Ordinært møde. Dato 10. marts Tid 15:30. Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Stedfortræder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordinært møde. Dato 10. marts 2015. Tid 15:30. Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Stedfortræder"

Transkript

1 Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 10. marts 2015 Tid 15:30 Sted Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth Bergen (A) Kristina Frandsen (V) Flemming Rasmussen (DF) Jytte Høyrup (V)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Introduktion til Sundhedsudvalget - besøg på Knivholt Tidsplan budget Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Udpegning til politisk forankringsgruppe til Sundhedsaftalen Høring af Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høring af Psykiatriplan Èt telefonnummer til den kommunale sygepleje Uddeling af Frivillighedsprisen Uddeling af Sundhedspris Sygefraværsstatistik for Frederikshavn Kommune Udvalgsformanden orienterer...25 Underskrifter: Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 2 af 26

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /15 Åben Synliggørelse af rammebetingelser for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune /15 Åben Flere-og-staerkere-socialokonomiske-virksomheder-idanmark.pdf /15 Åben Kommissorium for Politiske Forankringsgrupper.pdf /15 Åben Høringsversion af Plan for sygehuse og speciallægepraksis.pdf /15 Åben Notat i forbindelse med Plan for sygehuse og speciallægepraksis /15 Åben Høringsversion af Psykiatriplan.pdf /15 Åben Notat i forbindelse med Psykiatriplan /15 Lukket Indstillinger til Frivillighedsprisen /15 Lukket Oversigt over Frivillighedsprisen og Sundhedsprisen 2014 den 10. marts 2015.pdf /15 Lukket Oversigt over Frivillighedsprisen og Sundhedsprisen 2014 den 10. marts 2015.pdf /15 Lukket Indstillinger til sundhedsprisen den 10.marts /15 Åben HovedMED Sygefraværsstatistik_4 kvartal 2014.pdf Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 3 af 26

4 1. Introduktion til Sundhedsudvalget - besøg på Knivholt Sagsfremstilling Olav Bering Madsen vil fortælle om et stort grøntsagsprojekt, hvor professor/forsker Per Bendix Jeppesen har været inde over. Åben sag Sagsnr: 14/219 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SUU Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Udvalget finder projektet spændende, og beder administrationen arbejde videre med fokus på kroniker-området som målgruppe. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 4 af 26

5 2. Tidsplan budget 2016 Sagsfremstilling Budgetrammerne for 2016 forventes fastsat og godkendt på Økonomiudvalgets møde d. 18 Marts 2015, processen herefter er at de enkelte udvalg, indenfor den udmeldte ramme, udarbejder et budgetforslag der er afbalanceret i forhold til den udmeldte ramme. Åben sag Sagsnr: 15/7533 Forvaltning: cøp Sbh: bohn Besl. komp: SOU/SU I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015, blev der i 2016 og frem, indregnet en reduktion på 1% med afsæt i øget produktivitet. Der vil til Udvalgets møde i april blive fremlagt forslag til hvorledes de indregnede reduktioner kan realiseres. Efter udvalgets behandling af disse forslag, sendes udvalgets beslutninger herom til høring i respektive fora. Det forventes herefter at udvalget på møderne i hhv. maj og juni kan behandle og afslutte budgetarbejdet, således at det færdige produkt kan indgå i det samlede materiale, der skal fremlægges for Økonomiudvalg og efterfølgende Byråd. Indstilling Social og sundhedsdirektøren indstiller at tidsplanen følges. Beslutning Socialudvalget den 4. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Taget til orientering. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 5 af 26

6 3. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune vil målrettet bidrage til at forbedre rammerne for etablering og udvikling af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder, som skaber arbejdspladser for borgere i Frederikshavn Kommune, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Åben sag Sagsnr: 15/1563 Forvaltning: CAM Sbh: maku Besl. komp: AMU/ BUU/KFU/ PMU/ SOU/SUU/ØU/BR Regeringens definition af socialøkonomiske virksomheder er følgende: En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål gennem sit virke og indtjening at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der er uafhængige af det offentlige. Formålet med politikken er derfor at synliggøre rammebetingelserne for styrkelsen af og samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. Politikken indeholder grundlæggende principper og konkrete mål til offensivt at styrke arbejdet med de socialøkonomiske virksomheder. Frederikshavn Kommune ønsker at realisere politikken gennem øget samarbejde mellem centrene i kommunen, hvor primært Center for Arbejdsmarked, Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Unge er de største leverandører af borgere til de socialøkonomiske virksomheder. Erhvervshus Nord vil ligeledes spille en væsentlig rolle som samarbejdspartner i forhold til politikkens virksomhedsrettede fokus. De grundlæggende principper for politikken er baseret på: Jobskabelse og vækstmuligheder Synlighed og rummelighed Bæredygtige socialøkonomiske virksomheder For at Frederikshavn Kommune kan opfylde og implementere politikken skal der være fokus på, at nedenstående 5 mål opfyldes: Iværksætterrådgivning til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Etablering af mentorordning Én indgang til kommune Til at implementere politikken nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på udarbejdelse af en handleplan. Til styrkelse af arbejdsgruppen nedsættes en styregruppe med nøglepersoner fra de samarbejdende centre. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 6 af 26

7 Udover at blive sendt til høring i alle politikske udvalg sendes sagen til høring i følgende råd og udvalg: Distriktsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Den politiske godkendelse starter i Arbejdsmarkedsudvalget og derefter er rækkefølgen afhængig af de enkelte råd og udvalgs mødedatoer. Processen for den politiske godkendelse bliver som følgende: Arbejdsmarkedsudvalget - den 9. februar Handicaprådet - den 23. februar Socialudvalget - den 4. marts Børne- og Ungdomsudvalget - den 5. marts Teknisk Udvalg - den 9. marts Sundhedsudvalget - den 10. marts Plan- og Miljøudvalget - den 10. marts Kultur- og Fritidsudvalget - den 11. marts Folkeoplysningsudvalget - den 16. marts Distriktsudvalget - den 17. marts Økonomiudvalget den 18. marts Ældrerådet - den 30. marts Integrationsrådet - den 31. marts Byrådet - den 29. april Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at politikken Synliggørelse af rammebetingelser for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune drøftes med henblik på godkendelse. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 9. februar 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 3. marts 2015 Beslutning Handicaprådet den 23. februar 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd den 25. februar 2015 Indstillingen tiltrådt med følgende bemærkninger: Det er særdeles positivt, at der er taget initiativ til at tiltrække virksomheder til det rummelige arbejdsmarked. Det skal dog bemærkes, at det er vigtigt, at der ikke sker fortrængning af ordinær arbejdskraft. Flemming Søborg orienterede om, at det Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 7 af 26

8 er Center for Arbejdsmarked, som er tovholder på indsatsen for visitation af ledige, og at der vil blive fuldt gennemsigtigt med bl.a. drøftelser i LBR. Derudover er det vigtigt at bemærke, at der hovedsageligt vil være tale om private virksomheder, som ansætter f.eks. personer i fleksjob, førtidspensionister, udsatte kontanthjælpsmodtagere osv. Beslutning Socialudvalget den 4. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Teknisk Udvalg den 9. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Bilag Synliggørelse af rammebetingelser for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune (dok.nr.7479/15) Flere-og-staerkere-socialokonomiske-virksomheder-i-danmark.pdf (dok.nr.14985/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 8 af 26

9 4. Udpegning til politisk forankringsgruppe til Sundhedsaftalen Sagsfremstilling Resumé Åben sag Sagsnr: 13/18319 Forvaltning: CSP Sbh: mskr Besl. komp: SUU I forbindelse med vedtagelsen af Sundhedsaftalen blev der truffet beslutning om en ny politisk organisering. De eksisterende politiske styregrupper i alle 11 nordjyske kommuner erstattes af 4 politiske forankringsgrupper opdelt efter geografi. Hver kommune bliver repræsenteret i forankringsgrupperne med 2-4 repræsentanter. Der skal udpeges repræsentanter til de politiske forankringsgrupper i alle regionens kommuner. Sagsfremstilling I den tidligere sundhedsaftale var der politiske styregrupper i hver kommune, bestående af to kommunale politikere og to regionale politikere. De tidligere politiske styregrupper har haft som primær opgave at følge op på de bilaterale sundhedsaftaler, dvs. aftaler indgået mellem den enkelte kommune og regionen. I den nye sundhedsaftaler er det besluttet, at der, i stedet for politiske styregrupper i hver kommune, skal være 4 politiske forankringsgrupper i regionen. Der skal således udpeges til politiske styregrupper i henholdsvis Klynge Nord, Klynge Vest, Klynge Syd og Klynge Midt (jævnfør figuren herunder). De politiske forankringsgrupper kommer til at bestå af 2 til 4 politikere fra hver kommune. De kommunale repræsentanter kan f.eks. være udvalgsformænd/næstformænd fra social-, sundheds- og evt. beskæftigelsesområdet samt fra den kommunale del af Sundhedskoordinationsudvalget (SKU). De kommunale medlemmer fra SKU deltager i forankringsgruppen som KKR-udpegede medlemmer og ikke kun som repræsentant for egen kommune. I de klynger, som ikke er direkte repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, vil der i forankringsgruppen deltage et KKR udpeget medlem af SKU fra en af de andre klynger; dette for at sikre sammenhæng til arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 9 af 26

10 Udover de kommunale repræsentanter består forankringsgruppen af repræsentanter fra PLO Nordjylland (fra Kommunalt Lægelige Udvalg/PLO Regional) og fra Region Nordjylland (4-5 politiske repræsentanter fra Sundhedskoordinationsudvalget, Forretningsudvalget og øvrige relevante udvalg). Forankringsgrupperne forventes at holde 1-2 møder om året efter behov. Det primære fokus på møderne i de politiske forankringsgrupper er opfølgning på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv. Der vil således være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer kontekst til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen bygges som udgangspunkt op efter følgende princip: 1. Statusrunde v/parterne. Hver part forbereder en status med afsæt i det seneste Sundhedskoordinationsudvalgsmøde, hvor det er blevet rammesat, hvad det overordnede tema på de kommende møder i forankringsgrupperne skal være. 2. Lokale ønsker fra klyngen 3. Opfølgning på supplerende sundhedsaftaler i den pågældende klynge Kommissorium for de politiske forankringsgrupper er vedlagt som bilag. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget udpeger formanden og næstformanden for Sundhedsudvalget, formanden for Socialudvalget og formanden for Arbejdsmarkedsudvalget som repræsentanter for Frederikshavn Kommune i den politiske forankringsgruppe. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Indstillingen tiltrædes. Bilag Kommissorium for Politiske Forankringsgrupper.pdf (dok.nr.27908/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 10 af 26

11 5. Høring af Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015 Sagsfremstilling Resume Region Nordjylland har sendt Plan for sygehuse og speciallægepraksis i høring hos blandt andet de nordjyske kommuner. Plan for sygehuse og speciallægepraksis omhandler planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland de kommende år. Åben sag Sagsnr: 14/24217 Forvaltning: CSP Sbh: mskr Besl. komp: BR I henhold til Sundhedsloven er regionen i hver valgperiode forpligtet til at udarbejde en sundhedsplan for regionens samlede sundhedstilbud. Plan for sygehuse og speciallægepraksis indgår som delplan i regionens samlede sundhedsplan. Planen indeholder forslag til strukturelle ændringer og aktivitetstilpasninger på sygehuse og i speciallægepraksis, herunder flytning af aktivitet på sygehusområdet og justeringer i ydernumre på speciallægepraksisområdet. Derudover berører planen anbefalinger vedrørende forskellige typer af patientforløb i form af akutte og planlagte forløb, udredningsforløb samt kroniske og varige forløb. Vision, baggrund og regionale vilkår Region Nordjyllands strategi 2018 på sundhedsområdet er sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum. Regionens sundhedsplan og delplaner hertil skal bidrage til at indfri regionens strategi på sundhedsområdet hver dag og i hvert eneste patientforløb. Planerne skal ruste Region Nordjylland imod de udfordringer, der er på sundhedsområdet, og som fortsat er betydelige i antal og mangfoldighed. Som eksempel kan fremhæves en regional økonomi på smalkost, en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og en betydelig rekrutteringsudfordring. Samtidig er kravene til effektivitet og produktivitet stigende. Det samme gælder medicinudgifter, men også befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet. En af delplanerne, Plan for sygehuse og speciallægepraksis sendes nu i høring i bl.a. kommuner. Det er besluttet, at planhorisonten for planen skulle udvides til 2020, så den skaber et planlægningsmæssigt grundlag for Nyt Aalborg Universitetshospital, der står klar i Sammenhæng med andre planer og Sundhedsaftalen Der er en klar sammenhæng mellem Plan for sygehuse og speciallæger, Psykiatriplanen, Praksisplanen og Sundhedsberedskabsplanen. Derudover er der Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 11 af 26

12 en klar sammenhæng med elementerne i Sundhedsaftalen, som kommunerne er en del af. Sundhedsaftalen danner de aftalemæssige rammer for den tværsektorielle indsats for patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner. Derfor er det naturligt, at der er sammenfald i kommunens opgaver i disse to planer. Administrationen har gennemgået Plan for sygehuse og speciallægepraksis og udarbejdet et notat, der opsummerer forhold der har betydning for Frederikshavn kommune og dens borgere. Notat og selve planen medsendes som bilag. Høringsproces og tidsplan Plan for sygehuse og speciallægepraksis drøftes i marts måned i Sundhedsudvalget og Socialudvalget med henblik på efterfølgende høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Administrationen udarbejder derefter udkast til høringssvar. Dette behandles i april måned i Socialudvalget og Sundhedsudvalget med henblik på at Sundhedsudvalget anbefaler endeligt høringssvar overfor Byrådet. Indstilling Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 12 af 26

13 Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Sundhedsudvalget 1. drøfter Plan for sygehuse og speciallægepraksis og giver input til høringssvar 2. sender planen til høring i Ældreråd og Handicapråd Beslutning Socialudvalget den 4. marts 2015 Administrationen udarbejder høringsvar, hvor de faldne bemærkninger indarbejdes. Planen sendes til høring i ældreråd og handicapråd. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Administrationen udarbejder høringsvar, hvor de faldne bemærkninger indarbejdes. Planen sendes til høring i ældreråd og handicapråd. Bilag Høringsversion af Plan for sygehuse og speciallægepraksis.pdf (dok.nr.37717/15) Notat i forbindelse med Plan for sygehuse og speciallægepraksis (dok.nr.24422/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 13 af 26

14 6. Høring af Psykiatriplan Sagsfremstilling Resume Åben sag Sagsnr: 14/24217 Forvaltning: CSP Sbh: mskr Besl. komp: BR Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan i høring hos blandt andet de nordjyske kommuner. Psykiatriplanen beskriver, hvordan behandlingspsykiatrien skal udvikle sig de kommende år. I henhold til Sundhedsloven er regionen i hver valgperiode forpligtet til at udarbejde en sundhedsplan for regionens samlede sundhedstilbud. Psykiatriplanen indgår som delplan i regionens samlede sundhedsplan. Psykiatriplan beskriver visioner for udviklingsarbejdet og de rammer, vilkår og udfordringer, der skal tages højde for i udviklingsarbejdet. Blandt de emner, som planen berører, er psykiatriens struktur / kapacitet og sammenhæng i patientforløb (herunder sammenhæng mellem psykiatri og somatik og mellem region og kommuner). Repræsentanter fra nordjyske kommuner har bidraget med input til planen via deltagelse i planens styregruppe og deltagelse i arbejdsgrupper. Vision Det fælles mål for den samlede indsats er, at alle patienter skal opleve sikre og effektive forløb med mennesket i centrum. Psykiatrien vil sætte mennesket i centrum ved at praktisere reel inddragelse. Patienten skal være med i de beslutninger, der træffes og de skal give mening i forhold til de ønsker og planer, patienten har for sit eget liv. I forbindelse med planens tilblivelse har brugerrepræsentanter med erfaring fra den nordjyske psykiatri bidraget med deres input til forbedringer. Også hos dem er øget inddragelse et mål og ønske. Behandlersystemet ønsker at blive bedre til at møde borgerne med den forventning. Psykiatrien ønsker at møde patienterne med en stærk faglighed. Der skal tilbydes udredning og behandling af høj kvalitet, hvilket bl.a. indebærer, at den enkelte patient skal ses af medarbejdere med særligt kendskab til netop den sygdom, som hun eller han lider af. Psykiatriplanen for indeholder derfor et klart mål om specialiseret udredning og behandling til alle patienter. Det er også et mål, at alle patienter skal have lige adgang til de specialiserede tilbud uanset om de bor i et yderområde eller i en af de større byer. Da det ikke er realistisk at udbyde specialiseret behandling mange steder i regionen, vil nogle patienter skulle rejse længere for at få det rette tilbud. Det kan medføre nogle praktiske udfordringer, som der skal findes fleksible og gode løsninger på. Psykiatrien tror på, at en specialiseret indsats er det, der skal til for målrettet og Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 14 af 26

