RADIKAL POLITIK 129. januar Hvordan skal grænserne trækkes i det nye Danmarks-kort? til strukturreformen. Side 6 9

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 129. januar 2004 Hvordan skal grænserne trækkes i det nye Danmarks-kort? Radikale holdninger til strukturreformen Side 6 9

2 INDHOLD Det mener jeg 2 DRV og nordsøaftalen 3 Mariannes klumme 4 Kandidatopstlling 5 Strukturreform 6 9 Marianne er kult 10 Radikalt forsvarsudspil Replik fra EU-kritiker 18 Debat 19 RU s side 20 Landet Rundt Klasseparti? 24 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Line Friberg Nielsen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FOTOS: Forside KMS TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG 117 eller 118 rusmidler? Hvad er problemet? LANDSMØDET ER PARTIETS øverste myndighed, og grundlovens 56 beskytter det frie mandat. Denne kombination giver pressevirak, når de delegerede vedtager et, og folketingsmedlemmerne markerer noget andet. Landsmødet i 2003 vedtog med klart flertal et forslag om fri hash én resolution blandt mange andre. Folketingets 3 grundige behandlinger gælder ikke for radikale landsmøder, hvor enhver resolution uanset graden af forudgående medlemsdebat går direkte til finalen: Afstemningen. En beslutnigsform til max. 8 på demokratiets 13-skala. Ved landsmødedebatten levnes der ikke megen tid til argumenterne. I prekære spørgsmål er holdningen med hjemmefra, selv om alle mener, at havde debatten løbet længere, ville deres synspunkter have sejret. Men dette handler ikke om 56, for alle ved, at der i partiernes folketingsgrupper sker en harmonisering af synspunkterne. Det hedder partidisciplin og den er der flere fordele end ulemper ved! Her handler det om problemer med rusmidler. Hvorfor vil tilhængerne af fri hash ikke forholde sig reelt til det problem, at hash er et rusmiddel, der som ethvert rusmiddel kan øve uheldig indflydelse på (mis)brugeren. Nogle klarer hashen og hverdagen, mens andre hverken klarer vækkeurets kimen eller dagens udfordringer. Det er som om modstanderne af fri hash ikke vil forholde sig til det problem, at der allerede findes et hav (på flasker!) af rusmidlet alkohol, der som ethvert rusmiddel kan øve uheldig indflydelse på (mis)brugeren. Nogle kan forene alkoholforbrug og hverdag, mens andre hverken klarer vækkeurets kimen eller... Rusmidler er en del af virkeligheden i alle vestlige samfund. Det er næppe mange, der ønsker islamiske forbudstilstande. Rusmidlerne er her, og om der er 117 eller 118 er ikke afgørende. Vel er hash et andet rusmiddel end alkohol, men man skal lede længe i den store sovjetiske fortrængningsordbog, hvis man ikke vil erkende, at alkohol er et farligt rusmiddel og dog statslegaliseret. Folk kan blive fulde, men det bliver statskassen også! Hvordan forestiller hashtilhængerne sig misbrugsproblemerne tacklet? Kan nationen Danmark gå solo uden internationale konsekvenser? Vil hashtilhængerne erkende, at hashen er særlig problematisk i ungdomskulturer? Erkender de, at hashen kan udløse større psykiske vanskeligheder for særligt skrøbelige? Hvorfor kun tale fri hash og ikke erkende, at misbrug er problemet? Hvornår erkender forbudsfolkene, at hash ikke er lig narkotika? Hvilke forestillinger om en hashfri fremtid har de, når hash trods forbud overalt er vidt udbredt og har været det i mange år. Danmark får ikke en politimæssig overvågning, der holder landet hash-frit, men hvad er modstandernes modtræk så? Hvor aktiv skal politiindsatsen være? Eller skal vi se den anden vej og erkende dobbeltmoralen på samme måde som med 56 og landsmødet? Kan man være mod hash og samtidig for reduktioner af spiritusafgifterne, så forbruget eksploderer? Fri os for den med grænsehandelen! Det ville være en stor fordel for debatten, hvis begge parter forberedte sig bedre og erkendte, at problemerne ikke løses med Fri hash eller Nej til nye rusmidler. Der er mere end 117 rusmidler. Det er misbruget, der er problemet! Derfor er dagsordenen: Hvad er misbrug? Hvad gør vi ved det? Vil og kan vi gøre noget konstruktivt? Olien i Nordsøen har vi fået, hvad vi skal have? Interview med de radikales energiordfører. Af Tanja Christiansen 19. DECEMBER BLEV DER ENDELIG stemt om Nordsø-aftalen. Sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne var Det Radikale Venstre med Martin Lidegaard i spidsen med til at Nordsøaftalen blev en realitet. Aftalen består overordnet af tre hovedpunkter. For det første får staten allerede fra % af overskuddet, for det andet får staten fra 2012 medejerskab samt 67% af overskuddet og for det tredje kan aftalen ikke ændres de næste 40 år. Især det sidste er blevet voldsomt kritiseret gennem de sidste måneder. Spørgsmålet er, om der er hold i kritikken og om Nordsøaftalen i virkeligheden er en dårlig aftale. Det svarer Martin Lidegaard på. I var meget hurtige til at melde ud, at I ville støtte regeringens aftale med A.P. Møller. Hvordan kan det være jeres politik var så klar? Det skyldes i al enkelthed, at den aftale vi fik præsenteret, lå så tæt på det, som SR-regeringen selv meldte ud, at den ønskede i sin tid. Og så var vi også ovenud tilfredse med, at der forelå en frivillig aftale, der gav staten så mange flere penge på denne side af Vi havde og har det standpunkt, at en aftale er en aftale. I 1962 gav regeringen DUC eneretsbevilling til at udvinde olie i Nordsøen. Det skyldes at olien i Nordsøen er speciel. Det er ikke bare et hul, hvor man sætter et sugerør ned i, og så suges al olien op. I Nordsøen er olien indlejret i meget tætte kalklag. Det kræver enorme investeringer overhovedet at begynde at udvinde olien. De investeringer var regeringen ikke klar til i 1962, og derfor gav man i stedet eneretsbevilling til DUC. I 1981 blev aftalen genforhandlet, og staten fik overdraget flere felter i Nordsøen, til gengæld gav man DUC en meget lempelig kulbrintebeskatning. I takt med at A.P.Møller har udviklet ny teknologi har forudsætningerne for olieproduktionen ændret sig væsentligt, og overskuddet er blevet større. Derfor har der ligget et pres på regeringen til at genforhandle aftalen med A.P. Møller en aftale som vel og mærke løb til Når staten indgår aftaler med erhvervslivet, er det nødvendigt med en meget høj etisk moral. Staten kan juridisk ændre lovgivningen og dermed også aftaler. For at aftaler skal give mening for erhvervslivet, er det altså nødvendigt at en aftale er en aftale. Havde man tvunget ændringer igennem overfor A.P. Møller uden at få en frivillig aftale, sådan som venstrefløjen var klar til, ville det have været et brud på det princip. Kompensationsklausulen har fået stor omtale i forbindelse med Nordsø-sagen. Havde det ikke været smartere helt at vente med at ændre aftalen og i stedet lave en ny aftale i 2012 uden nogen kompensationsklausul? Det er der nogle, der siger, men her er det nødvendig at medregne det afkast, staten nu opnår indtil Det er forventet at olieproduktionen vil toppe indenfor de næste 10 år. Det vil sige det afkast, vi når at få inden 2012, vil blive større, end det vi får i hele perioden fra Groft sagt er det altså nu, staten har mulighed for at deltage i gildet ikke om 10 år. På grund af kompensationsklausulen kan I ikke ændre på aftalen før 2042, kunne det ikke have været undgået? Der er ingen tvivl om, at staten ville være bedre stillet uden kompensationsklausulen. Men vores udgangspunkt er som sagt, at en aftale i utide skal være en frivillig FOTO: MÆRSK 3

3 4 aftale, og en frivillig aftale opnås gennem kompromiser. Man kan ikke nøjes med at stemme ja til alle gaverne og nej til prisen. Staten får en milliardindtægt på grund af denne her aftale det betaler den for ved at sikre, at aftalen er langtidsholdbar. Derudover er det spørgsmålet, om klausulen er så problematisk. Staten får to tredjedele af overskuddet. Vi har en marginalbeskatning på 72% den højeste i verden bortset fra Norge. Chancen for, at vi får behov for at ændre i aftalen, er virkelig ikke særlig stor. Det er kun, hvis forudsætningerne ændrer sig drastisk, og gør de det, har vi stadig de to håndtag. Og hvad går de to håndtag ud på? Hvis det viser sig, at der er huller i aftalen som fx skattehuller, eller at forudsætningerne for produktionen ændrer sig drastisk, så har staten stadig mulighed for at handle, og det har den på to måder. For det første er der loft på kompensationen. Det betyder, at staten i mange år har mulighed for at hæve kulbrinteskatten så Af Marianne Jelved DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ for Det Radikale Venstre. Velkommen til de mange nye medlemmer. Og meningsmålingerne ser pæne ud. De er tegn på gode stemninger på bestemte tidspunkter. Hverken mere eller mindre. Intet er givet, før valgdagen er omme. Men vi kan se en tendens, der ser stabil ud. Derfor har vi lov til at være opmuntrede. Det Radikale Venstre har formået at være synlig i en politisk besværlig periode. Vi viser med vores politik, at der er alternative og bedre radikale løsninger fra os end fra andre. Men Det Radikale Venstre skal videre. Der er brug for, at vi kan skabe forestillingen om en fremtid med muligheder. Der vil være meget fokus på velfærd ved de kommende valg. Det er også vigtigt, men det er bestemt ikke nok for fremtiden. Flere opgaver vil i fremtiden blive løst i lande med lave lønninger. Vi skal i Danmark i stigende omfang kunne udvikle ny viden, bruge viden og skabe nye værdier. Vi kan kalde det vidensamfundet eller værdisamfundet. Det stiller krav om et højt uddannelsesniveau, hvor alle lærer at arbejde sammen, at arbejde kreativt, at se muligheder for udvikling. Der er brug for uddannelse af flere forskere og meget, at selv når staten har betalt fuld kompensation til A.P. Møller, er der stadig overskud. For det andet er det sådan, at hvis selskabskatten sættes ned, kan vi uden problemer hente det tabte provenu ind gennem andre erhvervsskatter. Vi forventer ikke at komme til at bruge de her håndtag, men som Al Capone sagde: Det er godt at kunne tale pænt, men som regel kommer man længere, hvis man også har en pistol. Håndtagene skal ses som den pistol. Hvis ikke vi kan opnå resultater gennem frivillige genforhandlinger, har vi de to håndtag til at hjælpe forhandlingerne på vej. Men det bliver altså kun relevant, hvis forudsætningerne ændres. Svend Auken har kritiseret kompensationsklausulen, fordi den hindrer en eventuel regulering af miljøet er det et reelt problem? Nej. Vi kan både lægge brandafgift på stoffer og helt forbyde dem. Det eneste hul, der er i forhold til miljølovgivning, er, at vi ikke kan regulere CO 2 -afgiften. Det MARIANNES KLUMME Fremtid med muligheder langt mere vægt på forskning. Det skal til for at tiltrække og skabe nye videnstunge arbejdspladser Det kræver også et åbent, kreativt og frisindet samfund, hvor forskelligheder opleves som noget positivt, fordi det er i spændingsfeltet mellem forskellighederne, de nye ideer opstår. Vi skal satse på kunst og kultur, der er med til at skabe de kreative miljøer og den ånd, der både kan skabe og tiltrække talenter, der kan bidrage til en ny udvikling af kreativitet og dynamisk virksomhed. Der skal være en smuk natur og et godt miljø og et velordnet socialt ansvarligt samfund med et solidarisk internationalt engagement både i EU og globalt. Der skal igen være respekt om Danmark, så investorer vil satse på investeringer hos os. Vores velfærdssystemer skal forenkles og gøres holdbare. Det radikale skatteforslag er en vigtig nøgle. Hvis de fleste indkomster kun beskattes med 42 %, vil udenlandske forskere og kreative talenter ikke blive afskrækket af en høj beskatning. En beskatning på 42 % vil desuden betyde, at vi vil være mere parate til at betale for flere serviceydelser, når vi ikke skal tjene godt 900 kr. for at betale for en ydelse, hvor servicearbejderen får 100 kr. i overskud efter skat, men kan nøjes med at tjene skyldes aftalerne fra 1962 og 1981, og hvis jeg skal være ærlig, har jeg altså også svært ved at se, hvilken nytte en CO 2 - afgift ville have i Nordsøen. Det er jo simpelthen CO 2, man producerer, så det ville reelt være en ekstra skat. Nu er