UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udenrigsudvalget /2214(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en bæredygtig EU-politik for Arktis (2009/2214(INI)) Udenrigsudvalget Ordfører: Michael Gahler PR\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...Error! Bookmark not defined. BEGRUNDELSE...Error! Bookmark not defined. PE v /14 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om en bæredygtig EU-politik for Arktis (2009/2214(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS), som blev indgået den 10. december 1982 og har været i kraft siden den 16. november 1994, der henviser til FN's kommission om afgrænsning af kontinentalsoklen, der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), der henviser til FN's erklæring af 13. september 2007 om oprindelige folks rettigheder, der henviser til erklæringen om oprettelse af Det Arktiske Råd (AC), som blev undertegnet den 19. september 1996, der henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om Den Europæiske Union og den arktiske region (KOM(2008)0763), der henviser til Rådets konklusioner om arktiske spørgsmål af 8. december og om Den Europæiske Union og den arktiske region af 8. december , der henviser til Ilulissat-erklæringen, der blev vedtaget den 28. maj 2008 på konferencen om Det Nordlige Ishav, og til Chelsea-erklæringen fra 2010, der henviser til traktaten af 9. februar 1920 mellem Norge, Amerikas Forenede Stater, Danmark, Frankrig, Italien, Japan, Nederlandene, Storbritannien, Irland, British Overseas Dominions og Sverige om Spitsbergen/Svalbard, der henviser til politikken for den nordlige dimension og partnerskaberne inden for disse rammer samt til EU's og Ruslands fælles rum, der henviser til partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland for perioden , der henviser til EU's femte, sjette og syvende rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, der henviser til Finlands strategi for den arktiske region, vedtaget den 4. juni 2010, der henviser til udtalelse fra det svenske parlaments udenrigsudvalg om Kommissionens 1 Rådets (udenrigsanliggender) møde. 2 Rådets møde. PR\ doc 3/14 PE v02-00

4 meddelelse KOM(2008)0763 1, der henviser til den fælles danske og grønlandske strategi for Arktis i en brydningstid, vedtaget i maj 2008, der henviser til den norske regerings strategi for Arktis af 2007 og opfølgningen heraf af marts 2009, der henviser til Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram for , programmet fra Det Euro-Arktiske Barentsråd (BEAC) og programmet fra Det Arktiske Råds formandskab, der henviser til Canadas nordlige strategi af august 2009 og den opfølgende erklæring om Canadas arktiske udenrigspolitik af 20. august 2010, der henviser til den canadiske lov om ændring af lov af august 2009 om forebyggelse af forurening af arktiske farvande, der henviser til Ruslands nationale sikkerhedsstrategi indtil 2020 af maj 2009, der henviser til de amerikanske præsidentdirektiver om national sikkerhed af 9. januar 2009, der henviser til De Forenede Staters lov af 2010 om ansvarlig udvikling af arktisk energi, der henviser til De Forenede Staters lov af 2009 om forskning i og forebyggelse af olieudslip i Arktis, der henviser til De Forenede Staters lov af 2009 om gennemførelse af vurdering af skibsfarten i Arktis, der henviser til Monaco-erklæringen fra november 2008, der henviser til den sluterklæring, der blev vedtaget under det første parlamentariske forum for den nordlige dimension i Bruxelles den 26. september 2009, der henviser til sluterklæringen af 15. september 2010 fra den 9. konference for parlamentarikere fra den arktiske region, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0000/2010), A. der påpeger, at Kommissionens meddelelse udgør et første skridt i udformningen af en EU-politik for Arktis, og at Rådets konklusioner om arktiske spørgsmål bør anerkendes som et yderligere skridt i fastlæggelsen af en EU-politik for Arktis, B. der betoner, at Islands ansøgning om tiltrædelse af EU vil øge behovet for, at EU tager /10:UU4. PE v /14 PR\ doc

5 hensyn til den arktiske region i et geopolitisk perspektiv, C. der konstaterer, at EU længe har været engageret i Arktis gennem sin involvering i politikken for den nordlige dimension med Rusland, herunder denne politiks arktiske vindue, i Barentssamarbejdet og navnlig i Det Euro-Arktiske Barentsråd, via følgerne af de strategiske partnerskaber med Canada, De Forenede Stater og Rusland samt sin deltagelse som aktiv ad hoc-observatør i Det Arktiske Råd, D. der understreger, at den gradvise udformning af en EU-politik for Arktis bør baseres på anerkendelse af de eksisterende internationale, multilaterale og bilaterale retlige rammer som f.eks. det omfattende regelsæt, der er fastsat i UNCLOS, og flere andre sektorbestemte, bilaterale og multilaterale aftaler, der allerede regulerer visse spørgsmål af betydning for Arktis, E. der henviser til, at det anslås, at ca. en femtedel af verdens resterende kulbrinteforekomster findes i Arktis, F. der konstaterer, at den stigende interesse for den arktiske region blandt andre aktører uden for Arktis som f.eks. Kina illustreret ved, at Kina har givet sin første isbryder i opdrag deres allokering af finansiering til polarforskning og ikke mindst Kinas, EU's, Italiens, Japans, Singapores og Koreas ansøgninger om status som faste observatører i Det Arktiske Råd viser en ny geopolitisk vurdering af Arktis, og at dette foregår i stor udstrækning, G. der fremhæver, at virkningerne af klimaændringer, der navnlig har deres oprindelse uden for Arktis, vil påvirke regionen, og at navnlig havisens tilbagetrækning sandsynligvis vil få større virkninger som f.eks. en stigning i skibsfarten navnlig mellem Europa, Asien og Nordamerika, udforskning og udvinding af naturressourcer, dvs. gas, olie og andre mineraler, men også andre naturressourcer som fisk og udnyttelse af marine genetiske ressourcer, øget minedrift og skovning og øget turisme og forskning, samt at disse virkninger vil indebære nye udfordringer, men også nye muligheder i Arktis, I. EU og Arktis 1. minder om, at tre af EU's medlemsstater er arktiske lande; erkender, at EU ikke har nogen kystlinje langs Det Nordlige Ishav, men bekræfter EU's legitime interesse som aktør i kraft af sine rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten, sine forpligtelser i forhold til miljø- og klimapolitikken og andre politikker og sin finansiering, sine forskningsaktiviteter og økonomiske interesser, herunder skibsfart; 2. understreger, at visse politikområder, der er relevante for Arktis, er områder, hvor EU har enekompetence, som f.eks. fiskeripolitikken, mens kompetencen på andre politikområder delvis deles med medlemsstaterne; 3. understreger på baggrund af behovet for at beskytte det skrøbelige miljø i Arktis betydningen af generel stabilitet og fred i regionen; understreger, at EU bør føre en politik, der sikrer overensstemmelse mellem miljødagsordenen og de interesser, som indbyggerne i den arktiske region, herunder de oprindelige befolkninger, forfægter, når det gælder beskyttelse og udvikling af regionen; understreger ligheden i indfaldsvinkel, PR\ doc 5/14 PE v02-00

6 analyse og prioriteringer mellem Kommissionens meddelelse og politiske dokumenter fra de arktiske lande; understreger behovet for at føre en politik, der respekterer interessen for bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcerne i den arktiske region, som til gengæld udgør vigtige ressourcer for Europa og er en vigtig indtægtskilde for indbyggerne i regionen; Nye internationale transportruter 4. understreger, at det er af væsentlig betydning navnlig for EU og medlemsstaternes økonomier, at de nye internationale handelsruter ad søvejen i den arktiske region er sikre, da disse lande kontrollerer 40 % af den internationale kommercielle skibsfart; glæder sig over arbejdet i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med en obligatorisk skibsfartskodeks for polare områder og arbejdet i Det Arktiske Råds arbejdsgrupper, navnlig arbejdsgruppen om eftersøgnings- og redningsaktioner (SAR); 5. glæder sig over andre samarbejdsinitiativer om sikker skibsfart i Arktis og om bedre adgang til Nordsø-ruten; Naturressourcer 6. er klar over behovet for ressourcer til en voksende befolkning i verden og anerkender både den øgede interesse for dem og de arktiske landes suveræne rettigheder; henstiller, at alle berørte parter tager skridt til at sikre de højest mulige sikkerheds- og miljøstandarder i forbindelse med efterforskning efter og udnyttelse af naturressourcerne; 7. glæder sig over den nye grænsedragningsaftale 1 mellem Norge og Rusland, navnlig viljen til at indlede et tættere samarbejde og den planlagte fælles ressourceforvaltning, navnlig af fiskebestandene, mellem de to lande i Barentshavet, bl.a. når det gælder bæredygtighed; betragter navnlig det bilaterale samarbejde mellem Norge og Rusland som et godt eksempel på fælles anvendelse af de mest avancerede tekniske standarder inden for miljøbeskyttelse i forbindelse med prospektering efter olie og gas i Barentshavet; 8. minder om EU's stilling som en væsentlig aftager af naturressourcerne i Arktis og om den europæiske industris deltagelse; anmoder Kommissionen om yderligere at fremme samarbejde og teknologioverførsel for at sikre de højeste standarder og passende administrative procedurer, tilvejebringe et sundt videnskabeligt grundlag for den fremtidige udvikling og de fremtidige forvaltningsbehov omkring arktiske ressourcer, som f.eks. fiskeriet, og udnytte EU's reguleringskompetencer fuldt ud i denne forbindelse; Klimaændringernes og forureningens følger for Arktis 9. erkender, at EU som andre udviklede områder i verden bidrager til klimaændringerne og dermed bærer et særligt ansvar; 10. anser Arktis for et følsomt område, hvor virkningerne af klimaændringerne er særlig synlige, med alvorlige følgevirkninger for andre regioner i verden; støtter derfor Rådets konklusioner om øget samarbejde med UNFCCC og de arktiske netværk for observation 1 Undertegnet den 15. september PE v /14 PR\ doc

7 (SAON); 11. understreger den vigtige rolle, som EU bør spille med hensyn til at begrænse forurening, som kommer ind i den arktiske region via transport over lange afstande; betoner i denne forbindelse, hvor vigtigt det er, at EU's lovgivning, som f.eks. forordning (EF) nr. 1907/2006 1, gennemføres; påpeger, at klimaændringerne i Arktis vil få alvorlige virkninger for kystområderne i Europa og andre steder og for erhvervsgrene i Europa, der er afhængige af klimaet, som f.eks. landbruget, vedvarende energi, fiskeriet og transporten; Bæredygtig socioøkonomisk udvikling 12. erkender, at følgerne af den smeltende is også skaber muligheder for økonomisk udvikling i den arktiske region; erkender, at indbyggerne i Arktis ønsker fortsat at forfølge en bæredygtig økonomisk udvikling, samtidig med at de arktiske økosystemers meget følsomme beskaffenhed beskyttes, og der tages hensyn til indbyggernes erfaring med at anvende og udvikle regionens ressourcer på en bæredygtig måde; 13. noterer sig den særlige stilling, som de oprindelige befolkninger i Arktis indtager, og anerkender deres rettigheder, og understreger navnlig den juridiske og politiske situation, som de oprindelige befolkninger i de arktiske stater befinder sig i; 14. noterer sig den seneste juridiske udvikling omkring EU's forbud mod sælprodukter, navnlig De Europæiske Fællesskabers Domstols ophævelse af forordning (EF) nr. 1007/ om handel med sælprodukter i flere tilfælde; noterer sig, at Canada og Norge har anmodet om en høringsprocedure inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og at Island er indtrådt i denne procedure i overensstemmelse med bilag 2 til WTO-aftalen; udtrykker håbet om, at uoverensstemmelser mellem parterne kan overvindes efter afgørelserne fra De Europæiske Fællesskabers Domstol og WTO; II. Regulering 15. anerkender de institutioner og den brede ramme af international ret og internationale konventioner, der regulerer områder af betydning for Arktis, som f.eks. UNCLOS, IMO, Ospar-konventionen 3, Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Cites-konventionen 4 og Stockholm-konventionen samt de talrige bilaterale aftaler og rammer ud over de nationale ordninger, der gælder i de arktiske lande; drager dermed den konklusion, at den arktiske region ikke skal betragtes som et retligt tomrum, men som et område med veludviklede styringsværktøjer; påpeger dog, at disse regler på grund af udfordringerne fra klimaændringer og stigende økonomisk udvikling skal videreudvikles, styrkes og gennemføres af alle berørte parter; 16. mener, at det indtryk, som nogle observatører har vakt om et såkaldt arktisk kapløb ofte symboliseret ved, at det russiske flag er blevet plantet på havbunden ved Nordpolen ikke 1 EUT L 136 af , s EUT L 286 af , s Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav. 4 Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. PR\ doc 7/14 PE v02-00

8 bidrager til på en konstruktiv måde at fremme forståelse og samarbejde i regionen; understreger, at de arktiske lande ved flere lejligheder har erklæret, at de agter at løse eventuelle interessekonflikter i overensstemmelse med folkerettens principper; 17. anerkender Det Arktiske Råds væsentlige rolle som det vigtigste regionale samarbejdsorgan i hele den arktiske region; anerkender det konkrete arbejde, der udføres i Det Arktiske Råds arbejdsgrupper, og hvori observatørerne inddrages, og anmoder Kommissionen og EU's organer om fortsat aktivt at engagere sig i alle relevante arbejdsgrupper, når det er muligt; 18. glæder sig over det brede samarbejde om spørgsmål som f.eks. beskyttelse af det arktiske havmiljø (PAME-arbejdsgruppen), ikke blot på regionalt plan, men bilateralt og internationalt; opfatter i denne forbindelse det arbejde, der udføres i Det Arktiske Råd omkring eftersøgnings- og redningsaktioner, som et første skridt hen imod mekanismer, hvor der også kan træffes bindende afgørelser; 19. giver udtryk for håbet om, at Det Arktiske Råd vil videreudvikle sit vigtige arbejde og udvide grundlaget for beslutningsprocesserne, således at de kommer til at omfatte aktører uden for Arktis, der er i færd med at opgradere deres tilstedeværelse i den arktiske region, og dermed inddrager deres viden og kapacitet og tager hensyn til deres legitime interesser i henhold til folkeretten; glæder sig over den interne procedure i Det Arktiske Råd med hensyn til en revision af observatørernes status og den mulige fremtidige rækkevidde af rådets opgaver; 20. er af den opfattelse, at et styrket Arktisk Råd både bør spille en førende rolle i samarbejdet om Arktis og sikre, at relevante aktører uden for Arktis inddrages heri; 21. bekræfter sin støtte til forslaget om, at EU skal have fast observatørstatus i Det Arktiske Råd; anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet behørigt underrettet om møder og arbejde i Det Arktiske Råd og dets arbejdsgrupper; understreger samtidig, at EU og dets medlemsstater allerede nu deltager, enten som medlemmer eller observatører, i forskellige internationale organisationer med relevans for Arktis, som f.eks. IMO, Ospar, Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav og Stockholm-konventionen, og at de på en mere sammenhængende måde bør fokusere på arbejdet i disse organisationer; understreger i denne forbindelse også behovet for sammenhæng i alle EU-politikker i relation til Arktis; III.Konklusioner og henstillinger 22. anmoder Kommissionen om at etablere en permanent struktur på tværs af tjenestegrenene med henblik på at sikre en sammenhængende, koordineret og integreret tilgang til centrale politikområder med relevans for Arktis, som f.eks. miljø, energi, transport og fiskeri; henstiller, at den arktiske tjeneste i Generaldirektoratet for Maritime Anliggender integreres i denne struktur; henstiller desuden, at der tilsvarende oprettes en samordningsenhed i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; 23. understreger, at EU og dens medlemsstater er de største bidragydere, når det gælder forskning med relevans for Arktis, regionalt samarbejde og udvikling af teknologi, som er relevant inden for og uden for regionen, og anmoder Kommissionen om at undersøge PE v /14 PR\ doc

9 mulighederne for at udvikle initiativer for medfinansiering og medprogrammering i polarområderne med henblik på at muliggøre et smidigere og mere effektivt samarbejde mellem sagkyndige fra de berørte nationer; 24. er af den opfattelse, at EU bør videreudvikle sin kapacitet, og opfordrer Kommissionen til at undersøge og aflægge beretning om oprettelse eller videreførelse af EU-aktiviteter i Arktis, som f.eks. fælles multilaterale programmer for finansiering af forskning i polarområder, som skal lette samarbejdet og mindske bureaukratiet, fælles projekter for forskersamfundet og et EU-center for information om Arktis, som skulle give EU mulighed for på permanent basis at nå ud til de vigtigste aktører og interessenter i Arktis og kanalisere informationer om Arktis til EU's institutioner; 25. anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om, hvordan Galileo-projektet eller projekter, der indvirker på Arktis, kan udvikles med henblik på at muliggøre sikrere og hurtigere navigering i arktiske farvande og dermed investere i navnlig Nordøstpassagens sikkerhed og adgangen hertil, bidrage til, at man bedre kan forudse isens bevægelser og bedre kan kortlægge den arktiske havbund; pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de arktiske landes regeringer og parlamenter. PR\ doc 9/14 PE v02-00

10 BEGRUNDELSE I. Indledning Arktis tiltrækker mere og mere opmærksomhed på grund af følgevirkningerne af klimaændringerne, som er den vigtigste udløsende faktor for udviklingen, og er større end i andre dele af verden. Disse ændringer berører andre regioner i verden, på den ene side gennem stigende vandstand og på den anden side gennem konsekvenser for klimaet i tilstødende områder. Europa bærer således ikke blot et vist ansvar som følge af at være en af de største forurenere og udledere af drivhusgasser, men har også en særlig interesse i Arktis, da det vil blive nødt til at forholde sig til konsekvenserne af de ændringer, der finder sted i Arktis, fra spørgsmål vedrørende miljø- og klimaændringer til geopolitik i forhold til skibsruter og sikkerhed for forsyningen med ressourcer. II. Hvorfor EU har brug for en bæredygtig og sammenhængende politik for Arktis Tre EU-medlemsstater er også medlemmer af Det Arktiske Råd, og Island har ansøgt om medlemskab i EU. Norge og Island er tæt forbundet med EU-politikker igennem EØS-aftalen, og EU har også en partnerskabsaftale med Grønland, som ikke er en del af EU. På trods af, at EU ikke har en arktisk kystlinie, er Unionen allerede en arktisk aktør på en række relevante områder. Nogle af EU's kompetencer for at regulere spørgsmål vedrørende Arktis er fælles eller komplementære, og nogle er eksklusive, såsom fiskeriet 1. Det er værd at bemærke, at Lissabon-traktaten ændrede interne procedurer i EU og gav dermed Europa- Parlamentet en stærkere rolle som medlovgiver. Et nærmere kig viser, at Arktis af en række årsagervil være af stor betydning. Klimaændringerne er den vigtigste drivkraft for forandring i Arktis som andre steder. Der er bred enighed om, at Arktis er en region, der er berørt tidligere og sværere af klimaændringer og forurening fra de industrialiserede eller udviklede dele af verden. Dette spørgsmål skal behandles på globalt plan, da dens årsager ligger uden for Arktis og vil påvirke hele kloden. EU er allerede førende inden for forskning og politik vedrørende miljø og klimaændringer i international sammenhæng, og det vil EU fortsætte med at være. Uanset kampen mod klimaændringer må EU erkende behovet for at tilpasse sig de uundgåelige ændringer, der vil komme, samt foretage en rationel vurdering af de risici, trusler, udfordringer og muligheder, der følger med disse ændringer. En voksende verdensbefolkning medfører et behov for bæredygtig og ansvarlig forvaltning af de disponible ressourcer. Dette vil være tilfældet med hensyn til levende ressourcer som fisk, der vil bidrage til at brødføde verdens befolkning, men også med hensyn til ikke levende 1 For et samlet overblik over juridiske kompetencer i EU med hensyn til Arktis og for en detaljeret sektorbestemt vurdering: Timo Koivurova et al "EU Competences affecting the Arctic", undersøgelse bestilt af Europa- Parlamentet. PE v /14 PR\ doc

11 ressourcer som gas og olie eller mineraler. I denne forbindelse er opfattelsen af Arktis som et rent og uberørt sted, der udelukkende skal bevares, ikke korrekt. Arktis er i modsætning til Antarktis beboet, og har en tradition for at gøre brug af sine ressourcer. Navnlig de nordlige oprindelige folk har en lang tradition for bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer, og afviser eksplicit tanken om at "leve i et museum", og udtrykker i stedet for deres vilje til at udvikle sig. Fremkomsten af nye økonomier medfører et stigende behov for ressourcer, energi og mineraler, og EU har en naturlig interesse i at sikre forsyningssikkerheden af ressourcer og energi, der er nødvendig for den europæiske befolkning og industri. Nogle af partnerne i Arktis er allerede i dag storleverandører af energi, råvarer og fisk til Europa. Det store udvalg af ressourcer, potentialet for vedvarende energi, der produceres af vind eller bølger og Arktis' biosfæres uvurderlige mangfoldighed kan kun udvikles og beskyttes igennem en holistisk og bæredygtig økosystembaseret tilgang, som skitseret i EU's integrerede havpolitik, eller i de integrerede forvaltningsplaner, for eksempel af Norge i Barentshavet. Da det anslås, at omkring en femtedel af de resterende kulbrinteressourcer findes i Arktis, kan disse midler være af særlig betydning for EU, indtil målet om en kulstoffattig økonomi nås. Navnlig naturgas eller LNG har den laveste CO2-emission af alle de traditionelle energiformer og kan spille en væsentlig rolle i energisammensætningen og dermed fungere som en bro til en kulstoffattig økonomi. 1 Europa bør som en af de største forbrugere af disse produkter gøre det klart, at den kun støtter de aktiviteter, der gennemføres med de højeste til rådighed stående standarder inden for miljø, sikkerheds og administration, og dermed fremme samarbejdet på en måde, der gør, at bedste praksis nemt kan anvendes andre steder. Princippet om økosystembaseret styring kan sikre, at aspekter og interesser indgår i administrationen af en bestemt region, hvor aktiviteter som fiskeri, skibsfart, udnyttelse af geologiske ressourcer og andre aktiviteter overlapper hinanden, er afbalanceret med henblik på at bevare og beskytte økosystemet. Et andet vigtigt punkt af interesse for EU og dets medlemsstater er udviklingen af nye globale handelsruter. Nogle virksomheder er allerede begyndt at udforske de nye muligheder. Sidste sommer afprøvede det tyske rederi Beluga de økonomiske muligheder ved at sende to containerskibe fra Asien til Europa. Udvikling af de nordlige søruter vil gøre handelen mellem Europa, Asien og Nordamerika hurtigere, hvorved der spares energi, emissioner og omkostninger, men også sikrere, ved at man undgår hav, der plages af pirater og de økonomiske risici forbundet med brugen af traditionelle søruter. 2 Forudsigelighed både med hensyn til sikkerhed og søfart og juridisk og politisk vil være af 1 En vurdering med en oversigt over arktiske ressourcer kan findes i Valur Ingimundarson "The geopolitics of Arctic Natural Resources", en undersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet. 2 For en analyse se Moe / Oystein "Åbning af nye arktiske skibsruter", undersøgelse bestilt af Europa- Parlamentet. PR\ doc 11/14 PE v02-00

12 afgørende betydning for udviklingen af disse søruter. Selv om forholdene fortsat vil være barske i Arktis, vil en forbedring af navigations- og skibsfartsteknologier muliggøre en bedre anvendelse af denne rute. Disse investeringer i strukturer til kortlægning, havis-observation, kommunikation og eftersøgnings- og redningsopgaver og lignende vil bestemme i hvilket omfang denne rute vil kunne benyttes i de kommende årtier. Interessen blandt nationer som Kina, Sydkorea og Singapore fremhæver den øgede betydning, der tillægges disse søruter. EU, medlemsstaterne og europæiske virksomheder bør samarbejde aktivt i udviklingen af disse søruter, ikke kun fordi de vil være af stor betydning for europæiske virksomheder, men især fordi EU er i den unikke position også at kunne tilbyde nogle af de nødvendige redskaber til udvikling af denne rute, som det fremgår af den forbedrede dækning og pålidelighed, som Galileo-systemet kan give i forhold til de eksisterende GPS-systemer. Europa har med sine legitime interesser og position med hensyn til finansiering af forskning, skibsfart og EU-forbrugernes magt, og EU's økonomiske betydning, meget at byde på med hensyn til beskyttelse og bæredygtig udvikling af Arktis. III. EU's position i Arktis - geopolitik og styreformer Det er vigtigt at forstå og vurdere den faktiske politiske og retlige situation i Arktis forud for at stille forslag om, hvorledes risici og udfordringer bedst kan håndteres. Arktis er ikke et juridisk eller politisk vakuum, som nogle observatører antager. Desuden er det i princippet et hav omgivet af stater med vidtrækkende eksklusive økonomiske zoner, hvor det er deres love, der gælder. Der findes en lang række bilaterale og nogle multilaterale aftaler på nationalt og regionalt plan. Hertil kommer, at sektorer af relevans for Arktis reguleres af en række internationale traktater, organisationer og aftaler. Det er under henvisning til disse omstændigheder klart, at ideen om en arktisk traktat udformet efter Antarktistraktaten, der omhandler land og ikke hav, der er ubeboet og som der ikke er gjort krav på, i forhold til det beboede og statskontrollerede Arktis, ikke blot ikke fremmes af folk og stater i det arktiske område, men heller ikke ville være en passende måde at håndtere udfordringerne på i Arktis. At starte fra bunden og forsømme de allerede eksisterende juridiske rammer også for beskyttelse og bevarelse, og at engagere sig i en FN-procedure over et årti med en uklar udsigt til at få en forholdsvis international aftale om Arktis i stand, vil resultere i ikke at håndtere de praktiske og presserende spørgsmål i Arktis. Alle stater har accepteret at følge de folkeretlige regler i bilæggelse af tvister og har eller vil desuden indsende deres respektive krav om forlængelse af kontinentalsoklen til den relevante FN-kommission. Det er således indlysende, at næsten hele det juridiske kort over Arktis er eller vil være inden for en af parternes eksklusive økonomiske zone. Kun meget små områder er underlagt overlappende krav, og som anført ovenfor har alle parter erklæret deres vilje til at bilægge tvister i henhold til folkeretten. Grænseaftalen mellem Rusland og Norge indgået den 15. september 2010 er således meget betegnende. Dette store område kan slettes fra kortet over overlappende krav. PE v /14 PR\ doc

13 The Legal Situation in the Arctic Ocean Map: Et blik på kortet giver indtryk af, at det meste af Arktis "tilhører" kyststater. Ikke desto mindre giver UNCLOS alle stater visse rettigheder, såsom retten "til fri og uskadelig passage" i disse farvande. Der gælder også andre internationale regler. EU er på den ene eller anden måde involveret i flere fora for det internationale samarbejde i regionen, især som medlem af Det Euro-arktiske Barentsråd og som en ad hoc-observatør i Det Arktiske Råd. EU er med sin politik for den nordiske dimension og den omfattende finansiering af arktisk forskning allerede en anerkendt aktør i Arktis. Arktis' øgede strategiske betydning har været drevet frem af forskellige nationale og tværnationale processer, såsom debatter om global opvarmning og mulighederne for et isfrit PR\ doc 13/14 PE v02-00

14 Arktis i sommeren inden for år, kontrol over arktiske olie- og gasforekomster og potentialet for andre kommercielle muligheder, der åbnes ved nye søruter; ikke mindst ved symbolske politiske handlinger, såsom den russiske beslutning om at placere et flag på havbunden under Nordpolen i De otte arktiske stater, som er permanente medlemmer af Det Arktiske Råd - de centrale internationale og mellemstatslige organisationer i regionen - ser UNCLOS som den eneste omfattende multilaterale ordning, der gælder for Arktis, og har modsat sig idéen om at indgå en international traktat om Arctis inspireret af Antarktistraktaten af De arktiske stater ønsker en privilegeret rolle i forvaltningen af området, som de tolker som værende i overensstemmelse med UNCLOS, baseret på deres geografiske placering, de suveræne rettigheder samt økonomiske og politiske interesser. Danmark, Sverige og Finland er de tre EU-medlemsstater i Det Arktiske Råd, og Danmark er den eneste stat med en arktisk kystlinje, der er medlem af EU. Det handler dog således på vegne af Grønland, som forlod EU i Det er et åbent spørgsmål, om Grønland vil løsrive sig fra Danmark på grundlag af uafhængighedsklausulen, som indeholdes i selvstyreloven, hvis dets rige naturressourcer vil blive udviklet inden for de næste årtier. Det geopolitiske billede ville ændres betydeligt, hvis Islands EU-tiltrædelsesforhandlinger lykkes. Et islandsk medlemskab vil også styrke EU's tilstedeværelse i regionen. Medlemsstaterne i Det Arktiske Råd er i gang med at gennemgå og drøfte status og rettigheder for observatører samt hvordan Rådet bør arbejde fremover. Med taskforcen om eftersøgnings- og redningsoperationer skal Det Arktiske Råd for første gang udarbejde og vedtage bindende regler, og således tage et skridt fra at være et rent beslutningsformende organ til et beslutningstagende organ, som der er nogle der har kommenteret. Hvis det skulle være tilfældet, ville EU være nødt at vurdere situationen og sørge for, at dens interesser og medlemsstater er behørigt repræsenteret, især vedrørende spørgsmål såsom skibsfart og fiskeri, og at der tages højde for dens rettigheder i henhold til internationale aftaler. Når dette er sagt, og under henvisning til det bidrag, som EU og dets medlemsstater allerede i dag yder inden for forskning og finansiering, og dens indvirkning igennem EU-lovgivning om bl.a. miljø, klima, fiskeri samt mulighederne for samarbejde i fremtiden om spørgsmål såsom udvikling af kortlægning og sikkerhed til søs, økonomisk udvikling og lignende, kan det konkluderes, at EU har en masse at bidrage med til en bæredygtig udvikling i Arktis, en region, der vil være af stor betydning for en verden, der tilpasser sig klimaændringerne og står over for befolkningstilvækst og ressourceknaphed. PE v /14 PR\ doc