Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner

Transkript

1 Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner Skole: Fjordlandsskolen Indsatser: Der skal generelt være fokus på elevernes trivsel. Der udarbejdes klasseregler Der er store udfordringer på 2. årgang. Der er sat ekstra ressource på 3 af klasser, hvor et læringsmiljø er det overordnede mål, eleverne skal lære, hvad det vil sige at være gode skolekammerater. Eleverne skal lære at: - Man må ikke slå - Man må ikke forlade klasselokalet - Man skal høre efter lærere/pædagoger - Man skal tale pænt til hinanden. Der arbejdes i hold og en inklusionspædagog er med i klassen 20 lektioner om ugen Der holdes jævnlige samtaler med enkelte elevers forældre Psykolog og pædagogisk leder observerer i klasserne Der skal arbejdes med klasserumsledelse Indsats i dette skoleår det professionelle teamarbejde. Fokus på, hvilke opgaver teamet skal løse Ledelsen deltager i teammøder og sætter dagsordenen Pædagogiske ledere drøfter med teamet, hvordan resultaterne ser ud og laver handleplaner for årgangen Jægerspris Skole Indskoling: Elevsamtaler fra og med 0. klasse, hvor der er mulighed for at have en konkret og tæt dialog med det enkelte barn om barnets trivsel og læring At inddrage forældrene som ressource At have jævnligt fokus på den gode stemning og det gode sprog Social træning for alle klasser, bl.a. med udgangspunkt i en genkendelig, fælles ramme, fx LKT-teamets oplæg til klassemøder Trin For Trin etc. At have tydelige voksne, der konsekvent insisterer på, at der er forskel på rigtig og forkert opførsel, og som børnene kan spejle sig i Italesætte rigtig og forkert opførsel ved at fremhæve den ønskede adfærd Legepatruljer: at de store passer på de små og engagerer sig i dem. Legepatruljen er baseret på frivillig deltagelse for de store elever (hvilke klasser??). De store elever uddannes til opgaven og indgår i et netværk med lærere og pædagoger (kontaktpersoner) for at skabe et fælles grundlag for at tage sig godt af de små elever. Der laves legeaftaler efter behov i den enkelte klasse, så alle ved, hvad de skal lave i frikvartererne. Klasseregler Venskabsklasser Mellemtrin: Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring. Klassesamtaler, hvor der er en åben dialog og diverse emner, som venskab, mobning, legene i frikvartererne kan tages op. Klassens time med fokus på trivsel og social træning igennem samtale, øvelser og undervisning i konflikthåndtering. At være tydelige, synlige voksne, der udøver klar klasseledelse. Inddrage forældrene i det sociale omkring klassen. Bl.a. ved forældremøder og 1

2 skole/hjem-samtaler. Klassen laver regler for opførsel i klassen og samvær i frikvarterer. Anerkende de forskellige elevers styrker, så alle føler sig værdsat. Tydelighed omkring sprog og omgangstone. Venskabsklasser. Udskoling: Skabe pauser fra digitale medier i frikvartererne og give forslag til sociale aktiviteter i stedet Undervise i sociale medier: hvad kan og bør de bruges til/ikke bruges til, og hvilke juridiske forhold gælder på dette område Aktiviteter uden for klasselokalet, fx ekskursioner, emneuge, idrætsarrangementer, hyttetur og klassefester Inddrage elever i praktiske opgaver, fx rengøring, kantinen, legepatrulje, kulturcrew, MOT, som er et koncept, der skal lære eleverne at træffe selvstændige valg Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring. Klassesamtaler med fokus på den klassens sociale trivsel og evt. problematikker ang. mobning. Lærer og elever skaber i fællesskab respekt omkring de demokratiske processer bl.a. i elevrådsarbejdet fx ved fællestimer Fælles lærer- og elevevaluering af undervisning og arbejdsmiljø Elevdeltagelse i skole-hjemsamtaler fra og med 7. klasse Opmuntre eleverne til og give dem rum til at forsøge at løse indbyrdes konflikter på egen hånd. Øget fokus på entreprenørskab bl.a. gennem projektarbejde og gruppearbejde Specifikt for nr. 90 (0.-4. klasse): Årgangsteamssamarbejde I år etableres et andet samarbejde omkring trivselsindsatsen. Dette samarbejde lægges på årgangen, hvor der er tilknyttet to årgangspædagoger og en LKT- sparring. I dette skoleår etableres rummet uden navn : rummet uden navn er én rum for vores LKT indsats for enkelte elever. Målbeskrivelsen; Der skabes et andet pædagogisk rum for LKT-elever. Den samlede resurse skal komme flere elever til gode. Elevernes læringsmål er at forberede dem til klasseundervisning LKT- lærer/pædagog skal lære af hinanden, = vidensdele. Afdelingsindsats (Både skole og sfo) Da erfaringerne fra stille og rolig kulturen er rigtig gode, -- er der et stort ønske om at have fokus på: Sprog og den gode tone. På den baggrund forventes det at de enkelte årgange udarbejder en handleplan for dette i løbet af efteråret. Kærholm Hvordan man bliver opfattet af andre (der arbejdes på klasseniveau) Koncentrationsbesvær Oplevelsen af at opnå faglige resultater være god til noget indsats på skoleniveau Alle medarbejdere efteruddannes i at give feedback forår 2017 i 10 timer 2

3 Medbestemmelse Kedelige timer (står dog i modsætning til at lære spændende ting) Der arbejdes på klasseniveau At skabe ro, når der har været uro Alle medarbejdere får efteruddannelse i klasseledelse forår 2017 (samlet pakke i klasseledelse og feedback) Slangerup Skole Udvidet LKT-indsats klassetrin - Skilsmissegrupper, hvor forældrene er med inde over disse grupper. Tina - Råd og vejledning til børn og familier - Cool Kids-gruppe - Familie Samtaler - Konfliktløsning - Cirkelsystem, er et system, Tina Mosbæk selv har udviklet. - Helle Højbys model om klassetrivsel. Indsats omkring nuværende 5.A på afdeling Byvang Tæt forældresamarbejde med enkelte forældre om deres børn. Inddragelse af lærings- og inklusionskonsulent til sparing og rådgivning. Arbejde med True North i klassen. Arbejde med Cl strukturer i klassen. Klassebesøg og vejledning af pædagogisk leder. Forsat arbejde med positiv psykologi anerkendelse, i stedet for at skælde ud og give irettesættelser. Dobbelt lærerbemanding i 8 lektioner pr. uge. Disse timer er givet til både socialt og fagligt arbejde. De ekstra timer varetages af specialuddannet personale (Læsevejl. Og dansklærer med specialkompetence og erfaring) Indsats omkring nuværende 6.A på afdeling Lindegård Tæt forældresamarbejde med enkelte forældre om deres børn. Tæt forældre orientering om, hvad der arbejdes med i klassen og hvordan det går. Samarbejde med klasseforældrerådet, hvor skoleledelsen deltog. Inddragelse af lærings- og inklusionskonsulent til sparing og rådgivning. Arbejde med True North i klassen. Arbejde med Cl strukturer i klassen. Klassebesøg og vejledning af pædagogisk leder. Forsat arbejde med positiv psykologi anerkendelse, i stedet for at skælde ud og give irettesættelser. Arbejde med materialet: Jeg har ret du har ret. Indsats omkring nuværende 8.C på afdeling Kingo For at skabe mere plads til relationsarbejdet mellem lærer og elev er der i perioder arbejdet med ugeskemarevolutionen, da det frigører lærertid i forhold til enkelte elever. Meget mere bevidst italesættelse over for eleverne, når de har valgmuligheder for at gøre det tydeligt, hvor de har indflydelse og valg i forhold til undervisningen. Mere bevidst italesættelse af hvor, hvornår og hvordan de får feedback. Der skal afsættes mere tid til faglig bevægelse. Der skal være samtaleforløb med nogle af drengene for at følge op på deres udvikling i forhold til at ændre faglige og sociale vaner. 3

4 I klassen skal der sættes fokus på de gode historier. Der indføres faste klasseteammøder, hvor klassens lærere har fokus på samarbejdet omkring klassen. Der skal være fokus på en tydelig, troværdig og anerkendende klasseledelse. Indsats omkring nuværende 9.A på afdeling Kingo Eleverne er blevet omorganiseret i bordgrupper, og der er sat fokus på samarbejdsaftaler og evaluering af samarbejdet i bordgruppen der er fokus på godt begyndt er godt på vej. Fokus på at alle skal kunne rumme alle. Der skal italesættes, hvad der lykkedes. Meget mere bevidst italesættelse over for eleverne, når de har valgmuligheder for at gøre det tydeligt, hvor de har indflydelse og valg i forhold til undervisningen. Mere bevidst italesættelse af hvor, hvornår og hvordan de får feedback. Der skal afsættes mere tid til faglig bevægelse. Der skal prioriteres ture med begrænset fagligt indhold, som giver klassen mulighed for at være sammen med hinanden og med os. Der skal være samtaleforløb med nogle af drengene for at følge op på deres udvikling i forhold til at ændre faglige og sociale vaner. I hele teamet sættes der fokus på faglige og sociale mål med logbog for at støtte dem i at sætte mål og give dem glæden ved at opnå deres mål for at øge deres oplevelse af succes dopamin. Trekløverskolen I skolebestyrelsen har vi udarbejdet en antimobbestrategi, som vi kalder Omsorgsplan: Mobning. I denne har vi både handleplan og rollefordeling/ansvarsområder beskrevet. Til dette skoleår har vi tilført flere ressourcer til LKT-arbejdet. Arbejde med professionelle inkluderende og trygge læringsfællesskaber, bl.a. for forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Inddrage elevrådet i arbejdet. Skolen arbejder i dette skoleår med øget opmærksomhed på det professionelle læringsfællesskaber, bl.a. ejerskabskompas fra True North kan bringes i spil. Der er afsat øget tid til fag- og lærerteams, til bl.a. at arbejde med trivselsmålingens data. Det er vigtigt at det øgede fokus på data, eks. nationale test og trivselsmålinger, bruges til at skabe refleksion og målrettede tiltag på præsente udfordringer. På elev-, lærer-, klasse- og teamniveau er arbejdet med støtte og feedback-kultur blevet et fast udviklingspunkt. Der er et øget fokus på klasserumsledelse gennem teamsamarbejdets dagsorden om pædagogisk praksis og observationer, hvori de kommunale initiativer indgår CL, TN og LP. Ådalens Skole Resultaterne omkring elevernes følelse af at være alene og føle at de til tider bliver drillet kræver ekstra fokus. Ved at bruge gårdvagter til at igangsætte aktiviteter håber vi bl.a. at færre elever føler sig alene, da de har mulighed for at koble sig på en aktivitet. 4

5 Vi ønsker og arbejder hen mod en mere ensartet måde at se vores Faglige Fordybelse på. Vi ønsker bl.a. at tiden skal bruges til opsamling og opsamling på læringsmål samt fastsættelse af nye mål for den enkelte elev. Et arbejde vi vil inddrage vores teamkoordinatorer i. Vi har ekstra fokus på synlige læringsmål. Hvis eleverne ved præcis hvad der skal læres er det sandsynligvis også nemmere for dem, selv at løse problemerne, eller søge den helt rigtige hjælp til at komme i mål. Vi skal arbejde med læringsstrategier, således at eleverne ved hvordan de skal komme videre med en opgave når de går i stå. Vi har i skoleåret 2016/17 valgt at teamene skal arbejde med True Norths strategier omkring systemer. Disse systemer skal bl.a. mindske elevernes spildtid når de går i stå med deres arbejde. Vi arbejder med at skabe endnu mere dialog mellem, lærere, elever og forældre om hvad præcis eleverne skal lære og hvordan forældrene bedst muligt støtter op om dette. Vores arbejde med synlige læringsmål skulle også gerne hjælpe på elevernes forståelse for hvad der skal læres og derved også deres oplevelse af hvad der er interessant. Et af vores fokuspunkter i forhold til PLL er med inspiration fra True North Systemer. Disse systemer handler bl.a. om at teamet får en fælles struktur for hvordan der skabes ro i klassen, således at det er kendeligt for eleverne. Vi har som ledelse fokus på om lærerne møder til undervisningen til tiden. Bl.a. er vi rollemodeller ved at rejse os fra personalerummet ca. 5 min. Før undervisningen starter. Dette sender et signal til medarbejderne om at det er på tide at rejse sig. Derudover vil vi gennem vores observationer også have fokus på om læreren starter undervisningen til tiden. 5