Vinder af DM i vinterraps

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinder af DM i vinterraps 2010..."

Transkript

1 Vinder af DM i vinterraps Ny formuleringsteknologi for svampemidler til korn Ude af orkanen med meningerne i behold Møde med fremtiden anno

2 Indhold Fødevareproduktion har høj prioritet i Europa 2 Vinder af DM i vinterraps Hvedesorterne mister resistens mod meldug 4 Terpal sikrer udbytte og høstkapacitet i byg 5 Det mener planteavlskonsulenterne om indsatsen i foråret /7 Gulrust i hvede 8 EuroWheat.org en platform på nettet 9 Pesticiderne og grundvandet 10 Ny formuleringsteknologi for svampemidler til korn 11 AgCelence i majs - højere udbytte, forbedret kvalitet 12 Svamp i majs koster kvægbruget millioner 13 Gode værktøjer til bedre sprøjtning 14 Raps på kontrakt til specialolier 15 Ude af orkanen med meningerne i behold 16 /17 Møde med fremtiden anno / 19 Driver hektar i Slovakiet 20 Herbicider redder liv på marken 21 Fokus på dansk madkultur 22 Peter Gæmelke s menuforslag 23 Ny Eco Emballage 24 BASF magasinet / Vinter Redaktionen er afsluttet 10. november. Oplag: eksemplarer. Udgiver: BASF A/S Ved Stadsgraven 15, 2300 København S Tlf , Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson. Artiklerne er redigeret / skrevet af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. Layout: Torben Pedersen. Tryk: Rosendahls. Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto BASF tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. BASF påtager sig intet ansvar for eventuelle beslutninger der foretages på baggrund af oplysningerne i dette magasin. BASF ønsker ligeledes at takke de mange medvirkende for deres deltagelse i dette magasin. BASF er medlem af Dansk Planteværn. Fødevareproduktion har høj prioritet i Europa Af Jonathan Tann En hård vinter og en vanskelig kernefyldningsperiode har påvirket høstudbyttet i mange områder. I Danmark fik vi endda en våd høst, mens det i Rusland var varmt og tørt. Det udløste et forbud mod eksport af hvede fra Rusland, hvilket gav en øget råvarepris. Europa har behov for at producere fødevarer af høj kvalitet på et bæredygtigt niveau. Bæredygtigt landbrug betyder pålidelig produktion af sikre kvalitetsfødevarer med en minimal påvirkning af miljøet uden at sætte den økonomiske rentabilitet over styr. Innovation BASF hjælper danske landmænd til at opnå disse mål med innovative produkter og en optimal anvendelse. Med den nye Eco emballage gør vi livet lettere og mere sikkert for sprøjteføreren og reducerer mængden af emballage. Den 10. december i år modtager forskerne Ei-ichi Negishi, Akira Suzuki og Richard Hec Nobelprisen i kemi for deres banebrydende forskning med Palladium-katalyse krydskoblingen. BASF har nu i flere år benyttet forskernes revolutionære opdagelser til at producere aktivstoffet boscalid, der er den største industrielle anvendelse af Suzuki koblingen. Boscalid anvendes i Danmark i svampemidlerne Bell, Signum og Cantus. Økonomisk rentabilitet I denne udgave af BASF magasinet kan du læse, hvordan landmænd konkurrerer om at skabe det bedste udbytte i raps med innovation og erfaringer. I samme mark ses, hvordan forskellige tilgange, produktkendskab og timing kan optimere resultatet. Du kan også læse om nye muligheder i majs til ensilering, kernemajs eller biogas, hvor Opera, - det vi kalder AgCelence, der nu er godkendt i majs, har givet højere udbytter og andre effekter. Vi tager et første kig på de lovende resultater fra Integrerede dyrkningsmetoder På gårdene lever vi i et stort menneskeskabt miljø. Der er en stigende fokus på, hvordan vi forvalter miljøet, og lovgivningen har på intet tidspunkt tidligere været så massiv. BASF tror på synlige målbare mål eller indikationer for hvad, vi vil med vores miljø og arbejder videnskabeligt for at nå disse mål. Igennem et samarbejde med landmænd og rådgivende vildteksperter er der opnået indlysende fordele, hvor enkle ændringer på en til to procent af landbrugsarealet har medført en positiv indvirkning på dyrelivet og biodiversiteten. Integrerede dyrkningsmetoder er ikke et nyt begreb, og de fleste landmænd kender allerede til, hvordan man kombinerer sædskifte, sådatoer, plantebeskyttelse, gødning, sortsvalg og andre faktorer til en økonomisk succes og en minimal indvirkning på miljøet. Den gode nyhed er, at det økonomisk rentable landbrug og miljøet fungerer succesfuldt sammen, og det skal vi fortælle offentligheden som ikke så ofte besøger et landbrug. Jeg ser frem til feedback fra jer læsere af dette magasin, og har du forslag til fremtidige emner, så send en mail til God læselyst! 2 BASF magasinet Vinter 2010

3 Vinder af DM i vinterraps 2010 Martin Sortkilde Knudsen tog både 1. og 2. pladsen ved DM i vinterraps 2010 hans opskrift på højt udbytte uden store omkostninger er rettidig pasning i rigelig mængde Af Niels Damsgaard Hansen, Vinterrapsen skal behandles ordentligt. Så enkel lyder opskriften og overskriften, når man spørger Martin Sortkilde Knudsen, Sortkildegaard Maskinservice i Kr. Såby. Han blev i 2010 vinder af DM i vinterraps på et højt udbytte uden at bruge for mange penge på udsæd, gødning og planteværn det vil sige, at udbyttet var højt og omkostningerne holdt i ave i forhold til udbyttet. Men for at lære af hans succes er det nødvendigt at vide, hvordan han bærer sig ad. - En god rapsafgrøde kræver en god etablering med planter pr. kvadratmeter, og de skal have noget at leve af hele tiden og ikke generes af ukrudt og svamp, fortæller han om sine erfaringer. Noget at leve af i starten Samtidig med såningen placerede Martin Sortkilde Knudsen 60 kg N som startgødning det var en NS Vinterraps skal have noget at leve af om efteråret, så den er ordentligt etableret inden vinteren, påpeger han. Umiddelbart efter såningen brugte han 0,3 l Command plus 0,5 l Stomp pr. hektar til at holde ukrudtet væk. - Hjemme bruger jeg normalt 0,28 til 0,3 liter Command pr. hektar i mit pløjefri system, erkender han. Såtidspunktet må hverken være for tidligt eller for sent. - Hvis jeg sår for tidligt, kan vinterrapsen ikke tage så meget gødning uden at blive for stor til vinteren. - Så jeg vil hellere trække såningen til august, fortæller han. En alt for sen såning koster imidlertid udbytte og jo senere såningen bliver, desto vigtigere er det at vælge en hybridsort frem for en linjesort. - Sår man rettidigt, er der ikke stor forskel i udbyttet. Men da udsæd af hybridsorterne er noget dyrere, giver det ved rettidig såning en økonomisk fordel at holde sig til linjesorterne, konstaterer Martin Sortkilde Knudsen, der valgte liniesorten Cabernet. Mod rapsjordlopper brugte han 0,2 l Fastac pr. hektar. Vækstregulerer rapsen En rettidig sået vinterraps, der har nok at leve af, skal efter hans mening vækstreguleres. - Det gør jeg hjemme med 0,5-0,7 l Juventus pr. hektar, når rapsen har seks-otte blade, fortæller han. I konkurrencen brugte han dog 0,8 l pr. hektar. Med den behandling er vinterrapsen klar til at modstå det, den kan blive budt i løbet af vinteren. Næste skridt er at være tidligt ude med gødningen, så vinterrapsen ikke står og mangler næringsstoffer, har Martin Sortkilde Knudsen erfaret. Han vil gerne give den omkring 210 kg N i alt pr. hektar, og det kan han også ved at flytte kvælstof fra andre afgrøder i hans markplan. - Jeg gødede med en NPK med 5 Mg og 2 S samt bor i konkurrencen. Men hjemme, hvor jeg kører gylle ud om foråret, bruger jeg rene kvælstofgødninger, forklarer han. Uanset hvilken gødning, der bruges, så skal den ud i februar eller starten af marts, når der kan køres på marken. - Udkørsel af gødning i april er alt for sent, fastslår han. Hverken ukrudt, skadedyr eller svamp må pille toppen af udbyttet, mener vinderen af DM i vinterraps Biscaya er registreret varemærke for Bayer CropScience. Mavrik er registreret varemærke for Bayer Makhteshim Agan. Martin Sortkilde Knudsen brugte næsten samme opskrift til at vinde DM i vinterraps, som han bruger hjemme hos sig selv. Foto LandbrugsMedierne. Glimmerbøsser i kort snor Forekommer der glimmerbøsser tidligt, er skadetærsklen efter Martin Sortkilde Knudsens mening meget lav. - Meget mere end en enkelt skal der ikke være, før jeg sætter ind, siger han. Glimmerbøsser kan hurtigt æde toppen af udbyttet, så dem bliver der holdt godt øje med hele tiden. I konkurrencen blev der brugt 0,3 l Biscaya pr. hektar og senere 0,2 l Mavrik pr. hektar mod både glimmerbøsser og snudebiller. Svamp må heller ikke forekomme i vinterrapsen, så her er han også på dupperne. - Jeg brugte 0,35 l Cantus pr. hektar i 250 l vand pr. hektar. - For at få en god dækning skal det være en lowdrift dyse, der giver forholdsvis store dråber, som kan trænge ned i afgrøden, fortæller han. Sprøjtningen sker, når de første kronblade falder af de første blomster. Så er der godt dækket ind mod svamp. Med denne fremgangsmåde blev han danmarksmester i vinterraps BASF magasinet Vinter

