4. Traktatreform og den næste regeringskonference

Transkript

1 4. Traktatreform og den næste regeringskonference A5-0058/1999 Europa-Parlamentets beslutning om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference (C5-0143/ /2135(COS)) Europa-Parlamentet, - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Köln, hvor det bekræftede, at det havde "til hensigt i begyndelsen af 2000 at indkalde til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer med henblik på at løse de institutionelle spørgsmål, der ikke blev løst i Amsterdam, og som skulle løses inden udvidelsen" (C5-0143/1999), - der henviser til beslutningen på Det Europæiske Råds møde i Köln om at udarbejde et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, - der henviser til udtalelserne fra Kommissionens formand, Romani Prodi, over for Parlamentet den 21. juli 1999, hvorefter det ville være en fejltagelse af historiske dimensioner, hvis Den Europæiske Union tilrettelagde en regeringskonference i Helsinki, der fejlagtigt var blevet begrænset, fordi man simpelthen havde en fælles frygt for at se den kommende udvidelses sande udfordringer ordentligt i øjnene, - der henviser til udtalelserne fra kommissionsmedlem Michel Barnier i Udvalget om Forfatningsspørgsmål den 6. september 1999 om reformen af traktaterne og navnlig om forfatningsprocessen i EU og om den metode, der skal anvendes i forbindelse med reformen, - der henviser til rapporten fra Kommissionens ekspertgruppe under forsæde af hr. Dehaene, - der henviser til sine beslutninger af 19. november 1997 om Amsterdam-traktaten 1, af 6. maj 1999 om metoden og tidsplanen for den kommende institutionelle reform 2 og af 16. september 1999 om et charter for de grundlæggende rettigheder 3, - der henviser til punkt 15 i sin ovennævnte beslutning af 19. november 1997, hvori det godkendte fælleserklæringen fra Belgien, Frankrig og Italien, hvor der slås til lyd for, at institutionelle reformer skal være en forudsætning for enhver udvidelse, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Forfatningsspørgsmål og til udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, EFT C 371 af , s. 99. EFT C 279 af , s Protokollen af denne dato, del II, punkt 10a).

2 Forskning og Energi og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked (A5-0058/1999),

3 A. der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab fylder 50 år i foråret 2000, og at Fællesskabet siden Det første Europæiske Kul- og Stålfællesskab gradvist har udviklet sig til en politisk union med legitimitet som en såvel staternes Union som folkenes Union, B. der henviser til, at indførelsen af et repræsentativt demokrati på unionsplan kommer til udtryk i udøvelsen af lovgivnings-, budget- og kontrolbeføjelser og i optagelsen af unionsborgerskab i traktaten, hvilket har gjort det muligt for Unionen af gennemløbe en udvikling, som der skal tages hensyn til i forbindelse med den kommende reform, C. der henviser til, at Unionen står over for en ny form for politiske, økonomiske og sociale udfordringer uden sidestykke både internt og i forholdet til resten af verden, og at det bliver mere og mere klart, at traktaten i sin nuværende udformning hverken muliggør en effektiv løsning af disse problemer eller borgernes fulde deltagelse, D. der konstaterer, at krisen med Kommissionen har blotlagt visse institutionelle svagheder i Unionen, og at krisen i det tidligere Jugoslavien og krigen i Kosovo har vist, hvor svag Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er, E. der henviser til, at reformen af Unionen skal udnyttes som en lejlighed til at skabe kontakt til de europæiske borgere og til at forny eksisterende kontakter, F. der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Köln på denne baggrund erkendte, at det var nødvendigt at foretage en revision af traktaten, men at det besluttede at indkalde en regeringskonference, som for øjeblikket skal begrænse sig til at behandle de institutionelle spørgsmål, der ikke blev løst i Amsterdam, men som også kan beskæftige sig med andre spørgsmål og mere konkret det, som er fastsat i protokollen om institutionerne med henblik på en udvidelse af Den Europæiske Union, og det, som er en følge af gennemførelsen af Amsterdamtraktaten, G. der minder om, at Parlamentet umiddelbart efter Det Europæiske Råds møde i Amsterdam og ved flere andre lejligheder har givet udtryk for sit ønske om en mere ambitiøs reform af Unionen, som skal være mere vidtrækkende end den omtalte protokol og i højere grad stå mål med de problemer, der skal løses i Europa, H. der henviser til, at der ikke er tale om at forhale udvidelsesprocessen, navnlig i betragtning af de prøvelser, som de central- og østeuropæiske lande har været udsat for under mere end 40 års diktatur, men at denne udvidelse fuldstændig vil stille de tidligere udvidelser i skyggen og fundamentet for den europæiske opbygning på en alvorlig prøve,

4 I. der henviser til, at udvidelsen bør udnyttes som løftestang til at få gennemført en tilbundsgående reform af Unionen, og at en sådan altomfattende reform blot vil blive endnu vanskeligere og endnu mere uforudsigelig, hvis den udsættes til efter udvidelsen, Målsætningen for den kommende reform af Unionen 1. understreger kraftigt, at det er nødvendigt, at en Europæisk Union, som omfatter et så stort antal stater, råder over de nødvendige instrumenter til at konkret at fastlægge sine fælles politiske, økonomiske og samfundsmæssige mål samt de nødvendige instrumenter til at føre dem ud i livet; 2. mener derfor, at den næste reform af Unionen skal styrke institutionerne og gøre dem mere effektive og åbne samt demokratisere dem for at styrke Unionens legitimitet i borgernes øjne og sætte den i stand til at klare udfordringerne i forbindelse med udvidelsen, spille en aktiv rolle i verden, betjene borgerne bedre og styrke de grundlæggende rettigheder samt den indre sikkerhed; Metoden i forbindelse med den næste reform af Unionen 3. mener, at det er nødvendigt at opfylde følgende målsætninger i forbindelse med den næste reform af Unionen: - en bred offentlig debat og fuldstændig åbenhed, - en fortsat dialog med ansøgerlandene, - indførelse af en procedure med henblik på en mere udbredt demokratisk kontrol med udarbejdelsen af ændringer til traktaten og med vedtagelsen af sådanne ændringer, - indre sammenhæng i resultaterne; 4. mener, at anvendelsen af fællesskabsmetoden i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer vil kunne finde anvendelse i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af den kommende reform af traktaterne; 5. kræver, at Kommissionen fremsætter et samlet forslag til en reform af Unionen og inden regeringskonferencens officielle start forelægger et konkret udkast til reform af traktaten; forventer, at regeringskonferencen accepterer dette udkast som forhandlingsgrundlag; betragter det som nødvendigt at nå til politisk enighed med Rådet og Kommissionen om dagsordenen og metoden for reformen af traktaterne; 6. anser det for absolut nødvendigt, at der som led i forberedelsen af regeringskonferencen gennemføres et samråd med de nationale parlamenter i medlemsstaterne samt en åben dialog med parlamenterne i ansøgerlandene og det civile samfunds organisationer; 7. vil afgive sin udtalelse, jf. EU-traktatens artikel 48, om indkaldelse af regeringskonferencen på grundlag af beslutningerne på Det Europæiske Råds møde

5 i Helsinki og resultaterne af den ovennævnte fælles behandling af den dagsorden og metode, der fastsættes for regeringskonferencen; 8. anmoder om, at der bliver indkaldt til regeringskonferencen snarest muligt efter Det Europæiske Råds møde i Helsinki i december 1999; 9. anser det for en selvfølgelighed og Parlamentets gode ret, at det deltager i fuldt omfang i alle regeringskonferencens faser og på alle niveauer gennem to af de udpegede repræsentanter; 10. mener, at medlemsstaternes endelige afgørelse bør forelægges Parlamentet og behandles efter proceduren med samstemmende udtalelse; Indholdet af reformerne 11. erklærer, at dagsordenen for den næste reform af Unionen og dermed det mandat, som skal vedtages af Det Europæiske Råd, med henblik på udvidelsen skal omfatte følgende punkter; Etablering af et forfatningsgrundlag for Unionen - Europa skal gøres mere borgernær 12. glæder sig over afgørelsen om at udarbejde et charter for de grundlæggende rettigheder; 13. mener, at udsigterne til en udvidet Union gør det nødvendigt at iværksætte en forfatningsgivende proces, som gennem en forenkling og rationalisering af traktaterne skal gøre dem mere gennemskuelige og nemmere tilgængelige for borgerne; mener, at udarbejdelsen af chartret om de grundlæggende rettigheder må være en integrerende del af denne forfatningsgivende proces; 14. mener, at en sådan forfatningsgivende proces ville forankre EU-medlemsstaternes og EU-borgernes rettigheder og skabe klarhed omkring de fælles institutioners kompetence; 15. mener, at etablering af et forfatningsgrundlag for Unionen bl.a. indebærer. at traktaterne samles i en enkelt tekst, der deles i to: a) en forfatningsdel, som indeholder præambel, Unionens målsætning, de grundlæggende rettigheder samt bestemmelserne om institutionerne og beslutningsprocedurerne, og de forskellige beføjelser, b) en anden del, hvori den nuværende traktats øvrige områder fastlægges; 16. mener, at regeringskonferencen bør ændre den fremtidige procedure for revision af traktaterne, der skal bygge på Unionens dobbelte legitimitet, for at nå frem til at demokratisere revisionsprocessen ved at skabe hjemmel for, at den institution, som

6 repræsenterer staterne, og den institution, som repræsenterer Unionens borgere, er fælles om beslutningsprocessen; 17. går ind for, at der udformes en vedtægt for de politiske partier på europæisk plan som et positivt skridt til at lette borgernes politiske deltagelse; Tilstrækkeligt ambitiøse institutionelle reformer 18. kræver, at regeringskonferencen gennemfører en reform af institutionerne ved at tilpasse deres sammensætning, arbejdsform, indbyrdes samarbejde og opbygning på en sådan måde, at det styrker deres demokratiske natur og dermed deres effektivitet og det bliver muligt at leve op til det øgede antal medlemsstater i Unionen; 19. er fortsat af den faste overbevisning, at afgørelser med kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning skal gøres til den normale måde at vedtage lovgivningsmæssige afgørelser af generel karakter på i Fællesskabet, og at enstemmighed fortsat bør være forbeholdt spørgsmål af forfatningsmæssig og grundlæggende karakter; 20. er af den opfattelse, at der nu må træffes bindende afgørelser om en revision af vægtningen af stemmer i Rådet og om Kommissionens sammensætning; 21. mener, at der skal og kan gennemføres væsentlige forbedringer i Rådets arbejdsform i et udvidet Europa, uden at det kræver en reform af traktaten, og mener, at denne forbedring bør ske efter den samme tidsplan, som gælder for den kommende regeringskonference; fremhæver, at Parlamentet vil afgive sin udtalelse om resultaterne af regeringskonferencen blandt andet under hensyntagen til de resultater, der opnås i Rådet; 22. mener, at konsekvenserne af udvidelsen for institutionerne vil gøre sig mærkbare ikke kun i Kommissionen, men også i de øvrige institutioner og organer, især Rådet og Det Europæiske Råd, og kræver, at den kommende regeringskonference beskæftiger sig med spørgsmålet om Domstolens, Førsteinstansrettens, Revisionsrettens, Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning, funktionsmåde og beføjelser samt konsekvenserne af de valgte løsninger for disse institutioners fremtidige arbejdsmetoder; 23. minder om, at det planlagte loft på 700 medlemmer af Parlamentet indebærer, at det ligeledes bliver nødvendigt at revidere antallet af mandater pr. medlemsstat, og agter at fremsætte et forslag herom; 24. kræver, at rådsmøder, hvorunder der træffes lovgivningsmæssige beslutninger, skal være offentlige; 25. ønsker klarhed omkring de gældende traktatbestemmelser om Kommissionens kollektive tilbagetræden, og kræver sammen med Rådet at kunne udøve retten til at indgive en begæring til Domstolen om automatisk at afskedige et medlem af

7 Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 213 og 216; kræver, at Prodi-proceduren, hvorefter Kommissionens formand kan afskedige et medlem af Kommissionen, nedfældes i traktaten; ønsker, at der i traktaten indbygges en mulighed for, at Kommissionens formand i Parlamentet kan rejse spørgsmålet om tillid; 26. giver udtryk for sin modstand mod ethvert forsøg på under regeringskonferencen at stille spørgsmålstegn ved Kommissionens monopol på initiativretten under første søjle; 27. mener, at der bør ske en yderligere forbedring af Den Europæiske Unions demokratiske natur; kræver i den forbindelse at få styrket sin rolle navnlig på budgetområdet og i forbindelse med udnævnelser til Den Europæiske Unions institutioner og organer; 28. kræver, at Parlamentet holdes ansvarligt for sine egne arbejdsprocedurer; 29. opfordrer til, at man styrker beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og navnlig medlemsstaternes pligt til at bekæmpe svig; En ny bestemmelse om uddybelse af integrationen 30. mener, at det med henblik på udvidelsen er hensigtsmæssigt at fortsætte debatten om fleksibilitet; mener, at de regler, der vedtages, på den ene side bør sigte mod at formindske muligheden for, at nogen af medlemsstaterne kan foretage blokeringer, og på den anden side mod at beskytte Den Europæiske Unions fælles institutionelle rammer; 31. henstiller, at Amsterdam-traktatens bestemmelser om tættere samarbejde tages op til fornyet overvejelse med henblik på at bringe dem i anvendelse på områder, hvor visse medlemsstater har vilje og evne til at uddybe integrationen uden fare for andre medlemsstaters interesser eller fællesskabsreglernes integritet;

8 Styrkelse af Den Europæiske Unions eksterne rolle Juridisk person 32. mener, at Unionens internationale status, synlighed og forhandlingsduelighed fortsat vil være begrænset, så længe den ikke har opnået status som en særskilt juridisk person, og at Unionen derfor bør tillægges de nødvendige juridiske beføjelser til at udføre sine opgaver og opfylde sin målsætning; Sikkerhed og forsvar 33. er enig i, at det, som det kom til udtryk i erklæringen fra medlemsstaterne under Det Europæiske Råds møde i Köln, er nødvendigt at styrke instrumenterne under FUSP, og opfordrer til, at der på grundlag af en præcis bindende tidsplan og procedurer, der sikrer hver medlemsstats nationale interesser, udformes en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor medlemsstaternes eksterne grænser garanteres som værende Den Europæiske Unions grænser; 34. kræver, at der etableres en indsatskapacitet, som bygger på en troværdig militær kapacitet, ved at Den Vesteuropæiske Union integreres efter en præcis tidsplan; mener, at der i behørig grad skal tages hensyn til de institutionelle problemer og konsekvenser, som en sådan integrering medfører, samt at neutrale og blokfrie medlemsstater i fuldt omfang og på lige for skal kunne deltage i EU's operationer; Eksterne økonomiske forbindelser 35. kræver, at bestemmelserne om eksterne økonomiske forbindelser tillægges større vægt, bl.a. gennem Fællesskabets deltagelse i multilaterale internationale organisationer, og at der rettes op på det forhold, at bestemmelserne er spredt i traktaterne; understreger nødvendigheden af, at Fællesskabets beføjelser (og Kommissionens beføjelse til at forhandle eksterne aftaler) udvides til at omfatte alle ydelser og rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendom, navnlig for så vidt angår WTO-forhandlinger og andre multilaterale forhandlinger; 36. anmoder om en styrkelse af Parlamentets rolle i forbindelse med internationale aftaler og den fælles handelspolitik, navnlig for så vidt angår indledning og overvågning af forhandlinger om eksterne aftaler; 37. kræver, at proceduren med samstemmende udtalelse gøres til almindelig regel ved indgåelse af alle internationale aftaler af væsentlig betydning, således som det oprindelig foresloges i Stuttgart-erklæringen fra 1983, herunder afgørelser om midlertidig anvendelse eller suspendering af aftaler som følge af krænkelser af menneskerettighederne eller manglende respekt for de demokratiske regler; Et område med frihed, sikkerhed og demokrati

9 38. konstaterer, at Amsterdam-traktaten her betyder et vigtigt fremskridt, som imidlertid endnu ikke er virkeliggjort, men mener, at dette spørgsmåls vigtighed for borgerne retfærdiggør, at regeringskonferencens dagsorden kommer til at omfatte styrkelse af procedurerne på dette område, navnlig med henblik på at forbedre borgernes adgang til Fællesskabernes Domstol; Styrkelse af den økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige politik 39. kræver, at der på dagsordenen for regeringskonferencen opføres behandling af fyldestgørende forslag med henblik på at styrke Unionens politiske institutioners rolle ved fastlæggelsen af retningslinjerne for Unionens økonomiske og sociale politik samt beskæftigelsespolitikken med henblik på at skabe bedre synergi og balance mellem disse politikker i EU og opstille en referenceramme for de uafhængige afgørelser om den monetære politik, som henhører under Den Europæiske Centralbank; forbeholder sig ret til at fremsætte konkrete forslag, når det afgiver sin udtalelse om indkaldelsen af regeringskonferencen; 40. anmoder om at blive hørt om de årlige økonomiske retningslinjer, om afgørelserne vedrørende budgetunderskuddene og om alle andre vigtige afgørelser, der skal træffes inden for rammerne af ØMU'en, bortset fra de afgørelser, der træffes af Den Europæiske Centralbank som uafhængigt organ; 41. understreger, at den "sociale markedsøkonomi" er vigtig, både hvad angår dens karakter og sigte, og opfordrer den kommende regeringskonference til at erstatte begrebet "åben markedsøkonomi" med begrebet "social markedsøkonomi" i de relevante artikler i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (f.eks. artikel 4, artikel 98 og artikel 105 etc.); 42. er af den opfattelse, at den endelige gennemførelse af det indre marked, gennemførelsen af ØMU'en og den kommende udvidelse alt sammen vil få betydning for de sociale sikringsordninger i EU, o o o 43. konstaterer, at der igennem Amsterdam-traktaten er sket en styrkelse af de retlige bestemmelser om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser gennem indføjelse af et specifikt retsgrundlag, anmoder imidlertid om, at dette suppleres af en række bestemmelser, hvorved en europæisk anklagemyndighed får tillagt kontrolbeføjelser i overensstemmelse med det, der fremgår af Corpus Juris ; 44. opfordrer regeringskonferencen til at undersøge behovet for traktatsbestemmelser om følgende spørgsmål: turisme, energi, oprettelse af en fælles europæisk flykontrol, fiskeri og sport;

10 45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.