Folkeoplysning(ens)slovens betydning

Transkript

1 Byrådssalen Tirsdag aften 20. juni 2017 Folkeoplysning(ens)slovens betydning Indgangsvinklen til det jeg vil sige tager sit udgangspunkt i en overordnet beskrivelse af vores samfund. Hvor finder man den eller det Ja det findes blandt andet i grundlaget for folkeoplysningsloven. Der er et antal grundlæggende indfaldsvinkler i denne lov, som det er værd at trække frem Det første er egentlig bare at loven fortæller, at der skal gives tilskud til en lang række aktiviteter - aktiviteter som oftest først og fremmest gives til unge under 25 år. Det markerede herunder blev ikke sagt!! Folkeoplysningsloven er en såkaldt rammelovgivning, som indebærer, at kommunerne kan skræddersy deres egne tilskudsmodeller. Folkeoplysningspolitik Ifølge folkeoplysningsloven har alle kommuner pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningspolitikken skal som minimum beskrive følgende punkter: 1. Målsætning for borgernes deltagelse i det folkeoplysende foreningsarbejde. 2. Rammerne for det folkeoplysende foreningsarbejde i kommunen, herunder de fysiske rammer 3. Samspillet mellem den støtteberettigede folkeoplysende virksomhed og de uorganiserede grupper i kommunen, herunder oprettelsen af en kommunal udviklingspulje. 4. Samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelsen af partnerskaber. 5. Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til tilgrænsende aktiviteter. 6. Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen for den folkeoplysende virksomhed, herunder oprettelsen af et udvalg, som kommunen er forpligtet til at inddrage i den folkeoplysende virksomhed et såkaldt 35 stk. 2-udvalg.

2 Generelle principper for kommunal sagsbehandling Hver enkelt kommune har som nævnt adgang til at udarbejde egne tilskudsmodeller og praksis. Når en kommune træffer afgørelser efter folkeoplysningsloven, er kommunerne også underlagt de generelle krav til myndighedsudøvelse, som følger af forvaltningsloven, offentlighedsloven og de forvaltningsretlige grundsætninger. Det betyder eksempelvis, at: En skriftlig afgørelse fra kommunen skal være begrundet, medmindre afgørelsen giver foreningen fuldt ud medhold. En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt såfremt afgørelsen hviler på et skøn angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen, dvs. hvad kommunen har lagt vægt på. Der skal være lighed i afgørelser, dvs. foreninger og aktiviteter med samme funktion og indhold skal behandles lige. Afgørelser skal endvidere være saglige. Kommunen er også forpligtet til at give aktindsigt og foretage partshøring mv. i henhold til forvaltningsloven. For at være folkeoplysende forening skal foreningen opfylde følgende krav: Foreningen skal have et sæt vedtægter, hvoraf der fremgår et formål. Foreningen skal have en bestyrelse og være demokratisk opbygget. Foreningen skal tilbyde folkeoplysende aktiviteter. Foreningen skal bygge på aktivt medlemskab og have mindst fem betalende medlemmer. Foreningen skal som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål*. Foreningen skal være hjemmehørende i kommunen**. Foreningen skal have faste planlagte aktiviteter, som forventes at forløbe over et helt år, og desuden skal formålet være almennyttigt, dvs. komme fællesskabet til gode og ikke være kommercielt. Kommunen eller evt. folkeoplysningsudvalget (hvis kompetencen er uddelegeret) vurderer, om en forening opfylder ovenstående krav og dermed kan godkendes som folkeoplysende forening. Når en forening godkendes som folkeoplysende, får den nogle rettigheder og nogle muligheder Kommunerne har stor mulighed for at lave særlige ordninger inden for folkeoplysningsloven. Her er nogle af mulighederne nævnt, men det er op til hver enkelt kommune, hvad den vil tilbyde de folkeoplysende foreninger. Tilskud til lederlønninger. Dette kan også indgå som en faktor i tilskudsmodellerne. Tilskud til voksne over 25 år: Kommunen kan give tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år. Tilskud til voksne skal gives efter samme regler som for børn og unge: Lige vilkår for aktiviteter med samme funktion og indhold. Kommunen kan reducere tilskuddet efter andelen af voksne og 25 år.

3 Kommunen skal have en udviklingspulje, der kan give tilskud til aktiviteter med et folkeoplysende sigte. Både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper kan søge puljen. Kommunen og folkeoplysningsudvalget Kommunen skal oprette et 35, stk. 2- udvalg, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at inddrage i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed. Udvalget skal inddrages i 1) folkeoplysningspolitikken, 2) kommunens budget for området, 3) kommunens regler for tilskud til folkeoplysning. Kommunen kan vælge at uddelegere kompetencer til udvalget, fx godkendelse af folkeoplysende foreninger, lokalefordeling og fordeling af puljepenge. Udvalget skal have repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter loven. Kommunen må ikke uddelegere ansvar for fastsættelse af retningslinjer og afgørelser til paraply- eller interesseorganisationer. Kun undervisningsministeren kan fastsætte bindende regler for, hvad der er folkeoplysende aktivitet. Hvorvidt en aktivitet er folkeoplysende eller ej, vurderes suverænt af den enkelte kommune. I nogle kommuner er disse kompetencer henlagt til et folkeoplysningsudvalg ( 35 stk. 2- udvalg). *** Egentlig gudsdyrkelse er eksempelvis kirkelige handlinger som konfirmationsforberedelse, dåb og konfirmation. Den Væsentlig pointe i loven: - at det bygger på respekt for det store fællesskab - og engagementet i det store fællesskab. Jeg tror, at jeg uden at provokere nogen kan sige, at jeg i dag prøver at sige noget på vegne af det mindst agtede i folkeoplysningsloven i Haderslev Kommune. Det er sidste del i Folkeoplysningsloven - Folkeuniversitetet. Folkeuniversitetet får ikke tilskud fra Haderslev Kommune og har ikke fået det i den sidste halve snes år eller mere. Hvorfor ikke. Egentligt er det underligt - ikke at nogen skal gøre noget frivilligt uden at få støtte - organisationen i Folkeuniversitetet er, at foreninger kan

4 samarbejde med Folkeuniversitetet i forbindelse med afholdelse af foredrag. Man kan få tilskud til foredragsholder - altså betaling af godkendte undervisere, betaling af transport og overnatning. Betingelser: <Arrangementet skal være åbent for alle, det skal være annonceret offentligt det er et tilbud til fællesskabet det store fællesskab os alle det skal være en godkendt underviser - ja der skal altså være faglighed i foredraget. Der gælder det samme som i en hvilken som helst forening. Hvor kommer tilskuddene fra: Fra Staten Hvor meget drejer det sig om: ca en kvart million. Hvorfor arbejder Folkeuniversitets Komiteen for det? For at styrke fællesskabet, for at styrke samfundet, Hvem gør det? Frivillige. Hvorfor nævner jeg det Det gør jeg, fordi det er en væsentlig pointe i folkeoplysningsloven - Og i øvrigt i dansk tankegang, at der bliver taget del i fællesskabet aktivt af alle interessenter. Hvorfor siger jeg det. Det gør jeg fordi det er en overraskelse for mig, at der er opbygget en organisation i Haderslev Kommune, der ikke deltager aktivt i det brede fællesskab. De deltager i noget for egen skyld og for at styrke eget område og eget fællesskab - for at styrke det. De er ikke med til i fællesskab at værne om andre organisationer, foreninger m.m. og med til at løfte i flok - ikke kun egen flok, men de er ikke med til at løfte hele flokken i hele kommunen

5 Lad mig sammenligne det med Folkeuniversitetet. De penge som Folkeuniversitetet trækker hjem går til fællesskabet. Det er missionen. Jeg ser gerne, at det er vores mission i fremtiden at vi arbejder osse for det store fællesskab der er så mange situationer i livet, hvor nuancer betyder noget, hvordan andre foreninger gør, hvilke problemer de har, hvordan de løser dem osv. og alt det og mere til - det sker på en god måde i et udvalg, hvor alle er tilstede og hører hvad der bliver sagt hvad navnet så er på det udvalg, det er sådan set underordnet, men et navn der gennem sit bagland loven og grundlaget er med til at værne omkring fælleskabet det sætter jeg stor pris på. For at få tankerne hen på noget andet, så kunne jeg tænke mig at læse et digt op, der grundlæggende fortæller noget om, hvad glæde vi har af fællesskaber og hvor godt det er - målt i en dansk kontekst - i denne sitaution målt af en forfatter/digter der ofte har været med til at skærpe vores bevidsthed i særlig grad vores bevidsthed om fællesskabet og det lange seje træk Benny Andersens skrev følgende I begyndelsen var isen derpå kom indvandrerne de første jægere sydfra det var tider dengang kneb det med rensdyrsteg tog man til takke med østers

6 Da danerne blev trætte af at bo i Sverige flyttede de meget passende til Danmark og sådan er det gået slag i slag lige siden De ankom til fods til hest til søs men det gælder dem alle kyndige købmænd og stoute stenhuggere gæve gøglere og hårdføre håndværkere aktive arkitekter og ledige lejesoldater: de var med til at danne Danmark Mange kom af egen drift mens andre var blevet drevet på flugt eller simpelthen deporteret hertil men det gælder dem alle franske huguenotter og russiske jøder hollandske gartnere på Amager polske roearbejdere på Lolland kartoffeltyskere i Jylland: de var med til at danne Danmark Og navnene lever videre navnene bag stavnsbåndets ophævelse Reventlow og Moltke Grundlovens stiftere Lehmann og Monrad

7 Tscherning og Andræ gode gamle indvandrernavne som efterhånden lyder ganske danske At Jylland i vore dage ikke ligger hen som en ørken har på en ejendommelig men meget dansk måde noget at gøre med Dalgas Boulevard Danske forfattere har navne som Jacobsen Andersen og Jensen Kristensen og Jæger men også navne som Oehlenschlæger Pontoppidan Paludan Panduro uanset navnet blev dansk mere dansk for hver linje de skrev I begyndelsen var isen derpå kom vi indvandrere fra alle verdenshjørner vi ryddede og dyrkede pløjede og plejede byggede og bryggede splejsede og svejsede vi trodsede og tabte vi rejste os og skabte et land som er en gnalling

8 på det store verdenskort med knap en promille af klodens milliarder og dog med et ret anseligt ry for fred og fordragelighed omsorg og opfindsomhed hensyn og humor som gir folk i fjerne lande milde øjne Og Danmarkshistorien er langtfra forbi trods indvandrerstop har vi noget at se frem til: hvilke nye navne vil om tyve tredive år lyder lige så fortroligt danske som Meyer og Passer Utzon og Borge Schmeichel og Schade gør i dag? I begyndelsen var isen men den er smeltet forlængst nu er det os der er her og fremtiden begynder lige nu. Fællesskabet er vores krumtap Karl Erik Olesen Byrådsmedlem Og valgt af Byrådet til medlem af Folkeoplysningsudvalget