Viking Link cable. Projekt- og anlægsbeskrivelse for Landdelen i Danmark

Transkript

1 Viking Link cable Projekt- og anlægsbeskrivelse for Landdelen i Danmark 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Viking Link forbinder Storbritanniens og Danmarks elsystemer Partnerne bag projektet Derfor bygges Viking Link Et vigtigt projekt for Europa Tidsplanen for Viking Link Det består Viking Link af Viking Link i Storbritannien Viking Link i Danmark Viking Link i hollandsk og tysk farvand Yderligere information Myndigheder med relation til projektet Projektbeskrivelse for den danske del af projektet Projektområdet Kabelstrækning på land Kabelanlægget Brønde til lyslederkabler Kabellægning Installering i åben kabelgrav Krydsninger Deklaration af kabelanlæg Tidsplan for kabelarbejder Demontering Omformerstation ved Revsing Tilslutningspunkt i Revsing Revsing Station i dag Den nye omformerstation i Revsing Udvidelse af den eksisterende station i Revsing Øvrige installationer, bygninger mv Anlægsfasen Håndtering af overskudsjord Tidsplan for installation Driftsfasen Håndtering af opsamlet regnvand Grundvand Støj Trafik Forstyrrelser Risiko for forurening Demontering Referencer

3 1. Indledning 1.1 Viking Link forbinder Storbritanniens og Danmarks elsystemer Elforbindelser på tværs af grænser er afgørende for et fælles europæisk energimarked. Elforbindelser er elektriske motorveje, som giver mulighed for en optimal udnyttelse af Europas energiressourcer, og de er med til at give borgere og virksomheder billigere, sikrere og grønnere energi. Viking Link er navnet på en kommende elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien. Forbindelsen får en kapacitet på MW. Det svarer til elforbruget for 1,4 millioner hustande. 1.2 Partnerne bag projektet Bag Viking Link står danske Energinet.dk og britiske National Grid Viking Link Limited (NGVL). Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark. Virksomheden har ansvaret for forsyningssikkerheden og for at sikre en velfungerende konkurrence på el- og gasmarkedet. National Grid Viking Link Limited er et helejet datterselskab af National Grid Group og er juridisk adskilt fra National Grid Electricity Transmission Plc. (NGET), der har licens til at eje og drive eltransmissionssystemet i England og Wales. 1.3 Derfor bygges Viking Link Viking Link bidrager til udviklingen af EU s indre energimarked og giver flere fordele for både England og Danmark: En optimal udnyttelse af kraftværker, vindmøller og andre energiressourcer i det nordlige Europa. Det vil gavne elforbrugerne i form af en lavere elregning. En højere værdi af elproduktionen i regionen, da elproducenterne kan sælge strøm på et større marked. Viking Link vil betyde, at især vindkraften, der produceres som vinden blæser, bliver mere værd. Forbedret forsyningssikkerhed ved at landene kan importere strøm fra hinanden. 1.4 Et vigtigt projekt for Europa Viking Link står på EU s liste over projekter af fælleseuropæisk interesse (Projects of Common Interest). Det vil sige, at projektet er udpeget af Europa- Kommissionen for at forbedre muligheden for at skabe et integreret energimarked i EU. PCI-projekterne bidrager til øget markedsintegration og konkurrence, og samtidig vil de bidrage til at øge forsyningssikkerheden for de enkelte medlemslande. 3

4 1.5 Tidsplanen for Viking Link 1.6 Det består Viking Link af Viking Link bliver en af verdens længste elforbindelser med sammenlagt ca. 760 km mellem de to transformerstationer, hvor forbindelsen tilsluttes elnettet i Danmark og Storbritannien. Heraf er de 630 km søkabler i dansk, tysk, hollandsk og engelsk farvand i Nordsøen. For at kunne sende strøm over lange afstande er det nødvendigt at anvende jævnstrøm. Da de nationale elnet er baseret på vekselstrøm, skal vekselstrømmen omformes til jævnstrøm, før den sendes til enten Danmark eller Storbritannien, og igen omformes til vekselstrøm, før den sendes ud i et af de nationale elnet. Derfor bygges der i både Storbritannien og Danmark en omformerstation, som kobles til elnettet i en eksisterende transformerstation. 4

5 1.7 Viking Link i Storbritannien Ca. 230 km søkabel baseret på jævnstrøm (HVDC) i britisk farvand. Søkablet kommer i land i Linconshire. Ca. 55 km nedgravet landkabel baseret på jævnstrøm (HVDC) fra kysten til en ny omformerstation. Omformerstation, som ændrer strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt. Nye tekniske installationer på transformerstationen i Bicker Fen. 1.8 Viking Link i Danmark Ca. 210 km søkabel baseret på jævnstrøm (HVDC) i dansk farvand. Søkablet kommer i land ved Blåbjerg på Vestkysten. Ca. 75 km nedgravet landkabel baseret på jævnstrøm (HVDC) fra Blåbjerg til Energinet.dk s station i Revsing ved Vejen. Omformerstation, som ændrer strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt. Omformerstationen opføres ved siden af den eksisterende station i Revsing. Nye tekniske installationer på det eksisterende anlæg i Revsing 1.9 Viking Link i hollandsk og tysk farvand Ca. 165 km af søkablet vil blive lagt i hollandsk farvand Ca. 30 km af søkablet vil blive lagt i tysk farvand 1.10 Yderligere information Læs mere om projektet på Myndigheder med relation til projektet Kabelanlæg over 100 kv er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og der skal derfor gennemføres en VVM-screening på baggrund af en VVM-anmeldelse. På baggrund af Energinet.dks VVM-anmeldelse som blev indsendt d. 13. april 2016, har Naturstyrelsen som er VVM-myndighed for landanlæggene d. 4. maj 2016 afgjort, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVMpligtigt. For søkablet skal Energinet.dk have godkendelse af Energistyrelsen inden projektet kan gennemføres, jævnfør 4a i Lov om Energinet.dk. For at opnå denne godkendelse, skal der udarbejdes en miljøredegørelse, som i omfang og indhold svarer til en VVM. For den del af projektet, der ligger i Tyskland Holland og England, sørger de respektive myndigheder for den nødvendige belysning af projektets miljøpåvirkninger. I England udarbejdes VVM både for projektets landbaserede og havbaserede del. I Tyskland udarbejdes ikke VVM, men søkabelanlæggets miljøpåvirkninger er behandlet i Tysklands overordnede plan for placering af kabler og TenneT skal indsende ansøgninger med en projektspecifik miljøredegørelse til relevante myndigheder. 5

6 1.12 Projektbeskrivelse for den danske del af projektet Denne projekt- og anlægsbeskrivelse beskriver de tekniske anlæg som skal etableres på land i forbindelse med Viking Link-projektet. I Danmark omfatter projektet groft sagt tre typer af teknisk anlæg. Et kabelanlæg som transporterer strøm på land, et kabelanlæg som transporterer strøm på søterritoriet og en udvidelse af stationsanlægget ved Revsing med bl.a. en omformerbygning der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm, tilslutning til 400 kv AC-net, en ny lagerbygning og et nyt forsinkelsesbassin. Projektbeskrivelsen er delt op, så den behandler hver af disse dele i separate kapitler. Beskrivelsen danner grundlag for vurderingerne af miljøpåvirkninger på land (VVM-redegørelse). 2. Projektområdet Der er udlagt et projektområde i Danmark, som fremgår af Figur 2.1. Alle anlæg med tilknytning til projektet, vil blive etableret indenfor dette projektområde. Den overordnede placering af projektområdet er begrundet i en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering i forhold til bl.a. placeringen af det eksiste- rende transmissionsnet i Jylland og de geologiske og miljømæssige forhold på søterritoriet. I Nordsøen er der tillige taget hensyn til at kablet skal krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland gennem et specifikt punkt (gateway). Figur 2.1 Projektområde for Viking Link kabel og stationsområde i Danmark Projektområdet på land er et bælte med en varierende bredde. I udpegningen af projektområdet har indgået en konfliktanalyse med andre arealinteresser, hensynet til ejendomme i og omkring projektområdet og en screening af mulighederne for det fysiske anlægs placering. Den generelle bredde er 300 m, men kan på kortere strækning være både smallere og bredere. Strækningen imellem Blå- 6

7 bjerg og Revsing er ca. 75 km. Ved Revsing omfatter projektområdet arealerne omkring det eksisterende stationsanlæg. Projektområdet omfatter såvel plads til det færdige anlæg med tilhørende tekniske anlæg, som arbejdsareal til brug under anlægsarbejdet. De arealer, som ikke ender med at blive bebygget, kan eventuelt senere indgå som beplantede områder. Igennem Blåbjerg plantage, er kabeltraceet besigtiget sammen med ejer og to mulige korridorer er kortlagt. Herudover rummer projektet ikke alternative forslag til korridorer for kablet eller placering af omformerstation. Der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for det fremtidige stationsområde. Det er aftalt med Varde og Vejen kommuner at der ikke skal udarbejdes plangrundlag for kabelanlægget. Indenfor projektområdet, umiddelbart øst for den eksisterende station i Revsing, er der udlagt rammeområde til tekniske formål i Vejen Kommunes kommuneplan Området har følgende rammer: Plannummer 15B Fremtidig anvendelse: Tekniske formål Zoneforhold: Landzone Zoneforhold fremtidig: Landzone Bebyggelsesprocent: Max 30 Bygningshøjde: Max 15 m Højde for tekniske anlæg: Max. 30 m Antal P-pladser: individuel vurdering al parkering skal foregå på egen grund Øvrige bestemmelser: Bebyggelse, anlæg og fast hegn skal afskærmes visuelt med omgivelserne med levende hegn. 7

8 3. Kabelstrækning på land 3.1 Kabelanlægget Kabelanlægget omfatter en jævnstrømsforbindelse med to adskilte strømførende ledere (bipolart kabelanlæg) og det dimensioneres til en overføringsevne på 1400 MW. Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 525 kv. Der vil enten være tale om to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede ekstruderede kabler. Figur Illustration af et oliemættet papirisoleret kabel Figur Illustration af et ekstruderet kabel For at sikre en effektiv varmeafgivelse vil de to kabler blive lagt i samme kabelgrav med en indbyrdes afstand på op til 0,4 m. Sammen med kablerne placeres ét eller to tomrør med en diameter på 40 mm. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet og dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Kablet på land bliver i alt ca. 75 km langt; svarende til afstanden fra Blåbjerg til Revsing. I screeningen af mulige kabeltraceer, er udpeget to alternative rute igennem Blåbjerg plantage. Vist på figur 3.3. Ved en nærmere gennemgang af det sydlige trace viser det sig at Viking Link krydser gasledningen ARNE-SYD fra nordsøen til forsyning af hele Danmark to gange. Det er teknisk forbundet med stor risiko at foretage disse krydsninger, og stiller krav om omfattende tekniske afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Derfor udgår dette alternative sydlige trace af projektområdet. 8

9 Figur 3.3 Projektområdet i Blåbjerg plantage. Sydlige alternativ udgår Brønde til lyslederkabler For hver 5-6 km forventes der at blive etableret brønde. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde og de vil være kegleformede, med en diameter over terræn på under en meter, og under terræn op til to meter. De øverste 30 cm af brønd ringen samt brønddæksel vil være synlige over terræn. Brøndene vil f.eks. skulle bruges, når der skal blæses lyslederkabler i tomrørene langs kablerne. 3.2 Kabellægning Der er to alternative metoder at anlægge kablet på, men i dette projekt anvendes som udgangspunkt kun den ene: Åben kabelgrav. På grund af kablets potentielle opbygning og egenskaber er det vurderet at brugen af gravekasse er forbundet med for stor risiko for skade på kablet. Til krydsninger vil styret underboring eller nedgravede rør anvendes. For hver kabellængde (mellem 1300 og 1500 m) vil kablerne blive samlet ved hjælp af en samlemuffe. Kablerne skal samles under tørre forhold, og det kan f.eks. ske i en container som vist på figur 3.1. Arbejdspladsen omfatter et midlertidigt areal på ca. 15 x 20 meter. I driftsfasen vil muffesamlingerne ikke være synlige. Figur Container til muffesamling 9

10 Derudover vil der blive behov for et antal midlertidige depotpladser på hver m² pr. stk. Krydsning af sårbar natur, veje, jernbaner, fremmede ledninger og beskyttede diger vil ske på den mest skånsomme måde, efter en konkret vurdering af det enkelte område. Metoden for kabellægningen over disse interesseområder vil blive fastlagt i dialog med de respektive myndigheder og ejere, og med konkret tilladelse eller dispensation fra lovgivningen til det ansøgte anlæg Installering i åben kabelgrav Denne anlægsmetode kræver et arbejdsbælte på 15 til 32 m i bredden, afhængig af om muldjord og råjord skal adskilles eller ej. Over kortere strækninger, hvor der er særlige interesser som ønskes friholdt, er det muligt at lave et smallere arbejdsbælte. Servitutareal 7 meter Figur Principskitse for åben kabelgrav Efter afgravning af muldlaget foretages på udvalgte strækninger arkæologiske forundersøgelser. På disse strækninger sker muldafrømningen ca. 8 uger inden opgravning af råjord sættes i gang. På strækninger, hvor der ikke gennemføres arkæologiske forundersøgelser sker afrømningen af muldlaget ca. 1-2 uger før opgravning af råjord. 10

11 Figur Arbejdsbælte omkring et kabelanlæg Kabelgraven står åben så længe, som det tager at lægge en kabellængde på maksimalt meter, normalt 2-3 dage. Der kan dog være situationer, hvor der graves og udlægges to kabellængder inden kabelgraven dækkes til, således at den åbne kabelgrav er op til m lang. Kabelgraven står i så fald åben i op til 10 dage. Det forventes, at der maksimalt bliver udtrukket to sektioner på en uge. Efter at kabler og tomrør er placeret i kabelgraven, dækkes de som udgangspunkt med 20 cm komprimeret sand. Sandet ligger i sanddepoter langs traceet, hvorfra det hentes løbende. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Der anvendes ca m3 sand pr. km. Råjorden fyldes tilbage og komprimeres, og til sidst tildækkes kabelgraven med muldjord. Mængden af overskudjord er meget begrænset og vil blive fordelt ud over tracéet Krydsninger Til krydsninger vil styret underboring eller nedgravede rør anvendes Styret underboring Ved korte styrede underboringer, (<100 m) eks. ved en vejkrydsning, vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 25 m2 i den ene ende af underboringen samt en plads til samling af rørene i den anden ende af underboringen. Ved lange underboringer (>100 m) vil arbejdsarealerne være større. Under boreprocessen anvendes boremudder, der stabiliserer borehullet. Boremudderets hovedbestanddele er vand og bentonit, samt eventuelle polymerer og additiver som regulerer boremudderets egenskaber. Det anvendte boremudder opsuges ved underboringens slutpunkt og bortskaffes, når borearbejdet er færdigt. 11

12 Den samlede arbejdstid i forbindelse med en underboring afhænger af underboringens længde, diameter på borehullet og jordbundens beskaffenhed. En underboring på under 100 m vil typisk vare nogle timer, mens meget lange underboringer på over 500 m, kan tage en måned, afhængigt af de lokale forhold. Der vil blive etableret midlertidige køreveje fra offentlig vej til arbejdsarealet for underboringen til brug for transport af materialer, maskiner mv. Kørevejene kan efter behov forsynes køreplader. Figur Eksempel på arbejdsareal ved lang styret underboring Geoteknisk forundersøgelse ved underboring Ved længere og kritiske underboringer, skal der laves en geoteknisk forundersøgelse. Den geotekniske forundersøgelse består typisk af boringer med et sneglebor med en diameter på ca. 15 cm, hvorfra der tages prøver op af jordlagene. Alternativt som CPT-test, hvor en sonde presses ned i jorden under måling af trykforholdene. Om muligt vil undersøgelserne blive udført med en borerig. Køreplader udlægges efter vurdering af behov. Efter afsluttet borearbejde forsegles boringen i toppen med bentonit, så eventuel forurening på terræn ikke kan sive ned i formationen gennem boringen. Opboret materiale fyldes tilbage i boringen eller fjernes fra lokaliteten. Boredybden afhænger af behovet, som vurderes konkret. 12

13 Figur Eksempel på geoteknisk borerig, der kører på bælter Forud nedgravede plastrør En alternativ metode til korte krydsninger eller hvor der er behov for et meget smalt trace, er at grave plastrør ned. Plastrøret fungerer som fore rør, hvori kablet senere kan trækkes igennem. Der nedgraves et plastrør for hvert kabel. 3.3 Deklaration af kabelanlæg Der vil blive deklareret et servitutbælte 7 m, dvs.3,5 m på hver side af kablet. Ved især dybe underboringer kan servitutbæltet være op til 15 meter, da den indbyrdes afstand mellem de to kabler kan være en del større end 0,4 m. Kabelanlægget kommer på størstedelen af strækningen til at ligge i ca. 1,4 m dybde, dog noget dybere, hvor der laves underboringer. Indenfor servitutbæltet må der ikke bebygges eller tilplantes med træer med dybdegående rødder. Arealet vil dog kunne benyttes til almindelig landbrugsdrift. 3.4 Tidsplan for kabelarbejder Anlæg af kablet vil blive udført i perioden 2019 til Tidsplanen er dog foreløbig og kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år. Som udgangspunkt kan installationen af kablet på land ske på alle årstider, dog ikke når der er frost i jorden. Tidsplanen er derfor lavet, så vintermånederne undgås. Men hvis vejrforholdene tillader det, kan anlægsarbejdet foregå om vinteren. 3.5 Demontering Den forventede levetid for kabelanlægget er ca. 40 år, og kablet skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabelanlægget vil der foregå arbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. 13

14 4. Omformerstation ved Revsing Etablering af el-forbindelsen Viking Link indebærer, at det eksisterende stationsområde ved Revsing skal udvides. Den nye station placeres øst for den eksisterende station i Revsing, som vist på figur 4.1. Figur 4.1 Beliggenhedsplan. 4.1 Tilslutningspunkt i Revsing Under modningsfasen er mulige tilslutningspunkter for Viking Link til det eksisteredne elnet i Danmark undersøgt og beskrevet. Stationen i Revsing er en 400kV station, og er valgt som en robust og en sikker tilslutningspunkt for en ny MW forbindelse. Øvrige knudepunkter er ikke robuste nok, og har ikke tilstrækkelig overføringskapacitet til og fra knudepunktet, og/eller der er ikke tilstrækkelig fysisk plads til etablering af Viking Link. I kommuneplanen for Vejen kommune er udlagt et rammområde 15B/2/, jf. figur 4.1. Den nye omformerstation kan ikke rummes indenfor kommuneplanens nuværende rammer. Det er bygningshøjden på 15 meter, og bebyggelsesprocenten på 30%, der er utilstrækkelig. 4.2 Revsing Station i dag Stationsanlægget ved Revsing med omgivelser udgør 4,6 ha og rummer en gasisoleret koblingsstation (GIS) og blev bygget i forbindelse med 400 kv luftledningsprojektet imellem Kassø og Tjele. På stationen er der opstillet forskellige tekniske anlæg, som er nødvendige for stationsanlæggets drift. Det drejer sig bl.a. om masteanlæg, tråd overtræk og samleskinner og linjefelter. Bygningerne på Revsing station er ikke over 12 m høje, og de højeste installationer på Revsing station i dag er en indføringsmasterne, som er 22 m over terræn. Det nuværende stationsanlæg og omgivelser er efter et arkitektonisk arbejde indpasset landskabet bedst muligt. Der er etableret beplantning omkring Revsing station, som dog endnu ikke har vokset sig høj nok til at skærme bygningen. Der er udarbejdet lokalplan for stationen; nr. 221, Vejen Kommune. 14

15 Figur 4.2 Revsing station i dag 4.3 Den nye omformerstation i Revsing Udvidelsen af Revsing station omfatter et komplet omformeranlæg herunder, ventilhal, jævnstrømshal, reaktorhal, ventilkøling, konvertertransformere, koblingsanlæg, GIL (Gas isolated lines) forbindelser til 400kV GIS (gas isolated switchgear) felter, overtræksmaster etc. Tilsammen udgør omformerbygningerne et areal t på 198x209 m. svarende til ca m 2, som etableres med facadebeklædning. Hertil kommer arealbehov til kølegårde mv. således at de eltekniske elementer skønnes et areal på 250x250 m. Endelig placering af anlæggets delelementer i forhold til hinanden vil først blive afklaret, når leverandøren er valgt. Figur 4.3 Forventet areal for stationsbygningen. DC-hallen, Ventilhallerne, Kontrolbygningen og AC reaktorhallerne etableres i lukkede bygninger. Af hensyn til varmeafgivelse skal kølere til transformerne placeres udendørs, ligesom det heller ikke er planlagt at indkapsle AC switch gear og filters-installationerne. Figur 4.3 illustrerer et typisk omformeranlæg, idet anlægget endnu ikke er detailprojekteret. 15

16 Figur 4.3 Illustration af typisk omformeranlæg Udover arealet til selve omformerbygningen, skal der til den færdige station indregnes arealer til hegn, adgangsveje, forsinkelsesbassiner, beplantning mv. På figur 4.4 er vist det areal, som vurderes nødvendigt til disse anlæg. Arealet er på ca. 15 ha. Evt. beredskabshensyn og krav er endnu ikke afdækket, eksempelvis i relation til adgangsveje, forsinkelsesbassin, antal porte til området mv. Figur 4.4 Situationsplan. Omformeranlæg med øvrige tekniske anlæg. De præcise dimensioner på det nye omformeranlæg vil være afhængige af den valgte leverandør og dennes tekniske design. Højden på de enkelte bygningsdele kan variere. Højest bliver ventilhallerne. Der anmeldes en maksimal højde på 16

17 bygningerne på 24 m over terræn. Der vil i projekteringen blive arbejdet på at reducere højden mest muligt. Tekniske anlæg ved siden af bygninger kan blive op til 30 m (master til lynafledere). Bygningernes arkitektoniske udtryk vil blive designet af Energinet.dk i samarbejde med en arkitekt, som Energinet.dk vil knytte til anlægsprojektet. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige udseende, vil der blive lagt vægt på de ønsker og væsentlige forhold, der er fremkommet i forbindelse med VVMprocessen. Den fremtidige lokalplans eventuelle krav til facadebeklædning vil blive fulgt. Et eksempel på hvordan facaderne på ventilhallerne ved Revsing kan komme til at se ud, er vist i figur 4.5. Denne omformerstation blev opført i Tjele ved Viborg i Figur 4.5 Omformerstation i Tjele. Ventilhallen er en lukket bygning med indføring af jævnstrøm via det kabel, som etableres i forbindelse med Viking link projektet. I tilknytning til omformerbygningen etableres ventilkølingsanlæg, der er ca. 8 m høje bygninger og med et forventet grundareal på ca. 2x600 m2. Hertil et hjælpeanlæg med kølepumper, batteri anlæg og et transformerområde med konvertertransformere, koblingsanlæg mv. Transformatorerne er ikke indbygget, men adskilt af brandvægge og med støjafskærmning. De er ca. 10 m høje, og med gennemføringer til reaktorhallerne i ca. 15 m s højde. En mulig placering af anlæggene kan ses på Figur

18 Figur 4.6 Eksempel på et omformeranlæg under opførelse, omgivet af brandvægge og støjværn. Stationen står i Tjele Udvidelse af den eksisterende station i Revsing Den eksisterende gasisolerede koblingsstation (GIS) i Revsing er bygget i forbindelse med luftledningsprojektet imellem Kassø og Tjele. Revsing Station er forberedt til udbygning med ekstra 400 kv felter. Kontrolsystem og stationsbygning er forberedt til, at selve koblingsanlægget kan udvides med endnu 3 felter. De ekstra felter var oprindeligt tiltænkt til andre forbindelser. Idet, disse forbindelser ikke længere er aktuelle, frigøres disse 400kV felter på Revsing Station, og Viking Link kan tilsluttes her, uden at den eksisterende GIS bygning skal udvides. Selve tilslutningen og etablering af forbindelserne fra de indendørs GIS koblingsanlæg og ud til AC-siden af den ny omformerstation, udføres med Gasisolerede transmissionsrør helt frem til galgen hvorfra der etableres overtræk til konverternes AC-skinne. Det betyder at der ikke sker ændringer i indblikket til den eksisterende del af Revsing station, som følge af ændringer på selve stationen Ændret design af omformerstationen Det kan af økonomiske årsager være interessant at åbne dele af omformerstationen, således af den i højere grad end beskrevet i afsnit 4.3, kommer til at fremstå uden facade beklædning. Herved kommer der direkte indblik til de tekniske installationer. De elementer som kan åbnes er ventilhallen og reaktorområdet. Der vil blive taget stilling til om elementer af omformerstationen kan åbnes og fremstå uden facadebeklædning i forbindelse med projekteringen. 18

19 Figur 4.7 Eksempel på DC indføring (th) og reaktor (tv) Øvrige installationer, bygninger mv. Udover Ventilhallerne og 400 kv anlægget bliver der eventuelt behov for en lagerhal. Lagerhallen skal bruges til at opmagasinere kabeltromler, reservedele etc. og kan evt. bruges til at samle lagre af det materiel, der skal bruges på stationsanlægget ved Revsing. I dag findes lagrene spredt rundt i Jylland. Bygningen forventes at blive op til 1.200m2 og være ca. 12 m høj. Hele udvidelsen af stationsanlægget afgrænses af et 2,4 m højt stålgitterhegn. Pladserne omkring bygningerne og vejene udføres i varmblandet asfalt eller stabilgrus. 4.4 Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en række midlertidige påvirkninger som følge af anlægsarbejderne. Hvis der i forbindelse med etablering af fundamenterne til omformerbygningen bliver behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet helt lokalt, vil det ske med sugespidsanlæg. 19

20 Anlægsarbejderne vil medføre nogen støj. Der forventes primært at blive arbejdet på hverdage i tidsrummet , men arbejde i weekender og om aftenen, kan forekomme. Der er ikke udført geotekniske forundersøgelser, så det er ikke afklaret i hvilket omfang der kan blive behov for, at der ikke skal pælefunderes. Der vil ske en endelig afklaring i projekteringsfasen. Behovet opstår, hvis der findes mindre områder med blød bund. På baggrund af de geotekniske undersøgelser, der er gennemført i efteråret 2014, forventes der ikke at være behov for ramning af spuns eller pælefundering, som ellers er det arbejde, der potentielt kan støje meget. Selvom disse undersøgelser Vejen Kommunes forskrift om støj for anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation. Der vil være en del færdsel til og fra arbejdspladsen for de håndværkere og teknikere, som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske i tids- rummet Dog køres transformere til omformeranlægget om natten da veje skal lukkes af politiet, og dette kan kun om natten. Der vil være belysning af arbejdspladsen i de perioder, hvor der arbejdes. Belysningen vil blive etableret så den fokuserer på de ting, der skal oplyses og ikke spreder lys unødigt til omgivelserne. Til udvidelsen vil der være behov for anlægsmaskiner. De maskiner der anvendes vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Til etablering af omformeranlægget vil der være behov for materialer og råstoffer til anlæggets opførelse og anlæg. Det drejer sig væsentligst om beton til fundamenter og bygningskonstruktioner. Der vil blive udarbejdet en miljøberedskabsplan for anlægsfasen, som beskriver, hvordan evt. uforudsete hændelser i forbindelse med anlægsarbejdet håndtæres. Planen gælder både for stationsanlægget og kabelanlægget Håndtering af overskudsjord Der forventes at være et mindre jordoverskud som følge af udjævning af terrænet og udgravninger til bygninger, fundamenter, veje og pladser i forbindelse med anlæg. Hertil kommer overskudsjord fra etablering af nyt forsinkelsesbassin. Overskudsjorden forventes indbygget omkring stationen. Overskudsjord der ikke kan placeres i volde omkring stationsanlægget eller på selve stationsarealet, vil blive spredt ud på omgivende arealer eller kørt væk Tidsplan for installation Samlet set forventes etableringen af de nye installationer på stationsanlægget ved Revsing at tage ca. 2 år. Med den nuværende tidsplan for projektet, vil etablering af bygningen foregå i perioden fra 2019 til 2022, hvorefter installationerne inde i bygningen skal laves færdige. Idriftsætning forventes i

21 Som udgangspunkt kan installationen ske på alle årstider. 4.5 Driftsfasen Da stationsanlægget ved Revsing med de nye anlæg bliver et såkaldt klasse 1 anlæg, vil der være overvågning 24 timer i døgnet, i form af kameraer og berøringsfølsomt hegn. Et klasse 1 anlæg nyder den højeste sikring i forhold til sikkerhed, terror m.m. Udenfor hegnet etableres skærmende beplantning Håndtering af opsamlet regnvand Udvidelsen af stationsanlægget i Revsing med ca m2 bygninger og hertil befæstede arealer betyder, at der vil være behov for at håndtere store mængder opsamlet regnvand fra tagflader og befæstede arealer. Den større mængde vand forventes håndteret ved at etablere et forsinkelsesbassin på stationsanlægget (figur 4.5), og der indhentes tilladelse fra myndigheden til udledning. Det beregnede volumenbehov til et nyt forsinkelsesbassin, der kan håndtere opsamlet regnvand fra såvel de eksisterende som de nye befæstede arealer, projekteres med anvendelse af et robust scenarie, der tager højde for den øgede nedbør der forventes i fremtiden Grundvand Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkninger i driftsfasen. Det forventes at gulvkoten i bygninger på området etableres ca. 30 cm over terræn Støj Støj fra den nuværende Revsing Station overholder de vejledende støjgrænser (95 % sikkerhed). Med den nye omformerstation vil støjniveauet blive øget, men vil fortsat overholde de støjgrænser som er oplyst af myndigheden, jf. figur 4.6., også kumulativt med den eksisterende station. 21

22 Figur 4.6 Vejledende støjkrav oplyst af Vejen Kommune for området ved Revsing Støj fra ventilhallerne vil kunne skærmes af, da omformeren placeres inde i en lukket bygning. Det indgår i projekteringen at overholde de vejledende støjgrænser, og der vil blive iværksat støjafskærmning, hvis det er nødvendigt. Højspændingsanlæg udsender koronastøj. Styrken af koronastøjen afhænger især af spændingen, men også luftfugtigheden er afgørende for støjen, der er kraftigst i fugtigt vejr. I driftsfasen kan der være støj fra luftledninger og isolatorer på master og fra transformatorstationer. Støjen er ikke konstant, men vil afhænge af spændingen og meteorologiske forhold. Koronastøj udsendes allerede fra den eksisterende Revsing station. Under projekteringen vil koronastøjen fra den nye anlæg blive reduceres mest muligt Trafik Stationsanlægget vil som udgangspunkt være ubemandet og der vil derfor ikke være jævnlig trafik til og fra stationsanlægget. I forbindelse med tilsyn vil der være kørsel af personbiler til stationsanlægget, ligesom der kan blive behov for mindre reparationer, tilførsel af olie eller lignende, som vil medføre en begrænset mængde lastbiltrafik og ved revision kørsel af lastbilkraner og lifte, som gennemfører vedligeholdelsesarbejder. Omfanget af dette forventes at være begrænset. Al trafik til stationsområdet forventes at ske ad adgangsvej fra nord, Vandmøllevej, som allerede er adgangsvej til det nuværende GIS anlæg Forstyrrelser Der vil ikke være lys på stationsanlægget ved normal drift. Der vil være relativt begrænset menneskelig aktivitet på stationsanlægget, da det er ubemandet Risiko for forurening Nogle af installationerne er indbygget i en tank, som er fyldt med olie til elektrisk isolation og køling. De oliefyldte installationer placeres på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden og evt. slukningsvand. Ved udendørs placering, hvor installationerne er eksponerede for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til kontrolrum hos Energinet.dk. Der er således minimal risiko for udledning af olie til miljøet. Størstedelen af stationsarealet vil have græsbevoksning og der vil blive etableret interne veje med stabilgrus. 4.6 Demontering Selve stationsanlægget forventes at have en levetid på 40 år, men der vil være løbende udskiftning af nogle af installationerne. 5. Referencer /1/ Vejen Kommune Kommuneplan /2/ Varde Kommune Kommuneplan

23 /3/ European Commision Energy. Projects of Common Interest. Hjemmeside tilgængelig på commoninterest. /4/ Energinet.dk Notat om magnetfelter omkring 1400 MW jævnstrømskabel. /5/ Energinet.dk. Sådan lægger vi højspændingskabler. 23