BÆLGSÆD Markært, sorter

Transkript

1

2 BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Kommende sorter med lovende udbytter I 2017 har der deltaget ni sorter i landssøgene med markært, det er tre mere end i Nummersorten NOS /1 og Bagoo giver de største udbytter, henholdsvis 19 og 15 procent mere end måleblandingen, der ligesom i 2016 består af de tre sorter: Avenger, Eso og Ingrid. Et stabilt og højt udbytte gennem flere års søg er vigtig ved valg af ærtesort. I tabel 1 ses holdstallene udbytte i de seneste fem års landssøg. Der er i målesortsblandingen i gennemsnit høstet 48 hkg. pr. ha, det er 1,9 hkg. pr. ha mere end i I de fem søg varierer udbyttet i målesortsblandingen fra 29,9 til 69,6 hkg. pr. ha. Der er i 2017 anlagt seks søg med sorter af markært, og de fem søg har givet brugbare resultater. Resultaterne fra disse fem søg fremgår af tabel 2. Resultaterne i tabel 2 viser, at råproteinprocenten varierer fra 22,5 i nummersorten NOS /1 til 24,3 i sorten Manager. Indholdet af råprotein ligger på samme niveau som i Tusindkorvægten varierer fra 290 g i nummersorten NOS /1 til 241 i sorten Bagoo. I de fleste sorter er tusindkorvægten lidt lavere i 2017 end i Der er fire dages skel i modenhedsdato mellem den tidligste sort PHP 16M 3-10 og den sildigste NOS /1. Plantehøjden ved STRATEGI Vælg en markærtsort, der har: > > Har givet et højt udbytte i flere års søg > > En stor afgrødehøjde ved høst > > En kraftig vækst, som giver god konkurrence over ukrudt TABEL 1. Forholdstal udbytte i markærtsorter 2013 til 2017 Markært Blanding, hkg pr. ha 53,5 47,1 51,9 46,1 48,0 Blanding Mythic Ingrid LG Auris LG Aspen NOS /1 119 Bagoo 115 Manager 100 PHP 16M : Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016:Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid. TABEL 2. Sorter af markært, landssøg (I Markært Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. udbytte råprotein TKV, gram Dato modenhed Plantehøjde v. fuld blomstring, Afgrødehøjde, Kar. lejesæd ved høst Antal søg Blanding 2) 48, , / NOS /1 9, , / Bagoo 7, , / LG Auris 4, , / Mythic 4, , / LG Aspen 3, , / Ingrid 3, , / Manager 0, , / PHP 16M , , / Ragtime -1, , / LSD 6,1 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Avenger, Eso, Ingrid. fuld blomstring er holdsvis e i de afprøvede sorter, højst med 98. er sorten Ingrid og lavest med 89 er sorterne Mythic og Ragtime. Afgrødehøjden ved høst er også holdsvis e og varierer fra 57 i Ingrid til 38 i Ragtime. En høj afgrødehøjde ved høst giver flere dele, dels tørrer afgrøden hurtigere jo højere den er, dels giver en høj afgrøde mulighed at sætte en højere stub ved høst. Afgørende ved valg af markærtsort er udbyttestabilitet. I tabel 3 ses de gennemsnitlige holdstal udbytte i BÆLGSÆD Markært, sorter 129

3 TABEL 3. Forholdstal udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært Blanding, hkg. pr. ha 49,3 48,3 48,7 47,1 Blanding Mythic Ingrid LG Auris 115 LG Aspen : Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016: Avenger, Eso, Ingrid, 2017: Avenger, Eso, Ingrid. de seneste to til fem års landssøg. Sammenholdes resultaterne med dem fra tabel 1, får man et godt overblik over stabiliteten i de afprøvede sorter. Hestebønne, sorter Topudbytter i årets sortssøg i hestebønner Kun en sort overgår i årets landssøg med sorter af hestebønner målesorten Fanfare og det er sorten Lynx, der giver to procent mere. Den stigende interesse dyrkning af hestebønner afspejler sig også i det antal sorter, der afprøves i landssøgene. I 2017 har der deltaget 13 sorter i landssøgene mod 9 i af de afprøvede sorter deltager i landssøgene første gang i Det gælder ved valg af hestebønnesort, som ved valg af sorter i andre afgrøder, at udbyttet er en væsentlig faktor. De afprøvede hestebønnesorters holdstal udbytte i de seneste fem års landssøg fremgår af tabel 4. TABEL 4. Forholdstal udbytte i hestebønnesorter 2013 til 2017 Hestebønne Fanfare, hkg pr. ha 44,6 51,5 58,5 62,3 83,3 Fanfare Fuego Boxer Taifun Vertigo Lynx Tiffany PHP PHP RLS Birgit 94 Mallory 91 RLS Målesort: 2013: Marcel, : Fanfare. STRATEGI Vælg en hestebønnesort, der > > Har givet et stort udbytte i flere års søg > > Modner så tidligt som muligt Fanfare er i 2017målesort fjerde gang. Der er høstet et gennemsnitsudbytte på ikke mindre end 83,3 hkg. pr. ha i sorten. Det er en stigning på 20 hkg pr. ha i hold til 2016 og 23,8 hkg. pr. ha i hold til I 2017 varierer udbyttet i Fanfare fra 75,7 til 89,2 hkg. pr. ha i mellem enkeltsøgene. Der er i 2017 anlagt seks landssøg med hestebønnesorter, men grundet de vakelige høsthold er der kun høstet brugbare udbytter i tre af de anlagte søg. Indholdet af råprotein ligger lidt højere i årets søg end i Det højeste proteinindhold på 30,3 procent i tørstof er målt i sorten Tiffany og det laveste på 27,1 er fundet i nummersorten RLS Det fremgår af tabel 5. Tusindkorvægten varierer fra 662 g i Vertigo til 579 i den nye sort Birgit. Tidlighed eller dato modenhed er afgørende ved valg at hestebønnesort, jo tidligere jo bedre, den sildigste sort i årets søg er sorten Mallory, me nummersorten RLS er modnet 14 dage tidligere, men desværre har den præsteret et skuffende udbytte. Taifun er den eneste hvidblomstrede sort i årets søg. Blomsterfarven er interessant, di sorter TABEL 5. Sorter af hestebønne, landssøg (I2) Hestebønne Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. udbytte TKV, gram råprotein Afgrødehøjde ved høst, Dato modenhed dækning af Antal søg Fanfare 83, , /9 15 Lynx 1, , /9 8 PHP , , /9 13 PHP , , /9 16 RLS , , /9 14 Boxer -2, , /9 16 Tiffany -2, , /9 10 Fuego -2, , /9 14 Vertigo -2, , /9 15 Birgit -4, , /9 18 RLS , , /9 22 Mallory -7, , /9 14 Taifun* -7, , /9 11 LSD 5,1 *Hvidblomstret, lavt tanninindhold 130 BÆLGSÆD Hestebønne, sorter

4 TABEL 6. Forholdstal udbytte i sorter af hestebønne, gennemsnit af to til fem år Fanfare, hkg pr. ha 60,0 63,9 68,0 72,8 Fanfare Fuego Boxer Taifun Vertigo Lynx Tiffany 100 med hvide blomster normalt har et lavt tanninindhold. Tanninindholdet blev tidligere tillagt stor betydning, når hestebønnerne skulle bruges som svinefoder. De seneste års søg med iblanding af hestebønner i foder til slagtesvin og smågrise har dog vist, at tanninindholdet ikke ser ud til at have nogen væsentlig betydning i denne sammenhæng. I to af de gennemførte søg er der registreret angreb af, det ene af disse to søg er senere kasseret, sygdommene er registreret henholdsvis 19. juni og 21. august. Der kan sammendraget ikke ses i tabelbilag I2. De svageste angreb er registreret i sorterne Lynx, Tiffany og Taifun. Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af hestebønnesort. I tabel 6 ses de gennemsnitlige holdstal udbytte i de seneste to til fem års landssøg med hestebønnesorter. Når resultaterne i tabel 4 og 6 sammenholdes, får man et overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Dyrkning af hestebønne Sådybde og udsædsmængde, uden pløjning I 2017 afsluttes en søgsserie med sådybder og udsædsmængder i hestebønner på marker, der dyrkes uden pløjning. Forsøgene blev påbegyndt i 2015 og der er nu gennemført 8 søg i den treårige periode. Tabel 7 viser resultaterne fra både de tre søg i 2017 og alle otte søg gennem den treårige periode. I søgene er der ikke vekselvirkning mellem udsædsmængde og sådybde. Når der korrigeres udgiften til udsæd, viser beregningen af nettoudbyttet yderst til højre i tabel 7, at nettoudbyttet i 2017 er næsten e ved 40 og 60 spiredygtige frø pr. m 2. I gennemsnit af de tre TABEL 7. Sådybde og udsædsmængder i hestebønner, pløjefri dyrkning 2015, 2016 og (I3, I4) Hestebønne Planter pr. m 2 Afgrøde højde v. høst, Tusindkorvægt, g råprotein i tørstof Udbytte, hkg pr. ha Udbytte, hkg pr. ha, netto 2017, 3 søg 20 spiredygtige frø pr. m ,6 43,4 40,4 40 spiredygtige frø pr. m ,7 57,3 51,4 60 spiredygtige frø pr. m ,1 62,3 53,5 LSD 8,1 3 sådybde ,0 52,4 6 sådybde ,7 56,1 9 sådybde ,7 54,5 LSD , 8 søg 20 spiredygtige frø pr. m ,0 48,5 45,6 40 spiredygtige frø pr. m ,2 61,4 55,5 60 spiredygtige frø pr. m ,2 64,3 55,5 LSD 3,0 3 sådybde ,2 55,5 6 sådybde ,2 60,3 9 sådybde ,0 58,5 LSD Udbytte, korrigeret skelle i udsædsmængder. Pris på udsæd = 2,5 gange afgrødprisen. års søg er der nået samme nettoudbytte ved 40 og 60 spiredygtige frø pr.m 2. Forsøgene viser, at der er opnået næsten samme udbytte ved 6 og 9 sådybde. Der er dog en tende til, at 6 giver det højeste udbytte. Det Hkg. pr. ha Udsædsmængder og udbytter, 8 søg i hestebønner, Spiredygtige frø pr. m 2 Bruttoudbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha FIGUR 1. Udbytter i hestebønner ved skellig udsædsmængder. Ved beregning af nettoudbyttet er der korrigeret omkostningen til udsæd, svarende til at 1 kg udsæd er lig 2,5 kg høstet vare. Figuren viser resultaterne af 8 søg delt over tre år. BÆLGSÆD Dyrkning af hestebønne 131

5 STRATEGI Hestebønner, udsædsmængder og sådybde ved pløjefri dyrkning > > Den optimale udsædsmængde svarer til ca. 40 spiredygtige frø pr. m 2, når der korrigeres udgiften til udsæd > > Den optimale sådybde ligger mellem 6 og 9 > > For øverlig såning øger usikkerheden ved dyrkning af hestebønner TABEL 8. Nedvisning af hestebønner ud høst. (I5) Hestebønner råprotein Tusindkorvægt, g. Udbytte, hkg. pr. ha vand v. høst Antal søg Nedvisning Høst 1. Ingen 15/9 27, ,2 24, /8 15/9 27, ,9 22,9 3. Ingen 25/9 27, ,2 24,2 4. 2/9 25/9 27, ,8 24,1 LSD gælder både i 2017 og i gennemsnit af alle årene. I 2016, hvor det var meget tørt i året, viste søget på Bornholm, at der er stor risiko total misvækst ved kun at så i 3 dybde. Dette søg måtte desværre kasseres grundet usikre resultater og indgår ikke i sammendraget nederst i tabel 7. Forsøgsserien er hermed afsluttet. Nedvisning og høst af hestebønner Den sene høst er en af de største uddringer ved dyrkning af hestebønner. Det vil normalt være en del, hvis hestebønnerne kan høstes i første halvdel af september. Det giver bedre tid til at etablere vintersæd efter høst, samtidig med at det øger sandsynligheden at vintersæden udvikler sig, så den kan opsamle det kvælstof, der frigøres i løbet af efteråret når hestebønne rødder og halm nedbrydes. For at belyse den udbyttemæssige effekt af en relativt tidlig nedvisning af hestebønner er der i 2017 påbegyndt en søgsserie, hvor nedvisning omkring 20. august sammenlignes med nedvisning til normal tid, når ca. 75 procent af bælgene har skiftet farve til helt sort. Der er i 2017 gennemført fire søg i denne serie. Resultater og søgsplan fremgår af tabel 8. Ifølge planen nedvisnes søgsled 2 omkring 20. august og led 4 på det normalt anbefalede tidspunkt. Led 1 og 2 skal høstes dage efter led 2 er nedvisnet, me led 3 og 4 skal høstes dage efter led 4 er nedvisnet. På grund af den meget våde høst er alle led høstet samtidig i to af søgene i Resultaterne viser ingen skel i høstudbytte, me det ser ud til, at hestebønnerne har været lidt tørrere ved høst i led 2 end i de andre søgsled. Denne tende ses i tre af de fire søg. Forsøgene gentages i Udsædsmængder i vinterhestebønner I Danmark dyrkes normalt vårsåede hestebønner, men i nogle af vore nabolande er der også en produktion af vinterhestebønner. For at undersøge mulighederne at dyrke vinterhestebønner er der anlagt fire søg med udsædsmængder i vinterhestebønner i efteråret Forsøgene var oprindeligt planlagt som søg med både udsædsmængder og sorter, men det lykkedes umiddelbart kun at finde en sort, som ædlerne var interesserede i at få afprøvet under dake dyrkningsbetingelser. Forsøgene er der gennemført i den holdsvis kendte tyske sort Hiverna. Forsøgene er sået omkring eller lige TABEL 9. Udsædsmængder i vinterhestebønner (I6) Vinterhestebønner Planter pr. m 2 23/11/ /03/2017 dækning, 1/6 Afgrødehøjde v. høst, Tusindkorvægt, g råprotein Udbytte, hkg. pr. ha Nettoudbytte, hkg. pr. ha* Antal søg spiredygtige frø pr. m ,5 33,0 31,1 20 spiredygtige frø pr. m ,3 46,5 42,6 25 spiredygtige frø pr. m ,4 49,0 44,2 30 spiredygtige frø pr. m ,7 50,7 44,9 35 spiredygtige frø pr. m ,7 50,8 44,1 40 spiredygtige frø pr. m ,6 51,7 44,0 50 spiredygtige frø pr. m ,6 53,9 44,3 LSD 3,1 *: Der er regnet med en udsædspris på 2,5 gange afgrødeprisen, en TKV på 702 g og en markspiring på 91 procent. 132 BÆLGSÆD Dyrkning af hestebønne

6 Udbytte, hkg. pr. ha Udbytte og udsædsmængder i vinterhestebønner, Udsædsmængde, spiredygtige frø pr m 2 Udb. hkg. pr. ha Nettoudb. hkg. pr. ha Tusindkorvægt, g Tusindskorvægt, g økede plantetal og plantetallene fra året, 9. marts 2017, viser at der er udvintret ca. 10 procent af planterne ved alle udsædsmængder. Udbytterne varierer fra 33 hkg pr. ha ved den lave udsædsmængde til 53,9 hkg pr. ha ved den største udsædsmængde. Nettoudbyttet, når der er korrigeret omkostningen til udsæd, topper omkring 30 spiredygtige frø pr. m 2. Der er en tende til at tusindkorvægten stiger med udsædsmængden. Forsøgene tsætter til høst Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES FIGUR 2. Sammenhængen mellem udsædsmængde og høstudbytte i vinterhestebønner. Fem landssøg 2017 efter 1. oktober at sikre, at hestebønnerne ikke udvikler sig kraftigt inden vinter. Det sammen med den milde vinter har betydet, at alle søgene er overvintrede og der er kommet brugbare resultater af alle fem søg. Resultaterne af årets fem søg fremgår af tabel 9. Forsøgene er i det fugtige høstår først høstet mellem 16. august og 29. september, men de 4 søg er høstet inden 6. september. Vinterhestebønnerne er således tidligere end vårhestebønner. Plantetallene i tabel 9 viser, at der den 23. november er etableret nogenlunde det Ukrudtsbekæmpelse i hestebønne Resultaterne af fire søg med seks strategier bekæmpelse af ukrudt i hestebønne er vist i tabel 10, hvor også behandlingerne er beskrevet. Behandlingerne før fremspiring i stadie er gennemført mellem 15 og 21 dage efter såning. I søgene har der været ukrudtsbestande af tokimbladet ukrudt med i gennemsnit 145 planter pr. m 2 og en variation fra 21 til 247 planter pr. m 2. Effekten af de seks strategier har mod tokimbladet