LCP-BREF kommentarer til konklusionsafsnittet

Transkript

1 Marianne Ripka Miljøstyrelsen Strandgade København K Til Miljøstyrelsen LCP-BREF kommentarer til konklusionsafsnittet Side 1/6 Indledningsvist er det positivt at se, at kommissionen har flyttes sig i den konkrete formulering til LCP-BREF en. Det er således fra et dansk synspunkt værdifuldt at der åbnes op for lempelser ift. nød- og spidslastenheder, og at der er sket lempelser i såvel grænseværdier, størrelsesbegrænsning og antallet af BAT-numre der er indeholdt i seneste udkast af dokumentet. Der er desværre stadig væsentlige problemer set fra en dansk synsvinkel. Dokumentet bliver en de facto facitliste for myndigheder, ikke alene i Danmark men i hele Europa når store anlæg skal have første/fornyet miljøgodkendelse. Vi anerkender, at intentionen er, at sikre en ensartet regulering i hele EU, men finder at indgrebet er vidtrækkende - og særligt i dansk sammenhæng hvor energisektoren i øvrigt er velreguleret og hvor anlæggene generelt har en høj miljømæssig standard - alt for indgribende og omkostningskrævende i forhold til de potentielle miljømæssige forbedringer, der kan realiseres. Konkrete bemærkninger De omkostninger der vil blive pålagt anlæggene vil påvirke fjernvarmesektorens konkurrenceevne i betydeligt omfang, og vi frygter, at dette vil lede til et tab af markedsandele og dermed et mindre effektivt dansk energisystem. De mange restriktioner for anvendelse af brændsler med varierende kvalitet, samt krav til målinger og rensningsteknologier, er udmærkede set ud fra synsvinklen at optimere det enkelte anlæg. Konsekvenserne for strukturen af energiforsyningsanlæg vil imidlertid kunne påvirkes i negativ retning, hvis omkostningerne til at implementere BAT resulterer i lukning af anlægget. Der bliver således fokus på suboptimering af anlæg i forhold til en helhedsbetragtning for energisystemerne.

2 Det kan resultere I, at store effektive anlæg erstattes af flere mindre anlæg og individuelle anlæg med større emissioner vinder frem eller at forsyningssikkerheden mindskes. Side 2/6 Ligeledes vil de skærpede krav til biomasseanlæg ikke nødvendigvis fremme en omstilling væk fra fossile brændsler. Den enkelte anlægsejere vil, i en privatiseret energisektor, alene se på muligheden for at få en bæredygtig forrentning og afskrivning af eventuelle investeringer i BAT teknologi, når der ved en revurdering af anlæggenes miljøgodkendelser skal besluttes investeringer. Såfremt de økonomiske forudsætninger ikke er til stede vil en for restriktiv regulering (miljøgodkendelse) som konsekvens have at de store (kraftvarme) anlæg lukkes og/eller lastreducerer. Dette vil medføre: Problemer for elsystemet der har behov for en vis mængde termisk kapacitet til både at balancere fluktuerende kraft fra især vind, samt at sikre den tekniske stabilitet af elsystemet og sikre varmeforsyningen. Lukning/lastreduktion af store anlæg vil formodentlig medføre (i bedste fald) erstatning med mindre termiske anlæg, der ikke reguleres af BREF en, og som forventes ikke at kunne leve op til de påtænkte emissionsgrænseværdier, i værste fald med anlæg der har ringere miljømæssig performance end de anlæg de erstatter. En 1-til-1- erstatning af el- og fjernvarmekapacitet fra store fyringsanlæg har således formodentlig ikke en positiv netto-effekt på miljøet og kan risikere at lede til en forøgelse af sektorens emissioner på langt sigt. Der synes at være en reguleringsmæssig konflikt mellem point-source regulering af dele af den termiske sektor gennem BREF'en med tilknyttet lovgivning og så den helhedsregulering der lægges op til både gennem SEA-direktivet (som implementeret gennem lov om miljøvurdering af planer og programmer) og i de (nationale) politikker der tager sigte på at reducere f.eks. udledning af drivhusgasser.

3 Reguleringsmæssige konflikter: SEA-direktivet lægger op til, at der skal ske en miljømæssig helhedsvurdering af planer og programmer f.eks. energiplaner. De to reguleringsmæssige strategier (SEA og LCP-BREF) modarbejder hinanden, når der ikke tillægges mulighed for at bringe en systemmæssig vurdering af konsekvenserne af BREF tiltaget i spil på nationalt plan jf. diskussionen ovenfor af konsekvenserne af BREF-drevet lukning/lastreduktion og erstatning af kapacitet med ureguleret (dvs. mindre anlæg) termisk kapacitet. Side 3/6 En større andel af biomasse er et mål i det danske energisystem både ud fra ønsket om at opnå klimamæssige såvel som forsyningssikkerhedsmæssige mål. LCP-BREF en vil givetvis (og igen pointeres at anlægsejeren er nødt til at tænke økonomisk anlægsoptimering) medføre et skift i brændselsanvendelsen der forudses en migration fra store biomasse-fyrede anlæg over mod mindre naturgasfyrede anlæg. Dette har ikke alene en negativ konsekvens for de danske klimamål, men set i lyset af en faldende produktion i den danske Nordsø, er der ligeledes indbygget en potentiel selvforsyningsrisiko i en udskiftning af biomasse med naturgas. Det sidstnævnte kommer allarede i dag fra Mellemøsten og Rusland til Europa i foruroligende mængder med de deraf afledte geopolitiske risici. Det har været en dansk succeshistorie, at vi har kunnet integrere el- og varmeproduktion i det danske energisystem med deraf følgende høj energieffektivitet i sektoren. Dansk Fjernvarme frygter, at LCP-BREF i sin forelagte form udgør en betydelig risiko for den fremtidige integration. Især muligheden for at forsyne byerne med fjernvarme skønnes at blive begrænset, hvor fremtidens økonomiske attraktive alternativ til fjernvarme ses at være individuel opvarmning.

4 Der mangler dokumentation for at omkostningerne til at implementere BAT står mål med reduktionen af emissionerne. Side 4/6 Optimering af emissionen til luft og vand tager ikke højde for at restprodukterne påvirkes i en grad, hvor de ikke længere kan finde anvendelse. Optimering af eksempelvis NOx resulterer i at ammoniak forbruget øges og det er nødvendigt at fjerne igen. Regulering af emissioner for udledning af vand, kan synes værdifuldt for at opnå ensartede regler, men vandet ledes til mange forskellige typer recipienter, hvor individuelle krav gør sig gældende. Der er stor forskel på hvorvidt der udledes til floder eller hav eller om det ledes til det kommunale renseanlæg, hvor renseanlægget reelt indgår som en ekstra rensning af vandet før udledning til recipient. Faste grænser gør det nødvendigt at have en form for dobbeltrensning - optimering på vanlægget og krav om afledning til renseanlæg med ekstra omkostningen uden at opnå en bedre rensning. Set i lyset af disse meget væsentlige pointer finder Dansk Fjernvarme, at det i denne stund ikke bidrager væsentligt til diskussionen at begynde at forhandle ordlydsfortolkning af BREF en, ej heller at gå intensivt ind i diskussionen af størrelsen af de enkelte grænseværdier. Vi finder at nogle af de foreslåede tiltag er teknisk urealistiske (f.eks. kontinuerte kviksølv-målinger, retrofit på ældre anlæg til yderligere NOx-reduktion), kommercielt urealistiske (leverandør-målinger af metaller i biomasse som f.eks. halm) og at nogle af de foreslåede målinger (f.eks. brændværdi, vandindhold af biomasse) er unødvendige i forhold til at opnå miljømæssige forbedringer. Vi finder, at de rigide planer for præstationsmålinger (for nød- og spidslastenheder) kan medføre en risiko for at anlægsejer kan stå i en situation hvor godkendelseskrav ikke kan honoreres fordi det er umuligt at planlægge målekampanger når anlæggenes driftstider ikke kendes inden for en realistisk planlægningshorisont.

5 Vi finder, at kravet om obligatorisk miljøledelse - og der lægges i BREF-noten op til et meget omfattende system - er urimeligt organisatorisk indgribende for særligt anlægsejere med et enkelt anlæg i den nedre ende af skalaen for omfattede anlæg. Side 5/6 Sammenfattet må vi på det kraftigste opfordre Miljøstyrelsen til at gå ind i at få afklaret følgende forhold (listen ikke udtømmende): Hvad er risikoen for BREF-dreven lukning og/eller manglende etablering af erstatningskapacitet ved end-of-life for de danske anlæg? Hvilke teknologier forventes at levere de energimæssige ydelser (varme og el) såfremt de store anlæg trænges ud af markedet, hvilken miljømæssig konsekvens vil det have ved f.eks. et skift til individuel opvarmning frem for fjernvarme, og hvad er konsekvensen for energisektorens samlede effektivitet? Kompromitterer den forventede reduktion af termisk kapacitet de danske muligheder for at indpasse yderligere vindkraft i det danske energisystem? Hvilke investeringer (f.eks. i udvekslingskapacitet) er nødvendige som kompensation, hvad er omkostningerne hertil, og står det mål med prisen for de opnåede emissionsreduktioner i særdeleshed hvis emissionerne ikke fjernes, men blot flytter over landegrænserne? Hvad er risici (sandsynlighed, størrelse, frekvens og ikke mindst omkostning) ved brown-outs og black-outs i det danske energisystem som en konsekvens af BREF-dreven lukning i et energisystem der allerede i dag har store udfordringer med integration af store mængder fluktuerende kraft (vind, PV)? Hvad er skønnet for omkostningerne ved at gennemføre BREF en i Danmark (Kommissionen burde ligeledes kunne fremlægge en samlet omkostning for Europa), og hvad er forventningerne til de dertil knyttede emissionsreduktioner? Er der i denne sammenhæng evidens for, at skyggeprisen for de opnåede reduktioner står i et rimeligt forhold til de forventede skadesomkostninger?

6 I denne sammenhæng ønsker Dansk Fjernvarme at gøre opmærksom på, at opgørelserne skal være lokalitetsbestemte, idet critical loads varierer betydeligt i Europa, og da brændselspriser og kvaliteter og -typer ligeledes har en betydelig lokal variation. Side 6/6 Vi efterspørger en klar tilkendegivelse af hvad danske mål for BREF en er med en tilhørende præcision af de forventede omkostninger, en dansk politisk stillingtagen til, om midlet står i fornuftigt forhold til målet og om målet i det hele taget nås, når der tages skyldig hensyn til nationale/lokale forudsætninger. Det er i denne analyse tvingende nødvendigt at stilles spørgsmålstegn ved, om de samme miljømæssige mål kan nås (økonomisk) mere effektivt gennem andre tiltag. (Systemisk cost benefit/cost effektiveness for de omfattede store fyringsanlæg når der inddrages termiske enheders samspil med de øvrige energiteknologier kernekraft, vind, hydro power etc.). Miljøstyrelsen og gennem dem de danske politikere opfordres til at sikre, at vi ikke risikere at stå i en situation hvor den tekniske stabilitet og miljømæssige effektivitet af det danske energisystem sættes over styr ved en one-size-fits-all implementering af et reguleringsmæssigt tiltag drevet af snæver fokus på de anlæg i dele af Europa, hvor de miljømæssige forhold ikke er tilfredsstillende. En mere effektiv regulering kunne opnås ved, at Kommissionen åbner op for, at der sættes nationale mål for de ønskede reduktioner, hvorefter det i højere grad overlades til nationale myndigheder at selektere de mest effektive strategier dette set både i lyset af de økonomiske rammebetingelser såvel som helt lokale forhold. Med venlig hilsen Kim Behnke Vicedirektør Kate Wieck-Hansen Teknisk konsulent Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk kwh@danskfjernvarme.dk Mobil Mobil