Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Medicinsk Hepatologisk- gastroenterologisk afdeling V Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Medicinsk Hepato Gastroenterologisk afdeling V er en intern medicinsk afdeling med speciale i hepatologi og gastroenterologi. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et service center. Afdeling V er organisatorisk placeret i kræft- og inflammationscenteret. Afdelingens ledelse består af oversygeplejerske Kirstine Leth Hjort og ledende overlæge Peter Ott. Du kan læse om afdelingen på: Afdelingens sengeafsnit er beliggende på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, bygning 7, 2. sal. Jane Holm er afdelingssygeplejerske i V sengeafsnit. V sengeafsnit er normeret til 18 sengepladser, og yderligere 6 sengepladser til patienter med særlige problematikker i forhold til mave-tarm kanalen herunder tarmsvigt. Plejepersonalet opdelt i tre grupper (rød, gul og grøn gruppe). Der arbejdes med tildelt patientpleje og makkerpar i grupperne. Lægerne er opdelt i teams, og de er ansvarlige for patientforløbene. Der er desuden 4 hotelsenge tilknyttet afdelingen. Der er også et V ambulatorium og dagafsnit, som er beliggende i bygning 2a. Runa Hentze er afdelingssygeplejerske i V dagafsnit og ambulatorium. Derudover er der en stor klinisk forskningsenhed, samt V laboratorium. Hele afdelingen flytter samlet på DNU i oktober 2017 Afdelingen har egen stab af bioanalytikere, som er ansat til varetagelse af undersøgelser og opgaver i forbindelse med iværksættelse herunder gennemførelse af nye klinisk eksperimentelle projekter. Der er ansat to fuldtids projektsygeplejersker i denne enhed. I afdelingen er der desuden ansat en klinisk sygeplejespecialist Palle Bager og en udviklingssygeplejerske Majbritt Møller. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1, 2, 3, 5 og 6. semester, samt social og sundhedsassistentelever, som alle er primært i sengeafsnittet. Derudover er der også diætiststuderende, medicinstuderende og sekretærelever på afdelingen. Der vil også kunne være internationale studerende i form af sygeplejestuderende fra eksempelvis Europa eller Australien på et studieophold eller erhvervspraktikanter fra folkeskolens 9. eller 10. klasse. Der er ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og to kliniske vejledere i Afdeling V: 2/10

3 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Holm: Masteruddannelse i lærings- og forandringsprocesser. Klinisk vejleder Tine Blom: Klinisk vejledningsmodul, kommunikationsmodul, samt modul i forandrings og læreprocesser. i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Klinisk vejleder Marie Kjærgaard Lange: Klinisk vejledningsmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen er en specialafdeling for patienter med sygdomme i leveren og i mave-/tarmkanalen. Leversygdomme omfatter behandling af forhøjet blodtryk i lever portåren herunder levercirrose. Patienter kan have komplikationer som følge af levercirrose. Komplikationerne kan være blødende varicer i esophagus, ascites, hepatisk enchepalopati og underernæring. Der er udredning og efterkontrol af patienter, som skal have eller har fået foretaget levertransplantation. Endvidere har afdelingen patienter med cancer, som udgår fra mave/tarmkanalen eller leveren. Patienterne er i afdelingen såvel i udrednings-, behandlings- som i terminalfasen. Mave-/tarmsygdommene som hovedsagligt udredes og behandles medicinsk er Colitis Ulcerosa og Morbus Chron. Desuden udredes og medicinsk behandles der patienter med sygdomme i galdevejene og pancreas. Der modtages patienter i afdelingen til udredning og medicinsk behandling for cancer i leveren (hepatocellulært carcinom) og mave-tarm kanalen. Der modtages såvel akutte som indkaldte patienter. 80 % af patienterne bliver indlagt akut. Patienterne er hovedsagligt midaldrende og helt unge. Indlæggelsestiden er fra få dage til uger. Mange af afdelingens patienter får konstateret en kronisk sygdom og skal lære at leve med denne. Da afdelingen også modtager patienter til udredning og behandling af alkoholmisbrug og paracetamol forgiftninger, er det vigtigt, at alle ansatte forholder sig fordomsfri til afdelingens patientkategorier. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patientforløbene i afdeling V vil i de fleste tilfælde være komplekse pleje- og behandlingsforløb, og derfor vil patientens sygdom oftest påvirke patientens grundlæggende behov. De behovsområder der kan være påvirkede af sygdommen er patientens funktionsniveau, hud og slimhinder, ernæring, udskillelse, kommunikation, psykosociale forhold, respiration og cirkulation, smerter, søvn og hvile Nedenfor gives eksempler på sygeplejeopgaver relateret til disse behovsområder 3/10

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kropspleje Udføre og argumentere for korrekt håndhygiejne ud fra kliniske retningslinje Hjælpe patienten med brusebad og sengebad Udføre og tilrettelægge et sengebad i samarbejde med patienten Udføre og argumentere for korrekt pleje ved blærekateter i forhold til Hygiejne håndbogen på AUH Udføre og argumentere for korrekt mundpleje i forhold til klinisk retningslinje Observere patientens hud og slimhinder og udføre almindelig hudpleje, hårpleje, barbering, manicure, fodpleje, samt decubitusprofylakse Redegøre for de mest anvendte hudplejemidler i afdelingen og beskrive, hvornår de forskellige midler bør anvendes Sengeredning med og uden patient i sengen Respiration Forklare lungernes anatomi og fysiologi Identificere normal respiration og måle respirationsfrekvens og saturation, samt indskrive dette i EPJ. Beskrive afvigelser i TOKS målinger og argumenter for hvilke sygeplejehandlinger, som skal iværksættes Redegøre for de mest almindelige årsager til påvirkning af respirationen hos den medicinske lungepatient og hjælpe patienten med bedring af respirationen Administrere ordineret iltbehandling herunder kende observationer og sygepleje til patient i iltbehandling Lejre respirationsbesværet patient (Fowlers Leje) Forklare årsager og symptomer til pneumoni Forklare årsager og symptomer til COL Referere i forhold til angst -og åndenøds cirklen, når patientens har respirationsbesvær Udføre klinisk beslutningstagen i forhold til den respirationsbesværet patient med kendskab til den kliniske retningslinje for dyspnø Identificere patient oplevede anstrengelse ved respiration og heraf inddrage Borg skalaen. Tværfagligt samarbejde med afdelingens fysioterapeut omkring lungefysioterapi til patienten. Cirkulation Forklare hjertets anatomi og fysiologi Måling og beskrivelse af puls og blodtryk, samt indskrive det i EPJ, og heraf følge TOKS beslutningsalgoritme Beskrive patientens cirkulatoriske tilstand ud fra monitorerede værdier og kliniske observationer Forklare årsag og symptomer i forhold til hypertension og hypotension Forklare årsager og symptomer i forhold til bradykardi og takykardi Forklare årsager og symptomer til DVT Kunne anvende og følge ABCDE princippet 4/10

5 Observere og beskrive ødemer og ascites Anlæggelse af komprilanbind Observere PVK, herunder udføre forbindingsskift, samt kunne beskrive infektionstegn Febrilia Måling og vurdering af rectal temperatur, samt indskrive dette i EPJ Forklare årsager og symptomer til feber Forklare begreberne: afebril, subfebril, febril og højfebril Beskrive hvordan det påvirker patienten at have feber Forklare infektionstegn Identificere og beskrive SIRS kriterierne Beskrive årsager til hospitalserhvervede infektioner Beskrive afdelingens rammeordination i forhold til Paracetamol herunder virkning og bivirkning Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand, samt udføre ernæringsscreening i EPJ Argumentere for vigtigheden af ernæringsscreeening og følge algoritme i forhold til dette Dokumentere i relevante optegnelser i forhold til ernæring Beskrive og argumentere for sygeplejeproblemer i forhold til ernæringstruede patienter Hjælpe patienter, der har brug for hjælp til at spise og drikke Anrette og servere maden indbydende i et hensigtsmæssigt spisemiljø Opmærksom hed på hvorledes patientens sanser stimuleres herunder også lange og korte reflekser Kunne argumentere for anvendelse af kostregistrerings- og væskeskema og samarbejde med patienten omkring dette Kunne udvise kliniske beslutningstagen i forhold til at iværksætte handlinger under hensyntagen til patientens ernæringsscore Under vejledning og i samarbejde med patienten og evt. pårørende vejlede omkring korrekt kostsammensætning under hensyntagen til bl.a. patientens diagnoser (diabetes, cirrose), alder og kultur Ved samtale med patienten anvende forskellige spørgsmålstyper og være opmærksom på at anvende aktiv lytning Kunne samarbejde med afdelingens diætister og køkkenet i forhold til korrekte kostsammensætning til den enkelte patient Beskrive afdelings tilbud i proteindrikke og kosttilskud (Bramino, Protura) Beskrive afdelingens udvalg af sondemads produkter Forklare årsager til at patienten skal have anlagt en ernæringssonde Beskrive afdelingens udvalg af sondemads produkter Beskrive afdelingens forskellige sondetyper, samt hvor de er placeret i forhold til mave-tarm kanalens opbygning Under vejledning kunne anlægge og seponere en ernæringssonde og tilkoble sondeernæring Forklare årsager og symptomer i forhold til kvalme Beskrive afdelingens rammeordination i forhold til Emperal herunder virkning og bivirkning 5/10

6 Aktivitet Kunne argumenter for anvendelse af afdelingens hjælpemidler til forflytning og korrekt forflytningsteknik Mobilisering af patient i seng, til stol og stående/gående Forklare sengelejets komplikationer hos den immobile patient Kunne argumentere for vigtigheden af at forebygge og behandle sengelejets komplikationer Kunne anvende og referere til Barthels ADL Indeks i forhold til den immobile patient Samarbejde med fysio- og ergoterapeut i forhold til den enkelte patient Inddrage patienten i mobiliseringsplan under hensyn til patientens ressourcer og egenomsorgs kapacitet Udføre en smerteanamnese på afdelingens patienter Beskrive total smerte modellen og forbinde den til afdelingens patienter Beskrive forskellige smerteintensitets skalaer (NRS skala, VAS skala. Ansigtsskala) I samarbejde med patienten identificere smerter i forbindelse med IBD, HCC og NET I samarbejde med patienten identificere smerter i forbindelse med brud på hudbarrieren I samarbejde med patienten hjælpe med smertelindring Beskrive hvordan smerter kan påvirke patientens søvnvaner Beskrive afdelingens rammeordination i forhold til Paracetamol herunder virkning og bivirkning Udskillelse Forklare årsager og symptomer i forhold til diarre Beskrive og udføre sygeplejeinterventioner til patienter med diare Hjælpe patienten med toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe), herunder være opmærksom på patientens blufærdighed med inddragelse af Janice Morse perspektiver, samt medtænke etiske overvejelser Observere og beskrive afføring i forhold til udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed samt med inddragelse af Bristol skala Afføringsregistrere på observationsskemaer, samt sende afføringsprøver til dyrkning og resistens Beskrive patientens behov for forskellige former for hjælpemidler: bleer, uridom og vejlede og støtte patienten i brugen af disse Vejlede patient i forbindelse med f.eks. urin-, ekspektorat- og afføringsprøver samt tage prøver fra og sende dem Påsætning af fæcalpose og Flexi-seal og observation af dette. Kunne dokumentere patientens udskillelser, samt patientens indgift af væske på stort skema, og udregning af patientens væskebalance Observere hud og slimhinder i forbindelse med diare, og heraf kan anvende det mest hensigtsmæssige hudpleje middel Beskrive clostridium difficille infektion, og hvilke hygiejniske forholdsregler der i forbindelse med dette Forklare årsager og symptomer i forhold til obstipation Beskrive og udføre sygeplejeinterventioner til patienter med obstipation Beskrive komplikationer ved obstipation hos en patient med levercirrose 6/10

7 samtale med patienten og evt. pårørende omkring afføringsvaner, hvor der er opmærksomhed på at inddrage patienten og anvende aktiv lytning og forskellige spørgsmåls typer Beskrive afdelingens rammeordination i forhold til Medilax herunder virkning og bivirkning Kunne foretage en urinstix og redegøre for denne, samt sende urinprøven til dyrkning og resistens Under vejledning anlæggelse af blærekateter samt pleje patient med kateter Observere og beskrive urin i forhold til udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed Forklare årsager og symptomer i forhold til urinvejsinfektion Beskrive alders relateret urininkontinens og forbinde dette til afdelingens patienter Klinisk beslutningstagen Der arbejdes med sygeplejeprocessen som en integreret del af den daglige arbejde i forhold til, at den studerende kan udføre en systematisk dataindsamling, en analyse af sygeplejeproblemer, samt kan opstille mål og handlinger for sygeplejen, og afslutningsvis evaluere dette. Desuden inddrages også den pædagogiske refleksionsmodel (Jane Færch) til at understøtte og kvalificere den kliniske beslutningstagen. Medicinhåndtering Den studerende undervises og oplæres i udvalgte medicinske præparater og må dispensere samt administrere disse under vejledning af og i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske. Udvalgte præparater: Emperal, Medilax og Panodil, som er afdelingens rammeordination Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde I daglig klinisk praksis samarbejdes med afdelingens diætister, læger, sekretærer, serviceassistenter ift. pleje- og behandling, undersøgelser og transport af patienter. Derudover samarbejdes med fysio- og ergoterapeuter i forhold til fx træningsplan, mobilisering, ADL-funktion samt hjælpemidler. Der samarbejdes med øvrige afdelinger i forbindelse med undersøgelser samt overflytninger, herunder også samarbejde med socialsygeplejersker i forbindelse med særligt udsatte patienter. Tværsektorielt samarbejdes særligt med primær sektor ved udskrivelse af patienter med behov for fx praktisk hjælp, sygepleje eller genoptræning. Der er refleksionskonferencer for studerende ugentlig, hvor der kan deltage både sygeplejestuderede, social- og sundhedsassistentelever, diætist studerende og sekretærelever Patientinvolvering Patienter i afdeling V vil ofte have nedsat egenomsorgskapacitet som følge af deres lever- og mavetarmsygdom, og de komplikationer, som dette medfører. Mange af afdelingens patienter har en kronisk sygdom, som kan resultere i en varig nedsættelse af deres egenomsorgskapacitet. Pleje og behandling tilrettelægges med afsæt i patientens behov, forventninger og ressourcer og pårørendes inddrages, i det omfang som er muligt, da nogle af afdelingens patienter har et sparsomt netværk. Patientens viden om sin sygdom og patientens aktuelle tilstand inddrages, når forløbet planlægges og afvikles, ligesom alder, køn, kultur og sociale forhold har betydning for tilrettelæggelse af sygeplejen. Kommunikation er centralt, når inddragelse af patient og pårørende skal sikres, og her er der også et stort fokus på bl.a. forskellige spørgsmålstyper og aktiv lytning. Kliniske beslutninger træffes på baggrund af patientens ønsker og perspektiv, sygeplejerskens observationer og evidens- og erfaringsbaserede, samt viden omkring metoder, modeller, kliniske metoder. 7/10

8 Sundhedsfremme, rehabilitering og palliation Sygepleje til patienter med leversygdomme og sygdomme i mave tarm kanalen er rettet mod både de fysiologiske behov, men fokuserer også i høj grad på egenomsorg og mestring af kronisk sygdom i såvel stabile som komplekse pleje- og behandlingsforløb, herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. I daglig praksis er der ofte vejledning og information i forhold til dette. Det kan blandt andet være til patienter som skal hjælpes til at stoppe deres alkoholmisbrug, eller afdelingens kræftpatienter som har brug for rehabiliterende og pallierende tiltag både under indlæggelse og efter udskrivelsen. Teknologi Der kan nævnes forskellige eksempler på teknologi som anvendes i sygeplejen på afdelingen. Den studerende kan i samarbejde med klinisk vejleder eller en anden sygeplejerske eller i nogle tilfælde selvstændigt udføre eller observere følgende: Apparatur til måling af Ustix Apparatur til blærescanning Ekg apparatur Apparatur til kontinuerlig måling af blodtryk og puls efter procedurer Apparatur til måling af saturation Apparatur til blodsukkermåling Loft lift Metoder i klinisk praksis Metoder til klinisk vurdering som ofte anvendes i afsnittet TOKS ISBAR ABCDE Ernæringsscreening Ernæringsguide- udregning af ernæringsbehov Kostregistrerings skema Stort skema i forhold til patientens væskebalance Sygeplejefaglige optegnelser Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse Pædagogisk refleksionsmodel (Jane Færch) 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den studerende vil følges med den kliniske vejleder ca. en gang ugentlig på en følgedag. De øvrige dage vil den studerende være tilknyttet afdelingens sygeplejersker, som betegnes som er daglige vejledere i makkerpar, som er måden hvorpå pleje er organiseret i afdelingen. Den daglige vejledere vil sammen med den studerende varetage plejen af patienterne og her udføre enkeltstående vejledningsopgaver. 8/10

9 Tilstedeværelsen i klinikken for studerende er 30 timer om ugen og planlægges ud fra de mest hensigtsmæssige læringsmuligheder. Derfor kan der være placeret mødetidspunkter i aften-, natteog weekendvagt. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende omkring udarbejdelse af og opfølgning på ugeplaner og temaer i Praktikportalen Til den første dag i introduktionsperioden har den studerende udarbejdet en uddannelsesmæssig præsentation i Praktikportalen. Ved planlægningssamtalen, som holdes indenfor den første uge, kommer den studerende med et foreløbigt udkast til en individuel klinisk studieplan i form af en oversigt over temaer, samt ugeplaner for hver enkelt af modulets uger. I samarbejde med den kliniske vejleder organiseres den kliniske undervisning, og den studerende kan arbejde videre med den individuelle kliniske studieplan. Studieplanen skal være tilgængelig på Praktikportalen for kliniske vejledere og underviser fra sygeplejeuddannelsen senest 2 uger efter start på klinisk undervisning. Der afholdes refleksionskonference en gang ugentlig, hvor sygeplejestuderende sammen med assistentelever, og de kliniske vejledere diskuterer sygeplejefaglige problemstillinger, som de uddannelsessøgende er optaget af. Der vil også være refleksionskonferencer hvor der deltager diætist studerende og sekretærelever. I forbindelse med introduktionen etablerer vejlederne en fiktiv sengestue kaldet et sanserum. Ved hjælp at dette ønsker vejlederne at understøtte de studeredes evner til at observere og indsamle data, samt vejlede dem i at anvende syns-, høre- og følesans i en fiktiv patientsituation. I vejledning anvendes der forskellige metoder og tilgange til læring: Peer learning, hvor en gruppe studerende og/eller elever lærer af og med hinanden i forbindelse med, at de sammen udfører sygeplejen hos en plejekrævede patient Individuel vejledning, hvor den studerende sammen med vejlederen passer en 1-2 patienter Gruppevejledning, hvor studerende samlet kan få vejledning i forhold til udarbejdelse i forhold til et specifikt emne Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 9/10

10 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10