4 Hvedesorterne mister resistens mod meldug Forædlerne af blandt andet vinterhvede ved, at den genetiske resistens mod meldug kun virker i en begrænset periode, og jo større arealer med samme sort, jo hurtigere går det Af Niels Damsgaard Hansen, Erik Tybirk fra Nordic Seed i gang med at smitte hvede med gul- eller brunrust. I 2010 var der i nogle områder af Danmark og i en del marker ret tidlige og forholdsvis kraftige angreb af meldug i vinterhveden. Nogle er af den opfattelse, at der er tale om mere aggressive typer af meldug men måske er det slet ikke sådan, det hænger sammen? Som du kan læse på side 6-7 i BASF magasinet, har planteavlskonsulenterne rundt i landet også observeret, at meldug spiller med musklerne i vinterhveden. Det er især de meget dyrkede sorter som Ambition, Oakley, Mariboss og Hereford, der er ved at være modtagelige for angreb af meldug. Selvom meldug ikke giver helt så store tab i vinterhvede som i vårbyg, koster angreb udbytte. - Over tid mister sorterne deres resistens, og når der er store arealer med samme sort, går det endnu hurtigere, end hvis sorten var mere spredt, siger Erik Tybirk, hvedeforædler hos Nordic Seed A/S. Han fortæller, at hurtigt tab af resistensen kan modvirkes ved at dyrke sortsblandinger, som udmærket kan bruges til foderhvede. På den baggrund afkræfter han, at der er tale om mere aggressive racer af meldug end tidligere. Det er blot melduggen, der løbende ændrer genetik, så den ikke bliver forhindret i at angribe planterne med den nuværende resistens. - Men nye sorter af vinterhvede skal have resistens mod de racer af meldug, der i dag angriber de sorter, vi har i dyrkning, forklarer han. Den genetiske resistens Når et forædlingsfirma skal fremavle en ny sort af vinterhvede, ser de på mange egenskaber en af disse er sortens resistens overfor meldug. - Som forædlere modtager vi hele tiden nye racer af meldug, som vi kan bruge til at smitte de nye sorter, vi arbejder med, fortæller han. Det er Forskningscenter Flakkebjerg, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet (DJF) under Aarhus Universitet, der indsamler de nye smitteracer af meldug. - De leverer dem herefter til os, hvorefter vi opformerer dem, så vi har materiale nok til at smitte vores nye sorter for at se, om de har resistens mod disse racer af meldug, siger Erik Tybirk. På samme måde bliver det også undersøgt, om de nye sorter under den meget tidlige afprøvning har resistens overfor septoria og rust. - Det er noget, vi lægger meget stor vægt på, fastslår han. Resistens hos lidt ældre planter - Typisk bygger resistensen mod meldug hos en hvedesort på et enkelt gen i sorten. Derfor holder resistensen ikke så længe, når presset bliver stort, fortæller Erik Tybirk. Forædlerne af hvede skal således enten være meget hurtige til at udvikle nye sorter, eller de skal arbejde med andre former for resistens. I Tyskland har man i flere sorter udnyttet den såkaldte voksenplante-resistens, som hvedesorter med meldug-resistensgenerne Pm5 og Pm 6 besidder. Planter, som i drivhuset er smittet med en meldugrace for opformering. - Pm er en forkortelse for Powdery mildew, som oversat til dansk betyder pulver meldug, uddyber forædleren. Denne resistens virker ikke i de unge planter, men først i senere stadier. - Graden af resistens er heller ikke 100 procent, siger Erik Tybirk. Men erfaringerne er alligevel gode i Tyskland, mens der i Danmark slet ikke dyrkes sorter af vinterhvede med denne form for resistens. Der er heller ikke sådanne sorter på vej, men Nordic Seed A/S har andre spændende sorter. - Sorten Tabasco har hidtil haft en meget god meldugresistens. En endnu nyere sort, der hedder Eriksminde, har også fin resistens mod meldug, fortæller han. Men indtil den bliver frigivet til dyrkning, er der ikke andet for end at holde godt øje med sine hvedemarker fra det tidlige forår. - Det er angrebsgraden og tidligheden af angrebet, der afgør tabets størrelse, men det kan nemt blive betydeligt, forklarer Erik Tybirk. Der er derfor god grund til at komme på regelmæssige inspektioner i hvedemarkerne. Her ses et lille isolationshus, hvori der opformeres en race af bygmeldug sammen med en race af hvedemeldug. 4 BASF magasinet Vinter 2010

5 Terpal sikrer udbytte og høstkapacitet i byg Lejesæd og nedknækning nedsætter høstkapaciteten, og hele aks klippes af, så de falder ned på jorden Af Jakob Skodborg Jensen, En kortere sprøjtefrist på Terpal giver store muligheder i vårbyg. Da sprøjtefristen på Terpal i 2007 blev ændret fra to til tre måneder, blev mulighederne for at anvende Terpal i vårbyg meget begrænsede. Men fra 2010 blev sprøjtefristen igen ændret til to måneder med mulighed for igen at reducere både lejesæd, aks- og strånedknækning. Sådan virker Terpal Terpal indeholder to vækstregulerende stoffer, ethephon og mepiquatchlorid, der optages gennem planternes blade. Ethephon hæmmer transporten af væksthormonet auxin i planten, og dermed reduceres hastigheden af celledelingerne. Det giver nedsat strækningsvækst, men en kraftigere tykkelse af stænglerne. Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af væksthormonet gibberellin, der har indflydelse på celledeling og strækningsvækst. Derved reduceres internodierne - strådelen imellem to knæ, som dannes omkring behandlingstidspunktet. Strået bliver kortere og kraftigere, hvilket giver afgrøden bedre stråstyrke. Uheldig lejesæd i byg I nogle bygmarker ser man en kraftig vækst tidlig i foråret, og her vil risikoen for lejesæd være stor. Lejesæd reducerer udbytte og kvalitet, og høstkapaciteten nedsættes markant. Der er store forskelle mellem vårbygsorternes tendens til lejesæd. Vækstregulering med Terpal reducerer risikoen for lejesæd. Ønsker man at målrette vækstreguleringen til bunden af afgrøden, skal behandlingen foretages tidligt, det vil sige i stadie Nedknækning af aks koster Strå, der knækker lige før akset og derved reducerer eller lukker for safttransport til akset og kernerne koster udbytte. Flere bygsorter, i specielt vinterbyg, har stor tilbøjelighed til aksnedknækning. I nogle sorter kan akset knække helt af. Aksnedknækningen betyder, at kerneindlejringen, udbyttet og kvaliteten forringes. En lidt senere behandling med Terpal i stadie 37 styrker strået i den øvre del af afgrøden. Nedknækning af strå giver spild Strånedknækning kendetegnes ved, at afgrøden knækker midt på strået, og aksene kommer til at hænge nedad. Det sker ofte, hvis bygafgrøden står for længe på marken efter, den er moden, og hvor den er udsat for en del nedbør. Her er resultatet af aks- og strånedknækning spildet er meget stort, og det er meget vanskeligt at høste. Terpal kan i mange tilfælde være med til at mindske disse to uheldige tendenser i byg. En bygmark godt på vej til at gå i leje. Aksene hænger ofte så langt nede i afgrøden, at det ikke er muligt at få kniven under, og spildet kan være så voldsomt, at der ligger et helt tæppe af afklippede aks i stubben under skærebordet efter høst. Høsten 2010 voldte mange steder store problemer med nedknækning af strå, afklippede aks og meget nedbør. Det reducerede både udbyttet og tærskekapaciteten og resulterede i mange spirede kerner i aksene, og gener for den efterfølgende afgrøde. Tidspunktet for behandling mod strånedknækning er også stadie 37 (når stakken begynder at stikke frem). Lejesæd, aks- og strånedknækning kan i vid udstrækning undgås ved en behandling med Terpal, der sikrer, at afgrøden bliver stående og ikke knækker sammen det sikrer udbyttet og giver en nem høst. I afgrøder, der er stressede af for eksempel tørke, bør vækstregulering dog undlades. Terpal er også godkendt i rug og frøgræs. Behandlingsforslag Afgrøde Behandling Dosering Bemærkninger Vårbyg Vækststadium ,5-1,0 ltr./ha Vinterbyg Sprøjtefrist 2-radede sorter Vækststadium ,0 ltr./ha 60 dage 6-radede sorter Vækststadium ,5-2,0 ltr./ha BASF magasinet Vinter

6 Det mener planteavlskonsulenterne Af Niels Damsgaard Hansen, Lidt højere dosering ved højere afgrødepris Erik Skov Nielsen, planteavlskonsulent hos DLS, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, mener, at det er minimalt, hvad doseringen skal øges med, selvom prisen på korn bliver højere. Men han råder til at holde øje med afgrøderne i forhold til de valgte sorter, så tab på grund af svampeangreb undgås eller minimeres Det spurgte vi om: Hvilken indflydelse har udsigten til en fortsat høj kornpris på strategien for brug af svampebekæmpelse i korn? Meldug var en større udfordring i 2010 end i de tidligere år. Hvilken betydning har det for valg af strategi og middel til foråret? Dine forslag til indsats mod svamp i 2011 på baggrund af de to tidligere spørgsmål? En udsigt til stigende pris på korn får ikke Erik Skov Nielsen fra DLS til at anbefale en meget højere dosering af midler til svampebeskyttelse. - Måske højst 10 procent mere for at være sikker på at få lidt højere udbytte, mener han. Han baserer sin opfattelse på de resultater, der er opnået i forsøgene og den økonomi, der er i at dosere højere. Han anbefaler generelt, at man er opmærksom på sorternes forskellige modtagelighed for svampesygdomme. - Følg med i varslingerne, og se efter i egne marker, om der er angreb på vej, tilråder Erik Skov Nielsen. Han ved af erfaring, at bliver der fundet angreb i en sort på en egn, vil der typisk være angreb i de fleste marker med denne sort. Men det er stadig nødvendigt at inspicere egne marker både for at komme ud rettidigt og for at undlade at sprøjte, hvis der intet tegn er på angreb. Populær sort med faldende resistens Hvedesorten Hereford er meget dyrket, og den vil også komme til at beslaglægge store arealer i Den har en stigende modtagelighed for meldug, men det er forskelligt, hvordan markerne angribes, forklarer Erik Skov Nielsen. Han foreslår derfor, at man holder godt øje med sine marker fra et tidligt tidspunkt og følger med i varslingerne, der kan bruges som rettesnor. - Men det er ikke så meget meldug, som rust og septoria, der for alvor kan give store tab af udbytte, påpeger han. Såfremt der er tidlige angreb af meldug, er hans forslag at køre ud med 0,1 liter Flexity pr. hektar. - Hvis det er før stadie 32, vil jeg ikke blande med noget andet, siger han. På et senere tidspunkt vil han også rette opmærksomheden mod de øvrige svampesygdomme, der kan angribe hveden. Den generelle strategi i hvede Erik Skov Nielsen anbefaler generelt en strategi med to sprøjtninger mod svamp i hvede, hvis der ikke er tidligt angreb af meldug. Første sprøjtning skal ske i stadie med 0,3 l Bell eller 0,2 l Rubric pr. hektar. Anden sprøjtning skal ske tre-fire uger senere med 0,4 l Bell iblandet 0,1 l Comet pr. hektar. - Hvis det ser ud til at blive en lang sæson, kan den afsluttende sprøjtning deles i to, idet mængden af Bell halveres, mens de 0,1 l Comet pr. hektar kun anvendes i den første af de to afsluttende sprøjtninger, forklarer han. Erik Skov Nielsen gør opmærksom på, at det tit er mere tørt og varmt på Sydhavsøerne end i det øvrige Danmark og det har indflydelse på hans valg af doseringer. Vårbyg og vinterbyg skal beskyttes På Lolland og Falster er der mange, der dyrker vårbygsorten Quench til malt og denne sort er modtagelig for bygrust. - Den har et godt udbytte, hvis man beskytter den mod ødelæggende angreb, siger Erik Skov Nielsen. Han anbefaler 0,15 l Folicur pr. hektar udbragt maj og en afsluttende sprøjtning med 0,1 l Comet blandet med 0,15 l Folicur pr. hektar ved skridning. Vinterbyg kan med fordel behandles med samme løsning eventuelt kun en sprøjtning ved skridning. - På de mindre og mellemstore brug tilråder jeg få midler, da det giver færre slatter. På de store brug er det nemmere at få brugt op, så her kan andre midler end de nævnte måske bruges med fordel. Fokus på at hente mest muligt i marken Henrik Skovgård Larsen, planteavlskonsulent hos Centrovice på Fyn, påpeger, at det er prisen på afgrøderne og svampesituationen på ens egen lokalitet, der skal afgøre størrelsen af indsatsen med svampemidlerne i 2011 Tallene viser, at der er fornuft i at øge intensiteten af svampesprøjtningerne, når prisen på vinterhvede stiger. - Tal for de seneste fem år viser, at set i relation til det smittetryk, der var i den periode, kunne det betale sig at anvende mere svampemiddel i vinterhvede ved en stigende kornpris. Men udfordringen er selvfølgelig at kende prisen, man får for sin vinterhvede lige netop på det tidspunkt, hvor man sprøjter, når den først sælges senere, siger Henrik Skovgård Larsen. Han forklarer, at for sæson har Centrovice lagt sin aktuelle strategi fast ud fra en afregningspris på omkring 100 kroner pr. hkg vinterhvede. Viser det sig, at prisen på korn stiger, eller at den forventes at stige frem til høst 2011, eller at smittetrykket forværres, skal indsatsen derfor justeres i henhold til de oprindelige forudsætninger. Sådan påvirker prisen indsatsen Såfremt prisen er 70 kroner pr. hkg vinterhvede, skal der bruges fra 0 til 0,25 procent af normaldoseringen af eksempelvis Bell til aksbeskyttelsen dog justeret efter det aktuelle smittetryk. Det vil sige op til 0,375 l Bell pr. hektar under normale forhold. Ved et lavt smittetryk mindskes doseringen, mens den tilsvarende øges ved et højt smittetryk. Ligger prisen for vinterhvede på 100 kroner pr. hkg, skal der bruges 25 til 50 procent af normaldoseringen af Bell. Det vil sige fra 0,375 til 0,75 liter pr. hektar til aksbeskyttelsen igen med blik for det aktuelle smittetryk. Kommer prisen op på 130 kroner pr. hkg, kan det svare sig at bruge omkring 50 procent af normaldoseringen af Bell til aksbe- 6 BASF magasinet Vinter 2010 Rubric er registreret varemærke for Cheminova. Folicur er registreret varemærke for Bayer CropScience. Bumper er registreret varemærke for Makhteshim Agan. Tern er registreret varemærke for Makhteshim Agan.

