Maj COBRAcable. Projekt- og anlægsbeskrivelse

Transkript

1 Maj 2015 COBRAcable Projekt- og anlægsbeskrivelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Afgrænsning af projektområdet Kabelstrækning på land Kabelanlægget Anlægsfasen Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder Driftsfasen Demontering Kabelstrækning på søterritoriet Kabelanlægget Linjeføring for kabelanlægget og kabelkrydsninger Anlægsfasen Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder Driftsfasen Demontering Stationsanlæg ved Endrup Overordnet beskrivelse Anlægsfasen Driftsfasen Demontering Referencer /43

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske el-transmissionsselskab TenneT at etablere et jævnstrømskabelanlæg, COBRAcable, mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland med tilhørende stationsanlæg med omformerbygninger ved de to nævnte lokaliteter. COBRAcable vil bestå af to kabler med en spænding på 320 kv og en kapacitet på 700 MW. Samlet længde er ca. 328 km som forløber gennem dansk, tysk og hollandsk område. Formålet med COBRAcable er, at forbedre Danmarks sammenhæng med det europæiske transmissionsnet. Derved øges mulighederne for udveksling af overskydende vindenergi med nabolandene og el-infrastrukturen styrkes, hvilket er til gavn for forsyningssikkerheden og markedet. COBRAcable er et såkaldt PCI-projekt (Project of Common Interest). EU kommissionen har lavet en liste med 248 PCI-projekter, som skal understøtte skabelsen af et integreret energimarked i Europa. Et PCI-projekt kan tilgodeses ved en hurtigere myndighedsproces, bedre regulatoriske vilkår og gennem finansiel støtte (European Commsion, 2015). Energinet.dk forventer, at anlægsarbejdet begynder i anden halvdel af 2016, og at COBRAcable forbindelsen kan sættes i drift i starten af Kabelanlæg over 100 kv er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og der skal derfor gennemføres en VVM-screening på baggrund af en VVM-anmeldelse. På baggrund af Energinet.dks VVM-anmeldelse som blev indsendt d. 27. januar 2014, har Naturstyrelsen som er VVM-myndighed for landanlæggene d. 13. februar 2014 afgjort, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt. Det er kun anlægget på land der er VVM-pligtigt, da søkabler ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsen. For sødelen skal Energinet.dk have godkendelse af Energistyrelsen inden projektet kan gennemføres, jævnfør 4a i Lov om Energinet.dk. For at opnå denne godkendelse, skal der udarbejdes en miljøredegørelse, som i omfang og indhold svarer nogenlunde til en VVM. For den del af projektet der ligger i Tyskland og Holland, sørger de respektive myndigheder for den nødvendige belysning af projektets miljøpåvirkninger. I Holland udarbejdes VVM både for projektets landbaserede og havbaserede del. I Tyskland udarbejdes ikke VVM, men søkabelanlæggets miljøpåvirkninger er behandlet i Tysklands overordnede plan for placering af kabler og TenneT skal indsende ansøgninger med en projektspecifik miljøredegørelse til relevante myndigheder. Denne projekt- og anlægsbeskrivelse beskriver de tekniske anlæg som skal etableres på land og på søterritoriet i Danmark, i forbindelse med COBRAcable projektet. I Danmark omfatter projektet groft sagt tre typer af teknisk anlæg. Et kabelanlæg som transporterer strøm på land, et kabelanlæg som transporterer strøm på søterritoriet og en udvidelse af stationsanlægget ved Endrup med bl.a. en omformerbygning der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm, udvidelse af 400 kv 3/43

4 anlægget, en ny lagerbygning og et nyt forsinkelsesbassin.. Projektbeskrivelsen er delt op, så den behandler hver af disse dele i separate kapitler. Beskrivelsen danner grundlag for vurderingerne af miljøpåvirkninger på både land (VVM-redegørelse) og hav (Miljøredegørelse i forbindelse med ansøgning efter 4a i Lov om Energinet.dk). 1.2 Afgrænsning af projektområdet Der er udlagt et projektområde i Danmark, som fremgår af Figur 1. Alle anlæg med tilknytning til projektet, vil blive etableret indenfor dette projektområde. Den overordnede placering af projektområdet er begrundet i en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering i forhold til bl.a. placeringen af det eksisterende transmissionsnet i Jylland og de geologiske og miljømæssige forhold i Jylland, Vadehavet og på Fanø. I Nordsøen er der tillige taget hensyn til at kablet skal krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland gennem et specifikt punkt (gateway). Figur 1 Projektområde for COBRAcable I nogle dele af projektområdet er der få placeringsmuligheder for kabelanlægget, f.eks. på tværs af Fanø, hvor kabelanlægget forventes anlagt langs en sti gennem Fanø Klitplantage. Her er projektområdet smalt, mens det på andre strækninger er bredere, fordi der er behov for flere muligheder for placering af kablet. 4/43

5 Projektområdet på havet varierer i bredde og omfatter groft sagt de områder, hvor der er gennemført geotekniske undersøgelser. Gennem Vadehavet mellem Måde og Fanø er området ca. 200 m bredt, mens det gennem Nordsøen er ca. 1 km bredt tættest på kysten og 500 m længere ude. Projektområdet er på ca. 6 km gennem Vadehavet mellem Måde og Fanø, og ca. 48 km gennem den danske del af Nordsøen. På havet er der gennemført geotekniske og geofysiske undersøgelser inden for projektområdet. I Nordsøen er undersøgelserne gennemført i et ca. 500 m bredt bælte, dog bredere ud for Fanøs Vestkyst. Mellem Fanø og Jylland er undersøgelserne gennemført inden for et ca. 200 m bredt bælte. Undersøgelserne er ikke gennemført på de mest kystnære dele, på grund af for lavt vand, som ikke er teknisk muligt at undersøge. Projektområdet på land er et bælte med en varierende bredde. På Fanø er det på størstedelen af strækningen m bredt, men på dele er det op til 500 m. I Jylland er projektområdet ca. 500 m bredt ved kysten, og på den resterende del af strækningen ca. 300 m. Projektområdet omfatter en strækning på ca. 15 km gennem Jylland fra Endrup til Måde ved Esbjerg og ca. 5 km på tværs af Fanø. Ved Endrup omfatter projektområdet de arealer syd for det eksisterende stationsanlæg hvor der sker en udvidelse med bl.a. en omformerbygning. Arealerne er omfattet af lokalplan og kommuneplantillæg, som muliggør etablering af nye stationsanlæg. 2. Kabelstrækning på land 2.1 Kabelanlægget Kabelanlægget er et jævnstrømsanlæg med to adskilte strømførende ledere (bipolart kabelanlæg) og det dimensioneres til en overføringsevne på 700 MW. Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kv. Der vil enten være tale om to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede PEX-kabler. For at sikre en effektiv varmeafgivelse vil de to kabler blive lagt i samme kabelgrav med en indbyrdes afstand på ca. 0,7 m. Figur 2 Illustration af et kabel Sammen med kablerne placeres ét eller to tomrør med en diameter på 40 mm. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet og dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. 5/43

6 Over kabelanlægget vil der være et servitutbælte på 8 m, dvs. ca. 4 m på hver side. Ved især dybe underboringer kan servitutbæltet være op til 15 meter, da den indbyrdes afstand mellem de to kabler kan være en del større end 0,7 m. Kabelanlægget kommer på størstedelen af strækningen til at ligge i ca. 1,5 m dybde, dog noget dybere hvor der laves underboringer Brønde til lyslederkabler Kabelanlægget vil være nedgravet, men for hver 5-6 km forventes der at blive etableret brønde. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde og de vil være kegleformede, med en diameter ved overfladen på under en meter, og længere nede op til to meter. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synlige over jorden. Brøndene vil f.eks. skulle bruges, hvis der blæses lyslederkabler ned langs kablerne. 2.2 Anlægsfasen Kabelanlægget kan installeres på fire måder. Åben kabelgrav, kabelgrav med gravekasse, nedgravede plastrør eller styret underboring. Den generelle anlægsmetode vil være åben kabelgrav eller gravekasse. I områder hvor der skal tages særlige hensyn til naturforhold, veje mv. anvendes nedgravede plastrør eller styret underboring, men kun over kortere strækninger Installering i åben kabelgrav Som standard indebærer denne installering et arbejdsbælte på ca. 15 m bredde, hvis muldjord og råjord skal adskilles, og ca. 10 meter hvis jorden kan blandes. Over kortere strækninger, hvor der er særlige interesser som ønskes friholdt, er der muligt at lave et smallere arbejdsbælte. I korridoren ryddes træer og buske, men græs- og urtevegetation fjernes ikke. På den ene side af kabeltraceet bliver der, hvor det findes nødvendigt, udlagt køreplader, hvor anlægsmaskinerne kan køre. På den anden side af kabeltraceet oplægges den afgravede jord, som udgangspunkt opdelt i muldjord og råjord (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.), medmindre et smalt arbejdsbælte er vigtigere end opdeling af jorden. Selve udgravningen indledes med afrømning af muldlaget ved brug af gravemaskine. Tykkelsen af muldlaget vil variere langs traceet, men vil på dyrket jord typisk være cm. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Efter afgravning af muldlaget foretages på udvalgte strækninger arkæologiske forundersøgelser. På disse strækninger sker muldafrømningen ca. 8 uger inden gravning af råjord igangsættes. På strækninger hvor der ikke gennemføres arkæologiske forundersøgelser sker afrømningen af muldlaget ca. 1-2 uger før gravning af råjord. Den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet så det sikres, at råjord og muldjord ikke blandes sammen. På Figur 3 er vist, hvordan arbejdsbæltet disponeres. Kabelgraven bliver ca. 1,5-2,0 m bred og 1,5 m dyb. 6/43

7 Figur 3 Arbejdsbælte ved installering i åben kabelgrav. Hvis opdeling i muldjord og råjord ikke er nødvendig, f.eks. fordi der ikke findes et egentligt muldlag, vil arbejdsbæltet blive smallere. I bunden af kabelgraven lægges som udgangspunkt et ca. 10 cm tykt komprimeret sandlag bestående af bakkesand, hvorpå kablet udtrækkes. Kabeludlægning foregår typisk over en kabellængde ( m) af gangen, således at der vil være en åben kabelgrav over en strækning op til m. Der kan dog være situationer, hvor der graves og udlægges to kabellængder inden det hele dækkes til, således at den åbne kabelgrav er op til m lang. Selve udlægningen af en kabellængde tager 3-4 timer og to kabellængder kan udlægges på en dag. Det betyder at kabelgraven står åben i 2-4 dage på den enkelte strækning. Der vil maksimalt blive udtrukket to kabellængder på en uge. Sammen med kablet udtrækkes et eller to tomrør. Udtrækning af kabler sker ved, at kabeltromlerne transporteres ud til kabelgraven i en specialfremstillet kabelvogn. Kabelvognen med tromle kan veje op til tons og kan derfor ikke færdes udenfor etablerede køreveje. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og spilwiren trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud enkeltvis. Kabler trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius, og for at sikre kablet mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven. Installation af kabler skal normalt foretages tørt. I områder med høj grundvandstand eller i fugtigt terræn, vil der derfor være behov for, at vand der strømmer ind i kabelrenden fjernes, mens kablet installeres. Dette gøres formentlig ved at installere pumper, som pumper vandet fra kabelgraven og ud i det omgivende terræn, mens selve installeringen sker. 7/43

8 Figur 4 Eksempel på en kabelgrav lige efter udtrækning af kabler Efter at kabler og tomrør er placeret i kabelgraven, dækkes de som udgangspunkt med 20 cm komprimeret sand. Sandet placeres i sanddepoter langs traceet, hvorfra det hentes løbende. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kabelanlægget. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overføre strøm. Der anvendes ca m 3 sand pr. km. Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastikdækbånd til mekanisk beskyttelse af kabelanlægget. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabelanlægget, kontaktoplysninger mv. Figur 5 Eksempel på arbejdsbælte med afrømmet rå- og muldjord samt køreplader 8/43

9 Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kabelanlægget, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive fordelt ud over tracéet Gravekasse Princippet i kabelnedlægningen med anvendelse af gravekasse er stort set som ved åben kabelgrav. Den væsentligste forskel er, at kablerne udlægges først, hvorefter de nedgraves løbende gennem en specialudviklet gravekasse (se Figur 6). Figur 6 Kabelnedlægning med gravekasse Afrømning af muldlag og etablering af kørevej (evt. med udlægning af køreplader) sker som for åben kabelgrav. Men inden råjorden bortgraves, udtrækkes kablerne og placeres mellem kørevejen og det afrømmede muldlag. Selve kabelgraven udgraves herefter i 4-5 meters stræk med gravemaskine der løbende placerer råjorden langs muldjorden. Herefter trækkes gravekassen igennem den 4-5 m lange kabelgrav, hvorved kablerne placeres og tildækkes med sand og plastikdækbånd i én og samme arbejdsgang. Umiddelbart efter gravekassen føres råjorden løbende tilbage i kabelgraven, og der udlægges et tyndt advarselsnet samtidigt med, at kabelgraven komprimeres ved tryk fra gravemaskinens larvebånd. Afslutningsvis udlægges den afrømmede muldjord, og hele arbejdsbæltet retableres ved harvning. Ved denne anlægsmetode er der en åben kabelgrav over en strækning på ca. 10 m af gangen og denne vil stå åben i ca. 1 time Styret underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kabelanlægget blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås blandt andet, at sårbar natur, vandløb og veje ikke bliver påvirkede af gravearbejde. Underboring sker med særligt boregrej, der skal transporteres frem til starten af underboringen, formentlig med udlægning af køreplader. Det drejer sig bl.a. om en boremaskine på tons (se Figur 7). Underboringen kræver etablering af et arbejdsareal i den ene ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Størrelsen på pladserne afhænger af boringens længde. Ved underboringer på mere end 500 m vil pladsen ved startpunktet være omkring m 2. Ved kortere underboringer vil pladsen være mindre, i størrelsesordenen 500 m 2 ved en un- 9/43

10 derboring på 300 m og måske 50 m 2 ved underboringer på m. Ved start og slutpunkt for underboringen graves et hul på 2x4 m og en dybde på ca. 2 m. Figur 7 Eksempel på et arbejdsareal ved starten af en længere underboring. Herudover ses selve boremaskinen Først udføres en pilotboring, hvor der føres et roterende borerør med et styrbart borehoved fra startpunktet, under det område der skal underbores til det forudgravede hul ved slutpunktet. Under pilotboringen styres borehovedets position og dybde med en fjernkontrol. Ved slutpunktet udskiftes borehovedet med en såkaldt reamer, der føres tilbage gennem borehullet. Der udføres en reaming (udvidelse af borehul) 1-2 gange. Til sidst fastspændes plastrøret som kablet skal føres igennem til reameren ved slutpunktet og trækkes tilbage til boremaskinen via borehullet. Den indvendige diameter på plastrøret forventes at være ca. 200 mm, og den udvendige diameter mellem 250 mm og 300 mm. Selve kablet trækkes efterfølgende gennem plastrøret. Efter afslutning af installationen af kablerne tildækkes de forgravede huller ved start og slutpunkterne, og området retableres. Den samlede arbejdstid i forbindelse med en underboring afhænger af underboringens længde. En underboring på under 100 m vil typisk vare nogle timer, mens længere underboringer på over 500 m, kan tage en måned, afhængigt af om der opstår komplikationer i forbindelse med underboringen. Normalt er underboringer meter lange. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Underboringens dybde kan variere, og afhænger især af, i hvilket omfang risikoen for blow-out (udslip af boremudder til overfladen) ønskes minimeret. Risikoen er størst ved lange underboringer og disse etableres typisk ned til 25 m dybde, mens kortere underboringer etableres i 5 m dybde. 10/43

11 Under boreprocessen tilføres boremudder der stabiliserer borehullet (fylder det ud), så jorden ikke falder sammen omkring hullet. Ved længere underboringer etableres et midlertidigt bassin på arbejdsarealet ved startpunktet, hvor boremudderet opbevares. De væsentligste bestanddele i boremudder, udover vand, er typisk bentonit og/eller polymerer. Foruden bentonit og polymerer kan tilsættes forskellige additiver, der regulerer boremudderets egenskaber, f.eks. kan densitet og viskositet reguleres. Det anvendte boremudder opsuges ved underboringens slutpunkt og bortskaffes. Dette kan f.eks. ske ved, at udlægge slanger, der fra slutpunktet recirkulerer boremudderet tilbage til startpunktet, således at det kan genanvendes. Alternativt skal boremudderet bortskaffes fra slutpunktet, f.eks. ved brug af slamsugere, som kan transportere det væk. Da der anvendes betydelige mængder boremudder kan det dreje sig om op til 5-8 slamsugere pr. time når der bores. I forbindelse med især længere underboringer er der risiko for blow-out. Ved et blow-out presses boremudderet op i det terræn, som boringen føres under. Dette sker når trykket bliver for stort og der findes sprækker i jorden, som boremudderet kan bevæge sig op gennem. Der vil altid være en risiko for blow-out i forbindelse med en underboring og risikoen øges, jo længere underboringen er. Risikoen kan bl.a. minimeres ved at gøre underboringen dybere, da der så er mindre risiko for, at der findes sprækker i jorden som går hele vejen op til overfladen. En anden risiko i forbindelse med især længere underboringer er, at man støder på underjordiske forhindringer. De fleste underjordiske forhindringer som eksempelvis sten og andre fyldmaterialer kan normalt passeres problemfrit, idet boreudstyret kan navigere udenom. I tilfælde, hvor boreudstyret ikke kan styre uden om forhindringerne, må der foretages en opgravning fra terrænets overflade Geoteknisk forundersøgelse ved underboring Inden anlægsarbejdet gennemføres skal tracéet for den styrede underboring vurderes. Ved længere og kritiske underboringer, skal der laves en geoteknisk forundersøgelse. Den geotekniske forundersøgelse består typisk af boringer med et sneglebor med en diameter på ca. 15 cm, hvorfra der tages prøver op af jordlagene. Alternativt som CPT-test som udføres med en sonde, der presses ned i jorden under måling af trykforholdene. Om muligt vil undersøgelserne blive udført med en borerig der er monteret på et bæltekøretøj (se eksempel i Figur 8). Alternativt vil undersøgelserne blive udført fra en Unimog, som kører på store terrænskånsomme hjul. Behov for køreplader vil blive vurderet og anvendt hvis det er nødvendigt. Efter afsluttet borearbejde forsegles boringen i toppen med impermeabelt bentonit, så evt. fremtidig forurening ikke kan nedsive via boringen. Opboret materiale tilbagefyldes eller fjernes fra boringslokaliteten. Boringsdybden kan blive op til 30 m under terræn. 11/43

12 Figur 8 Eksempel på geoteknisk borerig, der kører på bælter. Riggen på det viste eksempel vejer ca. 7,5 ton Forudlagte plastrør En alternativ metode til korte underboringer eller hvor der er behov for et meget smalt trace, er etablering med forudlagte plastrør. Ved denne metode sker installationen i to tempi. Først nedgraves plastrør i sektioner på ca m. Der nedgraves et plastrør for hvert af de to kabler. Nedgravningen sker med en smal rendegraver og kræver et arbejdsbælte på 5 m. Jord fra afgravning af renden til næste rørsektion anvendes umiddelbart til tildækning af den foregående rørsektion, så der er ikke behov for oplagring af jord langs kabeltraceet. Endvidere er der ikke behov for et beskyttende sand- og gruslag omkring plastrøret. Der installeres dog stadig et advarselsnet ca. 20 cm under jordoverfladen ved tildækning af renden. Installationsmetoden forventes kun anvendt i begrænset omfang. 12/43

13 2.2.5 Muffearbejde Figur 9 Montagecontainer placeret over en muffesamling For hver kabellængde ( m) skal kablerne samles (muffes sammen). Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m, som placeres i en 2,5 m dyb muffegrav der har et areal på ca. 4 x 15 m. Arbejdsperioden for muffearbejdet er ca. 1-2 uger. Det tilstræbes at påbegynde muffearbejdet umiddelbart efter kabeltrækningen, men det kan ikke altid lade sig gøre. Det forventes, at en muffegrav kan komme til at stå åben op til 4 uger. I forbindelse med muffegravene kan det være nødvendigt at pumpe vand væk, da muffearbejdet skal foregå tørt. Der vil være tale om en meget lokal bortpumpning, hvor vandet ledes ud i det omgivende terræn. Montagecontaineren fjernes efterfølgende, og muffegraven tildækkes som beskrevet for den åbne kabelgrav. Der efterlades ingen synlige anlæg over terræn. Ved ilandføringer laves en muffe mellem søkabel og landkabel på land. I disse muffer vil det være nødvendigt at etablere muffen på en betonplade, men selve muffegraven adskiller sig ikke fra øvrige muffegrave Oplagspladser Der er behov for at etablere et antal depotpladser og tromledepoter i kabeltracéets nærområde. Depotpladser er typisk på m². De anvendes hovedsagelig til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Der skal bruges ca. 600 m 3 sand pr. km kabelstrækning. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Normalt etableres en depotplads per kabeltræk, dvs. med en afstand af ca m. Der kan dog også etableres færre og større pladser. Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Kabeltromler vejer mellem 15 og 25 tons og transporten af dem foregår på blokvognskøretøjer, som ikke er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer eller andre områder, hvor miljøpåvirkningerne vil være minimale. Pladserne kan etableres i nogen afstand fra selve traceet, og vil således ikke nødvendigvis blive anlagt inden for projektområdet. På pladserne udlægges køreplader for at 13/43

14 mindske risikoen for strukturskader. Antal og placering af depotpladser fastlægges først, omkring det tidspunkt, hvor der indgås aftale/kontrakt med den entreprenør, som skal udføre kabelentreprisen. Som udgangspunkt forventes det, at der skal placeres tre pladser på Fanø. Figur 10 Eksempel på tromledepot Midlertidige køreveje Udover det arbejdsbælte der bliver etableret langs kabelgraven, kan der være behov for at etablere et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse midlertidige køreveje anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle kørevejene udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på og udlægges af lastbil Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende (dyreste og mest krævende) krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale om krydsning af større lednings- eller røranlæg Maskiner til anlægsarbejdet Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for maskiner. Der er herunder angivet et skønnet antal og type af de maskiner som vil blive anvendt i anlægsperioden. Der er tale om en simpel, overslagsmæssig opgørelse, baseret på Energinet.dk s erfaringer fra tilsvarende opgaver. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Maskinerne forventes at blive anvendt gennem en periode på ca. seks måneder. Maskinerne vil blive anvendt i tidsrummet fra kl 6 til kl. 18. På dage 14/43

15 med kabeltræk evt. indtil kl. 21. Esbjerg Kommunes forskrift om støj for anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation. På baggrund af en telefonsamtale med Esbjerg Kommune d. 26. november 2014, forventer Energinet.dk, at der sandsynligvis kan opnås dispensation til udvidede arbejdstider, som ovenfor skitseret. I Tabel 1 ses de maskiner som forventes anvendt. Tabel 1 Anslået anvendelse af maskiner ved etablering af COBRAcable Skønnet antal og type af maskiner 3 stk. gravemaskiner, 7 til 32 tons 2 stk. rendegravere 2 stk. traktorer 2 pladsbiler 1 lastbil 1 gummiged 1 underboringsmaskine 2 sandvogne 1 blokvogn 1 slamsuger 3-5 lastbiler for udlægning af køreplader 1 trækspil 2 blokvogne til levering af kabeltromler på depoter langs tracéet 1-2 lastbiler til levering af sand på depoter langs tracéet 2.3 Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder I dette afsnit beskrives de anlægsmetoder der forventes anvendt i udvalgte delområder, i forbindelse med etablering af COBRAcable. Som udgangspunkt forventes der anvendt gravekasse ved etablering af kabelanlægget på Fanø, mens det i Jylland er mere usikkert, om der anvendes gravekasse eller åben grav Ilandføring på vestkysten af Fanø Ilandføringen forventes at ske ved, at kabelanlægget bliver trukket op på land i en forudgravet rende. Der etableres en muffegrav på stranden, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes Underboring af klitområde på Vestfanø Hele det fredede klitområde (selve fredningen er ca. 450 m bred) på Vestfanø underbores (se beskrivelse i afsnit 2.2.3). Underboringen forventes gennemført fra øst og ud mod kysten. Underboringen bliver ca m lang, da områder øst for fredningen også underbores, og forventes gennemført i ca. 25 m dybde, for at minimere risikoen for blow-out. For at minimere en evt. skade ved et blow-out, søges det at undgå at lave underboring under fugtige klitlavninger (mose) og søer. Ved underboringens start etableres et arbejdsareal med en størrelse på ca m 2. Det forventes at arbejdsarealet placeres nord for Mågekolonivej (se Figur 11). 15/43

16 Figur 11 Forventet placering af arbejdsarealet ved Mågekolonivej Ved underboringens slutpunkt på stranden etableres også et arbejdsareal og her vil trækrøret bl.a. blive svejset sammen inden installationen og udlagt i sin fulde længde, som svarer til længden på underboringen. Inden underboringen gennemføres, skal der laves geotekniske forundersøgelse i området, da der er tale om en lang og kompliceret underboring (se afsnit ). I forbindelse med underboringen anvendes boremudder. For at kunne genanvende dette, forventes en midlertidig rørføring fra slutpunktet til startpunktet. Rørføringen vil blive etableret af sammensvejsede PE-rør med en diameter på op til 200 mm henover klitområdet. Røret vil blive ført langs eksisterende sti og vil således være placeret let tilgængeligt og ikke nødvendigvis i samme trace som underboringen. Udlægningen af rørene vil ske med et let køretøj eller via et wirespil. Alternativ 1: På strækningen findes en alternativ linjeføring, ca. 400 m mod nord. Ved valg af denne strækning forventes underboringen at blive m lang. Underboringen forventes gennemført på samme måde som ovenfor beskrevet, med placering af et arbejdsareal ved underboringens start- og slutpunkt. Arbejdsarealet ved startpunktet placeres i Fanø Klitplantage og vil betyde, at træer skal fældes og området planeres. Ligeledes vil der være behov for en kørevej, så maskinerne kan komme ind til startpunktet for underboringen og langs denne vil der ligeledes være behov for planering, da området er relativt kuperet. 16/43

17 2.3.3 Strækningen langs Mågekolonivej Ved parkeringspladsen langs betonvejen Mågekolonivej, anlægges en oplagsplads (se beskrivelse i afsnit 2.2.6), som både anvendes som depotplads og til tromledepot. Fra startpunktet af underboringen føres kabelanlægget mod øst over ca. 500 m, formentlig ved brug af gravekasse, men evt. i åben grav. Langs Mågekolonivej vil maskinerne kunne benytte vejen til at køre på, og arbejdsbæltet på den ene side af kabelgraven, hvor anlægsmaskinerne skal køre, er derfor ikke nødvendigt (se evt. Figur 3). Det forventes at kabelanlægget anlægges på sydsiden af vejen. Ved valg af alternativ 1, påvirkes området langs Mågekolonivej ikke. I stedet etableres kabelanlægget gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca. 1,2 km, indtil det møder en tilgroet skovvej og herefter følger den nedenfor beskrevne strækning gennem Fanø Klitplantage. På strækningen vil der være behov for at fælde træer og planere, da området er relativt kuperet og der kun findes en smal sti til mountainbike og vandrere Strækningen gennem Fanø Klitplantage Kabelanlægget etableres gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca. 3,5 km. På en stor del af strækningen følges eksisterende skovveje, hvilket mindsker behovet for fældning af træer. På strækninger hvor kabelanlægget ikke ligger langs en vej, laves små sving på kabelanlægget, således at man ikke kan få et langt, frit udsyn gennem skoven, langs med traceet. Herudover søges det at undgå at fælde større og ældre træer, ved at føre kabelanlægget udenom dem, og ved at tilpasse anlægsbæltet. Endelig søges det at undgå at planere mindre klitter langs stien, bl.a. ved at lægge kabelanlægget i selve stien på udvalgte strækninger, og flytte jorden, så det ikke er nødvendigt med det fulde anlægsbælte. Anlægsmetoder for delstrækninger gennem klitplantagen er beskrevet nedenfor. Inden Mågekolonivej løber ud i Postvejen, drejer kabelanlægget mod nord ad en tilgroet skovvej, som følges over ca. 700 m frem til cykelstien, der forløber vest for Postvejen. Det vil være nødvendigt at fælde træer og buske i en bredde af m på denne strækning. Da der ligger en vandledning under stien, vil det formentlig være nødvendigt at placere kablet ved siden af vejen. Hvis alternativ 1 vælges, vil skovstien kun blive fulgt over de nordligste ca. 400 m af den ovenfor beskrevne strækning. Hvor skovvejen møder cykelstien, krydser kabelanlægget cykelstien, og går mellem cykelstien og Postvejen over ca. 400 m, indtil det krydser Postvejen, lidt nord for Naturstyrelsens bygninger. Øst for Postvejen omfatter projektområdet et lille stykke skov over ca. 140 m, hvor der ikke er en sti. På denne strækning laves et sving på kabelanlægget, således at man ikke kan se langt ind i skoven fra Postvejen, langs med kabeltraceet. 17/43

18 Herefter møder kabelanlægget Klingebjergstien og forløber langs med denne (retning mod nordøst), over en strækning på 2,2 km. Undervejs krydser kabelanlægget et 3-beskyttet vandløb med karakter af en grøft. Vandløbet passeres ved gennemgravning og udlægning af plastrør til kablet, som efterfølgende trækkes igennem. Efter vandløbet omfatter projektområdet et område med 3-beskyttet hede og mose på begge sider af Klingebjergstien. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Selve kablet etableres i den eksisterende grusvej. Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord ligesom der ikke muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til oplæg af jord. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til dette (sammenlign med Figur 3). Det betyder at den samlede bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m (2 m til kabelgrav i vejen, ca. 4 m til oplæg af jord, 1 m til placering af kablet og 1 m yderligere). Anlægsarbejdet kan gennemføres på en formiddag, hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som skyldes oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan udlægges køreplader inden oplæg af jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen forlænges. Alternativ 2: Underboring af mosen (50 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et mindre arbejdsareal på ca. 50 m 2. Øvrig del af strækningen etableres som ovenfor. Alternativ 3: Underboring af hele området, både hede og mose (300 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 500 m 2, som placeres i udkanten af skoven, udenfor naturområderne. Herefter fortsætter kabelanlægget langs Klingebjergstien, over en strækning på ca. 600 m. På de sidste 600 m gennem Fanø Klitplantage, fortsætter kabelanlægget mod nordøst, mens stien drejer mod nord. I stedet følger kablet et gammelt tilgroet spor, hvor der vil være behov for at rydde nogle træer, men kun behov for begrænset planering, da terrænet er relativt plant. I udkanten af skoven ligger en større klit, som kablet forventes at passere sydøst om. Kablet etableres som udgangspunkt hvor klitten er lavest. På denne strækning findes ingen sti, og der skal derfor ryddes i hele traceet. På strækningen laves en svag kurvning, så der ikke kan kigges direkte ud til kysten gennem skoven Strandengen på Østfanø På nordsiden af Fanø Klitplantage krydser kabelanlægget Albuevej, som er grusbelagt og løber langs skovkanten. Nord for Albuevej etableres kabelanlægget gennem 3-beskyttet strandeng over ca. 800 m. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret, i det omfang det er muligt Som udgangspunkt nedgraves kablet gennem strandengen til muffegraven. Kabelanlægget forventes etableret i den sydlige del af projektområdet, hvor 18/43

19 strandengen er smallest. Fra muffegraven hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles (placeres ca. 400 m fra kysten), føres kablet i en rende ud til kysten. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er åben kabelgrav med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit Da det er søkabelanlægget der graves ned på strækningen (som er to sammenbundne kabler) er det ikke muligt at etablere med gravekasse. I stedet vil der blive etableret plastrør på 400 mm som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv. På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet gennemføres (se også afsnit ). Alternativ 4: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Der vil være behov for et arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og tunge entreprenørmaskiner, transport af boremudder og risiko for blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3) Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geoteknisk forundersøgelse. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde Ilandføring i Jylland ved Måde Kabelanlægget trækkes op på stranden i en åben grav og ind til en muffegrav (placeret m fra kysten), hvor sø- og landkabelanlæg kobles sammen. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit og Kabelanlægget krydser bl.a. en strandvold, som retableres efterfølgende. Alternativ 5: Kysten underbores, og der graves derfor ikke i den smalle forstrand, strandvolden og det bagvedliggende område. Muffegraven forventes placeret ca m fra kysten. Der vil være behov for et arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og tunge entreprenørmaskiner. Herudover vil der være behov for transport af boremudder og risiko for blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3). Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geotekniske forundersøgelser. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde Måde Enge Fra muffegraven, hvor sø- og landkabelanlæg sammenkobles, forventes kabelanlægget etableret med gravekasse gennem strandengene over en strækning på ca. 1 km. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret. Der vil blive udlagt køreplader til kørsel langs kabeltraceet og til oplægning af jord. I nødvendigt omfang vil det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv. 19/43

20 På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet gennemføres (se også afsnit ). Et 3-beskyttet vandløb krydses på strandengene. Muligvis krydses vandløbet to steder, afhængigt af præcis placering af kabelanlæggetinden for projektområdet. Vandløbet forventes krydset ved underboring, som vil ligge mindst 1 m under vandløbets bund Strækningen fra Måde Enge til Endrup På de resterende ca. 12 km, fra strandengene ved Måde til stationsanlægget ved Endrup, omfatter projektområdet overvejende dyrkede arealer. På markerne vil kabelanlægget som udgangspunkt blive installeret i åben kabelgrav, men entreprenøren kan vælge at bruge gravekasse. Krydsning af asfalterede veje og vandløb vil ske ved styret underboring. Underboringerne vil gå 2-5 m under terræn, dog minimum 1 m under bunden af vandløb. Passage af udvalgte områder langs denne strækninger er beskrevet nedenfor, opdelt på delområder. Området nord for Tjæreborgvej På strækningen omkring Tjæreborgvej og jernbanen, ligger der langs Novrup Bæk flere naturområder i projektområdet. Det tilstræbes at placere kablet uden for beskyttede naturområder. I det omfang at dette ikke kan lade sig gøre, vil naturområderne blive krydset ved brug af gravekasse eller ved styret underboring. Området ved Møllebæk Møllebæk krydses ved styret underboring. Naturarealer omkring åen vil også blive krydset ved underboring, så en påvirkning undgås. Solbjerg Plantage Kabelanlægget etableres langs en eksisterende skovvej gennem Solbjerg Plantage. Det vil formentlig være nødvendigt at rydde træer og beplantning langs stien, for at sikre det nødvendige arbejdsbælte. Som udgangspunkt placeres kabelanlægget i eller umiddelbart syd for skovsporet. Herudover reduceres arbejdsbæltets bredde ved at blande råjord og muldjord, og egetræerne nord for vejen, helt mod øst, friholdes for påvirkning. I den vestlige del af skoven anlægges kabelanlægget over ca. 50 m væk fra stier, og her vil det være nødvendigt at rydde træer. Engområder ved Solbjerg Bæk Ved Solbjerg Bæk ligger flere naturarealer i projektområdet. Det forventes at kunne etablere kabelanlægget så påvirkning af områderne undgås. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Området omkring Esbjergmotorvejen Ved motorvejen ligger flere naturarealer i projektområdet. Kabelanlægget forventes at blive etableret uden for disse områder. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Ravnsø Bæk og Grimstrup Bæk 20/43

21 Naturarealer langs vandløb der krydses, passeres ved styret underboring. For andre naturarealer forventes det, at kabelanlægget kan placeres uden for områderne. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Stationsanlæg ved Endrup Syd for stationsanlægget ligger et lille moseområde. Det forventes at kabelanlægget kan etableres uden om dette område Tidsplan for installation Der er lavet en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år. Som udgangspunkt kan installationen af kablet på land ske på alle årstider, dog ikke når der er frost i jorden. Tidsplanen er derfor lavet, så vintermånederne undgås. Men hvis vejret det pågældende år er varmt, kan der ske anlægsarbejde i perioden. I kystområder der har særlig værdi for ynglende fugle, f.eks. strandengene på Østfanø og ved Måde, vil anlægsfasen så vidt muligt ligge udenfor yngletiden fra 15. marts til 15. juli. Ligeledes vil anlægsfasen så vidt muligt ikke ske om sommeren (juniaugust), i klitområderne på Vestfanø, som har betydelige rekreative interesser. 1. september december 2015 Geotekniske undersøgelser i de områder der skal underbores. Det vil sige Vestfanø. Hvis alternativ 2 vælges, også Østfanø. Hvis alternativ 3 vælges også strandengene ved Måde. 1. september december 2016 Underboring af Vestfanø. Hvis underboring på Østfanø (alternativ 2) og/eller underboringen ved Måde (alternativ 3) gennemføres, vil dette ske i samme periode eller i umiddelbar forlængelse. 1. april august 2017 Kabellægning i Jylland, startende fra Endrup. Anlægsarbejdet på strandengene ved Måde forventes at ske i perioden 15. juli 1. august. 1. august december 2017 Kabellægning på Fanø. Det forventes at traceet ryddes året inden Tidsplan og metodik for arkæologiske forundersøgelser Nedenfor er skitseret et muligt forløb for de arkæologiske forundersøgelser forud for etablering af kabelanlægget. Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen og kan blive tilrettet efter aftale med disse. Vestfanø Der gennemføres ikke arkæologiske forundersøgelser på Vestfanø, da kablet her etableres ved underboring. På tværs af Fanø 21/43

22 På strækningen på tværs af Fanø (størstedelen gennem Fanø Klitplantage), er der mindre sandsynlighed for arkæologiske fund. På strækningen anlægges formentlig med gravekasse, så det kun vil være et relativt kort stykke der vil være muldafrømmet af gangen. På de dele hvor der skal gennemføres arkæologiske forundersøgelser, kan en længere strækning dog muldafrømmes. Her vil en arkæolog gå til og fra muldafrømningen for at søge og registrere evt. anlæg. Strandengene på Østfanø og ved Måde På strækningen gennem strandengene på Østfanø og ved Måde bliver fuglenes yngleperiode mellem 15. marts og 15. juli friholdt for arbejder. Da anlægsaktiviteterne i disse to områder forventes i perioden 15. juli til december 2017 betyder det, at det ikke er muligt at lave arkæologiske forundersøgelser inden, uden at komme ind i fuglenes ynglesæson. I stedet forventes de arkæologiske undersøgelser at blive gennemført året inden anlægsarbejdet, dvs. i efteråret 2016, med start efter d. 15. juli. Metodik for forundersøgelserne i strandengene vil være, at der indledningsvis foretages en forundersøgelse, hvor en 2,5-3 meter bred grøft åbnes i traceets længderetning. Græstørven afgraves separat og lægges tilbage igen efter endt undersøgelse af aflejringerne. Der udsås ikke græs eller gødskes i forbindelse med retableringen. Påvirkningen af det omkringliggende areal begrænses til et minimum, således at der anvendes køreplader, hvis bunden er blød. Ligeledes udlægges køreplader eller lignende, som opgravet jord kan placeres på. Grøften åbnes i dybden enten til Saale-undergrundsaflejringer eller anlægsarbejdets maksimale dybde på 1,5 meter under nuværende overflade nås. Da den relative havstigning i området ved Fanø er på mindst 4 meter i løbet af de seneste 5000 år, forventes det, at der vil være marint aflejrede sedimenter ned til en dybde på 1,5 meter langs specielt kysten. En skånsom forundersøgelse opnås ved f.eks. at åbne en grøft på meter per dag og så, hvis der ikke er fortidsminder der kræver videre udgravning, dække grøften til samme dag eller dagen derpå. Skulle der dukke mere tidskrævende udgravningsobjekter op, dækkes grøften i stedet til på begge sider, så kun begrænsede udgravningsarealer efterlades åbne i mere end en dag eller to. Det er Sydvestjyske Museers forventning at objekter som kan kræve udgravning vil være begrænset til små arealer, det kan f.eks. være gærder til marskindvinding, både, fiskegærder, stenalderbopladser eller tilsvarende. Arbejdet ved forundersøgelsen tilrettelægges, så der er i fornødent omfang er mandskab til rådighed til både afrensning, opmåling, profilbeskrivelser og prøvetagning undervejs, så arbejdet i det enkelte område begrænses til den kortest mulige tidsperiode. Strækningen gennem Jylland På strækningen gennem resten af Jylland, har Sydvestjyske Museer i forbindelse med den arkivalske kontrol udpeget tre hotspots. I disse forventes arkæologiske forundersøgelser gennemført året inden anlægsarbejderne (2016). For resten af strækningen forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen, og foretager undersøgelser i en kort periode mellem muldafrømning og installation af kabelanlægget. 22/43

23 2.4 Driftsfasen Efter anlægsperioden vil kablet ikke være synligt på overfladen. Hvor der er etableret brønde, vil de øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel være synlige over jorden. Brønde til lyslederkabler vil findes for hver 5-6 km. Efter etablering af kabelanlægget vil der blive tinglyst et servitutbælte på 8 m, evt. mere ved dybe underboringer. Servitutbæltet lægger begrænsninger på anvendelse af arealet. Det kan omfatte opførelse af bygninger, gylletanke, underjordiske installationer og beplantning af træer med et dybdegående rodnet. De fleste træer har dybtgående rodnet, dog ikke dunbirk, vortebirk, bjergfyr, hvidgran og rødgran. De fleste buske har et overfladisk rodnet, men arter med dybtgående rodnet, som derfor ikke kan plantes over kablet, er bl.a. hvidtjørn, hæg, kristtorn, pil og vrietorn. Servitutbæltet er udlagt som en beskyttelse af kabelanlægget. I servitutbæltet må der foretages ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Landkabelanlægget kræver ikke løbende vedligehold. I forbindelse med brud på et af kablerne eller nedbrud kan der blive behov for akut reparationsarbejde, som indebærer at kablerne skal graves fri og repareres. Risikoen er imidlertid minimal, da kablerne ligger dybt og er godt beskyttet. I forbindelse med en eventuel reparation etableres en arbejdsgrav omring brudstedet, så det brudte kabel blotlægges på den strækning, hvor det er defekt. Det ødelagte kabel erstattes med nyt erstatningskabel som kobles på det eksisterende kabel med en samlemuffe. Etablering af samlemufferne kræver en grav på ca. 10 x 15 m. Afhængig af terrænforhold og øvrige omstændigheder vil der i forbindelse med reparationsarbejde, blive udlagt køreplader og foretaget de nødvendige afværgeforanstaltninger, som sikrer en minimal påvirkning. I driftsfasen vil der blive transporteret strøm gennem kabelanlægget, og der vil derfor være afgivelse af varme fra det. Herudover vil der være et magnetfelt omkring kabelanlægget, men da det transporterer jævnstrøm, vil feltet være svagt. 2.5 Demontering Den forventede levetid for kabelanlægget er ca. 40 år, og det skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabelanlægget vil der foregå arbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Der vil være behov for et arbejdsareal på ca. 15 meter langs med kabeltracéet, hvor råjord, muldjord og sand fra kabelgraven adskilles. Der etableres kørevej langs kabelrenden ved hjælp køreplader, hvis det er nødvendigt. Herefter opgraves kablerne, og de afskæres i passende længder, således at de kan blive transporteret til en dertil egnet oparbejdningsanstalt. Kablerne er opbygget af såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller og indeholder derfor ikke flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. Der er derfor ikke nogen forureningsmæssig risiko ved opgravning af kabelsystemet. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med henblik på genbrug, og plastisoleringen fjernes fra metaller ved afskæring. 23/43

24 Plastmaterialet kan findeles og genbruges ligesom metallerne. De steder, hvor kabelanlægget er etableret ved en styret underboring kan kablerne trækkes tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og forseglet. 3. Kabelstrækning på søterritoriet 3.1 Kabelanlægget På søterritoriet vil kabelanlægget enten bestå af to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede (XLPE) kabler. Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kv. XLPE kablet er den foretrukne løsning, bl.a. da det er lettere og dermed enklere at håndtere under installationen. Figur 12 Principskitse af XLPE-kabel Sammen med kablerne placeres et armeret fiberkabel. De to kabler bindes fysisk tæt sammen inden nedlægning og installeres i samme kabelgrav. Figur 13 Principskitse af et masseimprægneret kabel 24/43