15 effektivt at hjælpe patienten godt videre. I 2014 blev der indført en ny udrednings- og behandlingsret med forbedrede rettigheder for patienter, der har en psykisk sygdom. De har nu krav på en rettidig indsats indenfor få uger. Også det mål vil Psykiatrien meget gerne leve op til, men erkender samtidig, at det sætter ekstra pres på de ressourcer, der i forvejen skal strække langt, ikke mindst på grund af fortsat stigende efterspørgsel på psykiatriske ydelser. Det er derfor helt nødvendigt at fortsætte og intensivere det lange seje træk med at rekruttere flere læger, herunder særligt speciallæger, til den nordjyske psykiatri. Udvikling kan bl.a. skabes ved at gøre ting på nye og bedre måder og også det ønsker Psykiatrien at tage fat på i planperioden. Gennem en flerstrenget indsats skal der arbejdes med at forebygge og reducere brugen af tvang, og ikke mindst skal der sættes massivt ind i forhold til den ulighed i sundhed, som psykiatriske patienter oplever. Høj overdødelighed og udtalt oversygelighed er to kurver, der ønskes knækket i de kommende år! Psykiatrien i Region Nordjylland angiver i planen parathed til at arbejde målrettet for at sikre patienterne både længere og bedre liv. Overordnede temaer for Psykiatriens udvikling frem mod 2020 Med afsæt i de overordnede målsætninger om at udvikle sikre og effektive forløb med mennesket i centrum samt at tilbyde alle patienter specialiseret udredning og behandling er der fastlagt en række temaer, som de kommende års udvikling i Psykiatrien særligt vil fokusere på: Udvikling og tilpasning af kapacitet og struktur Mere effektive og sammenhængende patientforløb Reel inddragelse af patienter og pårørende Længere og bedre liv til mennesker med psykisk sygdom Mindre brug af tvang En ny dagsorden for kvalitet og patientsikkerhed Fokuseret kompetenceudvikling En særlig opmærksomhed på rekruttering og fastholdelse Mere og bedre forskning Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 15 af 26

16 Nye veje til bedre styring Sammenhæng med andre planer og Sundhedsaftalen Der er en klar sammenhæng mellem Psykiatriplanen, Plan for sygehuse og speciallæger, Praksisplanen og Sundhedsberedskabsplanen. Derudover er der en klar sammenhæng med elementerne i Sundhedsaftalen, som kommunerne er en del af. Sundhedsaftalen danner de aftalemæssige rammer for den tværsektorielle indsats for patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner. Derfor er det naturligt, at der er sammenfald i kommunens opgaver i disse to planer. Administrationen har gennemgået Plan for sygehuse og speciallægepraksis og udarbejdet et notat, der opsummerer forhold, der har betydning for Frederikshavn Kommune og dens borgere. Notatet og Psykiatriplanen er vedlagt som bilag. Høringsproces og tidsplan i Frederikshavn Kommune Psykiatriplanen drøftes i marts måned i Sundhedsudvalget og Socialudvalget med henblik på efterfølgende høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Administrationen udarbejder derefter udkast til høringssvar. Dette behandles i april måned i Socialudvalget og Sundhedsudvalget med henblik på, at Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 16 af 26

17 anbefaler endeligt høringssvar overfor Byrådet. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Sundhedsudvalget 1. drøfter Psykiatriplanen og giver input til høringssvar 2. sender planen til høring i Ældreråd og Handicapråd Beslutning Socialudvalget den 4. marts 2015 Administrationen udarbejder høringsvar, hvor de faldne bemærkninger indarbejdes. Planen sendes til høring i ældreråd og handicapråd. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Administrationen udarbejder høringsvar, hvor de faldne bemærkninger indarbejdes. Planen sendes til høring i ældreråd og handicapråd. Bilag Høringsversion af Psykiatriplan.pdf (dok.nr.37718/15) Notat i forbindelse med Psykiatriplan (dok.nr.25392/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 17 af 26

18 7. Èt telefonnummer til den kommunale sygepleje Sagsfremstilling Sundhedsudvalget orienteres hermed om ændringerne af telefonnummeret til den kommunale sygepleje. Åben sag Sagsnr: 15/7568 Forvaltning: CSP Sbh: lupe Besl. komp: SUU Formål Formålet med denne nye procedure er, at borgerne og samarbejdspartnerne skal opleve, at det er let og enkelt at komme i kontakt med den kommunale sygepleje hele døgnet, dvs. der opnås en effektiv værdiskabelse og mere for mindre. Baggrund I sundhedsaftalerne er der lavet aftale om, at der skal være ét telefonnummer til den kommunale sygepleje. Tidligere kunne den kommunale sygepleje kun træffes i telefontiden, som var hverdage mellem kl og Desuden var der en række numre til udekørende sygeplejersker, aftenvagter og nattevagter. Dette var til stor frustration for borgere og samarbejdspartnere såsom læger og sygehuse, som havde svært ved at finde de korrekte telefonnumre til de lokale distrikter. Derfor vurderede områdelederen for Sundhed og Sygepleje og gruppelederne for den kommunale sygepleje, at der skulle findes en løsning på problemet. Èt telefonnummer til den kommunale sygepleje Fra den 9. februar 2015 træffes den kommunale sygepleje hele døgnet på telefonnummer Telefonen besvares af en sygeplejerske alle hverdage kl , som vurderer, hvordan der skal reageres på opkaldet. Er der behov for en sygeplejerske i hjemmet, sørger sygeplejersken, der besvarer telefonen, for at kontakte en kollega, som kan køre ud til borgeren. Er det en besked fra praktiserende læger og sygehuse, kan sygeplejersken starte nye sygeplejeindsatser op. Kan opgaven løses over telefonen, gør hun det, og sygeplejerskerne i distrikterne bliver ikke kontaktet/afbrudt i deres arbejde. Sygeplejerskerne i de lokale distrikter har fortsat telefon- og træffetid alle hverdage mellem kl og I disse tidsrum viderestilles telefonnummeret automatisk til de lokale sygeplejedistrikter. Borgeren vil blive mødt med fire valgmuligheder, som dirigerer ud i det sygeplejedistrikt, som borgeren ønsker at komme i kontakt med. Borgeren har fortsat mulighed for at ringe direkte til distrikternes lokale telefonnumre i telefon- og træffetiden, hvor hvert distrikt nu har ét telefonnummer. De fire valgmuligheder vil borgeren også bliver mødt af i tidsrummet , hvor de udekørende aftensygeplejersker besvarer opkald til , og kl besvarer natsygeplejersken alle opkald. Der er lavet en tilsvarende procedure for omstilling af i weekender og Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 18 af 26

19 helligdage. Omstillingen til den kommunale sygeplejes telefonnumre er opsat til at ske automatisk, og borgeren vil ikke bemærke omstillingen. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Orienteringen taget til efterretning. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 19 af 26

20 8. Uddeling af Frivillighedsprisen 2014 Sagsfremstilling Formålet med Frivillighedsprisen er at fremme det frivillige sociale engagement at synliggøre og skabe opmærksomhed omkring de frivillige i samfundet til inspiration for andre at markedsføre og anerkende det sociale engagement, som de frivillige bidrager med at fremme erfaringsdeling blandt de frivillige Åben sag Sagsnr: 14/24057 Forvaltning: CSP Sbh: lupe Besl. komp: SUU Kriterierne for tildeling af Frivillighedsprisen vil være en frivillig forening/organisation eller en enkeltperson, der har øget engagement og virkelyst for individer og/eller organisationer har styrket livskvalitet og trivsel for en gruppe af mennesker har skabt opmærksomhed omkring en ellers overset problematik positivt har fremhævet og synliggjort foreningens og organisationernes arbejdsgrundlag har fremhævet kvaliteten/værdierne ved frivilligt socialt arbejde har fremmet samarbejde og skabt relationer i den frivillige verden har iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige inden for social- og sundhedsområdet Frivillighedsprisen er på kr. og uddeles én gang om året. Sundhedsudvalget udpeger modtageren af Frivillighedsprisen på sit første møde efter ansøgningsfristens udløb efter indstilling fra borgere, foreninger, organisationer eller institutioner. Sundhedsudvalget kan udpege en prismodtager, der ikke er indstillet af borgere eller andre. Frederikshavn Kommune havde ved ansøgningsfristens udløb den 28. februar 2015 modtaget 7 indstillinger. Frivillighedsprisen overrækkes af Sundhedsudvalgets formand ved den kommunale prisfest den 30. april 2015 i Det Musiske Hus. Louise Pedersen deltager på mødet. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget 1. udpeger tre nominerede blandt de indkomne indstillinger 2. udpeger modtageren af Frivillighedsprisen 2015 blandt de tre nominerede Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 20 af 26

21 Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Nominerede er: Kvissels venner, Netværkscafe, Kasper Lau. Bilag Indstillinger til Frivillighedsprisen 2014 (dok.nr.37818/15) Oversigt over Frivillighedsprisen og Sundhedsprisen 2014 den 10. marts 2015.pdf (dok.nr.44327/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 21 af 26

22 9. Uddeling af Sundhedspris 2014 Sagsfremstilling Formålet med Sundhedsprisen er at understøtte Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik og visionen om at blive Nordjyllands sundeste kommune. Åben sag Sagsnr: 14/24058 Forvaltning: CSP Sbh: lupe Besl. komp: SUU Sundhedsprisen gives som påskønnelse af en person, en forening, organisation eller institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme sundheden i Frederikshavn Kommune. Eksempler kan være: at have taget initiativ til sundhedsfremmende eller forebyggende tiltag. at have bidraget med en sundhedsfremmende eller forebyggende idé til gavn for Frederikshavn kommunes øvrige borgere. at have fungeret som rollemodel for Frederikshavn kommunes borgere på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Sundhedsprisen er på kr. og uddeles én gang om året. Sundhedsudvalget udpeger modtageren af Sundhedsprisen på sit første møde efter ansøgningsfristens udløb efter indstilling fra borgere, foreninger, organisationer eller institutioner. Sundhedsudvalget kan udpege en prismodtager, der ikke er indstillet af borgere eller andre. Frederikshavn Kommune har ved ansøgningsfristens udløb den 28. februar 2015 modtaget 9 indstillinger. Sundhedsprisen overrækkes af Sundhedsudvalgets formand ved den kommunale prisfest den 30. april 2015 i Det Musiske Hus. Louise Pedersen deltager på mødet. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget 1. udpeger tre nominerede blandt de indkomne indstillinger 2. udpeger modtageren af Sundhedsprisen 2015 blandt de tre nominerede Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Nominerede er: Præstbro Borger- og gymnastikforening, Krystalcafeen, Det frivillige mentorkorps. Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 22 af 26

23 Bilag Oversigt over Frivillighedsprisen og Sundhedsprisen 2014 den 10. marts 2015.pdf (dok.nr.44268/15) Indstillinger til sundhedsprisen den 10.marts 2015 (dok.nr.44296/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 23 af 26

24 10. Sygefraværsstatistik for Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling Sygefraværet i Frederikshavn Kommune har i perioden gennemsnitligt, overordnet ligget på et ensartet niveau. Dette fremgår af sygefraværsstatistikkens oversigt over Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 15/2351 Forvaltning: HR Sbh: pkod Besl. komp: SUU Den vedhæftede sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2012, 2013 samt 2014 i Frederikshavn Kommune. Derudover ses de enkelte centres sygdomsrelaterede fraværsprocent med 13 måneders tilbageblik for perioden januar 2014 til og med januar 2015 vist pr. måned. I denne forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der er i perioden er sket en strukturændring, idet 10. klassescenter og Ungdomsskole her er organisatorisk placeret under Ungeenhed (tidligere under Skole). Til sammenligning ses også sygdomsrelateret fraværsprocent centervis pr. måned for år Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Alle ansatte er omfattet af statistikken, og den dækker samtlige medarbejderkredse som overenskomstansatte, tjenestemandsansatte, reglementsansatte, funktionæransatte, funktionærlignende ansættelser, elevansættelser, vikaransættelser, løntilskud, jobtræning og fleksjob. Ansættelser i løntilskud, fleksjob, vikar- og elevstillinger er organisatorisk placeret under de respektive centre. Indstilling Social og sundhedsdirektøren indstiller, at sygefraværsstatistikken tages til efterretning. Beslutning Sundhedsudvalget den 10. marts 2015 Taget til efterretning. Bilag HovedMED Sygefraværsstatistik_4 kvartal 2014.pdf (dok.nr.31834/15) Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 24 af 26

25 11. Udvalgsformanden orienterer Lukket sag Sagsnr: 14/219 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SUU Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 25 af 26

26 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Anders Broholm Irene Hjortshøj Brian Kjær Kenneth Bergen Kristina Frandsen Flemming Rasmussen Jytte Høyrup Sundhedsudvalget - Referat marts 2015 Side 26 af 26

27 Bilag: 3.1. Synliggørelse af rammebetingelser for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 7479/15

28 Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

29 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete mål 3 Jobskabelse og vækstmuligheder 3 Synlighed og rummelighed 3 Bæredygtige socialøkonomiske virksomheder 4 Konkrete mål 4 Iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder 5 Målrettet rådgivning til offentligt ansatte 5 Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk 5 Etablering af mentorordning 6 Fleksible udbudsaftaler 6 Kommunikationsstrategi 6 2

30 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune vil målrettet bidrage til, at forbedre rammerne for etablering og udvikling af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder, der skaber arbejdspladser til borgere i Frederikshavn Kommune, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der er uafhængige af det offentlige 1). Formålet med politikken er derfor, at synliggøre rammebetingelserne for styrkelsen af og samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. Ambitionen er et offensivt tiltag, hvor Frederikshavn Kommune forholder sig proaktivt til Regeringens 10 initiativer til, at understøtte arbejdet med flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. En socialøkonomisk vækststrategi og etablering af socialøkonomiske virksomheder er ikke løsningen på alle udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af væksttilbud og vækst i kommunen, men det kan være et vigtigt supplement til den øvrige indsats og dermed et væsentligt bidrag til de øvrige løsningsmodeller inden for disse felter. Det væsentligste parameter for succes er, at borgere, som får en dagligdag i en socialøkonomiske virksomhed, oplever, at de udfører et stykke arbejde, hvor der er en arbejdsgiver, der har forventninger til én, og at det ikke er ligegyldigt, om borgeren møder op eller ej. Dette er en motivationsskabende faktor, der fremmer, at borgerne får en arbejdsidentitet. En afgørende faktor for et virkningsfuldt forløb for den enkelte borger er sparringen mellem kommunen og den socialøkonomiske virksomhed, hvor der etableres et tæt samarbejde omkring udviklingen af den enkelte borger. Hvad er en social økonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder opererer i krydsfeltet mellem den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet og kombinerer karakteristika og ressourcer herfra. De adskiller sig på den ene side fra andre private virksomheder ved, at deres primære formål og drivkraft er, at skabe positiv social forandring. På den anden side adskiller de sig fra fx frivillige organisationer og støttede projekter ved, at de som virksomheder primært anvender forretningsmæssige metoder til, at opnå denne forandring. Igennem deres kombination af social drivkraft med forretning udgør socialøkonomiske virksomheder en ny og alternativ måde, at løse centrale samfundsmæssige problemstillinger på i Danmark. Samtidig skaber de arbejdspladser og bidrager positivt til samfundsøkonomien. Regeringsdefinition af socialøkonomiske virksomheder er følgende: En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål gennem sit virke og indtjening at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål 1) Jf. Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder kapitel 2, 5 stk. 3. Det offentlige må ikke have væsentlig indflydelse på ledelse eller drift af din virksomhed. Det er en konkret vurdering, hvad det vil sige at være uafhængig. Det offentlige skal forstås som: kommuner, regioner eller staten samt myndigheder og selskaber, som de ejer. Hvis halvdelen af en virksomhed eller mere er ejet af det offentlige, vil virksomheden ikke være uafhængig. Det samme gælder, hvis det offentlige udpeger halvdelen eller mere af ledelsen, har råderet over halvdelen eller mere af stemmerettighederne eller på anden måde har beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i virksomheden. Det faktum, at du sælger ydelser til det offentlige, at det offentlige fører tilsyn med dig, eller at du modtager offentlige tilskud, betyder derimod ikke i sig selv, at din virksomhed ikke er uafhængig. 3