aftalen på plads hører vi så mere om nordsøolien i fremtiden? Ja, det vil vi gøre alt for, at vi gør. For det rigtigt store spørgsmål er jo, hvad vi gør, når produktionen falder, og staten ikke længere får milliarder kr. om året? I dag køber vi velfærd for pengene. Socialdemokratiets finansudspil bygger på de her milliarder, og regeringen vil overhovedet ikke tale om dem, fordi det dermed vil stå krystalklart, hvor dumt det er ikke at satse mere på de vedvarende energier. I takt med at olien glider ud, bliver vi nødt til at få vedvarende energi i stedet for. Det må være den langsigtede profil, og det er en langt mere interessant og økonomisk vigtig diskussion, end om A.P. Møller skal beskattes med 67% eller 70%. ca. 350 kr. for at få det samme resultat. Mange vil ikke selv male huset, men beder en maler om at gøre det. Der vil blive en række nye jobåbninger, som vil være til glæde for dem, der ikke har en lang uddannelse. Vi skal modigt gå nye vej både hjemme og i det internationale samarbejde, fordi verden hænger sammen. Når vi samtidig kan skabe en vision, der bygger på retsind, frisind, storsind og udsyn, og som viser de nye muligheder for fremtiden, så kan vi skabe det engagement, der vil kunne løfte Danmark og fremtidens udfordringer. Det er Det Radikale Venstres opgave. Er et flertal af medlemmerne uden indflydelse på opstillingerne? Af Søren Bald, landsformand FORÅRETS OPSTILLINGER af folketingskandidater nærmer sig. Et folketingsvalg kan komme inden foråret 2005 og vil så finde sted på basis af de opstillinger, som de 8315 medlemmer nu kan få indflydelse på. Nå, nej! Der er et problem! Medlemmerne i Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt og Bornholms regionskommune har ikke indflydelse på, hvilke radikale der i dag vælges. Disse områder har ingen radikale folketingsmedlemmer. Medlemmerne kan være med på landsmødet, men de har ikke deres egne radikale MF ere. I tal handler det om lidt over 1800 medlemmer. Der røg desværre 20 % af partiets medlemmer ud i indflydelseskulden. Ærgerligt! Det kan trøste, at der bor mere end 6000 medlemmer i amter, hvor der er valgt et radikalt folketingsmedlem. Men glæden vendes til om ikke sorg så dog bekymring, for kun ét eneste sted foretages der opstilling af folketingskandidater i fællesskab. Både de gamle vedtægter og de nye giver ellers mulighed for at opstille til folketingsvalg i hele amtet under et. Det ville give samtlige medlemmer i hvert eneste amt en jævnbyrdig indflydelse. Kredse med folketingsmedlemmer er måske så tilfredse, at de ikke går ind for fælles opstillinger. Kan det ikke kaldes en form for opstillingsmonopol, der ikke svarer til forestillingen om ligelig medlemsindflydelse? Nogle vil påstå, at det ikke betyder noget, når vi har sideordnet opstilling, men når den enkelte kreds suverænt kan vælge sin egen kandidat, bliver der ikke mulighed for en samlet afvejning af de fælles interesser for at opstille den bedst mulige radikale liste. Hvis ingen kredse f. eks. opstiller en kvinde, hvem sikrer så ligeberettigelsen? I Hovedstaden har alle 2230 medlemmer ligelig indflydelse. Opstillingerne sker på en hovedgeneralforsamling. Alle kan møde op og præge de radikale lister i alle Hovedstadens 3 storkredse. Foreningens vedtægter fastslår, at hovedreglen er, at der opstilles i fællesskab. Antal radikale partimedlemmer med direkte indflydelse på opstillingen af det valgte folketingsmedlem Medlemmer i Medlemmer i opstillingskredsen resten af amtet Vestsjælland Københavns Amt Frederiksborg Fyn Vejle Nordjyllands De 4 Århus-kredse Samlet i kolonnen: I Århus og Odense foretages der fælles opstilling i de fire henholdsvis tre kredse, men uden samlet amtsopstilling. De fleste steder i landet har et flertal af partiets medlemmer altså ikke ligelig indflydelse på opstillingerne. Der kan sættes tal på disse kendsgerninger. Tabellen viser hvor mange medlemmer, der bor i den kreds, hvor det siddende folketingsmedlem er valgt og hvor mange, der bor i resten af amtet. De 2200 i Hovedstaden og de 1216 med direkte indflydelse på opstillingen af det valgte folketingsmedlem udgør samlet ca af de 8300 medlemmer, men i amter med en radikal MF er er der næsten 3000 medlemmer, der er uden indflydelse på opstillingen. Havde vi 90 mandater, ville det ikke være et problem, for så var der nok at give af, men vi har 9 mandater, og selv om vi skulle få det dobbelte, så ville problemet stadig eksistere. Den mest afgørende forskel vil i så fald være, at Marianne Jelved holder op med at ryge! Strukturkommissionens udspil om færre amter/regioner sætter de nuværende opstillingsvilkår under pres, men konkret ved vi ikke, hvordan denne proces vil ende. Der er dog én ting, der er næsten sikkert: Næste folketingsvalg kommer til at foregå på de i dag kendte vilkår. Dette taler for, at vi allerede på forårets amtsgeneralforsamlinger i fællesskab kan opstille alle radikale kandidater. Hovedformål: Ligelig medlemsindflydelse og så stærke radikale lister i hvert amt som muligt. Er det ikke vores ønske, at de bedste bliver valgt? Er de radikale partimedlemmer ikke de bedst egnede til at afgøre, hvem der er de bedst egnede kandidater? Hvem ellers? 5

4 SKRUKTURREFORM SKRUKTURREFORM Mere magt til borgerne og færre kommuner Af Lars Nielsen MERE INDFLYDELSE TIL BORGERNE, 6-8 regioner og større kommuner. Den radikale folketingsgruppe lægger op til en stor modernisering af kommuner og amter. Nytårsaftens dag offentliggjorde den radikale folketingsgruppe et forslag til reform af de danske kommuner og amter. Udspillet lægger op til en markant uddelegering af ansvaret fra politikere til borgerne. Kommunalordfører Anders Samuelsen mener, at debatten om kommuner og amter bør handle om, hvordan vi moderniserer den offentlige sektor og ikke kun om antallet af borgmesterkæder: Vi skal sikre en reform som revitaliserer den offentlig sektor. Øget selvstyre til alt fra vuggestuer over skoler til plejehjem skal fastholde et alsidigt og levedygtigt velfærdssamfund. Vi skal sikre borgerdeltagelse, folkestyre og høj faglighed. Det kræver at vi starter med at se på opgaveløsninger og først derefter på hvilken struktur der passer. Konkret lægger folketingsgruppen op til at uddelegere mere ansvar til de enkelte institutioner. I Holbæk Kommune er der opnået mange erfaringer med en markant uddelegering. Borgerne har fået større indflydelse, servicen er blevet bedre og bureaukratiet er blevet mindre. Det er her, der for alvor er landvindingsmuligheder, siger Anders Samuelsen. Gruppens udspil indeholder også et forslag til modernisering af skatteligningen. Partiet ønsker en lige behandling, så borgere i uner samme økonomiske omstændigheder betaler skat efter samme regeltolkning over hele landet. Skatteligningen skal derfor overtages af staten. Kommunerne skal til gengæld være større. Med større kommuner bliver der mulighed for at opbygge kvalificerede faglige miljøer, som giver borgerne høj service og retssikkerhed, mulighed for at udnytte ny teknologi samt mulighed for at give kommunerne et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Der skal dog være plads til et mindre antal kommuner med forholdsvist få indbyggere af hensyn til særlige lokale forhold som fx stor geografisk udstrækning. Anders Samuelsen understreger, at der i dag findes flere og flere kommuner, som har fundet det nødvendigt at gå sammen i større enheder på udvalgte områder. Det drejer sig om alt fra renovation, over biblioteksdrift til skatteligning. For mange små kommuner bliver det samtidig sværere og sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, med det resultat at fagligheden kommer under pres. Samuelsen peger også på, at enkeltsager i små kommuners socialforvaltninger kan være udslagsgivende for det samlede budget. Det fører meget let til et stort pres på den enkelte sagsbehandler for at redde kommunens økonomi på bekostning af borgerens rettigheder eller på bekostning af den fagligt set bedste løsning. Folketingsgruppens udspil indeholder dog ikke konkrete bud på, hvilke kommuner der skal sammenlægges eller hvor store kommunerne skal være efter en sammenlægning. Til gengæld foreslår gruppen, at amterne nedlægges og erstattes af 6-8 regioner. De fremtidige regioner skal ifølge folketingsgruppen være direkte folkevalgte, så det er muligt at stille politikere direkte til ansvar for udviklingen på centrale velfærdsområder som sundhedsvæsenet, specialiserede sociale tilbud, regionplanlægningen og miljøforhold. Hovedopgaven bliver at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Internationale undersøgelser viser, at det kræver et befolkningsgrundlag i omegnen af borgere for at kunne leve op til en målsætning med et regionalt sygehusvæsen med den nødvendige faglige kvalitet, som kan klare 90-95% af de sygdomstilfælde, som forekommer i en region. Der vil således fortsat være behov for lands- og landsdelssygehuse, sådan som vi kender det i dag og som altså klarer de resterende 5-10% mere komplicerede tilfælde, siger Anders Samuelsen. Den radikale folketingsgruppe foreslår derfor, at amterne nedlægges og erstattes med regioner med et befolkningsunderlag på ca De nye regioner skal også have ansvaret for den primære sundhedstjeneste (de praktiserende læger/speciallæger), så der kan skabes sammenhængende patientforløb og et endnu tættere samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende (special)læger. Regionerne skal også have ansvaret for markante dele af socialområdet. På socialområdet er der en lang række tilbud som kommunerne er for små til at drive uanset hvor meget de lægges sammen, f.eks. tilbud til fysisk handicappede. Den traditionelle regionplanlægning, den regionale trafik og miljøopgaverne skal også stadig til dels høre hjemme på regionalt plan fordi kommunerne vil være for små til at sikre den nødvendige ekspertise og fordi de radikale politikere ønsker at fastholde armslængde-princippet. Til gengæld forslår folketingsgruppen, at gøre de almene gymnasier og HF-kurser til selvstyrende institutioner med taxameter-styring under Undervisningsministeriet. Folketingsgruppens udspil indeholder imidlertid ikke et præcist forslag til størrelsen for hovedstadsregionen. Det står dog klart, at gruppen ønsker at afskaffe HS og HUR. Ansvaret for sundhedsvæsenet, regionplanlægning og visse miljøopgaver skal samles under én direkte folkevalgt myndighed. Den radikale hovedbestyrelse forventes også at vedtage forslag til reform af kommunerne og amterne. Hovedbestyrelsen nedsatte på sit december møde en arbejdsgruppe med kommunal politikere, folketingsmedlemmer og hovedbestyrelsesmedlemmer. Udvalget består af Marianne Jelved, Margrethe Vestager, Johannes Poulsen, Jesper Gronenberg, Vibeke Peschardt og Leon Sebbelin. Søren Bald er formand for udvalget. Arbejdsgruppen har fået til at opgave at fremlægge et forslag, som skal behandles på hovedbestyrelsesmødet den 31. januar. Ved redaktionens slutning var arbejdsgruppen ikke færdig. Det personlige samfund og lokal samfundets sammenhængskraft Af Marianne Saxtoft Viceborgmester i Hammel STRUKTURKOMMISSIONENS længe ventede betænkning om fremtidens kommunestruktur i Danmark blev fredag den 9. januar under gigantisk mediebevågenhed præsenteret for offentligheden. For en kommunalpolitiker i en lille kommune med indbyggere giver den deraf følgende debat naturligvis anledning til mange overvejelser. En kommunalpolitiker, som får et meget stort ansvar for den praktiske gennemførelse af de reformbeslutninger, som politikerne på Christiansborg forventes at træffe i løbet af foråret. Hammel Kommune har på trods af sin størrelse en meget bred vifte af kommunale service, kultur- og fritidstilbud til alle aldersgrupper, et bredt udbud af boliger og dagligvarehandel, et godt erhvervsliv og varieret udbud af arbejdspladser, god infrastruktur og fornuftige trafikforhold. På flere områder har kommunen gennem de senere år gjort sig positivt bemærket: Årets By 2000 på baggrund af indhold og udvikling på folkeskoleområdet, med i top ti over folkeskolernes bidrag til at bryde den sociale arv, topkarakter i brugertilfredshed på ældreområdet er nogle af eksemplerne. På de store kommunale kerneområder som børnepasning, folkeskole og FOTO: HAMMEL KOMMUNE ældreområde er serviceniveauet, kvaliteten og brugertilfredsheden generelt i orden. Men de mange tilbud til kommunens borgere og kvaliteten af tilbuddene kan ikke tilskrives den kommunale indsats alene. Dertil er kommunens økonomiske råderum ganske enkelt for lille. De mange tilbud og kvaliteten af disse skal tilskrives helt andre forhold. I Hammel har vi et motto: Vi trækker på samme hammel. Et motto, som symboliserer grundlaget for alt det vi kan, når vi slår os sammen: politikere, forvaltning, institutioner, brugerbestyrelser, foreninger, erhvervs- og handelsliv, frivillige, privatpersoner, borgere osv. osv. Vi har kultur og tradition for samspil mellem kommune og lokalsamfund. Vi har en formuleret landsbypolitik og tradition for årlige borgermøder i landsbyernes forsamlingshuse. Vi har tradition for årlige institutionsbesøg og møder mellem fagudvalg og brugerbestyrelser. Der afholdes borgermøder forinden vedtagelse af de kommunale budgetter. Beslutninger på teknik- og miljøområdet gennemføres på baggrund af stor grad af borgerinvolvering og brugerinddragelse osv. osv. Kommunens samspil med kultur og fritidsområdet er organiseret med høj grad af autonomi og muliggør den mangfoldighed, som kun skabes på grund af dette områdes særlige kultur og tradition for anvendelse af ildsjæle og andre frivillige kræfter. Kræfter, som betyder, vores lokalsamfund kan mønstre fuldt moderne biograf, stor golfbane, bowlingcenter, actionscenter, rideskole, svømmehal, skøjtebane, musikstudie, kulturhus, husflidsværksted og meget mere. Tillige med en lang, lang række traditionelle idrætsog fritidsaktiviteter for alle aldersgrupper, som udfoldes i de anlæg, som kommunen understøtter. Og musikskole, billedskole, amatørteater, folkedans...! På ældreområdet findes et vidt 6 7

5 SKRUKTURREFORM SKRUKTURREFORM forgrenet netværk af foreninger, frivilligorganiseringer, selvorganiserede aktiviteter o.a., som er et vigtigt element i samspillet med de kommunale servicetilbud og forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. EN LANG RÆKKE ANDRE EKSEMP- LER på samspil kunne fremdrages. Alle sammen eksempler på en tradition, en politisk kultur og en politisk nærhed til lokalsamfundets hverdagsliv. Et samspil, som skaber rammerne for det personlige møde mellem kommunen og dens borgere. Et samspil, som giver lokalsamfundet en sammenhængskraft, en fælles kultur, en fælles identitet, et fælles ansvar for det samfund, vi er deltagere i og borgere i. Strukturkommissionen har også forholdt sig til påvirkning af det lokale demokrati i sammenhæng med kommunernes størrelse. Kommissionen henviser til en stor undersøgelse, som er gennemført på Syddansk Universitetet, som påviser, at demokratiet ikke synes at påvirkes i negativ retning, som følge af større kommuner. Dog synes borgernes deltagelse i demokratiet at forringes ved større enheder. Og det er efter min opfattelse en meget vigtig pointe. Netop borgernes deltagelse i demokratiet er en helt afgørende faktor for den sammenhængskraft, som den politiske nærhed i lokalsamfundene giver mulighed for at skabe. Jeg skal i det følgende forsøge at uddybe mit synspunkt ved et konkret eksempel. Som kommunalpolitikere, har vi et meget stort ansvar for omsætningen af de politiske beslutninger, som træffes på Christiansborg. En af tidens helt store politiske udfordringer er styringen af de offentlige udgifter. Udviklingen i befolkningssammensætningen øger presset på de offentlige serviceydelser samtidig med at finansieringen forringes på grund af faldende erhvervsdeltagelse. Derfor strammer aftalerne mellem regeringen og KL hvert år kommunernes økonomiske råderum. Udmøntningen af disse økonomiske stramninger sker i kommunen, i et samspil mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning, bruger- og institutionsbestyrelser og borgere. Udmøntningen bliver her meget konkret og meget nærværende og stiller store krav til inddragelse og dialog. En dialog, som skal medvirke til konsensus og fælles ansvar for omsætning og legitimering af centrale beslutninger. En proces, som vil påvirkes af graden af politisk nærhed og personlige relationer mellem borgere og folkevalgte. Og intet tyder på, at store kommuner er i stand til at gennemføre sådanne beslutninger med større folkelig opbakning end de små kommuner. At nærhed mellem borgere og politikere skulle forhindre nødvendige politiske beslutninger er efter min opfattelse ret udokumenteret. Strukturkommissionen lægger op til større udbredelse af mål og rammestyring. Men mål og rammestyring skal efter min opfattelse gerne udtrykke mål og rammer, som tilvejebringes og omsættes gennem dialog mellem borgere, medarbejdere og politikere. Hvad er det for et samfund vi vil have Danmark skal være? Det spørgsmål brænder sig allermest på, når jeg skal tage stilling til en kommende reform af den kommunale struktur. Hvordan skaber vi rammerne for et personligt samfund med politisk nærhed og dialog om lokalsamfundets hverdagsliv? Vi må ikke miste lokalsamfundenes sammenhængskraft, men i stedet styrke den til gavn for fællesskabet. 56% af den danske befolkning bor i kommuner med mere end indbyggere. Kunne vi med den igangværende debat og de kommende beslutninger medvirke til udbredelse af den gode politiske kultur og traditionerne for lokalt samspil fra de små kommuner, kunne det jo være en kærkommen gevinst. Ikke mere hvorfor, men hvordan! Af Dorte Rørbye, medlem af Vejle Amtsråd STORE ÆNDRINGER ER PÅ VEJ i det kommunale og amtskommunale Danmark. Derom ingen tvivl, efter at jeg sammen med 10 andre radikale deltog i mødet i Vingsted d. 9. januar i egenskab af amtsrådspolitiker i Vejle Amt og medlem af Kommunalpolitisk Netværk. Konklusionen er, at vi får større kommuner, færre ( 3-8) eller ingen regioner. Folkevalgte eller indirekte valg til regioner? Lad mig straks afsløre, at jeg er enig i Det Radikale Venstres udmelding om 6-8 regioner, direkte valg og selvstændig skatteudskrivning. Begrundelsen følger senere. Men først et tilbageblik. Da jeg stillede op til amtsrådsvalget i 1993, var jeg ansat i amtet og motiveret for at gå ind i amtsrådspolitik, da jeg fandt, at åbenhed og demokrati var i underskud. Jeg oplevede nogle høringer, der var fiktive, hvad jeg senere har fået bekræftet i anden sammenhæng. Brede forlig var altid lavet mellem V, S og K, så der ikke kunne rettes et komma. Et godt eksempel var udvidelsen af Billund Lufthavn, hvor amtet ejer 50% af aktierne og resten af de nærliggende kommuner. Prognoserne var opskruede til 3 mio passagerer, som nu reelt er reduceret til 1, 6 mio med tilsvarende økonomiske følger. Jeg fik ret i denne skepsis, og også i, at amtet burde have samarbejdet med andre amter, så lufthavn og infrastruktur kunne fremtidssikres i en større region. De første år som nyvalgt politiker er nok den tid, hvor man undrer sig over alt det uhensigtsmæssige, men heldigvis også bliver glædeligt overrasket. Men først flere eksempler på min undren. F. eks. på miljøområdet, hvor vi i Vejle Amt har et miljøskib, der undersøger farvandet omkring Lillebælt, fjordene og det nordlige Kattegat Hvorfor kunne disse miljøundersøgelser ikke lige så godt omfatte Fyn og det sønderjyske område? Svaret er, at amtsgrænsen afgør spørgsmålet. På andre miljøområder kunne opgaverne sikkert udføres i større regi, f. eks på grundvandsområdet. De mange sager om udvidelser af svinefarme berører ofte andre amter og kunne være tjent med at blive løftet op i en større region. Vejle Amt har haft en heldig ( og dygtig) politisk håndtering af sygehusvæsenet, og det fremgår da også af Strukturrapporten, at amtet ligger nr. 1 i forhold til økonomi og produktion. Evalueringer viser en stor tilfredshed med amtets sygehusvæsen, og det er lykkedes at fremtidssikre sundhedsvæsenet, så specialerne er samlet, mens man har bevaret alle 6 sygehuse, herunder med et stærkt samarbejde til universitetshospitalerne i Odense og Århus. Et højt specialiseret sundhedsvæsen er på dagsordenen. Men jeg tror faktisk også, at nærheden spiller en stor rolle for patienter med mere almindelige sygdomme. Især ældre medicinske patienter ser ud til at sætte pris på en vis nærhed og lokal identitet. Så derfor er det vigtigt, at vi i fremtidens samfund ikke kun planlægger med øje for det stærkt specialiserede, men husker den store gruppe med mere banale sygdomme. PÅ socialområdet skete der fra sidste Kommunalreform et vældigt løft, da amterne overtog opgaverne fra staten. Især særforsorgens udlægning blev en mærkbar forbedring for de psykisk udviklingshæmmede, og amterne har klaret denne opgave til Ug med kryds og slange. Jeg har fulgt udviklingen tæt fra eks. Brejning med mange klienter på sovesalene og til nu, hvor moderne og varierede boformer giver gode forhold for handicappede medborgere. S-R regeringen sørgede senere for et stort løft til de psykiatriske patienter, og ikke mindst på det socialpsykiatriske område sker der store forbedringer i alle amter. Pladsen tillader ikke at nævne alle områder, idet Socialudvalget i Vejle Amt eksempelvis har 74 institutioner at varetage. Heriblandt stærkt specialiserede opgaver, misbrug, narko, hjemløse, børn og unge med sociale vanskeligheder mm. Tendensen er, at de store kommuner hjemtager de lettere klienter, men de tunge opgaver har kommunerne ikke kapacitet til, selv om de har mere end indbyggere. Specialundervisningen har længe været under lup, idet elevantallet er vokset stærkt og mange flere elever er blevet specielle med stigende udgifter til følge. Jeg tror, det er rigtig, at overdrage opgaven til kommunerne, hvis begrebet den rummelige folkeskole skal have mening. Eksperticen skal følge med og organiseres i forhold til området. Amterne varetager i dag gymnasierne, og det har medført bedre økonomiske forhold for gymnasieeleverne, idet de i løbet af de 3 gymnasieår får kroner mere, end unge på andre uddannelser. Er det rimeligt at forskelsbehandle de forskellige ungdomsuddannelser? Nej, og det taler derfor for en samling i de kommende regioner. Amterne afsætter meget få midler til kulturformål, men de store byer er også selv i stand til at varetage området. Dog synes jeg, at landdistrikterne og landsbyerne med held kunne positivt forfordeles, idet der er meget store forskelle i kulturudbuddet mellem land og by. Strukturreformen lægger op til, at de store byer styrkes, og det er derfor vigtigt, at Det Radikale Venstre er opmærksom på at kompensere for denne skæve udvikling. Når jeg ligeledes er fortaler for, at der skal være en regional udvikling i Danmark, så skyldes det, at der lokalt sker mange spændende tiltag. Københavnsområdet og Ørestaden er et kraftcenter i Danmark, men de må ikke blive det eneste. I Vejle Amt og andre steder ( f.eks. Nordjylland) er der nyskabende initiativer i samarbejde med universiteterne, som er sat i gang på lokalt regionalt initiativ. De kræfter, der ligge ude i landet, skal bruges. Man kan stille sig det spørgsmål: Hvorfor en reform? Men med de politiske udmeldinger, der kom i spil i Vingsted, må spørgsmålet ændres til: Hvordan? Toget kører, der er fløjtet til afgang. Derfor må alle kræfter nu koncentreres om at sikre, at udviklingen i Danmark sker afbalanceret. Det mener jeg kan gøres på baggrund af en model med 6-8 regioner, og i forhold til sygehusvæsenet med en opdeling som anført i Kjeld Møller Petersenrapporten. Men regionerne er andet og mere end sygehuse, og jeg er i store træk enig i Strukturkommissionens betænkning om Den brede amtsmodel. Direkte valg med egen skatteudskrivning er et must. Demokratiet hviler på den mangfoldighed af mennesker, der render rundt i Danmark og er ambassadører for vores folkestyre. Det er problematisk nok, at antallet af folkevalgte under alle omstændigheder reduceres ved denne reform. 8 9

6 Marianne Jelved: Fra kedelig til kult Af Henrik Byager HVIS DANSK POLITIK VAR EN FILM, ville Marianne Jelved aldrig blive castet til en hovedrolle. Hun ville kunne gøre sig håb om en god karakterrolle. Måske centralt placeret i selve handlingen, men aldrig stående øverst på plakaten. Fordi hun ikke sælger. Eller rettere VIL sælge, hverken sig selv eller billetter. Sådan har det været så længe, at man knap nok kan huske hvornår det begyndte, mindst 15 år. Til det monotone blev Marianne Jelveds offentlige persona beskrevet med de samme, farveløse tillægsord: Vidende og flittig, jojo. Men kedelig, grå, bedrevidende, frelst og human på den der åh så forstående måde, gab. På en og samme tid partiets rambuk og stopklods. Og samtidig årsagen til, at man aldrig rigtig fik fat i de potentielle 15-20% af de unge, moderne, grønne, borgerlige vælgere, der egentlig holdningsmæssigt var lige til at plukke, men som i den grad tændte af på skolelæreren med håndtasken. I England, hvor dansk politik jo henter så meget inspiration i disse år, var det måske gået bedre for Marianne Jelved: Briterne er opvokset i et stramt, disciplinært klassesamfund, hvor dominerende kvindeskikkelser har tag i alle befolkningsgrupper, simpelthen fordi der spilles på de sur-søde minder fra moderen, læreren, nannyen eller guvernanten. (Denne småspankende rollemodel er f.eks. hele grundlaget for den store britiske TV-succes The Weakest Link, hvor den sortklædte studieværtinde som en anden moderdominatrix behandler gæsterne som uvorne unger. Det elsker de derovre. I den danske udgave trækker vi på smilebåndet, når Trine Gregorius spiller Mutter Skrap.) THATCHER GJORDE DET JO, og er vel den kvindelige europæiske toppolitiker, Marianne Jelved minder mest om i sin fremtræden, selvom hun givet vil affærdige denne sammenligning som latterlig. Men alligevel. Ved sidste valg var der i pressen lagt op til en hurtig udfasning af Marianne Jelved: Tak for kampen, flot indsats, men slidt op af ni år i regering, socialdemokratisk skyggeboksning og sit eget dårlige image. Ikke noget bud på fremtiden, slet ikke i en opposition, der skal tilkæmpe sig opmærksomhed, når nu den nye regering har gjort det til et succeskriterium at kunne manøvrere uden om de ulidelige, højrøvede radikale. Ikke nogen uforståelig analyse, Marianne Jelved har jo ikke DET man siger det handler om i moderne politik: Den klare retorik. Personligheden, vi alle kender og kan holde af. Evnen til at fange og navigere på en folkestemning, og udmønte det i populære kontrakter. Tække. Marianne Jelved er nærmest en antitese: Insisterer på at snakke langt. Vil ikke give ret meget af sig selv. Hun vil hellere pointere over for folk, hvor de ikke har ret, end at enes med dem. Og lover hun noget, er det som regel hårdere tider eller færre privilegier for den store velbjergede middelklasse, hvis interesser hun egentlig skulle forvalte, eller hvad? Første overraskelse kom i form af en fremgang ved valget. Kritikken forstummede, også indendørs. Og siden har Marianne Jelveds image i det offentlige rum gennemgået en dramatisk forandring fra at være ude i kulden er hun blevet kult. Hun nævnes oftere og oftere som en rollemodel, hvor de karakteristika, hun før i den grad fik tærsk for, nu fremhæves som adelsmærker: Ubøjelig, ubestikkelig, uforanderlig, ufolkelig håndtasken nævnes gentagne gange, nu med humoristisk hengivenhed. De rigtige steder af de rigtige mennesker: Af skuespillere, i funklende TVshows og ikke mindst i den dagsordensættende Nynnes Dagbog i Politiken. Hendes rating stiger fra måling til måling. Det kan virke absurd, ikke mindst for hende selv, og tages som endnu et udslag af den fragmentariske, flygtige folkestemning for Marianne Jelved har jo ikke forandret sig en tøddel. Men den nye kultstatus og goodwill er snarere et udtryk for de store forandringer, der er foregået omkring Marianne Jelved og De Radikale. Charles Laughton, den forlængst afdøde britiske skuespiller, brillerede i 30 ernes, 40 ernes og 50 ernes film en epoke, hvor filmskuespillere overvejende blev fremstillet som gudesmukke overmennesker af drømmefabrikkerne i Hollywood. Charles Laughton blev en stjerne på det modsatte i denne filmkunstens guldalder, for han matchede ingen af tidens krav: Han var ikke høj, han var ikke tynd, han var ikke smuk, han havde hverken pænt hår eller pæne tænder, hverken kvinder eller mænd fandt ham særlig attraktiv og han havde ikke umiddelbart et vindende væsen. Dårlige odds, skulle man synes, når man ellers kunne vælge at se på Cary Grant og Grace Kelly. Men han var netop anderledes og dygtig, og derfor stjal han bogstavelig talt billedet fra alle dem, der forsøgte at matche tidens idealer. Ifølge legenden fik unge skuespillere, der gerne ville lyse op på stjernehimmelen følgende råd: Hvis man skal lægge mærke til dig, så spil aldrig sammen med dyr, børn eller Charles Laughton! (Det råd fulgte Cary Grant!). Marianne Jelved er ved at få nogenlunde samme rolle og der er nok kun plads til én i dansk politik: På den ene side har Foghregeringen dramatisk forandret den politiske kommunikation. Med stor dygtighed sættes der jernhård fokus på det budskabs- og løfteorienterede i enhver melding. At denne klarhed så giver bagslag, når regeringen ikke rigtig har nogen nye budskaber, og kun sine gamle løfter at holde fast i, er en anden historie. Socialdemokratiet ser ingen anden udvej, end at følge trop og det giver massivt klumpspil på den politiske midtbane vis mig den vælger eller politiker, der kan definere den fundamentale forskel på Venstre og Socialdemokratiets politik for tiden. UDENFOR SMATTEN STÅR Marianne Jelved, og alene ved ikke at deltage i Fogh og Lykketofts magtanglende mudderbrydning, fremstår hun som et stadigt mere attraktivt alternativ. Store dele af vælgerne fornemmer, at der bejles hæmningsløst til dem og flere og flere sætter åbenbart pris på, at der er grænser for hvad man vil gøre for at tækkes dem. Jo mere de herrer gør sig til med deres ordreproducerende programpolitik, jo mere står denne gruppe vælgere af de begynder at værdsætte grænser, integritet og modstand. Derfor er hendes succes et produkt af tiden, selvom hun netop ikke vil være det. Det er Marianne Jelveds egen fortjeneste, at hun ikke er en del af Fogh og Lykketofts tranedans. Men det er uden tvivl til hendes fordel, at de træder den så ivrigt og en væsentlig del af forklaringen på at man nu kan sætte ord i forbindelse med damen med håndtasken, som for få år siden var utænkelige: Marianne Jelved en darling! 10 11

7 FORSVARSUDSPIL FORSVARSUDSPIL Forsvarsforlig: Parat når Annan ringer Af Lars Nielsen FORDOBLING AF DANSKE SOLDA- TER til international indsats. Nedlæggelse af værnepligten og hjemmeværnet. Det er nogle af hovedpunkterne i et nyt radikalt oplæg til et kommende forlig om forsvaret. Regeringen indkalder i starten af det nye år til forhandlinger om et nyt 5 årigt forlig om forsvaret. Den radikale folketingsgruppe ønsker at påvirke forhandlingerne ved at fremlægge et gennemarbejdet udspil. Det danske forsvar skal for alvor omstilles til at være et internationalt orienteret forsvar. Ved det sidste forlig i 1999 kom vi langt med omstillingen fra den kolde krig. Nu skal vi tage det afgørende skridt og styrke forsvaret til internationale opgaver. Alt for mange ressourcer er stadigvæk bundet til forsvar af Danmark. Vi skal i stedet være klar, når Kofi Annan ringer, siger forsvarspolitisk ordfører Morten Helveg Petersen. Antallet af styrker til international indsats skal derfor fordobles. Mobiliseringsforsvaret og værnepligten skal afvikles. DANMARK HAVDE IFØLGE FN S opgørelse per 31. december 2003 kun 2 ud af i alt soldater udsendt i FN-ledede fredsoperationer. Det er ifølge Morten Helveg Petersen et forbløffende lavt tal i betragtning af Danmarks vægt på FN som ramme for en international retsorden. Han mener, at Danmark har hvilet på laurbærrene og reelt nedprioriteret FN-ledede operationer og overladt dem til udviklingslandenes dårligt udrustede soldater. Det svækker operationernes effektivitet og medfører berettiget kritik om vestlige medlemslandes dobbeltmoral. Det danske forsvar skal derfor omstilles til øget internationalt engagement. FN, NATO og EU har enormt behov for flere styrker til fredsbevarende og fredsskabende operationer. Hvor forsvarets hovedopgave tidligere var at værne Danmark mod et storstilet angreb, bør forsvarets hovedopgave ifølge det radikale udspil, være at bidrage til international retshåndhævelse og imødegå truslerne der, hvor de opstår. I dag er der ansat personer i forsvaret, men forsvaret kan kun holde godt 1000 soldater udsendt. Konkret foreslår den radikale folketingsgruppe at fordoble antallet af danske soldater til international indsats og der oprettes to brigader til internationale opgaver. De to brigader på hver soldater skal udgøre grund-stammen i hæren, og gøre hæren istand til at påtage sig to samtidige større fredsoperationer. Første brigade skal være på højt beredskab, trænet og udrustet til tungere fredsskabende opgaver og skal udelukkende bestå af fastansat personel. Den anden brigade skal være på lavere beredskab end den første brigade. Den skal være trænet og udrustet til at kunne påtage sig opgaver til komplekse fredsbevarende operationer og bestå overvejende af fastansat personel og personel på reaktionsstyrkekontrakt. Både den første og anden brigade skal have kapacitet til humanitære opgaver, minerydning, felthospitaler, politindsats samt ingeniøropgaver. Til den første brigade oprettes under Udenrigsministeriet en civil udrykningsstyrke bestående af politi, jurister, menneskerettighedseksperter, m.v., med henblik på genopretning af ordnede civile forhold. Det Radikale Venstre er derfor lodret uenig med regeringens og Forsvarskommandoens ambition om, at den første brigade skal være forsvarets first in first out - kapacitet og kunne kæmpe i forreste række side om side med højteknologiske amerikanske styrker som under invasionen i Irak i foråret Vi skal ikke kunne alt, men være fremragende til det vi gør, og især bidrage hvor behovet er størst. Men forsvaret vil og skal også fremover kunne levere til højintensive operationer som Kosovo, Afghanistan og Irak, og kan her især trække på enheder fra Flyvevåbnet og Søværnet. Desuden bør vi forøge kapaciteten indenfor specialoperationsstyrker, som spillede en væsentlig rolle i operation Enduring Freedom i Afghanistan og forventeligt også vil gøre det i fremtidige operationer, ligesom de er et væsentligt element i det hjemlige antiterrorberedskab. siger Morten Helveg Petersen. Den langt større vægt på internationale operationer bør også ifølge det radikale udspil have betydning for forsvarets materiel. Store dele af materiellet er stadigvæk baseret på invasionsforsvar: et angreb på Danmark. Forsvaret skal defor reducere markant i antallet af middeltunge kampvogne, som kun er dimensioneret til et invasionsforsvar og frigøre til bedre pansrede mandskabsvogne og indenfor førings- og kommunikations-området samt logistik og ingeniørteknologi. Søværnet skal fortsætte omlægningen til international indsats ved at prioritere 2-3 nye store patruljeskibe. Flyvevåbnets kapacitet af F-16 jagerfly skal reduceres og lufttransport-kapaciteten udvides, så de danske tropper kan komme frem. Det er også på tide, at Danmark omlægger sit beredskab mod terror og andre lignende alvorlige trusler. Det Radikale Venstre er dermed det første parti, som fremlægger et konkret bud på opbygning af fremtidens beredskab. Det civile og det militære beredskab skal fortsat holdes adskilt, men det eksisterende totalforsvar skal reorganiseres og styrkes markant under statsministeriets øverste ansvar. Under Justitsministeriet oprettes en totalberedskabsstyrelse, som skal styrke samarbejdet i det samlede beredskab. En årlig redegørelse om trusler og beredskab skal til debat i Folketinget. Det Radikale Venstre afviser dermed, at det er forsvarets opgave at koordinere beredskabet med terror o.l. Det Radikale Venstres folketingsgruppe lægger også op til en markant modernisering af ledelsen i forsvaret. Partiet ønsker en sammenlægning af de operative kommandoer, af materielkommandoerne, af officersuddannelserne (under Forsvarsakademiet) og af Forsvarsministeriet med Forsvarskommandoen. Forsvaret skal øge brugen af udlicitering og lever mere åbenhed og en moderne informationspolitik. Og naturligvis ønsker partiet fortsat at nedlægge hjemmeværnet, der har udspillet sin rolle i den nuværende udformning... Det Radikale udspil kan læses på den radikale hjemmeside,

8 FORSVARSUDSPIL FORSVARSUDSPIL Radikal Politik har bedt chefen for Forsvarsakademiet, generalmajor Karsten J. Møller anmelde det Radikale forsvarudspil ud fra en militærfaglig vurdering Seriøst og gennemarbejdet Af generalmajor Karsten Møller DE POLITISKE FORHANDLINGER om et kommende forsvarsforlig er nært forestående. Der foreligger en fagmilitært skitse fra Forsvarschefen, som for nærværende behandles på departementalt niveau med henblik på et konsolideret oplæg til drøftelse i regeringen. Socialdemokratiet har sidste forår udarbejdet et ganske omfattende oplæg, der har været heftigt debatteret og som vist nok er ved at blive finpudset. Statsministeren har holdt en meget markant sikkerheds- og forsvarspolitiske tale den 29. oktober sidste år på Forsvarsakademiet. Bortset herfra har de borgerlige partier ikke rigtigt ladet høre fra sig, hvis man ser bort fra en midtjysk dissidentgruppe i Venstre. Nu har Det Radikale Venstre udgivet sit oplæg. Det er et overordentligt seriøst, velstruktureret og gennemarbejdet papir. Det tager udgangspunkt i en kort opsummering af den sikkerhedspolitiske situation og de deraf afledte formål og opgaver for dansk forsvar. Forsvaret formål svarer stort set til gældende forsvarslov, men opgaverne præciseres som forsvarets internationale indsats samt totalforsvaret af Danmark, herunder terrorisme. Mobiliseringsforsvaret er forældet og skal nedlægges. I det store linier er oplægget på samme linie som Forsvarschefens skitse. Forsvarschefen lægger afgørende vægt på NATO, mens EU i kraft af forsvarsforbeholdet er nedtonet, ligesom deltagelsen i FNoperationer. Det Radikale Venstres oplæg søger at bringe FN-operationer på banen igen ved en række konkrete forslag, herunder en styrkelse af SHIRBRIG. Jeg er personligt enig i, at det er et område, der er blevet forsømt og hvor en aktiv dansk sikkerhedspolitik muligvis kan gøre en forskel. Der er sket meget i FN, siden min generation af soldater fik så bitre erfaringer med FN-systemet på Balkan. Fra et militært synspunkt har forsvarsforbeholdet altid været absurd; det europæiske forsvarssamarbejde bærer kimen til noget, der kan blive af stor værdi for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser. Oplægget støtter udviklingen i NATO, herunder NATO Response Force. En substantiel dansk deltagelse er en forudsætning for, at danske interesser i det transatlantiske samarbejde kan varetages. Oplægget har nogle spændende betragtninger om specialisering, en gammel radikal mærkesag. Der er en bred tilgang til specialisering og man er enig med Forsvarschefen i en kapacitets- og puljespecialisering, om end man ikke er enig i præmisserne. Ligeledes er der et meget konstruktivt afsnit om en helhedsorienteret dansk CIMIC-indsats. Alle vi, der har deltaget i internationale operationer ved, at det er et område, hvor der med århundredets underdrivelse er room for improvement. Det centrale afsnit: Omstilling til international indsats radikale reformer omhandler udviklingen i de tre værn og det værnsfælles område. Man er i princippet enig med Forsvarschefens oplæg, men har nogle betragtninger om first in first out i forbindelse med 1.brigade i Hæren, som bekymrer mig. Dette begreb har fået en fremtrædende plads, det ikke fortjener. Danske styrker skal kunne dække hele opgavespektret fra kamp til klassiske fredsbevarende operationer. Man kan ikke løse opgaver i lavintensitetskonflikter, hvis man ikke også kan løse højintensitetsopgaver. Meget ofte bevæger man sig på en knivsæg, hvor situationen kan skifte i et splitsekund. Det nævnes endvidere, at man ikke kan forestille sig brigaden kæmpe i forreste række side om side med højteknologiske amerikanske styrker som under invasionen af Irak. Det kan jeg faktisk godt; jeg kan endnu bedre forestille mig en bataljonskampgruppe, for det er en myte, at de amerikanske styrker på det niveau er specielt højteknologiske (US Army har forsøgsenheder på højteknologisk niveau, men de var ikke i Irak). Vi skal kunne kommunikere med dem og samarbejde inden for samme operative konceptuelle ramme. Søværnets udvikling er afbalanceret og forslaget om at basere en opretholdelse af ubådsvåbnet på en vurdering af det samlede kapacitetsbehov i NATO forekommer yderst fornuftigt og pragmatisk, men vil ikke vække glæde i Forsvaret. Flyvevåbnet bliver ikke glade for forslaget om at reducere antallet af jagerfly til mellem 24 og 36. Antallet af fly hænger nøje sammen med, hvor mange man ønsker ude i internationale operationer. Hvis man forstiller sig et bidrag som til Enduring Freedom i Afghanistan, vil det nok kræve en struktur med ca. 40 fly, p.g.a. rotation, vedligeholdelse, træning m.m. En styrkelse af transportkapaciteten er indlysende, men den er meget, meget dyr. Afsnittet om styrkelse af det hjemlige beredskab er spændende, nytænkende og konstruktivt. Endelig bliver det sagt klart, at antiterrorindsats primært er en politiopgave. Forsvaret kan støtte med diverse specialfunktioner og kan sammen med det civile beredskab afhjælpe katastrofen, når den er sket, men der er grundlæggende tale om en politiopgave. Den radikale model afviger fra Forsvarschefens, men netop det afsnit af hans skitse er nok ikke det, der er lagt flest vitaminer i. Oplægget berører naturligvis også Hjemmeværnet. Der er almindelig enighed om, at fra et fagmilitært synspunkt er der ingen væsentlige argumenter for at opretholde hjemmeværnet i den nuværende form. Hjemmeværnet har imidlertid tre brugbare elementer: Marinehjemmeværnet, der er uundværligt for Søværnet og Virksomhedshjemmeværnet, der netop kan bevogte nøglevirksomheder, offentlige som private. Men hidtil har det været noget af et stedbarn, da man hellere har villet satse på den mere spektakulære, men næppe særligt anvendelige 3000 mands styrke. Politikompagnierne har øvet samarbejde med politiet og beviser jævnligt deres værdi. Så derfor behøver man ikke oprette noget tilsvarende i Beredskabskorpset som foreslået. Oplægget kræver værnepligten suspenderet. Værnepligt er dybest set et rent politisk spørgsmål. Som fagmilitær kan man have bekymringer omkring rekruttering af egnet personel, men oplægget indeholder konstruktive forslag hertil. Et politisk argument er Forsvarets folkelige forankring. Men som det rammende anføres, at når de værnepligtige hjemsendes med dårlige oplevelser, fordi der ikke er penge til at give dem en fornuftigt uddannelse, bidrager det næppe til nogen folkelig forankring. Oplægget nævner ikke noget om den økonomiske ramme, men slår fast, at partiet altid har været tilhænger af et militær, der nytter. På et møde i Det Krigsvidenskabeligt Selskab udtalte Morten Helveg, at man godt ville betale det, det koster, for et forsvar der nytter. Det forsvar, som det radikale venstre forestiller sig, vil bestemt være nyttigt, et brugbart instrument i en aktiv dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Som man rammende formulerer det: Sikkerhed hjemme kræver engagement ude. Men det vil koste mindst det nuværende forsvarsbudget på ca. 19,1 mia., selv med drastiske rationaliseringer, kasernelukninger og omfattende personalereduktioner. Igen må jeg citere direkte fra oplægget: Men for at frigøre ressourcer til den samlede omstilling og det større internationale engagement, må vi fordomsfrit og uden at føre regionalpolitik over forsvarsbudgettet se på alle muligheder for rationalisering og effektivisering af forsvarets struktur. Fremhævelsen med fede typerer min, men jeg kan kun være helt enig. Men min yndlingssætning i hele papiret er denne: Nytte, og ikke følelser og tradition, må være dimensionerende for dansk forsvars størrelse. Det er helt afgørende for forsvaret, at et forhåbentligt bredt forlig skaber balance mellem mål og midler. Den struktur, vi har i dag er underfinansieret i størrelsesordenen 1 1,5 mia. Det lader sig kun gøre at drive strukturen gennem udskydelser af materielanskaffelser, drastiske besparelser på materieldriften, en drastisk reduktion af aktivitets-, uddannelses- og øvelsesniveau og ekstraordinære strukturnedskæringer. Det er ikke holdbart. Hvis man vil de nye relevante opgaver, som der er bred politisk enighed om, nytter det ikke noget at hænge fast i de gode gamle traditionelle strukturer, kaserner flyve- og flådestationer. Hvis man ikke udviser den konsekvens, som Statsministeren efterlyser i andre sammenhænge, risikerer man at ende op med et forsvar, der ikke nytter. Jeg ønsker Det Radikale Venstre tillykke med et meget konstruktivt oplæg

9 FORSVARSUDSPIL FORSVARSUDSPIL HKKF-formanden: Ønsker forenkling Af Peter von Kohl DER SKAL SAMARBEJDES om det her, og det er ikke alene arbejdsmarkedets parter, politikerne, forsvarets egne folk, men også familie, venner og bekendte, der skal inddrages, siger formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Svend Erik Larsen, der ønsker større forståelse i samfundet for nødvendigheden af at kunne udsende mennesker fra deres civile jobs til internationale, militære operationer: Vi er enige i de politiske målsætninger, der er sat op for forsvaret. Men nu må der samtales mellem alle dem, der berøres af de nye tider for forsvaret. Det er vigtigt, at der opnås forståelse mellem erhvervslivet, fagbevægelsen og forsvaret, så uddannelserne inden for forsvaret lever op til de krav, der kan sikre beskæftigelse også i den tid, der går med at vente på udsendelse til de internationale opgaver. Svend Erik Larsen savner sammenhæng mellem struktur og opgaver i forsvaret. Han ønsker klare forslag til en forenkling af Forsvarets struktur, når der i den kommende tid skal forhandles et nyt forsvarsforlig. For en ændring af strukturen er en forudsætning for, at kabalen kan gå op: Vi lever nu engang i en ny tid, der stiller nye krav. Og dem kan vi ikke leve op til, hvis vi ikke ændrer både indhold og holdning. Læg dog for eksempel de mange forgreninger sammen i én kommando, også gerne med Forsvarsministeriet. Så forenkles sagsbehandlinger, og det hele går hurtigere. Om den nye tids nye opgaver: Hvorfor jagerfly? Det er dog temmelig ligegyldigt, om vi kan sende otte jagerfly af sted, men ret så vigtigt at vi bliver i stand til at løfte det mandskab og det materiel, der skal til ved en hurtig og effektiv indsats. Så derfor transportfly. Vi skal sikkert til at koncentrere os om humanitære opgaver. Dem er vi også klar til at kunne løse, men det seneste tilfælde (problemerne omkring afsendelse af transportfly med nødhjælpsfolk til Iran, red.) viser, at der skal en bedre koordination til. Svend Erik Larsen er ikke et sekund i tvivl om, at en overgang til en professionel hær er helt rigtig: Ved at fjerne mobiliseringsstyrken, fjerner vi værnepligten. Nu skal vi til at tænke og handle smidigt og uden uddannelsen til mobiliseringsstyrken. Det sætter os i stand til at fokusere direkte på den bedst tænkelige uddannelse til løsning af nye typer af opgaver. Den nye type uddannelse skal så til gengæld være til senere gavn for de uddannede og derigennem for samfundet. CS-formanden: Professionel hær bedst Lone Dybkjær: Flere kvinder i forsvaret Af Peter von Kohl JEG SER GERNE EN MERE kompetence-givende uddannelse af befalingsmænd, for eksempel over tre år, der sætter dem i stand til at varetage deres opgaver på en endnu mere myndig og kompetent måde, end tilfældet er dag, siger formanden for Centralforeningen af Stampersonel (CS), Finn Busse, forud for forhandlingerne op til et nyt forsvarsforlig. Uddannelserne skal være i top. For det er for forbundsformanden en vigtig forudsætning for succes, men så er der til gengæld ingen tvivl om en professionel hærs muligheder for at være den bedst egnede løsning i forbindelse med den type opgaver, der venter. Han erkender dog, at timingen er vigtig i denne sammenhæng: Det vil ikke være politisk gennemførligt at droppe værnepligten nu. Måske i forbindelse med det næste forsvarsforlig om fire-fem år. Derfor skal tiden i disse kommende år udnyttes til at få en grundig analyse af, hvad der rent faktisk skal til for at få det mandskab, der skal bruges, så vi ikke står og mangler både til den direkte udsendelse, men også til den reserve, der skal sikre en rotation. Finn Busse taler ikke som det ellers er tilfældet i diskussionerne op til forliget om tre brigader. Han nøjes med at tale om én, nemlig den der skal kunne stille med mandskab til udsendelse: De mand, der skal til, får vi kun, hvis der kommer resultater ud af de drøftelser, der føres mellem erhvervslivets og forsvarets topfolk. De har talt sammen i snart fem år. Men det er småt med konkrete tegn på, at parterne forstår hinandens behov. På den ene side skal vi selvfølgelig uddanne, så den militære uddannelse matcher erhvervslivets behov, og på den anden side skal erhvervslivet kunne se fordelen i at have en ansat ude på opgaver, der modner betydeligt og gør vedkommende endnu mere egnet til krævende opgaver i virksomheden. Og så er CS-formanden enig med sin kollega hos konstablerne og korporalerne i, at Danmark bør specialisere sig i at kunne udsende styrker til at varetage humanitære opgaver. Men han tilføjer: De skal også kunne alt det andet, så indsatsen sikres optimalt. Og så er der endnu et område, hvor vi har gode erfaringer, nemlig med at oprette hovedkvarterer. Det skal kunne ske hurtigt og effektivt. Det kan vi. Af Peter von Kohl Selvfølgelig skal der gøres alt for at gøre det attraktivt for kvinder at søge ind i forsvaret, siger Lone Dybkjær, der i den seneste valgperiode i EU-Parlamentet har kæmpet en energisk og ganske effektiv kampagne for ligestilling. Som en af de væsentligste forudsætninger ser Lone Dybkjær et holdningsskift hos mange af de mandlige soldater: Der sker alt for tit grove krænkelser af de kvindelige ansatte i forsvaret. Det må høre op. Ledelsen må gøre det klart, at skal forsvaret have flere i trøjen, så sker det kun ved at få flere kvinder ind. Til gengæld må de kvinder, der vælger forsvaret som levevej også kunne føle sig trygge i jobbet. Med andre ord: Der skal føres en hård kurs til forebyggelse af kønskrænkende adfærd. Der må desuden en større politisk opbakning til, for at der vitterlig kan komme flere kvinder i uniform: Det er Danmarks største arbejdsplads med ansatte. Det manglede bare, at der ikke også her er et klart tegn på, at vi kvinder udgør halvdelen af befolkningen! Kvinderne skal ifølge Lone Dybkjær kunne sættes til almindelige forsvarsopgaver og i det hele taget deltage på lige fod med mændene i det militære arbejde: Det er vigtigt i forbindelse med en løsning af de opgaver, det danske forsvar også fremover vil få tildelt i forbindelse med internationale problemer, at der er en stærk repræsentation af kvinder i geledderne

10 18 Jeg er også radikal EN SÅ KONSEKVENT MODSTAN- DERHOLDNING, som Ditte Staun repræsenterer, ligger så langt fra partiets internationalt orienterede holdning til europæisk samarbejde, at det virker helt absurd, at hun kan føle sig som radikal. Sådan slutter Johannes Lebech sin anmeldelse af debathæftet, Hvad sker der med EU?, som Radikalt EUkritisk Netværk står bag. Debathæftet er tænkt som et bidrag til EU-debatten i et parti, hvis medlemmer tæller såvel føderalister som skeptikere og modstandere. Det er i Det Radikale Venstres ånd at få bredden og meningsforskellene frem. Det er netop værdsættelsen af den politiske samtale, som tiltaler mig ved partiet. Sindelagskontrol er, som Lebech i øvrigt pointerer, langt fra de radikale grundprincipper. Det er grundprincipperne og et fælles værdigrundlag, der samler os. Lehbechs fejlslutning Der er tale om en fejlslutning, når Lebech konkluderer, at internationalisme og det at arbejde for et fornuftigt europæisk samarbejde er uforeneligt med at være konsekvent modstander af Den Europæiske Union. Folkebevægelsen mod EU har opstillet tre nuværende medlemmer og et enkelt tidligere medlem af Det Radikale Venstre til EUparlamentsvalget. Folkebevægelsen slår endda nordisk rekord ved at være den første liste, som opstiller en muslimsk kvinde til valget. Og så er Affra I. Kallash oven i købet radikal. Vi er alle tilhængere af forpligtende og ligeværdigt samarbejde om grænseoverskridende problemer, regionalt såvel som globalt. Problemet EU Min hovedanke går på den grundlæggende beslutningsstruktur i unionen. Denne beslutningsstruktur tilsidesætter de nationale demokratier og indeholder en temmelig entydig centraliserings-mekanisme. Nye politikområder bliver unionsanliggender ved hver traktatrevision, og det medfører nødvendigvis, at der sker en magtkoncentration. Og magtkoncentrationer har det med at tage magten fra os. Medlemstaterne er ikke ligeværdige parter i et forpligtende politisk samarbejde. Det betyder, at EU faktisk ikke er et samarbejde mellem stater men en overstatslig sammenslutning. Det er ikke mindst tydeligt, når vi ser på de små lande. De stemmeregler, Konventets forslag til forfatning (læs: grundlov) for EU lægger op til, giver nemlig de største lande en de facto vetoret, mens resten er underlagt flertalsregler. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Polen og Spanien kæmper for at bibeholde deres status som stort land, mens Frankrig og Tyskland ønsker at bevare en magtstruktur, som vil sikre dem fordelene ved en vetoret samtidig med, at beslutningseffektiviteten sikres. Men effektivitet er ikke et mål i sig selv. Demokrati og samtale tager tid, men betaler sig i den sidste ende, fordi løsningerne bliver langt mere holdbare. Nordisk Råd er et glimrende eksempel på, at man kan opnå resultater i et ligeværdigt samarbejde. EU i konflikt med de radikale værdier Centralismen og det manglende ligeværd mellem medlemsstaterne er indbyggede skævheder, der er i modstrid med sandt folkestyre. Det, jeg vender mig mod, er samarbejdets struktur ikke europæisk samarbejde generelt. Samtidig har jeg svært ved at se, hvordan farven på mange af de fælles politikker er forenelig med radikale grundværdier. Jeg tror, vi kan blive enige om, at blandt andet den fælles landbrugspolitik, toldmurene og underminering af FN ved ikke at kræve mandat herfra til militære EU-aktioner ikke er i god overensstemmelse med de radikale værdier. Forskellen mellem tilhængerne af Den Europæiske Union og modstanderne i partiet skal findes i svaret på spørgsmålet: Kan unionen reformeres i en demokratisk, mere decentral retning med åbenhed i hele beslutningsprocessen? Nogle i partiet vil svare ja, men jeg mener, at der er tale om så grundlæggende systemfejl, at Danmark i stedet hellere bør satse på andre samarbejdsfora som fx EFTA, Nordisk Råd, Østersørådet og FN. Jeg mener at Danmark, Europa og verden er bedre tjent uden Den Europæiske Union. Det gør mig ikke mindre europæisk, international eller radikal. Af Ditte Staun EU-parlamentskandidat, Folkebevægelsen mod EU Fogh har ikke ret af Jens Laursen-Schmidt, Hjerm Anders Fogh har som bekendt sagt, at han personligt ikke har noget imod at personer af samme køn indgår ægteskab i kirken. Men han har samtidigt sagt, at det udelukkende er et kirkeanliggende og ikke noget der skal lovgives om. Det er blot desværre ikke sandt. Af loven om registreret partnerskab fremgår det hvilke paragraffer i ægteskabsloven der gælder for registrering af partnerskaber. Blandt de paragraffer der IKKE gælder er bl.a. 14 og 15 netop de paragraffer der taler om den kirkelige medvirken. Så Anders Fogh s udtalelse om at det ikke kræver lovændring, er således ikke korrekt. Hvis folketinget inkluderede (ved en lovændring) de to nævnte paragraffer i lov om registreret partnerskab ville de være lovligt og muligt at indgå registreret partnerskab i kirken. Endnu en gang taler statsministeren ikke sandt. Nøl omkring dødsstraf af Boye Haure, Frederiksberg Det er besynderligt, at Fogh ikke kan svare klart og øjeblikkeligt på et aktualiseret spørgsmål vedrørende dødstraf. Vi har meget højt til loftet i (kultur)radikale kredse, men der er dog grænser. Havde der været tale om f.eks. en (smuk kvindelig) muslimsk (potentiel) folketingskandidat for Det Radikale Venstre, der ikke kunne eller ville tage klart afstand fra dødstraf, var vedkommende slet ikke blevet opstillet, eller straks blevet væltet. Det er rent faktisk, hvad der, under stor mediebevågning, er sket (et par gange) de senere år. Men når der er tale om en erklæret liberal Venstremand, der tilmed er statsminister for et officielt højtudviklet civiliseret retssamfund, forholder det sig åbenbart anderledes. Eller nærmer vi os tiden, hvor det kan afsløres, hvem der er den efterlyste toppolitiker, som inderst inde er en hulemand, der er tilhænger af dødstraf? Lad hædersmanden Kofi Annan indlede pressemødet med ordene: Ladies and gentlemen: We ve got him! Nedlæg amterne af Knud Riis Andresen, Gørding Strukturkommissionens etablering skyldes ene og alene, at befolkningens summen i krogene om at nedlægge amterne efterhånden var blevet så højlydt, at toppen kunne høre det. Demokrati kommer nedefra! Nu er konklusionen næsten ved at være på gaden, og uanset hvad den siger omkring amter, regioner eller kommunesammenlægning, så må man huske fortsat at lytte til befolkningens summen, og man må heller ikke glemme hvad den HAR summet: nedlæg amterne! Jeg tror ikke der er mange andre end politikere og embedsmænd der forestillede sig at amter skulle erstattes af storamter=regioner. Nej, befolkningen vil have mellemleddet helt væk, tror jeg. Der skal kun være stat og kommune tilbage! Amternes hidtidige opgaver skal fordeles, og så kan det da godt være, at staten (som sygehusvæsenet i så fald naturligt vil falde ind under, finder det mest praktisk at opdele landet i administrative regioner. Men folkevalgte, politisk styrede regioner, tror jeg ikke befolkningen havde tænkt sig. De 3 forskellige skattekasser har givet anledning til alt for mange uhensigtsmæssige tankegange og unødig administration. Demokrati kommer stadigvæk nedefra, og først når kommunernes nye opgaver kendes vil befolkningen kunne forstå, at mange er nødt til at finde sammen for at løse opgaverne. Men forhåbentligt vil det ske demokratisk og lokalt! DEBAT DEBAT fattede Hvis du har noget på hjerte, så send dit indlæg til debat@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Alle indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortindlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. Dårlig idé af Søren Lester, Farum Hvordan ved Knud Riis Andersen, at befolkningen ønsker amterne nedlagt? Han henviser kun til, at befolkningen har summet, men han har ikke nogen meningsmålinger at henvise til. Jeg er heller ikke bekendt med, at der er oprettet en Folkebevægelse til Amternes Afskaffelse. Hvorom alting er, så er det en rigtig dårlig ide at drive politik på baggrund af, hvad man tror, befolkningen vil. Man skal drive politik på baggrund af sine egne holdninger og værdier; man skal prøve at fremlægge og forklare disse holdninger og værdier; og så må man lade befolkningen tage stilling til disse. Det andet udvander vort demokrati, og vi har rigeligt med andre partier (nej, I må selv gætte, hvem jeg tænker på), der driver politik på denne ansvarsløse måde. Ny grundlov af Thomas Guldberg Køhler, København Mens Europas nye Grundlov er sendt til hjørnespark, kunne vi passende få moderniseret vores egen, så lad os blot igen få pustet liv i debatten, selv om den blev lagt død af et folketingsflertal i juni, der ikke mente, at der var nogen tilstrækkelig vigtig enkeltsag at bære en ændring igennem. Det er jeg for så vidt enig i. Der er en række sager, som tilsammen giver et behov for en ny Grundlov. Jeg mener, at folketingets formand skal have den rolle Kongen har i øjeblikket, altså skal formanden reelt udskrive valg, foranstalte folkeafstemninger og stå for pegningen efter et valg. Dermed flyttes der indflydelse fra statsministeren med forbillede i vore nordiske nabolande. (forkortet af red) Nej aktiv dødshjælp ja til gråzoner af Erika Lorentsen, Herning Naser Khader ønsker at indføre aktiv dødshjælp, jeg er uenig med ham i den sag. Han siger nej til gråzoner som argument for at indføre retten til aktiv dødshjælp. Det lyder besnærende, men det er desværre sådan, at livet og døden er fuld af gråzoner. Aktiv dødshjælp er en decideret aflivning, mens passiv dødshjælp handler om smertelindring og undladelse af formålsløs behandling. Smertebehandlingen forkorter ofte kun livet med timer og er at foretrække frem for en smertefuld død. Men det er en gråzone. Den enkelte bør selv kunne bestemme, hvor omfattende behandlingen skal være. Fordi vi kan holde et sygt menneske i live i længere tid, tjener det ikke altid et formål at gøre det. Endnu en gråzone. Hvad gør vi med et menneske, der er uhelbredelig syg og uden åndsevner og altså hverken beslutningsdygtig eller i stand til at bede om aktiv dødshjælp? Skal vi sætte ind med al den livsforlængende behandling, vi har til rådighed? Igen en gråzone. Det virkelige liv er fyldt med gråzoner, som ingen af os kan tage højde for på forhånd. Vi må så godt som muligt sikre at patienten mødes at et system med professionelle mennesker, der kan og vil en god dialog og har en høj etik. 19

11 20 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør, JVivian Heinola på Deadline for næste nummer er: mandag den 16. februar Kan Norge bruges i EU? Af Kristine Rishøj Byel, Præsident for Nordens Liberale og Radikale Ungdomsforbund samt Formand for Internationalt Udvalg i Radikal Ungdom. DEN JANUAR AFHOLDT Nordens Liberale og Radikale Ungdomsforbund (NLRU) deres årlige kongres med deltagelse fra det meste af norden. NLRU skal ses som et liberalt/ radikalt samarbejde mellem de nordlige lande, der på mange områder står i samme situation og har meget af deres historie tilfælles. Radikal Ungdom er meget glad for at være en del af dette samarbejde, og det er de andre lande åbenbart også glade for, at vi er. På kongressen blev Vivian Heinola og jeg i hvert fald valgt til hhv. generalsekretær og præsident, hvilket vi ser frem til at arbejde som det næste år. Det drejer sig om at networke, udveksle idéer, afholde seminarer og ikke mindst gøre RU til en endnu mere internationalt orienteret organisation. Som det står skrevet tidligere, har vi efter NLRU s overbevisning en del tilfælles i de nordiske lande ikke mindst problemer med integrationen i EU. Danmark vil det halvt, Sverige vil det halvt og en del lande vil slet ikke det europæiske projekt. Dette gælder bl.a. i Norge, hvor Unge Venstre (der både er mere radikale og liberale end Venstre i Danmark og derfor deler vores opfattelser) er én af Radikal Ungdoms søsterorganisationer. De er kede af, at Norge ikke vil EU, men for én gangs skyld, kan det faktisk bruges til noget godt, set med radikale briller. Unge Venstre vil nemlig gerne hjælpe os radikaler i Danmark med at få de gode socalliberale kræfter og idéer valgt ind i Europaparlamentet. Dette skal ske gennem RU s kampagne til sommer, hvor nordmændene raskt tager turen til København for at støtte os og EU. Dette håber vi kommer til at blive meget kendetegnende for NLRU; at hjælpe hinanden der hvor de fælles aspekter kan bruges konstruktivt. Samtidig er det et symbol på at vi ikke lukker os inde i vores egen lille bobbel, men derimod ser verden med andre end danske øjne. At rejse ud i den store verden og opleve er både sundt og lærerigt, men nogle gange glemmer man, at man faktisk kan lære en del af sin nabo og så blive endnu klogere når man rigtig kommer ud! Større kreativitet efterlyses DEBATTEN OM FREMTIDENS velfærdssamfund har bevæget sig ind i en perspektivløs fase. Indtil for et par måneder siden var omdrejningspunktet stadig spørgsmålet om, hvad man kunne gøre for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Der var ganske vist ikke mange, der turde svare, men det var dog det rigtige spørgsmål, der blev stillet. I dag er dette spørgsmål desværre trængt i defensiven, og nu går diskussionen på, hvorvidt man overhovedet behøver foretage sig noget for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Danmark befinder sig ganske vist i en gunstig situation sammenlignet med andre europæiske lande. Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at Danmark om få år vil befinde sig i en finansieringsklemme som følge af forandringerne i befolkningssammensætningen. At klare sig udenom den demografiske hurdle er først og fremmest et spørgsmål om at øge arbejdsudbuddet altså at få folk til at arbejde mere og få flere i arbejde. Efterlønnen er derfor et naturligt offer i sådan en situation. Men det er imidlertid både naivt og visionsløst at tro, at en afskaffelse af efterlønnen er nok til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Regeringen har helt ret i, at det er en investering i fremtiden af få nydanskerne arbejde. Problemet er bare, at regeringen ikke investerer i nydanskerne den forsøger tværtimod at sulte dem i arbejde. Vejen til at få nydanskerne i arbejde er at nedbryde samfundets strukturelle barrierer (f.eks. den høje skat på lavtlønnet arbejde) og åbne arbejdsgivernes øjne for de muligheder, mangfoldigheden rummer. I USA er evnen til at tiltrække, udvikle og drage nytte af en mangfoldig arbejdsstyrke for længst blevet anerkendt som afgørende konkurrenceparameter. Her eksperimenteres der med mangfoldighedsledelse, der handler om at udnytte den enkelte medarbejders potentialer og kompetencer det sker ved at give den enkelte medarbejder ret til at blive behandlet forskelligt. Skønt endemålet er det samme en rummelig arbejdsplads er mangfoldighedsledelse ikke det samme som det, SR-regeringen i 1996 lancerede under overskriften det rummelige arbejdsmarked. I det rummelige arbejdsmarkeds optik udgør dem uden for arbejdsmarkedet pr. definition en svag gruppe. Samme gruppe betragtes imidlertid diamentralt modsat i mangfoldighedsledelsens perspektiv nemlig som en kilde til uudnyttede ressourcer og potentialer. Perspektiverne i mangfoldighed rækker længere end til den enkelte arbejdsplads. Ifølge den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida er forskellighed vores tids ressource. Florida har foretaget en analyse af en række byers forskellige udviklingsmønstre og konkluderer på den baggrund, at økonomisk vækst forudsætter teknologi, talent (human kapital) og tolerance. Den moderne økonomi udvikler sig bedst i åbne og tolerante miljøer det Florida kalder kreative centre. Forklaringen er, at innovative hoveder netop tiltrækkes af sådanne miljøer. Hvis man ønsker en høj konkurrenceevne, kan det derfor betale sig at investere i uddannelse og forskning og skabe rammerne for et blomstrende (og gerne vildt) kulturliv ikke mindst ved at dyrke forskelligheden. Den store udfordring består selvfølgelig i at sørge for, at debatten om fremtidens velfærdssamfund ikke strander. Men når vi først har passeret den forhindring, består udfordringen i at forhindre, at debatten bliver for snæver. At afskaffe efterlønnen vil givetvis bidrage til at løse en række kortsigtede demografiske problemer. Derfor vil vi også fortsætte med at agitere aktivt for dens afskaffelse. Men hvis vi ønsker en langsigtet fremtidssikring af velfærdssamfundet, så må vi tænke langt mere kreativt. Af Zenia Stampe, landsformand RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 5. marts Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 20. februar kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 18. februar. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Politisk kommunikation og moderne valgkampe Vælgerforeningen får besøg af ekspert i politisk kommunikation, kommentator og forfatter Rasmus Jønsson, der også underviser på RUC. Mødet foregår tirsdag d. 3. februar kl. 19:30 i Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv København V. Alle medlemmer er meget velkommen! Christiania normalisering eller nytænkning Kom til debat om Christiania onsdag d. 4. februar kl i Christianshavns Beboerhus med sognepræst Flemming Pless, Christianskirken, Jesper Schou Hansen, Christianiaordfører for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og Christian Friis Bach, folketingskandidat for Det Radikale Venstre på Christianshavn. Opstart af Byudviklingsgruppe i samarbejde med Monica Thon Vil du være med til at sætte dagsordenen for, hvordan København skal udvikle sig i fremtiden inden for bolig, trafik og havnepolitik. Mødet foregår den 10. februar kl i Ny Kongensgade 18. For at få en overblik over, hvor mange der er interesseret i at deltage i mødet, må interesserede meget gerne melde tilbage til Katrina Feilberg, sekretær for de Radikale Borgerrepræsentanter på katrina@ruc.dk Alle er naturligvis velkomne til at deltage i mødet. Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat Hovedbestyrelse holder åbent møde onsdag den 25. februar kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. København K. Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. Alle medlemmer af partiet er meget velkommen og man behøver ikke at tilmelde sig. Generalforsamling i Bydelsforeningen Sundby / Islands Brygge / Chr.havn 3/3 Onsdag d. 3 marts kl Generalforsamling, Islands Brygges kulturhus. Valg af bl.a. bestyrelse og lokale tillidsposter og indstilling af folketingskandidater. Generalforsamling i Bydelsforeningen Indre By / Blågård 9/3 Generalforsamling 9. marts i Vartov, Farvergade 27B. Valg af bl.a. bestyrelse og lokale tillidsposter og indstilling af folketingskandidater. Københavns amt Torben Tallerup (amtsfmd.) Ellehaven Vedbæk tlf: tallerup@ofir.dk EU-debatmøde i Ishøj Tirsdag 27. januar 2004 kl Ishøj lokalforening inviterer til EU-debatmøde mellem Bjarke Larsen, kandidat til EU-parlamentsvalget og folketingskandidat for DRV i Glostrup, samt Margrethe Auken, SF-spidskandidat til EUparlamentsvalget. Mødet, som er åbent for alle, finder sted i byrådssalen på Ishøj rådhus, Ishøj Bycenter. Søllerød Lokalforening Onsdag 4. februar 2004 kl Åbent debatmøde med tema: Integration, kommunalt og nationalt. Indledere: Elsebeth Gerner Nielsen, MF og integrationsordfører, samt Dorte Fjeldsted, social- og arbejdsmarkedschef i Søllerød kommune. Sted: Søllerød Rådhus, 2840 Holte. Københavns Amts Radikale Venstre Torsdag 19. februar 2004 kl Stort, åbent tværpolitisk debatmøde om SUNDHEDSSEKTO- REN I KØBENHAVNS AMT OG STRUKTURKOMMIS- SIONENS RAPPORT. Indledere: Vibeke Storm Rasmussen (A), amtsborgmester. Naser Khader, MF, sundhedspolitisk ordfører. Gitte Lillelund Beck (V), MF og valgt i Kbhamt. Tove Videbæk (Kristendemokraterne), MF, sundhedspolitisk ordfører. Alex Heick (CD), overlæge, folketingskandidat. Sted: Store auditorium på Herlev Amtssygehus. Alle interesserede er velkommen. Formandsmøde for Radikale Kredse og Lokalforeninger i Amtet. Tirsdag 24. februar 2004 kl på Amtsgården i Glostrup. Venligst forudgående tilmelding til amtsformanden på . ÅBNE UDVALG: Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage i udvalgets arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt. Socialpolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 20. marts på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Jens Rikardt Andersen, tlf jra@post3.tele.dk Uddannelsespolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 20. Marts på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Erik Stengaard, tlf es@vestamt.dk Tag med Udenrigspolitisk Udvalg til Wien og Bratislava via Dresden 26. juni 4. juli 2004 deltagerpris: ca med besøg hos vores søsterpartier i Østrig og Slovakiet, FN-centeret i Wien og møde med Jørgen Estrup. Busrejsen gennemføres, hvis mindst 40 interesserede anmelder deres interesse snarest til: Thorkild Møller, Kirkestien 1, 6720 Fanø tlf.: , thorkild-carsten@post.tele.dk 21

12 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , Offentligt debatmøde om kommunalreformen Med Marianne Jelved og Knud Erik Kirkegaard, kommunalpolitisk ordfører for de Konservative. Onsdag den 4. februar kl på Allerød Gymnasium, Rådhusvej 6 i Allerød. Alle er velkomne. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Amtsorganisationen. Åbent amtsbestyrelsesmøde, torsdag den 5. februar kl i Solrød aktivitetscenter. Nærmere hos amtsformand Henrik Gliese Pedersen, gliese@post.tele.dk Lejre, Hvalsø, Bramsnæs lokalforening Ordinær generalforsamling, mandag den 15. marts kl på Osted fri- og efterskole. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: vondeyen@post8.tele.dk Vordingborg lokalforening Onsdag den 28. Januar. Mødet afholdes kl hos Inger Drachmann, Jernbanegade 5, Vordingborg. Tema: Opfølgning på valgprogram 2001, kommuneplanrevision, strukturreform og landdistriktspolitik. Eventuelt Kulturelt Samvirke. Nykøbing F Lokalforening Onsdag den 18. Februar. Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægterne. Mødet holdes kl hos Knud Erik Heller, Rosenvænget 28, Nykøbing F Næstved-Kredsen: Fastelavnsarrangement Lørdag den 21. Februar. Biskop Jan Lindhardt kommer til Næstved i forbindelse med kredsens fastelavns-arrangement Arrangementet afholdes på Holsted Sognegård, Holsted Allé 1 (ved Næstved Storcenter) kl Der startes med en frokost kl Frokosten købes til en pris af 110 kr. for voksne og 55 kr. for børn. Sodavand, øl og vin kan købes til rimelige priser. Efter frokosten vil Jan Lindhardt komme med sit oplæg. Herefter serverer kredsforeningen kaffe og te, og der bliver tid til diskussion. Diskussionen vil tage udgangspunkt i et varmt emne: adskillelse af kirke og stat, som det seneste radikale landsmøde vedtog en resolution om. Tilmelding og bestilling af frokost senest mandag den 16. februar på tlf , , eller bmf.ohj@mail.tele.dk Man er velkommen til selv at medbringe frokost. Amtsorganisationen Mandag 23. Februar. Møde i Amtspolitisk udvalg. Mødet afholdes kl i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg Vordingborg lokalforening Onsdag den 25. februar kl Forberedelse af generalforsamling mandag den 29. marts. Nærmere følger Bornholms amt Offentligt møde i Nexø Fritidshus Mandag 9. februar kl. 19:30 med Elisabeth Arnold: Aktuel EU-politik. Mulighed for aftensmad med Elisabeth Arnold kl. 17:30 i Fritidshuset til beskeden pris (kun for medlemmer med evt. ledsager). Tilmelding hertil senest 5. februar på tlf Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk Middelfartkredsen Torsdag 4. februar kl afholdes møde med Niels Helveg Petersen om Strukturkommissionen og kommunesammenlægninger. Sted: Lillebælthallens Cafeteria, Middelfart. Odense Radikale Venstre Torsdag den 29. januar kl afholdes Klubaften. Martin Brahtz, formand for Lambda i Odense, lægger op til debat om Bøsser og lesbiske forhold i Danmark. Sted: Lokalet, Vestergade 37,3. Mandagsmøde om Kirke og stat Tirsdag den 3. februar kl Bl.a. med Margrethe Auken og Morten Kirk Jensen. Mødet er åbent for alle. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandt. Husk mødet om kommunalreformen den. 10. februar 2004 kl hos Arne Lindegaard, Bakkevej 75, Skamby. Sønderjyllands amt N. A. Nielsen Hedebyvej Padborg tlf./fax: didde@post2.tele.dk Åbent kredsbestyrelsesmøde i Aabenraa Mødet holdes 4. februar 2004 kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Alle medlemmer er velkomne. Debatmøde i Sønderborg om EU. SF og Det Radikale Venstre i Sønderborg er arrangører. Overskriften på mødet er EU for almindelige borgere. Mødet er offentligt og holdes 9. februar 2004 kl på Sønderborghus, Løngang 1, 6400 Sønderborg. Indledere er Villy Søvndal, MF for SF, og Per Kleis Bønnelycke, radikal amtsformand i Sønderjylland og kandidat til Europavalget. Åbent amtsbestyrelsesmøde i Aabenraa Næste amtsbestyrelsesmøde er 10. marts 2004 kl. 19. Mødet finder sted på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, og er åbent for medlemmer af DRV. Vejle amt Anne Flindt Prytz-Madsen Nørregade Kolding tlf.: vifdam@stofanet.dk Formøde på amtsgården. Næste møde finder sted torsdag d. 29/1-04 fra kl Vi mødes sammen med vores valgforbund ( Kristendem.- C.D.- Lokallisten), og drøfter bl. a. amtsrådets dagsorden. På førstkommende møde vil der også være en gennemgang af Strukturkommissionens rapport. Let servering uden vederlag. På godt gensyn. Nye medlemmer: kontakt Amtsrådsmedlem Dorte Rørbye dor@vejleamt.dk Ringkøbing amt Finn Albertsen Rudesvej Holstebro tlf.: finn-albertsen@compaqnet.dk Formøde Holstebro Der afholdes formøde forud for byrådsmødet tirsdag d kl Formødet afholdes på rådhuset mandag d kl Alle er velkomne. Formøde Vinderup Lokalforeningen afholdes formøde forud for byrådsmødet. Formødet afholdes mandag d kl i Vinderup Hallens møderum. Alle er velkomne. Tur til Christiansborg Tilmelding senest d. 01. februar til Susanne Christensen tlf Turen afholdes søndag d se indbydelse. Forsvarspolitisk møde Derr afholdes forsvarspolitisk møde d se i øvrigt Deltagere er Søren Gade (V) og Morten Helveg. Arrangør lokalforeningen. Alle er velkomne. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk Tirsdag d. 2/3 16:00-18:00 Kommunalpolitisk følgegruppe Sted: Århus Rådhus vær Kontaktperson er Morten Brænder mbt@mail.dk Tirsdag d. 2/3 19:00-21:00 FI-gruppemøde om integrationen. Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Dagsorden hos kontaktpersonerne Astrid Egerod Leth og Kambiz Kalantar Hormoozi fi@aarv.dk Radikal Politik og portostøtten Finansloven for 2004 indebærer bl.a. at portostøtten til visse bladudgivelser er sparet væk. Det Radikale Venstre har dermed mistet et tilskud på kr Det har derfor været nødvendigt at reducere det årlige antal udgivelser fra 14 numre til 10. Som kompensation udvides det normale sidetal fra 16 til 20. Se venligst revideret udgivelsesplan på bagsiden Johannes Sørensen Redaktør Tirsdag d. 16/3 16:00-18:00 Kommunalpolitisk følgegruppemøde. Sted: Århus Rådhus vær Kontaktperson er Morten Brænder mbt@mail.dk Viborg amt Skive Radikale Vælgerforening Tirsdag den 27. januar, kl på Skive Rådhus: Formøde til Byrådsmøde. Martin Bach- Vilhelmsen fremlægger dagsordensemner til orientering og debat. Skive Radikale Vælgerforening Mandag den 2. februar, kl afholdes debatmøde med Jens Rohde og Marianne Jelved som oplægsholdere under temaet: Strukturkommisionens forslag og fremtidens kommuner. Foregår på Skive Handelsskole. Mødet arrangeres i samarbejde med Venstre i Skive Kommune. Nordjyllands amt Steen Ørndorf Schleppegrellsgade Aalborg tlf.: , steenoerndorf@stofanet.dk Anførte møder er åbne. Alle medlemmer er velkomne. Lukkede bestyrelsesmøder er ikke anført. SKØRPING Byrådsmøde 2. onsdag i måneden. Åbent formøde dagen før kl på rådhuset. Gennemgang af dagsorden samt anden politisk drøftelse. Spørgsmål eller kommentarer til Leon Sebbelin eller mail lseb@skoerping.dk AALBORG Formøder til Byrådet fredag før byrådsmøder kl i Medborgerhuset. Tilmelding: Preben Pedersen tlf AALBORG Mandag den 2. februar 2004 kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde ca. kl. 20 Medlemsmøde tema: Radikal politik i Hals hos Gurli og Bent Jensen, Bymarken 15, Vester Hasing. Ring eller , hvis du vil køre med fra Aalborg. EUROPAS FREMTID OG DEMOKRATI Onsdag den 4. februar kl Debatmøde på Nibe Hotel om den kommende EU-forfatning med deltagelse af Henrik Dam Kofod, Socialdemokratiet, Hanne Dahl, Junibevægelsen og Jakob Erle, RV, kandidat i Aarskredsen og formand for Nyt Europa. Arrangør: Aars-kredsen. Fremsyn og opbrud på midten Oprør fra eller opbrud på... Er det interessant, sker det på midten i politik. Bliv medlem af Fremsyn og få et godt bud på, hvordan Det Radikale Venstre kan forholde sig til en ny tids udfordringer? Hvordan lyder et socialliberalt svar på emner som terrorisme, globalisering, indvandring, reformer af velfærdsstaten og genteknologi? 13 tænksomme og provokerende bidragsydere giver deres bud, blandt dem: Margrethe Vestager, Hans Engell, Tøger Seidenfaden, Anders Samuelsen, Morten Helveg Petersen, Bjarke Larsen, Aase Olesen og Lars Bo Kaspersen. Medlemskab af Fremsyn og Opbrud på midten for 125 kr. Normalpris: 298 kr. Medlemspris for bogen er 90 kr. Bestilling på: Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere

13 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk RADIKAL POLITIK: POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) BAGSIDEN Af H.E.Stilling, lok.fmd. Møn BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN Chok på Møn I DEN NYLIG UDKOMNE BOG Politisk Forandring, redigeret af Jørgen Goul Andersen og Ole Borre, fremsættes en konstatering, der for nogle af os radikale på Møn er dybt bekymrende: Det Radikale Venstre er et klasseparti for de langvarigt uddannede Bekymrede hvorfor? Jo, vi er 44 medlemmer i vores lille lokalforening. De fleste har været trofaste partimedlemmer i mange år for mange helt bogstaveligt en menneskealder vi har været trofaste og aktive, organisatorisk og i sogneråd, byråd, amtsråd osv. Vi mødes med radikale fra kredsen og nabokredsene, vi kender dem jo de er også en del af vores parti, og godt nok diskuterer vi meget og snakker politik men vi véd, hvor vi har hinanden, vi taler samme sprog, vi er jo radikale og så springer sådan en bombe Klasseparti at hyppe egne kartofler at arbejde for at fremme egne interesser, dét vi ellers lidt nedladende overlader til arbejderpartierne, gårdejerne, landbrugsrådet, storkapitalen, de kristne, DA, KL, LO, SID, ARF osv., osv. Godt nok har vi en psykolog og et par tandlæger som medlemmer og i naboforeningen har de sågar en dommer, men ellers er det jo mest skolelærere, nogle smålandbrugere, pædagoger, postmesteren, havnefogeden, en vejtekniker, et par fiskere, en lagerforvalter, bådebyggeren, grafikeren, forfatteren osv. alle sammen gode radikale folk, der sætter pris på frihed, tolerance, lokal kultur og beskyttelse af de svage. Folk, der både læser aviser og bøger og som føler det som en vigtig opgave at holde øje med, at klassepartierne i byrådet og amtsrådet nu også behandler andre grupper end deres egne ordentligt. Folk, der har den fælles grundholdning, at de ikke er sig selv nok og nærmest. Og vi er enige om og tror på, at vi alle er født ligeværdige, vi kender ikke til og accepterer slet ikke, at der er mennesker, der skulle være finere end andre. Vi véd også, at vi ikke alle har de samme evner og muligheder og véd, at med fastholdelse af dyb respekt for medmennesket og dets værdighed, er der nogle, vi skal hjælpe og beskytte. Klasseparti! jeg tror nu nok, at hos os er det et værre skældsord end kjøvenhavner. Jamen, vi sætter da osse viden og færdighed højt, jo bedre uddannelse, jo mere viden vi har, jo bedre kan vi forstå vores samfund og medmennesker. Uvidenhed og ægte demokrati kan ikke forenes uvidenhed og intolerance ser vi alt for tit gå hånd i hånd. Har det ikke været synonymt med Det radikale Venstre været et kendetegn i 100 år, at vi er et parti, der samler nysgerrige folk, der kan tænke selv husmanden, der søgte højskolen, skolelæreren, der var centrum i sognet som alternativ eller parallelt med de velbjærgede bønder. Den historie er lang og spændende at tænke på. Vi regner det som en selvfølge, at er man radikal, så er man også et vågent og aktivt medlem af sit samfund At vores parti samler på folk, der tænker, tænker alternativt og samler på viden det hænger ikke sammen med etiketten klasseparti åh, nej!! Nå, man kan jo så vælge at tolke udtrykket dér hen, at det at være radikal er at ha den socialliberale grundholdning, at være vågen over for klassers og gruppers forsøg på ensidig vinding at skabe indflydelse ved debat og kompromis, hvor også mindretallet tilgodeses ligeværdigt og dét er man da helt uafhængigt af uddannelse og erhverv. Nuvel, der er kommet mange nye medlemmer også langvarigt uddannede i de sidste par år, men vi tror ikke på, at de er kommet for at dyrke deres klasses interesser de er blevet medlemmer, fordi de er bevidste om at være radikale, og de falder fint ind i gruppen med alle os andre og de er særdeles velkomne præcis på lige fod med den radikale cykelsmed og det radikale postbud. I øvrigt kan den nævnte bog absolut anbefales. Den endevender den politiske udvikling og beskriver vælgernes adfærd siden 60 erne og den fokuserer helt aktuelt på udviklingen af nye skillelinjer mellem fordelingspolitik og værdipolitik. De færreste kan bruge den som godnatlæsning, men de fleste kan uden tvivl få opgraderet deres viden, for bogen flytter på noget af det, som vi gik og troede var sandheden. 24