7 ...om indsatsen i foråret skyttelsen. Det vil sige omkring 0,75 liter pr. hektar som justeres efter det aktuelle smittetryk. Husk at se efter meldug Henrik Skovgård Larsen anbefaler tre sprøjtninger i vinterhvede, såfremt man dyrker en sort, der er modtagelig for meldug. - Det er afhængig af lokalitet og sort, hvor nødvendigt det bliver at gå efter melduggen. Så man er nødt til at inspicere markerne, forklarer han. Hans anbefaling mod meldug er en tidlig behandling med 0,1-0,125 l Flexity pr. hektar og hvis marken drives pløjefrit, foreslår han at iblande 0,1 l Bumper pr. hektar for at bekæmpe hvedens bladplet. Når det gælder aksbeskyttelsen, foreslår han at tælle nedbørsdage som en rettesnor for hvornår og hvordan, aksene skal beskyttes. - Men generelt gælder, at man skal trække det så længe som muligt, konstaterer han. To gange beskyttelse af aksene Første gang, der skal beskyttes aks, er, når fanebladet er helt foldet ud. - Her kan man køre med en blanding af 0,3 l Bell og 0,1 l Comet pr. hektar, siger Henrik Skovgård Larsen. Efter hans opfattelse virker de to midler godt sammen de forstærker hinanden. Anden og sidste sprøjtning vil han udføre, når akset er helt fremme. Til denne sprøjtning foreslår han at bruge 0,3 l Bell pr. hektar. - Kommer vi ind i en periode med meget nedbør, vil jeg øge doseringen i den sidste behandling op til 0,5-0,6 l pr. hektar, konstaterer han. Viser det sig derimod, at smittetrykket bliver lavt, nedsættes doseringen i forhold til planlagt. Han ser det som en fordel ved en to-delt aksbeskyttelse, at doseringen bedre kan tilpasses vejrforholdene over en længere periode. Byggen beskyttes afhængig af sort Henrik Skovgård Larsen vil indrette sin strategi i byg efter sorternes resistens overfor meldug. - Sorter med god resistens kan nøjes med en enkelt sen sprøjtning, mens sorter med lav resistens bør sprøjtes to gange i sæsonen, forklarer han. Hvis sorten har en lav modtagelighed for meldug, foreslår han at bruge 0,15 l Folicur blandet med 0,15 l Comet pr. hektar til den ene, nødvendige sprøjtning. Hvis der derimod er tale om en modtagelig sort, foreslår han at bruge 0,2 l Folicur pr. hektar i en tidlig sprøjtning og afslutte med en blanding af 0,15 l Folicur og 0,15 l Comet pr. hektar. I vinterbyg anbefaler han samme fremgangsmåde som i vårbyg. Dog anvendes en blanding af 0,2 l Folicur og 0,2 l Comet i den afsluttende behandling. Dosering med lille pil opad i 2011 Anders Musse, planteavlskonsulent i Kolding Herreds Landboforening, tror, at afgrøderne kommer til at koste mere i 2011 og vil derfor anbefale, at doseringerne øges op til procent af en normaldosering. I 2010 anbefalede Anders Musse sine landmænd at bruge procent af en normal dosering i forbindelse med svampebeskyttelsen. Det niveau var lagt ud fra en forventet pris på kr. pr. hkg. - Niveauet vil jeg som udgangspunkt hæve til procent i 2011, siger han. Årsagen er den forventede høje pris på korn i det kommende år. Men han vil også være langt mere opmærksom på meldug i vinterhvede. - Vi kom mange steder bagud i bekæmpelsen af meldug i vinterhvede her i 2010, blandt andet fordi vi regnede med, at Hereford havde en god resistens imod meldug. Men det viste sig, at det havde den bestemt ikke, fastslår han. Sammen med Mariboss dækker Hereford cirka 75 procent af arealet med vinterhvede på hans egn i den kommende sæson, og i begge sorter foreslår han at holde godt øje med, om der på et tidligt tidspunkt viser sig meldug. - Vi lærte af de fejl, vi begik her i 2010, erkender han. Lavere skadetærskel for meldug Allerede tidligt gælder det således om at komme i marken for at se, om der er begyndt at være meldug i vinterhveden. - Skadetærsklen for meldug vil i min rådgivning være lavere i En sprøjtning mod meldug bør derfor sættes ind forholdsvis tidligt, så den ikke falder meget tæt på de efterfølgende aksbeskyttelser, forklarer Anders Musse. Hvis der er tidligt tegn på angreb af meldug, vil han sætte ind med enten Flexity eller Tern afhængig af den aktuelle pris på de to produkter. - Flexity er nummer et, men prisen kan afgøre valget, fastslår han. Doseringen bør være 0,1-0,15 l Flexity pr. hektar eller 0,15-0,2 l Tern pr. hektar afhængig af afgrødens udviklingsstadie og angrebets styrke. Normalt vil jeg sige, at denne sprøjtning skal ske i stadie Det vil sige, når hveden begynder at strække sig, forklarer Anders Musse. På det tidspunkt er der god afstand til de efterfølgende aksbeskyttelser. Fanebladene beskyttes mod septoria I 2010 var angreb af septoria betydende, fordi der var meget nedbør omkring tidspunktet for hvedens skridning. - Det førte til en forøget dosis i den afsluttende sprøjtning, forklarer Anders Musse. Men han påpeger, at der kan gås for hårdt til værks, så der ikke bliver en ordentlig betaling for indsatsen. - Indsatsen skal være præcis så stor, at vi får det størst mulige nettomerudbytte til landmanden. Det er det, vi er kendt for at være gode til i Danmark, fastslår han. Efter eventuelt beskyttelse mod meldug er næste trin i strategien en beskyttelse af fanebladet mod septoria, og den indsats bør ske i to trin. - Første sprøjtning kan ske i stadie 39, når fanebladet er fuldt udfoldet, forklarer Anders Musse. Her anbefaler han at bruge 0,15 l Comet blandet med 0,3 l Bell pr. hektar eller at køre rent med Rubric eller Opus i en dosering på 0,25 l pr. hektar. - Den afsluttende sprøjtning bør ske i stadie med 0,3-0,35 l Bell pr. hektar eller 0,25-0,3 l Rubric eller Opus pr. hektar, siger han. Valget af middel vil jeg lade afgøre af den prisrelation, der er mellem midlerne på handelstidspunktet, mener han. Gulrust en farlig outsider Rust var ikke et problem i 2010, men hvordan det kommer til at se ud i 2011, vides ikke. - Men vi ved, at rust kan give meget store tab af udbytte, påpeger han. - Et tidligt angreb modvirkes ved at tilsætte et triazol til den første sprøjtning i st , tilråder han. Maltbyg bør sprøjtes to gange - Med udsigt til en fornuftig pris på maltbyg vil jeg anbefale, at man bekæmper svamp to gange i sæsonen, siger Anders Musse. Han mener, at en god beskyttelse giver en sundere vare og en bedre sortering. I almindelig foderbyg vil han normalt køre med en sprøjtning. Men er det en sort, som er modtagelig for bygrust, anbefaler han en splitsprøjtning som for maltbyggen. - I første sprøjtning i stadie kan man bruge 0,2 l Folicur pr. hektar til sorter af såvel maltbyg som foderbyg, som er modtagelige over for rust, forklarer han. Anden sprøjtning i stadie 55 kan udføres med 0,15 Comet plus 0,2 l Folicur pr. hektar. I sorter af foderbyg, der ikke er modtagelige over for rust, anbefaler han at bruge 0,15 l Comet blandet med 0,2 l Folicur i stadie I vinterbyg bør strategien lægges op ad den, der gælder for vårbyg til foder. BASF magasinet Vinter

8 Gulrust i hvede - Gulrust kender ingen grænser og er en trussel, der bliver taget alvorligt overalt Af Stefan Ellinger, Stærkt angreb af gulrust.,, Hvede er arealmæssigt den største afgrøde i verden. På årets internationale hvedekonference i St.Petersborg mødtes næsten 600 forskere fra flere end 80 lande. Et vigtigt tema var blandt andet nye virulente og mere aggressive racer af hvedegulrust, som siden år 2000 har spredt sig fra USA og Australien til Kina samt dele af Afrika, Asien og Mellemøsten med store udbyttetab til følge. Der er tale om den hurtigste geografiske spredning af en betydende svampesygdom nogensinde....de aggressive racer af gulrust bekæmpes lige så effektivt som de gamle racer med egnede svampemidler. Gulrusten ser ud til at have tilpasset sig et varmere klima, have en kortere generationstid og kan producere flere sporer i hver generation. I Europa findes den aggressive type også. Men her har den ikke haft den samme epidemiske udvikling. Da svampen løbende er i stand til at ændre sig, er det dog en trussel, som bør tages alvorligt. De seneste år har vi herhjemme stiftet bekendtskab med en mere aggressiv type af gulrust på triticale. Vi har ekspertisen ved hånden En artikel i Science vol. 329 resulterede i store overskrifter i vores hjemlige presse. Artiklen var skrevet af blandt andre Mogens Støvring Hovmøller fra Flakkebjerg (DJF, Århus Universitet) - en internationalt anerkendt forsker, der i 2009 tog initiativ til at etablere et internationalt referencecenter for hvedegulrust i Danmark. Ifølge Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen er der i 2011 størst risiko for angreb af gulrust i sorterne Oakley, Asano, Expert, Tuareg og Cardos. Dette er konklusionen fra markforsøg ved Flakkebjerg, hvor forskellige hvedesorter i 2010 blev smittet med smitteracer, som tidligere er fundet i Danmark. Nye smitteracer næste år kan selvfølgelig ændre billedet. De aggressive racer af gulrust bekæmpes lige så effektivt som de gamle racer med egnede svampemidler. Men risikoen for udbyttetab er større i modtagelige sorter, hvis der sprøjtes for sent, med for lav dosering eller med et for langt interval. Rustvagt i Sverige og Danmark BASF etablerede allerede i 2008 en Rustvagt i Sverige i samarbejde med Flakkebjerg og JordbruksVerket. Rustvagt består af observationsparceller med såvel fangplanter som almindeligt dyrkede sorter. Rustvagt er i år placeret ni steder i Sydog Mellemsverige, hvor formålet er at overvåge og varsle for angreb af gulrust i hvede. Resultaterne offentliggøres løbende af JordbruksVerket og BASF på Baggrunden for Rustvagt i Sverige er, at gulrust i den sydlige del af landet har været den økonomisk vigtigste svampesygdom i vinterhvede med udbyttetab på over fem ton pr. hektar i modtagelige og ubeskyttede sorter. I Sverige er Comet det mest effektive middel på markedet til bekæmpelse af gulrust. I Danmark blev der her i 2010 etableret en Rustvagt i samarbejde med Flakkebjerg og Videncentret for Landbrug. Denne aktivitet fortsætter i 2011 med observationsparceller udlagt ved lokale landboforeninger. I Danmark har vi heldigvis flere effektive midler til rådighed som: Bell, Ceando og Comet. Resultaterne bliver offentliggjort på Svampemidler testes grundigt Nye svampemidler bliver alle testet grundigt for effekten mod gulrust under worst-case forhold på Flakkebjerg, hvor der anvendes kunstig smitte, forskellige smitteracer og modtagelige sorter. I 2009 blev blandt andet Osiris afprøvet i forskellige doseringer, sprøjtetidspunkter og i den meget modtagelige sort Cardos (se tabel). Ved det første sprøjtetidspunkt (stadie 37) var der ingen synlige angreb. Ved de senere sprøjtninger var der henholdsvis 5 og 25 procent angreb. De bedste resultater blev ikke overraskende opnået ved en tidlig forebyggende delt sprøjtning, men selv de senere kurative sprøjtninger gav store merudbytter. Dette beviser igen, hvor vigtigt det er, at være på forkant med gulrusten! Procent effekt af Osiris mod gulrust på fanebladet med 1/4 normaldosering, bedømt i st. 75 (74 pct. angreb i ubehandlet) Pct. effekt Udbytte og merudbytte Ubehandlet + 75,3 hkg/ha St. 37 (ingen angreb) ,8 hkg/ha St. 39 (5% angreb) ,4 hkg/ha St. 51 (25% angreb) ,8 hkg/ha St. 37 og ,9 hkg/ha 8 BASF magasinet Vinter 2010

9 EuroWheat.org - en platform på nettet med information om sygdomme i hvede EuroWheat.org samler og udveksler information om sygdomsbekæmpelse i hvede på tværs af landegrænser med relevante informationer, som kan underbygges ud fra en IPM-vinkel. Platformen er frit tilgængelig for alle Af Lise Nistrup Jørgensen, Mogens Støvring Hovmøller og Jens Grønbæk Hansen Vinterhvede er den mest udbredte kornafgrøde i Europa med et dyrket areal på mere end 25 millioner hektar. Hvedesygdomme har en stor effekt på både udbytte og kvalitet. Jordbrugerne har derfor et stort ønske om at minimere tabene, der typisk svinger omkring 5-25 procent med store variationer mellem lande, år og sorter. De fleste lande har haft aktiviteter i gang for at forebygge og dæmpe angreb - typisk ved at dyrke helt eller delvist resistente sorter samt i udbredt grad ved brug af fungicider. Foregår i et EU-samarbejde Forskere og rådgivere har samarbejdet i et stort EU-projekt ENDURE for at udarbejde en fælles platform med relevante informationer omkring sygdomsbekæmpelse i hvede. Det overordnede formål med ENDURE var at opbygge et netværk for forskning og rådgivning imellem de deltagende lande med udveksling af erfaringer til støtte for IPM-aktiviteter samt til at understøtte mulighederne for at reducere / optimere anvendelsen af pesticiderne. Arbejdsgruppen startede med at udveksle erfaringer om betydningen af sygdomme i de forskellige lande samt viden om, hvordan de bliver håndteret. Gode erfaringer og eksempler på IPM-relaterede aktiviteter blev udvekslet. Da sygdomsbekæmpelse, fungicider og sorter er under stadig forandring, besluttede man at opbygge EuroWheat.org for at sikre, at man også fremadrettet har en effektiv udveksling af informationer. Tidligere er der opnået gode erfaringer med en tilsvarende web-basseret platform inden for kartoffelskimmel. Platformene er teknisk set ens og er i begge tilfælde udviklet af forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, i et nært samarbejde med Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Polen, Ungarn og Holland - men også med bidrag fra andre lande. Det rummer EuroWheat.org Fungicider Informationer og rangordning af fungicidernes effektivitet overfor specifikke sygdomme. Data fra fem lande er sammenstillet og giver et overblik over godkendte fungicider i hvede, og landenes vurdering af midlernes effektivitet overfor otte forskellige hvedesygdomme. Information om fungicidresistens blandt de anvendte midler. Handelsnavne for fungiciderne i de forskellige lande. Information om svampesygdomme Under gulrust er der informationer om hvilke racer, der dominerer i de forskellige lande. For aksfusarium er der en gennemgang af problemerne med sygdommen og en liste over hvilke toksiner, de producerer og grænseværdierne for indhold af mykotoksiner. Siden indeholder også flere eksempler Hjemmesiden giver eksempelvis informationer om forekomst af gulrust racer indsamlet fra 6 lande. Hver farve repræsenterer en race og forklaringen til højre viser de forskellige racers virulens samt de sorter, hvor de først blev detekteret. på, hvordan flere lande giver anvisninger til landmænd, således at de kan mindske risikoen for angreb. Specifikt for aksfusarium er der lavet en sammenstilling af forskellige landes undersøgelser af sorternes modtagelighed. IPM-elementer En liste over otte landes bud på skadetærskler for svampesygdomme i hvede. For alle relevante sygdomme er sammenstillet informationer og angivet litteratur om, hvordan ikke kemiske metoder kan påvirke sygdomsrisikoen. Relevant links til nationale beslutningsstøttesystemer inden for sygdomsområdet. Generelle informationer om EU s otte bud på IPM er indbygget Sorter og udbytter Hvedeudbytter fra mange EU-lande. Informationer om merudbytter for sprøjtning med fungicider. Links til sortsdatabaser i forskellige lande. Generelle informationer om sygdomshåndtering Desuden er der links til informative brochurer om specifikke sygdomsproblemer i England, Frankrig og Tyskland. BASF magasinet Vinter

10 Pesticiderne og grundvandet Landbruget mødes ofte med overskrifter, der fortæller, at det danske overflade- og grundvand er truet af erhvervets brug af planteværn men hvad er fakta? Af Niels Damsgaard Hansen, Der svirrer mange sandheder omkring pesticider og grundvand. For menigmand er det svært at forholde sig til de mange modstridende informationer, som medierne bringer i mere eller mindre faktuel form. Men uanset hvad, der er sandt eller falskt, så kan et pres på politikerne føre til, at de vælger at indføre restriktioner på brugen af pesticider, hvilket kan blive meget kostbart for landbruget. Vi har talt med Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver ved Geokemisk afdeling, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) for at få kendsgerninger lagt frem. - Vi beskæftiger os ikke med politik, men med data, som vi indsamler og offentliggør, forklarer han. Dermed klargør han, at hans kompetence kun er det faktuelle. Men hvad er fakta? VAP rapportens sammendrag I takt med den løbende godkendelse af pesticider bliver det undersøgt, om de er til fare for vores drikke- og grundvand på lang sigt. Tendensen er, at kun få af de godkendte sprøjtemidler overskrider grænseværdien for grundvand. Hovedparten af de undersøgte sprøjtemidler udgør ingen trussel mod drikkeog grundvand. 70 pct. af de undersøgte stoffer (28 ud af 40) blev enten ikke fundet eller kun i årlige koncentrationer under 0,1 mikrogram pr. liter (grænseværdien). 30 pct. af de undersøgte pesticider (12 ud af 40) blev fundet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. Rent vand til nye generationer Walter Brüsch påpeger, at hele øvelsen med dels at overvåge grundvandet og dels et varslingssystem er at sikre rent grundvand til de kommende generationer. - Vi kan se, at nogle nu forbudte pesticider er blevet udvasket til grundvandet, og at glyphosat samt dets nedbrydningsprodukt, AMPA, under uheldige forhold kan udvaskes, forklarer han. Ellers er det efter hans opfattelse ikke landbrugets almindelige brug af pesticider, der forurener grundvandet, hvis stofferne anvendes korrekt. - Brugen af pesticider på befæstede arealer har i stort omfang givet anledning til forurening, konstaterer han.,,...øvelsen med overvågning og varsling går på, at sikre rent grundvand til de kommende generationer. Problemet med de befæstede arealer er, at der ikke er levende biologisk aktiv jord under dem og dermed heller ikke de mikroorganismer, der nedbryder de anvendte midler. - Især kan det være bekymrende, at de private brugere af pesticider ved så lidt Alle stoffer er gentagne gange fundet i en meters dybde og i mindre omfang tillige i det dybereliggende grundvand, her dog i langt lavere koncentrationer. To af stofferne har klart overskredet grænseværdien i det dybereliggende grundvand og må ikke længere anvendes i Danmark (se nedenfor). Udvaskningen af ukrudtsmidlet rimsulfuron, som alene bruges i dyrkning af kartofler, er dog problematisk. Selv flere år efter udsprøjtning, bliver midlets nedbrydningsprodukt udvasket i koncentrationer, der ligger over grænseværdien for drikkevand. Grundvandet i områder med intensiv kartoffelavl er således potentielt truet af dette stof, der endnu ikke indgår i vandværkernes analyseprogram. Miljøstyrelsen er ved at afslutte en detaljeret vurdering af rimsulfurons udvaskning. Gennem årene er glyphosat på forsøgsmarker blevet udsprøjtet både tidligt og om, hvad de har med at gøre, fremhæver han. Modsat er dagens sprøjteførere i landbruget uddannet til at køre ud og sprøjte, så de har en professionel tilgang til deres indsats. Klimaet er en joker i fremtiden Varslingssystemet kaldet VAP, som blev sat i gang i 1999, bruges til at give data på basis af fem marker, der dyrkes i en normal landbrugsmæssig omdrift. Herfra udtages prøver af det vand, der trænger ned under disse marker for at få viden om pesticidernes nedvaskning. Et sammendrag fra den seneste årsrapport er vist nederst på denne side. Som det fremgår af sammendraget, er det kun glyphosat, som nedvaskes af de nu godkendte og anvendte pesticider. - Vi har oplevet meget kraftigere regnskyl de senere år, og sammen med koldt vejr om efteråret kan det føre til nedvaskninger i efteråret og om vinteren, påpeger Walter Brüsch. Omvendt peger han på, at generelt varmere klima giver en varmere jord, så mikroorganismerne hurtigere nedbryder pesticiderne. - Det bliver Miljøstyrelsen nødt til at inddrage i deres vurderinger, når de godkender midlerne, og det ved de allerede, fastslår han. sent om efteråret. På drænet lerjord er der fundet udvaskning over grænseværdien for drikkevand ned til en meters dybde. Fundene af glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA i det dybereliggende grundvand har i Varslingssystemet været få og små. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) har indtil nu undersøgt 40 godkendte sprøjtemidler og resultaterne indgår løbende, sammen med anden tilgængelig viden, i Miljøstyrelsens samlede vurdering af udvaskningsrisiko. VAP har tidligere vist, at nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidlerne terbuthylazin og metribuzin blev udvasket i koncentrationer over grænseværdien. For at beskytte grundvandet, har Miljøstyrelsen forbudt metribuzin, ligesom terbuthylazin ikke anvendes mere i Danmark. 10 BASF magasinet Vinter 2010

11 Ny formuleringsteknologi for svampemidler til korn For at få en god virkning af et aktivstof eller flere aktivstoffer i et produkt, skal formuleringen være designet til den aktuelle sammensætning Af Stefan Ellinger, Hvad er en formulering? Når det drejer sig om sprøjtemidler, er formuleringen betegnelsen for den måde, det aktive stof er blandet med en række hjælpestoffer. Det aktive stof er den del af midlet, som har den direkte effekt mod sygdomme, ukrudt eller skadedyr. Hjælpestofferne har til formål at optimere den biologiske virkning af det aktive stof, og sikre at midlet er stabilt under lagring. De flydende formuleringer findes i en række forskellige typer, der har forskelligt udseende og viskositet. De mest almindelige er: SC suspensions-koncentrat SE suspo-emulsion EC emulgerbart koncentrat Nye udfordringer for eksperterne Det er vigtigt, at formuleringen er skræddersyet til det aktive stof - eller de aktive stoffer, hvis der er tale om et blandingsprodukt. Der kan være en meget stor forskel i den biologiske effekt af to midler, som indeholder nøjagtig det samme aktive stof i den samme mængde især under mindre gunstige forhold. Optimeringen af en formulering foregår både i laboratoriet, i væksthuse og i egentlige markforsøg. Der kan være en lang vej frem til at identificere den endelige kandidat, og der skal selvfølgelig også tages hensyn til miljø og bruger undervejs; f.eks. ved valg af opløsningsmidler. Sprøjteteknikken har ændret sig de seneste år med henblik på at øge kapaciteten og effektiviteten. Det betyder i grove træk, at der oftere anvendes større dråber, mindre vandmængde pr. hektar og højere hastighed end tidligere. Denne ændring har givet en ny udfordring for eksperterne i formulering: Hvordan øges vedhæftningen og fordelingen af sprøjtevæsken under disse forhold? Osiris er et godt eksempel Osiris er på alle måder udviklet og designet til det moderne landbrug. For det første indeholder Osiris to forskellige aktivstoffer, der supplerer og kompletterer hinanden. For det andet er formuleringen helt enestående med hensyn til at få mest mulig biologiske effekt ud af hvert gram aktivt stof. Osiris er tydeligt mere effektiv end en tankblanding af hvert af de aktive stoffer i deres oprindelige formulering. Hvorved adskiller formuleringen af Osiris sig så fra de ældre midler? I Osiris er de aktive stoffer helt opløst, og der er tilsat en række højeffektive hjælpestoffer, der sikrer, at sprøjtevæsken spredes hurtigere og mere effektivt på planteoverfladen. Umiddelbart efter udsprøjtning kan det nærmest se ud som om, at bladene er lakeret med en beskyttende film af sprøjtevæske. Denne særlige egenskab giver en række fordele under praktiske forhold: Sprøjtevæsken nærmest klistrer til bladet (dråberne springer ikke op igen) Hurtig indtørring og regnfasthed Ensartet og jævn fordelig af de aktive stoffer på overfladen Hurtig indtrængning gennem vokslag og spalteåbninger Disse egenskaber optimerer såvel den kurative som den forebyggende effekt og øger samlet væsentligt sikkerheden af virkningen under markforhold. Osiris forventes markedsført til sæson Hvedeblade efter sprøjtning med Osiris i væksthus. Nederst: Laboratorietest med indtørring af dråber på blade: Dråbe med Osiris sprøjtevæske er indtørret og optaget i planten efter ca. 2 minutter. Dråbe med standardformulering er først indtørret og optaget efter mere end 20 minutter. Et produkt er normalt regnfast efter indtørring. Fordeling af Osiris sprøjtevæske 00:06 min. 00:07 min. 00:10 min. 00:15 min. 01:23 min. 02:13 min. Fordeling af standard sprøjtevæske 00:13 min. 00:15 min. 03:02 min. 06:21 min. 08:20 min. 12:08 min. BASF magasinet Vinter

12 i majs - højere udbytte, forbedret kvalitet Opera viser positiv indflydelse på udbyttet og kvaliteten af den høstede afgrøde, selvom der ikke er synlige angreb af svampesygdomme. For landmanden er dette AgCelence! Af Jakob Willas Jensen, Arealet med majs er på knap 10 år mere end fordoblet, primært drevet af ensilage-majsens fremmarch i alle landsdele. Væksten i arealet skyldes naturligvis majsens ideelle egenskaber til at sikre mælkeproducenterne en højere mælkeydelse. Fra at majs udelukkende handlede om ensilage, vokser nu også arealerne med både kernemajs og majs til biogas. Store udsving i pris på hvede til foder samt muligheden for høje udbytter og billige foderenheder i kernemajs har banet vejen for stadig mere majs i sædskiftet i de landsdele, hvor majsen tidligere var en ukendt gæst. Samtidig har den tyske satsning på biogas gjort det muligt for mange landmænd syd for Kongeåen at tegne kontrakt på eksport af majs til biogasproduktion i Tyskland. Dette giver majsavleren, der først og fremmest skal sikre sin egen foderforsyning, en enestående mulighed for i fremtiden også at have en alternativ afsætningskanal. AgCelence - Opera er F500-familie BASF arbejder intensivt med udviklingen af nye, forbedrede midler af plantebeskyttelse, der skal hjælpe landbruget til en højere indtjening. Men der er også sund fornuft i at anvende allerede kendte midler i nye afgrøder, hvor det er en mulighed. Et eksempel er Opera med aktivstoffet pyraclostrobin, der tilhører F500-familien, som nu også kan bruges i sukkerroer. Det var tidligere det mest anvendte svampemiddel i korn og er på kort tid af sukkerroeavlerne blevet anerkendt som,, en standardbehandling. Opera er et svampemiddel med en særdeles god effekt mod en lang række sygdomme i flere forskellige afgrøder, desuden kan en behandling med Opera i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selv om der ikke er synlige angreb af svampesygdomme. - uddrag af Opera etiketten EU udvider Opera's anvendelsesområde Efter indstilling fra Tyskland godkendte EU-kommisionen i april 2009, en udvidet anvendelse af aktivstoffet F500/pyraclostrobin. EU har dermed officielt åbnet op for at pyraclostrobin nu også kan anvendes til andre formål end svampebekæmpelse. I 2010 blev Opera godkendt til anvendelse i majs i Danmark. I den forbindelse har Opera endelig officielt høstet anerkendelse for både at forbedre udbytte og kvalitet - også selvom der ikke kan ses svampeangreb. BASF kalder dette AgCelence forvent mere! Praktiske erfaringer med AgCelence Det er oplagt at gå nye veje med innovative teknologier, der kan drive udbytter og ikke mindst kvalitet i vejret i ensilagestakken. Reduceret tørkestress, mindre tilbøjelighed til leje og højere klorofylindhold er blot nogle eksempler på AgCelence, der i sidste ende skaber basis for forøget indlejring i kolber og forbedret foderkvalitet. BASF har gennem 2009 haft kontakt til en del af de mange landmænd, der har anvendt Opera i majs. Tilbagemeldingerne er meget positive og viser tydeligt, at der er basis for innovativt samarbejde mellem BASF, konsulenter og landmænd i den kommende sæson. Øget udbytte med Opera også uden sygdomme Opera blev i 2009 afprøvet i Landsforsøgene, hvor behandlingen med Opera i to forsøg med kernemajs gav 48 procent merudbytte. Tyske landsforsøg ved Landwirtschaftskammer i Nordrhein- Westfalen har vist meget positive resultater i 2009 med store merudbytter i majsforsøg uden sygdomme. Konklusionen i Tyskland er klar - højere udbytter i forsøgene må tilskrives de fysiologiske effekter fra Opera. For landmanden betyder dette AgCelence forvent mere! Majssorten Patrick uden Opera. Det ses tydeligt, hvordan kolberne uden Opera knækker ned ved (over)modenhed. Majssorten Patrick med Opera. Det ses tydeligt, at kolberne ikke er knækket ned ved (over)modenhed. Begge foto er fra Hellevad 15. oktober BASF magasinet Vinter 2010

13 Svamp i majs koster kvægbruget millioner Opera kan effektivt bekæmpe de tabsvoldende svampe i majs, og for kvægbrugerne betyder det højere udbytte i marken og mindre tab i stakkene samt et meget sundere foder, forklarer kvægrådgiver Per-Ejvind Gram Af Niels Damsgaard Hansen, Tallene er svimlende intet mindre. I 2009 blev der dyrket hektar med fodermajs i Danmark. Med et gennemsnitligt udbytte på foderenheder pr. hektar bliver det til 1,7 milliarder foderenheder i alt, der under optimale forhold skal havne på foderbordene i de danske kvægstalde. Men gør de det og bliver potentialet i majsen overhovedet udnyttet optimalt? - Udbredelsen af svampeangreb i de danske majsmarker bliver værre og værre. - Min vurdering er, at i 90 procent af de danske majsmarker er svampeangrebene så store, at det kan betale sig at sprøjte med Opera, konstaterer Per- Ejvind Gram, FarmSupplier hos Unitron A/S. Han har i mange år arbejdet med fodringsrådgivning i kvægbruget og kommer nu over hele Danmark. Et storstilet forsøg En af hans kunder er Henrik Mikkelsen, Rødby, der har 150 årskøer og majs som grovfoder. På en af hans marker har der været et storstilet markforsøg med blandt andet Opera til svampebekæmpelse i majs til såvel ensilage som modenhed. Forsøgene i kernemajs var anlagt af Videncentret for Landbrug, Plantepro- Henrik Mikkelsen, Rødby, har i år sprøjtet sin majs med Opera for at få et højere udbytte, et mindre tab ved opbevaringen og en bedre ensilage, der giver højere ydelse, sundere køer samt en bedre reproduktion. duktion, mens forsøgene i fodermajs var anlagt af Nordic Seed. I alt var der 600 parceller på cirka 1,5 hektar. - Jeg valgte selv at sprøjte 22,5 hektar af mine 40 hektar med majs, fordi jeg tror på, at bekæmpelse af svamp både kan give højere udbytte og en bedre kvalitet af ensilagen. - Og mod slutningen af vækstsæsonen kunne jeg se, at de behandlede majs holdt sig grønnere, fortæller han. Analyser bekræfter forventningerne I forbindelse med høsten af Henrik Mikkelsens egne 40 hektar med majs blev der udtaget prøver af grønmassen fra de fem forskellige sorter til analyser. - Ud fra forsøgene vil jeg vurdere, at en behandling med Opera vil kunne give et 20 procent højere udbytte, når majsen er normalt gødet og har gode vækstbetingelser, siger Per-Ejvind Gram. Han forklarer den store forskel med, at majsplanter, som ikke bliver angrebet af svamp, får en længere vækstperiode og dermed kan opbygge betydeligt mere stivelse. Den fulde udnyttelse af dette store potentiale, som på landsplan er op til 300 millioner foderenheder, kræver dog, at sortsvalget er optimalt. - Det gælder om at høste, når tørstofprocenten er over 35, for ellers bliver ensilagen for våd. Den kan også danne alkohol, som ikke i sig selv er negativ. Men dannelsen af alkohol giver et gæringstab, og de såkaldte estere er usunde for køerne, påpeger han. - Så man skal vælge en sort, der er høstmoden, inden markerne bliver alt for våde, og vejret bliver for koldt. - Bedste tidspunkt for høst af silomajs er midten af oktober, mener han. Per-Ejvind Gram bygger sit synspunkt på de analyser, han har fået af Henrik Mikkelsens majs. Tab i siloerne som følge af svamp Udover at give højere udbytte har majs, der er behandlet med Opera mod svamp, også den helt klare fordel, at der ikke kommer uønsket svamp med i siloerne. - Når der er meget svamp i grønmassen ved høst, bliver der uvægerligt store åndingstab ved opbevaringen, og det gælder især i sommerperioden, forklarer Per-Ejvind Gram. - Vi taler om udbyttetab på op til 20 procent, fastslår han. Set på den samlede mængde er der således tale om op til nogle hundrede millioner foderenheder, der går tabt. - Desuden påvirker dårligt foder køernes ydelse, sundhed og reproduktion i negativ retning, og det koster også meget, fastslår han. Med andre ord er der meget store perspektiver i at holde majsen fri for svamp i vækstsæsonen. Kolben til venstre er ubehandlet, mens kolben til højre er sprøjtet med Opera. Her er en forsøgsparcel med majs behandlet med Opera i Landsforsøgene, der er placeret hos Henrik Mikkelsen. BASF magasinet Vinter

14 Gode værktøjer til bedre marksprøjtning IPM integreret plantebeskyttelse er et nyt begreb, der kan føre til bedre sprøjtepraksis, og som kan være med til at give bedre økonomi i marken, forklarer landskonsulent Poul Henning Petersen Af Niels Damsgaard Hansen, Her er der ikke tale om tvang, men om frivillighed. Det fastslår Poul Henning Petersen, landskonsulent ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion i Skejby. Han taler om IPM - et nyt begreb i EU lovgivningen, som på dansk er en forkortelse af Integreret Plantebeskyttelse. Der er tale om et Grøn Vækst finansieret projekt, der i de kommende seks år skal bruges til at øge bevidstheden hos danske landmænd om, at forebyggelse af problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr betaler sig bedre end ensidig kemisk bekæmpelse. - Men lad mig lige understrege igen, at der i IPM ikke er indbygget krav om, at man skal gøre bestemte ting på bestemte måder. - Jeg vil kalde IPM en værkstøjskasse med fagligt velbegrundede metoder, som kan give inspiration til at sænke omkostningerne uden at mindske udbytterne, hvis man griber det fornuftigt an, forklarer han. Bygger på otte principper Planteproduktion har allerede opbygget en hjemmeside på adressen hvor man kan hente yderligere viden om det nye koncept. Her kan man blandt andet læse, at de otte principper for integreret plantebeskyttelse i EU s rammedirektiv er: Sædskifte og forebyggende tiltag Monitering i marken og anvendelse af varsling Beslutningsstøtte og rådgivning Biologiske, fysiske og andre ikkekemiske metoder, når de er effektive Anvendelse af specifikke/selektive bekæmpelsesmidler Behovsbestemte doser Strategier som forhindrer resistens hos ukrudt og skadevoldere Vurdere om sprøjtningerne har virket Der er i virkeligheden tale om adfærd og dermed måder at udføre plantebeskyttelse på, som allerede er velkendte og anerkendte. Bygger på sundt fornuft - Mange landmænd følger allerede de otte principper, uden de har fået problemer med mere ukrudt, svamp eller flere skadedyr i deres afgrøder, mener Poul Henning Petersen. Han minder om, at danske landmænd hører til blandt de mindst sprøjtende landmænd i EU. - Mange af landmændene, som bruger principperne, har desuden erfaret, at de høster fordele i form af mindre udgifter til planteværn, forklarer han. Som led i Grøn Vækst bliver pesticidafgiften omlagt og forøget så også på den baggrund er der god grund til at overveje, hvordan omkostningerne kan holdes i ave uden at give afkald på udbytterne. Demolandbrug og værktøjer For at demonstrere og afprøve, hvordan forskellige metoder virker i praksis er der udpeget fem demonstrationslandbrug og to gartnerier, hvor principperne tages i brug. - På hvert af demobrugene vil vi i løbet af den 6-årige projektperiode sætte fokus på forskellige temaer, fortæller Poul Henning Petersen. I landbrugsbladene vil der også løbende blive orienteret om resultaterne i IPMdemonstrationen. Poul Henning Petersen viser, at blandt andet kort over forekomsten af ukrudt fordelt på arter i de enkelte marker er en del af IPM. 14 BASF magasinet Vinter 2010

15 Raps på kontrakt til specialolier DLG Food Oil med hjemsted i Dronninglund har i samarbejde med lokale landmænd indledt en produktion af rapsolie på basis af Monsanto s Vistive program Af Niels Damsgaard Hansen, Hvad har palmeolie og rapsolie med hinanden at gøre? I Nordjylland og Storbritannien en hel del. De konkurrerer nemlig med hinanden om at havne i frituregryderne, hvor der steges alt fra pommes frites til fiskefileter og andet godt. Når rapsolie er ved at blive en konkurrent til palmeolie, er årsagen den, at Monsanto har forædlet sorter af vinterraps til at have et andet indhold af fedtsyrer end de gængse sorter. - I vores verden hedder det Vistive, og udover sorter af vinterraps har vi også sorter af sojabønner, som dyrkes i USA, siger Lars Ipsen fra Monsanto i Danmark. En rapsolie velegnet til friture En madolie eller en spiseolie kan fuldstændig ændre karakter, når den varmes op til høje temperaturer i længere tid sådan som det eksempelvis er tilfældet i en frituregryde. Desuden er olierne ikke ens i deres sammensætning af de såkaldte fedtsyrer. De har derfor også forskellige egenskaber, som har betydning for deres ernæringsværdi og deres sundhedsegenskaber. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilke planteolier vi bruger til forskellige formål. Disse kendsgerninger er baggrunden for, at Monsanto har arbejdet med at frembringe sorter af såvel vinterraps som sojabønner, der i højere grad kan levere olier, som lever op til specifikke krav. - Den nye vinterraps i Monsanto s Vistive program har et højere indhold af oliesyre og et lavere indhold af linolensyre. - Det betyder, at den ikke så nemt danner de meget uønskede transfedtsyrer ved langtidsbrug i for eksempel en frituregryde, fortæller Ingolf Nielsen, afdelingsdirektør for DLG Food Oil i Dronninglund i Nordjylland. Forædling af raps kræver afprøvning af mange planter, før der er fundet frem til nye sorter. Fotoet viser forædling hos Monsanto i Boissay i Frankrig. Sundere en palmeolie Udover, at de nye Vistive sorter fra Monsanto s ikke danner transfedtsyrer, fordi de er stabile ved brug i en frituregryde, er de også karakteriseret ved et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. - Palmeolie indeholder mange mættede fedtsyrer, og dem skal man helst have færrest mulige af, siger Ingolf Nielsen. Derfor har den danske regering også planer om at beskatte netop mættede fedtsyrer og det kommer til at ramme blandt andet palmeolie hårdt. - Hvis det sker, så bliver Vistive rapsolien endnu mere konkurrencedygtig, konstaterer Ingolf Nielsen. Den nye lovgivning kan betyde, at den sundere rapsolie bliver billigere end palmeolien med de ringere egenskaber. Begrænset areal sået i 2010 DLG Food Oil havde planer om at tegne kontrakter med landmænd, så der i august 2010 kunne sås cirka hektar med Vistive vinterraps. - Men på grund af de våde forhold og den besværlige høst blev det desværre kun til cirka 400 hektar, som ser ud til at komme ind i vinteren. I alle typer avlsarbejde kan man stort set få det, man avler efter, når man blot arbejder målrettet. Her er det nye sorter under udvikling i Boissay. - Vi havde nemlig også nogle snegleangreb, som ødelagde nogle hektarer, siger Ingolf Nielsen. Han har derfor indset, at 2011 kun kan blive et forsøgsår for den nye type vinterraps. Afregnes til højere pris De nuværende Vistive sorter har et lavere udbytte end de konventionelle vinterrapssorter, og derfor har DLG Food Oil tegnet kontrakter med en merpris på frøene. - Vi forsøger at skrue pakken sammen til landmændene, så der er en gulerod at gå efter, siger Ingolf Nielsen. Han forventer derfor også, at arealet bliver endda noget større i 2012 efter tilsåning i august Vistive er registreret varemærke for Monsanto. BASF magasinet Vinter

16 Ude af orkanen med meningerne i behold Mariann Fischer Boel fortæller om forskellen mellem dansk politik og EU-politik og påpeger, at en vidtrækkende lovgivning som Grøn Vækst aldrig ville være fremsat i EU uden forudgående konsekvensberegninger Af Niels Damsgaard Hansen, Østergaard tur-retur helt frivilligt. Det er den mega korte version af den kometagtige karriere, som Mariann Fischer Boel har haft i sine 20 år som folketingsmedlem, minister og EU-kommissær. Den blev startet med et folkevognsrugbrød og hende selv som kampagneleder og udfarende kraft med karrieremålene i kikkerten. - Men jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle være EU-kommissær, fastslår hun, mens vi sidder i stuen hjemme på Østergaard ved Munkebo på Nordfyn til en snak om fremtiden for det danske landbrug. - Det var mit held, at kommissionsformand Baroso havde besluttet, at en stor andel af de nye kommissærer skulle være kvinder, forklarer hun om hvorfor, hun blev ringet op af statsministeren i sommeren De fem bedste år Men tro ikke, at den daværende fødevareminister bare stod ret i den anden ende af telefonlinjen og sagde ja tak. - Jeg ville gerne arbejde med landbrug, fødevarer eller sundhed. Transport har eksempelvis ikke min interesse og mit hjerte, så det ville jeg have takket nej til, fortæller hun. Hun fik det, som hun ville have det og var landbrugskommissær i fem år. - Det var ubetinget de bedste fem år i mit politiske liv, fastslår hun uden et sekunds tøven. Hårdt var det også. - Derfor valgte jeg at sige stop, og den beslutning har jeg det rigtig godt med, siger hun. Hun røg derfor heller ikke ud gennem forruden med et ordentlig brag, men havde forberedt sig på en ny virkelighed uden en kalender med minuttæller. - Nu har jeg tid til mine børnebørn, til at rejse med min mand, til at spille golf og deltage i nogle bestyrelser med videre, siger en afslappet Mariann Fischer Boel. Jo, der er forskel på at være i orkanen og uden for men alle de erfaringer og den indsigt, der blev høstet, har den nu forhenværende politiker stadig, og hun siger gerne, hvad hun mener. Politik, som flytter noget Da Mariann Fischer Boel blev EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikterne, fik hun en oplevelse af, at der er andre måder at drive politik på end den danske. - Hvis jeg må være en lille smule provokerende, så er det nok fordi, at jeg som kommissær havde mulighed for at være vejviser frem for vejrhane, forklarer hun. - Jeg synes, at politik, og det er nok ikke dansk politik alene, har udviklet sig til, at politikerne siger det, de tror, vælgerne vil høre for, at de kan blive genvalgt, uddyber Mariann Fischer Boel sit synspunkt. Hun mener dermed, at de undlader at sige det nødvendige. - Vejrhanen drejer sig efter vinden, mens vejviseren påpeger det nødvendige. - Det bliver man ikke nødvendigvis populær af, men det er det, der flytter noget, konstaterer hun. Selv mener hun, at det er lykkedes at reformere på en række områder, der dermed er blevet tilpasset til en endnu mere global fremtid. - Verden bliver stadig mere konkurrencepræget, forudser Mariann Fischer Boel. Støtten bliver mindre I oktober blev der lækket dokumenter, som fortæller noget om, hvordan den fælles EU-landbrugspolitik vil blive efter 1. januar Det er et forhandlingsudspil, som rummer pejlemærker, som medlemslandene og EU-parlamentet skal diskutere, inden de juridiske tekster kommer, forklarer Mariann Fischer Boel. Disse tekster skal være klar i sommeren 2011 og bliver udgangspunkt for de afsluttende forhandlinger om EU-landbrugspolitikken i perioden fra 2014 til og med Jeg er overbevist om, at de to søjler, den direkte støtte og landdistriktspolitikken, fortsætter med at være rygraden i systemet. - Fordelingen af den direkte støtte kommer ud for et enormt pres fra de nye medlemslande, som vil have en større del af kagen. Hun mener, at der vil ske en revurdering af forudsætningerne, så der ske en mere ligelig fordeling af den direkte støtte. - Men jeg tror ikke på en flat-rate, så alle landmænd får det samme i direkte støtte. Det er der slet ikke politisk vilje til eksempelvis i Tyskland, mener hun. Mariann Fischer Boel finder også, at den nuværende nøgle til fordeling er uholdbar, idet nogle lande som eksempelvis Grækenland får meget store beløb, mens andre som Letland får meget lidt. - Jeg er ikke i tvivl om, at der må ske en større tilnærmelse, fastslår hun. Hun peger på, at faktorer som jordpriser og produktionsomkostninger i de enkelte medlemslande også kan få indflydelse på den fremtidige fordeling af den direkte støtte. Miljøkrav kobles til støtten Mariann Fischer Boel mener også, at miljøkrav kan blive koblet sammen med den direkte støtte. - Det kan være frivillig brak eller efterafgrøder, som er kontroversielle i Danmark, fordi vi ikke støtter efterafgrøder via landdistriktspuljen. Det gør man eksempelvis i Tyskland, forklarer hun. Hun mener også, at reduceret jordbearbejdning med videre, kan komme på tale som en del af kommende miljøordninger. Den nye, fælles landbrugspolitik får efter hendes opfattelse en indfasningsperiode, sådan at den først er fuldt iværksat frem mod Koblet støtte til mælk Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev stort set al direkte støtte afkoblet fra produktionen bortset fra til får og geder. - Det kan være, at en del af støtten til mælk og handyr igen bliver koblet. - Men jeg ved det selvfølgelig ikke, men ser tegn på det, siger Mariann Fischer Boel. 16 BASF magasinet Vinter 2010

17 Mariann Fischer Boel ser en tendens til, at de danske politikere tror, at primærproduktionen kan outsources samtidig med, at den øvrige landbrugsindustri bliver fastholdt. Den tese tror hun ikke på det er et enten eller. Mælkekvoterne stopper dog stadig fra 31. marts 2015, som det blev besluttet i Jeg tror ikke, at de fortsætter, og i 2006 valgte vi at øge kvoterne langsomt, så deres pris skulle blive faldende. - Det var ikke en af de letteste beslutninger at tage, erkender hun. Men samtidig påpeger hun, at det er helt skævt, at de unge skal belemres med ekstra gæld og tilhørende rentebyrde for at komme i gang som mælkeproducenter, fordi de skal købe dyr kvote. Mariann Fischer Boel undrer sig desuden over, at kvoteprisen ikke udviser en faldende tendens i Danmark. Høje jordpriser er selvskabte Danske landmænd har en meget stor gældsbyrde og er derfor i høj grad afhængige af EU-støtten. - Tal viser, at Danmark er det EU-land, som er mest afhængigt af landbrugsstøtten. Det er paradoksalt nok, at havde man ikke støtten, så ville der være et tordnende underskud på driften, konstaterer Mariann Fischer Boel. Hun påpeger, at store omkostninger til produktionen, høje arbejdslønninger og høje jordpriser er en medvirkende årsag til den klemme, landbruget er i. - Men de høje jordpriser kan landbruget takke sig selv for. - Jord er godt nok en knap ressource, men der er betalt priser for jord, som er helt uden sammenhæng med det afkast, den kan give. - Og landmændene kan ikke laste banker eller andre for jordprisernes himmelflugt. - For de sidder selv med den sidste og afgørende beslutning om hvor meget, de vil betale for jord, fastslår hun. Men samtidig påpeger hun, at danske landmænd skal have rammevilkår, så de kan konkurrere med landmændene i de øvrige EU-lande. Naiv holdning til landbruget Det kommer til at gå den vej, hønsene skraber, hvis det danske landbrug ikke får bedre rammebetingelser, mener Mariann Fischer Boel. - Jeg tror, der er en politisk naivitet med hensyn til landbruget, hvis man tror, at man kan gøre lige som med tekstilindustrien. - Det vil sige outsource primærproduktionen, importere råvarerne og dermed undgå, at der bliver svinet og er lugt af landbrug herhjemme. - Men det vil ikke gå med landbruget som med tekstilbranchen. For forsvinder den primære landbrugsproduktion, forsvinder alt det andet også. - Forskning, forædling og udvikling ryger, påpeger den tidligere kommissær. Hun fastslår, at politikerne bliver nødt til at handle, inden det er for sent. - Vil man ikke gøre sig afhængig af import fra blandt andre labile lande, hvor regimerne ikke er langtidsholdbare, bliver de danske politikere nødt til at vurdere på rammevilkårene for det danske landbrug, lyder den kontante opfordring. Grøn Vækst mangler økonomisk konsekvens Med til rammevilkårene for det danske landbrug hører også loven om Grøn Vækst. - Jeg må indrømme, at i Kommissionen ville vi aldrig være sluppet af sted med at fremsætte et forslag af så vidtrækkende karakter uden, at der var lavet en økonomisk konsekvensberegning. - Det er der ingen, som har lavet, konstaterer Mariann Fischer Boel. Hun peger på, at de ton kvælstof er vedtaget af politikerne uden et fagligt belæg og uden, at de har beregnet, hvad det kommer til at koste. - Man kan have politiske ønsker, men de bliver nødt til at blive fulgt til dørs med en redegørelse for, hvad de kommer til at koste. - Sådan arbejdede vi i EU-kommissionen, fastslår hun. Selvforsyning er vigtig For Mariann Fischer Boel står det klart, at EU-landene har brug for selv at kunne producere en høj andel af fødevarerne til sin befolkning. - Sommetider har jeg tænkt på, at der i EU bliver brugt mange kræfter på, at vi får en høj grad af selvforsyning med energi. - Men med fødevarer er det som om, man tror, at de bare kan hentes andre steder. Det er jo ikke sikkert, at man kan det, påpeger hun. Omvendt er Mariann Fischer Boel ikke tilhænger af en protektionistisk politik med høje toldmure og andre handelshindringer på landbrugsområdet. - Konsekvensen af at lukke os inde bliver, at vi ikke selv kan komme af med vores produkter til eksport. - Det vil have voldsomme negative konsekvenser, fordi vi producerer mere, end vi forbruger. Så jeg argumenterer ikke for et fort Europa, uddyber hun. Et andet område, hvor den tidligere kommissær undrer sig, er Danmarks succeskriterium for det danske EU-formandskab i 1. halvår af Det er politisk naivt at tro, at man kan afskaffe landbrugsstøtten i 2025, fordi det ikke er dagsordenen rundt omkring i EU. En anden fordeling er nødvendig, men det er tonedøvt og ærgerligt, hvis vi sætter os fuldstændigt uden for indflydelse. - Hvis vi vil have indflydelse, nytter det ikke, at de øvrige lande mener, at vi er uden for pædagogisk rækkevidde, konstaterer hun med sin politiske erfaring. BASF magasinet Vinter

18 Møde med fremtiden anno 2010 Mange flere munde at mætte og skrappere miljøkrav parret med behovet for landbrugsafgrøder til såvel fødevarer som energi klarer landbruget den stigende efterspørgsel og hvordan? Af Niels Damsgaard Hansen, Fremtiden banker på døren hver eneste dag året rundt. Det er altid usikkert, hvad fremtiden rummer det er nemt at føle sig utryg ved de forandringer, der usvigeligt sikkert indtræffer. Men hverken solskin eller regn fortsætter i det uendelige. Som landmænd er vi vant til at tage bestik af den kommende tid og et klogt ordsprog lyder, at den, som forbereder sig på fremtiden, er bedst udrustet til at være en del af den. Måske derfor havde flere hundrede landmænd valgt at deltage i de tre møder, som BASF holdt i begyndelsen af november med den fælles titel: Landbrug i fremtiden På møderne, der blev holdt på Fyn, i Jylland og på Sjælland, var der spændende oplæg om de udfordringer, som landbruget møder inden for de kommende årtier og bud på værktøjer, der kan være med til at imødekomme det stærkt stigende behov for landbrugsprodukter i perioden. Massive udfordringer Efter Klaus Nielsen og Jakob Skodborg Jensen fra BASF Crop Protection havde trukket linjerne op til fremtidens udfordringer, var ingen i salen i tvivl om, at ærmerne skal smøges op. For eksempel er det sådan, at udvikling af et nyt pesticid tager omkring 10 år og Klaus Nielsen fra BASF bad deltagerne om at udfylde et skema og han talte om nødvendigheden af en effektiv plantebeskyttelse for at øge produktionen i takt med den stigende efterspørgsel. koster 1,5 milliard kroner og alene BASF bruger 2,5 milliarder kroner årligt på forskning og forsøg. Frem til 2050 bliver der en halv gang flere mennesker på kloden vi når op på cirka 9 milliarder munde, der skal mættes, transporteres og så videre. Samtidig bliver der mindre landbrugsareal pr. indbygger, større behov for kød og biomasse til energiproduktion. Klimaet ændrer sig også, så nogle områder bliver mere ramt af tørke, mens andre får langt voldsommere nedbør, der kan borterodere kostbar landbrugsjord på øjeblikke hvis landmændene ikke er på dupperne. Til at imødegå disse udfordringer fordres nye teknologier i form af planteværn, bioteknologi, gødninger, jordbearbejdning og bedre udnyttelse af kostbart vand. Vi er under pres Torben Hansen, formand for Dansk Planteproduktion, slog fast, at Danmark på bare et år er rykket otte pladser ned i international konkurrenceevne fra en 5. plads til en 13. plads. Samtidig er vores landbrugsproduktion under stærkt pres på den hjemlige front. - Sektorens krise er en trussel mod hele Danmarks erhvervsliv, konstaterede han. På den baggrund opfordrede han politikerne til at tænke nyt og gennemføre reformer i det danske samfund, der giver landbruget mulighed for at være med til at løfte hele samfundet ind i fremtiden. - Vi ser selv mulighederne, nu skal andre også se dem, mente han. Blandt udfordringerne pegede han på høje lønomkostninger, høje skatter, høje De syv indlægsholdere deltog i et afsluttende panel, hvor der var mulighed for at komme i dialog med de mange hundrede landmænd, der var mødt frem. Fra venstre ses Klaus Nielsen, Jens Streibig, Torben Hansen, Martin Sortkilde Knudsen, Jakob Skodborg Jensen, Graham Hartwell og Stefan Ellinger. 18 BASF magasinet Vinter 2010

19 Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer, billedet til højre, var igangsætter og ordstyrer på mødet og han formåede at få skabt noget debat om de store udfordringer. Graham Hartwell fra BASF billedet til venstre, viste, at i England kan det godt lade sig gøre at drive traditionelt landbrug samtidig med, at der er en høj biodiversitet når blot landmanden tager hensyn til, at der skal skabes plads til det hele. Martin Sortkilde Knudsen, billedet herunder, fortalte, hvordan han ved at passe vinterraps meget omhyggeligt både kunne hente et højt udbytte og have en god økonomi det gjorde ham til danmarksmester i vinterraps offentlige udgifter og miljøreguleringer som eksempelvis Grøn Vækst. - Indtil nu er der brugt fortidens instrumenter til fremtidens udfordringer, og vi er sat uden for indflydelse, betonede han og slog fast, at fagligheden har været sat ud af spil. Vores fremtid er produkter, som har en ekstra værdi. Vi kan ikke konkurrere på bulk med lande, der har marker på flere hundrede hektarer, fastslog Torben Hansen. Nye formuleringer Stefan Ellinger fra BASF gennemgik, hvordan et pesticid ikke kun består af det eller de aktivstoffer, der har den direkte virkning på eksempelvis ukrudt, svampe eller insekter. - Den formulering, det vil sige den indpakning, de leveres i, har meget stor indflydelse på deres effekt i praksis, fortalte han. Som et eksempel fremdrog han det nye middel Osiris, som optages på få minutter på grund af sin effektive formulering. Det betyder bedre virkning og hurtigere regnfasthed efter sprøjtningen. Graham Hartwell fra BASF i Storbritannien viste, at i England er effektivt landbrug kombineret med en høj biodiversitet mulig i form af blandt andet mange fuglearter og bier på farmen Rawcliffe Bridge. - Med omtanke og en forholdsvis beskeden indsats kan det lade sig gøre, viste han. Landbruget kan følge med - Homo metropolis udgør de fleste af os i dag, kundgjorde Jens Streibig, professor i afgrødevidenskab ved Københavns Universitet. Med de fine ord sagde han, at langt de fleste mennesker bor i byer, og de fleste vil bo i byer fremover. - Lad os også slå fast, at enhver form for landbrug ødelægger oprindelig natur. Men det har altid været sådan, at produktionen af fødevarer er gået forud for naturbevarelse, sagde han. Med en hastigt stigende befolkning har landbruget verden over haft den udfordring at skulle producere stadig større mængder fødevarer, hvilket i høj grad er lykkedes med moderne hjælpemidler som kunstgødning og planteværn. - Intet kommer af sig selv udover lommeuld, konstaterede han. Med et behov for at fordoble den globale landbrugsproduktion over de næste år skal der tænkes i værktøjer til at nå målet. - Vi skal udvikle treenigheden, der består af nye sorter, gødskning og plantebeskyttelse i kombination med kunstvanding, hvor det er påkrævet, fremhævede Jens Streibig. Han påpegede også, at de mest frugtbare jorder i verden ofte mangler nedbør, og at mange jorder er blevet borteroderet af store mængder regn, fordi vi har dyrket dem uden tanke for at beskytte dem mod kraftig regn. - Andre jorder er forvandlet til strandsand, fordi kulstoffet er brændt af, efter man er begyndt at dyrke dem. - Så udfordringerne er enorme. - Men jeg mener, at landbruget vil kunne følge med efterspørgslen og nå produktionsmålene, der skal til for at opfylde fremtidens behov, fastslog han. Jens Streibig, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, konstaterede, at landbruget på verdensplan skal fordoble sit udbytte pr. hektar over de kommende år og det kan efter hans opfattelse lade sig gøre. BASF magasinet Vinter

20 Driver hektar i Slovakiet Henning Larsen er flyttet fra Lolland til Slovakiet, hvor han på femte år driver Agrospol 5.TM ved byen Tesárske Mlyňany det har givet ham en del erfaringer som planteavler uden for Danmark Af Niels Damsgaard Hansen, Hvis drømmen er at køre store mængder kvælstof ud, har Henning Larsen ikke fået opfyldt sine drømme. Men det er heller ikke det, han drømmer om i dag, hvor han driver hektar i landbrugsvirksomheden Agrospol 5.TM s.r.o., der har hjemme i byen Tesárske Mlyňany i det nordlige Slovakiet. - Vi kom i marts 2006 og har således haft fem sæsoner hernede. - Det har været fem spændende år med masser af anderledes udfordringer, fortæller han. Han har ikke købt jord op, men forpagter den på kontrakter, som løber i fem, 10 eller 15 år ad gangen. Helst vil han forpagte så lang tid som muligt, for der er jordejere på de hektar, han driver. En stor administration Henning Larsen kommer fra Lolland, og han har drevet landbrug dér, før han rykkede ud. Noget af det meget anderledes ved at komme til Slovakiet er, at der mere bureaukrati end i Danmark. - Der er en del arbejde med at forpagte jorden. Men vi har ikke haft problemer med at fastholde forpagtningerne, idet vi kun har mistet 50 hektar, siden vi startede. Man skal blot betale til tiden og overholde aftalerne, så kører det fint, forklarer han. Men til at holde forpagtningerne ved lige sammen med alt det andet administrative har han en ansat en direktør, en agronom og fire kontorassistenter. - Min direktør er slovak, og han sørger for kommunikation med myndighederne, som kræver underskrifter på alt papir, fortæller han. Otte vagter passer på Udover de seks på kontoret er der otte traktorførere og otte vagter til at udføre arbejde i virksomheden. Det siger sig selv, at traktorførerne tager sig af at køre med maskinerne. - Vagterne er vi nødt til at have, fordi kulturen er, at alt anses for at være fælles eje, hvis det ikke er naglet eller svejst fast. Her står en mark med solsikker, som endnu ikke var høstet i slutningen af september, hvor fotoet er taget. - Så på to af vores tre ejendomme har vi vagt på i døgndrift, og ved kontoret, hvor der er medarbejdere i dagtimerne, er der kun vagt på om natten, siger Henning Larsen. Gode udbytter på god jord Jorden i det nordlige Slovakiet, hvor Henning Larsen driver sit landbrug, er god, stiv lerjord. Det er ikke dyb muldjord, men passer vi godt på og passer den rettidigt, kan den give gode udbytter, konstaterer han. I gennemsnit af fem år er der pr. hektar hentet knap syv ton vinterhvede, 10 ton kernemajs, 5,5 ton vårbyg og knap 3,5 ton solsikker alt sammen renvare. Gødningsniveauet er 170 kg N pr. hektar til vinterhvede med et proteinindhold på 12,5 til 14 procent. De 170 kg N pr. hektar er lovens maksimum og der er restriktioner blandt andet langs vandløb. - I vårbyg giver vi kun 60 kg N pr. hektar, mens majs får kg N pr. hektar, siger han. Behandlingerne mod ukrudt, svamp og skadedyr ligner meget de danske, selvom der normalt er temmelig tørt og varmt fra slut maj til starten af august. - Vi pløjer cirka halvdelen af arealet forud for vårsåede afgrøder. Resten, hvor vi sår vinterafgrøder, harver vi forud for såningen, fortæller Henning Larsen. Her i 2010 har det været svært at bearbejde jorden, fordi efteråret har været meget vådt og især optagningen af roer har givet alt for store spor. Henning Larsen som fortæller om sit landbrug i Slovakiet til en gruppe landmænd fra Lolland-Falster. Markplan 2010 Vinterhvede 300 ha Kernemajs 450 ha Sukkerroer 400 ha Vinterraps 220 ha Vårbyg 150 ha Solsikker 130 ha 20 BASF magasinet Vinter 2010

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen

Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen Hvor vigtig er formuleringen af et svampemiddel? Svaret er Den er meget vigtig! Formuleringen

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms

Læs mere

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande

Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF - Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug Baggrund og

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden Nr. 11 19. april 2016 Svampebekæmpelse i vintersæd 2016 Aktuelt i vinterraps o Er din raps velforsynet med næringsstoffer o Hold rapsen sund med svampebekæmpelse Vær i år også opmærksom på lys bladplet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER Planteavlsmøde KHL 5. februar 2015 Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER 1000 750 500 1 OVERSIGT OVER

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2 OPUS Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. DEKLARATION Svampemiddel nr 570-2 Omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Indhold: Analyse:

Læs mere

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Sygdomme i korn Planteavlskonsulent Jens P. Hansen Hvordan opnår vi stabile udbytter i raps? Planteavlskonsulent Mette Møller Ragborg Gødningsforsøg Planteavlskonsulent

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Nårkun det bedste er godt nok... Aksbeskyttelse. i hvede... 6-7. Fremtidens mål skal sættes... Landbruget skal levere energi...

Nårkun det bedste er godt nok... Aksbeskyttelse. i hvede... 6-7. Fremtidens mål skal sættes... Landbruget skal levere energi... Nårkun det bedste er godt nok... 3 Aksbeskyttelse i hvede... 6-7 Fremtidens mål skal sættes... 16 Landbruget skal levere energi... 22 Indhold Gammel top er ny bund Gammel top er ny bund 2 Når kun det bedste

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Mere gødning mere lejesæd?

Mere gødning mere lejesæd? Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3 Majs kan også angribes af svampe... 7 Husk at trimme marksprøjten... 12-13 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag... 14 Indhold RUSTvagt varsler ved rustangreb

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Lise Nistrup Jørgensen, Jens Erik Ørum, Ghita C. Nielsen & Jens Grønbech Hansen Plantekongres, januar 2015 Ultang 2014 angreb af septoria 1. juni på

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere