ER VESTER KÆRBY ODENSES VUGGE? KIRKEBLADET LÆS bl.a. om Kender du din nabo med journalisten AGEDRUP KIRKE AGEDRUP SKOLE AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

Transkript

1 108 AGEDRUP KIRKE AGEDRUP SKOLE AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING OKTOBER 2012 NR ÅRGANG ER VESTER KÆRBY ODENSES VUGGE? Amatørarkæolog Brian Bechmann har ved hjælp af sin metaldetektor fundet to vikingesølvskatte med mønter og smykker på et markområde nordøst for Odense i nærheden af Agedrup. Mønterne, der er fra tallet stammer fra et kalifat i det nuværende Afghanistan og er i vikingetiden fragtet over Centralasien og sejlet op gennem russiske floder og Østersøen. Nu mener museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, at skatten er fundet i en del af et residensområde for en lokal konge. Måske begyndelsen til Odense. KIRKEBLADET LÆS bl.a. om Kender du din nabo med journalisten Karen Thisted, om Spil Dansk Dagen, om kirkekontorets nye sekretær og om menighedsrådsvalget. S Lasse Bo til VM i hår Side 3 Side 16 Ny SFO-leder på skolen AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

2 AR AGEDRUP RUNDT udgives af Agedrup Sogns Beboerforening Agedrup Skole Agedrup Kirke RED. ADRESSE Hulvejsbakken Munkebo ABONNEMENT Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Andre kan tegne abonnement for 100,- kr./6 nr. Kontakt: Finn Pedersen finnep@live.dk REDAKTION Erik Schmidt (ansv. red.) KIRKEN Lene Bischoff-Mikkelsen Karin Ritter Hans Ove Nielsen BEBOERFORENINGEN Finn Pedersen Ole Christiansen SKOLEN Jan Frederiksen ADMINISTRATION TION Finn Pedersen, leder Ole Christiansen, annoncer Jette Rasmussen, regnskabsfører KOORDINERING Lene Bischoff-Mikkelsen, Karin Ritter, Jan Frederiksen, Erik Schmidt, Finn Pedersen, Ole Christiansen, Hans Ove Nielsen PRODUKTION Fjordager Tekst & Reklame One2one OMDELING Thomas Olsen, DEADLINE Stof til næste nummer, der udkommer ca.1. december 2012 skal være redaktionen i hænde senest den 8. november Frivillige hænder Agedrup Forsamlingshus var så heldige at få bevilget økonomisk støtte fra Odense Kommunes Forstadspulje til en køkkenrenovering. Derfor lukkes Forsamlingshuset ned i perioden 25. november /18. januuar Inden selve renoveringen går igang skal bl.a. køkken + gulv brydes ned og faciliteterne skal gøres klar til håndværkernes opstart mandag den 3. december. Bestyrelsen er selvfølgelig klar til arbejdet, men kunne godt bruge nogle ekstra hænder til klargøringsarbejdet, så hvis der skulle være nogen beboere i lokalområdet, som på et eller andet tidspunkt i perioden 26. november november har en ledig stund og gerne ville gi en hjælpende hånd, skal de være så hjertelig velkommen til at ringe til mig. Kirsten Jørgensen eller Amanda lukker Amandas Torvebutik lukker. Der har været en del salg til begravelser, men det almindelige blomstersalg har svigtet, erfarer Agedrup Rundt. Moderbutikken i Kerteminde fortsætter. Af Ole H. Christiansen Når to mennesker mødes i Danmark, så kan de hurtigt danne en forening, og på den måde fandt nogle damer ud af, at kun få damer i dette land går med hat. Her kunne man finde noget at samles om, og hvad er mere hyggeligt end at kunne sladre om dette og hint og udbedre de skader i denne verden, som andre forvolder, for det gør man jo da slet ikke selv. Vel? Susanne Hansen i Skovhaven var derved ophavsmand til at danne Bullerup Skyttekreds Bullerup Skyttekreds juniorhold der vandt sølv på 50 meter ved det nylig afholdte DM i Vingsted. Skytterne er Chris Jensen, Louise Mortensen, Mads Rasmussen, Lise Poulsen. Vi starter på 15 meter banen på Mølledammen den 1. oktober og holder åbent hus på Mølledammen 18 lørdag den 13. okt. fra kl. 13,00 til kl Det årlige bankospil afholdes tirsdag den 23. oktober kl Mvh. Bullerup Skyttekreds - Egon HATTEDAMERNE I DE DYDIGE KVINDE en forening af hattedamer, og da de anser sig selv for at være damer af den rette støbning, så blev det altså til en forening af dydige kvinder. Voila. Enhver forening har en formand, kasserer og sekretær, men nej, her er der tale om en oldfrue, kassedame, skriverdame og stuepige, der hver har deres funktioner i foreningen, hvor oldfruen indkalder til generalforsamling, kassemester passer på formuen, kassedamen slår kontingentet ind på kassen, og så er der den, der laver det manuelle arbejde. I princippet altså. Mindre kan ikke gøre det. Nr OKTOBER 2012

3 Fjer i hatten til Revy i Teltet: Jan Larsen vandt DM i revy Det blev Jan Larsen og den lokale Revy I Teltet, der løb med hovedprisen til Danmarks-mesterskaberne for amatørrevyer, som blev afholdt for nylig i Juelsminde. Blandt 52 numre kårede et dommerpanel bestående at de kendte skuespillere og revydirektører Flemming Jensen, kendt som Lunte i Nissebanden, Leif Maibom og Flemming Krøll, Morten Hovman, Hanne Bjørnskov og Bo Mikkelsen nummeret Fagforeningen vor som det bedste nummer af alle deltagende. Nummeret er skrevet af Lars Lei Schmidt fra Aabenraa og blev fremført af Jan Larsen, der i semifinalen formåede at blive stemt direkte i finalen af det fremmødte publikum, hvilket gav meget ro på inden lørdagens finale. Revy I Teltet havde endnu et nummer med Kvinder og teknik ved lørdagens semifinale, men dette nummer gik ikke videre til finalen. Det er anden gang, at Sune og Anja Krintels revy og Jan Larsen har vundet en fornem pris ved DM i Revy, som arrangeres af Dansk Revyfestival. I 2010 vandt Jan Larsen i kategorien bedste vise med "Ringer Han" med tekst af Mogens Krintel og musik af Sune Krintel. LOKALT FRISØRTALENT TIL VM 27-årige Lasse Bo Nielsen fra Agedrup, der netop er ansat som frisør hos Jeanette Skov, er konkurrenceklipper. Nu skal han til VM i Milano Lasse Bo Nielsen er mester på sit område. Af Erik Schmidt Lasse Bo Nielsen er en gammel Agedrup-dreng, der har været ude og snuse i verden. Han er frisør og makeup artist. Én af dem, der deltager i store konkurrencer. Nu har frisør Jeanette Skov, der har salon på Lunden, shanghajet ham som vikar for søsteren Annika, der har barselsorlov. Og hvilken vikar! Om en uges tid tager han til VM i Milano, hvor både han og hans kæreste Birgitte deltager. Hun er som 23- årig forsvarende juniorverdensmester og -europamester i den klassiske herredisciplin, som hedder bombage, hvilket er en slags Elvis-frisure. Lasse deltager i samme disciplin. Selv har han fået en andenplads ved DM, været nordisk mester og opnået to fjerdepladser ved senior-em. Kæresteparret tager altså sammen til VM og konkurrerer mod hinanden. Det sker i en messehal, der er tre gange så stor som Odense Congress Center, og der er ifølge Lasse normalt betalende gæster. BARSELSSTIME Jeanette Skov, der også kommer fra Agedrup, er glad for at have hyret Lasse til salonen. De to har gået i klasse sammen på Agedrup Skole, og har holdt kontakten. Hun har fået en vikar, der ikke kun klipper herrehår. Han kan faktisk bedst lide at klippe damehår, fordi der som regel er flere muligheder. Også hendes anden medarbejder, Stine Larsen, går på barsel, og internt bliver der joket med, at salonen samtidig er en fertilitetsklinik. Lasse Bo Nielsen skal i første omgang aflaste Jeanette på salonen, men til februar drager han videre. Sammen med sin kæreste drager han til Australien, hvor de begge skal arbejde hos en frisør, der er førende på sit område. RS KLUB AF 2005 Foreningen har omkring 20 dydige damer og ønsker ikke at være ret mange flere, for så er mødelokalet for lille. Men man kan vel blive skrevet op! DIRIGENTEN SKAL HOLDE SIG ÆDRU Man har som nævnt hat på ved møderne, og jo mere fantasifulde de er, jo bedre er det naturligvis, men som Susanne siger, det er med at have en luftig én på, for det kan godt blive varmt at have den på inden døre, og det koster en bøde at tage den af. Formålet er under hyggeligt samvær at få god fast føde og flydende kost, men også at samle ensomme kvinder et par gange om året. Man har vedtaget at nøjes med smørrebrød ved forårsmødet, mens man får varm middagsret om efteråret, og selv om klubben kun er for damer, fik Agedrup Rundts udsendte medarbejder lov at deltage i medlemsmødet den 3. oktober i fælleshuset i Saven, og som ene hane i kurven forventer jeg at blive forkælet ud over alle grænser. Der skal naturligvis foregå noget ved et sådant møde, når man er færdige med at rakke hinanden ned, og det bekræfter oldfruen netop. Små selskabslege med præmier. Selv om damerne er dydige, har man dog måttet indflettet i lovene, at dirigenten ved generalforsamlingen skal holde sig ædru. I hvert fald under mødet, for man slutter altid på Bullerup Pub, mens oprydningen godt kan vente til næste dag. For en sikkerheds skyld. Susanne Hansen - med hat. 3 AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

4 4 Nr OKTOBER 2012

5 BILMATADOREN PÅ KÆRBY FED Jens Louis Godskesen fik et wake-up-call, da han for fem år siden faldt ned fra et lastbillad og brækkede ryggen. - Biler og gammelt blik er ikke alt siger ejeren af Fyens Limousineservice, der også har 30 skinnende veteranbiler i sin garage. Han følte, han måtte gøre mere for familien. Nu har han bygget egen hestestald og springbane til sine piger og hygger sig sammen med dem. Af Erik Schmidt Med næsten 30 blankpolerede veteranbiler og to hvide amerikanske limou er i sin garage, egen hestestald og ridebane samt et 490m 2 stort hus, er Jens Louis Godskesen fra Kærby Fed kendt som en driftig mand i lokalområdet. Innovativ, selfmade og entreprenant ville man måske sige, hvis ikke lige det var fordi, at der er lige så meget blå kedeldragt, cowboy og bonderøv i ham. Én af yndlingsudsendelserne er i øvrigt Bonderøven, og Jens Louis er så træt af poprealityserier som Paradise Hotel, at han har kappet ledningen til diverse kanaler. Nu er der kun fire kanaler tilbage på TV et. Til gengæld er der indrettet biograf på førstesalen i det, der kan give mindelser om Southfork Ranch fra 90 ernes Dallas-serie, med overskydende sæder fra Hummer-firehjulstrækkere. Sammen med ridestald, springbane og masser af plads er det med til at gøre det herskabelige hus til yndet mødested for en del af den lokale ungdom - døtrene Trine, 17, og Fie, 13, og deres veninder, hvilket Jens især de senere år er begyndt at sætte pris på. ET WAKE-UP CALL For Jens var det lidt af et wake-up call eller et eksistentielt vendepunkt, da han i 2007 brækkede ryggen, flækkede et ribben og fik piskesmældsskade i nakken. - Det var en hård én! Det var én af de større øretæver, jeg har fået. Også økonomisk. Det var lidt træls. Jens Louis faldt ned fra en lastbil, og måtte holde sygesengen i 6 måneder og gå med korset med støtteplader. Ikke lige noget for en kronisk iværksættertype! - Jeg lå og tænkte, at det var sjovt med gamle biler, men at der også var andre værdier end al det blik. Haven behøvede måske heller ikke altid være toptrimmet. Den dengang 39-årige bil- og lakentusiast var igennem en god gammeldags selvransagelse, der mundede ud i, at han ønskede at være lidt mere for familien - eller med hans egne ord skrue lidt ned for sjov til sig selv og op for sjov til og med pigerne Trine og Fie, der dengang var 8-12 år. - Vi var nødt til at tage nogle år med andre prioriteter end biltræf i England, og pigerne er vilde med heste. Så det blev det, vi kastede os over. Begge pigerne deltog i konkurrencespring, og har gennem årene vundet et hav af præmier og rosetter, og Jens selv kan godt lide heste. Så hvad var mere naturligt end at bygge en fuldt udbygget springbane med moderne hestestald! For nogle år siden blevtrine fynsmester i kategori 2 ponyspring, og i 2011 vandt Fie tilsvarende kategori 3 ponyspring. Hvis det skete, havde Jens lovet at arrangere et kursus med den kendte danske ridepige Tina Lund som lærer. To år i træk kom Tina Lund derfor af alle steder til Kærby Fed og holdt kursus hos The Godskesens en hel dag for 5 hold med ialt 20 elever. - Og hun blev og grillede og skrev autografer. Hun er ikke, som hun nogle gange omtales i pressen. MANGE BOLDE I LUFTEN Den 44-årige ejer af Fyens Limousine Service har mange bolde i luften. Han lejer biler og limousiner ud, sætter biler i stand og handler med dem, laver karosseriarbejde og har malerværksted med industrilakering, og i weekends tager han ud til hestestævner. Bryllupsservicen er stadig en vigftig del af aktiviteterne, men at hente store biler hjem fra Californien og sælge dem er en aktivitet, der er gået frost i. - Jeg har vel i alt solgt 70 biler fra USA, men det seneste år har jeg ikke solgt en eneste. Sådan er tiden ikke længere. Som regel har Jens Louis også et eller andet byggeprojekt i gang. - Jeg elsker faktisk at mure. Den store og spektakulære bolig har han selv bygget oven på familiens gamle bindingsværksejendom. Han har dog lovet hustruen Winnie ikke at anskaffe sig en ny blandemaskine, når den nuværende er udtjent. GLAD FOR AGEDRUP SKOLE Da Jens Louis Godskesen gik ud af Agedrup Skole i 1983, ville han gerne ud at arbejde, men hans forældre betingede sig, at han fik en læreplads. Han var glad for lærer Ib Holdt og for skolen, men han var moden til noget andet, og han gik allerede og malede knallerter og lavede biler derhjemme. For sine konfirmationspenge havde han købt en Cadillac. - Drømmen var der allerede! En læreplads fandt han på Taarup Maskinfabrik i Kerteminde. Han kunne godt lide at være maskinarbejder, selv om han ikke drømte om at stå på en fabrik. Han blev der som svend, men, da en kammerat havde brug for én til at passe et jordbrug, slog han til. Men det blev bilerne, der vandt, og i begyndelsen af 90 erne blev han momsregistreret og begyndte med de gamle biler og limousinerne. Forældrene, Poul og Gurli, har altid bakket Jens op, og de hjælper til som henholdsvis chauffør og booker i Limousineservicen. - Det sætter jeg meget pris på. De er uvurderlige. Tidligere har Jens Louis desuden Fortsættes næste side... 5 AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

