Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 2015 Pædagogiske læreplaner Børnehuset Lilletoften Ballerup Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Dagtilbudsloven 7, 8, 9 og 10 5 Retning 8 Ballerup Kommunes sammenhængende indsats 0-25 år 8 Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel 8 Visionen Dagtilbud med Mening 8 Faktuelle forhold 10 Værdigrundlag 11 Samarbejdet med forældrebestyrelsen 13 Pædagogiske principper og værdier 13 Forældresamarbejde 14 Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær 14 Digitaliseringsstrategi 15 Dannelse 15 Trivsel, udvikling og læring 16 Sundhed 16 Inklusion 17 Dokumentation 18 Didaktik i dagtilbud 18 Evaluering 19 Børns leg 19 Innovation 19 De seks læreplanstemaer 21 Alsidig personlig udvikling 21 Sociale kompetencer 24 Sproglig udvikling 26 Krop og bevægelse 29 Natur og naturfænomener 31 Kulturelle udtryksformer og værdier 33 Bilag 1: SMTTE-modellen 35 Bilag 2: Har I bare leget i dag? 37 P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 2

3 Forord Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (K.E. Løgstrup: Den etiske fordring) Ovenstående citat sammenfatter kernen i Løgstrups etiske tænkning, nemlig at man i det konstante møde med andre mennesker får tildelt et ansvar. I Børnehuset Lilletoften er vi konstant bevidste omkring det store ansvar samt den tillid, som forældre lægger i vores hænder, i og med at de overlader deres børn i vores varetægt. Det er vores fornemste opgave som pædagogisk dagtilbud, at børnene oplever en tryg hverdag fyldt med trivsel, udvikling og læring. Vores pædagogiske læreplaner er bygget op således, at vi har indledt med lovgrundlaget, dvs. Dagtilbudslovens 7, 8, 9 og 10, som netop omhandler arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herunder godkendelsesproceduren. Derefter følger afsnittene Retning, Ballerup Kommunes sammenhængende indsats 0-25 år, Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel samt Visionen Dagtilbud med Mening dette for at tydeliggøre, hvad Ballerup Kommune særligt lægger vægt på i forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan i dagtilbud, herunder særlige indsatsområder. Næste afsnit er Faktuelle forhold, som bl.a. er en beskrivelse af de fysiske rammer, beliggenhed samt børnegruppens og personalets sammensætning og kompetencer. Herefter følger Børnehuset Lilletoftens værdigrundlag, som bl.a. beskriver de grundlæggende værdier, den etiske tilgang, de pædagogiske overvejelser samt det menneskesyn, som medarbejderne møder børnene med. De næste afsnit Samarbejdet med forældrebestyrelsen, Pædagogiske principper og værdier og Forældresamarbejde er alle afsnit, som omhandler samarbejdet mellem personale og forældre. I afsnittet Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær, som er et af tre indsatsområder for 2015/2016 i Ballerup Kommune, har vi beskrevet elementer af den planlægning og struktur, vi har iværksat for at sikre mest mulig tid til nærvær med børnene i forhold til kerneopgaven. I afsnittene Digitaliseringsstrategi, Dannelse, Trivsel, udvikling og læring, Sundhed, Inklusion, Dokumentation, Didaktik i dagtilbud, Evaluering, Børns leg og Innovation har vi beskrevet, hvordan vi forholder os til disse vigtige begreber, som alle på hver deres måde er relevante i forhold til pædagogisk (læreplans)arbejde. Da afsnittet vedr. digitaliseringsstrategi også P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 3

4 er et indsatsområde for 2015/2016 har vi opstillet mål for brugen af digitale medier i dette afsnit. Hernæst følger afsnittet De seks læreplanstemaer, som er inddelt i seks forskellige underafsnit et for hvert af temaerne. Under hvert tema har vi lavet to tekstbokse den første er en beskrivelse af temaet fra Dagtilbudsvejledningen, som er det lovgrundlag, der danner rammen for temaet. Den anden er det overordnede princip, som forældrebestyrelsen har udarbejdet til hvert af temaerne. Hvert tema er herefter inddelt i læringsmål, handling, eksempler på praksis samt hvorledes vi evaluerer vores pædagogiske praksis indenfor temaet. Da sprogarbejdet og udvikling af det sproglige læringsmiljø er et indsatsområde ift. Dagtilbud med Mening, har vi udarbejdet konkrete og målbare milepæle for børns sproglige udvikling for 2015/2016 disse står under læreplanstemaet Sproglig udvikling. Til sidst har vi vedhæftet to bilag; nemlig SMTTE-modellen, som er det evalueringsværktøj, vi i Børnehuset Lilletoften har valgt primært at evaluere vores pædagogiske læreplansarbejde med samt bilaget Har I bare leget i dag?, som knytter sig an til afsnittet om børns leg. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 4

5 Dagtilbudsloven 7, 8, 9 og 10 Dagtilbudslovens kapitel 2: Formål, pædagogisk læreplan, børnemiljøvurdering Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 5

6 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5.. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 6

7 Godekendelsesprocedure Kommunalbestyrelsen skal i henhold til dagtilbudsloven godkende de pædagogiske læreplaner. I Ballerup Kommune varetages dette af Børne- og Skoleudvalget. Når læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen godkendes på ny. Som minimum skal den pædagogiske læreplan revurderes hvert andet år, når der er foretaget en evaluering. Ved godkendelse af den pædagogiske læreplan lægges der vægt på: at der i den pædagogiske læreplan er sammenhæng mellem værdier, pædagogiske principper, læringsforståelse, læringsmål, metoder og aktiviteter. at det fremgår, hvorledes der arbejdes med læring, udvikling, trivsel og fællesskaber til gavn for alle børn. at der er konkretiseret målbare mål for Ballerup Kommunes tre indsatsområder. at der er opstillet mål i relation til alle seks temaer. at valget af dagtilbuddets særlige indsatsområder beskrives og begrundes. at der er taget stilling til, hvilke metoder der anvendes til dokumentation og evaluering. at der er udarbejdet en plan for evaluering af de pædagogiske læreplaner. at forældrebestyrelsen er inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 7

8 Retning Dagtilbuddene er en del af samfundet. Dette faktum indebærer, at arbejdet i dagtilbuddene er forankret i de grundlæggende værdier, vores samfund og kultur er funderet i. Derfor skal de lokale pædagogiske målsætninger referere til og afspejle de værdier, visioner og mål, der formuleres i Dagtilbudsloven og i Ballerup Kommunes visioner, mål og indsatser på området. Visioner, mål og indsatser skal udmøntes i praksis, således at der opstår synergi og sammenhængskraft mellem visioner og mål på den ene side og handlinger og indsatser på den anden. Følgende visioner, strategier, mål og indsatser har relation til læreplansarbejdet: Ballerup Kommunes sammenhængende indsats 0-25 år Dagtilbuddene er en del af den tværgående indsats Et sammenhængende udviklingsforløb for 0-25 år. Det sammenhængende udviklingsforløb består af følgende delelementer: Dagtilbud med Mening Skole med Vilje Klub for Alle Vision for Læring, Trivsel og Udvikling Der skal opleves en rød tråd i arbejdet med børn, unge og deres familier. Den røde tråd skal forpligte alle involverede medarbejdere og ledere. Det betyder, at de forskellige institutioner skal tage afsæt i, at de alle har en rolle i børn og unges hele liv, og at der i langt højere grad end tidligere bindes sløjfer mellem de mange professionelle. Målet er: at alle børn og unge i Ballerup Kommune vokser op og får de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet. at ledere og medarbejdere skal forholde sig til, hvordan arbejdet kan gøres på nye og bedre måder, så langt flere børn kan inkluderes, gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv. Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel har sit opdrag i den sammenhængende indsats 0-25 år. Læring, udvikling og trivsel er hinandens forudsætninger for børn og unges deltagelse i forskellige sammenhænge gennem deres livsforløb og i høj grad afhængig af muligheder i hjemmemiljøet, samarbejde mellem hjem og professionelle og et trygt og udviklende pædagogisk miljø. Visionen Dagtilbud med Mening Ballerup Kommunes vision Dagtilbud med mening sætter retning for dagtilbudsområdet i de kommende år. På baggrund af visionen er der fastsat P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 8

9 tre kommunale indsatsområder gældende for 2015 og Indsatsområderne er udvalgt, så de tilsammen retter sig mod visionens overordnede intentioner samtidig med, at de knytter an til igangværende tiltag i forhold til sprog, ledelse af kerneopgaven og digitalisering. De tre indsatsområder er: 1. Dagtilbuddet skal arbejde med at udvikle læringsmiljøet, så sprogarbejdet bliver en integreret del af al pædagogiske praksis og kan følges op fx via sprogvurderinger på særlige alderstrin. 2. Ledelse af kerneopgaven handler om, at ledere og pædagoger skal tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så der sikres mest muligt tid til nærvær med børnene. 3. Dagtilbuddet skal på baggrund af Digitaliseringsstrategien 0-18 år udarbejde og igangsætte en handleplan for, hvordan digitale medier indgår i arbejdet omkring den pædagogiske praksis. Ud fra disse overskrifter skal den enkelte institution fastsætte lokale mål, som kobles til arbejdet med den pædagogiske læreplan. Den nationale lovgivning og de kommunale visioner, strategier og indsatser sætter retning for det pædagogiske arbejde, - og dermed også på arbejdet med den pædagogiske læreplan. Figuren herunder viser de elementer, der skal indgå i arbejdet med at udforme dagtilbuddets pædagogiske læreplan som et samlende dokument for beskrivelse af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 9

10 Faktuelle forhold Børnehuset Lilletoften Lilletoften Skovlunde Telefon: Fysiske rammer Børnehuset Lilletoften består af to afdelinger; en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling. Børnehuset er sammenbygget og renoveret i Vuggestueafdelingen er stueopdelt, hvilket tilgodeser de små børns behov for tryghed. Der er fire stuer i alt, og der er etableret døre mellem nogle af stuerne, således at stuerne to og to fungerer som teamstuer. Børnehaveafdelingen er inddelt i funktionsrum/læringsrum, hvilket tilgodeser børnehavebørnenes behov for relationsdannelse og understøtter læringsmålene i de pædagogiske læreplaner. Vi er beliggende midt i et boligkompleks og modtager børn fra såvel etagebyggeri som villakvartererne. Børnehuset blev etableret i Børnegruppens sammensætning Vi er normeret til i alt 148 enheder, dvs. 44 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. På grund af flexnormering kan børneantallet variere på forskellige tidspunkter af året. Belægningen af flersprogede børn er pt. ca. 24 %. Personalegruppens sammensætning og kompetencer Personalegruppen er fordelt på 1 børnehusleder, 1 pædagogisk leder, 12 pædagoger, 9 pædagogmedhjælpere, 1 økonoma og 2 rengøringsassistenter. Vi har desuden studerende i praktik; pædagogstuderende og PAU-praktikanter. Personalesammensætningen er ret differentieret med hensyn til alder, køn, kulturel baggrund og etnicitet, hvilket ifølge vores opfattelse medvirker til det bredeste spektrum af kompetencer. Vi har i personalegruppen en sprogpædagog, som varetager opgaven i henhold til 11. Vi samarbejder desuden med Center for Børne- og Ungerådgivningen (C-BUR), hvor der er tilknyttet audiologopæd, psykolog, pædagogisk vejleder og fysioterapeut. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 10

11 Værdigrundlag Børnehusets værdigrundlag er udarbejdet af den samlede personalegruppe i maj Børnehusets værdigrundlag bygger på et anerkendende og inkluderende menneskesyn, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte medarbejder, og hvor tolerance og mangfoldighed ses som en styrke. Dette menneskesyn kommer til udtryk ved en pædagogisk dagligdag, hvor vi ser, lytter til og giver plads til det enkelte barn ift. alder, udvikling og kompetencer. Medarbejderne i Børnehuset Lilletoften er autentiske og tydelige rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Det er vigtigt, at vi er ærlige, reflekterende og bevidste om egne kompetencer i mødet med børnene. Vi arbejder derfor på at fastholde og videreudvikle en høj social kapital, hvilket afspejler sig i et godt børne- og arbejdsmiljø. Et godt børnemiljø skaber grobund for et godt selvværd, hvilket er betydningsfuldt ift. at kunne trives med sig selv og andre mennesker. Barnet skal opleve sig som værende værdifuldt, føle sig respekteret, værdsat og blive i stand til at kunne vælge samt sige til og fra. For at skabe en tillidsfuld og tryg hverdag for børnene og deres forældre, er det vigtigt, at barnet får den omsorg, der er nødvendig for hele barnets trivsel og udvikling. Barnets basale behov i forhold til alder skal dækkes, og barnets skal stimuleres i form af forskellige oplevelser og aktiviteter. Hverdagen skal være overskuelig og genkendelig med medarbejdere, som udviser nærvær og empati. Børnemiljøet skal være præget af en god omgangstone og gensidig respekt, hvor det er ok at være forskellige. Vi har særlig fokus på aktivt at forebygge mobbekultur. Empati og indlevelse er vigtig for at kunne begå sig sammen med andre. Vi vil derfor arbejde for at støtte og opmuntre børnene til at udvise forståelse og respekt for hinanden. Børnene lærer at kunne rumme og respektere andres følelser, styrker og svagheder, og de kan efter alder hjælpe hinanden. Barnet udvikler selvstændighed og modenhed ved, at der stilles relevante udfordringer og forventninger. Der skal være tid og tålmodighed, så barnet får succesoplevelser og troen på selv at kunne. Personalet har fokus på, at legen ikke er en modsætning til læringen, som finder sted i børnehuset. Legen er barnets foretrukne aktivitet, og legen har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Medarbejderne har særlig fokus på sproget i dagligdagens rutiner, i strukturerede aktiviteter og i børnenes frie leg. Gennem didaktisk arbejde med læringsmål, aktiviteter og evaluering befinder børnene sig i et pædagogisk miljø, hvor trivsel, udvikling, læring, leg og omsorg er i højsædet. Det er vigtigt for os som professionelle fagpersoner at være opmærksomme på barnets to verdener hjemmet og institutionen så vi har størst mulig viden til P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 11

12 at kunne udvikle børnenes færdigheder og tilgodese deres aktuelle behov. Derfor prioriterer vi en åben og ærlig kommunikation/dialog med forældrene om barnets trivsel og udvikling hjemme og i børnehuset. Personalegruppen har et tæt samarbejde om den pædagogiske kerneopgave, og vi er ansvarlige for et kontinuerligt, trygt og konstruktivt udviklings- og læringsmiljø. Glæde, spontanitet og humor er alle faktorer, der skaber glæde og overskud, og som derved medvirker til et godt arbejdsmiljø. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 12

13 Samarbejdet med forældrebestyrelsen Børnehuset Lilletoften har en forældrebestyrelse bestående af en formand, en næstformand samt fem øvrige forældrevalgte medlemmer. I bestyrelsen er der desuden to personalerepræsentanter samt børnehuslederen og den pædagogiske leder. Bestyrelsen holder ca. 8 årlige møder og er bl.a. med til at planlægge den årlige sommerfest samt et årligt forældremøde. Pædagogiske principper og værdier De pædagogiske principper er en beskrivelse af de grundlæggende retningslinjer for det enkelte dagtilbuds pædagogiske arbejde. De pædagogiske principper skal tage udgangspunkt i Dagtilbudsloven, de grundlæggende værdier og mål samt barnesynet, der er beskrevet i Ballerup Kommunes fælles børnepolitiske værdier. De pædagogiske principper udarbejdes i dialog med forældrebestyrelsen og er en ramme, der giver mulighed for flere forskellige handlinger i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Et princip udtrykker grundlæggende værdier, holdninger og kvaliteter er rummeligt og giver plads til ledelse er en overordnet ramme der giver mulighed for forskellige pædagogiske handlinger udtrykker ikke konkret, hvordan og hvornår der skal handles i den pædagogiske praksis Eksempler på principper kan være: at børn får medindflydelse og medbestemmelse at børn får viden om sundhed og sund kost at børn sikres erfaring og oplevelser med naturen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lilletoften har udfærdiget nedenstående principper - et princip til hvert af temaerne fra den pædagogiske læreplan. Barnets alsidige personlige udvikling: Børn skal støttes og udfordres i at udvikle deres selvtillid og selvværd i anerkendende og værdsættende læringsmiljøer ud fra det enkelte barns normer og værdier. Sociale kompetencer: Børn skal gennem succesoplevelser bevidstgøres om egne sociale kompetencer, således at de kan bringe disse kompetencer i spil i et fællesskab. Sprog: Børn skal introduceres til forskellige sprog- og kommunikationsformer, herunder verbalt og nonverbalt sprog. Krop og bevægelse: Børn skal have mulighed for at opleve glæde gennem forskellige fysiske aktiviteter uanset deres kropslige kompetence. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 13

14 Natur og naturfænomener: Børn skal opleve og have respekt for naturen og dens ressourcer. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børn skal have viden om, at mennesker er forskellige, og de skal derigennem opnå tolerance og respekt for andres kulturer og værdier. Forældresamarbejde Barnets trivsel, læring og udvikling er et samspil mellem barnet og de vigtigste relationer i barnets liv. Derfor er der også sammenhæng mellem barnets oplevelse og udbytte af børne- og læringsmiljøerne i dagtilbuddet og det pædagogiske personales og forældrenes samarbejdsrelationer. I et læringsperspektiv og i barnets interesse skal der i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og samarbejde omkring det at skabe trivsel, læring og udvikling for barnet. (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær I Børnehuset Lilletoften definerer vi ikke kerneopgaven som det vi gør, men som den forskel vi gør. I forhold til ledelse af kerneopgaven med henblik på at sikre mest mulig tid til nærvær med børnene, gør vi følgende: Vi holder samling hver dag med alle børn. I dette tidsrum har vi bedt forældrene om ikke at aflevere deres børn, således at der skabes mindst mulig forstyrrelse. Vi laver aktionslæringsforløb både på legepladsen og indenfor, hvor medarbejderne i disse tidsrum ikke må tale indbyrdes. Vi opdeler børnene i mindre grupper, fx en lille gruppe børn til en medarbejder, da der er evidens for, at dette automatisk skaber mere nærvær. Vi har indrettet børnehuset med legekroge, så der sikres ro til fordybelse og nærvær. Vi laver så vidt mulig dokumentation med børnene, så medarbejderne på den måde går mindre fra til andre opgaver. Vi opdeler børnene i børnehaven i lille-, mellem- og storegruppen, så aktiviteter og pædagogik kan målrettes efter alder og udviklingstrin, hvilket skaber mere tid og ro til at se det enkelte barn. Vi strukturerer og planlægger hverdagen, således at medarbejderne er mest mulig tid sammen med børnene, dvs. at andet arbejde så vidt muligt lægges i tidsrum, hvor det påvirker arbejdet med kerneopgaven mindst muligt. Vi sørger for at give alle børn en god start på dagen ved at være anerkendende og nærværende, fx vinke til mor og far, få et kram, sidde på skødet mv. Vi uddanner nye medarbejdere og kollegaer i at være nærværende med børnene. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 14

15 Digitaliseringsstrategi I Børnehuset Lilletoften bruger vi ipads, fordi vi mener, det er vigtigt, at børnene lærer at mestre nutidens medier, således at de ved skolestart er mere lige. Vi forudsætter, at digitale medier med tiden vil fylde mere i vores hverdag. I vores bestræbelse på at skabe kompetente borgere er digital dannelse en kompetence, der er nødvendig for at begå sig i samfundet (fra Digitaliseringsstrategi 0-18 år for Ballerup Kommune ). De voksne bruger fx ipads til dokumentation, bl.a. små, korte film og billeder, som kan danne udgangspunkt for dialog med børnene. Disse kan også lægges på BørneIntra, således at forældrene har mulighed for at se eksempler på, hvad børnene foretager sig, mens de er i daginstitution. Dette kan også hjælpe til at integrere barnets to verdener hjemmet og institutionen. IT kan ved velovervejet brug være støttende i børns kreativitet, leg og læring (fra Digitaliseringsstrategi 0-18 år for Ballerup Kommune ). Hele personalegruppen har i 2015 været på kursus vedr. IT og ipads og har derigennem fået kendskab til hvilke apps, der er hensigtsmæssige at benytte til udvikling af børns læring. Vi har i personalegruppen en klar holdning til, at der i brugen af ipads skal være læringsværdi, social værdi og kompetenceudviklingsværdi og vi har derfor i personalegruppen udpeget en superbruger, som sørger for at holde sig selv og den resterende personalegruppe ajour med, hvilke apps der med ovenstående for øje kan benyttes. Da digitalisering og brugen af digitale medier er indsatsområde ift. Dagtilbud med Mening har vi udarbejdet nedenstående mål herfor: Alle børn har min. en forælder, som benytter BørneIntra regelmæssigt. Alle børn skal introduceres til og have kendskab til brugen af ipads. Dannelse Arbejdet med barnets og børnegruppernes læring og dannelse skal ske, så barnet tilegner sig viden, erfaringer, og identitet og handlekompetencer til at leve i en foranderlig verden. Den pædagogiske opgave er at grundlægge og forankre de værdier, som vores samfund bygger på. Det vil sige individets frihed og selvstændighed under ansvar for andre, ligestilling mellem kønnene, solidaritet med de svageste og udsatte, samt etnisk ligestilling. Børnene skal udvikle bevidsthed og kompetencer, der kan bidrage til et bæredygtigt miljø. Børnene skal blive fortrolige med demokratiske processer, og de skal kunne handle til fordel for egne og andres trivsel og livsvilkår og kunne bidrage til samfundets udvikling (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). Børns dannelse sker bl.a. gennem oplevelser og erfaringer, og vi mener, at der skal være et jævnbyrdigt samspil mellem leg og læring. Vi ved, at legen har stor betydning for barnets trivsel, læring og udvikling og det er gennem legen, at børn har mulighed for at bearbejde deres oplevelser og erfaringer, så de derigennem tilegner sig ny viden og bedre forståelse. På denne baggrund mener vi, at den frie leg i et dannelsesmæssigt perspektiv har ligeså stor P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 15

16 betydning og værdi som de strukturerede, voksenstyrede aktiviteter. Vi er som professionelt, pædagogisk personale rollemodeller for børnene, og det er os, der skaber de læringsmiljøer i daginstitutionen, som børnene skal navigere i. Forældre og andre vigtige relationer i barnets liv har også et ansvar for barnets dannelse, og det er derfor vigtigt, at der er en åben dialog omkring barnet mellem familie og institution (se punktet Forældresamarbejde ). Trivsel, udvikling og læring Børnenes udvikling tilrettelægges med blik for det enkelte barns behov og interesser (fra Dagtilbud med Mening ). Børne- og læringsmiljøer skal etableres, så de på en naturlig, inspirerende og sjov måde skaber optimale udviklingsrammer for børn (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). I Børnehuset Lilletoften har vi anvendt læreplanens temaer samt erfaringer fra personalegruppens fælles studietur til Italiens Reggio Emilia-institutioner, som baggrund for etableringen og indretningen af den renoverede og sammenbyggede institution. Vuggestueafdelingen er etableret med en teamstruktur, hvor 0-2 års stuerne to og to har et forpligtende samarbejde. Det fysiske læringsmiljø lægger her op til, at børn kan få tryghed og tilbydes legemiljøer, som er stimulerende for aldersgruppen af børn. I børnehaveafdelingen er børnene inddelt i basisgrupper, der holder samling mv. i fællesskab. Men ellers er afdelingen indrettet som et læringsmiljø, der er inddelt i forskellige legezoner og temaværksteder, der fremtræder med en visuel tydelighed i forhold til, hvad barnet kan foretage sig. Det er vigtigt, at den fysiske indretning understøtter den pædagogik, som finder sted, ligesom det er vigtigt, at læringsmiljøet er æstetisk. Vuggestuens og børnehavens indretning giver bedre mulighed for at danne legerelationer og venskaber. Netop disse venskaber er essentielt i forhold til barnets trivsel (se punktet Sundhed ). Sundhed Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. (fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke - Mad og måltider ) I Børnehuset Lilletoften tilbydes en veltillavet ernæringsrigtig kost, som er med til at introducere børnene for sunde kostvaner og varierede mad- og smagsoplevelser. Institutionskosten er baseret på økologiske råvarer, og vi tilstræber at opnå en økologi på minimum 75 %. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til antal gram af de forskellige kostkomponenter børnene tilbydes for dermed at opnå en sufficient kost. Vi vil her i børnehuset gerne være med til at minimere børns sukkerindtag. Vi er bevidste omkring, hvor stor betydning sukker har i forhold til børns sundhed, og derfor er det kun ved særlige lejligheder, at det bliver tilbudt. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 16

17 På den måde er vi med til at udvikle børnenes forhold til mad generelt og give dem nogle sunde kostvaner. I Børnehuset Lilletoften har vi rammer, der optimerer børnenes udfoldelsesmuligheder både ude og inde. Her får de rig mulighed for at bruge deres krop, udvikle sig motorisk og herved fremme deres fysiske sundhed. For at give børn de bedste muligheder for udvikling og læring har søvnen en væsentlig rolle, og vi tilstræber, at børnene får dækket deres individuelle søvnbehov i forhold til deres alder. I forhold til trivsel og mental sundhed er det vigtigt at skabe fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke forekommer mobning. Vi arbejder derfor målrettet på at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling. Inklusion Inklusion i Ballerup kommune indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte forskellighed i fællesskaberne, og at kunne bruge læringsfællesskabernes forskelligheder på konstruktive og berigende måder (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). Vi er meget opmærksomme på den inkluderende pædagogiske praksis. I dagligdagen opstiller vi forskellige rammer og læringsmiljøer med udgangspunkt i det inkluderende fællesskab. Inklusion er værdifuldt for alle børn og ikke kun for børn med særlige behov. Det indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Børn er forskellige og børnegruppen i dagtilbud er mangfoldig. Børn har dermed forskellige styrkepotentialer, som vi som pædagogisk, fagligt uddannet personale skal have fokus på og fremme, således at børnene udvikler sig til robuste individer. Denne robusthed hjælper fx også børnene til bedre at kunne håndtere de forskellige overgange i deres liv, såsom overgangen mellem vuggestue og børnehave samt overgangen til BFO/skole. Fællesskabet og de gode sociale relationer mellem børn, forældre og medarbejdere er afgørende og nødvendige for børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi har som daginstitution en vigtig opgave i forhold til at inddrage forældrene som samarbejdspartnere i arbejdet med de inkluderende fællesskaber. Dette gælder både i forhold til inklusionsarbejdet, som finder sted i institutionen, og det handler i høj grad også om at forsøge at inddrage forældrene i at understøtte arbejdet fx ved at etablere legegrupper, hvor børnene kan lege sammen i fritiden, eller ved at afholde spiseaftener, sommerfester og andre forældrearrangementer, hvor forældrene får mulighed for at lære hinanden at kende. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 17

