høj snak er gak gak!... lille du sku ha' set den, men det Værste er...

Transkript

1 7542 Plakat.indd 1 07/05/09 14:53:07 post sydtrafik Nummer 1 april 2010 PS høj snak er gak gak!... lille du sku ha' set den, men det Værste er... Jamen, hils endelig! bla bla bla så stop dog! Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, man er så magtesløs side 6 sydtrafik til eksamen side 9 pletfri attester side 15 Vis hensyn! Tiden går side 4 Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Tekst: Karen Stoustrup (DJ) Forsidefoto: læskur på bjerning hovedlandevej Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle

2 Sydtrafik har fået ny formand. Ved kommunalvalget hentede de borgerlige så mange stik hjem, at Venstre kunne overtage formandsposten fra Socialdemokratiet. PS Nyt overhoved Mange kokke skal tale sammen brug dit bevis.sydtrafik.dk Den nye formand for Sydtrafik hedder Poul Rosendahl. Han sidder i byrådet i Varde Kommune. Den tidligere formand, Peter Christensen fra Tønder Kommune, fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen. Kun tre fra den gamle bestyrelse er gået med over i den nye. Seks er helt nye. Her er hele holdet: Poul Rosendahl (V) formand Iver Pedersen (V) næstformand Jan Riber Jakobsen (C) Kim Gosvig Hansen (C) Bente Bendix (V) Peter Christensen (A) Morten Kristensen (F) Karsten Uno Petersen (A) Preben Friis Hauge (V) Stemplet er flyttet om på forsiden af de nye klippekort. Få en bedre pris er du pensionist, barn, førtidspensionist eller handicappet, kan du få rabat på din busbillet ved at vise dokumentation Se hvordan på Varde Kommune Kolding Kommune Aabenraa Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Tønder Kommune Vejle Kommune Region Syddanmark Region Syddanmark 08/03/ Husk fordelen Det er fint, at mange af Sydtrafiks passagerer kan køre billigere end normalt. Det vil vi gerne reklamere for. Derfor kører I nu rundt med hængeskilte i busserne, der fortæller om rabat. Børn, pensionister og uddannelsessøgende kan køre billigere. Ligesom det gælder mennesker med handicap. Andet formål Men kampagnen har også et andet formål. Den skal minde disse passagerer om, at de skal huske deres dokumentation, hvis de skal kunne køre billigere. Og hvis en passager brokker sig over, at I kræver at se denne dokumentation, kan I henvise til hængeskiltet. Der står det stort på hvidt. Så skulle der ikke være mere at diskutere. Men hvis passageren fortsat er utilfreds, fortæller Sydtrafiks rejsebestemmelser følgende: Klager over Sydtrafiks drift eller over chaufførens og det kontrollerende personales afgørelser indgives til Sydtrafik, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen eller via mail post@sydtrafik.dk Når en chauffør kan sætte nøglen i sin bus og køre derud ad, er der grund til at drage et lettelsens suk. Det er ikke så lidt, der skal handles af, inden han kan komme af sted. Politikerne skal finde ud af, om de vil bruge pengene på busser eller skoler eller plejehjem. Så skal Sydtrafik sammen med embedsfolk fra regionen og kommunerne finde ud af, hvordan de aftalte beløb skal fordeles på ruter og afgange. Derefter skal køreplanlæggerne få det hele til at hænge sammen, så det også passer med andre busser og tog og skolernes ind- og udringning. Og vognmænd og chauffører skal på banen for at vurdere, om køreplaner og tider hænger sammen med de faktiske forhold på ruterne. Forberedelserne står på i månedsvis, før en ny køreplan kan træde i kraft. Samtale er guld Med så mange deltagere involveret, kunne resultatet godt gå hen og blive dårligt mange kokke fordærver maden, siger man jo. Men heldigvis går det som regel godt. Og det skyldes i høj grad det samarbejde, der finder sted mellem Sydtrafik og regionen og kommunerne, der bestiller kørsel hos os, og jer, der skal føre den ud i livet. Jo bedre vi er til at tale med hinanden, jo større