6 Fortsat fra forrige side... haft to ansatte, men nu går han alene. Især takket være et par faste erhvervskunder har han en del at lave, og Limousineservicen er fortsat en vigtig del af forretningen. - Men der er blevet meget stille i Danmark! Kun et par ting irriterer iværksætteren fra Kærby Fed. Det ene er folks fordomme om ham og hans stil. Janteloven, som han siger. Det andet er bureaukratiet, når han bygger og udvider. - Man løber tit panden mod en mur. Men derskal meget til at slå Jens Louis Godskesen af pinden. - Der kommer jo altid en løsning på problemerne! KÆMPEREN AF KLOAKRØ Smart teknologi har sikret relativ Af Ole H. Christiansen 6 Det iøjnefaldende hus, som Jens Louis Godskesen selv har bygget det meste af. Den 44-årige iværksætter føler sig godt tilpas bag rattet på en klassisk sportsvogn. Heste er en fritidsinteresse, som Jens Louis deler med døtrene Trine og Fie. Som tidligere beskrevet i Agedrup Rundt fortsætter udbedringen af vort kloaksystem med foring af kloakrørenes uappetitlige vand med meget appetitlige strømper, som er lavet af et materiale, der på den ene side ligner filt og produceres af firmaet Aarsleffs afdeling i Århus. Strømperne fylder rørene helt ud og er en meget stabil erstatning for nye kloakrør, som det ville koste en formue at udskifte. Dette her er godt nok heller ikke gratis, men hvordan kan det nu lade sig gøre. At få strømpen ind i de gamle kloakrør er en kunst, som medarbejderne hos Aarsleff kan udenad. STRØMPEN LAGT PÅ IS Strømpen er produceret kort forud for ibrugtagning og lagt på is, fordi den ville hærde, hvis den lå ret længe, og den skal være nedkølet indtil da. Man kan derfor ikke producere dem til et lager, hvorfra de bare kan hentes. Nej, den bliver bestilt i de rigtige længder og dimensioner af det fynske Aarsleff, der har patentet og også monterer den. Forberedelserne forud for er nødt til at være ret minutiøse. Først var kloakrøret inspiceret, fotograferet af det lille kørende kamera, derefter spulet rent, hvorefter alt skulle være klar, og eksempelvis monterede man en strømpe fra Daltoften til Brolandvej den 12. september ved middagstid. En time senere var den på plads. Strømpen lå på is på et køretøj, mens et andet kompliceret køretøj havde apparater til at sende et tyndt plasticrør af sted med trykluft. Nr OKTOBER 2012

7 OVERING R SLUTTER billig renovering af kloaksystemet Inde i den monteres strømpen, og det sker ved, at man sætter den ene ende fast på et rør på maskinen. Så vrangvender man strømpen, der får noget glidecreme, så den let glider på plads, hvilket den ikke gør af sig selv men ved hjælp af trykluft og damp, som samtidig hærder strømpen. Strømpeforingen glider på plads hjælp af trykluft og damp. SELVOPFUNDNE REDSKABER Folkene bag hele denne proces er specialister, et team, der arbejder så godt sammen, at alle ved nøjagtig, hvad de selv og kollegerne gør. Deres redskaber er specielle og delvis selvopfundne. I vognene, der er meget store, findes computere, hvorfra man kan styre flere af processerne, ligesom man har trådløs forbindelse med omverdenen. I den store sættevogn finder man oliefyr, der giver den fornødne damp og varmt vand, et helt værksted, og et kombineret spise- og opholdslokale, der samtidig er styre- og kontrolrum samt et helt badeværelse til de flittige arbejdsfolk. Folkene får et helt personligt forhold til disse vogne, hvoraf der findes flere i gang over hele Danmark. Denne vogn bærer navnet Fyrtøjet, og alle de andre vogne har også navne, taget fra H.C. Andersens eventyr. Man sætter den ene ende fast på et rør på maskinen. Så vrangvender man strømpen. 7 HUL IND TIL 250 HUSE Arbejdet er færdigt i uge 39, så når AR 108 er på gaden, er det hele overstået. Forinden har man boret hul ind til mere end 250 huse herude, og de skulle derefter ikke have problemer med affaldsvandet. Men så bliver det spændende, om kloakledningerne mellem skellet og selve husene er i orden. Er de ikke det, er man næsten lige vidt. Derfor må enhver husejer se at få undersøgt sit eget kloaksystem, og man kan nu kontakte Aarsleff for at få inspiceret det også. AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

8 - Det er en spændende situation, siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, der har forestået udgvarvingsprojektet. BLEV GRUNDEN TIL UDVIKLINGEN A Mogens Bo Henriksen betegner sølvfundene som et fund med store perspektiver i. Findestedet 8 Foto: Asger Kjærgård. Af Erik Schmidt Gennem halvandet år har adskillige amatørarkæologer med deres metaldetektorer jagtet oldtidsfund på store markområder nordøst for Odense i nærheden af Agedrup. Især Brian Bechmann har været ihærdig og systematisk, og det var noget af et gennembrud, da han fandt nogle sølvmønter i jorden. Fjorten i alt. Mønterne, der er fra tallet stammer ifølge museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense bys Museer fra et kalifat i det nuværende Afghanistan og er i vikingetiden fragtet over Centralasien og sejlet op gennem russiske floder og Østersøen. En del sølvmønter er smeltet om til smykker og amuletter. Vægtmæssigt er der ikke tale om nogen stor skat, men museumsinspektøren er ikke i tvivl. - Det har ikke været et depot. Vikingetidens sølvskatte var ofte ofringer. Fundene af sølvmønterne har udløst en redningsaktion, som er finansieret af Kulturstyrelsen, der har finan- Kleinsmed Benny Pennerup, Ringe, er en af de amatørarkæologer, der er i gang med at kortlægge det store område. Nr OKTOBER 2012

9 Fundet af sølvskat fra tallet rejser vigtige spørgsmål Brian Bechmann.er amatørarkæologen, der gennem ihærdigt arbejde har fundet op mod tusind oldtidsfund - senest 14 sølvmønter. F ODENSE BY LAGT I V. KÆRBY? har sandsynligvis været et residensområde for en konge. Først senere blev Odense til. sieret en kortlægning af et bestemt område. Under ledelse af to arkæologer har en gravko skrællet tynde lag af jorden af, mens detektorfolket er fulgt bagefter. Det er et projekt til kr. Men der er store områder, som venter på at blive undersøgt. Mogens Bo Henriksen betegner fundene som en spændende situation. - Det er et fund med perspektiver i. Det er faktisk stort! Fundene i området tegner samlet set til at blive større end de kendte Gudme-fund for nogle år siden. Et nyt kapitel til Odenses historie er simpelt hen ved at tage form. Arkæologerne mener, at udgravningerne også har forbindelse til området Ved Kertinge Nor og Ladby-skibet. - Den inderste del af Kertinge Nor har formentlig været flådehavn for Ladby-manden, der ikke bare har været en lokal stormand, men formentlig en konge. Her har hans ledingsflåde holdt til. Ladbyskibet er formentlig blevet trukket fra Dræby - det betyder byen ved draget - og så hen over det område, hvor der har været mindst stigning i landskabet. DET VAR HER DET SKETE! - Vi mangler bare mere præcist at finde hans residensområde! - Men der har været forskellige magtcentre i landet, og der hvor der var sådan ét, er der samlet en masse funktioner. Der har været købmænd og håndværkere. Lige bag ved os har der formentlig været bronzestøberi. På denne mark er vi nok i udkanten af værkstedsområdet. Meget tyder altså på, at det er herude, at vi skal finde begyndelsen til Odenses historie. Det var her, det skete. Mogens Bo Henriksen ligner én, der har fået en appelsin i turbanen, og han tøver ikke med at give de ihærdige amatørarkæologer en stor del af æren. - Vi kendte ikke noget til denne historie for 1½ år siden! Men der har været gjort et stort og fantastisk værdifuldt forarbejde af amatørarkæologer. Man kan jo sige, at der er foregået en demokratisering af Danmarks kulturarv. Brian Bechmann virker ret uimponeret, men er klar over, at hans fund kan være baggrund for et nyt kapitel til danmarkshistorien. - Det er meget stort det her. Der er fund fra år. Spredt over et kæmpestort område. En vigtig sidegevinst for amatørarkæologen er, at han får frisk luft og ro i sindet ved at lede efter oldtidslevn. For tre år siden var han ude for et alvorligt hjemmerøveri, som gav ham både fysiske og psykiske mén. 9 AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

10 OVERDEGNENS LANDSBYKRØNIKE - Agedrup Sogn OVERGANGEN TIL DEN NYE SKOLE Ib Holdt fortæller her om tiden på Agedrup Skole (7) da han selv var nyansat. Af Ib Holdt, fmd. lokalhistorisk Forening I 1962 begyndte vi med undervisning i forsamlingshusets lille sal og i barakken. I indberetningspapirerne hed den en undervisningspavillon. Den var opstillet på marken lige efter skolen. For første, eneste og sidste gang fik jeg i 1962 regning i første klasse i forsamlingshuset. Pigerne var ret kvikke, mens drengene i den alder er lidt senere i udviklingen. Det var alt for vidtløftigt, det jeg lavede, og så stod drengene der i en række til højre for mig. De kunne ikke finde ud af det, og John Erik sang ind i mit venstre øre Det er ikke til at se det, når man ikke lige ved det. Åh nej! John Erik havde hæderspladsen til venstre for katederet. Jeg lavede min egen spritduplikerede regnebog. Det var resursespild. NY SKOLE VED SPORTSPLADSEN Vi bøvlede på: Hør nu her Kurt, de havde masser af gæs derhjemme, Når en gås koster 50 kr., hvad koster så to gæs? Kurt: Den er for dyr. Jamen, Hvad koster den så? Hvor stor vil du ha den?. Og John Erik stod og hviskede Rap, rap, rap ind i mit venstre øre. Jeg glemmer aldrig den klasse. Susanne havde brune øjne. Hun lo hele tiden. I 7. klasse var Kurt én af de dygtigste til at regne. Det begyndte at strømme ind med nye børn til sognet. Parallellen dukkede op på den bare mark. Skolesituationen var uholdbar. Pludselig barslede det nye sogneråd med en ny skoleløsning. Der skulle bygges ved sportspladsen. Sognerådet havde købt jord til en ny stor udstykning med vej og villaer, der hvor nu skolen ligger. Siden 30 erne havde kommunen entreret med et arkitektfirma i Ollerup, Mindedal Rasmussen. Nu kom et nyt firma på banen, Berg Bak og Egmose, et Aalborgfirma. De havde her på Fyn bygget Brylle Skole og Glamsbjerg nye gymnasium. Det var rationelt, billigt og hurtigt byggeri. I de omkringliggende kommuner byggede man fynsplanskoler, og skolebyggeriet i Agedrup var bestemt ikke populært. At de så senere fik en masse bøvl med indeklimaet i Seden er en anden sag. EN GANG SNOBBERI Tidligere var der børn, der ville fortsætte ud over 7. kl. skiftet til en Odense-skole efter 5. kl. Nu skulle de vente til efter 7. kl. Vi blev inviteret ind til et større møde på Marie Jørgensens Skole med repræsentation fra alle de aftagende privatskoler. Rektor Mollerup fra Fyns Studenterkursus ledede faderligt mødet. Det var meget pinligt, de talte ned til os ude fra landet. På et tidspunkt eksploderede det hele. Den gamle frihedskæmper nu skoleinspektør Flintholm Hansen fra Munkebo sagde, at det stort set var en gang snobberi, nu agtede de i Munkebo selv at beholde deres børn. Nej, hvor blev de fornærmede, privatskolelærerne! Nr OKTOBER 2012 FORÅRET 1964 Det gik meget stærkt i foråret Der blev bygget ny skole med 8 klasseværelser, sløjdlokale, skolekøkken, fysiklokale og sognebibliotek. Vi var i Middelfart for at se på skoleborde og stole og i Tim i Vestjylland, hvor de lavede solide møbler i en meget hård træsort. Vi købte til tre klasser og til biblioteket. Jeg havde madpakke med, hvor kunne jeg vide, at der i sådan en handel også indgik smørrebrød m.m. Vi købte vægkort til alle otte klasser og en del specielle kort bl.a. Romerriget og Grønland. Jeg følte, at disse indkøbsture var skovture med stor pung. De indkøb, jeg var med til, var i småpengeafdelingen i forhold til alt det andet, skolebyggeriet, kloakering, udstykning med veje. Thorkild Rasmussen fra Søndermarken, som var formand for biblioteket, kom kørende op til mig i Agedrup. Han kunne ikke forstå, at vi ikke kunne bruge de gamle reoler fra bibliotekslokalet i forsamlingshuset. Efter den gav staten 78 % i refusion til indretning af nyt sognebibliotek, og hvis lokalet samtidig kunne bruges til skolelæsestue udløste det kr. hvert år i statstilskud. For at sognebiblioteket kunne udløse sådanne tilskud, skulle bibliotekaren have deltaget i et kursus for sognebibliotekarer. Det var et ret omfattende kursus. To vintre gik med i alt 12 brevkurser efterfulgt af 2 gange 4 uger i sommerferien på centralbiblioteket i Holbæk. Det deltog jeg så i og blev så ansat med en ordentlig løn derefter. Ib Holdt Formand for Lokalhistorisk Forening PÅ TUR TIL SØNDERJYLLAND I vinteren og foråret 1964 planlagde Hanne Jacobsen og jeg en tur med 6. og 7. årgang til Sønderjylland og Sydslesvig. Inden turen var forældrene til møde om turen, og jeg indskærpede, at børnene ikke måtte købe spiritus med hjem. Vi kørte hele turen med Arne Johansens busselskab fra Kerteminde. Arne Johansen sov bag i bussen om natten. Vi kørte 700 km, det kostede 800 kr kr. i vejskat i Tyskland. Vi var 18 elever, der hver betalte 65 kr. for turen. Vi havde fået 500 kr. i kommunalt tilskud og 300 kr. fra Grænseforeningen. Det var en fin tur med 5 overnatninger på vandrerhjem, én nat sov vi på den danske skole i Tønning i gymnastiksalen. Vi rejste på et fællespas. Vi ankom til Tønning den tredje dag ved totiden og rektor Peters tog i mod

11 os. Han ville vise os egnen ved firetiden, så vi havde et par timer til at se lidt på byen. Det var et smukt vejr, så børnene, der nu snart var rejsende i den store Verden, fik lov at gå lidt på egen hånd. VI DRIKKER DET JO HERNE E! Arne Johansen, Hanne Jacobsen og jeg bestilte en kop kaffe på byens store torv. I god tid kom børnene lidt støjende op mod Torvet, og Arne Johansen bemærkede smilende, at de er vist lidt småfulde. Det var de. Jeg konfiskerede nogle små flasker, som vi tømte i gaderisten. I måtte jo ikke købe spiritus, ved I var min desperate kommentar. Så sagde Christian Schmidt: Vi ta r det jo ikke med hjem, vi drikker det jo herne e. Jeg noterede alle udgifter i en lille sort bog. Hver aften regnede jeg ud, hvor meget der var tilbage. Den sidste morgen i Sønderborg fik vi rundstykker til alle med tandsmør 6,60 kr. I Christiansfeld sad vi på gravstene på Brødremenighedens kirkegård Gudsageren og fortærede vort sidste måltid, en honningkage. Hele turen kostede kr., den gav et overskud på 38 kr. Man fik noget for pengene den gang f. eks. en sejltur på Slien fra Slesvig til Hedeby 10 Mark (22 kr.) en lignende fra Kollund til Okseøerne 11 kr. Grænseforeningen udskrev i maj 1964 en konkurrence for børn i 7. kl. De kunne vinde præmier for en beretning med historisk indhold fra Slesvig. Vi sendte ind for dem, der skrev en beretning. Da jeg kom hjem fra sommerferie og Holbæk, kom Jørgen Wahlstrup fra Radby og fortalte, at han havde vundet 1. præmien, og nu skulle på en tredages tur i det slesvigske med alt betalt. Lidt senere kom Lis Andreasen fra Bullerup, hun havde vundet 2. præmien, en boggave og et pengebeløb, tror jeg. Byggeriet af den nye skole forløb meget efter tidsplanen, vi startede en uge forsinket, det var alt. Vi var nu ikke fire, men seks lærere, to nye var kommet til. Derom i næste nummer. HVEM SKAL HAVE AGEDRUP RUNDT PRISEN? Hvem kan være kandidater? Af Ole H. Christiansen En flok borgere på 40 deltog i Ib Holdts lille ekskursion ad den gamle banelinie fra Skovhaven til Bullerup station. Punkterne var dels anlæggelse af banen i 1899 og dels den nedlæggelse i Den var oprindelig en nødvendighed og blev en overgang meget brugt, men den stigende bilisme tog passagererne, så den gav et drønende underskud. Agedrup kommune havde ikke flere penge i kassen og var medvirkende til dens nedlæggelse. For at kunne bygge banelinien skulle der bruges meget grus, og i Bullerup fandtes der temmelig meget, så man gravede det ud ved Skovhaven, hvor et vandhul viser stedet for grusgraven, hvortil der var bygget en stikbane fra Bullerup station, der også fik et dobbeltspor til togkrydsning. Stikbanen blev senere brugt til opbevaring af udrangerede togvogne fra AGEDRUP RUNDT PRISEN 2012 For at blive tildelt årets AGEDRUP RUNDT PRIS skal kandidaten have gjort sig bemærket (synligt eller diskret) i Bullerup/Agedrup-området med en indsats til gavn for lokalbefolkningen. Det kan være en uselvisk indsats for børn og ungdom, ældre, idræt og kultur - eller det kan være et særligt forenings-, eller erhvervsmæssigt initiativ, som fremviser Agedrup og Bullerup som et sted, hvor der sker noget. Medlemmer af AGEDRUP RUNDTs koordineringsgruppe ikke være kandidater. INDSTIL DIN KANDIDAT! SENEST 8. NOV. Du kan indstille kandidater til AGEDRUP RUNDT PRISEN både som forening og som privatperson - dog senest 8. nov. Send en mail til ARs administrative leder Finn Pedersen på finnep@live.dk De nominerede offentliggøres med begrundelse i ARs decembernummer. Nomineringen skal indeholde følgende: Navn på den nominerede, begrundelse for nomineringen (3-20 linier), navn, evt. forening, adresse og telefonnummer på afsenderen. AD DEN GAMLE BANELINJE Ekskursion med formanden for Lokalhistorisk Forening, Ib Holdt såvel Kertemindebanen som Nordfynske baner. De var i meget dårlig stand, da de efter banens nedlæggelse blev trukket ned til H.J. Hansen for at blive destrueret. En af dem blev en overgang benyttet som husvildebolig. Det originale skilt fra Bullerup station er endnu bevaret næsten hvor stationen lå. Forud for stationen fandtes på stedet et ledvogterhus, som egentlig var et typehus, tegnet af arkitekt Wenck, og vogterhusene var så meget typehuse, at man kunne rekvirere nye vinduer m.m. fra et depot på Djursland. De passede i alle husene. Ved krydsning af Lunden, som var landevejen til Kerteminde, var det jo nødvendigt at stoppe trafikken ved togets passage, og til den ende fandtes et stort antal ledvogterhuse som bolig for banevogteren og senere stationsmesteren, der sørgede for ned- og oprulning af bommene, som stoppede trafikken. 11 AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

12 12 MÅSKE BEDSTE SÆSON NOGENSINDE Af Michael Stengel Petersen Hvis vores unge knægte skulle vinde kampen, så skal de ud i en finale, som sandsynligvis bliver mod det absolutte tophold TPI (de skal dog først lige vinde deres kamp mod B67). De har kun tabt en kamp i sæsonen, og selvfølgelig mod vores ABB hold. Så når bladet er udkommet, kan det meget vel være, at vi igen har en fynsmester i ABB. Når disse linier læses, er sæsonen 2012 færdig for ABB. Vi må endnu en gang konstatere, at det har været en super sæson for vores lille oldboysklub. Vores unge oldboys hold, skal onsdag d. 26 september spille play-off semifinale i FBU junior oldboys i B gruppen. De skal møde Chang, og det ser ud til at blive en meget lige kamp (de har mødtes flere gange de senere år, med meget lige kampe dog her den sidste vandt ABB en sikker sejr, så det bliver spændende). SPILLESTED Agedrup Park (ved skolen) BESTYRELSEN Formand Michael Stengel Petersen Kasserer Jens Mattson Henrik Damixa Nielsen Holdlederne FBU junioroldboys Michael Silden Hansen Claus Eisner Superoldboys mandagshold 1 Lars Engstrøm Super oldboys mandagshold 2 Rex Jacobsen Jens Mattson Veteraner Lars Ingo Andersen Flemming Lauritsen BEDSTE SÆSON Vores mandagshold (fra 38 +) sluttede på den bedste placering i deres korte levetid. De sluttede flot på en delt anden plads med vores lokale rivaler fra Munkebo (sidste års fynsmester), så det er også super flot. Vores gamle veteranhold fik forstærkning til denne sæson, da vi blev nødt til, at trække vores ene mandagshold, så var vi nogle der var gamle nok til at spille om torsdagen (man skal være 45 +, men man må have 4 spillere med på 40 +). De sluttede også med deres bedste placering nogen sinde, en rigtig flot 3. plads. Vi har haft en super god sæson, hvor holdet har tradition for, at spise højreb på Nyborg Strand, når de spillede kamp i nærheden, og ellers blev grillen tændt ved hjemmekampene og der blev hygget i vores nye klubhus. Så vi må sige, at det måske har været den bedste sæson i klubbens historie. HÆRVÆRK IGEN! Som vi tidligere har omtalt er vores klubhus næsten færdigt, vi mangler kun at få lagt vand ind. Det er blevet super godt resultat. Vi har plads til næsten 30 personer, der er blevet bygget en bar, så der er allerede blevet hygget med både rafling, kortspil og ikke mindst er der blevet grillet til den helt store guldmedalje. Det bliver et sted vi får rigtig meget glædet af. Jeg har tidligere nævnt, at der er blevet begået lidt hærværk deroppe, det Nr OKTOBER 2012 har faktisk været aftagende. MEN MEN MEN nu er det pludselig vendt tilbage. Vi har ikke flere af de borde/ bænke vi har fået rundt omkring af forskellige personer. De er meget primitivt blevet smadret, der er blevet smadret flasker og der blevet smidt en del affald, og der er blevet brændt hul i vores målnet, og en dyremishandling med et pindsvin, som blevet fundet under et af målene. De unge mennesker vi har haft en snak med og forklaret, at de hellere end gerne må være der, kender selvfølgelig ikke til noget af det hærværk, der er blevet begået. Jeg må sige, at der er en overraskende stor del unge mennesker i Agedrup, som vi lige pludselig har fået boende, for vi har godt nok snakket med en masse. Der er ihvert fald nogle forældre, som ikke ved eller er fuldstændig ligeglade med, hvad deres børn går og laver om aftenen, også meget sent om aften, men nu har vi løst problemet, fordi vi har sat et overvågningskamera op, og der vil blive slået hårdt ned på de unge mennesker, som åbenbart tror at boldbanen, klubhuset og ikke mindst skolens område er et fristed for hærværk! INDVIELSE Vi vil prøve, at holde en five a side for klubbens medlemmer og sponsorer, hvor vi også i den forbindelse vil indvie vores meget omtalte klubhus. Datoen er ikke helt fastlagt pt. men en dato der spøger er d. 10 november, hvor der vil blivespillet en masse fodbold på Agedrup Park. En dato som er fastlagt er vores afslutningsfest. Den vil igen blive afholdt med påhæng på Møllekroen fredag d. 26. oktober. Vi håber, at det vil blive en ligeså stor succes som sidste år, hvor vi næsten var 60 deltagere og med et indbringende lotteri. Det er ikke helt afgjort, om der bliver et lotteri i år, men vi har da en forholdsvis stor post i regnskabet for 2013, da vi skal have en ny kridtmaskine (ca moms). Den gamle er simpelthen stået af, så den pæne indtægt lotteriet gav sidste år, kunne hjælpe gevaldigt på vej. Jeg vil til slut sige tak til alle mennesker, der har hjulpet til omkring vores klubhus, vores superbane, sponsorer og ikke mindst alle spillerne, som gav os nogle superhyggelige timer sammen.

13 FUGLEREDEKASSEBYGGELAUGET Af Ole H. Christiansen En gang i 1997 fandt nogle gutter ud af, at de ville hjælpe fuglene med bosteder ved at snedkerere nogle redekasser. Da de nu alligevel mødtes for hyggens skyld, måtte der dannes en forening, og idémageren, Kurt Holmegaard Nielsen blev formand. Der blev valgt kasserer og sekretær, og man har derudover 2 bestyrelsesmedlemmer. Det må være en god forening, for kassereren inviterer til gule ærter langfredag, hvorefter der er besigtigelse af beboede kasser. I august sørger sekretæren for en udflugt med damer til naturområder. Ellers er damerne ikke med i lauget. Til oktober indkalder formanden til rensning af kasserne, så de kan være klar i god tid, inden safterne stiger i fuglene og de skal til at stifte bo. Fabrikationen af kasserne, foregår hos Verner Trolle på Lunden. Man har forskellige modeller, og hver kasse har sit eget nummer. En mejsekasse er udformet lidt trekantet, mens en stærekasse har normalt udseende med sadeltag. En kasse til en ugle eller tårnfalk skal have en ret stor indgang i en 4-kantet kasse, næsten som et reolrum, hvor der er sat en front på nederste halvdel. Men en kasse til flagermus er noget kompliceret. Flagermusene ligger jo ikke på maven i hvilestilling. Nej, de hænger i tæerne eller kløerne og helst i dunkel belysning. Forneden er der lidt trådvæv, som de kan kravle op ad. Oven over findes en spalte til rummet oven over, hvor de hænger sig. Alle 5 fugle- og dyrearter er jo nyttige dyr, som vi må være glade for. Ugle og tårnfalk sørger for at holde musebestanden i ave, mens de andre 3 nævnte sørger for at udrydde så mange insekter som muligt, selv om stærene, de tyveknægte, også er glade for kirsebær og lignende frugter. Fuglekasser i Verner Trolles have. De fleste kasser ophænges i vore skov- og parkområder, hvor de kan beses. Det er naturligvis ikke gratis at lave kasserne, så medlemmerne betaler 100 kroner pr. møde, men man har fået så megen anerkendelse, at det lykkedes at overbevise Friluftsrådet om nytten af Fuglekasseredelaugets arbejde, så man har fået kroner i tilskud efter at have ansøgt om kroner. Derudover har foreningen nu 7 sponsorer. Bullerup Begravelsesforretning Vinthers eftf. Lene & John Yde, Munkebo Vi gør alt for at føre forretningen videre på samme gode måde, som familien Vinther har drevet forretningen. Også med hensyn til priser, som er fastholdt fra se dem på nettet. Vi er i øvrigt stolte af at have Jens Mathiesen, der har 18 års erfaring fra jobbet som bedemand, med i forretningen. 13 -en respektfuld afsked DØGNTELEFON John Yde Lene Yde Jens Mathiesen AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

14 Alt malerarbejde udføres Malermester Lars S. Simonsen Brolandvej 32, 5320 Agedrup TLF Sidenius Hvidevareservice Strandvejen 62, 5240 Odense NØ Salg og Reparation Vand Varme Gas Sanitet MARSLEV VVS ApS Aut.GasogVVSInstal. Klaus Friis Madsen TLF Biltlf VVS GARANTI V/ Stefan Christensen Bullerupvej 29, 5240 Odense N.Ø. Tlf V/DORTHE KLEINER - GRÆSHAVEN AGEDRUP TLF MOBIL Velkommen til vores nye frisør, Lasse Bo! 14 MA REVISION Morten Andersen, registreret revisor Hannerupgårdsvej Odense M Tlf Fax Nr OKTOBER 2012

15 Langegade 18, Kerteminde, tlf Mølledammen 3C, Bullerup, tlf Amandas Torvebutik Din leverandør af smukke blomster Vi leverer på hele Nordøstfyn! Ring tlf STATOIL Servicenter Anni og Ole Dam Hansen Kertemindevej 315, Bullerup 5320 Agedrup NYHED Anns klinik for fodterapi Klipning af negle Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne Behandling af nedgroede og fortykkede negle Behandling af diverse fodlidelser - f.eks. psoreasis Udfærdigelse af indlæg efter behov Vejledning i generel fodpleje Salg af cremer og små aflastninger Tømrerarbejde, vinduer og døre, køkken og bad, flisearbejde. Reparationsarbejde, malerarbejde. Speciale: EFTERISOLERING. Få et tilbud. LÆGEEKSAMI NERET MASSØR Jesper Øelund Banke Lunden 35b 5320 Agedrup Telefon: Mail: info@banke-ejendomsservice.dk Ann Charlotte Holm Statsautoriseret fodterapeut Mølledammen 3B 5320 Agedrup Telefon KØRESKOLEN HURTIGT SIKKERT Lovpakken til bil TRYGT DRIVE Kun kr ,- DIN KØRESKOLE I ODENSE SEDEN AGEDRUP-BULLERUP Pilegården 9, Seden TLF MØLLE KROEN Selskabsforretning Dinér transportable Vi klarer alt i Dinér-transportable samt i vores selskabslokaler Brolandvej Agedrup TLF Klinik Corpus Sportoften v/marianne Werner Agedrup Telefon MURERMESTER Hardy Clausen Eftf. Aps Egegårdsvej Odense S Tlf Alt murerarbejde udføres 1 UDLEJNING TLF Agedrup Forsamlingshus mandag-fredag lørdag-søndag MØLLEDAMMEN 11 BULLERUP Vi kan tilbyde: Vandgymnastik Babysvømning Fysioterapi Massage Akupunktur Reiki Healing Hawaii Massage Tankefeltterapi Kranio-Sakral Terapi Neglebehandling påsætning af gelenegle Mølledammen 10 A 5320 Agedrup tlf: admin@bullerupsvommebad.dk 15 PIZZA VERO v/ Mehmet og Hassan Mølledammen 7, 5320 Agedrup AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

16 FIF FYLDER FYRRE Fjordager Idrætsforening, der både er Seden og Bullerup-Agedrups idrætsforening, er et barn af byggeboomet i begyndelsen af 1960 erne. Der er fest i Fjordagerhallen 2. november 2012 med livebandet På slaget 12 Af Erik Schmidt Fra begyndelsen var der ca medlemmer, men i dag er Fjordager Idrætsforening én af Fyns største med ca aktive. Hovedområderne er gymnastik, fodbold og motion, men i dag har klubben hele 13 afdelinger. De sociale områder er i fremvækst - ungekluber og senioraktiviteter. KÆMPEUDVIKLING For Helge Pasfall har det gennem årene været en stor oplevelse at se, den udvikling foreningen har været igennem. - Vi har fået nyuddannet mange ledere, der er blevet dygtigere fra år til år. Og vi er blevet godt forsynet med faciliteter. Den tidligere formand nævner i flæng: Fjordagerhallen (1975), fodboldbanerne, tennisanlægget, fodboldklubhuset, Agedruphallen (1998) og Varmecentralen som basis for Den nye SFO-leder Peter Wejergang finder det li svigtede og kriminelle unge. Før han blev socia NY SFO-LED Peter Wejergang har prøvet meget i SFO-leder i Agedrup, læste han i avis Af Erik Schmidt 16 Fjordagerhallen er idrætsforeningens hjemsted. Hallen blev bygget i 1975 og skulle ifølge planerne have ligget ved Borsvinget i Bullerup, hvor busholdpladsen nu findes. Fjordager Idrætsforening er et barn af den voldsomme befolkningstilvækst i begyndelsen af 1960 erne, og af centraliseringstendensen. Små kommuner blev i rationaliseringsøjemed opslugt af store kommuner. Agedrup-Bullerup og Seden Aasum kommuner blev i 1966 sammenlagt til Fjordager Kommune. Det varede kun frem til 1970, hvor Fjordager Kommune blev en del af Odense. Men Idrætsforeningen vedblev med at eksistere og er i dag én af de få overleveringer fra Fjordager-tiden, der historisk set kun udgør en parentes. - Aasum Idrætsforening skulle have været med i foreningen, men sprang fra aftenen før, dannelsen var en realitet, husker Helge Pasfall, der har været med i det lokale foreningsarbejde siden han var 23 år - og fra 1978 til 2006 var hovedformand for foreningen. Det var Arne Svendsen fra Seden Idrætsforening, der blev foreningens første hovedformand efter sammenlægningen med Agedrup Ungdoms- og Idrætsforening. Fjordagerscenen. Siden 2006 har Bjarne Christensen været formand. Han har ikke mindst lagt megen energi i at kæmpe for at få etableret et kulturhus i tilknytning til Fjordagerhallen. Den nye leder af Agedrup Skoles fritidsordning er ikke en ren novice. Hverken på det pædagogiske område eller på mere kommercielle og ledelsesmæssige. 54-årige Peter Wejergang, der sammen med sin familie bor i Bjerne ved Fåborg har de seneste 20 år arbejdet som socialpædagog, underviser, supervisor og leder i mange sammenhænge, men før den tid arbejdede han som sælger og selvstændig med modetøj og typehuse. Han har også været ejer af et havefirma og et diskotek. I sin fritid dyrker han en del sport - bl. a. kajak, løb og styrketræning. Peter Wejergang har sammen med hustruen Yvette tre voksne piger. Landejendommen er han ved at bygge om, så Nr OKTOBER 2012

17 noget af et spring med hensyn til målgruppe. I 19 år har han arbejdet med nogle af de vanskeligste problemstillinger inden for socialpædagogikken, og han følte efter eget udsagn, at han nærmede mig et mætningspunkt. - Jeg valgte primært at søge stillingen som SFO-leder, fordi jeg ønskede at arbejde med en anden målgruppe, end den jeg tidligere har arbejdet med. Jeg orienterede mig overvejende mod normalområdet og den aldersgruppe som frekventerer SFO, fordi jeg finder en stor glæde ved disse børns livsbekræftende og inspirerende tillid, nysgerrighed, spontanitet og virkelyst. - Selve lederfunktionen har jeg altid fundet udfordrende, og den adskiller sig i princippet ikke væsentligt fra mine tidligere lederjobs. vsbekræftende at have med mindre børn at gøre. Tidligere beskæftigede han sig med omsorgslpædagog, var han selvstændig. ER ER FULDBEFAREN sit liv. Men nu står han i et dilemma. Dagen efter han fik jobbet som en, at hans stilling måske skal spares væk. hans far, der er døv, også kan bo der. OMSORGSSVIGTEDE UNGE Indtil for nylig var han med i ledelsesteamet på opholdsstedet Base Camp i Fåborg, som han tog initiativ til i Det var især omsorgssvigtede unge i alderen år med psykosociale og indlæringsmæssige problemer, som han og de øvrige medarbejdere tog sig af. I var han bestyrelsesformand for opholdsstedet Svanen, men måtte efter et år overtage ledelsen, da Svanens leder fik et hjertetilfælde. Samtidig arbejdede Wejergang stadig på Base Camp og som faglig og ledelsesmæssig supervisor for forskellige opholdssteder. I disse år tog han også initiativ til en særlig ungdomsklub for de vilde piger og i 2009 til Den maritime ungdomsklub som en del af Bangsboklubberne i Fåborg. Det er dog arbejdet på Fyns Amts institution Østruplund Peter Wejergang taler om med størst engagement. Her udviklede han lige efter, at han var blevet uddannet socialpædagog, et særligt aktiveringsprojekt for en gruppe stærkt utilpassede og svagtbegavede unge, hvoraf flere var domsanbragt i forvaring. Sammen med en gruppe gennemførte han flere store projekter, der involverede de over 100 medarbejdere, lokalsamfundet, TV2 og Dansk Idrætsforbund. LIVSBEKRÆFTENDE TILLID Når Peter Wejergang har søgt stillingen som SFO-leder er det på trods af hans meget brede kvalifikationsgrundlag KEDELIG BESKED Efter at have været ansat som SFO-leder i Agedrup én dag, kunne Peter Wejergang i Fyns Stiftstidende læse, at forvaltningen arbejder på en omstrukturering, som blandt andet lægger op til, at hans stilling skal spares væk. - Det skaber selfølgelig et dilemma, som umiddelbart kun åbner to muligheder for mig. Enten skal jeg hurtigst muligt finde et andet job, eller også kan jeg arbejde på at finde en anden spændende og udfordrende funktion på Agedrup Skole. Peter Wejergang har tidligere arbejdet sammen med lærere om specialundervisning. - I starten skulle især lærerne vænne sig til denne arbejdsform, men de resultater vi opnåede, talte deres tydelige sprog. På mange områder fik vi skabt en form og et læringsmiljø, som i højere grad motiverede eleverne og imødekom dem som skabende, sociale og hele mennesker. Ud over opgaven med at få Frihjulet til at fungere optimalt, ser Peter Wejergang en klar mission i at medvirke til at udvikle samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne på Agedrup Skole. 17 AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

18 SMØRREBRØD PLATTER OSTEBORDE PØLSEBORDE KOLD BUFFET VARM BUFFET ANRETNINGER Lene & Dennis Karlsen, Rugløkkevej TØMRERMESTER Kristian Tvergaard Tlf Mobil AR Brunsgård Autoreparation Speciale: Citroën og Opel - i øvrigt alle bilmærker Petersmindevej Odense C TLF bbauto@bbrunsgaard.dk VELKOMMEN HOS MØLLER S Bullerup Nærbutik Lunden 62, 5320 Agedrup Hverdage Spillehal Tips & Lotto Frisk bagerbrød hver dag DVD-udlejning Anledningskort Åbningstider Alle dage v. K. Haagen Jensen Aut. EL-installatør Bullerup Butikstorv Mølledammen Agedrup JOAN STRØM Hammeren 2 BULLERUP A/S El-installationer, industriinstallationer Data-installationer, rackskabe og fiber-backbone Nyinstallation, service og fejlretning Strand Allé 25 - DK-5240 Odense NØ Tlf.: Se mere om Mertz Electric A7S på Totalløsninger Alt murerarbejde udføres Indhendt gerne tilbud. Jim E. Jensen Markhaven Agedrup Tlf.: Nr OKTOBER 2012

19 Skolebladet AGEDRUP SKOLE Red. Red.: Jan Frederiksen, skolebestyrelsen, Erik Schmidt, lærer Agedrup Skole var med, da Dansk Naturvidenskabsfestival løb af stabelen ALT DET VI IKKE VED Her er nogle elever fra de yngste klasser i gang med at tegne geometriske figurer i skolegården. Emneugen for de yngste bød også på matematikopgaver den første halve time hver dag. Sidst på dagen var der faglig læsning om f.eks. vulkaner, Australien, isbjørne og Grønland. Oktober/november KALENDEREN Uge 38 Tværuge Skolebestyrelsesmøde Skolernes motionsdag Uge 42 Efterårsferie Skolebestyrelsesmøde Skolebestyrelsesmøde SKOLEBESTYRELSEN Thomas Dreisig Thygesen (fmd.) Malou Peterson Porst (n.fmd.) Pia Juel Johansen Preben Skytthe Jan Frederiksen Tom Martin Buchholz Steffen Lauridsen Lene Petersen - (suppl.) Birgitte Andersen (skoleleder) Ole Klitgaard (viceskoleleder) Puk Sander (pædagog) Claus Toft (lærer) AGEDRUP RUNDT OKTOBER 2012

20 20 Vanskelig situation: FLERE SKAL LÆRE MERE FOR FÆRRE PENGE - Det er nødvendigt at forene vores kræfter, siger skoleleder Birgitte Andersen. Flere børn med særlige behov og vanskeligheder skal inkluderes i skolen. Forøget læseindsats i oktober-november. Familiebehandler Anne Grethe Ankersen er nyansat for at indgå i rådgivningsforløb til forældre og sparring til personalet om, hvordan man støtter barnet eller familien. Af Birgitte Andersen, skoleleder Efteråret er på vej. Eleverne træner ihærdigt til motionsløbet den sidste skoledag før efterårsferien, og jeg håber på nogle solrige dage og et flot ferievejr. Skulle der være forældre, der har lyst til at løbe med, er de meget velkomne. Vi er inde i en brydningstid for folkeskolen, både lokalt og på landsplan. Vi er samtidig udfordret på økonomien, så der er brug for nye kreative tanker, der kan udvikle folkeskolen, så den bliver bedre til at sikre, at flere lærer mere og bliver rustet til uddannelse og det fremtidige arbejdsmarked. Vores folkeskole, Agedrup Skole, er for de børn, der bor i skoledistriktet, og i det omfang, der er plads, for de børn, der har ønsket skolen. De tiltag, der er i støbeskeen, har alle som en del af deres målsætning, at vi skal blive bedre til at inkludere alle børn. Vi skal ikke kun lave skole for de veltilpassede piger; men også for de udadreagerende drenge, de meget kvikke børn, og de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed for at lære og være. Det er en stor opgave, og for at den kan lykkes, er det nødvendigt, at vi forener vores kræfter for at skabe en god skole. NY FAMILIEVEJLEDER I dette arbejde har vi forskellige opgaver. Odense Kommune har netop vedtaget en ny politik for børn og unge. Den hedder Sammen på spring. Sammen fordi vi er mange, der er sammen om at udvikle børnene og de unge til at være en del af vores demokratiske fællesskab. På spring fordi barnet og den unge hele tiden er på spring til ny viden, nye venskaber og nye forpligtende fællesskaber. Man kan via link på Skoleporten læse hele politikken. Et af de nye tiltag, der er sat i gang, er at der er tilknyttet en familiebehandler til skolen. Hun hedder Anne Grethe Ankersen, og kan bl.a. indgå i rådgiv-ningsforløb til forældre og sparring til personalet om, hvordan man støtter barnet eller familien. Anne Grethe er tilknyttet Seden og Agedrup skoler og børneinstitutionen Seden/Agedrup. Nr OKTOBER 2012 BIRGITTE LÆSEBÅND Læsning er en grundfærdighed, der er nødvendig at mestre for at få noget ud af alle fag. For at styrke læsningen og sætte ekstra fokus på denne disciplin arbejdes der i ugerne ekstraordinært med læsning hver dag kl Læsning er et af de fagområder, hvor de vaner, man har i familien er af stor betydning. Det er vigtigt, at de små børn får læst op allerede fra deres første leveår; men lige så vigtigt, at man bliver ved med at læse for og med børnene. Det betyder noget at børnene ser far og mor læse, hvad enten det er e- bøger eller traditionelle bøger. Det er også vigtigt, at der er gode oplevelser forbundet med det at læse, at man som forældre finder bøger, der interesserer børnene. På skolen bruger vi en del resurser på skolebiblioteket, hvor alle skolens elever har mulighed for at låne bøger med hjem. KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Skolen arbejder også med kriminalitetsforebyggelse. Det organiseres i det, der hedder SSP-samarbejdet, hvor bogstaverne står for Socialforvaltning, Skole og Politi. Arbejdet bygges op efter en model, der arbejder på tre niveauer. Det grundlæggende niveau hedder opbygning, og på dette plan arbejdes der med samfundets evne til at inkludere udsatte grupper og samtidig sikre et velfungerende social-, sundhedsog uddannelsessystem. Det næste niveau handler om forebyggelse. Her arbejdes med områder som forebyggelse af mobning, trygt natteliv, blå mandag, konflikthåndtering og forældrenetværk. Det er indsatser, der godt kan have en kriminalpræventiv effekt; men ikke tager udgangspunkt i at forebygge egentlige kriminelle handlinger. Det er indsatser, der skal hindre en uønsket hændelse eller et uønsket problem i at opstå. Forebyggende initiativer kan imidlertid også handle om at begrænse risikofaktorer blandt børn og unge som fx uhensigtsmæssig livsstil med overdreven brug af alkohol og rusmidler. Det sidste niveau er kriminalitetsforebyggelse, der er rettet mod, at kriminelle hændelser opstår. Arbejdet med de første to niveauer skulle gerne betyde, at det er den mindste del af arbejdet, der ligger her. SSP-arbejdet udvikler sig løbende bl.a. i forhold til måden, det organiseres på. I øjeblikket arbejdes der på en ny struktur i Odense. Denne struktur vil lægge sig op ad det samarbejde, der er blevet etableret med ledelseskollegier i børnemiljøet. I alt det arbejde, vi laver, hvad enten det drejer sig om læsning eller uønsket adfærd, er vi afhængige af et godt samarbejde med børnenes forældre. Vi vil derfor gerne kontaktes, når der er behov for det. Informerer