18 Vi samarbejder med Center for Børne- og Ungerådgivningen (C-BUR) i forhold til inklusionsarbejdet, hvor vi har mulighed for tværfaglig sparring og rådgivning. Netop dette samarbejde er vigtigt i forhold til den tidlige indsats i forhold til børn med særlige behov jf. inklusionsstrategien for Ballerup Kommune. Dokumentation Dokumentation handler i pædagogisk sammenhæng om at indsamle materiale, der kan belyse og skabe faglige begrundelser og argumenter for bestemte forståelser, handlinger, aktiviteter og beslutninger i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). Dokumentation består af en bred vifte af forskellige metoder. Vi gør brug af BørneIntra, hvor vi beskriver og evaluerer det pædagogiske arbejde i hverdagen i forhold til hvilket tema, vi arbejder med. Ligeledes dokumenterer vi vores pædagogiske arbejde ved hjælp af billeddokumentation på BørneIntra. I børnehuset har vi løbende udstillinger, hvor børnenes kreative udfoldelser vises, og vi dokumenterer også digitalt ved at bruge særlige apps på vores Ipads. Didaktik i dagtilbud Didaktik er den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med planlægning, gennemførelse af og refleksion over læreprocesser, herunder mål for, begrundelse for og dokumentation og evaluering af læring. Didaktik er ikke kun, hvad der skal læres, eller hvordan det skal læres, men også hvorfor noget skal læres. Didaktikken har altså både en teknisk dimension, dvs. formulering af mål og midler og planer for at føre dem ud i livet, og en filosofisk/etisk dimension, dvs. begrundelse for de angivne mål og midler. I dagtilbudsdidaktikken i Ballerup lægges der stor vægt på den pædagogiske medarbejders og personalegruppens ansvar, intentioner og opfølgning. Dvs. stor vægt på vekselvirkning mellem pædagogiske værdier og mål for det pædagogiske arbejde på den ene side og på den anden side selvkritisk undersøgelse og opfølgning på den pædagogiske praksis (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). I Børnehuset Lilletoften arbejder vi på at skabe større sammenhæng mellem vuggestue- og børnehaveafdelingen i det didaktiske arbejde. Vi ønsker en overskuelig sammenhæng mellem planlægning, gennemførsel og refleksion over mål, metoder og aktiviteter, således at det fremover bliver mere tydeligt, hvad der fx skal læres/udvikles, hvordan det skal læres/udvikles og hvorfor noget skal læres/udvikles. Læreplanens temaer er strukturerede efter et årshjul, hvor hvert læreplanstema kører i to måneder ad gangen, således at der arbejdes med alle seks temaer i løbet af et år. Vi arbejder primært med læreplanstemaer i projekter, hvor vi arbejder med fælles temaer og emner i begge afdelinger på tværs af aldersgrupper. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 18

19 Evaluering Evaluering er en faglig vurdering af arbejdet. Det er en del af pædagogisk arbejde, som forholder sig refleksivt til mål, proces og resultat, gerne med henblik på at kvalificere dette (fra Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år ). I børnehuset evaluerer vi både i et bredt perspektiv, fx i forhold til læreplanstemaer og de enkelte emner gennem brug af SMTTE-modellen (se bilag 1: SMTTE-modellen ) samt narrativer og aktionslæring mv. Evaluering med børnene sker typisk gennem børneinterviews og i samlinger, hvor børnene får mulighed for at fortælle om deres oplevelse af eksempelvis aktiviteter. På den digitale front arbejder vi på at integrere brugen af fotos, film og konkrete apps i forhold til at evaluere med børnene, således at barneperspektivet og barnets stemme jf. demokrati, medbestemmelse og medansvar bliver mere synligt. Herudover laver vi individuelle evalueringer på det enkelte barn, fx sprogvurderinger og TRAS i forhold til sprog samt evalueringer inden børnehave- og skolestart. Børns leg Leg er ikke en modsætning til læring. Legen er barnets foretrukne aktivitet, og legen har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. I legen åbner der sig særlige muligheder for, at barnet lærer sig nye kompetencer (se bilag 2: Har I bare leget i dag? ). Det skyldes, at legen er barnets aktivitet, som udspiller sig på grundlag af barnets aktuelle interesser og behov. Dertil kommer, at legen foregår i fantasiens verden, hvor alt, som ikke lader sig gøre i det virkelige liv, er muligt. Endelig bearbejder barnet sine oplevelser og erfaringer i legen, og det tilegner sig ny viden og en bedre forståelse. Derfor er legen vigtig for barnets erkendelsesmæssige udvikling, ligesom barnet gennem legen tilegner sig de kulturelle regler og lærer de sociale spilleregler at kende. Barnet lærer at løse problemer og at samarbejde. Derudover tilegner barnet sig kompetencer indenfor alle udviklingsområderne. Medarbejderne har særlig fokus på sproget i dagligdagens rutiner, i strukturerede aktiviteter og i børnenes frie leg. Innovation Den gængse opfattelse og forståelse af begrebet innovation er typisk baseret på smartere løsninger indenfor eksempelvis teknik. Innovation på dagtilbudsområdet kaldes bl.a. velfærdsinnovation, hvilket afspejler løsningsmodeller af innovativ, eksperimenterende og/eller nytænkende art, der kan være med til at kvalificere den pædagogiske praksis. Det handler om at gøre tingene smartere, bedre og gerne billigere eller omkostningsfrit indenfor de givne rammer. I Børnehuset Lilletoften har vi eksempelvis indrettet børnehaveafdelingen med funktionsopdelte læringsrum i stedet for den mere traditionelle stueopdeling. Formålet med dette tiltag har været at sikre en større synlighed omkring P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 19

20 fagligheden både udadtil og indadtil i organisationen, at sikre at der arbejdes systematisk, struktureret og synligt med mål og rammer i den pædagogiske praksis, at fordele og udnytte kompetencerne bedre til gavn for børnenes trivsel, udvikling og læring samt at skabe bedre rammer for videndeling mellem personalet om pædagogik og børnenes trivsel. Indsatsen har været medvirkende til, at læreplansarbejdet er blevet udviklet i en mere systematisk retning, og det har ligeledes været medskabende i forhold til en mere faglig evalueringskultur. For børnene har denne strukturændring betydet, at der har været flere valgmuligheder i forhold til aktiviteter og lege indenfor læreplanstemaerne. Børnene har haft større mulighed for at vælge, hvilke børn og voksne de ønsker at være sammen med og på denne måde har de fået en bedre ramme for at kunne danne relationer på tværs af afdelingen. For pædagogerne betyder strukturændringen for det første, at indretning og pædagogik understøtter hinanden, således at der på denne måde bedre sikres en kvalificering af kerneopgaven. Det har herudover givet øgede muligheder for at fordybe sig med en mindre gruppe af børn, bedre rammer for kompetencefordeling, større mulighed for at se børnene i flere sammenhænge, aktiviteter og relationer samt en ny og kvalificeret måde at samarbejde med kollegaer på. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 20

21 De seks læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Dagtilbudsvejledningen: Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal støttes og udfordres i at udvikle deres selvtillid og selvværd i anerkendende og værdsættende læringsmiljøer ud fra det enkelte barns normer og værdier. 1. læringsmål At det enkelte barn udvikler selvværd og selvtillid, lærer at sige til og fra samt lærer at udtrykke følelser, behov og meninger. Vi møder barnet anerkendende i et trygt miljø ved at vise nærvær og opmærksomhed. Vi styrker det enkelte barns kognitive udvikling ved at øve barnet i fordybelse, koncentration og opmærksomhed. Vi støtter børnene i at sætte ord på oplevelser og støtter dem i at sige til og fra. Vi fokuserer på barnets styrkesider, hvorved det får succesoplevelser. Vi holder samling, hvor børnene støttes i at være i centrum og vente på tur afhængig af aldersgruppen. Børnene vælger sange/lege på skift og udtrykker sig på skift. Børn, der har svært ved at deltage (evt. børn med særlige behov) sidder hos en voksen. Når et barn fx har tegnet en tegning, giver vi ros for barnets evne til at tegne for at styrke barnets selvværd. 2. læringsmål At børn trives og oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og inkluderende fællesskab og derved føler sig betydningsfulde og værdsatte. At vi skaber rammer og rum for aktiviteter og lege, der styrker fællesskaber og venskaber, eksempelvis for at undgå mobning. Indretning og de bygningsmæssige, arkitektoniske forhold understøtter den produktion og pædagogik, der finder sted, hvilket styrker det enkelte barns mulighed for relationsdannelse. Rollelege inde og ude på legepladsen, hvor de voksne støtter alle børn i at være med i en leg. Dette gælder også børn med særlige behov. Vi modtager hvert enkelt barn om morgenen ved at sige godmorgen, sige barnets navn og snakke med det. Barnet bliver set og hørt og får opmærksomhed. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 21

22 Knus og kram er en vigtig del af hverdagen i Børnehuset Lilletoften både barn/barn og barn/voksen. 3. læringsmål At børn lærer at kunne mærke egne og andres følelser og derved udvikler empati, respekt og forståelse for forskelligheder. Vi støtter børn i at løse konflikter. Vi snakker om følelser og laver aktiviteter og lege med fokus på følelser i dagligdagen. De pædagogiske medarbejdere har forståelse for og accept af forskellige måder at udtrykke følelser på. Vi støtter børnene i at have en dialog eller en anden løsningsform i forbindelse med en konflikt og sammen finde en løsning og blive gode venner igen. 4. læringsmål At vi støtter barnets udvikling mod åbenhed, nysgerrighed og initiativ. Medarbejderne er engagerede og nysgerrige sammen med børnene. Medarbejderne viser børnene muligheder og giver dem oplevelser og udfordringer. Vi følger barnets spor indenfor de givne rammer, således at det enkelte barn oplever at være medbestemmende aktører i et demokratisk samfund. Vi bruger naturen og legepladsen og udforsker de muligheder, der findes her. Vi finder snegle og andre dyr/insekter, som vi undersøger og snakker om. Ture i nærmiljøet og til bl.a. skov, strand og museer. Vi præsenterer børnene for forskellige aktiviteter. Vi laver fortællinger med børnene på ipads fx ved at bruge apps som BookCreator og Puppet Pals. 5. læringsmål At barnet udvikler selvhjulpenhed og selvstændighed. Vi stiller relevante udfordringer og forventninger til barnet. Der skal være tid og tålmodighed, så barnet får en succesoplevelse og troen på selv at kunne. Ved toiletbesøg og bleskift hjælper barnet selv til i den udstrækning, det lader sig gøre. Skiftes til at dække bord til frokost. Støttes i at tage tøj af og på. 6. læringsmål At børn udvikler humor og en positiv tilgang til livet. At medarbejderne både verbalt og nonverbalt skaber et miljø præget af humor, glæde og positivitet. Humor og fjolleri tilpasses barnets udvikling. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 22

23 Medarbejderne griner sammen med børnene, fx siger barnet Tag min jakke på!. Medarbejderen prøver selv at tage jakken på, og vi griner sammen. Medarbejderne fjoller med hinanden og børnene, fx tager medarbejderne også hagesmække på ved måltider i vuggestueafdelingen, og vi griner sammen. Evalueringsmetoder Narrativer. Matrixmodellen (for at se det enkelte barns relationer i forhold til gruppen og medarbejderne). Forældresamtaler, stuemøder og personalemøder (samt ved overlevering til børnehaveafdeling og skole), hvor vi ved brug af skema evaluerer på det enkelte barns trivsel og udvikling. Dokumentation i dagligdagen, fx digitalt på BørneIntra gennem fotos, billedcollager, tekst og filmklip. Børneinterviews, hvor barnets stemme kommer til udtryk. SMTTE-modellen ift. aktiviteter/projekter, sprogvurderingsmateriale ift. sprog og TRAS ift. sprog (og sociale kompetencer). P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 23

24 Sociale kompetencer Dagtilbudsvejledningen: Sociale kompetencer handler blandt andet om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal gennem succesoplevelser bevidstgøres om egne sociale kompetencer, således at de kan bringe disse kompetencer i spil i et fællesskab. 1. læringsmål At det enkelte barn udvikler sine sociale kompetencer gennem det inkluderende fællesskab med andre børn og voksne i et miljø præget af læring, trivsel og udvikling. Vi deler børnene op i mindre grupper efter alder og udvikling. Vi skaber fællesskaber, hvor børnene lærer at lytte, forstå og tage hensyn til hinanden, hvilket er med til at styrke barnets sociale kompetencer og oplevelse af at være en del af fællesskabet. Vi tager på ture på tværs af stuer/grupper og afdelinger. Vi holder samling i basisgrupper/stuer/aldersopdelte grupper, hvor børnene skiftes til at vælge sange, ytre sig, lytte, tage hensyn og vente på tur. 2. læringsmål At barnet kan danne venskaber og legerelationer og kan tage initiativer til at løse konflikter. At barnet bliver bevidst om egne og andres følelser og lærer at tage afstand fra drillerier og mobning. Barnet lærer at indgå i mange forskellige relationer med andre børn med mulighed for at fastholde og videreudvikle de sociale relationer til den øvrige børnegruppe. Børnene lærer at udvikle social forståelse, tolerance og empati for andre. Vi guider børnene i forskellige legerelationer til at etablere venskaber og løse konflikter. Vi viser børnene, hvordan man kommer ind i en leg. Vi viser børnene, hvordan man fastholder en leg. Vi støtter børnene i at løse konflikter, bl.a. ved at de kan se, hvordan de har det. 3. læringsmål Børn skal have mulighed for at udtrykke deres individuelle personlighed og opleve at have medbestemmelse, medansvar for forståelse for demokrati. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 24

25 At respektere barnet som den person de er og give plads til forskellighed. At børn deltager aktivt i deres hverdag og bidrager med egne oplevelser, erfaringer og viden. Vise interesse og lytte til hvad andre siger. Barnet lærer, at alle ikke kan få lov på samme tid, og at de skal vente på tur. Børnene støttes i deres initiativer og valg. Børnene får medindflydelse og medbestemmelse under hensyntagen til det enkelte barns alder og udvikling. Børnene lærer sammenhængen mellem handling og konsekvens. 4. læringsmål At skabe en hverdag præget af tryghed, omsorg og tillid. Nærværende medarbejdere, der udviser respekt og anerkendelse af barnet. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. Der skabes tryghed gennem tilrettelagte aktiviteter med tid til nærvær og fordybelse. Børnene skal have knus og kram, så de føler sig betydningsfulde, holdt af og værdsat. Evalueringsmetoder Narrativer. Matrixmodellen (for at se det enkelte barns relationer i forhold til gruppen og medarbejderne). Forældresamtaler, stuemøder og personalemøder (samt ved overlevering til børnehaveafdeling og skole), hvor vi ved brug af skema evaluerer på det enkelte barns trivsel, læring, sociale kompetencer og udvikling. Dokumentation i dagligdagen, fx digitalt på BørneIntra gennem fotos, billedcollager, tekst og filmklip. Børneinterviews, hvor barnets stemme kommer til udtryk. SMTTE-modellen ift. aktiviteter/projekter, sprogvurderingsmateriale ift. sprog og TRAS ift. sprog og sociale kompetencer. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 25

26 Sproglig udvikling Dagtilbudsvejledningen: En tidlig stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er en vigtig del af dagtilbuddenes opgave. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Arbejdet med børns sproglige udvikling kan tage afsæt i den sprogvurdering, som et barn eventuelt har fået foretaget efter dagtilbudslovens 11. Med afsæt i sprogvurderingen kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbuddet. Sprogvurderingens funktion er at give pædagogerne indblik i et barns sproglige udvikling. En sprogvurdering af denne karakter kan bruges som grundlag for overvejelser om, hvilke pædagogiske handlinger der kan iværksættes. Disse overvejelser kan indgå i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Sprogvurderingen og den pædagogiske læreplan skal således supplere hinanden, så de samlet danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnegruppen og det enkelte barn. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal introduceres til forskellige sprog/kommunikationsformer, herunder verbalt og nonverbalt. 1. læringsmål At udvikle børns individuelle sprog, herunder kropssprog, talesprog, dialog og billedsprog med udgangspunkt i det enkelte barns baggrund og kompetencer. Vi har fokus på sproget og dialogen i barnets daglige aktiviteter og rutiner for at styrke barnets sproglige udvikling og sprogforståelse og evne til at indgå i dialog samt udtrykke sig i billeder, skrift og tegn. Børnene skal have kendskab til tekst og billedsprog. Målrettet sproglig indsats i daglige rutiner, eksempelvis i garderoben, morgensamling, borddækning, spisesituationer, oprydning, skiftesituationer. På tur/opdagelsestur med fokus på sprog og dialog. Personlige historier/dialoger med udgangspunkt i barnets eget liv og oplevelser. Vi synger med børnene, evt. med brug af sangkuffert bestående af konkreter (fx flyvemaskine, mariehøne, bus mv.), hvor vi bruger fagter og gentagelser. Vi gør brug af konkreter/piktogrammer, fx figurer, tegninger, billeder mv. Vi taler med børnene i mindre grupper om fx temaer, oplevelser mv. Vi bruger dialogisk oplæsning til at gøre bøgerne levende og mere håndgribelige. Spil og rollelege med fokus på sproget. Vi bestræber os på at undgå for mange testspørgsmål. Vi opfører bordteater og lader børnene opføre dem eller leger med dem. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 26

27 Børnene udtrykker sig narrativt, mens de tegner billeder. 2. læringsmål At lære børnene at sætte ord på deres følelser og behov samt at lære børnene at løse konflikter og forskellige former for samarbejde. Medarbejderne støtter børnene i at sætte ord på følelser og give udtryk for følelsen. Medarbejderne støtter børnene i at lære at sige til og fra. Vi laver temaarbejde med de forskellige følelser. Vi taler om, hvordan vi ser ud, når vi er glade, sure, vrede, kede af det mv. Vi taler om konflikter og hvordan vi løser dem, helst i nuet. 3. læringsmål At børnene lærer at udtrykke sig ved brug af digitale medier. Brug af ipads til at fortælle historier, søge ny viden, understøtte dialog gennem brugen af udvalgte apps med fokus på sprog og læring. Børnene får selv lov at bruge ipads til at tage billeder, fx af deres bedste ven, det bedste legetøj mv. og derefter fortælle om deres billeder. Vi bruger BookCreator, Puppet Pals og diverse sprogstimulerende apps. 4. læringsmål At flersprogede børn skal støttes og introduceres til det danske sprog samt understøttes og udvikles i deres dialog og sprogforståelse. Vi har fokus på børn med særlige sproglige udfordringer, herunder udtalevanskeligheder, manglende sprogforståelse etc. Samarbejde med audiologopæd (talepædagog). 11 sprogpædagogisk arbejde med de flersprogede. Daglig opmærksomhed på de understøttende sprogstrategier. Vi foretager løbende sprogscreening. Dialog, fokus og støtte i hverdagen. Evalueringsmetoder TRAS/sprogscreening. SMTTE-modellen. Aktionslæring via Sprogspark, rutiner og aktiviteter. Sprogvurdering. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 27

28 Da sprogarbejdet og udvikling af det sproglige læringsmiljø er et indsatsområde ift. Dagtilbud med Mening, har vi udarbejdet nedenstående konkrete og målbare milepæle for børns sproglige udvikling for 2015/2016: Alle børn får foretaget en sprogvurdering, inden de fylder 3 år og starter i børnehaven. Målet er, at min. 80 % af disse børn befinder sig kategori A En generel indsats, dvs. at de har alderssvarende kompetencer indenfor alle sproglige områder. Minimum 80 % af børnehavebørnene skal inden skolestart være i stand til at føre en 5-punktssamtale, dvs. enten V-B-V- B-V eller B-V-B-V-B. Minimum 80 % af børnehavebørnene skal inden skolestart være i stand til at fortælle en historie med opbygningen startmidte-slutning. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 28

29 Krop og bevægelse Dagtilbudsvejledningen: Dagtilbuddene skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal have mulighed for at opleve glæde gennem forskellige fysiske aktiviteter uanset deres kropslige kompetence. 1. læringsmål At udvikle og udfordre børnenes grov- og finmotorik samt give dem krops- og sanseforståelse. Vi støtter børnene i at være selvhjulpne og skaber rammerne for grov- og finmotorisk udfoldelse og udfordringer tilpasset det enkelte barns udvikling. Vi bruger vores fysiske rammer til rytmik, og vi gynger, kravler, løber, hopper mv. Vi tager ud i naturen og løber på bakker og leger på nye legepladser. Vi tager på ture til skov og strand. Vi bruger vores 5 sanser; mærker, føler, ser, smager og lugter/dufter til hverdagen. Vi tegner os selv og ser os i spejlet. Vi giver børnene mulighed for at tegne, klippe, klistre, lege med ler, puslespil, klodser mv. Vi lærer at lyne lynlåsen, bruge bestik, tage tøj på mv. 2. læringsmål Børnene skal have kendskab til sund kost og personlig hygiejne. Børnene i vuggestueafdelingen tilbydes sund og varieret kost (minimum 75 % økologisk) efter Ballerup Kommunes gældende kostpolitik og de 8 kostråd. I børnehaveafdelingen samarbejder vi med forældrene om, hvad den gode madpakke er, og eftermiddagsmåltidet består af hjemmebagt brød og frisk frugt. Vi hjælper børnene med deres personlige hygiejne. Vaske hænder før måltider og efter toiletbesøg. Tøj- og bleskift, tørre næser Vi smager frugt og nye, sunde pålæg. Vi lærer om sunde ting. Vi ser i spejlet, om vi er snavsede. Vi skifter vores våde tøj. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 29

30 3. læringsmål Børn skal dagligt have mulighed for kropslig bevægelse gennem leg og fysisk aktivitet samt opleve glæden ved at bevæge sig sammen med andre. Vi skaber rammer for bevægelse og leg. Motivationsskabende medarbejdere. Vi leger sanglege, rytmik, motion og holdsport med boldspil. Vi tager på oplevelsesture i bypark, legeplads, skov og stranden. Vi laver vandkamp. Løb på ujævnt terræn. Vi cykler. Vi klatrer i træer. Vi bygger forhindringsbaner. Vi gynger højt og stimulerer den vestibulære sans. Evalueringsmetoder SMTTE-modellen. Iagttagelser. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 30

31 Natur og naturfænomener Dagtilbudsvejledningen: Dagtilbuddene skal medvirke til at styrke børns viden om, erfaring med og forståelse for naturen og naturfænomener. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. At arbejde med naturfænomener handler om at skabe muligheder for at børnene kan arbejde med tidlige matematikområder og natursammenhænge og om, at børnene gør sig erfaringer med sammenhænge i deres omverden. Børns naturlige nysgerrighed og undren kan være grundlaget for at eksperimentere og undersøge og få erfaringer med mængder, tal og kategorier mv. Ved at udfordre barnet, der hvor det er i forhold til naturfænomener, skabes mulighed for, at børnene kan forstå, systematisere og få begreber for deres omverden. F.eks. begrebspar som stor-lille eller lettung og begreber som tal, mængder, mønstre, rækkefølger, tyngdekraft og relativitet, f.eks. tid. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal opleve og have respekt for naturen og dens ressourcer. 1. læringsmål At børnene tilegner sig viden, viser nysgerrighed, respekt for og glæde ved naturen, og at de bruger naturen som leg og fantasi. er Vi giver børnene mulighed for at bruge alle sanser i kontakten med naturen. Vi præsenterer børnene for de fire elementer; jord, luft, ild og vand. Vi bruger dagligt den natur, som findes på vores legeplads. Vi er ude i al slags vejr og på alle årstider, så børnene oplever sol, sne, regn, vind og årstidernes skiften. Jord: Samler pinde, insekter og går på sneglejagt. Planter og plukker blomster, bær og svampe. Vi planter frø i potter og ser, hvordan et frø kan blive til en blomst. Vi graver i jorden og finder dyr og insekter. Vi føler på jorden og laver mudder. Vi følger et træ, bl.a. at man skal passe på træerne, fordi de er vigtige for vores miljø. Luft: Vi mærker vinden i håret, laver og flyver med drager, vindmøller og blæser med sæbebobler. Vi mærker, hvordan årstiderne skifter i form af varme/kulde. Vi samler sommerfuglelarver og følger udviklingen fra larve til sommerfugl. Ild: Vi samles omkring bålpladsen og laver forskellige aktiviteter, hvor ild indgår, fx Skt. Hans, sommerfest, Halloween Vi snakker og/læser bøger om solen, som den livgivende varmekilde. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 31

32 Vand: Vi leger i vandpytter og samler vand i spande. Vi undersøger, hvad der lever i søerne, og vi fanger fx haletudser og ser udviklingen fra haletudse til frø. Vi tager til stranden og samler ting fra havet. Vi går til gadekæret og kigger på ænder. Vi laver aktiviteter med frossent vand/is. Vi laver eksperimenter med vand og sne. 2. læringsmål Da vi lever i og af naturen, vil vi gerne give børnene en viden om naturens økosystem og dens begrænsede ressourcer og anvendelsesmuligheder. Medarbejderne gør børnene opmærksomme på naturens begrænsede ressourcer, og at man skal begrænse det daglige forbrug. Vi lærer børnene at slukke for vand og lys. Børnene lærer at forbruge med omtanke (papir og andre materialer), og vi hjælper børnene til at blive bevidste om, hvor forskellige materialer kommer fra. Vi lærer børnene at samle skrald og affald op, og vi opfordrer børnene til at samle ting op, der ikke hører til naturen. 3. Læringsmål Børnene tilegner sig begrebsviden og erfaringer indenfor de forskellige naturfænomener. er Medarbejderne præsenterer børnene for brugen af tal, mængder og mønstre. Vi introducerer børnene for forskellige begreber, begrebspar, sammenhænge og kategorier, som de skal lære at forholde sig til og forstå i deres omverden. Eksempler fra praksis Vi tæller sammen med børnene, inden vi synger sange, og børnene tæller fx hvor mange piger og drenge, der er i gruppen. Vi klipper trekanter, cirkler og firkanter sammen med børnene, og vi farvelægger geometriske mønstre fx ved brug af Mandalas. Børnene i børnehaven inddeles i lille-, mellem- og storegruppen ved læreplansarbejde. Børnene lærer om over- og underbegreber, fx at kniv, gaffel og ske er bestik, at pærer, æbler og bananer er frugt, og at forår, sommer, efterår og vinter er årstider. Evalueringsmetoder SMTTE-modellen. Dokumentation både digitalt gennem fotos/tekst på BørneIntra og ved udstillinger i institutionen. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 32

33 Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbudsvejledningen: Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, it, billeder med mere. Et understøttende børnemiljø kan derfor lægge vægt på deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet, der kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Forældrebestyrelsens princip: Børn skal have viden om, at mennesker er forskellige, og de skal derigennem opnå tolerance og respekt for andres kulturer og værdier. 1. læringsmål Børnene skal have tilgang til et stimulerende miljø med plads til kreativ og kulturel udvikling og læring. Vi tilbyder børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt. Børnene er aktive medskabere af kulturen i børnehuset. Vi bruger bl.a. musik, kunst, teater, leg, sang, digitale medier og bevægelse som kulturel udtryksform i dagligdagen. 2. læringsmål At børnene får kendskab til de kulturelle tilbud i nærmiljø og omegn. er Vi gør brug af de forskellige kulturelle tilbud, som forefindes i nærmiljø og omegn. Vi strukturerer og planlægger diverse kulturelle oplevelser med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner samt de emner, vi beskæftiger os med. Vi går på biblioteket. Vi besøger det lokale plejehjem. Vi går på byggelegepladsen. Vi tager til Pederstrup og ser fårene blive klippet eller kører hestevognstur. 3. Læringsmål Børn skal have kendskab til kulturelle begivenheder, værdier og traditioner i børnehuset såvel som i det samfund, vi er en del af. Vi tilstræber, at personalesammensætningen er bredt sammensat i forhold til køn, alder, kulturel baggrund og etnicitet, således at vi afspejler det samfund/nærmiljø, som vi er beliggende i. I børnehuset har vi faste traditioner af kulturel karakter. Vi følger de danske traditioner og fejrer de danske højtider, naturligvis under hensynstagen til andre kulturelle og religiøse overbevisninger. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 33

34 Vi tager på tur og ser juleudstillinger. Vi tager i kirken og ser krybespil til jul, hvor børnene er klædt ud som Josef, Maria, engle og de tre visemænd. Vi holder fastelavn. Vi laver påskehareløb. Evalueringsmetoder SMTTE-modellen. BørneIntra, herunder fotos/tekst. Personalemøder (Den 5. provins) og stuemøder. Narrativer. P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 34

35 Bilag 1: SMTTE-modellen P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 35

36 P æ d a g o g i s k e l æ r e p l a n e r B ø r n e h u s e t L i l l e t o f t e n Side 36