chance er der for at undgå misforståelser til gene for chauffører og passagerer. Hvorfor skal vognmændene for eksempel have forslag til nye køreplaner tre måneder før de træder i kraft? Det har kommunerne undret sig meget over. Og de har været noget utilfredse med, at de selv skal aflevere deres ønsker til kørsel så tidligt. Men nu har de fået en forklaring af hestens egen mund en vognmand. Den historie kan du læse inde i bladet. Lykkeligt uvidende Passagererne ved intet om alle de udfordringer, der er blevet tacklet, før bussen holder ved deres stoppested. De er lykkeligt uvidende, og sådan skal det være. Passagererne skal kunne regne med, at bussen kommer til tiden, og at de bliver fragtet godt og sikkert til deres bestemmelsessted af en venlig og serviceminded chauffør. Det er hele ideen med vores anstrengelser. Samarbejdet mellem alle de involverede parter er en forudsætning for, at det kan lade sig gøre. 2 P S P S 3

3 Udvikling Læskure har i tidens løb tiden gennemgået en interessant udvikling. I Urup ved forsamlingshuset fandt vi den jordnære model. Børnene elsker det hulelignende skur, og de er ikke til at lokke udenfor. Denne model afløses af den mere moderne udgave, hvor arkitekten har været synligt inspireret af datidens olietanke. Den fandt vi på Bjerning Hovedlandevej i Sønderjylland. For begge modeller gælder det, at det er muligt at opholde sig i skuret, uden at blive opdaget af buschaufføren. I moderne tid er det slut med det. Nu skal ingen kunne gemme sig ved et stoppested. De nye gennemsku(r)elige udhængsskabe stilles op i Esbjerg i løbet af sommeren. Natteravne på dagtur Somaliske forældre i Kolding vil ikke stiltiende se på, at blandt andet deres børn skaber uro i bussen. De har foreslået, at et hold Natteravne begynder at køre med bussen fra Skovparken til Bramdrupdam på de problematiske ture. Sydtrafik byder forslaget fra Natteravnene velkommen. Det er et godt initiativ, og vi vil gerne benytte os af deres tilbud om hjælp. Men samtidig vil vi undgå at give chaufførerne problemer med kontrollen. Derfor har vi aftalt med Natteravnene, at den gule vest ikke dur som adgangsbillet om dagen. I stedet vil vi udstede et personligt buskort til de personer, som Natteravnene udpeger til at køre på ruten, siger koordinator hos Sydtrafik, Hanne V. Hestbæk. Natteravnene må gerne bruge den gule vest om dagen, men den er ikke tilstrækkelig som adgangsbillet. Sydtrafik sender besked til vognmanden, når de nye dagravne begynder at køre med. Første sag vundet Sydtrafik har haft sin første sag i ankenævnet for Bus, Tog og Metro og vundet. Klageren må betale kontrolafgiften på 600 kr. og 160 kr. oveni til ankenævnet. Nævnet fandt det i orden, at vores kontrollør udskrev en kontrolafgift til en pige, der ikke havde stemplet sit klippekort. Der ligger endnu en klage over Sydtrafik i ankenævnet, men den er ikke afgjort endnu. Det kan betale sig Passagererne er generelt heldige med deres klager. Statistikken for ankenævnets første år falder ud til deres fordel. Den viser, at det godt kan betale sig at klage, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet af chaufføren eller en kontrollør. Det første år modtog ankenævnet 320 klager. De handlede om alt fra kontrolafgifter og klippeautomater, der ikke virkede, til chauffører, der glemte at skifte zone. Trafikvirksomhederne får tilsyneladende ofte kolde fødder. I 40 pct. af klagerne opgav de kravet om kontrolafgift, så snart klagen blev indgivet. Til gengæld fik klagerne kun ret i 20 pct. af de sager, der nåede til videre behandling i ankenævnet. Men alt i alt endte over halvdelen af klagerne til passagerernes fordel. 319 oprettede sager fordelt på trafikvirksomheder DSB S-tog Metroservice DSB Movia Udfald af 222 afsluttede sager Selskabet frafaldet sagen inden nævnsbehandling Selskab medhold Klager medhold Fynbus Midttrafik DSBFirst Klager frafaldt klagen efter vejledning af sekretariatet Arriva Tog Klager delvist medhold Sydtrafik Klager selv frafaldet Lokalbanen Sjælland 4 P S P S 5 120

4 Hun er ovre i min side hun er ovre i min side...! Bjarne kan ikke selv huske det, men passagererne i Linje 6 hørte hans udbrud, lige før det skete. Man er så magtesløs! Det tog en del timer at rydde op efter ulykken på Bramdrupskovvej Foto: Ludvig Dittmann Klokken er 8.20 mandag morgen den 8. marts, og vejen er glat. Bussen er lige kørt ind i skoven fra vendepladsen i Bramdrupdam, hvor Bjarne som sædvanlig har ændret linjenummeret fra 5 til 6. Vi var cirka halvejs gennem det lille skovstykke, lige ved stoppestedet, hvor vejen svinger lidt til venstre ved en lille bakke. Jeg ser hende, da hun er cirka 30 meter væk. Hun kører i en lige linje mod mig, og hun hverken bremser eller prøver at dreje væk, fortæller Bjarne. Det går så stærkt, og man er så magtesløs. Man kan ikke nå at gøre noget som helst. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte, mens det skete, men bagefter har jeg tænkt meget over, hvordan man tager mange ting for givet. Hvor hurtigt alting kan ændre sig. Jeg var så heldig. Jeg slap uden en skramme. Og heldigvis var der kun fire passagerer med, der heller ikke kom noget til. Tanken om, at hun kørte over i mig med vilje, har været der, fortæller Bjarne, men jeg vil faktisk helst ikke vide, hvorfor det skete. Jo mindre jeg ved, jo mindre har jeg at spekulere over. Kabinen holder Bjarne kørte km i timen, og fra det øjeblik han ser vognen komme imod sig, til ulykken sker, når han at bremse ned og trække helt ud til højre. Han vædrer stoppestedsstanderen og kører helt ude ved jordvolden, da bilen maser sig ind i venstre front og side. Han sanser at støde fra med hænderne på rattet og løfte benene. Forruden ryger ud, men kabinen kommer elles ikke noget til. Bilen rammer bussen længere nede og ødelægger chassiset. Jeg kunne ikke komme ud af bussen ad fordøren og midterdørene på grund af jordvolden, så jeg måtte helt ned gennem bussen, og da jeg endelig når frem til bilen, er der allerede andre henne ved den. Jeg når kun op på siden af den og ser ingenting, før en dame trækker mig væk og ind i hendes bil. Benene ryster under en i sådan en situation, og det er koldt. Jeg nåede lige at sige til passagererne, at de skulle ringe 112, inden jeg gik ud af bussen, men ude på vejen var der allerede nogen, der ringede. Ikke hjem Driftsleder Tommy Christensen fra Arriva i Kolding kom hurtigt ud til ulykkesstedet og fik Bjarne over i sin bil. Her fortæller han Bjarne, at kvinden er død. Siddende i bilen aflægger Bjarne også vidneforklaring til politiet og kører så med Tommy Christensen ned på Arrivas kontor i Warmingsgade i Kolding. Jeg ville ikke hjem, for min kone er dagplejemor og havde lige samme dag fået et nyt barn, siger Bjarne. Ikke noget ansigt På kontoret er der et par kolleger, der tager sig af Bjarne. Han snakker med en psykolog i København, som formidler en aftale med en psykolog i Vejle dagen efter. Det er en psykolog, som DSB også bruger i forbindelse med dødsulykker, og jeg havde stor gavn af mine samtaler med hende. Det er dumt at sige nej tak til det tilbud, siger Bjarne. Jeg talte med hende i halvanden time og fik det hele snakket igennem, og næste dag talte jeg med hende i telefon et kvarter. Jeg kan ringe til hende igen, men jeg føler ikke, det er nødvendigt. Jeg sover godt nok. Jeg kan heldigvis ikke sætte et ansigt på, for jeg så ikke kvinden, heller ikke da hun kørte over mod mig. Ellers ville det nok have været helt anderledes. Man lister sig igennem Ulykken skete mandag. Tirsdag kørte Bjarne turen igen sammen med sin kone, og allerede onsdag var han ude at køre bus igen. De tre første dage sammen med en kollega. Psykologen havde sagt, at det helst skulle være den samme kollega alle dagene, og sådan blev det. I det hele taget har jeg fået al den støtte, jeg skulle bruge. Jeg ved ikke, om kollegerne havde aftalt det, men jeg har i hvert fald undgået alle spørgsmålene om, hvad der skete. Det ville ikke have været til at holde ud at skulle fortælle det igen og igen. Nogle af kollegerne har spurgt, hvordan jeg har det, og det er jeg glad for, fortæller Bjarne. Han synes ikke, at ulykken har påvirket hans kørsel lige bortset fra, at når jeg kører derude, kører jeg ikke ret stærkt. Man lister sig uvilkårligt igennem. Jeg har ikke tænkt på, at jeg ikke ville køre mere. Det ville nok også være svært at komme i gang med noget andet, siger Bjarne. Han har kørt bus i 32 år, og er glad for den store rutine han har at støtte sig til. Han er også glad for, at han er helt renset for skyld i ulykken. På grund af jordvolden kunne jeg ikke komme længere væk, siger han. Alligevel er det svært ikke at føle skyldfølelse, men jeg tænker på det så lidt som muligt, og jo længere det kommer på afstand, jo mindre vil det vel fylde, siger Bjarne. 6 P S P S 7

5 Tony Werling forklarede detaljeret, hvad vognmanden bruger tiden til Mysterium løst Hvorfor skal vognmanden dog have tre måneder til at arbejde med køreplanerne, før de kan træde i kraft? Det har de svært ved at forstå ude i kommunerne eller rettere de havde svært ved det indtil fornylig. Kommunerne skal aflevere deres ønsker ret tidligt til Sydtrafik, når vognmændene skal bruge tre måneder. Det kan give dem problemer i forhold til kommunernes budgetlægning. Men på det seneste møde mellem kommunerne og Sydtrafik blev kommunernes undren i det mindste til indsigt og viden. Driftsleder hos TideBus i Vejle, Tony Werling, var inviteret med til mødet for at forklare, hvad pokker vognmændene bruger al den tid til. Han gav de kommunale repræsentanter en detaljeret gennemgang af forløbet i de tre måneder, det tager at opbygge en vagtplan. Lyt til chaufførerne Hvis vi vil have tilfredse og engagerede chauffører ved rattet, er det hamrende vigtigt, at vi lytter til deres ønsker, sagde Tony Werling til de kommunale repræsentanter. Tag jer i agt! Chauffør Else Pharao skal snart have et særligt advarselskort på sin bus. Her snyder man ikke, hvis man vil holde sin sti ren. For anden gang i år har chaufføren snuppet en synder med falsk billet. I begge tilfælde har Sydtrafik anmeldt passageren for dokumentfalsk. Senest afslørede Else Pharao den 15. marts, at en kunde havde sat en løs gammel kvittering over kvitteringsdelen. Periodekortet var ikke betalt og udløb den 15. februar. Nu er det inddraget, og hvis Sydtrafik som forventet vinder sagen, lander der en sort plet på kundens straffeattest. Nogle vil gerne køre delte vagter, andre hader at få dagen splittet op på den måde. Nogle vil gerne køre aften og weekend, mens andre vil gøre alt for at slippe. De fleste vil gerne skifte mellem forskellige ruter, fordi de bliver vanvittige af at køre den samme rute igen og igen. Vi forsøger at blande kortene, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. Når vi har lavet planen, får medarbejderne 14 dage til at gå den igennem og finde fejl. Det er de skrappe til. Tillidsmanden samler deres bemærkninger, og så sætter vi os sammen og retter fejl og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre at gennemføre, sagde Tony Werling. Han fik også fortalt, hvorfor vognmændene er meget lidt fornøjede med ændringer i utide. Den færdige vagtplan er et møjsommeligt konstrueret korthus, og der skal kun pilles en lille smule, før det vælter, fortalte han. Else Pharao kører for Tide Bus på rute 12 i Aabenraa. Hun har fået en blomstrende kvittering for sin årvågenhed. Gang i chaufførerne Det er i det hele taget blevet vanskeligere at snyde i Sydtrafiks busser, ser det ud til. Chaufførerne opdager stadigt flere passagerer, der forsøger sig uden billet eller på én, der har overskredet sidste køredag. Udviklingen kan ses i de konkrete tal for kontrolafgifter, der er opkrævet via chaufførerne i I parentes tallene for 2008: Bybusser 33 (21), regionalbussser 45 (22). I år er der allerede udskrevet 34 kontrolafgifter på chaufførernes foranledning. Plakaten og artiklen om mobilsnak indgik i et eksamenssæt med flere andre emner. Sydtrafik til eksamen Sydtrafiks kampagne om mobilsnak er kommet vidt omkring. Elever på landets tekniske skoler og handelsskoler sad i decembers kulde og svedte over plakaten til eksamen. Undervisningsministeriets opgavekommission valgte at bruge plakaten i sit eksamenssæt. Det skete, efter at et af kommissionens medlemmer, Gitte Holmsgaard, havde set den. I sidste uge, hvor jeg var i Vejle, så jeg, at Sydtrafik lige nu har plakater i busserne, hvor mobilsnakkerne opfordres til at vise hensyn. En meget flink chauffør fortalte, at I tidligere også har kørt en kampagne for at få de unge til at tage skoene ned af sæderne, skrev Gitte Holmsgård i en mail til Sydtrafik i august. Hun ville gerne vise kommissionen materialerne, og plakaten blev altså valgt til at indgå i et eksamenssæt med opgaver, eleverne kunne vælge imellem. Hvor går grænsen Eleverne skulle lave en analyse af plakaten og særligt tænke på målgruppe og virkemidler. De kunne også vælge artiklen Sluk for fanden, der handler om det samme. Den er hentet fra et magasin, der hedder Chili. Uanset om de valgte plakat eller artikel skulle eleverne desuden besvare spørgsmålet: Hvor går grænsen for brugen af mobiltelefoner i det offentlige rum? Og de skulle begrunde deres synspunkter. Undervisningsministeriet laver ikke statistik over elevernes valg af eksamensopgaver. Men vi har hørt om elever, der valgte plakaten, og som langt hen ad vejen er enige i, at mobilsnak i det offentlige rum er irriterende. 8 P S P S 9

6 Bedre plads til busserne i Vejle Det bliver lettere at være buschauffør i Vejle. Kommunen har fået en masse millioner fra statens pulje til fremkommelighed. Pengene skal bruges til ændringer i byen, så det bliver lettere for busserne at komme frem. Staten giver helt nøjagtigt 14,27 millioner kr. til gengæld skal kommunen selv lægge lige så mange penge på bordet. Altså alt i alt cirka 28,5 millioner kr. til den kollektive trafik i Vejle. Bussen først På Nørrebrogade, ved indkørslen til Vejle midtby, anlægges en busbane. I den forbindelse ændres signalanlægget, og busserne får forkørselsret. Det gør de også i ni andre lyskryds ved indfaldsvejene og i Vejle. Endelig skal en del millioner bruges på at indføre realtidsinformation på busterminalen og på udvalgte stoppesteder i Vejle. Der spares Samtidig sparer kommunen små to millioner kr. på buskørslen. Ved at omlægge kørslen hentes der kostbar ventetid i enden af nogle ruter. Desuden stoppes nogle tynde kørsler. Det betyder, at to af 21 busser og køreplantimer af i alt forsvinder. Også penge til Esbjerg Esbjerg Kommune har også fået hjælp fra statens puljer. Tilskuddet er på kr. og kommunen lægger selv det samme beløb i kassen. De skal bruges til et forprojekt ved Esbjerg Banegård. Trafikknudepunktet skal forbedres, så det bliver lettere og mere behageligt at skifte mellem bus og tog. Køreplaner undrer Hvorfor i alverden laves der stadig køreplaner i papir? I den kommunale verden er der dyb undren over, at Sydtrafik stadig trykker køreplaner. Medarbejderne, der arbejder med kollektiv trafik i kommunerne, troede det var forbi for længst. Men det er det som bekendt ikke. Sydtrafik bruger hvert år cirka 1,2 millioner kr. på sagen. Dertil kommer 400 mandetimer. Køreplanerne trykkes i 120 forskellige udgaver og i eksemplarer. Hold da op Kommunerne kan jo bare beslutte, at det skal høre op. De sidder jo i bestyrelsen, lyder det fra den kommunale verden. Hos Sydtrafik lytter køreplanafdelingen gerne til den slags snak. Her kan de sagtens bruge tiden og pengene på andre sager. Rute 60 Agerbæk Glejbjerg Gørding Bramming Darum Vi har fastholdt køreplanerne ud fra den betragtning, at der stadig er passagerer, der ikke går på nettet. Men efterhånden er det måske så få, at det vil være rimeligt at klippe navlestrengen, siger leder af køreplanafdelingen Jørgen Præst. Ring efter en plan Skulle det ende med, at det besluttes at vi skal skrinlægge de trykte køreplaner, vil kunderne altid kunne ringe til os og bede om et print af køreplanen. Man kunne også tænke sig, at vi beholder bybuskøreplanerne, mens andre køreplaner formidles på anden vis. Under alle omstændigheder har udmeldingen givet stof til eftertanke, siger Jørgen Præst. 1 0 P S P S 1 1

7 Lederen af Vejle Busterminal Maibritt Bak fik ny viden om rejsekortsystemet Rejsekort på trapperne Det elektroniske rejsekort begynder at nærme sig Syd- og Sønderjylland. Forberedelserne er i fuld gang hos Sydtrafik i Vejen. Rejsekortet er på størrelse med et dankort. Når man står på bussen, holder man kortet hen til Det blå Punkt på check ind standeren, og den svarer med et bip. Manøvren gentages ved check ud standeren, når man står af. Kortet udregner selv prisen. Passagerer uden kort kan købe en kontantbillet hos chaufføren. Her kan kunden også få sit kort ændret, så det f.eks. gælder for to rejsende i stedet for kun én. Eller for en medfølgende hund eller cykel. Nyt udstyr i alle busser Rejsekort skal erstatte alle de forskellige billetmaskiner, vi bruger nu. Det kræver en meget detaljeret planlægning at forberede omlægningen. Blandt andet skal alle chauffører undervises i at bruge systemet. Se artiklen I skole igen. Lærte vi noget? Alle busserne skal udstyres med computer, konsol, printer og standere til check ind og check ud. Det skal ske etapevis, så det ikke forstyrrer den almindelige kørsel. Når busserne stopper om aftenen og starter igen om morgenen, skal de opdateres via et trådløst WiFi-anlæg. Disse anlæg skal sættes op der, hvor bussen overnatter. Så har vi kun nævnt enkelte af de mange detaljer i indførelse af rejsekortet. På kan I læse meget mere om rejsekortet, og hvordan det går med udrulningen på Sjælland. PS vil løbende berette om slagets gang, og I er meget velkomne til at maile, sende eller ringe spørgsmål om rejsekortet ind til Karen Stoustrup, ksa@sydtrafik.dk, tlf Dengang der var sne I skole igen Alle buschauffører skal i skole igen, når det nye elektroniske rejsekort indføres. Sydtrafik regner med, det skal testes i et mindre område i første halvdel af Hos Movia på Sjælland er de allerede godt i gang, og Sydtrafik har haft folk derovre, for at se, hvordan chaufførerne bliver undervist. Vi forbereder os på at starte undervisningen af Sydtrafiks chauffører, siger kontrollør hos Sydtrafik, Jytte Brink. Og vi kan helt sikkert bruge Movias erfaringer. Kendte undervisere Undervisningen af Sydtrafiks chauffører kommer sandsynligvis til at foregå i et helt almindeligt klasselokale på AMU-centrene. Men chaufførerne får hele det udstyr at arbejde med, som de til sin tid skal bruge i bussen. Det vil sige en computer (billetmaskine), en skærm, en printer og en stander med check ind og check ud. Og så selvfølgelig rejsekort! Underviserne bliver dem, I allerede kender, nemlig Sydtrafiks kontrollører. Men vi skal først selv lære det, siger Jytte Brink. Let nok Oplevelsen hos Movia har ikke afskrækket hende. Underviseren her gik meget systematisk til værks. Jeg synes, det var let at forstå, også selv om jeg ikke har særlig meget erfaring med billetmaskiner. Chaufførerne var meget interesserede og engagerede, og det gik kun galt, når de begyndte at pille ved computeren, før de havde lyttet til læreren, siger Jytte Brink med et grin. Sydtrafik forventer, at rejsekortet skal testes i et mindre område af trafikselskabets territorium i første halvdel af Inden da, skal de berørte chauffører undervises i systemet. Statistisk set vil der gå 14 år, før vi igen får en vinter som i år. Men i praksis kan det blive næste år. Så det giver god mening at fundere over, hvordan vi klarede strabadserne. Sydtrafik og vognmændene har nedsat en gruppe, der skal samle gode og dårlige erfaringer fra den kolde tid. Resultatet skal ruste os alle til næste gang, det bliver vinter for alvor. Tony Werling, TideBus i Vejle, Poul Martinussen, Rutebilselskabet Haderslev, og Erik Tofte fra Thykjær i Aabenraa sidder i gruppen sammen med Sydtrafiks folk. Oplysning til passagererne Kommunerne er ikke med i gruppen, men de er helt afgørende som medspillere, hvis der skal kunne køres bus i rigtige vintre. Mange af problemerne i år skyldtes, at vejene ikke var blevet ryddet for sne. Nogle steder kunne busserne end ikke komme ud fra deres nattely på grund af sne. Kommunerne kunne ikke nå at rydde, og biler holdt på tværs og spærrede. Somme tider måtte man bare se Ragnarok i øjnene. I den situation er det afgørende, at kunderne får besked. Derfor skal det også vurderes, om vi var gode nok til at melde ind og melde videre til kunderne. 1 2 P S P S 1 3

8 Hej Sydtrafik Jeg kører med bus hver dag fra Stubbæk til Rødekro... (bus nr. 20, 22, 24, 29, 27, 28) og tilbage igen... Jeg vil give chaufførerne en meget stor ros og klap på skuldrene for den flotte indsats, de har gjort for at os passagerer i denne meget trælse vintertid med masser af sne. Jeg har aldrig været helt tryg ved at køre, uanset om det er bus, bil eller tog, men i denne tid må jeg sige, at det har vendt meget. Førhen kunne jeg misse en afgang, fordi angsten angreb mig, men nu har jeg været med hver dag, fordi chaufførerne bare har været super. Nu håber jeg inderligt at denne mail kommer frem til de rette chauffører, og at de får rosen. Det fortjener de virkeligt meget... så tak til jer :O) Beretning fra en tilfreds kunde :-) Vi har ingen bil i disse dage, så jeg har måttet benytte offentlig transport her tirsdag og onsdag (26. og 27. januar). Jeg tager fra Bredal med bus 202 kl og skal med bus 3 kl Der er kun 2 min., fra bus 202 efter køreplanen er inde, og bus 3 kører. Jeg var spændt på, om det dog ville kunne nås. Jeg nåede det begge dage, så chaufførerne skal have ros for, at de, til trods for at de var henholdsvis 4 og 5 min forsinket, da jeg steg på bussen i Bredal, alligevel nåede frem, så jeg kunne nå bussen. Det skal lige siges at jeg ikke nævnte noget om, at jeg skulle nå en bus videre. Det er jeg nok for genert til, og det ville jo også bare lægge pres på chaufføren. Jeg Taknemmelig og glad I går (7. april, red.) tog jeg en bus kl fra Askov til Vejen. Var lige kommet fra Barcelona og må have været meget træt. Jeg glemte den ene af mine tasker med penge, pas mm. Jeg opdagede det, da jeg havde været inde på Vejen station for at ændre min togbillet til Bornholm. Da var bussen kørt. En anden meget venlig chauffør hjalp mig med at ringe. Vi blev enige om, at jeg tog toget til Kolding som planlagt og gik ind på Kolding banegård. I billetsalget havde de ingen taske. De rådede mig til at prøve i kiosken. Hvem gik rundt i banegårdshallen med min taske på skulderen. Det gjorde chaufføren fra Askov. Det var en fantastik oplevelse. Jeg blev så glad, at jeg kunne have krammet chaufføren. Chaufføren var tysker og var lige blevet genansat. Jeg vil bede jer om at takke ham og hans kollega som klarede kommunikationen ved hjælp af en mobil telefon. Jeg nåede hjem til Bornholm til den fastsatte tid. I må gerne offentlige denne hilsen. Syntes ofte man kun hører kritik af det offentlige system. Mange hilsner fra en meget taknemmelig og glad Jens Kock-Hansen 3700 Rønne Mange venlige hilsner Anette Nissen 6200 Åbenrå må sige, at jeg sad nærmest stresset og holdt øje med uret i bussen og tænkte, at det dog var mange steder, der skulle stoppes, ja ved næsten alle stoppesteder blev der holdt ind. Flot gået af chaufførerne. I går var jeg så nødt til at skulle på biblioteket på vejen hjem, og tog bus 3 fra Petersholms Alle til biblioteket kl Planen var så, at jeg skulle nå bus 11 fra biblioteket mod banegården kl og bus 219 kl (imellem de sidste to busser var jeg nødt til lige at nå over til postkassen med breve) Og igen, det gik trods nogen forsinkelse på den første bus, jeg stod på. Se det var nogle gode oplevelse, tænk at det kan køre så godt og uden unødig spildtid. Tak skal I have. Venlig hilsen Conny Kristensen 7120 Vejle Øst Undskyld og chokolade Fra en anden kant var det ikke just roser, der tilflød Sydtrafik. Snarere velvoksne tidsler fra en højst utilfreds far. Han søn var blevet nægtet adgang til den bus, han plejede at køre med, fordi chaufføren kunne se, at hans kort ikke dækkede det nødvendige antal zoner. Uheldigvis var det chaufføren, der ikke kunne læse sin zonetabel. Knægten skulle have været med. Nu måtte faren hente ham i stedet. Tide Bus har sendt et brev med undskyld og en æske chokolade til den uheldige passager, så han kører nok fortsat med bussen. Chaufføren var ny på ruten, men han har lært sine zoner at kende, fortæller John Vestergaard fra Tidebus. Kørsel med børn kræver børneattest Pletfri attester Chauffører, der kører skolebusser eller med børn i øvrigt, skal efter en ny lov kunne levere en pletfri børneattest. Siden oktober sidste år har vognmændene haft et særligt ansvar. De skal sikre, at chauffører, der kører med børn under 15 år, ikke er straffet for uterlighed over for børn. Vognmanden kan indhente børneattesten hos Rigspolitiet, men kun hvis chaufføren giver tilladelse til det. Hvis han/hun siger nej, kan det ende med, at vognmanden sætter chaufføren til andet arbejde, så vedkommende ikke er i kontakt med børn. Ansøgere til ledige jobs kan afvises, hvis de ikke vil lade vognmanden indhente en børneattest. Det er vognmandens ansvar, at chauffører med en plettet børneattest ikke har børn i deres varetægt. Uklar lov Loven er imidlertid ikke klar i mælet, når det gælder om at definere, hvad en skolebusrute vil sige. Gælder loven kun kommunernes skolebusser, eller omfatter den også lokalruter, som hovedsageligt kører med skolebørn, men også tager voksne med? Gør det en forskel, at en børneflok ledsages af en pædagog? Det fremgår ikke klart og bliver måske først afgjort, hvis der en dag falder dom i en konkret sag. På det seneste møde mellem Sydtrafik og vognmændene diskuterede man, hvordan spørgsmålet kan håndteres. Sydtrafik kan for eksempel i kommende udbud kræve, at vognmændene også indhenter børneattester på alle chauffører, der kører de lokale ruter. Det finder vognmændene dog ikke umiddelbart nødvendigt, fremgik det af mødet. Op i bestyrelsen Direktør H.C. Bonde gjorde på mødet opmærksom på, at Sydtrafik kommer voldsomt i søgelyset, når der opstår sager om chauffører og børn i bussen. Det er Sydtrafik, folk henvender sig til, men trafikselskabet har især i de ældre kontrakter kun begrænsede handlemuligheder. Trafikselskabet har heller ingen krav på oplysninger fra myndighederne, fordi chaufførerne ikke er ansat af trafikselskabet. Derfor kan Sydtrafik heller ikke oplyse, hvor sagen på et givet tidspunkt befinder sig. Offentlig kritik Skulle det vise sig, at en vognmand ikke har udnyttet sine muligheder for at yde børnene den bedst mulige beskyttelse mod pædofile overgreb, kan den offentlige kritik hurtigt hagle ned over Sydtrafik. Trafikselskabets troværdighed risikerer i så fald at lide et knæk, selv om vognmanden har overholdt lovens mindstekrav. Sydtrafik har altså mange interesser i problemet, og spørgsmålet om børneattester og håndtering af sådanne sager vil på et senere tidspunkt blive drøftet i Sydtrafiks bestyrelse. 1 4 P S P S 1 5