31 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politikkens grundlæggende principper samt konkrete mål Politikken indeholder grundlæggende principper og konkrete mål til offensivt, at styrke arbejdet med de socialøkonomiske virksomheder. Frederikshavn Kommune ønsker, at realisere politikken gennem øget samarbejde mellem centrene i kommunen, hvor primært Center for Arbejdsmarked, Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Unge er de største leverandører af borgere til de socialøkonomiske virksomheder. Erhvervshus Nord vil ligeledes spille en væsentlig rolle som samarbejdspartner i forhold til politikkens virksomhedsrettede fokus, der bl.a. indebærer kvalificeret rådgivning til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Til at implementere politikken nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på udarbejdelse af en handleplan. Til at støtte arbejdsgruppen nedsættes en styregruppe med nøglepersoner fra de samarbejdende centre. Arbejdsgruppen vil ligeledes have fokus på mulighederne for ekstern finansiering til, at optimere arbejdet med og initiativer til socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. en del af løsningen på en væsentlig samfundsøkonomisk udfordring i disse år med færre borgere i den arbejdsdygtige alder og et generelt pres på samfundsøkonomien. Synlighed og rummelighed Der skal være en klar strategi for synliggørelse af arbejdet med socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune, hvor mulighederne for at etablere og drive socialøkonomiske virksomheder fremhæves. Herunder skal ligeledes fremhæves, hvilke støtteforanstaltninger og netværk som de socialøkonomiske iværksættere kan benytte sig af. De socialøkonomiske virksomheder er rummelige og er i stand til at tage særlige hensyn, som det ikke er muligt at tage på det ordinære arbejdsmarked. De formår derigennem, at skabe jobs til særligt udsatte borgere. Dertil har socialøkonomiske virksomheder typisk en særlig viden og ekspertise i, at opkvalificere og ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Nedenstående er beskrevet de grundlæggende principper for politikken. Bæredygtige socialøkonomiske virksomheder Jobskabelse og vækstmuligheder Flere bæredygtige socialøkonomiske virksomheder vil styrke mulighederne for de borgere, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder bidrager således til jobskabelse gennem en udvidelse af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Herved mindskes omfanget af borgere på passiv forsørgelse, hvilket kan gøre fremme af socialøkonomiske virksomheder til Der skal sikres et solidt kendskab blandt alle aktører til den socialøkonomiske virksomhedsform. Eksisterende og særligt potentielle socialøkonomiske virksomheder skal kende mulighederne for støtte og rådgivning for, at kunne skabe bæredygtige vækstvirksomheder. Ligeledes for at sikre, at der ikke sker en form for institutionalisering i de socialøkonomiske virksomheder og at de i kraft af deres rummelighed skaber et for positivt billede af arbejdsmarkedet. 4

32 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune rielt socialøkonomisk Konkrete mål For at Frederikshavn Kommune kan opfylde og implementere politikken skal der være fokus på, at nedenstående 5 mål opfyldes. De fem mål er følgende: økonomistyring og finansieringsmuligheder. Der skal desuden oprettes et særligt netværk for nye og etablerede socialøkonomiske virksomheder, der kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at sikre lokal bæredygtighed. Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af mentorordning Iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk En indgang til kommunen Frederikshavn Kommune ønsker, at tilbyde de offentlige ansatte målrettet rådgivning vedrørende samarbejdsmulighederne med og potentialerne i de socialøkonomiske virksomheder. Offentlige ansatte har stor viden om og indsigt i problemfelter og metoder inden for deres fagområde socialøkonomiske virksomheder har typisk en særlig viden og ekspertise i forhold til, at opkvalificere eller ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Et konstruktivt samarbejde vil derfor medvirke til, at sikre en faglig, kvalificeret og virkningsfuld indsats for borgeren. Iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Frederikshavn Kommune ønsker via målrettet iværksætterrådgivning, at sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udviklingen af solide og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. Erhvervshus Nord tilbyder kvalificeret iværksætterrådgivning til kommende iværksættere. Denne rådgivning skal udvikles til også, at vejlede socialøkonomiske iværksættere og virksomheder med fokus på både etablering, udvikling, udarbejdelse af forretningsplaner, Der vil ligeledes være et potentiale i, at yde målrettet vejledning til offentlige ansatte eller afskedigede offentlige ansatte, der med deres indsigt og viden har interesse for selv, at starte en socialøkonomisk virksomhed. Offentlig ansatte har ofte en unik indsigt i, hvordan en indsats bedst muligt sammensættes og denne viden kan bruges i udvikling af nye tilbud i rammerne af en socialøkonomisk virksomhed. Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Frederikshavn Kommune ønsker med etableringen af et lokalt socialøkonomisk netværk, at sikre mulighed for 5

33 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune tværsektorielt samarbejde samt at skabe en platform for etablering af partnerskaber på tværs, kompetencedeling og idégenerering. Netværket skal være med til at sikre videndeling på tværs mellem erhvervsliv, institutioner, foreninger og kommunen. Der kan i netværket afholdes en række arrangementer og workshops, der fremhæver konkrete problemstillinger relateret i socialøkonomisk virksomhedsdrift. Endelig kan socialøkonomiske virksomheder bidrage med metodeviden om, hvordan målgrupperne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Denne viden kan bruges på ordinære arbejdspladser, som også påtager sig et socialt ansvar og hjælper udsatte grupper med opkvalificering og træning. En indgang til kommunen Frederikshavn Kommune ønsker, at afbureaukratisere indgangen til kommunen. Formålet er, at mulighederne for målrettet rådgivning, samarbejde og indgåelse af kontrakter tydeliggøres og forenkles via én indgang til kommunen. Herfra guides man videre til rettede vedkommende vedrørende spørgsmål om rådgivning, lovgivning, samarbejde, indkøbs- og udbudspolitik. Det skal ligeledes være synligt og gennemskueligt for nuværende og potentielle socialøkonomiske arbejdspartnere, hvordan økonomien er i et eventuelt samarbejde. Frederikshavn kommune ønsker løbende, at forbedre information om kommunens aktuelle udbud og indkøbsaftaler samt, at tilgodese socialøkonomiske virksomheder med fleksible udbudsregler og fokus på brugen af sociale klausuler. Sociale klausuler 2) kan ved udbud tilrettelægges på en sådan måde, at der i kontrakten stilles krav om en nærmere angivet social forpligtelse. Etablering af mentorordning Frederikshavn Kommune ønsker, at etablere en mentorordning. Mentorordningen skal fremme tilførslen af professionelle kompetencer fra konventionelle erhvervsvirksomheder til de socialøkonomiske virksomheder. Mentorerne rekrutteres gennem det lokale tværsektorielle socialøkonomiske netværk. Mentorerne er ledere eller medarbejdere, der kan tilføre viden om forretningsplanlægning, markedsføring og lokalt kendskab til de socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Kommunikationsstrategi Frederikshavn Kommune ønsker, at politikken suppleres med en plan for, hvordan kendskabet til socialøkonomien som begreb og til socialøkonomiske virksomheder som konkret virksomhedsform udbredes. Fokus i kommunikationen skal ligge på, hvilke problemer og udfordringer, den socialøkonomiske virksomhedsform kan være med til at løse. Kommunikationen skal rette sig internt og eksternt. Den skal for det første rette sig internt mod medarbejderne i Frederikshavn Kommune der skal arbejde med og drage nytte af socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. Disse medarbejdere skal kende de muligheder, de konkret har i deres jobfunktion, for alt fra at samarbejde med, være kunder hos og lave partnerskaber og længere samarbejdsforløb om eksempelvis arbejdsmarkedsrettede forløb i socialøkonomiske virksomheder. 2) Formålet med sociale klausuler er, at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. En social klausul kan fx opstille krav om at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår. En social klausul vil typisk være et krav, der indsættes i kontrakten på lige fod med faglige og indholdsmæssige krav til opgaven. Klausulen indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven. 6

34 Socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Eksternt er det afgørende med en kommunikationsstrategi over for samarbejdspartnere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, borgere mv. Målet hermed er at sikre kendskab til Frederikshavn Kommunes politiske prioriteringer, skabe sammenhæng internt i kommunens arbejde samt at kunne bruge strategien aktivt og sikre etablering af en socialøkonomisk iværksætterkultur og dermed flere socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn. 7

35 Frederikshavn Kommune Rådhus Alle Frederikshavn Tel

36 Bilag: 3.2. Flere-og-staerkere-socialokonomiske-virksomheder-i-danmark.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 14985/15

37 FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

38 [Måned] [årstal]

39 September 2014 ISBN: Billede: Jeppe Bøje Nielsen 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold For yderligere information omkring publikationen: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Landemærket København K T: Beskæftigelsesministeriet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T:

40 INDHOLD Forord... 5 Sammenfatning... 6 Oversigt over initiativerne... 7 Socialøkonomiske virksomheder en drivkraft for samfundsmæssig forandring... 8 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark... 9 Styrket indsats for socialøkonomiske virksomheder Bedre rammer, vejledning og samarbejde Klar identitet og regulering Større viden og kendskab Styrket forretningsgrundlag og iværksætteri

41 FORORD Vi har i de seneste år set en opblomstring af flere nye danske socialøkonomiske virksomheder. Det er en spændende udvikling, der kan medvirke til at skabe positive samfundsmæssige forandringer i Danmark. Regeringen har et klart mål om at skabe et Danmark, der hænger sammen. Et Danmark hvor flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Det er vores oplevelse, at mange danske socialøkonomiske virksomheder hver dag gør en betydelig forskel i forhold til at realisere netop dette mål. Det gør de for eksempel, når en cateringvirksomhed skaber et arbejdsfællesskab for indvandrerkvinder, der hidtil ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked på grund af sprogvanskeligheder, sygdom eller menneskelig sårbarhed. Eller når biavl og honningproduktion skaber fleksibel beskæftigelse for udsatte personer og dermed giver dem en plads i samfundet. Regeringen nedsatte i begyndelsen af 2013 et udvalg, der har undersøgt barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og hvad vi kan gøre for at overkomme disse barrierer. Der skal lyde en stor tak til alle udvalgets medlemmer for deres dedikerede og kompetente indsats i udvalgsarbejdet. Udvalgets analyser viser, at det på ingen måde er let at drive en socialøkonomisk virksomhed, der både skal levere samfundsnyttige og forretningsmæssige resultater. Derfor er det heller ikke holdbart, at socialøkonomiske iværksættere, som tingene ser ud i dag, skal kæmpe med ekstra barrierer, blot fordi de er socialøkonomiske. Det er vores klare overbevisning, at det bør være lettere og mere attraktivt at starte og drive socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Med dette udspil tager vi fat i de vigtigste af de udfordringer, udvalget har identificeret. På denne måde håber vi, at kunne give sektoren et vigtigt skub i den rigtige retning. Den igangsatte indsats skal først og fremmest styrke socialøkonomiske virksomheder og iværksætteres muligheder for at etablere sig og vokse som private virksomheder. Men det er vigtigt, at vi samtidig også retter vores opmærksomhed mod, hvordan vi kan styrke socialøkonomiske virksomheders forudsætninger for at skabe nye samfundsgavnlige løsninger i samspil med offentlige og frivillige aktører på de sociale og beskæftigelsesmæssige områder. Manu Sareen Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Mette Frederiksen Beskæftigelsesminister VIRKSOMHEDER I DANMARK 5

42 SAMMENFATNING Regeringen ønsker at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar - ikke mindst i forhold til inklusion og det rummelige arbejdsmarked. Derfor styrker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet nu indsatsen for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder på markedsvilkår i Danmark. Den styrkede indsats følger op på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. 1 Socialøkonomiske virksomheder opererer i krydsfeltet mellem den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet og kombinerer karakteristika og ressourcer herfra. De adskiller sig på den ene side fra andre private virksomheder, ved at deres primære formål og drivkraft er at skabe positiv social forandring. På den anden side adskiller de sig fra fx frivillige organisationer og støttede projekter, ved at de som virksomheder primært anvender forretningsmæssige metoder til at opnå denne forandring. Igennem deres kombination af social drivkraft med forretning udgør socialøkonomiske virksomheder en ny og alternativ måde at løse centrale samfundsmæssige problemstillinger på i Danmark. Samtidig skaber de arbejdspladser og bidrager positivt til samfundsøkonomien. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt stort potentiale, når det gælder om at skabe et Danmark, der hænger sammen hvor alle er med. Mange socialøkonomiske virksomheder gør en stor indsats for at opkvalificere og inkludere personer fra en udsat målgruppe og bidrager herigennem til, at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet, en plads i samfundet og derigennem et mere værdigt liv. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har identificeret en række barrierer, der står i vejen for, at danske socialøkonomiske virksomheder kan udnytte deres fulde potentiale. Det er ambitionen, at den styrkede indsats kan udgøre et første skridt i forhold til at nedbryde disse barrierer og derved bane vejen for fremvæksten af flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. BAGGRUND Ved finanslovsaftalen for 2013 indgik regeringen og Enhedslisten aftale om at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Derfor nedsatte regeringen Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget har undersøgt barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark og givet anbefalinger til, hvorledes disse udfordringer bedst imødekommes. 1 Definition af socialøkonomiske virksomheder, Anbefalingsrapport, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september

43 OVERSIGT OVER INITIATIVERNE dokumentere deres arbejde samt de resulta- ter, de skaber. Bedre rammer, vejledning og samarbejde Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Der etableres et vækstcenter, der skal samle og formidle viden, styrke samarbejdet på feltet og fungere som én indgang til hjælp og vejledning for socialøkonomiske virksomheder og potentielle samarbejdspartnere.. Vækstcentret får desuden en hjemmeside, som skal give adgang til information og vejledning. Råd for Socialøkonomiske Virksomheder Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder skal følge sektorens udvikling samt arbejde for et styrket fokus på socialøkonomiske virksomheder på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Pulje til styrket kommunal indsats Der udbydes midler, der skal hjælpe særligt motiverede og interesserede kommuner til at styrke deres indsats for og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Større viden og kendskab Oplysningsindsats om socialøkonomiske virksomheder Målrettede oplysningsaktiviteter skal øge kendskabet til socialøkonomiske virksomheder, så interessen for at samarbejde med, investere i, og efterspørge produkter fra socialøkonomiske virksomheder stiger. Værktøjskasse til dokumentation af effekt Der udarbejdes en værktøjskasse, som indeholder redskaber, der kan støtte og vejlede socialøkonomiske virksomheder til selv at Klar identitet og regulering Registreringsordning for socialøko- nomiske virksomheder Der introduceres en særlig registreringsord- ning for socialøkonomiske virksomheder, som skal bidrage til at definere, legitimere og regulere sektoren. Undersøgelse af muligheden for at lempe rimelighedskravet Der nedsættes en arbejdsgruppe med inddra- gelse af arbejdsmarkedets parter, som undersøger muligheden for at fravige rimeligheds- kravet for socialøkonomiske virksomheder. Styrket forretningsgrundlag og iværksætteri Forlængelse af det Sociale Vækstpro- gram Det Sociale Vækstprogram er forlænget frem til Vækstprogrammet er et forretningsudviklingsforløb målrettet socialøkonomiske virksomheder. Styrket socialøkonomisk iværksætteri og forretningsdrift Der iværksættes en række aktiviteter rettet mod at sikre socialøkonomiske iværksættere og virksomheder bedre adgang til sparring og vejledning i forhold til at udvikle deres forret- ningsidé og etablere eller udvide egen virk- somhed. Private partnerskaber Der igangsættes et program, der skal fremme etablering og udvikling af partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og større danske virksomheder. VIRKSOMHEDER I DANMARK 7

44 SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER EN DRIVKRAFT FOR SAMFUNDSMÆSSIG FORANDRING Danmark står over for en række betydelige samfundsmæssige udfordringer. Vi skal fortsat sikre vækst og jobskabelse i en konkurrencepræget international økonomi. Samtidig skal vi have et arbejdsmarked, som også tilbyder muligheder til de personer, der ikke står først i jobkøen, vi skal reducere vores negative påvirkning på miljøet og sikre bedre sundhed og velfærd til alle i fremtiden. Skal vi løse disse udfordringer, har vi brug for at udvikle nye ideer og nye løsninger. Vi skal blive bedre til at tænke nyt, og vi skal være bedre til at samarbejde på tværs af eksisterende skel, eksempelvis mellem det offentlige, civilsamfundet og det private. Både internationale og danske erfaringer peger på, at socialøkonomiske virksomheder kan spille en vigtig rolle som en drivkraft for udvikling af nye løsninger på centrale samfundsproblematikker. Dette kan både være direkte i kraft af virksomhedernes egne aktiviteter og resultater, men også indirekte ved at inspirere til nytænkning, højere standarder og nye samarbejder hos andre private, offentlige og frivillige aktører. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt stort potentiale, når det gælder om at skabe et Danmark, der hænger sammen hvor alle er med. Allerede i dag spiller mange danske socialøkonomiske virksomheder her en vigtig rolle ved at opkvalificere og inkludere personer fra udsatte målgrupper 2 i arbejde. På denne måde bidrager de til, at flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og udgør således et vigtigt supplement til den øvrige sociale og beskæftigelsesmæssige indsats. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har identificeret en række barrierer, som vurderes at hæmme udviklingen af flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Flere af disse knytter sig til, at socialøkonomiske virksomheder er en forholdsvis ny og ukendt type aktør, der ikke altid passer lige godt ind i eksisterende strukturer og kasser. Dette udfordrer virksomhedernes muligheder for at afsætte deres produkter, tiltrække investeringer og etablere samarbejder med offentlige og private aktører. Regeringen ønsker med den igangsatte indsats at skabe bedre rammer for, at socialøkonomiske virksomheder kan operere på markedsvilkår og udleve deres potentiale. Dette skal blandt andet opnås ved at styrke det almene kendskab til den socialøkonomiske virksomhedstype samt ved at styrke de socialøkonomiske virksomheders muligheder for at indgå nyskabende samarbejder med relevante aktører i såvel den offentlige, private og frivillige sektor. 2 I denne publikation anvendes betegnelserne udsatte målgrupper og udsatte ledige. Udsathed anvendes i denne forbindelse som en paraplybetegnelse for borgere, der af forskellige årsager har svært ved at indgå på det ordinære arbejdsmarked. Deres udfordringer kan dreje sig om alt fra sociale problemer med misbrug eller hjemløshed til fysiske eller psykiske handicap.

45 SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der driver erhverv med det formål, gennem deres virke og indtjening, at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. 3 Socialøkonomiske virksomheder opererer i krydsfeltet mellem den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet og kombinerer karakteristika og ressourcer fra disse tre sektorer. De adskiller sig på den ene side fra andre private virksomheder, ved at deres primære formål og drivkraft er at skabe positiv social forandring. På den anden side adskiller de sig fra fx frivillige organisationer og støttede, midlertidige projekter, ved at de som virksomheder primært anvender forretningsmæssige metoder til at opnå denne forandring. Udvalget for socialøkonomiske virksomheders undersøgelser viser, at der er stor variation blandt danske socialøkonomiske virksomheder. Overordnet kan der skelnes imellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe/sag eller med en målgruppe. Grænsen mellem de to grupper er dog flydende. Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe eller en sag, har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for en særlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig BAGGRUND Ved finanslovsaftalen for 2013 indgik regeringen og Enhedslisten aftale om at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Derfor nedsatte regeringen Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget har undersøgt barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark og givet anbefalinger til, hvorledes disse udfordringer bedst imødekommes. sag. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producere hjælpemidler, organisere støttearrangementer eller donere virksomhedens overskud for at fremme et særligt formål. Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, involverer en udsat målgruppe direkte i deres virke. Dette gør de eksempelvis ved at ansætte udsatte ledige eller ved at sikre bedre beskæftigelsesmuligheder og større livskvalitet for den enkelte gennem inklusion, aktivering og kompetenceudvikling. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har opstillet fem kriterier, der afgrænser socialøkonomiske virksomheder fra andre typer af virksomheder og organisationer. Disse kriterier er: Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, 3 Jf. definition af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder VIRKSOMHEDER I DANMARK 9

46 miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængig af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Udvalget for socialøkonomiske virksomheder identificerede igennem deres arbejde socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Udbredelsen af virksomhedstypen i Danmark synes således fortsat at være forholdsvis begrænset. Et nærmere kig på de 292 virksomheder giver dog en indikation af, at der i disse år kommer flere nye socialøkonomiske virksomheder til. Således er ca. halvdelen af virksomhederne etableret i 2007 eller senere. Figur 1: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark inddelt efter formål, og om de arbejder for eller med en målgruppe (juni 2013) Kilde: Udvalget for Socialøkonomiske virksomheders anbefalingsrapport, Barrierer for socialøkonomiske virksomheder Udvalget for socialøkonomiske virksomheder identificerede en række udfordringer, som vurderes at hæmme udviklingen af flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Blandt andet blev følgende udfordringer vurderet som centrale barrierer: Begrænset kendskab 4 Det skal bemærkes, at dette antal er udtryk for et øjebliksbillede, der udelukkende er baseret på udvalgets kortlægningsarbejde. 10

47 Der synes at være begrænset viden om og kendskab til socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Dette gælder både virksomhedstypen generelt, virksomhedernes arbejde og de positive samfundsmæssige effekter heraf. Behov for afgrænset identitet og bedre regulering Fraværet af en egentlig regulering og en klar afgrænsning af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, gør det i nogle sammenhænge vanskeligt for socialøkonomiske virksomheder at legitimere og markedsføre deres virksomhed over for kunder, investorer, samarbejdspartnere, myndigheder og andre interessenter. Begrænsninger vedrørende ansættelse på særlige vilkår Socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med en målgruppe, oplever, at elementer i beskæftigelseslovgivningen, der skal forhindre konkurrenceforvridning og fortrængning af ordinært ansatte, til en hvis grad begrænser de socialøkonomiske virksomheders muligheder for at integrere udsatte ledige på arbejdsmarkedet. Behov for stærkere forretningsgrundlag Socialøkonomiske virksomheder og iværksættere kan opleve særlige udfordringer i forhold til at udvikle og opretholde en økonomisk bæredygtig virksomhed samtidig med, at de undgår at gå på kompromis med deres sociale formål. Disse udfordringer forstærkes af, at mange socialøkonomiske iværksættere synes at have begrænset erfaring med og viden om forretningsdrift samt begrænset adgang til forretningsmæssig sparring og erfaringsdeling igennem deres netværk. VIRKSOMHEDER I DANMARK 11

48 STYRKET INDSATS FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Regeringen ønsker at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar - ikke mindst i forhold til det rummelige arbejdsmarked. På baggrund af de udpegede barrierer styrker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet derfor nu med 10 initiativer indsatsen for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder. Den styrkede indsats følger således direkte op på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. De 10 initiativer skal styrke forudsætningerne for, at den socialøkonomiske sektor i Danmark over de næste år kan vokse sig større og stærkere. Dette skal ske ved at støtte op omkring eksisterende socialøkonomiske virksomheders muligheder for at styrke og udvikle deres forretning samt ved at støtte op omkring udviklingen af nye socialøkonomiske forretningsidéer. Indsatsen er målrettet en sektor i hurtig bevægelse. Der lanceres løbende nye tiltag med et socialøkonomisk sigte, og der udvises interesse for potentialet i de socialøkonomiske virksomheder fra mange sider: Hos større private virksomheder og fonde, i civilsamfundet og ikke mindst i kommunerne. Det er derfor ambitionen, at der sikres en stærk kobling mellem den forestående indsats, de socialøkonomiske virksomheder og øvrige private og frivillige tiltag på området. En kobling der kan danne grobund for stærke fremtidige partnerskaber til gavn for den socialøkonomiske sektor. Indsatsen består af 10 initiativer, der samlet skal medvirke til at sikre: Bedre rammer, vejledning og samarbejdsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Klar identitet og regulering for og omkring socialøkonomiske virksomheder. Større viden om og kendskab til socialøkonomiske virksomheder og deres samfundsmæssige effekt. Et styrket forretningsgrundlag i socialøkonomiske virksomheder og mere socialøkonomisk iværksætteri. 12

49 BEDRE RAMMER, VEJLEDNING OG SAMARBEJDE Socialøkonomiske virksomheders fokus på såvel social som økonomisk værdiskabelse medfører, at de ofte er underlagt mange forskellige regelsæt og derfor møder flere krav til dokumentation, kontrol og administration end andre virksomheder inden for deres respektive branche. Der er behov for, at offentlige institutioner, private virksomheder og andre aktører fremadrettet kan få bedre adgang til viden om socialøkonomiske virksomheder og de regler og rammer, der gælder for dem. En fælles offentlig indgang for og omkring socialøkonomiske virksomheder vil kunne tilbyde information om den socialøkonomiske virksomhedstype samt give overblik og vejledning vedrørende gældende regulering og viden om muligheder for samspil med det socialøkonomiske felt. Meget tyder i denne forbindelse på, at der er et særligt stort potentiale i at styrke samspillet og synergien mellem de socialøkonomiske virksomheder og social- og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Indsatsen for socialøkonomiske virksomheder har til formål at styrke rammevilkårene og samarbejdsmulighederne for en forholdsvis ny og dynamisk socialøkonomisk sektor, hvis behov både er forskelligartede og i konstant forandring. For kontinuerligt at sikre en stærk socialøkonomisk sektor i Danmark, er der behov for løbende at følge sektorens udvikling, resultater og behov, og tilpasse indsatsen herefter. Dette søges opnået ved etablering af et Råd for socialøkonomiske virksomheder. Der igangsættes på dette indsatsområde følgende initiativer: VÆKSTCENTER FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Socialøkonomiske virksomheder skal styrkes gennem oprettelsen af et Vækstcenter, som skal fungere som én indgang til hjælp og vejledning for socialøkonomiske virksomheder og potentielle samarbejdspartnere. Vækstcentret skal: Smidiggøre socialøkonomiske virksomheders indgang til, kontakt og samarbejde med det offentlige og dermed bidrage til at lette deres administrative byrder. Styrke forretningsgrundlaget hos socialøkonomiske virksomheder og iværksættere ved at vejlede om etablering, drift og udvikling af socialøkonomisk virksomhed. Løbende formidle viden om socialøkonomiske virksomheder til samarbejdspartnere og interessenter i den offentlige, private og frivillige sektor. Arbejde strategisk for et bedre samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder. Løbende indsamle og dele viden, bl.a. gennem hjemmesiden, som skal fungere som Vækstcentrets digitale profil. PULJE TIL STYRKET KOMMUNAL INDSATS Der er brug for, at flere kommuner arbejder målrettet med socialøkonomiske virksomheder. Derfor afsættes en del af satspuljen til socialøkonomiske virksomheder til, at en eller flere medarbejdere i en kommune kan optimere kommunens arbejde med socialøkonomiske virksomheder. Interesserede kommuner vil blandt andet kunne søge midler til nedenstående: VIRKSOMHEDER I DANMARK 13

50 En eller flere tværgående tovholdere med indgående kendskab til kommunens organisering og funktion. At styrke det tværgående samarbejde internt i kommunen, særligt mellem arbejdsmarkedets parter, de lokale jobcentre, den kommunale indkøbsafdeling og den lokale erhvervsservice. Dialogmøder med relevante socialøkonomiske virksomheder for at få flere udsatte ledige i beskæftigelse. Arbejde med effekt af ansættelse/deltagelse i tilbud i en socialøkonomisk virksomhed samt kortlægning af, hvad kommunen får for pengene og derved, hvad kommunen sparer på lang sigt. Optimering af kommunens viden om socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet. Forankring af tovholderens arbejde med socialøkonomiske virksomheder. Udvikling af en kommunal strategi. RÅD FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Den danske sektor for socialøkonomiske virksomheder er dynamisk, forskelligartet, og under konstant udvikling. Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder skal følge denne udvikling samt arbejde for et styrket fokus på socialøkonomiske virksomheder på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Rådets opgaver er bl.a. at: Støtte op om implementeringen af indsatsen for socialøkonomiske virksomheder og fungere som advisory board og sparringspartner for Vækstcentret og dets virke. Følge den socialøkonomiske sektors udvikling og vejlede i forhold til, hvordan der bedst kan støttes op omkring socialøkonomiske virksomheders vækstvilkår. Bidrage til den offentlige debat vedrørende socialøkonomiske virksomheder. 14

51 KLAR IDENTITET OG REGULERING Socialøkonomiske virksomheder er i kraft af deres kombination af forretningsdrift med et socialt formål en relativ ny og anderledes virksomhedsform. Det medfører vanskeligheder for virksomhederne i forhold til klart at afgrænse og legitimere sig i forhold til mere traditionelle aktører, herunder andre private virksomheder og frivillige organisationer. Vanskelighederne kommer særligt til udtryk i forhold til kommunikation med kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og andre interessenter, der kan have svært ved klart at skelne socialøkonomiske virksomheder fra andre aktører. Dette gør det vanskeligt for forbrugere og samarbejdspartnere aktivt at tilvælge socialøkonomiske virksomheder og produkter. For at skabe de bedste rammer for socialøkonomiske virksomheder, er det vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder får mulighed for at legitimere deres virksomhed og får en fælles identitet og regulering gennem lovgivning. En klar afgræsning af socialøkonomiske virksomheder vil tilmed gøre det muligt at følge sektorens udvikling samt at tilpasse lovgivning for denne virksomhedstype. Dette gælder særligt i forhold til virksomhedernes arbejde med personer, der står på kanten af, eller helt uden for, arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at alle bidrager og er en del af det danske arbejdsmarked så vidt muligt. Ikke kun for samfundets skyld, men i høj grad også for den enkeltes. Det er en høj prioritet, at også de allermest udsatte har en hverdag, hvor de har noget at stå op til. En del socialøkonomiske virksomheder har netop inklusion som formål, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne ikke begrænses unødigt i deres virke. Det er i dag en barriere for en del socialøkonomiske virksomheder, at muligheden for at ansætte flere udsatte ledige begrænses af lovgivningen. Der er derfor et behov for at undersøge, hvorvidt reglerne på beskæftigelsesområdet kan blive tilpasset, således at socialøkonomiske virksomheder i større omfang kan inkludere udsatte ledige på arbejdsmarkedet uden det fører til fortrængning eller konkurrenceforvridning. Der igangsættes på dette indsatsområde følgende initiativer: REGISTRERINGSORDNING FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Der introduceres en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, som skal bidrage til at definere, legitimere og regulere sektoren. Registreringsordningen skal gøre det muligt for virksomhederne at dokumentere, at de lever op til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift og er transparente. Det sker ved at give dem eneretten til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. UNDERSØGELSE AF MULIGHEDEN FOR AT LEMPE RIMELIGHEDSKRAVET Der er igangsat et forsøg, som indebærer mulighed for dispensation fra rimelighedskravet, når en privat virksomhed ønsker at ansætte flere førtidspensionister med løntilskud. Forsøget omfatter kun førtidspensionister ansat med løntilskud og løber fra 1. oktober 2013 til 31. december Der nedsættes en arbejdsgruppe med inddragelse af arbejdsmarkedets parter som skal undersøge, om det vil kunne styrke beskæftigelsesindsatsen for udsat- VIRKSOMHEDER I DANMARK 15

52 16 te at lempe rimelighedskravet for en bredere gruppe af ansatte på særlige vilkår i socialøkonomiske virksomheder under hensyntagen til at støttet beskæftigelse ikke skal fortrænge ordinært ansatte og ikke må være konkurrenceforvridende.

53 STØRRE VIDEN OG KENDSKAB Der synes at være begrænset viden om og kendskab til socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Dette gælder både forretningsmodellen generelt, virksomhedernes arbejde og de positive samfundsmæssige effekter heraf. Alment kendskab til socialøkonomiske virksomheders særlige karakteristika er centralt i forhold til at opbygge tillid og understøtte interessen for samarbejde hos potentielle kunder, partnere og investorer. Derfor skal kendskabet til socialøkonomiske virksomheder være højere. Der skal sættes ind for at øge kendskabet på alle niveauer og gøre socialøkonomi til et kendt koncept hos den danske befolkning. Et øget kendskab kan desuden på sigt bidrage til, at nye såvel som erfarne iværksættere vil vælge en socialøkonomisk forretningsmodel. Socialøkonomiske virksomheders muligheder for at opnå større synlighed og anerkendelse vurderes af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder at være tæt knyttet til deres formåen i forhold til at dokumentere og kommunikere deres samfundsnyttige arbejde og resultater. Et styrket fokus på, og bedre redskaber til, at arbejde evidensbaseret dvs. at måle, dokumentere og følge op på den forskel, de skaber - vil give socialøkonomiske virksomheder forbedrede muligheder for at markedsføre sig i forhold til potentielle kunder, donorer, samarbejdspartnere og investorer mv. Sådanne redskaber vil desuden give virksomhederne bedre mulighed for at inspirere hinanden samt monitorere og styrke deres egen indsats. Samlet vurderes dette at ville kunne afstedkomme en større legitimitet af feltet og virksomhedernes indsats. Der igangsættes på dette indsatsområde følgende initiativer: OPLYSNINGSINDSATS OM SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Øget kendskab til socialøkonomiske virksomheder er afgørende for at sikre, at flere socialøkonomiske virksomheder startes, trives og udvikles. Der skal derfor være bredere kendskab til socialøkonomiske virksomheders profil og resultater blandt potentielle kunder, investorer og iværksættere samt relevante myndigheder og samarbejdspartnere. For at sikre dette, gennemføres en oplysningsindsats baseret på en række oplysnings- og udbredelsesaktiviteter om socialøkonomiske virksomheders særlige karakteristika, sociale værdiskabelse samt samfundsgavnlige effekt. VÆRKTØJSKASSE TIL DOKUMENTATION AF EFFEKT Der udarbejdes en værktøjskasse, som indeholder redskaber, der kan støtte og vejlede socialøkonomiske virksomheder til selv at måle og dokumentere deres arbejde samt de resultater, de skaber. Værktøjskassen skal være enkel, så den kan bruges, uden at det kræver væsentlige faglige forudsætninger eller et højt tidsforbrug for en socialøkonomisk virksomhed. Samtidig skal den sikre et fagligt troværdigt niveau, samt at målinger foretaget med den i videst muligt omfang er sammenlignelige for investorer, kunder og samarbejdspartnere på tværs af socialøkonomiske virksomheder. Værktøjskassen tilpasses EU's standarder for dokumentation af social effekt. VIRKSOMHEDER I DANMARK 17

54 STYRKET FORRETNINGSGRUNDLAG OG IVÆRK- SÆTTERI Det kan være en stor udfordring at starte egen virksomhed. En udfordring der kun bliver større, hvis den valgte forretningsmodel både skal lede til en effektiv social indsats samt etablering og opretholdelse af en økonomisk levedygtig forretning. Analyser foretaget af Udvalget for socialøkonomiske virksomheders indikerer, at mange socialøkonomiske iværksættere har begrænset erfaring med og viden om forretningsdrift. De brænder typisk for og har omfattende erfaring fra det sociale felt, men mangler forretningsmæssige kompetencer. Den manglende forretningsmæssige baggrund betyder samtidig, at socialøkonomiske iværksættere generelt ikke har samme naturlige adgang til kompetencer og erfaringsdeling, som kan være tilfældet for andre iværksættere. Samlet kan dette yderligere vanskeliggøre processen med at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Når der skal skabes grundlag for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder i Danmark, bør det sikres, at socialøkonomiske iværksættere har adgang til den fornødne hjælp, sparring og vejledning i forhold til at udvikle deres forretningsidé samt etablere eller udvide egen virksomhed. Dette gælder både traditionelle forretningsmæssige udfordringer samt særlige udfordringer knyttet til den socialøkonomiske forretningsmodel. Der igangsættes på dette indsatsområde følgende initiativer: STYRKET SOCIALØKONOMISK IVÆRKSÆTTERI OG FORRETNINGSDRIFT Udvikling af nye innovative socialøkonomiske forretningsidéer og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder i Danmark skal styrkes. Dette søges opnået ved: At gennemføre initiativer hvor iværksættere i en tidlig fase kan få hjælp til at udvikle deres socialøkonomiske forretningsidéer, f.eks. i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. At udvikle et vejledningsværktøj, som giver socialøkonomiske iværksættere og virksomheder let adgang til information om etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder At styrke socialøkonomiske virksomheders adgang til sparring og vejledning, bl.a. fra erfarne erhvervsledere. DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM Der er afsat et større beløb til forretningsudvikling af socialøkonomiske virksomheder, som har potentiale til at udvikle sin forretning. Socialøkonomiske virksomheder har siden 2013 kunne søge om deltagelse i det Sociale Vækstprogram, som indeholder: Tilknytning af professionel forretningsudvikler Camps og kurser med fokus på salg, organisation og ledelse Udviklingsmidler mulighed for at søge om mindre donationer til igangsættelse af nye tiltag i virksomheden Professionel rådgivning om finansielle, erhvervsretslige samt beskæftigelsesretslige forhold Netværk gennem kontakt til kommuner, fonde, långivere, virksomheder 18

55 Erfaringerne hidtil viser, at programmet medfører øget salg og omsætning samt mulighed for indslusning af flere udsatte ledige i virksomhederne. Det Sociale Vækstprogram er forlænget, så programperioden nu løber frem til PARTNERSKABER MED PRIVATE VIRKSOMHEDER Der igangsættes et program, der skal fremme etablering og udvikling af partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og større almindelige virksomheder. Målet er at øge kendskabet til socialøkonomiske virksomheder blandt andre virksomheder samt at sikre kompetenceudvikling hos socialøkonomiske virksomheder. De socialøkonomiske virksomheder vil kunne inspirere de almindelige virksomheder med, hvordan udsatte personer kan indsluses og fastholdes på arbejdsmarkedet. Desuden kan de almindelige virksomheder bruge partnerskabet til at udøve social ansvarlighed ved at støtte socialøkonomiske virksomheder, som ofte har en stor andel medarbejdere ansat på særlige vilkår. VIRKSOMHEDER I DANMARK 19

56 Besk æftigelsesministeriet Ved Stranden København K Tlf Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Holmens Kanal København K Tlf

57 Bilag: 4.1. Kommissorium for Politiske Forankringsgrupper.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 27908/15

58 Kommissorium for Politiske Forankringsgrupper Formål Der nedsættes en Politisk Forankringsgruppe i hver af de fire klynger i Region Nordjylland. Formålet er at skabe et forum, hvor lokalpolitiske forhold kan drøftes mellem sundhedsområdets politiske aktører. Struktur Strukturen for de Politiske Forankringsgrupper afspejler den kommunalt baseret klyngeinddeling. Dette medfører, at der etableres Politiske Forankringsgrupper efter nedenstående struktur; Politisk Forankringsgruppe Nord Politisk Forankringsgruppe Syd Politisk Forankringsgruppe Midt Politisk Forankringsgruppe Vest Frederikshavn Kommune Vesthimmerlands Aalborg Kommune Thisted Kommune Hjørring Kommune Kommune Jammerbugt Morsø Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune PLO Brønderslev Kommune PLO Region Nordjylland Kommune Rebild Kommune Region Nordjylland KKR PLO PLO KKR Region Nordjylland Region Nordjylland KKR KKR Sammensætning Hver af De Politiske Forankringsgrupper sammensættes efter nedenstående princip: Fra kommunerne: Repræsentation af, udvalgsformænd/næstformænd fra social-, sundheds- og evt. beskæftigelsesområdet samt fra den kommunale del af Sundhedskoordinationsudvalget, hvilket vil sige 2-4 politiske repræsentanter fra hver kommune. I de klynger, som ikke er direkte repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, vil der i forankringsgruppen deltage et KKR udpeget medlem af SKU fra en af de andre klynger. Fra regionen: Repræsentation fra den regionale del af Sundhedskoordinationsudvalget, Forretningsudvalget og øvrige relevante udvalg, hvilket vil sige 4-5 politiske repræsentanter fra regionen. Fra PLO-Nordjylland: Repræsentation fra de Kommunalt Lægelige Udvalg/PLO regional. Fra KKR: Repræsentation af de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, som deltager i De Politiske Forankringsgrupper som KKR udpegede medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, og ikke kun som repræsentant for egen kommune.

59 Snitfladerne til Sundhedskoordinationsudvalget sikres ved, at der i alle de Politiske Forankringsgrupper er deltagelse af minimum et kommunalt og et regionalt medlem af Sundhedskoordinationsudvalget Mødefrekvens Der afholdes 1-2 møder i de Politiske Forankringsgrupper pr. år. Mødefrekvensen kan eventuelt variere fra forankringsgruppe til forankringsgruppe. Møderne vil som udgangspunkt afholdes efter kl Mødeindhold Det primære fokus på møderne i de Politiske Forankringsgrupper er opfølgning på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv.. Der vil således være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer konneks til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen bygges som udgangspunkt op efter følgende princip: 1. Statusrunde v/parterne. Hver part forbereder en status med afsæt i det seneste Sundhedskoordinationsudvalgsmøde, hvor det er blevet rammesat, hvad det overordnede tema på de kommende møder i forankringsgrupperne skal være. 2. Lokale ønsker fra klyngen 3. Opfølgning på supplerende sundhedsaftaler i den pågældende klynge De kommunale politikker indenfor forskellige forvaltningsområder (eks. socialområdet, beskæftigelsesområdet) har fælles berøringsfelter med Sundhedsaftalen. På møderne i de Politiske Forankringsgrupper vil omdrejningspunktet være samspillet mellem de kommunale politikområder, der på et eller flere punkter relaterer sig til de tiltag, der er aftalt i regi af Sundhedsaftalen. Sammenhæng til Sundhedskoordinationsudvalget Der, hvor de Politiske Forankringsgrupper har et lokalpolitisk sigte, har Sundhedskoordinationsudvalget et regionalpolitisk sigte. Forhold, der relaterer sig til mere end én Politiske Forankringsgruppe, skal således også behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget rammesætter på sine møder et tema for de kommende møder i de Politiske Forankringsgrupper. Sekretariatsbetjening Sekretariatsbetjeningen varetages lokalt i samarbejde med det regionale sekretariat for Sundhedsaftalen. Der udarbejdes dagsorden til møderne, som senest fremsendes én uge før mødet. Ligeledes udarbejdes der referat fra møderne, som tilstræbes fremsendt senest én uge efter mødernes afholdelse. Side 2 af 2

60 Bilag: 5.1. Høringsversion af Plan for sygehuse og speciallægepraksis.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37717/15

61 Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høringsversion 1

62 Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Februar

63 Indhold 1. Forord Baggrund Opsummering Anbefalinger for patientforløbene Strukturelle ændringer og aktivitetsmæssige tilpasninger Rammer for planlægningen Nationale rammer og tendenser Indførelsen af udredningsretten og kræft- og hjertepakker Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger Anbefalinger for det akutte beredskab Overenskomst om speciallægehjælp Kvalitet på dagsordenen Lægelig uddannelse og rekruttering Regionale rammer og tendenser Strategi 2018 på sundhedsområdet Sundhedsaftalerne Nyt Aalborg Universitetshospital Budgetaftalen for Organisering af patientforløb i Region Nordjylland Region Nordjylland i tal Demografi Sundhedsprofilen Økonomi Status på sygehusområdet Status på speciallægepraksisområdet Kapacitet praktiserende speciallæger i Region Nordjylland Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis Aktivitet hos de nordjyske speciallæger De nordjyske borgeres forbrug af speciallægeydelser Udgifter til speciallægeområdet Akutte patientforløb Strukturen set i relation til de akutte patientforløb De akutte patientforløb Udviklingen i patientforløbene Udfordringer i relation til de akutte patientforløb Generelle udfordringer i relation til akutte patientforløb Konsolidering af akutmodtagelserne Tværsektorielt samarbejde Målsætning for akutte patientforløb Anbefalinger i relation til udviklingen af de akutte patientforløb Udredningsforløb Strukturen set i relation til udredningsforløb Udredningsforløbene

64 9.3 Udfordringer i relation til udredningsforløbene Udredning i almen praksis Udredning i speciallægepraksis Udredning på regionens sygehuse Målsætning for udredningsforløbene Anbefalinger i relation til udredningsforløb Planlagte patientforløb Strukturen set i relation til de planlagte patientforløb De planlagte patientforløb Udfordringer i relation til de planlagte patientforløb Generelle udfordringer i relation til planlagte patientforløb Pakkeforløb for kræft- og hjertepatienter Afvikling af planlagte patientforløb Sikker og effektiv driftsafvikling Samme kvalitet i de planlagte patientforløb på tværs af matriklerne Målsætning for planlagte patientforløb Konkrete anbefalinger i relation til de planlagte patientforløb Kroniske og varige patientforløb De kroniske og varige patientforløb Struktur i relation til de kroniske og varige patientforløb Udfordringer i relation til kroniske og varige patientforløb Indlæggelser og forebyggelige genindlæggelser Langvarige og ofte komplekse patientforløb med involvering af mange aktører Håndtering af patienter med flere sygdomme (komorbiditet) Sektorovergange Telemedicinske løsninger Patient- og pårørendeinddragelse Målsætning for kroniske og varige patientforløb Anbefalinger Aktivitetsmæssige tilpasninger Udvikling i aktiviteten på regionens sygehuse frem mod En stærk sygehusvisitation kombineret med en opprioritering af de subakutte tilbud Koncept for indførelse af sygehusvisitationer i Region Nordjylland Økonomiske og aktivitetsmæssige effekter ved indførelsen af sygehusvisitation i Region Nordjylland Det rette vilkår for patientflowet på sygehusene Fortsat udvikling af de kirurgiske patientforløb Gennemgang af specialer Opsummering af aktivitetstilpasninger Den fremtidige sygehusstruktur i Region Nordjylland Sygehus Thy-Mors skærpet profil med fokus på akutmodtagelsens drift Ændringer på Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital på vej mod Nyt Aalborg Universitetshospital Ændringer på Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel bæredygtige enheder Ændringer på Sygehus Vendsyssel

65 13.4 Opsummering af ændringer og økonomiske konsekvenser Opsummering af strukturelle ændringer og aktivitetsmæssige tilpasninger Opsummering af økonomiske konsekvenser Rationalerne bag ændringerne i Plan for sygehuse og speciallægepraksis Alternativer til strukturændringer Den nye struktur på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland Placering af Regionalt Center for neurorehabilitering Samme ambition for neurorehabilitering, men behov for en overgangsmodel Overgangsmodel for neurorehabilitering i Region Nordjylland Aktivitet Økonomi Implementering Bilag 1: Procesbeskrivelse for planprocessen Bilag 2: Oversigt over sammensætning af grupper i relation til planarbejdet Bilag 3. Beskrivelse af økonomi Bilag 4: Personale- og anlægsmæssige konsekvenser af foreslåede strukturelle ændringer Personalemæssige konsekvenser af strukturforslag Anlægsmæssige konsekvenser Bilag 5: Oversigt over specialer fordelt på sygehusmatrikler Bilag 6: Gennemgang af speciallægepraksisspecialer Søgning fra øvrige regioner Oto-rhino-laryngologi (Ørelægehjælp) Oftalmologi (øjenlægehjælp) Dermato-venerologi Psykiatri Børnepsykiatri Pædiatri Gynækologi Anæstesiologi Ortopædkirurgi Kirurgi Intern medicin Neurologi Reumatologi Bilag 7: Sygehusenes input til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

66 1. Forord Region Nordjyllands strategi 2018 på sundhedsområdet er sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum. Jeg synes allerede, at vi i dag leverer mange sikre patientforløb. Vi leverer også mange effektive patientforløb, ligesom vi også leverer mange patientforløb med mennesket i centrum. Det sker fordi regionens medarbejdere hver dag arbejder hårdt med diagnostik, pleje og behandling på regionens sygehuse. Desuden udvikles kvaliteten og der skabes ny viden ved forskning. Den indsats vil jeg gerne anerkende. Men jeg vil samtidig tillade mig at være endnu mere ambitiøs. På Region Nordjyllands vegne og på patienternes vegne. Vi skal blive endnu bedre til at levere, og vores strategi om sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum, skal skinne igennem i hvert eneste patientforløb. Samtidig skal vi løbende udvikle patientforløbene i samarbejde med de øvrige aktører på sundhedsområdet. Regionens sundhedsplan og delplanerne hertil skal bidrage til at indfri regionens strategi på sundhedsområdet hver dag og i hvert eneste patientforløb. Planen skal også ruste Region Nordjylland imod de udfordringer, der er på sundhedsområdet, og som fortsat er betydelige i antal og mangfoldighed. Som eksempler kan fremhæves en regional økonomi på smalkost, en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og en betydelig rekrutteringsudfordring. Samtidig er kravene til effektivitet og produktivitet stigende. Det samme gælder medicinudgifterne, men også befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet. Der er således behov for en klar udviklingsplan for det regionale sundhedsvæsen. Nedenfor kan I læse høringsudkastet til Plan for sygehuse og speciallægepraksis (delplan til sundhedsplanen). Høringsudkastet er udarbejdet af Administrationen med deltagelse af regionens samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Planudkastet er udarbejdet inden for de rammer, som Regionsrådet har formuleret i budgetaftalen for Planen anviser derfor en årlig besparelse ved ændringer i sygehusstrukturen på 40 mio. kr. fra 2016 og fremad samt en årlig besparelse på 10 mio. kr. i Den nuværende version af Plan for sygehuse og speciallægepraksis er et høringsudkast. Regionsrådet har endnu ikke taget stilling til planen. Det gør vi først i juni måned I mellemtiden sendes planen i høring i marts og april måned. Det er mit håb, at rigtig mange aktører vil forholde sig til og indsende høringssvar til planerne. Høringssvarene er således vigtige brikker i arbejdet med at sikre et solidt plan-fundament for udviklingen af patientforløbene i Region Nordjylland. Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand 6

67 2. Baggrund Det samlede sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten i hvert eneste patientforløb og af hver eneste aktør på sundhedsområdet. Disse udfordringer er med til at forme og udvikle det samlede sundhedsvæsen, og der er igennem de seneste år sket en betydelig udvikling. Det er vurderingen, at sundhedsvæsenet også i årene fremover vil blive stillet over for væsentlige udfordringer. Det er derfor af afgørende betydning, at der i regionerne arbejdes målrettet med at skabe det rette planlægningsmæssige grundlag for den udvikling, der skal fortsætte i de kommende år. Regionernes sundhedsplan er et vigtigt element i dette planlægningsgrundlag. Sundhedsplanen er en samlet plan for regionens virksomhed på sundhedsområdet, og sundhedsplanen er sammensat af en række detailplaner på de enkelte virksomhedsområder. Plan for sygehuse og speciallægepraksis omfatter planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland. Der er en klar sammenhæng mellem Plan for sygehuse og speciallægepraksis og de øvrige detailplaner til sundhedsplanen, herunder Psykiatriplanen, Praksisplanen og Sundhedsberedskabsplanen. Derudover er der en klar sammenhæng mellem Plan for sygehuse og speciallægepraksis samt elementerne i Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Regionsrådet besluttede i foråret 2014, at planprocessen for Plan for sygehuse og speciallægepraksis skulle opstartes i efteråret 2014 og afsluttes inden sommeren Det blev ligeledes besluttet, at planhorisonten for planen skulle udvides til Et væsentligt element i Plan for sygehuse og speciallægepraksis er således at skabe et planlægningsmæssigt grundlag, der rækker frem til 2020, hvor Nyt Aalborg Universitetshospital står klar. Såfremt de nødvendige strukturelle og aktivitetsmæssige tilpasninger skal realiseres inden 2020, er der allerede nu behov for at udstikke kursen for den udvikling, der skal ske i det nordjyske sundhedsvæsen frem mod

68 3. Opsummering Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet som en delplan til regionens samlede sundhedsplan. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands strategi 2018 på sundhedsområdet og ud fra elementerne i budgetaftalen for Nedenfor er de tre centrale elementer i planen anbefalinger for patientforløbene, strukturelle ændringer samt aktivitetsmæssige tilpasninger opsummeret. 3.1 Anbefalinger for patientforløbene I forbindelse med udarbejdelsen af Plan for sygehuse og speciallægepraksis, har der været etableret fire temagrupper, som har haft til opgave at komme med input til planen. Temagrupperne har været organiseret efter forskellige typer af patientforløb: Akutte patientforløb, planlagte patientforløb, udredningsforløb samt kroniske og varige patientforløb. Temagrupperne har anført en lang række anbefalinger i relation til udvikling af patientforløbene i Region Nordjylland. Nedenfor er angivet de centrale og gennemgående elementer i temagruppernes anbefalinger: Fortsat fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer gennem iværksættelse af en række konkrete handlinger. Fokus på øget inddragelse af patienter og pårørende. Iværksættelse af flere processer med henblik på at sikre den rette arbejdsdeling og det rette samarbejde mellem almen praksis, sygehusene og speciallægepraksis. Fortsat fokus på at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af potentialerne i henholdsvis almen praksis, på sygehusene og i speciallægepraksis. Udvikling af patientforløbene og aktivitetsplanlægningen med henblik på at sikre omlægning fra akut til planlagt behandling samt behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Ensretning af patientforløbene med henblik på at sikre samme høje faglige kvalitet i hele regionen samt skabe mest mulig sundhed for pengene og bedst mulig udnyttelse af den samlede aktivitet på sundhedsområdet. Den fulde beskrivelse af temagruppernes anbefalinger ses i afsnittene Strukturelle ændringer og aktivitetsmæssige tilpasninger Nedenfor opsummeres de strukturelle ændringer, der med nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis foreslås iværksat på sygehusene. Efterfølgende er de aktivitetsmæssige ændringer i sygehusaktiviteten og i speciallægepraksis opsummeret. Der gennemføres følgende ændringer på Sygehus Vendsyssel: Der implementeres en ny profil for matriklen i Frederikshavn. De intern medicinske senge i Frederikshavn flyttes til matriklen i Hjørring. Der gennemføres følgende ændringer på Aalborg Universitetshospital: Sygehusmatriklen i Dronninglund lukkes. 8

69 Sygehusets tre intensivsenge på matriklen i Hobro flyttes til matriklen i Aalborg (Syd). Tilpasning af skadetilbud i Farsø. Flytning af den ortopædkirurgiske aktivitet fra Nykøbing til Thisted. Der gennemføres følgende ændringer på Sygehus Thy-Mors: Sygehusets funktioner samles på én matrikel på matriklen i Thisted. Matriklen i Nykøbing ønskes anvendt til sundhedshus i et samarbejde med relevante aktører, herunder speciallægepraksis, almen praksis og Morsø Kommune. Coloncancerkirurgien flyttes fra Sygehus Thy-Mors til Aalborg Universitetshospital. Sygehus Thy-Mors s funktioner tilpasses i forhold til sygehusets profil, hvor akutmodtagelsen samt planlagt udredning og behandling i sammenhæng hermed, er sygehusets hovedopgave. Dette omfatter blandt andet en analyse af samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitetshospital i relation til drift af øjenspecialet og øre-næse-hals-specialet. De anførte ændringer i sygehusstrukturen betyder, at den fremtidige sygehusstruktur i Region Nordjylland fremover vil være som det fremgår nedenfor, men uden de to matrikler, der er markeret med rød pil: 9

70 Aktivitetsmæssige tilpasninger Med udgangspunkt i de aktuelle og kommende udfordringer på sundhedsområdet samt med udgangspunkt i en sammenligning af Region Nordjyllands aktivitet med de øvrige regioners aktivtet, iværksættes der aktivitetsmæssige tilpasninger på det kirurgiske område og det medicinske område. Dette indebærer: En optimering af de stationære kirurgiske patientforløb. Et øget fokus på omlægning til dagkirurgi. Etablering af stærke sygehusvisitationer på regionens sygehuse. En opprioritering af subakutte ambulatoriespor og daghospitalsfunktioner. Der gennemføres følgende ændringer i speciallægepraksis: Overlægeydernumrene i psykiatri (3), børnepsykiatri (2) og intern medicin (1) nedlægges. Antallet af overlægeydernumrene i anæstesiologi (7) bør tilpasses. 10

71 4. Rammer for planlægningen Den regionale sundhedsplanlægning sker med udgangspunkt i Sundhedsloven. Af Sundhedslovens 206 fremgår det, at Regionsrådene skal udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet (sundhedsplan). Det fremgår endvidere, at Regionsrådene forud for behandling af forslag til sundhedsplanen skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Den endeligt vedtagne plan skal efterfølgende sendes til Sundhedsstyrelsen, som også skal informeres om eventuelle senere ændringer heri. Regionsrådene er således forpligtet til at ændre indholdet i sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i regionens sundhedsvæsen. Sundhedsloven udstikker således rammerne for den samlede, regionale sundhedsplanlægning (sundhedsplanen). Sundhedsplanen består traditionelt af en række detailplaner for de enkelte områder af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis er en af disse detailplaner, og planen udgør sammen med de øvrige planer Region Nordjyllands sundhedsplan. Udover det lovgivningsmæssige grundlag for den samlede sundhedsplanlægning i regionerne, er der en række yderligere nationale og regionale elementer, som har en afgørende indflydelse på planlægning på sundhedsområdet i regionerne. Visse af disse elementer er faste rammer, som klart definerer krav til sygehus- og speciallægepraksisaktiviteten. Andre er tendenser, som ikke er direkte rammesættende, men som regionen må forholde sig til, når plangrundlaget for de kommende år beskrives. Nedenfor beskrives disse rammer og tendenser. 4.1 Nationale rammer og tendenser En række nationale rammer og tendenser påvirker sundhedsplanlægningen i regionerne. Disse elementer påvirker såvel den overordnede planlægning på sundhedsområdet som den daglige drift på de enkelte sygehuse. Nationale rammer og tendenser: Indførelsen af udredningsretten samt kræft- og hjertepakker. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, samt tendenserne for de kliniske specialer. Rammer for fremtidens akutte beredskab samt den faglige gennemgang af akutmodtagelserne. Overenskomst om speciallægehjælp. Kvalitet på dagsordenen. Lægelig uddannelse, herunder tendenserne i forhold til rekruttering af sundhedspersonale Indførelsen af udredningsretten og kræft- og hjertepakker I 2013 blev der indført en ret til hurtig udredning, som betyder, at sygehusene er forpligtet til at udrede patienterne indenfor 30 dage, medmindre der er faglige hensyn, der gør, at dette ikke er muligt. Hvis regionen ikke kan udrede patienten af kapacitetsmæssige årsager, er regionen forpligtet til at tilbyde patienten omvisitering til eksempelvis anden region eller privat leverandør. På kræftområdet blev der i 2008 indført pakkeforløb, mens hjerteområdet fulgte efter i Kræft- og hjertepakkerne sikrer patienterne hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid. I modsætning til retten til udredning er der ikke tale om en patientrettighed, men i stedet om faglige målsætninger, som regionerne styrer efter at leve op til. Den lovmæssige ramme for de 11

72 akutte kræft- og hjertesygdomme ligger i stedet i Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v, som blandt andet forpligter regionerne til at tilbyde patienten første besøg senest 14 dage efter henvisning. Retten til hurtig udredning vidner sammen med kræft- og hjertepakkerne om, at ambitionerne er blevet hævet de seneste år. En afgørende forudsætning for effektive udredningsforløb er, at sygehusene også på de parakliniske områder, såsom patologien, radiologien og biokemien er kapacitetsmæssigt gearet til at imødekomme de skærpede krav, som udviklingen fører med sig. De kommende år forventes kravene fortsat at stige blandt andet i takt med den teknologiske udvikling og i takt med, at der kommer flere ældre borgere i Region Nordjylland Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger Planlægningen af sundhedsvæsenet sker inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner, herunder til placeringen af disse på regionale og private sygehuse. Den nuværende fordeling af specialiserede funktioner er fastsat i Sundhedsstyrelsens specialeplan fra I starten af 2014 igangsatte Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regioner og faglige miljøer en revision af den gældende specialeplan. Revisionen skal sikre, at specialeplanen følger med udviklingen, og at eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende plan bliver vurderet. Sundhedsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at landkortet for den specialiserede del af det danske sundhedsvæsen generelt er tegnet med den nuværende specialeplan, og at der ikke er behov for nye, store ændringer. Den kommende specialeplan vil blive udmeldt i løbet af Nærværende planproces sker derfor inden for rammerne af den gældende specialeplan fra I og med at regionerne skal ansøge om de specialiserede funktioner, som regionen ønsker at varetage, kan der opstå ændringer til den eksisterende plan, som får betydning for den samlede sygehusdrift i Region Nordjylland. Disse ændringer forventes dog at være af driftsmæssig karakter, så de kan håndteres inden for den struktur for sygehuse og speciallægepraksis, der fremlægges med nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis Anbefalinger for det akutte beredskab I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for det akutte beredskab, som omfatter en helt ny dagsorden for akutområdet. Der er i anbefalingerne fokus på specialisering og på at skabe et kvalitetsløft af den akutte behandling. Anbefalingerne har betydet en væsentlig omstrukturering af den akutte indsats i hele landet. Antallet af akutte modtagelser i Danmark er således reduceret fra 40 til 22 siden Også i Region Nordjylland er der sket ændringer, og akutte patienter modtages nu primært på akutmodtagelserne på Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy-Mors samt på Aalborg Universitetshospital. Regionerne fik 7-10 år til at implementere de nye anbefalinger. I Region Nordjylland er akutstrukturen overordnet set tilpasset i forhold til de rammer, der udstikkes i anbefalingerne for det akutte beredskab. På visse områder er Sundhedsstyrelsens anbefalinger dog endnu ikke implementeret. Disse resterende elementer skal implementeres i løbet af den kommende planlæg- 12

73 ningsperiode og Plan for sygehuse og speciallægepraksis skal sikre, at der ikke er strukturelle og aktivitetsmæssige benspænd for den proces. I 2014 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Danske Regioner desuden udarbejdet en faglig gennemgang af akutmodtagelserne. I den faglige gennemgang gennemgås alle landets akutmodtagelser med udgangspunkt i de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen fremsatte for området i Gennemgangen konkluderer, at regionerne generelt er kommet langt med implementeringen af den nye akutstruktur, men fremsætter også anbefalinger for den resterende del af implementeringsprocessen. Disse anbefalinger er inkluderet i Økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og regionerne, hvoraf det fremgår, at regionerne skal sikre implementeringen af anbefalingerne fra den faglige gennemgang. Den fremtidige planlægning i relation til de akutte patientforløb skal derfor ske koordineret med de anbefalinger, som regionen skal leve op til på akutområdet Overenskomst om speciallægehjælp Overenskomst om Speciallægehjælp udgør den overordnede ramme for aktiviteten i speciallægepraksis. Den nuværende overenskomst trådte i kraft 1. oktober Der er indgået en forhandlingsaftale om en ny overenskomst med virkning fra 1. april Dog er økonomiprotokollatet gældende fra 1. oktober Denne overenskomst danner rammerne for de planlægningsmæssige tiltag, der involverer speciallægepraksis. Der er i forhandlingsaftalen aftalt en omfattende modernisering af specialet Psykiatri. Denne moderniseringsproces forventes afsluttet i første halvdel af Inden Plan for sygehuse og speciallægepraksis er færdigbearbejdet, vil der derfor kunne foreligge en række nye retningslinjer for specialet psykiatri. Der skal ske en løbende tilpasning i processen, således at eventuelle nye eller reviderede elementer i specialet indarbejdes i planen Kvalitet på dagsordenen I de seneste år har der været et betydeligt fokus på kvalitet frem for kvantitet både på den nationale og den regionale dagsorden. Kvalitet samt sammenhængen mellem øget kvalitet og en samtidig omkostningsreduktion er emner, der præger den sundhedspolitiske dagsorden. Det er en udfordring, der kræver nye styringsredskaber. Fra nationalt plan er der i høj grad fokus på den faglige kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende forløb på tværs af aktører. Dette ses blandt andet gennem øget lovgivning samt gennemsigtighed i sundhedsvæsenet med offentliggørelse af data eksempelvis sygehusenes præstationer (servicemål, RKKP-data, sundhedskvalitet.dk, Den Danske Kvalitetsmodel mm.), synliggørelse af den patientoplevede kvalitet samt forskellige økonomiske kvalitetsincitamenter. Vores fokus er at drive og udvikle vores sundhedsvæsen, så borgerne har adgang til de bedst mulige ydelser med vægt på kvalitet samt tryghed og sammenhæng. Plan for sygehuse og speciallægepraksis skal være med til at fastholde dette fokus i patientforløbene. Der er behov for, at Region Nordjylland videreudvikler ledere og medarbejderes engagement i kvalitetsarbejdet, med henblik på at understøtte en kultur, hvor der er fokus på at skabe løbende forbedringer i klinisk praksis. I planperioden skal der således sættes en ny dagsorden for kvalitet. Kvalitetsarbejdet skal give mening for sygehusets ansatte, og skabe værdi for patienter og pårørende. Det skal resultere i konkrete, mærkbare forbedringer. 13

74 For at styrke dette fokus vil Region Nordjylland blandt andet implementere den internationalt kendte forbedringsmodel Model for Improvement, der er udviklet af Institute for Healthcare Improvement (IHI). Modellen, der i Danmark generelt omtales som Forbedringsmodellen, beskriver en globalt anerkendt metode til at sikre forandrings- og forbedringsprocesser. Overordnet handler modellen om, hvordan man realiserer de kvalitetsmål, man har sat sig i praksis. Dette arbejde skal ses i relation til forbedringsarbejdet i Region Nordjylland generelt Lægelig uddannelse og rekruttering Med etableringen af medicinuddannelsen i 2010 på Aalborg Universitet er der opnået muligheder for fremadrettet at sikre en øget rekruttering af læger til regionen. Dette betyder også, at behovet for uddannelsesstillinger på de nordjyske sygehuse og i speciallægepraksisområdet stiger, hvorfor Plan for sygehuse og speciallægepraksis skal sikre, at uddannelsesfunktionerne understøttes på Universitetet, på sygehusene og i speciallægepraksis. Dette gøres bl.a. ved at understøtte, at uddannelseskvaliteten er i top, ikke mindst fordi netop uddannelseskvaliteten er et væsentligt rekrutteringsparameter blandt yngre læger, når de vælger uddannelsessted. Udover den grundlæggende medicinuddannelse er det derfor væsentligt at holde fokus på mulighederne for efterfølgende speciallægeuddannelse (lægelig videreuddannelse), der ligeledes har indflydelse på mulighederne for rekruttering af uddannelsessøgende læger og efterfølgende speciallæger til regionens sygehuse såvel som i speciallægepraksis. En vigtig faktor for sundhedsvæsenets funktion er netop, at der findes den nødvendige lægelige arbejdskraft, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling mellem de forskellige specialer (38) og geografier (uddannelsessteder). Målet er derfor, at der uddannes mindst det antal læger, der efterspørges. Sundhedsstyrelsens 5-årige dimensioneringsplaner for den lægelige videreuddannelse er de centrale sundhedsmyndigheders måde at imødekomme dette mål. Dimensioneringsplanerne regulerer antallet af speciallæger via fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer. Med indgåelse af samarbejdsaftalen med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, januar 2013 omkring den lægelige medicinuddannelse med tilhørende opbygning af fælles forskningsinitiativer, er der skabt nye rammer for fremme af rekruttering af læger til landsdelen og fremme af den sundhedsvidenskabelige forskning. Med en styrket forskningsindsats i regionen er vi med til at sikre, at den nordjyske befolkning tilbydes den bedste og nyeste behandling, pleje og rehabilitering. I samarbejde med kommunerne vil vi styrke den forebyggende indsats. For regionen er det afgørende, at rekrutteringen af læger fremmes. Det gælder såvel til almen praksis som til hospitalsområdet. Her spiller den nordjyske medicinuddannelse en stor rolle. Et aktivt forskningsmiljø er desuden en betingelse for bevarelse af de højtspecialiserede funktioner på sygehusene primært på Aalborg Universitetshospital. Med samarbejdet med Aalborg Universitet, som er kendt for en meget entreprenant tilgang til udvikling af innovation og anvendt forskning, er der mulighed for at øge hastigheden fra et forskningsresultat er anerkendt til anvendelse i den kliniske dagligdag, men samtidigt også at gøre problemstillinger i den kliniske dagligdag til genstand for en forskningsindsats. 14

75 4.2 Regionale rammer og tendenser På samme vis, som en række nationale rammer og tendenser påvirker sundhedsplanlægningen, er der også regionale elementer, som er rammesættende for den kommende Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Regionale rammer og tendenser: Strategi 2018 Sundhedsaftalerne Nyt Aalborg Universitetshospital Budget 2015 Organisering af patientforløb i Region Nordjylland Strategi 2018 på sundhedsområdet I maj 2014 vedtog Regionsrådet Strategi 2018, som er en samlet strategi for Region Nordjyllands driftsområde. Strategi 2018 er rammesættende og retningsanvisende for hele Region Nordjyllands driftsområde, og strategien tager udgangspunkt i Region Nordjyllands mission om Et godt liv for alle borgere i Region Nordjylland samt visionen om Det sammenhængende Nordjylland. På det grundlag er der opstillet strategiske mål for de tre driftsområder: regional udvikling, specialsektoren og sundhedsområdet. De strategiske mål på sundhedsområdet er formuleret med udgangspunkt i to inspirationskilder: Triple Aim (Region Nordjylland vil arbejde for parallelt at forbedre befolkningens sundhedstilstand, forbedre patienters oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet og reducere omkostninger pr. indbygger til sundhedsvæsenet). Regionernes 6 fælles værdier på sundhedsområdet (1 (patientsikkerhed, effekt, rettidighed, omkostningseffektivitet, patientfokus, lighed). De tre strategiske mål for sundhedsområdet er: 1. Sikre patientforløb 2. Effektive patientforløb 3. Patientforløb med mennesket i centrum De tre strategiske mål er tæt forbundne og skal realiseres i sammenhæng med hinanden. De er derfor sammenfattet som følger: Patienter og pårørende oplever sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum. Den struktur, der i nærværende plan skitseres for sygehuse og speciallægepraksis, skal leve op til elementerne i denne strategi for sundhedsområdet Sundhedsaftalerne De lovbestemte sundhedsaftaler skal sikre koordinering og sammenhæng af indsatsen inden for sundhedsområdet med det formål at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af regioner og kommuner. Den overordnede sundhedsaftale er en politisk aftale, der tager afsæt i konkrete målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet. Derudover er der følgende obligatoriske indsatsområder: 1. Forebyggelse 15

76 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange Arbejdet med at udvikle Sundhedsaftalen 2015 skal være afsluttet med udgangen af januar måned 2015, og den nye Sundhedsaftale dækker perioden Den kommende sundhedsaftale danner de aftalemæssige rammer for den tværsektorielle indsats for patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner. Plan for sygehuse og speciallægepraksis skal udarbejdes inden for disse rammer, hvad angår tværsektorielle patientforløb. Samtidig er det vigtigt, at der qua det indholdsmæssige sammenfald sker en koordinering mellem implementeringen af de to planer Nyt Aalborg Universitetshospital Nyt Aalborg Universitetshospital står klar i 2020, og her vil størstedelen af de nuværende funktioner på Aalborg Universitetshospital blive samlet på én matrikel. Etablering af Nyt Aalborg Universitetshospital har stor driftsmæssig betydning for hospitalet, men også for den samlede strukturplanlægning i Region Nordjylland. Nyt Aalborg Universitetshospital bliver således et epicenter på sundhedsområdet i Region Nordjylland. Plan for sygehuse og speciallægepraksis skal udarbejdes inden for rammerne af de beslutninger, der er omfattet af etableringen af Nyt Aalborg Universitetshospital. Heri ligger eksempelvis forudsætninger om en væsentlig aktivitetsomlægning fra stationær til ambulant behandling samt forudsætninger om en højere udnyttelsesgrad af ambulatoriefaciliteter. Derudover skal Plan for sygehuse og speciallægepraksis sikre det rette strukturmæssige afsæt for Nyt Aalborg Universitetshospital. Det er således i den kommende planproces, at der skal tages stilling til eventuelle strukturmæssige tilpasninger i perioden med henblik på at skabe det bedst mulige samspil mellem Nyt Aalborg Universitetshospital og funktionerne på de øvrige sygehuse og i speciallægepraksis Budgetaftalen for 2015 I budgetaftalen for 2015 bekræfter Regionsrådet, at den centrale sygehusstruktur i Region Nordjylland er bygget op omkring de tre akutsygehuse. Af budgetaftalen fremgår det endvidere, at der fortsat ønskes sygehusdrift på andre matrikler end akutsygehusene, når dette kan ske på en hensigtsmæssig og økonomisk rentabel facon. I planprocessen er der derfor i et samarbejde mellem Administration og sygehusledelser udarbejdet en vurdering af, hvilke funktioner, der ikke er afhængige af akutte beredskaber m.m., og som derfor kan udføres på sygehusmatrikler uden akutfunktion eller i speciallægepraksis. I budgetaftalen for budget 2015 fremgår det desuden, at beslutningen om samling af regionens neurorehabiliteringsfunktioner i ét center, bekræftes. I forhold til placeringen af dette center, fremgår det af budgetaftalen, at den fysiske placering af centeret afventer en endelig afklaring af strukturplanlægningen, idet en eventuel frigørelse af lokaler på eksisterende matrikler vil kunne muliggøre en minimering af etableringsomkostningerne i forhold til det planlagte nybyggeri i Brønderslev. Derudover fremgår det af budgetaftalen, at der i budgetaftalen var enighed om, at der ved den endelige placering bør tages behørigt hensyn til, at afstanden til centeret skal være rimelig fra alle dele af regionen. 16

77 Som en del af nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis er der således udarbejdet en analyse af mulige alternativer for placering af det planlagte regionale center for neurorehabilitering. I budgetaftalen blev der indarbejdet en årlig besparelse ved ændringer i sygehusstrukturen på 40 mio. kr. fra 2016 og fremover. Det forventes, at der efter vedtagelse af Plan for sygehuse og speciallægepraksis i juni 2015 kan realiseres en kvartårseffekt på 10 mio. kr. i De ovenfor fremhævede elementer fra budgetaftalen for 2015 har dannet udgangspunkt for planprocessen, og stiller samtidig klare, regionale rammer for den kommende struktur for sygehuse og speciallægepraksis Organisering af patientforløb i Region Nordjylland Patientens team sætter patienten i centrum. Der er et nyt koncept, som Region Nordjylland har taget initiativ til at udvikle for at styrke kvalitet, sammenhæng og effektivitet i det enkelte patientforløb og med øget fokus på, at patienten og de pårørende skal være helt centrale aktører sammen med relevante fagpersoner. De principper, der karakteriserer patientens team som organiseringsform er, at: 1. Patienten er aktiv deltager i teamet, hvis de kan og vil patienten er partner. 2. Patienten beslutter, om pårørende er deltagere i teamet, samt hvilken rolle de ønsker, at pårørende tager, hvis de kan og vil. 3. I ethvert forløb er der en behandlingsansvarlig læge, der har ansvaret for behandling, behandlingsplan og forløb. 4. Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for forløbet. Opgaven, men ikke ansvaret, kan uddelegeres til en anden fagperson, som i psykiatrien betegnes stafetholderen. Der koordineres med de personer, der skal involveres i forløbet og kommunikeres med patienten om forløbet. 5. Patientens team sammensættes og organiseres i forhold til det konkrete patientforløb samt de ressourcer, det er muligt at få i spil. 6. I patientens team koordineres patientforløbet i en stafettankegang, hvor ansvaret for patientens forløb overdrages på en måde, hvor der kvitteres ved modtagelse. Det betyder, at hvis en patient overflyttes til en anden organisatorisk enhed eller ansvaret for patienten på anden vis overdrages, skal overdragelsen af ansvaret ske som overdragelse af en depeche i en stafet, hvor ansvaret for behandling og forløb ikke slippes, før den er kvitteret hos den modtagende behandlingsansvarlige læge. Samarbejdsmodellen skal anvendes for at styrke patientens oplevelse af at være i centrum for sit forløb dog uden at ansvaret flyttes væk fra patientens behandlere. Desuden skal pårørende indgå som vigtige aktører i teamet. Sammen med patienten skal de inddrages i udstrakt grad, f.eks. ved at sidde med ved behandlingsmøder og deltage i udarbejdelse af behandlingsplanen. Patientens team er en dynamisk organiserings- og arbejdsform, der omfatter både det interne og det eksterne samarbejde. Teamet tilpasses i takt med, at opgaven ændrer sig i behandlingsforløbet. Den fælles opgave er at opnå størst mulig kvalitet i pleje, behandling og rehabilitering. 17

78 5. Region Nordjylland i tal I en beskrivelse af Region Nordjylland med udgangspunkt i sundhedsvæsenet og med sigte på perspektiverne herfor, er tre elementer af vigtig betydning: Den demografiske udvikling Sundhedstilstanden for de nordjyske borgere Udviklingen i sundhedsudgifter 5.1 Demografi Demografien og de fremadrettede ændringer heri er en af de væsentligste udfordringer på sundhedsområdet. Dette gælder såvel nationalt som regionalt, hvor andelen af ældre forventes at stige betydeligt. Denne udvikling betyder, at efterspørgslen efter sundhedsydelser alt andet lige vil stige eftersom den ældre del af befolkningen traditionelt efterspørger flere sundhedsydelser end den yngre del af befolkningen. På nationalt plan forventes andelen af befolkningen i aldersgruppen over 65 år at stige fra 29 % i 2014 til 34 % i Samme tendens gør sig gældende i Region Nordjylland, hvor befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre over 65 år forventes at stige med mere end borgere fra 2014 til Samtidig forventes antallet af borgere i alderen år at falde med cirka borgere. Dette blandt andet på grund af lave fødselstal og fordi flere områder af regionen er udfordret af en forholdsvis stor fraflytning. Tabel 1: Befolkningsprognose for Region Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år år I alt Kilde: Danmarks statistik I 2025 er det forventningen, at næsten 1/4 af nordjyderne er over 65 år. Til sammenligning udgør andelen af ældre i dag godt 1/6 del af befolkningen i Region Nordjylland. Tabel 2: Procentuel fordeling af aldersgrupper i Region Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik 18

79 Den forventede stigning i andelen af ældre over 65 år blandt andet som følge af forlængelse af levetiden og store efterkrigsårgange - vil utvivlsomt have en stor betydning for behovet for udredning og behandling. 5.2 Sundhedsprofilen Sundhedsprofilen kortlægger borgernes sundhedstilstand og vaner på både regionalt og kommunalt niveau på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes samtidig i alle regioner i Danmark. Et repræsentativt udsnit på nordjyske borgere over 16 år modtog i februar 2013 et spørgeskema, hvor de blev spurgt til deres sundhedsvaner og trivsel samt deres fysiske og psykiske helbred nordjyder svarede på spørgeskemaet (svarprocent på 56,6 %). Sundhedsprofilen for 2013 viste for det første, at 67,2 %, svarende til borgere i Region Nordjylland har mindst én specifik langvarig sygdom eller lidelse eller tidligere sygdom med nuværende eftervirkninger. Derudover viste sundhedsprofilen følgende om borgernes vaner inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne): 17,1 % af borgerne i Region Nordjylland, svarende til personer, ryger dagligt. 7,9 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, overskrider Sundhedsstyrelsens høj-risikogrænse i forhold til alkoholforbrug. 17,9 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, har usunde kostvaner. Næsten dobbelt så mange mænd (23,4 %) som kvinder (12,4 %) har usunde kostvaner. 17,1 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er fysisk inaktive. 16,4 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er svært overvægtige (BMI 30). 5.3 Økonomi Sundhedsområdet er Region Nordjyllands største driftsområde, og sundhedsområdet udgør op mod 90 % af regionens samlede budget. I Region Nordjylland er de samlede udgifter til sundhedsområdet steget fra 9,8 mia. kr. i 2009 til 10,5 mia. kr. i Denne udvikling ses også på sygehusområdet og speciallægepraksisområdet, hvor der har været en betydelig stigning fra 2009 til Udgifterne til speciallægepraksis er fra 2009 til 2013 steget fra 228 mio. kr. til 247 mio. kr. årligt. I samme periode er udgifterne til sygehusene steget fra 7,3 mia. i 2009 til 8 mio. i Den afledte økonomiske udfordring som følge af den stigende andel ældre over 65 år og det generelle billede af nordjydernes sundhedstilstand, er dog vanskelig at forudsige præcist. Såfremt det nuværende niveau for aldersfordelte sundhedsudgifter fastholdes, vil det utvivlsomt medføre højere sundhedsudgifter. Der er imidlertid en tæt sammenhæng med potentielle effekter af sund aldring, teknologiske muligheder og aktivitetsforbedringer. Eksempelvis tyder flere undersøgelser på, at sundhedsudgifterne pr. person ikke er direkte afledt af alderen, men af restlevetiden. Stigende levetid betyder med andre ord, at sundhedsudgifterne udskydes til en 19

80 højere alder, hvorfor udgiftsstigningen ikke nødvendigvis bliver så stor, som stigningen i andelen af ældre umiddelbart tilsiger. Dette betegnes som sund aldring. 20

81 6. Status på sygehusområdet I Region Nordjylland er sygehusområdet organiseret i tre sygehusmatrikler i form af Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel samt Aalborg Universitetshospital. Sygehus Thy-Mors består af sygehusmatriklerne i Thisted og Nykøbing, mens Sygehus Vendsyssel består af matriklerne i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen. Endelig består Aalborg Universitetshospital af matriklerne i Aalborg (nord og syd), Dronninglund, Farsø og Hobro. I Region Nordjylland er ortopædkirurgien spredt på regionens matrikler, men er ledelsesmæssigt organiseret under Aalborg Universitetshospital. Figur 1: Sygehusmatrikler i Region Nordjylland 21

82 Sygehusenes aktivitet består overordnet af tre elementer. Ambulante besøg, hvor der ikke kræves indlæggelse. Dette vil typisk være udredning, behandling eller kontrol. Sengedage, som er antallet af dage, hvor en seng er belagt. Udskrivninger, der er antallet af registrerede udskrivninger på sygehusene. Region Nordjylland har i perioden oplevet en stigning i antallet af ambulante besøg på regionens sygehuse på besøg svarende til en stigning på cirka 8 % Det har særlig været på Aalborg Universitetshospital og Sygehus Vendsyssel, at der har været en stigning i antallet af ambulante besøg, mens Sygehus Thy-Mors har ligget stabilt omkring besøg i perioden. Tabel 3: Ambulante besøg på regionens sygehuse Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Total Som led i omlægningen fra stationær aktivitet til ambulant aktivitet har antallet af sengedage på sygehusene været faldende. Dette gælder både akutte forløb og planlagte forløb, hvor antallet af sengedage er faldet med henholdsvis 6 % og 19 % Også her har ændringen været mest markant på Aalborg Universitetshospital og Sygehus Vendsyssel. Tabel 4: Sengedage på regionens sygehuse Akut aktivitet Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Akut aktivitet i alt Planlagt aktivitet Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Planlagt aktivitet i alt Regionens sygehuse har i perioden oplevet en stigning i antallet af udskrivninger af akut indlagte patienter på cirka 12 % Det har særlig været på Sygehus Thy-Mors, at der har været en procentvis stor stigning i antallet af udskrivninger af akutte patienter. For så vidt angår de planlagte patienter har antallet af udskrivninger været faldende i perioden, og denne udvikling har været båret af markante fald på både Sygehus Vendsyssel og Aalborg Universitetshospital. 22

83 Tabel 5: Udskrivninger på regionens sygehuse Akut aktivitet Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Akut aktivitet i alt Planlagt aktivitet Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Planlagt aktivitet i alt Benchmarking på regionsniveau De fem regioner i Danmark har alle indrettet deres sundhedsvæsen forskelligt, og da sundhedsvæsenerne består af mange parametre er det som udgangspunkt svært at lave direkte sammenligninger mellem regionerne. To centrale indikatorer er dog interessante i form af antallet af indlæggelser pr indbyggere samt den gennemsnitlige liggetid på sygehuse. Antallet af indlæggelser pr indbyggere har de seneste år været stigende i samtlige regioner. Region Nordjylland har i perioden ligget forholdsvis stabilt, men oplevede dog en mindre stigning fra 2012 til 2013, så næsten hver femte borger blev indlagt i løbet af et år. Trods stigningen er Region Nordjylland fortsat den region i landet, hvor forholdsvis færrest indbyggere indlægges i løbet af et år. Tabel 6: Indlæggelser pr indbyggere i regionerne Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtotal Den gennemsnitlige liggetid har de seneste år været faldende i alle regioner. Region Nordjylland har gennem perioden været den region, som har haft længst gennemsnitlig liggetid, men har tilsvarende også været den region, der har oplevet det største fald siden I 2010 var liggetiden i Region Nordjylland således i gennemsnit 4,2 dage, mens den i 2013 var faldet til 3,7 dage. 23

84 Tabel 7: Liggetid i regionerne Region Hovedstaden 3,7 3,6 3,4 3,4 Region Midtjylland 3,5 3,3 3,2 3,1 Region Nordjylland 4,2 4,0 3,9 3,7 Region Sjælland 3,2 3,0 2,9 2,8 Region Syddanmark 3,6 3,6 3,4 3,4 Landsgennemsnit 3,6 3,5 3,3 3,3 24

85 7. Status på speciallægepraksisområdet Nedenfor følger en kort overordnet status for speciallægeområdet med en oversigt over udviklingen i perioden For en mere detaljeret gennemgang vedrørende de enkelte specialer henvises der til bilag Kapacitet praktiserende speciallæger i Region Nordjylland I speciallægepraksis skelnes der mellem begreberne kapacitet og ydernummer. Et ydernummer er det nummer, som den enkelte klinik bruger, når der skal afregnes med sygesikringen. For at kunne behandle patienter med offentligt tilskud og derved modtage honorar fra den offentlige sygesikring, skal en speciallæge således have et ydernummer. Det samlede antal ydernumre på speciallægeområdet i Region Nordjylland udgør 83 ydernumre. Heraf er 63 aktive. Ydernumrene fordeler sig på fuldtids-, deltids- og overlægeydernumre. Et fuldtidsydernummer kendetegnes ved, at speciallægen skal have sin fuldtidsbeskæftigelse i praksis og beregnes i udgangspunktet med kapaciteten 1, jf. dog nærmere nedenfor. En deltidspraksis beregnes kapacitetsmæssigt som 1/3 fuldtidspraksis og en overlægepraksis som 1/10 fuldtidspraksis. Dette angiver således en vis omsætningsmæssig norm for aktiviteten på et ydernummer, og er dermed som udgangspunkt retningsgivende for kapaciteten. Men et ydernummer er ikke alene et mål for kapaciteten. Der kan således på samme ydernummer godt være flere speciallæger (kapaciteter), som praktiserer under ét og samme ydernummer. Det kan være speciallæger som deler et ydernummer, eller der kan være tilknyttet en såkaldt assisterende speciallæge til ydernummeret. Sidstnævnte indgår dog ikke som kapacitet i statistikken. Den samlede kapacitet på speciallægeområdet er for nuværende 65 i fuldtidspraksis og 2 i deltidspraksis, i alt en kapacitet på 65,66. Nedenstående skema giver et overblik over fordelingen af ydernumre samt kapacitet mellem de enkelte specialer. Tal i parentes angiver eventuelle ledige ydernumre indenfor specialerne. Tabel 8: Ydernumre og aktiv kapacitet (Januar 2015) fordelt på speciale og praksistype Speciale Ydernumre Kapacitet Fuldtid Deltid Overlæge Aktiv kapacitet Øjenlægehjælp 17 (3) 14 Ørelægehjælp 15 (1) 14 Dermato-venerologi 6 8 Psykiatri 7 3 (3) 9 Pædiatri 5 (1) 4 25

86 Ortopædkirurgi 4 4 Kirurgi 3 3 Gynækologi 2 2 Reumatologi* 3 (1) 2 Neurologi 2 (1) 1 1,33 Intern medicin (1) 1,33 Børnepsykiatri 1 2 (2) 1 Anæstesiologi 2 7 (7) 2 Total 68 (7) 2 13 (13) 65,66 * Der er pr. 1. januar 2015 Tildelt fuldtidsydernummer til ny speciallæge i reumatologi. Klinikken forventes opstartet 1. marts I denne tabel er ydernummeret talt med som besat, samt angivet som aktiv kapacitet. Kapaciteten på speciallægeområdet i Region Nordjylland er svingene fra år til år. I nedenstående tabel vises udviklingen over en 5-årig periode i den samlede kapacitet, fordelt på de enkelte specialer. Da kapaciteten kan skifte i løbet af året, er nedenstående tal opgjort for de kapaciteter der var aktive i december måned det pågældende år. Tabel 9: Aktiv kapacitet fordelt på speciale og praksistype, opgjort december måned det pågældende år. Speciale Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Dermato-venerologi Psykiatri Pædiatri Ortopædkirurgi Kirurgi Gynækologi Reumatologi Neurologi 0,66 0,66 0,66 0,66 1,33 Intern medicin 0,53 1,43 1,33 1,33 1,33 Børnepsykiatri Anæstesiologi 2, Total 64,3 65, ,66 Antallet af ydernumre vedrørende de enkelte specialer, sat i forhold til indbyggertallet i Region Nordjylland og sammenlignet med tilsvarende tal for de øvrige regioner, fremgår af bilag 6. Ydernumrenes geografiske placering er vist i nedenstående figur. Figuren viser udelukkende fuldtids- og deltidsydernumre. En mere detaljeret gennemgang af ydernumrenes geografiske placering fremgår af bilag 6. 26

87 Figur 2: Geografisk placering af ydernumre fordelt på kommuner. 7.2 Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis 1 I dette afsnit belyses speciallægeområdet i Region Nordjylland ud fra såvel en aktivitetsmæssig som en forbrugsmæssig vinkel. Det gøres dels ved at kigge på antallet af ydelser, antallet af patienter og den forbrugte økonomi. Hver gang der er en patientkontakt hos en praktiserende speciallæge, udløser det én eller flere ydelser, som honoreres af regionen. Patienter har frit valg blandt speciallæger. Derfor vil en mindre del af de ydelser, der leveres af de nordjyske speciallæger vedrøre borgere med bopæl udenfor Region Nordjylland. På tilsvarende vis vil nordjyske borgere også kunne søge speciallæge med praksis uden for Region Nordjylland. Der vil derfor ikke nødvendigvis være overensstemmelse, mellem de ydelser som leveres, og de ydelser som forbruges. 1 Det bemærkes generelt vedrørende talmateriale i dette afsnit, at data vedrørende 2014 bygger på estimater, der kan være usikre specielt vedrørende specialer, hvor der er sket generationsskifte, ydernumre er nybesat og lignende. Talmaterialet vil blive opdateret i den endelige plan, således at de reelle tal vedrørende 2014 indgår i planen. 27

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Ordinært møde. Dato 10. marts Tid 15:30. Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 10. marts Tid 15:30. Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 10. marts 2015 Tid 15:30 Sted Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180, Fr.havn NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 11. marts 2015 Tid 16:00 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A) Ole Rørbæk Jensen (A)

Læs mere

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1.

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 19. august 2014 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 16. marts 2015 Tid 16:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Bent H. Pedersen, Else Schaltz, Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Bent H. Pedersen (A

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Ordinært møde. Dato 30. marts 2015. Tid 09:00. Sted ML 0.27 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 30. marts 2015. Tid 09:00. Sted ML 0.27 NB. Stedfortræder Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 30. marts 2015 Tid 09:00 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Hanne Andersen Oda Kajgaard Ole Kanstrup Petersen Jytte Schaltz Chris Sørensen Poul-Erik

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Ordinært møde. Dato 11. november Tid 15:30. Sygehus Vendsyssel, mødelokale 1, Frederikshavn NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 11. november Tid 15:30. Sygehus Vendsyssel, mødelokale 1, Frederikshavn NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 11. november 2014 Tid 15:30 Sted Sygehus Vendsyssel, mødelokale 1, Frederikshavn NB. Fraværende Flemming Rasmussen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V)

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Ordinært møde. Dato 12. maj Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 12. maj Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 12. maj 2015 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth Bergen

Læs mere

Ordinært møde. Dato 4. marts 2015. Tid 15:00 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 4. marts 2015. Tid 15:00 NB. Stedfortræder Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato 4. marts 2015 Tid 15:00 Sted Koktvedparken, Koktvedparken 1, Fr.havn NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Jørgen Tousgaard (A) - Formand Pia Karlsen (V)

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 10. februar 2015 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Referat Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Referat Dato: 26. marts 2007 Lokale: Mødelokale 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: kl. 13,30-15,45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/11 Forslag til Frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 16. marts 2015 Tid 16:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Bent H. Pedersen, Else Schaltz, Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Bent H. Pedersen (A

Læs mere

Ordinært møde. Dato 8. februar 2011. Tid 16:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7.

Ordinært møde. Dato 8. februar 2011. Tid 16:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 8. februar 2011 Tid 16:00 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7. Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Carsten

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Referat. Handicaprådet. Handicaprådet Torsdag den 20. april 2017 Kl. 15:00 Konferencerummet Ebeltoft. Medlemmer. Øvrige indkaldte.

Referat. Handicaprådet. Handicaprådet Torsdag den 20. april 2017 Kl. 15:00 Konferencerummet Ebeltoft. Medlemmer. Øvrige indkaldte. Referat Handicaprådet Handicaprådet Torsdag den 20. april 2017 Kl. 15:00 Konferencerummet Ebeltoft Medlemmer Peer Laursen Henrik Rudolph Jens Rasmussen (F) Christian Haubuf (A) Uffe Thomsen Arne Gynther

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 19.01.2010, kl. 08:30 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden...... 3 2 Udpegning af næstformand...... 4 3 Mødekalender for 2010...... 5 4

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ordinært møde. Dato 18. august 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 18. august 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 18. august 2015 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth Bergen

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Socialudvalget. Ordinært møde. Dato 15. august 2012. Tid 09:00. Sted Mødelokale 0.23 NB. Fraværende. Jørgen Tousgaard. Stedfortræder.

Socialudvalget. Ordinært møde. Dato 15. august 2012. Tid 09:00. Sted Mødelokale 0.23 NB. Fraværende. Jørgen Tousgaard. Stedfortræder. Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato 15. august 2012 Tid 09:00 Sted Mødelokale 0.23 NB. Fraværende Jørgen Tousgaard Stedfortræder Medlemmer Peter E. Nielsen (C) - Formand John Christensen (V) Birgit

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 31. august 2015 Tid 11:00 Sted Feyersgate 7, Larvik NB. Fraværende Bjarne Kvist, Ole Rørbæk Jensen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ordinært møde. Dato 14. maj 2013. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.27 NB.

Ordinært møde. Dato 14. maj 2013. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 14. maj 2013 Tid 15:00 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Bruno Müller fraværende indtil 15.40. Dialogmødet med Ældrerådet afsluttet kl. 16.00 Mogens Brag Stedfortræder

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 TORSDAG DEN 22. MARTS 2007, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Social- og Sundhedsudvalget 22. marts 2007 Side: 22 Fraværende:

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Tids- og aktivitetsplan

Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Mødedato: onsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Mødedato: onsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Referat Møde nr.: Mødedato: onsdag den 05-12-2007 Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Finn Andersen Ib Ipsen Jørgen Mathiasen Eva Charlotte Sørensen Jørgen Bo Sørensen Henrik Kjær Frode

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 1. juni 2015 Tid 17:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Bent H. Pedersen Stedfortræder Medlemmer Bent H. Pedersen (A (Børne- og Ungdomsudvalget)

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Arbejdsmarkedsudvalget Ordinært møde Dato 9. marts 2015 Tid 12:00 Sted ML 1.64 NB. Fraværende Eventuelt afbud sendes til Susanen Andersen, suan@frederikshavn.dk, tlf 9845 5660 Gæster: Mette Krog

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B på Rådhuset i Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 14 Godkendelse af dagsorden 3 15 Beskæftigelsesplan 2017 3 16 IGU (Integrationsgrunduddannelse

Læs mere

Ordinært møde. Dato 17. august 2015. Tid 14:30. Sted ML 0.27 NB. Anders Broholm, Peter E. Nielsen, Karl Falden. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 17. august 2015. Tid 14:30. Sted ML 0.27 NB. Anders Broholm, Peter E. Nielsen, Karl Falden. Stedfortræder Referat Teknisk Udvalg Ordinært møde Dato 17. august 2015 Tid 14:30 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Anders Broholm, Peter E. Nielsen, Karl Falden Stedfortræder Medlemmer Lars Mejlvang Møller (V) - Formand

Læs mere

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Resume - vision Psykiatriplan 2015-2020 er på vej i høring. Den indeholder visioner og målsætninger for, hvordan behandlingspsykiatrien

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen. Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 1. oktober 2015 Tid 16:00 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A) Ole Rørbæk Jensen (A)

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Til LBR Syddjurs Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21.5.2012 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Referat Det Lokale Konstituerende møde Dato 8. september 2015 Tid 14:30 Sted Mødelokale 1:64, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Claus Henrik Nedermark, Jens Nielsen, Jytte Møller

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Tandplejen, Vallerødskolen, Stadionallé 12 Torsdag 26.06.2014 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 SU, Budget 2015-2018: Rådrumforslag,

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 4. september 2013 Tid 16:00 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Jens Porsborg Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Jens Porsborg (C) Frode Thule

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1

Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1 FURESØ KOMMUNE Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl. 19.00 Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1 Afbud: Kurt Bork Christensen og Sidika Yalin REFERAT Susanne Mortensen (C), formand

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere