samarbejde med Danmarks øvrige nationalparker. d) Lægge forholdene tilrette for en grøn/bæredygtig tilgængelighed til Nationalparken fra stationsbyerne. e) Etablering af en shuttlebus i højsæsonen til og fra nationalparken. Kvalitet og bæredygtighed Hjælp til oplevelsesaktører med at kvalificere ansøgninger til LAG-Puljens udviklingsprojekter. En vurdering af potentialet for turisme med udgangspunkt i udvikling af lokalområderne, fx af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt og udgangspunkt for naturturisme. Kommentar [LBJ23]: Tilføjet jf. Nr. 6 pkt. 4 Kommentar [HNA24]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 4 Kommentar [HNA25]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 5 Kommentar [LBJ26]: Tilføjet jf. Nr. 7 pkt. 1 Kommentar [HNA27]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 7 Kommentar [HNA28]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 8 Kommentar [HNA29]: Tilføjet jf. Nr. 8 okt. 5 Kommentar [LBJ30]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 3 Kommentar [LBJ31]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 2 og Nr. 8. Pkt. 14 Kommentar [HNA32]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 7 Kommentar [HNA33]: Tilføjet Jf. Nr. 3. Pkt. 5 Kommentar [HNA34]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt. 6 Kommentar [HNA35]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 9 Kommentar [HNA36]: Tilføjet Jf. Nr. 6 pkt. 13 Kommentar [LBJ37]: Tilføjet jf. Nr. 6 pkt. 1, 2 og 3 9

109 Turismestrategi i Lejre Kommune Formål Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. Udviklingen præger også turismen uden for kommunens grænser. Nye rejsemønstre, digitalisering og en ny turismeorganisering i Danmark, skaber behov for en strategi, der kan udstikke en fælles kurs for turismen i Lejre Kommune. En kurs hvor vi imødegår tendenserne til, at turisterne efterspørger naturoplevelser og autenticitet, hvor de agerer digitalt før, under og efter rejsen, og hvor turismelandkortet er præget af øget tværkommunalt samarbejde. For at sikre en koordineret og fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktører, frivillige organisationer, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Kommentar [LBJ1]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 1 og 2. Kommentar [HNA2]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 10, Nr. 2 pkt. 6, Nr. 3 pkt. 8 Baggrund Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Lejre Kommunes Erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi fra 2016 og til Kommuneplan Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil tiltrække flere turister til Lejre, og vi vil hjælpe turisterne, til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse og tilgængelighed, udvikling og involvering samt kvalitet og bæredygtighed. Kommentar [LBJ3]: Tilføjet og justeret jf. Nr. 8 pkt. 3 Kommentar [LBJ4]: Ændret jf. Nr. 1 pkt. 1 og 2 Kommentar [LBJ5]: Ændret Jf. Nr. 8 pkt. 1 Kommentar [LBJ6]: Ændret jf. Nr. 3 pkt samt nr. 8 pkt. 11 1

110 Fakta om turisme i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i Kommentar [LBJ7]: Gennemskrevet jf. Nr. 8 pkt.16 De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indebærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl. En lignende udvikling ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. eget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner) samt endagsrejsende. Her er der sket en udvikling fra 118 mio. kr. i 2012 til 168 mio. kr. i I perioden fra er der også sket en stigning i forhold til turismens andel af Lejre Kommunes samlede udbud. Fra 1,2% i 2012 til 1,8 % i Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, Turisme - en indsats for både borgere og besøgende Turisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv for, at både turister, eksisterende og kommende borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. Størstedelen af gæsterne er danske turister, og de udenlandske turister kommer først og fremmest fra landende omkring os. Tyske turister udgør den største gruppe og hollændere den næststørste. 2

111 På tværs af nationaliteter er størstedelen af turisterne i Lejre Kommune kyst- og naturturister. En turistgruppe som er veldefineret, og som er særligt interessant for Lejre Kommune. De fordeler sig typisk i to underkategorier. Turister med passion for friluftsliv så som individuelle naturoplevelser, vandre-, cykel- og kanoferier mv. og turister med passion for mere krævende outdooraktiviteter så som golf, lystfiskeri, mountainbike mv.. Storbyturisterne fra København vil dog i de kommende år også udgøre et potentiale for Lejre, særligt som endagsturister. Det skal ses i lyset af, at Wonderful Copenhagen arbejder strategisk på at udvide storbygæsternes oplevelsesgeografi til områder, der er inden for overskuelig rækkevidde fra hovedstaden via offentlig transport. Et strategisk samarbejde med Wonderful Copenhagen, er derfor oplagt. Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de fem kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem strategiske, tværkommunale samarbejder som Fishing Zealand og det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Sidstnævnte inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred Kommuner, og her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. I Lejre kommune vil vi fortsat prioritere i tværkommunale samarbejder på turismeområdet. Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Kommentar [LBJ8]: Tilføjet jf. nr. 8 pkt. 4, Nr. 9 pkt. 1 Kommentar [LBJ9]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 4 Kommentar [LBJ10]: Tilføjet jf. Nr. 4 pkt. 1 Kommentar [LBJ11]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 3 Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune byder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller på bondegård, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundet og nemme at finde for gæsterne. Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem 3

112 styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen, samt til en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Kommentar [HNA12]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt.1 og 7 Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst- og naturturisme. Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35 % af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på, hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted. Overnatning Lejre Kommune ønsker også en bred vifte af overnatningsmuligheder, som kan dække turisternes behov. Vores hoteller, campingpladser, bed & breakfast og naturnære teltpladser i Lejre Kommune, udgør et potentiale, der bør bygges videre på. Både med nye innovative typer overnatningstilbud, der matcher turisternes præferencer og hviler på et bæredygtigt forretningsgrundlag, og med videreudvikling og synliggørelse af de eksisterende overnatningstilbud. Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse og tilgængelighed, involvering og udvikling samt kvalitet og bæredygtighed. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en strategisk udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Kommentar [LBJ13]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 2 samt Nr. 8 pkt. 6 Synliggørelse og tilgængelighed: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse og tilgængelighed. Både i form af en velfungerende infrastruktur i den digitale information på web og on site, og i form af vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser mv.. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed for 4

113 handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt. Emnet skal derfor tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv.. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Med en indsats for synliggørelse og tilgængelighed, har vi dermed fokus på at binde kommunens geografi sammen, og lede turisterne godt til og fra vores oplevelsestilbud i både den analoge og den digitale verden. En stor del af Lejre Kommunes arbejde med digital markedsføring vil ske i det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Omdrejningspunktet er tre centrale kernefortællinger, der skal brande området som én samlet destination. Overskrifterne for de tre kernefortællinger er: fællesskab, landskab og kulturhistorie samt fjordliv og frihed. Udvikling og involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur- og erhvervsaktører samt på tværs af kommuner, herunder blandt andet med Nationalpark Skjoldungernes Land. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige organisationer og borgere - heriblandt Lejre Turistforening. En af de mange vigtige partnere er Lejre Erhvervsforums turismegruppe, og med regelmæssige, netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Kvalitet og bæredygtighed: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvaliteten kan bl.a. opstå gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab. Sidstnævnte i tæt samarbejde med bl.a. Nationalpark Skjoldungernes Land. Ligeledes kan en strategisk udvikling af oplevelsesoaser, servicetilbud og faciliteter målrettet konkrete målgrupper som eksempelvis vandre- og cykelturister, og udviklet med afsæt i- og respekt for det enkelte steds kvaliteter og værdier, bidrage til en bæredygtig udvikling af turisme i Lejre Kommune. Kommentar [LBJ14]: Ændret jf. Nr. 1 pkt. 1 og 2, Nr. 2 pkt. 5 Kommentar [HNA15]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 5 Kommentar [HNA16]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 9 Kommentar [alum17]: Tilføjet Kommentar [LBJ18]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 10 Kommentar [LBJ19]: Ændret jf. Nr. 3 pkt samt nr. 8 pkt. 11 Kommentar [LBJ20]: Tilføjet Jf. Nr. 8 pkt. 3 Kommentar [LBJ21]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 4 Kommentar [LBJ22]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt. 6 og Nr. 6 pkt. 1 5

114 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.: undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening VisitDenmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab Turisterhvervet Turistinformation Turistforening Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne 6

115 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen Etablering af netværk Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring 7

116 Bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning Dette bilag rummer en oversigt over de ideer til konkrete aktiviteter, som er fremkommet via høringssvarene til Lejre Kommunes turismestrategi, sommeren Ideerne er fordelt under strategiens tre indsatser, og vil blive behandlet i de kommende års planlægning. Synliggørelse og tilgængelighed En centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. Udvikling af informationsmateriale med tilhørende kort til brug for vandrere og cyklister. Udarbejdelse af mål for at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder at der knyttes en webmaster til redaktionen af VisitLejre.dk. Mulighed for at købe frisk fisk fra de små havne fx. fra en bierhvervsfisker. Indarbejdelse af Vores sted identiteten og historierne i de turismemæssige kommunikationsplatforme, såvel den trykte, såvel den digitale. Oversættelser fra engelsk til tysk. Synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud så de fremtår som et samlet netværk alla vandrehjemssamarbejdet Danhostle Udvikling og involvering Fokus på herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Ny pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. Oprettelse af en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. Inddragelse af nedlagte erhvervsbygninger til små, lokale oplevelsesoaser. Fx nedlagte vandværk. Opsætning af borde og bænke og formidlende information, til glæde for vandrere og cyklister. Samarbejde med Nationalparken om: a) At få etableret en række retningslinjer for brug af Nationalparkens logo og synlighedsmaterialer. b) at få etableret en række samarbejdskonstellationer blandt værtskabsnetværks medlemmer, der varetager gæsternes behov for oplevelsessammenhænge. c) Styrke det turismemæssige samarbejde med Danmarks øvrige nationalparker. d) Lægge forholdene tilrette for en grøn/bæredygtig tilgængelighed til Nationalparken fra stationsbyerne. e) Etablering af en shuttlebus i højsæsonen til og fra nationalparken. Kvalitet og bæredygtighed Hjælp til oplevelsesaktører med at kvalificere ansøgninger til LAG-Puljens udviklingsprojekter. En vurdering af potentialet for turisme med udgangspunkt i udvikling af lokalområderne, fx af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt og udgangspunkt for naturturisme. Kommentar [LBJ23]: Tilføjet jf. Nr. 6 pkt. 4 Kommentar [HNA24]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 4 Kommentar [HNA25]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 5 Kommentar [LBJ26]: Tilføjet jf. Nr. 7 pkt. 1 Kommentar [HNA27]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 7 Kommentar [HNA28]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 8 Kommentar [HNA29]: Tilføjet jf. Nr. 8 okt. 5 Kommentar [LBJ30]: Tilføjet jf. Nr. 1 pkt. 3 Kommentar [LBJ31]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 2 og Nr. 8. Pkt. 14 Kommentar [HNA32]: Tilføjet jf. Nr. 2 pkt. 7 Kommentar [HNA33]: Tilføjet Jf. Nr. 3. Pkt. 5 Kommentar [HNA34]: Tilføjet jf. Nr. 3 pkt. 6 Kommentar [HNA35]: Tilføjet jf. Nr. 8 pkt. 9 Kommentar [HNA36]: Tilføjet Jf. Nr. 6 pkt. 13 Kommentar [LBJ37]: Tilføjet jf. Nr. 6 pkt. 1, 2 og 3 8

117 Turismestrategi i Lejre Kommune Formål Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. Udviklingen præger også turismen uden for kommunens grænser. Nye rejsemønstre, digitalisering og en ny turismeorganisering i Danmark, skaber behov for en strategi, der kan udstikke en fælles kurs for turismen i Lejre Kommune. En kurs hvor vi imødegår tendenserne til, at turisterne efterspørger naturoplevelser og autenticitet, hvor de agerer digitalt før, under og efter rejsen, og hvor turismelandkortet er præget af øget tværkommunalt samarbejde. For at sikre en koordineret og fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktører, frivillige organisationer, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Baggrund Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Lejre Kommunes Erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi fra 2016 og til Kommuneplan Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil tiltrække flere turister til Lejre, og vi vil hjælpe turisterne, til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse og tilgængelighed, udvikling og involvering samt kvalitet og bæredygtighed. 1

118 Fakta om turisme i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indebærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl. En lignende udvikling ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. eget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner) samt endagsrejsende. Her er der sket en udvikling fra 118 mio. kr. i 2012 til 168 mio. kr. i I perioden fra er der også sket en stigning i forhold til turismens andel af Lejre Kommunes samlede udbud. Fra 1,2% i 2012 til 1,8 % i Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, Turisme - en indsats for både borgere og besøgende Turisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv for, at både turister, eksisterende og kommende borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. Størstedelen af gæsterne er danske turister, og de udenlandske turister kommer først og fremmest fra landende omkring os. Tyske turister udgør den største gruppe og hollændere den næststørste. 2

119 På tværs af nationaliteter er størstedelen af turisterne i Lejre Kommune kyst- og naturturister. En turistgruppe som er veldefineret, og som er særligt interessant for Lejre Kommune. De fordeler sig typisk i to underkategorier. Turister med passion for friluftsliv så som individuelle naturoplevelser, vandre-, cykel- og kanoferier mv. og turister med passion for mere krævende outdooraktiviteter så som golf, lystfiskeri, mountainbike mv.. Storbyturisterne fra København vil dog i de kommende år også udgøre et potentiale for Lejre, særligt som endagsturister. Det skal ses i lyset af, at Wonderful Copenhagen arbejder strategisk på at udvide storbygæsternes oplevelsesgeografi til områder, der er inden for overskuelig rækkevidde fra hovedstaden via offentlig transport. Et strategisk samarbejde med Wonderful Copenhagen, er derfor oplagt. Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de fem kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem strategiske, tværkommunale samarbejder som Fishing Zealand og det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Sidstnævnte inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred Kommuner, og her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. I Lejre kommune vil vi fortsat prioritere i tværkommunale samarbejder på turismeområdet. Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune byder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller på bondegård, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundet og nemme at finde for gæsterne. Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem 3

120 styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen, samt til en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst- og naturturisme. Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35 % af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på, hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted. Overnatning Lejre Kommune ønsker også en bred vifte af overnatningsmuligheder, som kan dække turisternes behov. Vores hoteller, campingpladser, bed & breakfast og naturnære teltpladser i Lejre Kommune, udgør et potentiale, der bør bygges videre på. Både med nye innovative typer overnatningstilbud, der matcher turisternes præferencer og hviler på et bæredygtigt forretningsgrundlag, og med videreudvikling og synliggørelse af de eksisterende overnatningstilbud. Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse og tilgængelighed, involvering og udvikling samt kvalitet og bæredygtighed. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en strategisk udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Synliggørelse og tilgængelighed: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse og tilgængelighed. Både i form af en velfungerende infrastruktur i den digitale information på web og on site, og i form af vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser mv.. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed for 4

121 handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt. Emnet skal derfor tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv.. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Med en indsats for synliggørelse og tilgængelighed, har vi dermed fokus på at binde kommunens geografi sammen, og lede turisterne godt til og fra vores oplevelsestilbud i både den analoge og den digitale verden. En stor del af Lejre Kommunes arbejde med digital markedsføring vil ske i det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Omdrejningspunktet er tre centrale kernefortællinger, der skal brande området som én samlet destination. Overskrifterne for de tre kernefortællinger er: fællesskab, landskab og kulturhistorie samt fjordliv og frihed. Udvikling og involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur- og erhvervsaktører samt på tværs af kommuner, herunder blandt andet med Nationalpark Skjoldungernes Land. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige organisationer og borgere - heriblandt Lejre Turistforening. En af de mange vigtige partnere er Lejre Erhvervsforums turismegruppe, og med regelmæssige, netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Kvalitet og bæredygtighed: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvaliteten kan bl.a. opstå gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab. Sidstnævnte i tæt samarbejde med bl.a. Nationalpark Skjoldungernes Land. Ligeledes kan en strategisk udvikling af oplevelsesoaser, servicetilbud og faciliteter målrettet konkrete målgrupper som eksempelvis vandre- og cykelturister, og udviklet med afsæt i- og respekt for det enkelte steds kvaliteter og værdier, bidrage til en bæredygtig udvikling af turisme i Lejre Kommune. 5

122 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.: undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening VisitDenmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab Turisterhvervet Turistinformation Turistforening Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne 6

123 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen Etablering af netværk Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring 7

124 Bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning Dette bilag rummer en oversigt over de ideer til konkrete aktiviteter, som er fremkommet via høringssvarene til Lejre Kommunes turismestrategi, sommeren Ideerne er fordelt under strategiens tre indsatser, og vil blive behandlet i de kommende års planlægning. Synliggørelse og tilgængelighed En centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. Udvikling af informationsmateriale med tilhørende kort til brug for vandrere og cyklister. Udarbejdelse af mål for at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder at der knyttes en webmaster til redaktionen af VisitLejre.dk. Mulighed for at købe frisk fisk fra de små havne fx. fra en bierhvervsfisker. Indarbejdelse af Vores sted identiteten og historierne i de turismemæssige kommunikationsplatforme, såvel den trykte, såvel den digitale. Oversættelser fra engelsk til tysk. Synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud så de fremtår som et samlet netværk alla vandrehjemssamarbejdet Danhostle Udvikling og involvering Fokus på herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Ny pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. Oprettelse af en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. Inddragelse af nedlagte erhvervsbygninger til små, lokale oplevelsesoaser. Fx nedlagte vandværk. Opsætning af borde og bænke og formidlende information, til glæde for vandrere og cyklister. Samarbejde med Nationalparken om: a) At få etableret en række retningslinjer for brug af Nationalparkens logo og synlighedsmaterialer. b) at få etableret en række samarbejdskonstellationer blandt værtskabsnetværks medlemmer, der varetager gæsternes behov for oplevelsessammenhænge. c) Styrke det turismemæssige samarbejde med Danmarks øvrige nationalparker. d) Lægge forholdene tilrette for en grøn/bæredygtig tilgængelighed til Nationalparken fra stationsbyerne. e) Etablering af en shuttlebus i højsæsonen til og fra nationalparken. Kvalitet og bæredygtighed Hjælp til oplevelsesaktører med at kvalificere ansøgninger til LAG-Puljens udviklingsprojekter. En vurdering af potentialet for turisme med udgangspunkt i udvikling af lokalområderne, fx af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt og udgangspunkt for naturturisme. 8

125 Til Lejre Kommune Erhvervs- og turismeudvalget Lejre, 10. august 2017 Høringssvar til Turismestrategi for Lejre kommune fra Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes land takker for muligheden for at indgive høringsbidrag til Lejre kommunes Turismestrategi Overordnet finder vi strategiudkastet i tråd med de elementer af Nationalparkplan , der omhandler Lokalsamfund, erhverv og turisme. Efter gennemlæsning har vi dog fundet dele af strategien mangelfuld ud fra et nationalparkperspektiv. Forslag til ekstra indsatsområde: Fysiske faciliteter og infrastruktur Erfaringerne fra de øvrige nationalparker i Danmark viser, at brugen af brandet Nationalpark medfører en betydelig øget turismeinteresse for området. Det viser sig både i en stigning i antallet af endagsturister og overnattende, samt nationale og internationale besøgende. I løbet af perioden for strategiens virke kan der derfor også forventes et betydeligt øget turistpres i Lejre Kommune. En velfungerende infrastruktur til turister vil være afgørende for, at den øgede turistsøgning til kommunen bliver en succes for turister såvel som borgere. Med velfungerende infrastruktur menes alt fra den digitale information på web og on site, over trykte foldere og kort, til velfungerende fysisk infrastruktur som vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser m.v. Uagtet Lejre kommunes ønske om et fokus på vandre- og cykelturisme ankommer 94 % af kyst- og naturturisterne på landsplan i bil (Jf. VisitDanmark). Vi anser det derfor som nødvendigt, at en håndtering af dette vilkår indgår i kommunes strategi for turismeinfrastruktur. Vi anbefaler, at Lejre Kommune overvejer et fjerde indsatsområde : Fysisk infrastruktur. Manglende fokus på overnatningskapacitet Med erfaringerne fra øvrige nationalparker i Danmark opfordrer vi til, at kommunen ikke alene har fokus på de naturnære overnatningstilbud (shelters, campingpladser, autocampere m.v.) som er omtalt i den nuværende strategi. Disse tilbud og faciliteter må meget gerne udvikles, men udgør ikke alene en løsning på overnatningsproblematikken i området. Der findes ikke en nem og hurtig løsning på denne udfordring, Nationalpark Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle 2B, 4320 Lejre Tlf , npskjold@danmarksnationalparker.dk, 1/2

126 men vi vil opfordrer kommunen til at tænke innovativt og udnytte alle muligheder for at støtte og udvikle initiativer i området, der øger den nuværende overnatningskapacitet i bredde og volume. Herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv Herregårdsmiljøerne, deres tilknyttede landskaber og historie omtales ikke i turiststrategien. Disse områder rummer både en væsentlig volume i kommunen og bidrager i høj grad til de oplevelsestilbud og -kvaliteter som turister efterspørger. Nationalparken opfordrer kommunen til at anskue herregårdene som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Nationalparkens medvirken i aktiviteter relateret til 'det gode værtsskab' I indsatsområdet Kvalitet nævnes udviklingen af 'det gode værtsskab'. Nationalparken finder det relevant at etablere inspirations- og videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab. Vi tilbyder gerne at indgå i dette arbejde. Lokales medejerskab til turistudviklingen anses for yderst vigtigt. Her har nationalparken og kommunen en fælles interesse i, at en kommende udvikling af turistområdet sker i samarbejde med lokalsamfundene og med størst mulig medejerskab. Vi ser os selv som en aktiv aktør i arbejdet med fortsat at opnå disse bestræbelser. Nationalpark Skjoldungernes Land ser frem til fortsat godt samarbejde med Lejre Kommune om udviklingen af en bæredygtig turisme. Venlig hilsen Lars Vedsmand Bestyrelsesformand Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle 2B, 4320 Lejre Tlf , npskjold@danmarksnationalparker.dk, 2/2