Basis Kvalitet Supplerende kommentarer til udvalgte resultater i Basis Kvalitet 2018

Transkript

1 Basis Kvalitet 2018 Supplerende kommentarer til udvalgte resultater i Basis Kvalitet ) Aflyste lektioner 2) Vikardækkede lektioner 3) Vold/trusler 4) Bortvisninger 5) Magtanvendelser 6) Elevtrivsel 7) Overgang til ungdomsuddannelse 8) Forældretilfredshed NOTAT 5. februar 2019 MOHNI 1) Aflyste lektioner Af Basis Kvalitet 2018 fremgår det, at der har været mange aflyste lektioner i begyndelsen af skoleåret 2018/2019 på Jægerspris Skole. Årsag: Skyldtes 4 opsigelser. Derudover træghed i ansættelse. 2) Vikardækkede lektioner Opgørelsen over andel vikardækkede lektioner viste, at 15,1 % af lektionerne i oktober måned på Jægerspris Skole var vikardækket, mens det lå på 17,4 % på Slangerup Skole. Årsager: Jægerspris Skole: En følge af opsigelser og omlægning af undervisning i forbindelse med træghed i ansættelser. Slangerup Skole: Skolen var i oktober belastet af en del fravær. I oktober havde Slangerup Skole flere fuldtids langtidssygemeldinger, 1 ubesat stilling, 4-5 ugers afholdelse af 6. ferieuge og derudover en periode med meget sygdom. Ved store dele af fraværet, var der tale om faste vikarer. 3) Beskrivelser af vold/trusler i august-oktober 2018 Ådalens Skole (5 tilfælde/episoder): To elever der taler dårligt til de voksne. Elever der i konfliktsituation har en voldelig adfærd.

2 Jægerspris Skole (5 tilfælde/episoder): Dækker over tilfælde med elever som slår/sparker lærere og elever, som kaster ting på lærere. Fjordlandsskolen (4 tilfælde/episoder): 3 tilfælde hvor elev slår lærer. 1 tilfælde hvor elev både slog og sparkede lærer. Trekløverskolen (7 tilfælde/episoder): 2 episoder hvor to meget vrede børn i forbindelse med konflikt og fastholdelse, truer personalet. 4 tilfælde hvor to elever med meget ud af reagerende adfærd truer personalet. Sker i forbindelse med fastholdelse. 1 tilfælde hvor en elev blev meget vred på sin lærer og derfor truede læreren med, at ville slå, hvis læreren ikke gik væk. 4) Beskrivelser af bortvisninger i august-oktober 2018 Slangerup Skole (3 tilfælde): Hærværk på en knallert. Provokerende adfærd og manglende respekt for medarbejdere og skole. Trekløverskolen (4 tilfælde): To elever blev sendt hjem for resten af dagen. To elever: 1 elev blev sendt hjem en uge grundet vold mod anden elev. Den anden elev havde en kniv med i skolen og blev bortvist resten af ugen (i 3 dage). 5) Beskrivelser af magtanvendelser i august-oktober 2018 Slangerup Skole (3 tilfælde/episoder): Elev ville slå og kaste værktøj efter anden elev. Medarbejder stiller sig imellem og forhindrer angrebet. Eleverne måtte skilles ad og tilbageholdes af hver sin medarbejder. Trekløverskolen (10 tilfælde/episoder): Omhandler elever, som kommer op at slås og skal skilles ad, eller børn som er i affekt og vil slå på personalet. Ådalens Skole (1 tilfælde/episoder): Elev kaster rundt med effekter, der er ved hånden. Eleven er ikke i stand til at styre vrede, og det går ud over dem, der står nærmest. Det drejer sig om skub, slag eller spark, og for at stoppe situationen må personalet fastholde eleven. 2/8

3 6) Elevtrivsel Resultatet af skolernes elevtrivselsmåling viste på flere områder fremgang og god trivsel. Der var dog også forskellige forbedringsområder, som skolerne vil arbejde videre med for at øge elevernes trivsel. De pågældende indsatser er beskrevet i det følgende. Fjordlandsskolen: Udover forskellige mindre indsatser i de enkelte klasser, arbejder Fjordlandsskolen overordnet med Børnesyn og adfærdsproblemer i skolen. Dette gør vi, da en del elever peger på, at deres trivsel er udfordret af konflikter og uro i klassen. Indsatsen går ud på, at vi ud fra 11 grundprincipper skal have viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår og hvordan man som lærer eller pædagog løser dem i hverdagen. De 11 principper, der bygger på forskning i håndtering af adfærdsproblemer 1. Find altid ud af hvem der har et problem 2. Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det 3. Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen. 4. Den der tager ansvar kan påvirke 5. Børn lærer ingenting af at mislykkes 6. Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde 7. Alle gør hvad de kan for at bevare selvkontrollen 8. Affekt smitter 9. Konflikter består af løsninger 10. Pædagogisk arbejde er at stille krav på en måde, der virker. 11. Man bliver leder, når nogen følger Vi arbejder med indsatsen fordelt ud over skoleåret på pædagogiske rådsmøder, pædagogiske lørdage og på teammøder. Trekløverskolen: Ledelsens opgave - Sammenligne de overordnede tal fra hver matrikel i forhold til sidste år - Hvor er der fremgang? - Hvor er der tilbagegang? - Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til enkelte klasser/ årgange - Er der sammenfald med T2 - Forberede fokuspunkter til samtale med teamkoordinatorerne - Sikre at data indgår i fokussamtalerne Teamkoordinatorerne - Få overblik over hvordan det ser ud på årgangen - Være tovholder på at få evalueret den indsats der har været omkring TL2 - Udarbejde nye indsatser sammen med årgangen 3/8

4 Lærere/ pædagoger - Se resultater for egen klasse - Sammenligne med sidste år og TL 2 - Hvad er gået rigtig godt - Hvor er der grund til bekymring - Deltage i evalueringen af forudgående indsatser - Være med i udarbejdelse af nye indsatser - Huske at inddrage eleverne Deadline for plan over indsatser 1/9 til de pædagogiske ledere Herefter har de pædagogiske ledere drøftet resultater og handleplan med hver enkelt årgang på fokussamtaler med teamet. Handleplanen vil blive evalueret på næste årgangskonference her i foråret. Slangerup Skole: Vi har siden 2016 målingerne arbejdet med vores Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling for Slangerup Skole. I den har vi opstillet mål og planer for hvem og hvordan, der skal arbejdes med at forbedre elevernes trivsel. Det handler selvfølgelig om både Social- og Faglig trivsel samt områderne Støtte og inspiration og Ro og orden. De mål vi havde opstillet er ikke blevet indfriet, hvorfor handleplanen skal justeres. Handleplanens mål er dog ikke den eneste måde der arbejdes med elevtrivsel på Slangerup Skole. På det uformelle plan handler det om at se eleven og følge elevens udvikling. Det forventes lærere og pædagoger at gøre hele tiden. I praksis fx at spørge ind til, hvordan fodboldkampen gik i weekenden eller hvordan det går med den nye hundehvalp. Eller at grine og have det sjovt sammen voksne såvel som børn/unge. Da trivslen ikke kun defineres ud fra, hvordan en elev har det, men også hvordan det udvikler sig i fællesskaber, vurderer vi også udviklingen i en elevs sociale relationer. På det formelle plan tager vi forskellige styringsværktøjer i brug og anvender disse i et udvidet databegreb. Det være sig udover den årlige elevtrivselsmåling i kortlægningerne i AP-Møller projektet (T1 og T2) eller månedlige fraværsoversigter på elever. Et fald i fagligt niveau, (som bl.a. gennemgås på klassekonferencer med ledelsen) kan også være en indikator for mere og andet end at det blot handler om et (for) svært fagligt stof. På Slangerup Skole er vores overordnede indsatsområde Fællesskaber. På teamniveau arbejder vi med at styrke fællesskaberne klasserne imellem. Det arbejde er jo meget forskelligt fra 0. til 9. klasse. I den daglige undervisning kunne det være brug af CL-strukturer, som sikrer alle elever en ligeværdig rolle i vidensudvekslingen. Et andet eksempel kunne også være vores gennemførelse af MOT på årgang (nu også 6. årgang), som 4/8

5 arbejder med at skabe robuste unge, der har mod til at træffe egne valg og som inkluderer alle. På teamniveau arbejdes også med den enkelte elev og den professionelle relation til denne gennem kompetencepakken Motivation, tro på sig selv og ros. Og for at sikre, at det ikke blot forbliver ved snakken men også føres ud i praksis, er der som en del af kompetenceforløbet indlagt kollegaobservation. Alt i alt handler det om i undervisningen at skabe et meningsfuldt møde mellem mennesker om et fælles tredje (stoffet). Meningsfulde møder, som forplanter sig til frikvarterer, SFO og Klub og som giver glade og livsduelige elever, der trives. Kærholm: Som det også er bemærket i Skolebestyrelsens kommentarer til Kvalitetsrapport så er data grundlaget for Kærholm begrænset. Data skal derfor tolkes med forbehold for usikkerhed. Dette gør sig også gældende for den aktuelle Trivselsmåling. Trivselsmålingen gennemføres ikke af elever på afd. Kæret, da meget få af eleverne vil være i stand til at kunne forholde sig til spørgsmålene. Det vil derfor ikke være muligt, at danne en meningsfuld rapport for elevernes trivsel på afdelingen eller dele af afdelingen. Eleverne på afd. Kølholm svarer på Trivselsmålingen. I gruppen klasse har 18 elever svaret. I gruppen klasse har 27 elever svaret, dog veksler antal svar på de enkelte spørgsmål i denne gruppe imellem 21 og 27 svar. Afd. Kølholm modtager elever i løbet af skoleåret på alle klassetrin. Eleverne visiteres via PPR og ofte kommer eleverne med svære lærings og trivselsmæssige udfordringer. Således påvirkes resultaterne i trivselsmålingen af hvilke elever der visiteres og deres konkrete udfordringer. Eleverne er opdelt i mindre grupper og et team af lærer og pædagoger samarbejder om at skabe de bedste rammer for gruppen og den enkelte elevs læring, trivsel og sociale kompetencer. Teamet har et tæt samarbejde med den enkelte elevs familie. Teamet holder teammøder og klassekonferencer en gang om ugen hvor mål og indsatser omkring eleverne justeres og evalueres. På møderne deltager også PPR psykolog og pædagogisk leder. Der arbejdes målrettet med den enkelte elevs trivsel og personlige og sociale kompetencer. En del af dette arbejde udføres i forbindelse med social træning og elevsamtaler. Der har været afholdt fælles trivselsdage på Kølholm, hvor alle teams har arbejdet med temaet Fællesskab. 5/8

6 Jægerspris Skole: På Jægerspris Skole har vi i dette skoleår haft fokus på trivsel bl.a. via vores 16b forløb. Vi har for hver klasse udvalgt fokusområder vedrørende trivsel med udgangspunkt i sidste års trivselsundersøgelse. Det udvalgte område har teamet lavet en LP. Ud fra denne analyse arbejdes der målrettet med at forbedre trivslen på de udvalgte områder. Dette evalueres igen i dette forår. Ådalens Skole: Hermed en række nedslag (blandt mange): Skolebestyrelsen har i samarbejde med medarbejdere og ledere udarbejdet et nyt princip for det gode skole-hjem samarbejde. Princippet indeholder bl.a. samskabelsesprocesser, hvor forældregruppen har som opdrag at understøtte klassefællesskabets trivsel. Det pædagogiske personale arbejder med at implementere principper for det gode skole-hjem samarbejde i de professionelle læringsfællesskaber, årgangsteam, med henblik på at kvalificere skole-hjem samarbejdet, da forskning viser at skoler med velfungerende skole-hjem samarbejde har de bedste trivselsmålinger. De professionelle læringsfællesskaber, årgangsteamene, har arbejdet med kortlægningsdata fra T2 og udarbejdet indsatser, herunder inddragelse af elever i forhold til deres modenhed, med henblik på at øge trivslen i læringsfællesskaberne. Udvalgte medarbejdere har modtaget efteruddannelse i henholdsvis bevægelsesvejledning som inklusionsvejledning. Begge uddannelser understøtter medarbejdergruppen i forhold til den nyeste viden og forskning i forhold til at understøtte trivslen i læringsfællesskaberne. Ydermere har en række medarbejdere modtaget efter- og videreuddannelse i linjefag med henblik på at øge medarbejdernes kapacitet, hvilket understøtter børnenes faglige trivsel. Der er udarbejdet en lokal læsehandleplan som skolens læsevejledere i samarbejde med årgangsteamene implementerer i indeværende skoleår. Udviklingsarbejdet understøttes af at medarbejderne i de professionelle læringsfællesskaber, fagteam og årgangsteam, arbejder med metoder inden for faglig læsning med henblik på at øge børnenes faglige trivsel. Skolens har i år omlagt ressourcer fra frikvarterer (som tidligere udløste undervisningstillæg, jf. tidligere forståelse af udmøntning af planlægningsgrundlaget) til 2-lærer timer, hvorved der er bedre muligheder for niveaudeling og herigennem at øge børnenes faglige trivsel. 6/8

7 SFO og klubpædagoger har udarbejdet læringsmål, som er synlige for børn, forældre og medarbejdere for skolens bevægelsestimer med henblik på at understøtte trivslen i læringsfællesskaberne. Udviklingen i målingen fra T1 til T2 viste en signifikant positiv udvikling i børnene oplevelse af faglig støtte og positiv interesse fra deres lærere. Det er antagelsen at udviklingen af det professionelle læringsfællesskab, årgangsteamet, (indsatsområde i perioden fra T1 til T2) har haft signifikant betydning for børnenes faglige trivsel, hvorfor struktur og organisering af medarbejderne er fortsat, mens at skoleledelsen fortsat har haft fokus på at videreudvikle det professionelle læringsfællesskab, herunder videndeling om fag, metoder og pædagogik samt didaktik. Herudover arbejder det pædagogiske personale med linjer og mange andre indsatser, som fx Kloge hænder og idrætsarrangementer, med henblik på at øge børnenes motivation for læring og at indgå i læringsfællesskaberne. 7. Overgang til ungdomsuddannelse I Basis Kvalitet fremgik det, at der fra 2016 til 2017 var sket et fald i andelen af elever, der efter afsluttet 9. klasse var i gang med en ungdomsuddannelse. Således var andelen faldet fra 53,3 % i 2016 til 44,9 % i Baggrunden for dette fald skal ses ud fra to perspektiver/forklaringer: Fra skoleåret 2016 til 2017 var der en stigning fra 100 til 160 elever, der valgte at gå på efterskole, hvilket har haft indflydelse på andelen af elever, der valgte at starte op på en ungdomsuddannelse i Samme billede er gældende, når man gør andelen af elever, der vælger en efterskole efter 9. klasse, op. Tal fra UU Vest viser, at andelen, der valgte efterskole lå på 14,4 % i 2016, mens den steg til 22,7 % i Når man kigger på tallene over et længere bagudrettet perspektiv, fremgår det desuden, at faldet kommer efter en markant stigning gennem de 5 forgående år jfr. nedenstående oversigt. Selv om at Frederikssund Kommune ønsker, at eleverne kommer hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, kan det ikke nødvendigvis forventes, at denne klare stigning kontinuerligt vil fortsætte. Især set ud fra, at stigningen fra 2015 til 2016 var markant stor, og at de 53,9 % lå et godt stykke over landsgennemsnittet. Det skal desuden bemærkes, at 2017-tallet - trods et fald - ligger 8,0 % over tallet fra /8

8 8. Forældretilfredshed På baggrund af ønske om at få opdelt resultaterne for forældretilfredshedsundersøgelsen 2018 på indskoling, mellemtrin og udskoling, er der udarbejdet følgende rapporter, som indgår som bilag til nærværende notat: Bilag 1: FTU 2018 Opdelt på indskoling, mellemtrin, udskoling og 10. klasse Bilag 2: FTU 2018 Opdelt på klassetrin 8/8