ATMOS FORGASNINGSKEDEL DC 18S DC 22S DC 25S DC 32S DC 50S DC 70 og DC 75SE

Transkript

1 ATMOS FORGASNINGSKEDEL DC 18S DC 22S DC 25S DC 32S DC 50S DC 70 og DC 75SE Bruger- og installationsvejledning Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse Teknisk beskrivelse Teknisk data Oversigt over kontrolpaneler Gammelmodel Ny model Oversigt over kedel Driftsforskrifter Klargøring af kedel til drift Optænding og drift Første optænding Første gangs indstilling af drift-termostat og trækreguleringsspjæld Indstilling og daglig brug af røggastermostaten Efterfyldning med brændsel Rengøring af kedlen Vedligeholdelse af varmesystemet inkl. Kedel Brændsel Skorsten Tilbehør til kedel El-tilslutning af kedel Beskyttelse af kedlen mod tæring Fejlfinding og afhjælpning Sikkerhed ved installationen Kedelomgivelser Reservedele Udskiftning af den ildfaste formdel (dysen) mellem øverste og nederste brændkammer Udskiftning af paksnor i lågerne Lågehængsler og lås Grundlæggende råd om fyring med træ Tilkobling af kedlens vandside Montage og installation Montage og indstilling af trækregulator samt luftspjæld Trækregulator Luftfordelerspjæld Røggasventilator (røgsuger) El-diagram ATMOS DC 18S DC 70S Ladeventil Anlæggets drift med akkumuleringstank Isolering af beholderen Anbefalet akkumuleringsbeholder størrelse Ladeventil Driftangivelser...18 Side 2

3 Tillykke med Deres nye ATMOS Forgasningskedel til træ. For at opnå fuld tilfredshed med Kedlen, anbefaler vi at nedenstående grundlæggende principper følges. Det er vigtigt for kedlens levetid og funktion. Der bør altid kun anvendes tørt træ, som er lageret i 2 år. Med en fugtighedsprocent på max 20%. Ved forbrænding kan der dannes tjærestoffer og kondensater (syrer) i brændkammeret. For at undgå dette, skal der installeres en shuntventil (ladeventil) på kedlen, så returvandet ikke kommer under 65 oc. Driftstemperaturen for vandet i kedlen skal ligge mellem 70 og 90 oc. Kedlen må ikke køre med vedvarende ydelse, der ligger under 50% af kedlens mærkepladeeffekt. Kedlen skal kobles sammen med en akkumuleringstank og en ladeventil (se kap. 21.3), som kan give en brændsels besparelse på op til 25% desuden giver den længere levetid på kedel og skorsten. Når kedlen køre med nedsat ydelse (sommerdrift og kun opvarmning af varmt brugsvand) kan det være nødvendigt med daglig opfyring. VIGTIGT: Hvis disse grundregler ikke overholdes, kan korrosion, på grund af lav returtemperatur resultere i en betragtelig nedsættelse af kedlen og dens keramiske formdeles levetid. Kedlen kan korrodere i løbet af to år. Side 3

4 1. Anvendelse Den miljøvenlige underforbrændingskedel ATMOS er beregnet til opvarmning af parcelhuse og andre Lignende lokaliteter. Kedlerne egner sig alt efter type, til varmebehov på 4,5 til 75 kw. Kedlerne er udelukkende beregnet til fyring med træstykker. Der kan anvendes alle former for tørt træ, dog især brændestykker med maks. diameter på mm og en længde på mm alt efter kedeltype. Der kan også anvendes træklodser med en større diameter end mm, men så vil kedlens ydelse reduceres, mens brændetiden forlænges. Kedlen egner sig ikke til fyring med spåner og træaffald i mindre stykker, disse må kun brændes i ringe mængde, max 10 % sammen med brændestykkerne. Brændestykker med større diameter skal kløves evt. deles i fire stykker alt efter driftskrav (se vedr. kedlens nominelle ydelse). Der kan fyres med både blødt og hårdt træ. Træet skal være tørt, kedelydelsen afhænger af træets fugtighedsgrad. Der gives garanti for ydelsen og kedlens funktion ved max. Fugtighed på op til 20 %. 2. Teknisk beskrivelse Kedlen er konstrueret til træfyring. Forbrændingen sker ved en effektiv afbrænding af røggasserne. På DC 18S DC 50S og DC 75SE foregår forbrændingen ved hjælp af en røgsuger, som suger forbrændingsluften ind i brændkammeret. På DC 70S forgår forbrændingen ved hjælp af en blæser som blæser forbrændingsluften ind i brændkammeret. Kedlen er udført i 3-6 mm svejset stålplade. Øverst er der et brændselskammer, der i nederste del er forsynet med et ildfast formstykke med en aflang åbning til gennemstrømning af røggas og gasser. Efterforbrændingskammeret nedenunder er udstyret med keramiske formdele. I bagerste del af kedlen er der en forbrændingsluftkanal, hvor luftspjældet er anbragt og en røggaskanal hvor røggassen via røgstudsen føres til skorstenen. Kedlens front er forsynet med en indfyringslåge foroven og en askelåge forneden. I forreste del af toppladen er der et håndtag til by-pass luftspjældet. Når man efterfylder brænde på en varm kedel, åbnes by-pass spjældet før indføringslågen åbnes, så man undgår røgudslip i fyrrummet. I Kedlens øverste del er der et kontrolpanel med tænd/sluk kontakt, drift-termostat, røggastermostat, overkogssikring samt termometer. I kedlens bagerste del er der tilføringskanaler for primær- og sekundærluft, som her igennem forvarmes for at opnå optimal forbrænding. Kedlen er isoleret med mineraluld der er anbragt under kedlens udvendige kappe. Side 4

5 3. Teknisk data Beskrivelse Enhed DC 18S DC 22S DC 25S DC 32S DC 50S DC 70S DC 75SE Kedelydelse Kw Hedeflade M 2 1,8 2,3 2,7 2,9 3,8 5,0 5,2 Brandkammervolumen Liter Anbefalet skorstenstræk Pa Max. Driftstryk Bar 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Egenvægt Kg Diameter røgafgang mm Kedlens højde mm Kedlens Brede mm Kedlens dybde mm Kedlens virkningsgrad % Maksimal støjniveau dba Max. Længde for træstykker mm Kedlens vandindhold Liter El-tilslutning V / Hz 230/50 230/50 230/50 230/50 230/50 230/50 230/50 Elforbrug under drift W Røggastemperatur ved nominel ydelse Røggasmængde ved nominel ydelse Brændetid ved nominel ydelse O Kg/s 0,012 0,014 0,015 0,018 0,030 0,035 0,040 Timer ,5 Side 5

6 3.1 Oversigt over kontrolpaneler Gammelmodel 7. Overkogssikring 21. Drifttermostat 16. Termometer 24. Røggastermostat 17. Tænd / sluk knap Ny model 5. Overkogssikring 4. Drifttermostat 1. Termometer 3. Røggastermostat 2. Tænd / sluk knap Side 6

7 3.2 Oversigt over kedel 1. Kedelkrop 13. Ildfast plade 2. Indfyringslåge 14. Renselem 3. Askelåge 15. Håndtag til optændingsspjæld 4. Røgsuger / blæser 16. Termometer 5. Keramisk indsats, sekundær luft 17 Afskærmning til brændkammer 6. Kontrolpanel 18. Tænd / sluk knap 7. Overkogssikring 19. Trækregulator 8. Trækreguleringsspjæld 20. Kølespiral 9. Ildfast indsats 21. Drifttermostat 10. Tætning omkring keramisk indsats 22. Indvendigt lågepanel. Spiral 11. Ildfastplade 23. Pakning 18 x 18 mm 12. Optændingsspjæld 24 Røggastermostat Dimensioner DC18S DC22S DC25S DC32S DC50S DC70S A B C D E F G H I J K 1 1/2" 1 1/2" 1 1/2" 1 1/2" 2" 2" Side 7

8 4.Driftsforskrifter 4.1 Klargøring af kedel til drift Før kedlen tages i brug skal man sikre sig at systemet er fyldt med vand og udluftet. Kedlen skal betjenes i henhold til de anvisninger der står i denne vejledning, så der opnås en fornuftig og sikker funktionsdygtighed. Fyret må kun betjenes af voksne. Ved opstilling skal kedlens bagende hæves 10 mm så luftansamlinger i kedlens forende undgås. Læs kapitel før fyret sættes i drift. 4.2 Optænding og drift Bemærk Ved optænding kan der dannes kondens, og der kan løbe kondensvand ud, der er ikke tale om en fejl, men efter længer tids drift forsvinder kondensen af sig selv. Ved fyring med træ affald i mindre stykker skal røggastemperaturen kontrolleres, denne må ikke overstige 320 oc, Hvis den overstiger dette ken det føre til beskadigelse af kedlen. Dannelsen af tjærestoffer og kondens i tragten er en normal følgevirkning ved forgasning af træ Første optænding Før den egentlige optænding åbnes røgspjældet ved stangen til luftspjældet (15) trækkes ud. Gennem den øverste låge (1) lægges der på den ildfaste formdel (4) tørt optændingsbrænde i form af små træstykker, disse lægges på tværs af kanalen, på sådan en måde at der er en afstand på 2-4 cm mellem brændslet og kanalen, så der ikke sker en tilstopning af kanalen, som tjener til gennemgang af røggassen. Oven på optændingen lægges papir eller træuld og derefter igen optændingstræ samt en større mængde tørt træ. Efter antændelsen og en kort optændingsfase (max. 5 min.) startes kedlen på tænd/ sluk kontakten (18), Røggastermostaten (24) stilles på nul (venstre om), drifttermostaten (21) stilles på max (højre om) og røgsugeren og ladeventilen starter, husk ladepumpen skal altid stå på hastighed 3 fuld kraft, røgspjældet (15) lukkes ved at skubbe håndtaget ind. Når brændslet brænder fuldstændigt lægges der flere brændestykker på, hvis fyret skal arbejde som forgasningskedel skal der til stadighed være trækul på den keramiske formdel i tragten, denne tilstand opnås ved at fyre med tørt træ i en egnet størrelse. Ved fyring med vådt træ fungerer fyret ikke længere som forgasningskedel, træforbruget stiger betragteligt og den ønsket ydelse opnås ikke og kedlen og skorstenens levetid kan forringes væsentligt. Side 8

9 4.2.2 Første gangs indstilling af drift-termostat og trækreguleringsspjæld Når kedlen brænder med fuld ydelse aflæses termometeret (16) på kedlen, det vil typisk vise 80 oc sørg for at kæden til trækspjældet hele tiden er så stram at der ikke lukkes for lufttilførslen. Luk så næsten helt i for kuglehanen mellem ladeventil og akkumuleringstanken således at temperaturen stiger 10 oc typisk til 90 oc, nu indstilles trækregulatoren bag på kedlen også på 90 oc, tallet står på hovedet når man står foran kedlen men vender rigtigt når man ser regulatoren bagfra, juster så kæden således at spjældet lige lukker helt, kæden må ikke være slap, men skal åbne for spjældet så snart temperaturen på kedlen er mindre end 90 oc, åben så kuglehanen mellem ladeventilen og akkumuleringstanken ganske lidt så temperaturen på kedeltermometeret falder til ca 85 oc, nu instilles drift-termostaten (21) lige på det punkt hvor røg-sugeren (4) stopper, således at når temperaturen er over 85 oc er røgsugeren stoppet og når temperaturen er lidt mindre end 85 oc så starter røgsugeren igen, afprøv ved at åbne og lukke for kuglehanen mellem ladeventilen og akkumuleringstanken, og afprøv at trækspjældet lukker helt ned ved 90 oc på kedeltermometeret og åbner op igen så snart temperaturen er mindre end 90 oc lav nu et mærke på skalaen ud for pilen på drejeknappen (drift-termostaten) den skal fra nu af stå fast på mærket altid, afprøv blot hver 3. måned at drifttermostaten og trækregulatoren stadig arbejder og regulere som overfor beskrevet Indstilling og daglig brug af røggastermostaten Røggastermostaten (24) stilles ved opfyring på nul (venstre om) så røgsugeren og ladeventilen starter. Når ilden har godt fat og røgtemperaturen er blevet højere efter 5-10 min kan man dreje termostaten opad uden at røgsugeren og ladepumpen stopper. Den rigtige indstilling finder man ved at holde øje med når brændslet er ved at være udbrændt, typisk når kedeltemperaturen er faldet til omkring 60 oc så er røggastemperaturen også faldet og termostaten drejes op (højre om) til røggastermostaten slukker for røgsugeren og ladepumpen, så man opnår at de ikke køre og forbruger strøm unødigt, typisk vil pilen på knappen være et sted mellem klokken 9 og 12 hvis skalaen var en urskive. Lav et mærke på skalaen, så det eneste man gør ved opfyring fremover er at man drejer røggastermostaten ned så røgsugeren og ladepumpen starter og 10 min. Efter drejer man den om på mærket, man kan selvfølgeligt efterfylde kedlen med brændsel før den brænder helt ud hvis man har kapacitet nok i akkumuleringstanken (e) til flere indfyringer, se næste afsnit. Hvis man ikke har tilsluttet en akkumuleringstank er man nød til at lade drifttermostaten starte og stoppe røgsugeren og dermed forbrændingen i kedlen ved f.eks oc og stadig have trækregulatoren som sidste begrænsning af forbrændingsluften gennem kedlen f.eks. ved gr. Man vil dog skulle rense kedlen oftere og man udnytter ikke brændslet optimalt Efterfyldning med brændsel Efterfyldning af brændsel forgår på denne måde at røgspjældet (15) først åbnes ved hjælp af stangen, vent i ca. 20 sek. Og åbn langsomt brændkammerlågen (1), det sikker at røggassen suges ud i skorstenen, her efter kan lågen åbnes helt. For at hindre unødig røgudvikling bør der ikke efterfyldes brændsel før mindst en tredjedel af første portion er udbrændt, så dækkes de glødende kulstykker med et bredt træ lag og rummet fyldes op på sædvanlig måde så der dæmmes op for omgående gennemforbrænding og efterfølgende frigørelse af røggasser. Side 9

10 4.2.5 Rengøring af kedlen Kedlen skal rengøres regelmæssigt og grundigt hver 3 5 dag, aske der sammen med kondensater og tjærestoffer sætter sig fast i brændkammeret, forkorter efterbrændkammerets levetid betydeligt og kan ligeledes medføre beskadigelse på den keramiske dyse holder og på hele kedlen. Kedlen rengøres ved at åbne lågen til brændkammeret (1) og feje asken ned i det nederst rum gennem spalten, lange stykker ubrændte træ (trækul) bliver liggende i tragten til næste optænding. Renselugerne (8) åbnes og røggaskanalerne renses med rensebørsten. Aske og sod fjernes gennem den nederst åbne låge (8) Nederst låge (2) åbnes, og aske og sod fjernes fra efterbrændkammeret, den faste formdel (4) skal ikke tages ud under den normale rengøring idet den let kan beskadiges. Hyppigheden af rengøringen afhænger af træets kvalitet (træets fugtighed) og varmeintensiteten, skorstens træk samt andre omstændigheder, vi anbefaler at kedlen renses mindst en gang om ugen. Bemærk: Regelmessig og grundig rengøring sikker en konstant ydelse og lang levetid for kedlen. Ved utilstrækkelig rengøring kan der opstå skader på kedlen og garantien bortfalder. 5. Vedligeholdelse af varmesystemet inkl. Kedel Mindst en gang hver 14 dag skal vandstanden i varmesystemet kontrolleres og i påkrævet fald skal der fyldes vand på. Hvis kedlen ikke er i drift om vinteren er der fare for at vandet fryser i systemet og derfor er det bedst at tappe vandet ud af systemet eller fylde frostvæske på. Bortset herfra må vandet kun aftappes hvis det er absolut nødvendigt og så vidt muligt kun i yderst kort tid. Efter fyrings sæsonen skal kedlen gøres ordentligt rent og beskadigede dele udskiftes. Ved utætheder skal lagerpakning skiftes. Røgsugeren skal tages ud to gange om året og såvel røgsuger som røgkanaler rengøres. 6. Brændsel Det forskrevne brændsel er tørt brænde eller træstykker med en diameter på mm som er min. 2 år gammelt. Fugtigheden må max. Være på 20% længden kan være mm afhængig af kedelstørrelse med en brændværdi på 15 til 17 MJ pr. kg. / 4 til 5 KW pr. kg. 7. Skorsten Kedels tilslutning til skorstenen skal altid udføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Skorstenen skal udvikle et tilstrækkeligt træk så røggasserne udledes i atmosfæren på en forsvarlig måde under værst tænkelige driftsforhold. For at kedlen kan fungere korrekt er det nødvendig at skorstenen er tilstrækkeligt dimensioneret, da forbrændingen i kedlen og kedelydelsen er afhængige af skorstenstrækket. Skorstenstrækket afhænger af lysningen (tværsnittet) samt højden og overfladen på skorstenens inderside (glat/ru) Der bør ikke være andre enheder tilsluttet den skorsten som ATMOS kedlen kobles til. Skorstensdiameter må ikke være mindre end kedlens røgafgang Side 10

11 Vejledende mindstemål på skorstenen hvis maks. effekt på kedlen skal opnås. Kedel Lysning (mm) Pascal mmvs Højde DC 18S , ,3 9 DC 22S DC 25S ,2 8 DC 32S , ,3 8 DC 50S , ,4 9 DC 70S ,9 9 DC 75SE ,9 9 Dimensioneringen af skorstenen er vejledende beskrevet i SBI-anvisning 189 samt bygningsreglementet, og skal selvfølgelig tage hensyn til skorstens placering i forhold til omgivelserne. Den forskrevne aftræksydelse for skorstenen er opført i afsnit 3 Teknisk data 8. Tilbehør til kedel Kedlen leveres med følgende tilbehør: 1 stk. stålbørste med skaft 1 stk. skraber 1 stk. trækregulator 1 stk. røgsuger 1 Stk. Bruger og installationsvejledning 9. El-tilslutning af kedel kedlen tilsluttes el-nettet 230V og 50 Hz. El-tilslutningen skal fortages via en sikkerhedsafbryder i umiddelbar nærhed af kedlen. 10. Beskyttelse af kedlen mod tæring Den bedste løsning er at anvende en ladeventil eller en termisk shuntventil. Blandinsgraden og dermed også temperaturforholdet i kedlens retur vand styres af ventilen. Ved rigtig indstilling sikres det at en del af det varme fremløbsvand fra kedlen blandes med returvandet og dermed også en temperaturforhøjelse af returvandet til over 65 gr., derved mindskes kondenseringen af vanddamp, samt dannelse af syrer og tjærestoffer i kedlen. Den bedste beskyttelse af kedlen mod tæring og den bedste brændselsøkonomi opnås ved at koble kedlen og akkumuleringstanken sammen med en ladeventil. Side 11

12 11. Fejlfinding og afhjælpning Fejl Årsag Afhjælpning Kontrollampe net lyser ikke Kedlen opnår ikke den ønskede ydelse og indstillede vandtemperatur Utætte låger Røgsugeren suger ikke eller larmer Røgsugeren stopper når man drejer røggastermostaten op - Ingen spænding på nettet - Stikket er ikke i kontakten - Fejl i kontakt - Fejl i ledning - For lidt vand i systemet - For høj pumpeydelse - Kedelydelse er ikke tilstrækkelig i forhold til behovet - For dårlig kvalitet på brændsel (høj fugtighed, for store stykker) - Luftspjæld åbner ikke - Trækregulator defekt - Dårlig skorstenstræk - Røgsuger suger ikke - Optændingsspjæld står åbent - Deformerede skovle på udsugerens planethjul - Tilsmudset kedel - Fejl i keramisk paksnor - Ret juster lågehængsler - Røgtemperaturen for kold - Kontroller / tænd kontakt - Kontroller - Skift - Skift - Fyld på - Indstil (termostat) - For lille kedel - Tørt træ og halvering af brændestykker - Kontrolleres / repareres - Kontrolleres / udskiftes - Kontroller skorsten - Kontroller / rens vinger - Er motor / kondensator ok - Luk spjæld - Stil skovlen lige (i vinkel på 90 gr.) - Rengør - Udskift denne - Tryk på reset-tasten (hvis monteret) - Rengør ventilatoren - Fjern tjærestoffer og aflejringer fra kanalen - Vent med at indstille røgtermostaten til røgtemperaturen er steget tilstrækkeligt. 12. Sikkerhed ved installationen Kedlen skal installeres efter gældende love og regler, herunder gælder Bygningsreglementet. Brandteknisk vejledning nr. 32 og arbejdstilsynets forskrifter Publikation 42. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Side 12

13 13. Kedelomgivelser Kedlen skal opstilles i et rum hvor der er tilstrækkelig med plads til at der kan fortages en let og effektiv rensning, der skal være en passende belysning og en god lufttilførsel fra det fri. Opstilling af kedlen i beboelsesrum (også gangarealer) er ikke tilladt. Det anbefales at kedlen installeres i et fyrrum der ikke direkte har forbindelse til beboelse. 14. Reservedele Ildfast formdel, dysse Ventilator (røgsuger) Kontakt med kontrollampe Termometer Termostat Paksnor til dørene 18 x 18 mm Sikkerhedstermostat (overkogstermostat) Pakning til dyse Røggastermostat Termostat på pumpe 55 gr. (Kun på SP serien) 14.1 Udskiftning af den ildfaste formdel (dysen) mellem øverste og nederste brændkammer Materialefortegnelse: 1. Ildfast formdel 2. Paksnor 3. Speciel kit Fremgangsmåde: Den gamle ildfaste formdel tages ud eller slås i stykker, anlægsfladerne renses grundigt for tjære og gammelt kit, læg derefter en tynd stribe ny kit rundt langs anlægsfladerne, så sekundærluften kun kan komme ud gennem dysehullerne. Tag formdelen med hånden stå foran kedlen og drej formdelen med udsparingen væk fra dig og nedad (udsparingen er rettet ind i kedlen). I kedlens bagerste del føres sekundærluften ind i formdelen. Læg formdelen på anlægsfladerne så spillerummet er lige stor ved alle sider. Tag paksnor og form den med en hammer fra kvadratisk til trapezformet, bøj den rundt om formdelen (med den tynde side nedad) og kil den fast hele vejen rundt ved at banke let på den indtil den er i niveau med dysen, pas på ikke at beskadige den ildfaste formdel Udskiftning af paksnor i lågerne Fremgangsmåde: Ved hjælp af en skruetrækker fjernes den gamle paksnor og rillen rengøres, med en hammer formes snoren fra kvadratisk til trapezformet, tag snoren og tryk den ind i rillen med hånden hele vejen rundt (med den smalle side ned i rillen) så den ligger fast i rillen (om nødvendigt kan man bruge en hammer). Tag fat i lågens håndtag så håndtaget peger opad og tryk snoren ind i rillen ved langsomt at smække døren i indtil den kan lukkes, på den måde vil pakningen slutte tæt hele vejen rundt. Side 13

14 14.3 Lågehængsler og lås Indfyrings- og askelåge sidder fast på kedlen med et sæt hængsler, hængslet består af møtrik der er svejset på kedlen og en justerskrue som lågen er hæftet på med en split, hvis indstillingen af hængslet skal ændres løsnes og hæves først top-pladen (kontrolpladen) de to splitter tages ud, lågen tages af og justerskruen med højregevind drejes, det hele monteres igen i omvendt rækkefølge. Lågelukning består af en stang med håndtag og en karm der griber ind i et lille hjul som er skruet i kedlen og sikret med en møtrik så omdrejning forhindres, med tiden bliver paksnoren i døren trykket mere flad og derfor skal det lille hjul i kedlen skrues længere ind. Møtrikkerne på hjulet løsnes og hjulet skrues ind i kedlen så håndtaget efter lukning af døren står i position som 20 minutter over på et ur, og til sidst strammes møtrikkerne. 15. Grundlæggende råd om fyring med træ Vi anbefaler at der kun fyres med tørt træ, man sikker sig em maksimal ydelse og levetid for kedlen ved at fyre med træ der har ligget overdækket i mindst 2 år. Den effektive energimængde i træ mindskes betydeligt med stigende vandindhold. Eksempel: Træ med 20% vand har en brændværdi på 4 kwh / 1 kg træ Træ med 50% vand har en brændværdi på 2 kwh / 1 kg træ Frisk træ har en laver brændværdi, det brænder dårligt og udvikler meget røg og forkorter kedlens og skorstenens levetid betragtelig, kedelydelsen falder op til 50% og brændselsforbruget stiger derved til det dobbelte. Side 14

15 16. Tilkobling af kedlens vandside Atmos kedlen kan tilsluttes efter flere forskellige principper. Følgende eksempel giver i detaljer de komponenter der er vigtige for kedlens drift, sikkerhed og levetid. Der findes en installationsvejledning for biobrændselkedler der er udgivet for Energistyrelsen af teknologisk institut, heri kan man læse om hvad man generelt skal være opmærksom på ved installation af biobrændselkedler, for installationsprincipper henvises der til vores principskitser. 1. Kedel Kedlen installeres i fyrrummet på egnet underlag, af hensyn til udluftning af kedlen skal kedlens bagende hæves ca. 10 mm 2. Ekspansionsbeholder (Åben) Kedlen skal installeres med åben ekspansionsbeholder, vandmængden i ekspansionsbeholderen skal mindst være 8% af hele anlæggets vandindhold. Det er vigtigt at sikre ekspansionsbeholderen og sikkerhedsledninger mod frost. I eksemplet er vist en beholder med en påsvejset spiral (eller lige rør) Spiralen skal med ventil 4 gennemstrømes med tilstrækkelig vandmængde til at holde beholderen frostfri. Fordelen ved denne metode er at iltning af anlægsvandet undgås. 3. Udluftningsventil 4. Drosselventil for frostsikring 5. Anlægspumpe 6. Kedelshunt Som tidligere beskrevet skal kedlens returvand have en temperatur på mindst 65 gr., det sikres ved at installere en effektiv kedelshunt, der kan anvendes en termiskventil som beskrevet i kap. 19, det anbefales at installere anlægget med en ladeventil ligeledes beskrevet i kap Akkumuleringstank 8. Trevejsventil Anlægget kan installeres med en trevejsventil således at man om vinteren ikke cirkulere hele akkumuleringstankens vandmængde med, men spærrer af således at tankens kapacitet tilpasses det høje forbrug om vinteren. 17. Montage og installation 17.1 Montage og indstilling af trækregulator samt luftspjæld Nedenstående billede viser den monteret trækregulator samt indstillingsstang for luftfordelingsspjældet. Side 15

16 Trækregulator Komponenter: Trækregulator Vinkelstang Monteringsskrue f. vinkelstang Kæde Ventilen monteres som vist på billedet. Indstilling: Tænd op i kedlen som beskrevet, hold øje med temperaturen på termometeret på kedlen, når dette er oppe på oc indstilles skalaen på trækregulatoren til det samme og kæden justeres så trækreguleringsspjældet er lukket (man kan evt. drosle servicehanen lidt mellem ladeventilen og akkumuleringstanken for hurtigere at få kedeltemperaturen op på de oc. Der er dog forudindstillet en mindste åbning på 5-12 mm som ikke bør ændres Luftfordelerspjæld Luftfordelerspjæld sikre den rette fordeling mellem primærluft, der tilsættes i det øverste brændkammer og sekundærluft der tilsættes i den keramiske luftdyse mellem øverst og nederst brændkammer. Spjældet indstilles ved at løsne skruen, skubbe stangen helt ind og trække den ud igen til mellem 2-10 mm. Ved fyring med meget tørt træ skal indstillingen være ca. 2-3 mm og ved stigende fugtighed skal der åbnes op til 10 mm for spjældet. Ved normalt tørt træ vil 6 mm være passende Røggasventilator (røgsuger) NB. Røggasventilatoren (S) leveres i demonteret tilstand, montere den bag på røgkanalen med de 4 medleverede fløjmøtrikker, tilslut den stikket bag på kedlen og kontrollere om den køre roligt. Røgsugeren starter ved at dreje ned på røggastermostaten på samme måde som ved opfyring. Det samme gælder for blæseren til DC 70S. Side 16

17 18. El-diagram ATMOS DC 18S DC 70S Side 17

18 19. Ladeventil Ladeventil anvendes til fastbrændselskedler der er koblet sammen med akkumuleringstanke, når man fyre I kedlen starter ladepumpen og først når kedelvandet når 72 oc åbner termostatventilen tilførselen fra beholderen. Der blandes stadig varmt fremløbsvand med i kedlens returløb. Ventilen kan indbygges som vist i vores principskitser. 20. Anlæggets drift med akkumuleringstank Kedlen arbejder med fuld kraft (med 2-4) fyringer) alt efter størrelse af akkumuleringstanken til den er opvarmet og kedlen får lov til at brænde ud. Derefter cirkulerer vandet til forbruget i et tidsrum, hvis længden bestemmes af akkumuleringstankens størrelse og husets varmebehov. Det er muligt at installere kedlen uden akkumuleringstank men det er en dårlig løsning, der forkorter kedlens levetid og forringer fyringsøkonomien Isolering af beholderen En egnet løsning til isolering af akkumuleringstanke er med 100 mm mineraluld eller flamingokugler. En anden måde er direkte isolering af den enkelte tank med skum Anbefalet akkumuleringsbeholder størrelse Type DC 18S DC 25S DC 32S DC 50S DC 70S 18 Ydelse kw Indhold L (se også vores brochure på akkumuleringstanke) 20.3 Ladeventil Installation med ladeventil er enkel. Ventilen består af et støbejernshus, termostatventil, cirkulationspumpe og klapkontraventil. Kugleventiler (servicehaner) og termometer. Når vandet i kedlen når 72 oc åbner termostatventilen for tilførsel af koldt vand returvand fra akkumuleringstanken og opvarmning af akkumuleringstanken påbegyndes samtidig med at kedlens retur temperatur holdes på ca. 65 oc Tilslutning med ladeventil er væsentlig enklere end med div. pumper og ventiler. 21. Driftangivelser Max. drifttryk 2,5 bar Arbejdstemperatur Max. 100 oc Tilkobling af akkumuleringstank / ladeventil til kedlen giver flere fordele: Laver brændselsforbrug (ca %) kedlen køre med fuld ydelse indtil Brændslet er helt udbrændt med optimal virkningsgrad. Højere virkningsgrad på kedel og skorsten, minimal tjære og syrdannelse. Kan kombineres med andre varmekilder. Radiatorvarme og gulvvarme kan kombineres. Bekvem fyring og ideel udnyttelse af brændslet. Meget miljøvenlig opvarmning. Side 18