samlet varieret mellem 65 og 85 procent. For de fleste arter har behandlingen med Fenix plus Roundup Bio i søgsled 2 haft den laveste effekt. Det ses ligesom i praksis, at snerlepileurt er vakelig at bekæmpe i hestebønne. Ingen af de godkendte midler er helt effektive. Mange FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Til vetre ses ukrudtet i en ubehandlet søgsparcel i det af de omtalte søg med den mindste ukrudtsbestand, men hvor der blev opnået de største merudbytter bekæmpelse. Til højre ses resultatet af bekæmpelse i en parcel behandlet med 1 liter Roundup Bio pr. ha før fremspiring og 0,75 liter Fighter plus 0,75 liter Stomp CS pr. ha efter fremspiring. BÆLGSÆD Ukrudt 133

7 TABEL 10. Ukrudtsbekæmpelse i hestebønne. (I7) Hestebønne ukrudt pr. m 2 Stadie Tokimbladet Tokimbladet i alt Biomasse Agersted moder Hvidmelet gåsefod Hyrdetaske Kammille Snerlepileurt Storkenæb Valmue Ærenpris Enårig rapgræs Græs Procent dækning i stub Tokimbl. ukrudt Hkg bønner pr. ha søg Ubehandlet , l Fenix + 1 l Roundup Bio ,6 0,3 3. 0,75 l Fenix + 1 l Roundup Bio 0,75 l Fighter 480 2) ,9 0,8 4. 1,2 kg Novitron DAM TEC + 1 l Roundup Bio ,1-0, l Fighter l Stomp SC ,7 1, l Roundup Bio 0,75 l Fighter ,75 l Stomp SC ,3 0,9 7. 0,4 l Fighter ,5 l Stomp CS 0,5 l Fighter ,5 l Stomp CS ,5-0,3 LSD 1-7 Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet holdstal ) Tilsat 0,15 liter Agropol. Udb. og merudb. Nettomerudb. snerlepileurt spirer sent frem, så de tidlige sprøjtninger får dårlig effekt. Snerlepileurt vokser også hurtigt, så de bliver let store ved sprøjtningerne efter fremspiring. Uaet skelle i effekt har merudbytterne været på samme niveau. Midlerne er ret højt afgiftsbelagt, og nettomerudbytterne er der små, selv om merudbyttet i gennemsnit af alle søg og behandlinger er på 8 procent. Der er stor variation i merudbytterne i de fire enkeltsøg med gennemsnitligt merudbytte alle behandlinger på henholdsvis 0,3, -0,3, 16,3 og 3,8 hkg pr. ha. I søget med størst merudbytte har der været et sikkert merudbytte de mest effektive behandlinger. Der har ikke været sammenhæng mellem ukrudtsbestande størrelse og merudbyttets størrelse. 5.juli) er belyst. I søgsled 2 til 3 hhv. 8 til 9 er effekten af en enkelt behandling tidligt henholdsvis sent belyst. I søgsled 4 til 7 er to behandlinger med Orius, Signum henholdsvis Folicur Xpert sammenlignet. Folicur Xpert er pt. ikke godkendt i hestebønner. I søgsled 5 er effekten af en lavere dosering af Signum belyst. Det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af de tre søg er opnået i søgsled 7 og 8, hvor der er gennemført to behandlinger med Folicur Xpert henholdsvis en enkelt sen behandling med Orius. I søgene er opnået Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I tabel 11 ses resultaterne af 4 søg med svampebekæmpelse i hestebønner. I tre af søgene er der meget og hestebønnerust, me der i det fjerde søg kun er svage angreb af svampesygdomme. Forsøgene er udført i sorterne Fuego (2 søg) og Boxer (2 søg). Effekten af to sprøjtetidspunkter nemlig ved begyndende blomstring ( juni) og 14 dage senere (23.juni til FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Begyndende angreb af. Angreb skal bekæmpes ved svage angreb. Ved kraftige angreb visner bladene meget hurtigt. En enkelt behandling med Orius omkring 29. juni har givet det højeste nettomerudbytte i årets søg. 134 BÆLGSÆD Sygdomme

8 TABEL 11. Svampebekæmpelse i hestebønne. (I8, I9, I10) Hestebønner Før 2. behandling dækning med grønt bladareal 3 uger efter 2. sprøjtning dækning med rust 6 uger efter 2. sprøjtning dækning med 29/6 22/7 11/ søg 1. Ubehandlet ,3-2. 0,5 kg Signum WG , ,625 l Orius 200 EW ,8 1,3 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW ,8 0,8 5. 0,31 l Orius 0,31 l Orius ,2 1,1 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG ,0-0,1 7. 0,5 l Folicur Xpert 0,5 l Folicur Xpert ,5 2,8 8. 0,625 l Orius 200 EW ,3 2,8 9. 0,5 kg Signum WG ,4 1,3 LSD 1-9 2,2 LSD 2-9 2, søg med svagt angreb 1. Ubehandlet , ,1-2. 0,5 kg Signum WG ,8-2,3 3. 0,625 l Orius 200 EW , ,1-4,6 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW , ,4-3,4 5. 0,31 l Orius 0,31 l Orius , ,8-1,3 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG ,1-7,2 7. 0,5 l Folicur Xpert 0,5 l Folicur Xpert ,1 0,4 8. 0,625 l Orius 200 EW ,1-0,4 9. 0,5 kg Signum WG ,0-2,1 LSD søg 1. Ubehandlet , ,0-2. 0,5 kg Signum WG , ,7 0,6 3. 0,625 l Orius 200 EW , ,1 1,6 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW , ,0 3,0 LSD 1-4 2,2 LSD 2-4 2, søg 1. Ubehandlet ,0 0, ,0 59,0-2. 0,5 kg Signum WG , ,8 0,7 3. 0,625 l Orius 200 EW , ,3 1,8 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW , ,4 3,4 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG ,9 1,8 LSD 1-6 2,9 LSD 2-6 2,7 Led 2 og 3 behandlet i stadie 61. Led 4 til 7 behandlet i stadie 61 og igen 2 uger senere. Led 8 og 9 er behandlet 14 dage efter st. 61. rust Hkg frø pr. ha grønt bladareal bladplet vikkeskimmel bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte BÆLGSÆD Sygdomme 135

9 FOTOS: HELLE ELANDER, CENTROVICE OG MOGENS MUNK, LANDBOSYD Bønnefrøbiller og huller efter larvernes gnav fundet på lager med hestebønner lige efter høst. Bønnefrøbillerne flyver ind i hestebønnemarkerne og lægger æg fra begyndende blomstring. Larverne angriber frøene, der er ved at udvikles. Larverne pupper sig i frøene. Senere fremkommer de nye voksne bønnefrøbiller enten i marken før høst eller under lagring. Bønnefrøbillerne søger herefter til overvintringssteder i hegn o.lign. Nogle af larverne kan også overvintre i frøene. Der er én årlig generation. Bekæmpelse af bønnefrøbiller har ikke hidtil været anbefalet. Fra UK angives, at timing af bekæmpelse kan være ret vakelig. Ved kraftige angreb kan gnavene nedsætte spireevnen, hvilket er et problem ved anvendelse af egen udsæd. sikre merudbytter i alle søgsled. Det højeste bruttomerudbytte i enkeltsøgene er 7,9 hkg pr. ha. Det fremgår, at afgrøden er væsentlig grønnere efter svampebekæmpelse. Omkring 11. august er der 57 procent grønt bladareal i ubehandlet, og omkring 75 procent grønt bladareal i de behandlede søgsled. I søget med svage angreb er der ikke opnået sikre merudbytter. Landbosyd har udført et eget søg med svampebekæmpelse i hestebønner. I ubehandlet er der høstet 61,7 hkg pr. ha. Der er behandlet mod svampesygdomme med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha 23. juni eller ved begyndende angreb af den 6. juli. Derudover er et søgsled behandlet på begge tidspunkter med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha efterfulgt af 0,4 l Orius pr. ha. Det højeste nettomerudbytte på 8,8 hkg pr. ha er opnået ved en enkelt behandling med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha ved begyndende angreb. I søget er der også et søgsled med behandling med 0,7 l Orius ved begyndende angreb, hvor nettomerudbyttet har været lavere, nemlig 4,6 hkg pr. ha, men der er ikke sikre skelle på sidstnævnte to løsninger. 136 BÆLGSÆD Sygdomme