4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo"

Thorvald Hald
6 år siden
Visninger:

4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter.

1 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst af alt er måske, at havisen i disse år forsvinder med rasende fart. Man kan tydeligt følge havisens udbredelse på billeder taget af satellitter. Ud fra sådanne billeder kan man se hvor meget af havisen, der forsvinder hvert år. Figur 4.1 Havisen forsvinder Havisens udbredelse i Arktis i september 1979 (venstre billede) og september 2007 (højre billede). Gennem de seneste 30 år er der forsvundet et areal af havisen, der er mere end 50 gange større end Danmark. (Figur fra NASA baseret på satellitfotos). Havisen bygger op gennem vinterhalvåret og smelter væk gennem sommerhalvåret. I september måned har isen sin mindste udbredelse. Når man sammenligner udbredelsen af havisen fra år til år, sker det derfor altid på observationer foretaget i samme måned. I 2007 var udbredelsen af havis på et absolut minimum, og mange var bange for, at vi nu havde nået et såkaldt tipping point et punkt, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage og at tabet af havis herfra vil gå rigtigt stærkt. Heldigvis gik det ikke så galt, og der kom mere havis både i 2008 og Men som man kan se på figur 4.2, var den samlede udbredelse af havis lige så lille ved udgangen af 2009, som den var ved udgangen af Mængden af havis varierer fra år til år og påvirkes af en række faktorer som f.eks. de fremherskende vinde, havstrømme og vinterens temperaturer. Nogle år er der mere havis end andre år, men ser man på situationen samlet gennem de seneste 30 år, er der sket en dramatisk reduktion i det areal, der normalt er dækket af havis i august/september måned. Der er faktisk forsvundet et areal, der svarer til 50 gange Danmarks areal. 1

2 Figur 4.2 Der er mindst havis i sensommeren Den daglige udbredelse af havis opgivet som millioner km 2 hav, der har mere end 15 % isdække. Den mindste udbredelse er i september måned, hvorefter havisen begynder at bygge op igen. Kurverne viser den gennemsnitlige udbredelse i årene (grå linje), den gennemsnitlige udbredelse i årene (lysblå linje) og årene 2007 (blå linje) samt 2009 (stiplet linje). (Figur fra National Snow and Ice Data Center). Figur 4.3 Der bliver mindre havis i Arktis Her er udbredelsen angivet for august måned gennem de seneste 30 år. (Figur fra National Snow and Ice Data Center). Havisen i fremtiden Forskellige klimamodeller fortæller os, hvor varmt det bliver i fremtiden. Man beregner bl.a. hvor mange mennesker vi bliver på jorden; hvor meget energi hvert menneske vil bruge, og hvor mange drivhusgasser vi omtrent vil udlede i fremtiden. Så putter forskerne disse tal i en model, der fortæller hvor varm atmosfæren bliver under de forudsagte forhold. Ud fra sådanne beregninger kan man også vurdere hvor meget havis, der vil være i fremtiden. Og det er et dystert billede, der tegner sig. En middelbetragtning af alle 2

3 modeller viser, at der stort set ikke er havis tilbage om sommeren på den nordlige halvkugle ved århundredeskiftet. Samtidig med at udbredelsen af havis bliver mindre og mindre, bliver den tilbageblevne havis også tyndere og tyndere. Visse steder er tykkelsen af isen allerede reduceret med op til 50 %. Det ser desværre ud som om virkeligheden indhenter modellerne indenom. Havisen forsvinder hurtigere end modellerne spår, og fortsætter udviklingen i samme tempo, antager forskerne at Arktis er isfrit om sommeren før år Figur 4.4 Virkeligheden overhaler modellerne De fleste klimamodeller forudsiger at sommerens havis forsvinder fra de arktiske egne før slutningen af dette århundrede. Men reelle målinger af havisen viser, at det går hurtigere end modellerne fra FN s panel af klimaforskere IPCC spår. Fortsætter afsmeltningen i samme takt som nu, tyder alt på at Arktis er isfrit om sommeren allerede før år 2040 altså om få årtier. (Figur Wand & Overland 2009). Havisen er vigtig for havstrømme Når havvand fryser til is, fryser gasser og salte ud af isen. Saltene samles og opkoncentreres i den såkaldte brine (engelsk for saltopløsning), der pga. af det opløste salt har et lavere frysepunkt og en højere densitet end det øvrige havvand. Brinen løber i små kanaler inde i selve havisen ned mod undersiden af isen - og ender i havvandet under isen. Derefter synker brinen på grund af dens højere densitet ned mod havbunden. Det vil altså sige at når havisen dannes i de arktiske områder, så er det en medvirkende faktor til at danne vand med en højere densitet såkaldt tungt vand, og det har stor betydning for verdens havstrømme. Området ud for Nordøstgrønland, hvor tungtvandsdannelsen er særlig vigtig, kalder man også for oceanernes kolde hjerte. Området virker som en gigantisk pumpe, der er med til at holde nogle af de vigtigste globale havstrømme i gang. Det kolde og salte vand med den høje densitet falder til bunden og danner der en undersøisk strøm, der løber syd på. Samtidig trækker en overfladestrøm varmere vand nordpå i form af Den Nordatlantiske Strøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen. Man kalder det enorme system af havstrømme for Den thermohaline cirkulation eller for Havets transportbånd. For at drive de globale havstrømme er det altså meget vigtigt, at der dannes koldt, saltholdigt vand med en høj densitet i forbindelse med at havisen dannes i de arktiske områder. Forskerne frygter, at Golfstrømmen bliver svækket når temperaturen stiger og dannelsen af havis bliver reduceret voldsomt. Sker det, får det en dramatisk effekt på hele klodens klima. I Danmark vil det trods den globale opvarmning blive koldere, da det er Golfstrømmen, der varmer os op. 3

Figur 4.5 Den thermohaline cirkulation Når overfladevandet i Arktis nedkøles og bliver mere saltholdigt, får det en højere densitet og synker mod havbunden.

4 Figur 4.5 Den thermohaline cirkulation Når overfladevandet i Arktis nedkøles og bliver mere saltholdigt, får det en højere densitet og synker mod havbunden. Herfra løber det kolde vand sydpå som en gigantisk undersøisk havstrøm, der fortsætter gennem verdenshavene. Det kolde vand fra nord presses ind under det varmere vand i de tropiske områder af det Indiske Ocean og Stillehavet. Det skaber en varm nordgående overfladestrøm, der på et tidspunkt bliver til Golfstrømmen. Vandet løber hele vejen tilbage til Nordatlanten og Grønlandshavet. Her afkøles vandet atter og en ny cyklus starter. Turen rundt for et enkelt vandmolekyle med den thermohaline cirkulation tager flere hundrede år. (Figur fra Aktuel Naturvidenskab 1/2009). Havisen er også vigtig for kulstofkredsløbet Som nævnt bliver der også presset gasser ud af havvandet, når det fryser. Det gælder således også for det kuldioxid og den ilt, der er opløst i havvandet. Gasserne diffunderer til den salte brine, der løber mod isens underside, og de forsvinder sammen med brinen ned i dybhavet. Jo mere havis der dannes, jo mere CO 2 transporteres der mod dybhavet. Når isen smelter i foråret, bliver havvandet derfor undermættet med CO 2, og det trækker CO 2 ned fra atmosfæren. Dannelsen af havis fungerer altså indirekte som en fysisk pumpe, der trækker CO 2 ud af atmosfæren og sender det ned i dybhavet. Processen er derfor med til at reducere atmosfærens koncentration af CO 2, og jo mindre havis der dannes, jo mindre CO 2 vil der blive hevet ud af atmosfæren. Forskerne ved endnu ikke, hvor vigtig denne proces er, og hvad den betyder for det globale kulstofbudget. Når der bliver mindre is, kommer der også mere lys til havets alger, der så kan lave mere fotosyntese og dermed binde mere CO 2. Man må derfor vurdere begge processer samlet for at vurdere, hvad den mindre havis betyder for CO 2 -balancen mellem det arktiske havområde og atmosfæren. Andre konsekvenser af havisens forsvinden En række arktiske dyr er knyttet til havisen, og de går en uvis fremtid i møde i takt med at havisen forsvinder. Det gælder f.eks. sæler, der opdrætter deres unger i huler i havisen. Isbjørnen har havisen som fangstområde, hvor den primært jagter sæler. Den klarer sig kun dårligt på land. 4

I 2008 observerede man for første gang siden satellitovervågningen af Arktis begyndte midt i 1970'erne, åbent vand og ingen is nord for Canada og nord for Sibirien på samme tid. Figur 4.

5 Men mindre havis omkring Grønland åbner op for nye kommercielle interesser. Det gælder bl.a. eftersøgning af olie og mineraler. Mange firmaer er allerede i gang med jagten på det sorte guld, og mange står klar i kulissen. Muligheden for nye transportveje med store skibe er også rykket meget nærmere med den mindre havis. I 2008 observerede man for første gang siden satellitovervågningen af Arktis begyndte midt i 1970'erne, åbent vand og ingen is nord for Canada og nord for Sibirien på samme tid. Figur 4.6 Nye transportveje? Satellitbilleder viser i 2008 for første gang åbent vand både nord om Canada (Nordvestpassagen til venstre) og nord om Sibirien (Nordøstpassagen til højre). (Foto: ESA). Ruten nord om Canada kaldes populært Nordvestpassagen, mens ruten nord om Sibirien kaldes Nordøstpassagen. Nordøstpassagen har af og til været åben, mens Nordvestpassagen åbnede første gang for få år siden her var Nordøstpassagen imidlertid lukket. Figur 4.7 Sejlads gennem Arktis sparer tid og penge Åbent vand i Arktis åbner mulighed for at reducere sejltid og transportudgifter drastisk eksempelvis ved sejlads fra Rotterdam til San Francisco eller til Yokohama. (Figur UNEP). Kan man sejle gennem Arktis, sparer man masser af tid og ikke mindst brændstof. Men det er et risikofyldt farvand på grund af havisen, og ved påsejling kan der ske store miljøkatastrofer. 5

Relaterede dokumenter

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst