TRO OG FORSTÅELSE. Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse. Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet

Transkript

1 TRO OG FORSTÅELSE Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet

2 DISPOSITION Del 1: Baggrunden for Løgstrups genetablering af forbindelsen mellem tro og viden/forståelse Del 2: Troens forståelighed hos Løgstrup Tro uden forståelse er ikke tro, men tvang Tro uden forståelse og regnskabsaflæggelse for hvad vi tror er ikke tro, men obscurantisme 2

3 PROBLEMET MED FORHOLDET MELLEM TRO OG FORSTÅELSE Hvordan forstår vi noget fremmed? Hvordan forstår vi noget uden at beherske det? (viden er magt) Olesen Larsen: Jeg kan tro, at Guds ord om tilgivelsen og opstandelsen er sande. Usandt bliver det derimod, alt sammen, hvis jeg selv vil sige det. 3

4 FORHOLDET MELLEM TRO OG FORSTÅELSE, ARVEN FRA KIERKEGAARD Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor maa jeg troe; og vil jeg bevare mig i Troen, maa jeg bestandig passe paa, at jeg fastholder den objektive Uvished, at jeg, i den objektive Uvished er»paa de 70,000 Favne Vand«, og dog troer. ( Johannes Climacus og S. Kierkegaard 1846: Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift) 4

5 FORHOLDET MELLEM TRO OG FORSTÅELSE, ARVEN FRA KIERKEGAARD Det grundlæggende skisma: Viden og forståelse Rationel Kulturel Retter sig mod det menneskelige (det ydre) Tilhører endeligheden Relativ betydning Tro Irrationel Religiøs (kristen, åbenbaring) Retter sig mod Gud (inderligheden) Har del i det uendelige Absolut betydning 5

6 FORHOLDET MELLEM TRO OG FORSTÅELSE, ARVEN FRA KIERKEGAARD Kierkegaards samtid: syntese mellem tro og viden Rationalistisk oplysningsteologi hos fx H.G. Clausen ( ): Mennesket skal gøre [ ] fri, uhindret Brug af den Fornuft, Gud begavede os med, til selv at dømme i Religionssager, til selv at vælge eller forkaste efter bedste Overbeviisning. à Fornuften og den rationelle forståelse er prøvesten for det, der skal tros Betoning af den såkaldt naturlige religion : Etisk og religiøs mening med livet Kristentro kobles med pietet 6

7 FORHOLDET MELLEM TRO OG FORSTÅELSE, ARVEN FRA KIERKEGAARD H.L. Martensen ( ): [Jeg] fik en Anelse om, at der maatte kunne gives en Verdens- og Livsanskuelse, i hvilken Alt hvad der i Tilværelsen har Betydning, Natur og Aand, Natur og Historie, Poesi, Kunst, Philosophie føier sig harmonisk sammen til et Aandens Tempel, i hvilket Christendommen er det altbeherskende og altforklarende Midtpunct. Kierkegaard: Denne tro er ren kultur Kulturkristendommen bekræfter blot kulturen Kristen tro forvandles til kulturel menneskeklogskab Kristendom er for det pæne, dannede menneske à Kr.dom som modsigelse! 7

8 BARTHS LÆSNING AF KIERKEGAARD Karl Barth (1922): Dialektisk teologi [ ] at være det enkelte menneske [ ] er den størst mulige, den uendelige kvalitative afstand fra det at være Gud. ( Anti-Climacus og Kierkegaard 1850: Indøvelse i kristendom ) 8

9 BARTH Teodice: Forsvar for Gud Gør Gud helt transcendent Guds ord bliver noget radikalt nyt (der ganz Andere) Rammer som et granatnedslag Troen på Gud giver os ikke nogen forståelse andet end dette livs tomhed à Modsigelse af forståelsen 9

10 LØGSTRUPS RE-ETABLERING AF FORBINDELSEN MELLEM TRO OG FORSTÅELSE (DEF, 9) 10

11 LØGSTRUPS RE-ETABLERING AF FORBINDELSEN MELLEM TRO OG FORSTÅELSE (DEF, 9-10) 11

12 LØGSTRUPS RE-ETABLERING AF FORBINDELSEN MELLEM TRO OG FORSTÅELSE (DEF, 10) 12

13 LØGSTRUPS UDGANGSPUNKT I PRÆSTETIDEN ( ) Grundproblem: Vi er blinde, døve og uden forståelse for det skabte liv Livets betydning og værdi kender vi kun fra forkyndelsen Synden betyder, at vores almindelige fornuft er blind for andet end os selv 13

14 AT VÆRE SKABT (1937) Vort skabte liv er så grænseløst forunderligt, at det er som om vi kun kan holde dets forunderlighed ud ved at glemme den. [ ] Hvis vi kunne fatte det forunderlige i det, at vi kan høre og at vi kan høre toner! Hvis vi var så åbne, så rent modtagende, at vi kunne opfatte al den skønhed og forunderlighed, der ligger i tonen så ville vi glemme os selv for tonens salighed; vi ville hørende kun være hørende. [ ] Hvis vi kunne opleve det forunderlige i det, at vi kan se og at vi kan se farver og former! [ ] så ville vi seende kun være seende d.v.s. kun modtagende [ ]. Hvis vi kunne fatte sprogets forunderlighed! At vi ved sproget i samtalen får givet mennesket som medmenneske, så fællesskabet opstår. Hvis vi virkelig kunne modtage medmennesket i samtalens ord, så ville vi i modtagelsen glemme os selv af undren og glæde over, at medmennesket gives os i sprogets fællesskaber. Hvad er det at være skabt? Det er at kunne modtage; vi kunne også sige, at det at være skabt, det er at være åben åben ved øjnene, åbne ved hørelsen, åbne ved forståelsen i ordet. Åbenhed og konjunktiv 14

15 GUDS SKABNING (1938) Vi lever allesammen i det trivielles Tusmørke. Hvad vi end ser og hører, saa ser og hører vi det som noget forslidt og fortærsket. Det er en altomfattende Forstaaelse, som vi har paa Forhaand. Den Forstaaelse er ikke bevidst, men ligesom en almindelig, ubevidst Maade, paa hvilken vi gaar i Lag med al Ting. Man kan derfor ikke sige, at vi bestræber os for at gøre alt trivielt, fortærsket og forslidt. Nej. Fortærsketheden sidder i vort Sind og svækker vore Øjnes Lys, saa vi kun ser graat. Vi gaar rundt med Fortærskethedens, med Trivialitetens Død i os. Alt, hvad vor Tanke rører ved, visner hen og bliver til forslidte Meninger. Hver Farve, vort Øje ser, bliver mat i den Forslidthed, der sidder i vore Øjne. Hvert Ord, vi hører, bliver fladt, et Tegn uden Betydningsdyb i vore Ørers Klangløshed. Vi hører som gennem Vat og ser som gennem Taage ved den Fortærskethedens Død, der sidder i vort Sind hvor skarpe saa ellers vore legemlige Sanser maatte være. Vi har altsaa ikke blot glemt, at vi lever i Guds Skabning, men vi har helt udryddet Forstaaelsen deraf. 15

16 KRISTENDOMMEN ER EN ÅBENBARINGSRELIGION Den afgørende nye tanke kommer på et tidspunkt i 1940 erne Kristendom er åbenbaring af livet = Forklaring Prædikenen og dens tekst ca : Jesu liv åbenbarer menneskets liv à I lyset af forkyndelsen træder livets betydning og værdi frem for os 16

17 ÅBENBARING OG KULTURLIV Jesu forkyndelse åbenbarer vores liv, og denne åbenbaring indoptages i kultur og filosofi Bruger Luther til at vise, at åbenbaring er knyttet til afsløring af dette liv: [ ] åbenbaring betyder, at Gud på et konkret sted gør sin allestedsnærværelse synlig. Gud er på forhånd til stede overalt. I åbenbaringen træder hans på forhånd præsente virkelighed til syne. (1956b, 46) Jf. Jakob Knudsen: Se nu stiger solen 17

18 JESU LIV SOM DET SANDE MENNESKELIV Hvilket er det fælles plan, hvor Gud og mennesket mødes, og hvor Gud modsiger mennesket? Det er den historiske Jesu liv, forkyndelse og gerninger. (1968, 18) Jesu liv åbenbarer menneskelivet, som det egentlig burde leves Gennem Jesu liv forstår vi vores eget menneskeliv (med dets mangler) Medfører et afgørende brud med den dialektiske teologi: Betoning af det skabte liv, vores tilværelse (>< Barths nihilisme) 18

19 OLESEN LARSEN-STIKPILLER 1. Der er intet forargeligt i Løgstrups evangelium. ( ) Naturligvis bliver heller ikke kærligheden til næsten forargende for ham. Den er jo til hans egen velforstående og velforståelige bedste. 2. Et forståeligt evangelium, det er det, vi vil have tilbage bliver så blot det spørgsmål, om det nu også er et evangelium ( ). 3. At forstå humant vil sige at mennesket skal kunne forstå den [Jesu forkyndelse, BR] ud fra sig selv, forstå den som et udtryk for dets eget liv, dets trivsel og lykke, således at det kan indse rimeligheden og meningen med det, der fordres, idet det har menneskets liv som formål. 19

20 TRO, TILVÆRELSE OG FORSTÅELSE SOM EKSISTENTIELLE KATEGORIER Benægtes det, at kr.dom også handler om dette liv, er følgen katastrofal: Men det vil jo sige det samme som, at ligesom man tidligere hævdede at det kristne budskab forlangte et sacrificium af intellektet, så går en sådan teologi [en strengt dialektisk teologi] ud fra, at det kristne budskab forlanger et sacrificium af eksistensen, selvfølgelig ikke i betydning af lidelse, men i den forstand at man opgiver at skelne mellem tro og tvang. Åbenbaringen, mener man, er som sådan ikke rationelt, men eksistentielt uforståelig. (1950, 107) Men så har ganske vist teologien ophævet sig selv i en ophævelse af forskellen mellem tro og overtro. (1950, 107) 20