Strategisk Miljø Vurdering for Stenløse Syd

Transkript

1 Strategisk Miljø Vurdering for Stenløse Syd Stenløse Syd

2 Strategisk miljøvurdering af udbygning med ca. 700 boliger i Stenløse Syd Plangrundlaget for vurderingen er tillæg 6 og 9 til Kommuneplan samt Lokalplan Der er udgivet en folder med titlen: Byudvikling med omtanke. Folderen giver en overordnet gennemgang af den strategiske miljøvurdering af Stenløse Syd. Stenløse Kommune Rådhustorvet Stenløse Tlf post@stenlose.dk Strategisk miljøvurdering af udbygning med ca. 700 boliger i Stenløse Syd er udarbejdet for Stenløse Kommune af: Agenda 21 Center Torvet 7b 3600 Frederikssund post@agenda21center.dk

3 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 4 2. Resumé 5 3. Konklusioner og vurderinger 7 4. Rapporter og undersøgelser Lovgrundlag og forudsætninger Bilag Essensen 38

4 3

5 4 1. Indledning Strategisk Miljø Vurdering I dag skal alle planer og programmer med tilladelser til anlægsprojekter gennemgå en strategisk miljøvurdering. Den strategiske miljøvurdering skal sikre et grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter inden planerne for området vedtages endeligt. I kommuneplan for Stenløse Kommune er rammeområde 1B8 Stenløse Syd udlagt som nyt byudviklingsområde. Udbygningen er fastlagt i tillæg 6 og 9 til Kommuneplan Med lokalplan 3.1.1, er der taget hul på byggeriet af Stenløse Syd. Stenløse Kommune vurderer, at udbygningen af Stenløse Syd vil påvirke miljøet væsentligt. Derfor er der gennemført en strategisk miljøvurdering af projektet og planerne. Den strategiske miljøvurdering for Stenløse Syd tager udgangspunkt i Byrådets politiske vision og samlede plan for området og omfatter derfor planerne for samtlige etaper af byggeriet. Da en strategisk miljøvurdering tager udgangspunkt i det formelle plangrundlag, kunne denne vurdering i princippet være begrænset til konsekvenserne af lokalplan Men omkring Stenløse Syd sigter tillæggene til kommuneplanen på at gøre det muligt at realisere den samlede vision. Derfor finder Stenløse Kommune det mest hensigtsmæssigt at vurdere den samlede plan for området. Den strategiske miljøvurdering er på nogle punkter udarbejdet før det formelle plangrundlag for den samlede udbygning er helt på plads og før alle relevante lokalplaner foreligger. Det medfører en række usikkerheder i forhold til den endelige planlægning og udformning af udbygningen: Vurderingerne er fx baseret på en forventning om ca. 700 boliger. De steder, hvor usikkerhederne har indflydelse på vurderingerne er det markeret i datamaterialet. Lovgivningen omkring strategiske miljøvurderinger er ny og der findes derfor kun få erfaringer med den type vurderinger i de danske kommuner. De strategiske miljøvurderinger, som udarbejdes nu må betragtes som 1.generation og det giver mulighed for fortsat udvikling. Den strategiske miljøvurdering for Stenløse Syd sendes i offentlig høring i sammenhæng med forslag til lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9.

6 5 2. Resumé En plan for Stenløse Syd En strategisk miljøvurdering skal sikre at, miljøkonsekvenser og mulige alternativer belyses og vurderes, mens planerne stadig er under forberedelse og før den endelige politiske godkendelse. Som en naturlig konsekvens er den strategiske miljøvurdering for Stenløse Syd udarbejdet før samtlige lokalplaner for udbygningen foreligger. Status for planlægningen af området er som følger: Udkast til lokalplan for den første etape af Stenløse Syd forventes vedtaget 22. september Høringsfasen forløber i oktober/november og den endelige lokalplan for den første etape af byggeriet forventes vedtaget i januar Udbygningen af Stenløse Syd er planlagt som 5 etaper med i alt ca. 700 boliger. Den næste etape afventer vedtagelsen af forslag til Regionplan 2005, hvor de nye boligområder indgår. Visionen Stenløse Syd er omgivet af et varieret og kuperet landskab ned mod Værebro Å. For at integrere det kommende byområde i den omgivende natur var det målet at planlægge bebyggelsen med udgangspunkt i det eksisterende landskab og terræn. Derfor startede planlægningen af Stenløse Syd med en idekonkurrence om en helhedsplan for bebyggelsen af området. Vinderforslaget fra konkurrencen udmærkede sig ved i særlig grad at tage hensyn til de naturmæssige værdier og tilføre området nye landskabelige kvaliteter. Lokalplanerne for området bygger videre på de væsentligste principper i vinderprojektet: Den store Fælled i midten, de grønne kiler ud til det åbne land, samt en hensigtsmæssig placering af veje, stier og bebyggelser i forhold til landskabets terræn. De rekreative og naturmæssige muligheder i Stenløse Syd sikres ved at gøre landskabet tilgængeligt for beboerne i form af stier og udflugtsmål. Fælleden og de to grønne kiler spiller her en central rolle ved at skabe en forbindelse gennem bebyggelsen til det åbne land. Fælledens 25 hektar store areal omgivet af bymæssig bebyggelse beholder landzonestatus. På den måde trækkes naturen ind midt i byen, så arealet og de rekreative muligheder får betydning for hele Stenløse By, som ikke har et sådant friareal i dag. Sammenhæng til øvrige planer 7 i lov om miljøvurdering af planer og programmer beskriver, hvilke elementer en miljøvurdering skal omfatte: 7. Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der udarbejdes en miljørapport, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af redegørelsen for planens eller programmets forudsætninger.

7 6 For at udnytte samspillet mellem de forskellige elementer i planlægningen er det oplagt at målrette indholdet i den strategiske miljøvurdering, så det er i overensstemmelse med den øvrige planlægnings mål og rammer: Agenda 21 strategien kortlægger de miljømæssige problemer, man opfatter som væsentlige og samtidig ser mulighed for at påvirke. Kommuneplanen angiver yderligere mål og rammer for det, der skal ske i Stenløse Kommune. Lokalplanen definerer den fysiske udbygning Den strategiske miljøvurdering dokumenterer, systematiserer og synliggør de miljømæssige konsekvenser af de fysiske planer. Stenløse Byråd har valgt at lade planstrategien og Agenda 21 strategien fremstå som en helhed, for på den måde at sikre en implementering af strategien for bæredygtig udvikling i den løbende planlægning. I Plan- og Agenda 21-strategien Udvikling med omtanke er følgende målsætninger opstillet for den lokale udvikling: Den biologiske mangfoldighed skal bevares Forbruget af energi i form af varme og el skal reduceres Vandforbruget skal ned Grundvandet skal sikres mod skadelige kemiske stoffer Brugen af de uønskede kemiske stoffer skal ophøre Isoleret vurdering af Stenløse Syd Det skal nævnes, at den strategiske miljøvurdering er gennemført efter, at der reelt er truffet beslutning om at inddrage det udpegede areal til bymæssig bebyggelse. Vurderingerne tager sit udgangspunkt i den fysiske lokalitet Stenløse Syd og de afledte konsekvenser som følge af drift i og anvendelse af området. Antagelsen er altså, at resultatet af byggeriet er en generel udvidelse af det bebyggede areal med en forøget belastning af natur og miljø til følge. Dermed fokuserer den strategiske miljøvurdering på miljømæssige gevinster og tab i det konkrete område - uanset at den opgjorte miljøpåvirkning kan give gevinster og tab andre steder fx ved flytning af borgere fra boligområder, hvor belastningen reduceres eller etablering af nye landbrugsområder, hvor belastningen tilsvarende øges. Vurderingen er afgrænset til parametre, der har reel betydning for den samlede miljøpåvirkning. Som eksempel betyder projektet, at 76 ha kornmark, der optager en vis mængde CO 2 erstattes af ca mennesker, der hver især forbruger ilt og udånder CO 2. Parameteren er udeladt, dels fordi vi ikke kan ændre på det udslip, vi mennesker skaber og dels fordi påvirkningen er meget lille i forhold til øvrige udslip fra opvarmning, el, trafik med mere. Endelig har det været et krav, at der var tilgængelige og relevante data om den enkelte parameter.

8 7 3. Konklusioner og vurderinger Byen Planen betyder, at der etableres ca. 700 nye boliger i tæt tilknytning til et eksisterende bymiljø. Det sker ved at inddrage et landskabsmæssigt attraktivt område. Området har visse bevaringsværdige naturelementer, men består hovedsageligt af intensivt dyrket agerland, hvor mange års brug af pesticider og kunstgødning har skabt omgivelser med ringe muligheder for flora og fauna. Området er heller ikke særlig tilgængeligt for rekreativ aktivitet, og på nær nogle enkelte ynglesteder for padder, er der i dag ingen vigtige naturmæssige kvaliteter i området. Et projekt som Stenløse Syd påvirker omgivelserne væsentligt. Projektet medfører brug af materialer, ændret anvendelse af arealer, øget trafikbelastning og indflytning af en stor gruppe mennesker, der bruger energi, råstoffer og producerer en stigende mængde affald. Målet med den strategiske miljøvurdering er derfor at samle viden om de miljøparametre vi kan påvirke og derudfra analysere og vurdere, hvordan vi i praksis kan minimere miljøbelastningen. Dermed skaber den strategiske miljøvurdering et reelt grundlag for at vælge mellem forskellige alternativer eller ingenting at foretage sig. Det skal understreges, at der i planlægningen af byen er lagt stor vægt på at give så gode adgange til områdets natur- og friarealer som muligt. Blandt andet fordi mange undersøgelser har dokumenteret, at det har stor betydning for især børns sundhed. Her er det også vigtigt at understrege, at lokalplaner og byggevejledninger styrker miljøvenligt og sundt byggeri, hvilket er med til at styrke indeklima og beboernes generelle sundhedstilstand. Den strategiske miljøvurdering fokuserer på fem hovedtemaer: Arealet Vandet Energien Trafikken Ressourcerne Beboerne og boligerne Planen indeholder flere forskellige boligtyper og størrelser. Flere af dem er bestemt for specielle befolkningsgrupper som ældreboliger og ungdomsboliger. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige resten af befolkningens sammensætning i lokalområdet. De enkelte byggeprojekter og deres konkrete valg af materialer og boligernes indretning er heller ikke fastlagt endnu.

9 8 Arealet Der sker en stor fysisk ændring af arealets nuværende tilstand. Projektet vil på den ene side reducere miljøpåvirkningen fra landbrugsdriften og vil på den anden side øge påvirkningen fra den nye bydel. Dette afsnit sætter fokus på den biologiske mangfoldighed, sammenhængen mellem natur og by samt befolkningens adgang til det åbne land. Vurderingerne bygger blandt andet på den såkaldte padderapport, som er en analyse af paddernes livsbetingelser nu, i byggeperioden og efter indflytning i forhold til EUs habitatdirektiv, Der er også udarbejdet en mindre brugerundersøgelse af områdets grønne områder. Endelig er der udarbejdet en naturplan for hele Stenløse Syd og områderne syd for ned mod Værebro Å-dal. Arealets nuværende status Det planlagte område udgør 76 hektar. Det er hovedsagelig landbrugsjord, men der er også 4 vådområder, hvoraf det ene har en betydelig størrelse på 1,5 ha. Arealet drives fra en enkelt gård, men der ligger flere landbrugsejendomme i området. Der er kun et lille dyrehold (ca. 18 dyreenheder), og sædskiftet på markerne udgøres af et normalt sædskifte med korn og raps. Halmen fjernes i stor udstrækning fra området. Korn og raps har for vårsæds vedkommende en kort vækstsæson mellem marts og august, hvorefter jorden ofte ligger brak. For vintersæd er vækstsæsonen længere, men beskeden i efteråret. Området indeholder enkelte interessante biotoper med et bevaringsværdigt naturindhold. Padderapporten fortæller om både leve- og ynglesteder for stor vandsalamander og butsnudet frø i flere af områdets vådområder. Der er også fundet interessante botaniske lokaliteter med vandpeberrod og strand skræppe, som begge er sjældne plantearter i Danmark. Biotoperne og deres bestand er truet, fordi der både mangler egentlige levesteder og muligheder for spredning. Landbrugsjord er ikke et velegnet levested for padder. Yderligere er flere af vådområderne og floraen truet af den fortsatte tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsproduktionen. Der er fundet to lokaliteter med arkæologisk interesse på området. De er dog umiddelbart ikke synlige for besøgende pga. tidligere undersøgelse og landbrugsproduktionen. Endvidere findes der et gammelt dige ved den vestlige grænse af udbygningsområdet. Der er i dag kun adgang til området på en enkelt vej (markvej), der ikke giver mulighed for at besøge de interessante biotoper eller de forhistoriske områder. Miljøpåvirkningen fra områdets nuværende brug stammer primært fra landbrugsproduktionens brug af gødning og pesticider. Energiforbruget i forbindelse med driften behandles under afsnittet om energien.

10 9 Arealets status efter planens gennemførelse Arealets anvendelse: En stadigt stigende del af Danmark anvendes til byer og veje. Fra 1980 og 1995 er byer og veje vokset med ha og i samme periode er naturområder gået tilbage med ha. Planen om at udvide Stenløse mod syd og etablere ca. 700 boliger på et 76 ha. stort område, fortsætter den proces. Planens gennemførelse betyder dog også, at landbrugsområder inddrages til naturområdet Fælleden på i alt 25 ha. inklusiv korridorerne. Af de resterende 51 ha. anvendes ca. 5 ha. til boliger og ca. 2,5 ha. til befæstede veje stier og parkering. De sidste 43,5 ha. anvendes til grønne områder omkring boligerne (haver, fællesarealer m.m.) Landskabet: Boligerne placeres på arealet så de synsmæssigt afskærer det centrale område (Fælleden) fra det omgivende landskab. De højeste bygninger (2 1/2 til 3 etager) placeres ud mod Værebro ådal. Det betyder, at bebyggelsen fylder i landskabet set sydfra. De lave boliger, parcelhuse m.m. placeres inderst mod Fælleden. Stenløse er i forvejen præget af lav bebyggelse (parcelhuse) og Stenløse Syd vil derfor ændre landskabet væsentligt. Biologisk mangfoldighed: Den biologiske mangfoldighed har høj prioritet i Stenløse Kommune. Derfor er der taget en række initiativer, der gavner den biologiske mangfoldighed i planlægningen af Stenløse Syd. Med etablering af Fælleden og korridorerne til Værebro ådal og det omliggende agerland, forbedres livsbetingelserne for områdets dyreliv væsentligt. Naturplanen anbefaler, at der plantes hjemmehørende arter af træer og buske idet der hertil er knyttet en dansk fauna. Selve driften af Fælleden sker uden brug af pesticider og med en skånsom pleje, der fjerner næringsstoffer fra den tidligere landbrugsjord og giver bedre forhold og livsbetingelser for både dyr og planter på de fælles arealer samt i søer og vådområder. De 32 ha. der overgår fra landbrugsjord til haver og grønne områder, medfører en kraftig stigning i antallet af plantearter. Det forbedrer samtidig mulighederne for at finde skjulesteder og føde væsentligt for mange dyrearter. Stenløse Kommune anbefaler generelt, at borgerne hjemmekomposterer det grønne affald fra have og køkken. Kompost i haven fremmer biodiversiteten, fordi komposten er fødegrundlag for mange mikroorganismer og insekter. Endvidere opfordrer kommunen haveejerne til, ligesom kommunen selv, ikke at anvende sprøjtemidler. Borgernes adgang til naturen Fælleden planlægges med få befæstede stier, men der bliver adgang gennem trampestier/græsstier. Fælleden søges planlagt, så der opstår en kerne med stort naturindhold og et område tættere på boligerne, hvor der er rum til menneskelig aktivitet. Naturplanen anbefaler derudover, at et stisystem forbinder hele området, så der også bliver adgang til arealerne ved Værebro Å. Den centrale Fælled vil ikke alene sikre de nye beboeres adgang til naturen. Borgere i den eksisterende del af Stenløse får også mulighed for at udnytte området. Dermed forbedrer Fælleden adgangen til naturen væsentligt for et stort antal borgere.

11 10 Sammenfatning om arealet: Bygningerne vil med deres højde i et åbent landbrugsområde - sætte nye spor i landskabet fremover. Samtidig vil Fælled, de mange haver og grønne områder med tilknytning til den omgivende natur og agerlandet give væsentligt bedre betingelser for flora og fauna og ikke mindst for nuværende og kommende Stenløseborgeres mulighed for at bruge områdets rekreative tilbud. Det er dog en forudsætning, at anbefalingerne og ideerne fra naturplanen gennemføres.

12 11 Vandet Vandet i området har stor interesse, både af hensyn til vandføringen og forureningen af Værebro Å og af hensyn til drikkevandsforsyningen både lokalt og for København Energis store indvindingsboring, som ligger i Værebro Å-dal. Åens tilstand er af vital betydning for områdets natur, og der skal værnes om rent grundvand. Det har væsentlige konsekvenser, når store områder befæstes og afleder regnvand til å- løbet. Endvidere kræver en by meget drikkevand, som efter brug bliver til spildevand, som skal renses og til sidst tilføres samme å-system. Nuværende status for vandet Der er ikke tilladelse til vanding af den nuværende landbrugsjord. Det er normalt heller ikke relevant for lerjord som her. Til gengæld vil der typisk være behov for dræning. Det fulde omfang af dræning på arealerne er ikke kendt. Det vides, at ca. 2 ha. omkring et vådområde på Fælleden er drænet. Her sendes drænvandet gennem kloakken og renseanlægget til Værebro Å. Men hele området kan være drænet og afstrømningen kan derfor være langt større end antaget. Regnvand og afstrømning Landbohøjskolens målestation i Høje Tåstrup har målt nedbør, fordampning og nedsivning i regionen. Den gennemsnitlige nedbør er målt til 613 mm. Det giver en samlet nedbørsmængde på m 3 pr år for det samlede areal på 76 hektar. På jord dækket med vegetation fordamper langt det meste vand igen. På bar jord er fordampningen markant mindre. Det har betydning, når der skiftes fra landbrugsjord, hvor jorden ligger brak i flere måneder om året - til havearealer, hvor planterne ofte er i vækst hele året. Her er det dog valgt at regne med samme fordampning pr. m². Som nævnt er områdets dræning og den forventede afstrømning ukendt og derfor skønsmæssigt ansat. Efter al sandsynlighed medfører opførelsen af den nye by, at fordampningen fra arealet nedsættes, og afstrømningen øges kraftigt. For at reducere den samlede afstrømning fra boliger og veje til åen og for at spare på grundvandet, er det besluttet, at: Regnvand fra hustage skal opsamles og bruges til toiletskyl. Anbefale, at regnvand også bruges til tøjvask. Etablere faskiner til overskydende regnvand fra hustage, befæstede arealer m.m., hvilket reducerer udledningen af vand direkte til åen. Beslutningen om at udnytte regnvandet, reducerer mængden af rent drikkevand med minimum m 3. Endvidere reduceres mængden af afstrømmende vand med den samme mængde. I stedet tilføres spildevandsledningen de m 3 vand.

13 12 Drikkevand Det samlede vandforbrug for Stenløse Syd er beregnet til m 3 pr år. Ved at bruge regnvand til toiletskyl og eventuelt også tøjvask er behovet for rent grundvand reduceret til højst m 3. Stenløse Syd skal forsynes med drikkevand fra Stenlien Vandværk. Vandværket henter vandet dybt nede og der er ikke lokale forsyningsproblemer. Der er ikke konstateret pesticidindhold i det oppumpede grundvand. Dog er det overliggende grundvand forurenet med pesticider i følge grundvandsovervågningen. For at beskytte grundvandet under Fælleden bliver der ikke brugt pesticider på området. Haveejerne opfordres til ikke at bruge pesticider i haven og befæstede arealer. Ved at gå fra landbrugsområde til beboelse nedsættes belastningen af pesticider på de 76 ha i gennemsnit fra ca. 50 kg aktivt stof pr. år til en fremtidig belastning på 16 kg aktivt stof pr. år. Til gengæld koncentreres brugen på et væsentligt mindre og mere sårbart areal. Spildevand Spildevandet fra Stenløse Syd ledes til Stenløse Renseanlæg, der har ledig kapacitet til at modtage spildevandet fra den nye bydel. Udledningen sker til Stenløse Å der løber ud i Værebro Å umiddelbart efter. Stenløse Renseanlæg renser vandet for organisk materiale (BI 5 ), kvælstof (N) og fosfor (P). Rensegraden er meget høj, men en del næringsstof vil blive udledt til vandløbet. Med de nuværende udledningers indhold af stoffer vil der med et forventet ekstra tilløb på m 3 vand udledes yderligere 181 kg organisk materiale (BI 5 ), 218 kg kvælstof (N) og 23 kg fosfor (P) til vandløbet. Ved rensning af vandet dannes slam, som tilføres landbrugsjorden, så næringsstofferne genbruges. Slammet indeholder også miljøfremmede stoffer. Der er fastsat grænseværdier for de miljøfremmede stoffer, hvis slammet skal tilføres landbrugsjorden. Slammet fra Stenløse renseanlæg overholder i dag alle grænseværdier. De 220 tons Slam fra Stenløse Syd vil indeholde kg kvælstof og 1452 kg fosfor som dermed genbruges. De miljøfremmede stoffer i slammet vil bl.a. omfatte 2 kg bly, 25 kg kobber, 55 g kviksølv, 2,2 kg LAS, 1,2 kg DEHP. Værebro Å Værebro Å står for afledning af vand fra et meget stort geografisk område, her iblandt Stenløse Syd. Derudover modtager åen renset spildevand fra flere store byer, bl.a. hele den øvrige del af Stenløse. I 1950 blev vandstanden i Værebro Å sænket med 1,25 m for at kunne udnytte engarealerne til landbrugsmæssige formål. I dag har jorden sat sig og engarealerne bliver ofte oversvømmet. Vandføringen måles ved Veksø bro og har i dag en middelværdi på 5 l/sek. pr. km 2 eller i alt ca. 17 mio. m 3 pr år. Vandføringen vil stige med ca. 1 % som følge af regnvand og spildevand fra Stenløse Syd. Derfor etableres et bassin, der ved at tilbageholde regnvand fra veje, p-pladser og lignende, reducerer risikoen for alt for store mængder vand til Værebro Å. Regnvandsbassinet etableres med en olieudskiller på tilløbet. Det skal bemærkes, at olieudskillerens effekt hæmmes, hvis der fx anvendes sæbe til bilvask på befæstede arealer med afløb til bassinet, fordi sæben opløser olien og sender den direkte ud i åen. Regnvand fra tage opsamles og anvendes, overløb sendes i faskiner til nedsivning.

14 13 Både renset spildevand og regnvand fører næringssalte til Værebro Å. Det har effekt på åens (og fjordens) evne til at opformere alger og giver dermed risiko for iltsvind i efterårsmånederne. Amtet fastsætter grænser for udledning af vand og næringsstoffer til åen. Indhold af miljøfremmede stoffer måles ikke i udledningen og er derfor ikke med i betragtningerne her. Indholdet af næringsstoffer i de m 3 regnvand fra Stenløse Syd er beregnet til 390 kg organisk stof (BI 5 ), 156 kg kvælstof (N) og 39 kg fosfor (P). Beslutningen om at genbruge de m 3 regnvand, reducerer mængden af regnvand til m 3 med et indhold på 280 kg organisk stof (BI 5 ), 112 kg kvælstof (N) og 28 kg fosfor (P).?????? Sammenlagt belaster Stenløse Syd fremover Værebro Å med 461 kg organisk stof (BI 5 ), 330 kg kvælstof (N) og 51 kg fosfor (P) om året. I forhold til i dag, er det en reduceret mængde kvælstof (N), men en øget mængde organisk stof (BI 5 ) og fosfor (P). Frederiksborg Amt opgør udledninger fra det åbne land til 166,44 kg BI 5, 554,8 kg N, og 13,7 kg P. (Vandløb og kilder 2003 vandmiljøovervågning nr. 118, Frederiksborg Amt). Sammenfatning om vandet Stenløse Syd forskyder fordelingen af nedbøren. Den væsentligste ændring er en øget udledning af vand til Værebro Å. For at sætte den ekstra udledning ned genbruges regnvandet fra tagene, nedsivningen øges ved hjælp af faskiner, og der etableres bassin til tilbageholdelse ved kraftig nedbør. Næringsstof belastningen ændres ikke væsentligt, men der ikke kan gives et endeligt svar på forureningen med pesticider, da nedsivning ved brug i haver mm. er ukendt.

15 14 Energien Opvarmning af boliger er den største enkelt post på Danmarks energiregnskab. Det forventes, at de fossile brændstoffer bliver en mangelvare og at energipriserne stiger markant i bygningernes levetid. Samtidig påvirker de fossile brændstoffer og CO 2 -udslippet miljøet og især drivhuseffekten. Blandt andet derfor har Danmark gennem Kyoto-aftalen forpligtet sig til at reducere udslippet af CO 2 med 14,5 mio. tons CO 2. En by som Stenløse Syd medfører et stort energiforbrug, både i byggefasen og i byens lange liv. I dag opføres nye boliger med høj fokus på energiforbruget. Derfor udgør energiforbruget i selve byggefasen en stadig relativt set større del af boligernes samlede energiforbrug. Status på det nuværende energiforbrug Den nuværende landbrugsdrift bruger fossil energi til traktorer, maskiner og redskaber. Indirekte bruges der store mængder energi til fremstilling af kunstgødning og sprøjtemidler. CO 2 -optaget fra planteproduktionen har en positiv effekt på miljøet. Størrelsen afhænger bl.a. af, hvordan produkterne (korn og halm) bruges. Fx giver halmafbrænding en meget kortvarig optagelse, mens nedpløjning betyder en opsamling af CO 2. Statens Planteavls Forsøg har vurderet det samlede energiforbrug til traditionel landbrugsdrift. Der anvendes totalt ca MJ/ha om året til dyrkning af vårsæd. Det svarer til omkring MJ pr. år for det areal, Stenløse Syd omfatter. En del af energiforbruget kan evt. dækkes af halmen, men dækkes hele forbruget af fossile brændstoffer svarer det til ca. 43 tons CO 2 om året. Det fremtidige energiforbrug Energiforbruget kan opdeles i energi til opførelsen af boligerne, energi til opvarmning, energi til varmt brugsvand, og el-forbrug i husstanden. Energiforbrug til nedrivning er udeladt, da der ikke findes oplysninger om størrelsen. I den samlede vurdering er der ikke skelnet mellem de forskellige hustyper, der skal opføres i Stenløse Syd. I 2005 indføres et nyt bygningsreglement. Her er kravene til energiforbrug skærpet i forhold til bygningsreglementet fra I Stenløse Syd er målet at sætte energiforbruget længere ned, end kravene i det nye bygningsreglement BR Konkret sælges grundene med tinglyste servitutter, som stiller krav om et maksimalt energiforbrug på kwh/m 2 (svarende til BR-05 minus 35%) Stenløse Kommune anbefaler dog byggeri med et maksimalt energiforbrug på 15 kwh/m 2 (svarende til BR-05 minus 70% = passivhuse). Energiforbrug til opførelsen Opførelsen omfatter energiforbruget til at fremskaffe, bearbejde og transportere råvarer, til forbruget på byggepladsen og til selve byggefasen. Den mest energiforbrugende proces er bearbejdning af råstoffer, der både kræver højt energiniveau og tilsvarende høj emission af CO 2 (cement, brændt tegl m.m.)

16 15 Statens Byggeforskningsinstitut har i meddelelse nr. 113 set nærmere på de enkelte byggematerialer og fastsat energiforbruget til at opføre et typisk parcelhus. SBI når frem til et energiforbrug på 3000 MJ/m 2, inklusive materialer m.m. til vedligeholdelse i 30 år. Der er ikke taget hensyn til, hvordan de skærpede krav til husenes energiforbrug påvirker energiforbruget i opførelsesfasen. Det planlagte bebyggede areal i hele Stenløse Syd er estimeret til etage m 2. Estimatet bygger på byggeri, som svarer til 1/3 af hele området. Dermed kan energiforbruget til opførelse og 30 års vedligehold af bebyggelsen af Stenløse Syd beregnes til ca. 290 mio. MJ (80 mio. kwh). Energiforbrug i brugsfasen Opvarmning og el-forbrug i husets levetid medfører det største energiforbrug. Beslutningen om at opføre boliger med skærpede krav i forhold til bygningsreglementet har derfor stor betydning for Stenløse Syds fremtidige energiforbrug og emission af CO 2. Forbrug af el og varmt vand er ud fra eksisterende nøgletal sat ens for alle husstande. Forventet forbrug pr. husstand Det forventede krav til maksimalt energiforbrug er 50 kwh/m 2 i BR2005. Ved en reduktion på 35% bliver forbruget 32 kwh/m 2. Reduceres forbruget med 70% bliver energiforbruget kun 15 kwh/m 2. Energiforbrug til varmt brugsvand er sat til 12 kwh/m 2 og el-forbruget er sat til kwh pr. husstand/år. Samlet vil energiforbruget (inkl. varmt vand og el) i de tre situationer se sådan ud: Krav Energiforbrug for Stenløse Syd BR2005 8,2 mio. kwh/år BR2005 minus 35% 6,5 mio. kwh/år BR2005 minus 70% 4,9 mio. kwh/år. Sammenfatning om energiforbruget Energiforbrug til opførelse og vedligehold i 30 år er betydeligt, men kan kun reduceres ved at stille krav til valget af byggematerialer. Det vil give mange begrænsninger for den enkelte bygherre. Samtidig er der ingen garanti for, at byggeriet samtidig kan opfylde krav til fx lavt energiforbrug i driftsfasen eller andre relevante parametre. I stedet er det besluttet at fokusere på at nedsætte energiforbruget til opvarmning. Ved at opføre energivenlige boliger kan energiforbruget over en 30-årig periode reduceres med 52 mio. kwh ved BR2005 minus 35% og hele 101 mio. kwh ved BR2005 minus 70%. I samme periode reduceres udslippet af CO 2 med henholdsvis tons og tons.

17 16 Trafikken Biltrafikken er fortsat voksende og et problem mange steder. I dag har 351 ud af hver 1000 danskere bil, og de kører mere og mere. Trafikken står i dag for 26% af de samlede CO 2 - udledninger, og udledningerne vokser fortsat. Trafik påvirker miljøet på flere planer. Støj, lugt og trafiksikkerhed er faktorer, som bebyggelsesplanen tager højde for. Den lokale planlægning gør det på flere måder attraktivt for de bløde trafikanter og fremmer på den måde alternativer til bilkørslen. Antal køreture Antallet af biler i et nyt boligområde afhænger bl.a. af boligtyperne. Der vil typisk være en lavere biltæthed blandt ungdomsboliger og ældreboliger, og en højere biltæthed i parcelhusene. Stenløse Kommune er tilmeldt Vejdirektoratets pendler-net. Det forventes, at langt de fleste husstande i Stenløse Syd vil have bil. Antallet af ture pr. bolig afhænger af boligstørrelsen. Tællinger i lignende områder har fastsat en turrate pr. bolig på 2,6 pr. årsdøgn. Med op til 750 boliger vil det give køreture ud eller ind af bebyggelsen. (I beregningerne er tallet dog forhøjet til køreture). Samtlige bilture ud af Stenløse Syd føres til Krogholmvej. Det vil betyde en kraftig stigning på 44 % i trafikken i forhold til sidste tælling på årsdøgntrafik fra Planerne for Stenløse Syd indeholder forskellige elementer, der gør det mere attraktivt at vælge andre transportformer end bilen: Hovedstien planlægges centralt i bebyggelsen og forbindes til Stenløses øvrige stinet Der etableres cykelsti på Krogholmvej. Der etableres en bred helle på midten af Krogholmvej for sikrere overgang Stisystemet forbinder til skole, S-tog og indkøbscenter (1-1,5 km.) Der planlægges lokalt indkøb og institution i området. Der etableres indsamlingsordninger for glas og papir flere steder i Stenløse Syd Bilen i byen I praksis vil det ofte være hensigtsmæssigt, at bilerne kan køre rimelig tæt på den enkelte bolig selv om det medfører gener i form af støj, forurening og risiko for ulykker. Det gøres mest skånsomt gennem foranstaltninger, der sikrer en langsom kørsel. Hastigheden på Krogholmvej nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t ud for Stråmoseparken, når byen udvides. For Stenløse Syd er tilkørselsvejen fra Krogholmvej derfor lagt på grænsen mellem boligerne og det åbne land, og kørsel til de enkelte boligområder sker ad stikveje herfra. Hver tilslutning sker i en rundkørsel, der samtidig fungerer som hastighedsregulering på stamvejen. Her er den maksimale hastighed 50 km/t. På stikvejene til de enkelte boliger etableres chikaner, så hastigheden nedsættes til km/t inde i området. En støjrapport er under udarbejdelse. Stamvejen omkring bebyggelsen graves ½ meter ned i terrænet og belægges med støjdæmpende asfalt for at mindske støj og det visuelle indtryk. Der etableres kun græssti langs stamvejen, for at fremme benyttelsen af hovedstien centralt i området.

18 17 Kollektiv trafik Linie 302 mellem Frederikssund og Stenløse, som tidligere kørte forbi Krogholmvej er nu omlagt. Nu betjenes Krogholmvej kun af linie 358, der kører mellem Stenløse og Roskilde. Linie 358 kører en gang i timen, dog hver ½ time i myldretiden. Linie 304 kører kun i myldretiden. Der er ikke planer om en udvidelse af busdriften i området. Der er ca. 1 km til stationen med S-togforbindelse til København og Frederikssund (afgang hver 10. minut) Sammenfatning om trafikken Planerne for Stenløse Syd prøver på flere felter at afbalancere forholdet mellem bløde trafikanter og bilerne. Samtidig er det målet at skabe et område, hvor man hurtigt og effektivt kan færdes uden brug af en bil. Realistisk må det også konstateres, at bilen er et naturligt element i et så stort boligområde og at manglen på kollektiv trafik lige uden for døren ikke giver de optimale betingelser for alternativer til privatbilismen.

19 18 Ressourcerne Etablering af en ny bydel med huse, veje, stier og fællesarealer medfører et stort forbrug af ressourcer i forhold til en uændret status som landbrugsområde. Nedlæggelsen af landbrugsdriften formindsker produktionen af fødevarer med ca. 570 tons korn/år. Nedgangen giver ikke forsyningsproblemer for landet, fordi der er overproduktion og tvungen braklægning andre steder i Danmark og EU. Ressourceforbruget opdeles i tre naturlige faser: 1. En meget krævende anlægsfase 2. En driftsfase, som i beregningerne er sat til 30 år 3. En mulig rydning af området, hvis det skulle blive aktuelt. (formentlig som en løbende proces, når enkelte huse/ejendomme bliver utidssvarende på grund af nedslidning eller teknologisk udvikling). Ressourceforbruget til nedrivning indgår ikke i vurderingen. Ressourcer dækker i denne sammenhæng over følgende begreber: Mineraler som grus, sten, ler og kalk er ofte gravet op af jorden eller havbunden. De findes i store mængder, men dog begrænset i lokale områder eller for specielle kvaliteter. Metaller er en ikke-fornybar ressource og det kan forventes, at der opstår mangelsituationer for bla kobber med flere inden for planens horisont. Kemiske stoffer tages med under en ressource, fordi de kræver energi i fremstilling, måske indeholder metaller, og kan ødelægge andre ressourcer (vand, jord, helbred m.m.). Ressourcerne energi og vand er behandlet særskilt. Anlægsfasen Anlægsfasen opdeles i byggemodning og opførelsen af boligerne. Byggemodning Byggemodningen omfatter etablering af forsyninger, kloakker, stier og veje. Under byggemodningen graves jord op og erstattes som regel af grus i forskellige kvaliteter. Kloakering og forsyningsledninger Det forventes, at der kun skal bruges relativt små mængder grus i forbindelse med kloakering og forsyningsledninger. Der bruges enten beton eller plastik til kloakering samt plastik og metaller til forsyningsledninger (el, tele mm.). Der har ikke været tilgængelige data for materialeforbruget til den type opgaver, som derfor ikke indgår i den samlede vurdering. Stier og veje Til etape 1 af Stenløse Syd er der udarbejdet forslag til veje og stiers dybde, bredde og længde. De målte arealer er ganget med en faktor 3 for at få de tilnærmede værdier for hele Stenløse Syd. Stamvejen, der leder biler fra Krogholmvej til stikvejene medfører et materialeforbrug på m 3, hovedsageligt grus og sten, men også asfalt. Stikveje og vendepladser medfører et materialeforbrug på m 3. Hovedstien, som løber gennem hele bebyggelsen medfører m 3 grus og sten. I alt skal m 3 materiale i form af muldjord graves væk fra området. Det opgravede materiale vil i størst muligt omfang blive anvendt på området.

20 19 Opførelse af boligerne Materialeforbruget til opførelse af henholdsvis parcelhuse, tæt-lav bebyggelse og etageboliger er opgjort på baggrund af en undersøgelse fra Miljøstyrelsen (udgivet i miljøprojekt 221 fra 1993). Bemærk, at tallene er baseret på opførelse af huse efter det gamle bygningsreglement. De planlagte boligtyper i Stenløse Syd er inddelt i tre kategorier: Parcelhuse, Tæt-lav bebyggelse samt Etageboliger. Parcelhuse omfatter: 4060 m 2 parcelhuse og 798 m 2 børnehave i Etape 1. Omregnet til hele Stenløse Syd omfatter kategorien Parcelhuse i alt m 2. Tæt-lav bebyggelse omfatter ældreboliger, i alt m 2 Etageboliger omfatter ungdomsboliger, punkthuse, etagehuse og klyngehuse i alt m 2. I alt forventes et bebygget areal på m 2 i Stenløse Syd. Her er udvalgte fakta om materialeforbruget: Samlet forventes et materialeforbrug på tons til opførelse af samtlige boliger Beton, mørtel og gips er langt den største enkeltpost med tons Traditionelt byggeri ville medføre 998 tons isolering. Isoleringsmængden øges dog markant, fordi boligerne skal isoleres ekstra for at opfylde målet om reduceret energiforbrug til opvarmning. Der ville i traditionelt byggeri have været anvendt 58 tons PVC. Men med krav om at anvende andre materialer end PVC, reduceres mængden af PVC. Traditionelt byggeri ville medføre et forbrug på 216 tons trykimprægneret træ. Trykimprægneret træ er helt fravalgt i Stenløse Syd, og vil formentlig i stor udstrækning erstattes af anden imprægnering og/eller andre mere varige træsorter til beklædning og haveanlæg. Der anvendes 46 tons kobber, et metal hvor ressourcerne er ved at være udtømte og derfor bør begrænses mest muligt. Armaturer og ledninger er fortsat kobber, men i dag udføres vandinstallationerne i alternative materialer. Byggeaffald Byggeaffald udgør hele 25% af Danmarks samlede affaldsmængde. 5-10% stammer fra nybyggerier, mens de sidste 15-20% stammer fra renovering og nedrivning. De fleste byggematerialer genanvendes (92%), men en stor del går til opfyld i havne og støjvolde m.m. hvorved den investerede energi og råstoffer tabes. Driftsfasen Affald fra Stenløse Syd Når byen og bygningerne er taget i brug skaber beboerne i de ca. 700 boliger store mængder affald. Affaldsstatistikken for hele Stenløse giver et godt estimat for den kommende mængde affald fra Stenløse Syd. I hele Stenløse er der indsamlet tons restaffald til forbrænding, tons til kompostering/bioforgasning, 740 tons papir og pap til genbrug samt 319 tons glas til genbrug. Omregnet til 700 boliger i Stenløse Syd, vil der yderligere skulle behandles: 277 tons brændbart affald, 164 tons bioaffald, 100 tons papir og pap samt 43 tons glas. Stenløse Syd medfører altså en markant og mærkbar stigning af Stenløses samlede affaldsmængder. For at begrænse affaldsmængderne til containerplads og indsamling af bioaffald opfordres beboerne i Stenløse Syd til hjemmekompostering af have og køkkenaffald i godkendte kompostbeholdere.

21 20 4. Rapporter og undersøgelser Udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering bygger på talmateriale og oplysninger hentet fra forskellige kilder. I forbindelse med planlægningsarbejdet er der bestilt en række undersøgelser hos eksterne konsulenter. Der er ikke gennemført konkrete undersøgelser udelukkende til brug for den strategiske miljøvurdering. De forskellige rapporters indhold og konklusioner er kort refereret i dette afsnit. Derefter præsenteres en række rapporter og datamateriale, der har været grundlæggende for nogle af rapportens hovedafsnit. Data og andet materiale af mere perifer betydning nævnes under gennemgangen af de enkelte områder. Undersøgelser udarbejdet i forbindelse med projektets start Forrapport til naturplanen: Naturplaner og Planlægning i Stenløse Kommune Udarbejdet af Christina Carlsson og Margit Bloch-Petersen, Roskilde Universitetscenter. Rapporten tager udgangspunkt i Stenløse Kommunes ønsker om at inddrage naturen i byen og byens sammenhæng til den omgivende natur. Rapporten vurderer tilstanden på det aktuelle område og området ned til Værebro å og vurderer potentialerne til en forbedring af naturen her. Som indgang til emnet har man lavet en lille rundspørge til forskellige institutioner, lokale borgere, grønne organisationer og politikere. Rundspørgen viser stor enighed omkring behovet for mere natur i byen og borgernes muligheder for at kunne udnytte denne natur. Der er dog forskelle i de enkelte grupper interesser for området: Institutionen vil gerne have et udflugtsområde med de muligheder man ikke kan tilbyde i institutionen til daglig. Beboere i nabokvarteret vil også gerne have adgang til et nyt aktivitetsområde. De grønne organisationer fokuserer mere på, at naturen skal have bedre betingelser. Rapporten konkluderer, at skal naturindholdet i byen fremmes, er det nødvendigt at se på områdets sammenhæng til det omgivende areal ned mod Værebro å, og forbinde områderne med korridorer, så dyr og planter kan bevæge sig ud og ind af området. Vådområdernes tilstand skal forbedres, så de fortsat er attraktive for områdets padder, herunder de arter, som er omfattet af EU-habitatdirektiv. Specielt skal der i byggefasen tages hensyn til padderne. Det anbefales, at der foretages en oplevelsesorienteret indretning af Fælleden med en central del, hvor der kun foretages mindre pleje og en randzone, der gøres mere tilgængelig for brugerne. Rapporten danner baggrund for den endelige naturplan, hvor mange af konklusionerne drages frem igen.

22 21 Naturplan: Kortlægning af naturværdier ved Stenløse Syd og Værebro Ådal Udarbejdet af Hedeselskabet v. Birte Hansen og Margit Bloch-Petersen aug.2004 Naturplanen tager udgangspunkt i forrapportens anbefalinger om at betragte Stenløse Syd og den dertil tilgrænsende natur under et. Planen deles op i tre områder: A) Selve Stenløse Syd med Fælleden B) Agerlandet umiddelbart op til Stenløse Syd C) De lavtliggende områder omkring Værebro Å For hvert område gennemgås de relevante lokaliteter med højt naturindhold fx vådområder, bevoksninger m.m. De enkelte lokaliteter vurderes i forhold til værdien og muligheden for at forbedre denne ved ændringer og fremtidig pleje. Rapporten indeholder også et idekatalog med forslag, der kan forbedre natur-kvaliteten i de enkelte områder, samtidig med at der opfordres til at etablere et stort sammenhængende stykke natur med korridorer imellem. Område A (Stenløse Syd): Et traditionelt landbrugsområde uden egentlig bevoksning udover enkelte hegn og beplantning omkring landbrugsejendommene. Området har få biotoper med naturmæssig interesse. Der er tre vådområder og en egentlig sø i området. Vådområderne har speciel interesse, da de er levesteder for padder (Spidssnudet frø og Stor vandsalamander) der er beskyttet af EU s habitatdirektiv. Derudover har vådområderne en vis botanisk interesse: Der er bl.a. fundet to halvsjældne plantearter: Strand-Skræppe og Vandpeberrod. Der eksisterer to helt eller delvist ødelagt gravhøje i området, ligesom der er et beskyttet dige. Borgerne har i dag ingen adgang til området udover en gennemgående markvej, der ikke giver adgang til vådområder eller de kulturhistoriske områder. Område B Agerlandet: Agerlandet kommer til at grænse op til Stenløse Syd, og har et markant landskab, der af Frederiksborg Amt er udpeget som meget værdifuldt landskab. Området er præget af store marker og har derfor meget få naturlokaliteter. Der er enkelte samlede bevoksninger og levende hegn samt flere vandhuller. Et af vandhullerne er kraftigt påvirket af næringsberiget drænvand. Der er en del overdrevsområder, der dog for de flestes vedkommende er opdyrket. Naturområderne påvirkes kraftigt af næringstilførslen fra landbrugsdriften. Det medfører, at den oprindelige vegetation fortrænges af planter, der bedre udnytter den høje tilgængelighed af næring. Kæmpe Bjørneklo breder sig på flere af lokaliteterne. Der er mange kulturhistoriske lokaliteter i området, men der er ikke formidling af indholdet på nogle af stederne. Rekreativt anvendes arealet kun til jagt og offentligheden har ingen adgang Område C - De lavtliggende områder omkring Værebro Å Vandstanden i Værebro Å blev sænket i 1950, for at give en bedre udnyttelse af de lavtliggende områder til landbrugsdrift. Jorden har siden hen sat sig og er i dag jævnligt udsat for oversvømmelser.

23 22 Området anvendes derfor i dag hovedsageligt til afgræsning af får og kreaturer. Området er udpeget som Særligt følsomt landbrugsområde, meget værdifuldt landskab og økologisk forbindelse. Området er hovedsageligt præget af tilgroede engområder med ringe botanisk interesse. Enkelte tørre overdrevsområder er registreret. Områdets vandhuller/søer er fundet rimeligt botanisk interessante, ligesom der er en del raste- og vadefugle i en af søerne. Området anvendes rekreativt udelukkende til jagt, men der er mulighed for kanosejlads på Værebro Å. Områdets samlede potentiale De enkelte arealers natur kan forbedres væsentligt ved en overordnet planlægning, der sikrer sammenhæng områderne i mellem. Den rekreative værdi for det nye boligområdes beboerne samt for resten af byen, kan sikres gennem en udvidet stiføring i området. De enkelte biotopers naturpotentiale kan først udnyttes, hvis der skabes en sammenhæng mellem de enkelte biotoper, så flora og fauna får bedre spredningsmuligheder. Naturplanen indeholder en række anbefalinger til fremme af dyre- og plantelivet. De vigtigste punkter for område A (Stenløse Syd) er at: Tage hensyn til især padderne under etableringsfasen. Skabe spredningskorridorer fra Fælleden til område B. Undlade at udsætte fisk og fodre ænder i vådområderne. Sikre græsning eller jævnlig slåning af Fælleden så der fjernes næring Sikre beplantning med hjemmehørende arter. Dele Fælleden op i en naturnær del i midten og en bolignær del ved boligområderne Lægge de fleste aktiviteter i den bolignære del af Fælleden Etablere en hundeløbegård, (fx forbud mod løsgående hunde på resten af Fælleden) For det samlede område anbefales bl.a.: Fjernelse af trævækst i de å-nære områder. Systematisk bekæmpelse af bjørneklo Beplantning langs sydsiden af åen for at give faunaen spredningsmuligheder her Undersøgelse af paddeforekomster i lokalplanområde syd for Stenløse Udarbejdet af Amphi-Plan v. John Frisenvænge og Martin Hesselsøe Den såkaldte padderapport indeholder en registrering af padder i området og behandler dermed relevansen af EUs habitatdirektiv i forhold til byggeprojektet. Områdets vandhuller er undersøgt for padder og der er fundet både yngel og voksne individer af Spidssnudet frø og Stor vandsalamander i de fleste vandhuller. Det nuværende landbrugsområde giver ringe vilkår for levesteder, og der er kun enkelte muligheder for spredning til områderne syd for lokalplanområdet. Rapporten konkluderer, at hvis vådområderne bibeholdes som ynglesteder og en række planlægningsværktøjer sørger for bestandens fortsatte udvikling,vil Stenløse Syd projektet være acceptabelt i forhold til habitatdirektivet. Rapporten giver også nogle anbefalinger dels om byggeperioden, dels om planerne for de ubebyggede områder: Byggeperioden bør begrænses til vintersæsonen, og hele arealet bør ikke bebygges på en gang.

24 23 Det anbefales at sætte hegn omkring opgravede grøfter i nærheden af paddernes ynglesteder. Søer og vandhuller skal bevares: Overfladevand må ikke udledes fra huse og veje Kunstgødning og pesticider må ikke bruges på arealer omkring vandhullerne Vandstanden i vandhuller og søer skal sikres på nuværende niveau. Ubebyggede friarealer omkring vandhullerne skal bevares. Spredningskorridorer til andre vådområder syd for bebyggelsen skal sikres. Derudover nævnes en række konkrete tiltag på og omkring boligerne, der sikrer, at padderne ikke fanges i bebyggelsen. Det er værd at bemærke, at byggemodningen af etaperne 1 og 2 foregår i vinterhalvåret og paddernes nuværende levesteder berøres ikke. Forslag til tillæg nr.1 til spildvandsplan Udarbejdet af Dines Jørgensen & Co. Forslaget er udarbejdet på baggrund af den eksisterende spildevandsplan for hele kommunen, og henter en del forudsætninger herfra. bl.a. tal for afledning af spildevand pr. person og indhold af næring i regnvand. Rapportens tal-forudsætninger er ikke helt i overensstemmelse med andre angivelser. Rapporten forudsætter, at der opføres 690 boliger på 69,5 ha (72,9 ha) hvoraf 32,1 ha udgør en grøn Fælled. Rapporten beregner og sætter den samlede mængde spildevand fra de 690 boliger med hver 2,6 personækvivalenter (PE) og et forbrug på 135 liter vand/person til 242,19 m 3 spildevand pr dag. Til det tal lægger rapporten 60,13 m 3 fra infiltration, så der i alt tilføres 302,32 m 3 pr. dag til renseanlæg. Rapporten beregner den samlede potentielle afledning af regnvand ud fra områdernes areal, bebyggelsesprocent, fordampning og nedsivning. I alt skal der afledes vand fra 18,77 reducerede ha). Herfra afledes m 3 pr. år som følge af en nedbør på 416 mm pr. reducerede ha/år). Regnvandet er forurenet med 5 mg/l BI 5 (organisk stof), 2 mg/l N (kvælstof) og 0,5mg/l P (fosfor).

25 24 Reduceret energiforbrug til rumopvarmning i nyudstykningen Stenløse Syd Udarbejdet af: Cenergia Energy Consultants, Ove Mørck. Revideret sept Rapporten tager udgangspunkt i det kommende bygningsreglement (BR-2005) og de krav, bygningsreglementet stiller til boligernes opvarmningsbehov. Rapportens forudsætninger for beregningerne fastlægger bl.a. energiforbruget til varmt forbrugsvand til 12 kwh/m 2 i alle boliger. Forbruget betragtes som uafhængigt af øvrige energibehov i boligen. Lokalplanens forskellige boligtyper opdeles i to kategorier: Parcelhuse og Rækkehuse. Kategorien Parcelhuse omfatter parcelhuse og punkthuse. Alle andre boligtyper er placeret i kategorien Rækkehuse. I rapporten er boligernes energibehov beregnet efter kravene i BR2005 og i tre alternative situationer, hvor forbruget er reduceret med henholdsvis 10%, 35% og 70%. Rapporten skitserer, hvordan de forskellige niveauer opnås gennem øget isolering, mekanisk ventilation og genvinding af varmen i udluftningsluften. Rapporten indeholder også en oversigt over en merpris til at bygge ved de forskellige energiniveauer i forhold til BR2005. Beregningerne er baseret på tungt byggeri, hvilket er dyrere end hvis udgangspunktet havde været letbyggeri. Merudgifterne strækker sig fra ca. 160 kr./m 2 (for BR2005 minus 10%) over 320 kr./m 2 (for BR2005 minus 35%) til 780 kr./m 2 (for BR 2005 minus 70%). Merprisen for passivhusene (for BR 2005 minus 70%) forudsætter, at den supplerende varme skaffes fra en el-drevet luft til luft varmepumpe. Rapporten gennemgår rentabiliteten for de forskellige niveauer af isolering og energibesparende foranstaltninger. Rapporten stiller rentabilitetsberegninger op for de forskellige energiniveauer, herunder tilbagebetalingstider for hvert niveau. De viser, at lavere energibehov giver længere tilbagebetalingstid (hhv. 12, 15 og 18 år). Det følges op af en beregning af de tilskud, der kunne ydes for yderligere at motivere private til at investere i de forskellige besparelsesforanstaltninger, Beregningerne viser, at en simpel tilbagebetalingstid på ca. 10 år kan fastholdes med et tilskud på henholdsvis 100 kr./m 2 (for BR2005 minus 35%) og 300 kr./m 2 (for BR 2005 minus 70%). Rapporten udregner et reduceret CO 2 udslip for den samlede udbygning af Stenløse Syd under de tre niveauer på henholdsvis 297 tons, 458 tons og 668 tons. Enstrenget pulserende fjernvarme en ultimativ løsning Udarbejdet af: Cenergia Energy Consultants, Peder Vejsig Pedersen Notatet skitserer en fjernvarmeløsning, der reducerer ledningstabet med over 50%. Ideen er, at hver enkelt bolig forsynes med en akkumuleringstank, hvor fjernvarmen lader op. Når alle boligers tanke er ladet op, lukkes fjernvarmeforsyningen ned, så der ikke står varmt vand i rørforbindelserne. Der åbnes først for varmt vand, når der igen opstår behov ude i boligerne. Systemet er først aktuelt i forbindelse med lavenergiboliger, hvor varmetabet i ledningsstrengene er stort i forhold til forbruget af varme i de enkelte boliger. Systemet vil formentlig være en smule billigere at etablere end et normalt to-strenget system. Derud over bliver hver bolig forsynet med en 300 liter bufferbeholder, der samtidig fungerer som lagertank for et solvarmeanlæg, der dermed bliver væsentlig billigere at investere i.